Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 10. maj 2005
Forslag
til
Navnelov
Kapitel 1
Efternavne
Efternavn ved fødslen
§ 1. De eller
den, der har forældremyndigheden over et barn, skal senest 6
måneder efter barnets fødsel vælge et efternavn,
som barnet er berettiget til efter §§ 2-4 eller 6-8.
Stk. 2. Sker navngivning ikke inden den i
stk. 1 nævnte frist, får barnet moderens efternavn.
Dette gælder dog ikke, hvis moderens efternavn er taget i
medfør af § 7, stk. 1, nr. 1 eller 2. I dette
tilfælde får barnet afhængigt af sit køn
moderens fornavn med tilføjelsen -søn eller -datter,
jf. § 7, stk. 1, nr. 1.
Ikke beskyttede efternavne
§ 2.
Efternavne, der her i landet bæres af mere end 1.000
personer, er ikke beskyttede og kan tages af enhver. Et efternavn,
der en gang har været uden beskyttelse, kan ikke senere blive
beskyttet efter § 3.
Stk. 2. Ministeren for familie- og
forbrugeranliggender fastsætter nærmere regler om
anvendelsen af stk. 1 og bekendtgør en gang årligt,
hvilke navne der ikke er beskyttede efter denne bestemmelse.
Beskyttede efternavne
§ 3.
Efternavne, der her i landet bæres af 1.000 personer eller
færre, er beskyttede og kan ikke tages af andre, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Beskyttelsen gælder ikke
navne, der er omfattet af § 2, stk. 1, 2. pkt., og er ikke til
hinder for, at et navn kan tages i medfør af §§ 4,
5 eller 7-9.
Slægtsmæssig eller lignende
tilknytning til efternavnet
§ 4. Et navn
kan tages som efternavn, hvis en af følgende betingelser er
opfyldt:
1) Navnet har tidligere været
ansøgerens efternavn.
2) Navnet bæres eller har været
båret som efternavn af en af ansøgerens
forældre, bedsteforældre, oldeforældre eller
tipoldeforældre.
3) Navnet er eller har været
ansøgerens mellemnavn.
4) Navnet bæres som efternavn af
ansøgerens mors eller fars nuværende eller tidligere
ægtefælle, når den pågældende stedfar
eller stedmor samtykker. Med en ægtefælle sidestilles
en samlever, såfremt betingelserne i § 5, stk. 2, er
opfyldt.
5) Navnet bæres som efternavn af
ansøgerens nuværende eller tidligere plejemor eller
plejefar, og den pågældende samtykker.
6) Navnet er et efternavn, som ansøgeren
har ret til efter de øvrige bestemmelser i dette kapitel,
med ændring af en kønsbestemt endelse af dette
efternavn, hvis navnet har tradition i en kultur, som tillader
dette.
7) Ansøgeren har kendskab til og har
indhentet samtykke fra alle, der her i landet bærer navnet
som efternavn.
Stk. 2. Et navn kan dog ikke tages i
medfør af stk. 1, nr. 2-7, hvis det efternavn, der
ønskes, er taget i medfør af § 7, stk. 1, nr. 1
eller 2.
Stk. 3. Et navn kan heller ikke tages i
medfør af stk. 1, nr. 3, hvis ansøgerens mellemnavn
er taget i medfør af § 11, stk. 1, nr. 4.
Stk. 4. Et navn kan endvidere ikke tages i
medfør af stk. 1, nr. 6, hvis det betegner det modsatte
køn i forhold til den, der skal bære navnet.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte
regler, der for transseksuelle personer gør undtagelse fra
bestemmelsen i 1. pkt.
Stk. 5. Ministeren for familie- og
forbrugeranliggender kan fastsætte nærmere regler om
samtykke, jf. stk. 1, nr. 4, 5 og 7. Bæres et navn, der
ansøges om i medfør af stk. 1, nr. 7, af et barn, der
er fyldt 12 år, kræves samtykke fra barnet. Ministeren
for familie- og forbrugeranliggender kan, hvor særlige
forhold taler herfor, undtage fra kravet om samtykke i stk. 1, nr.
4 og 5.
Ægtefællers og samlevendes
efternavne
§ 5.
Ønsker ægtefæller samme efternavn, kan den ene
ægtefælle med den anden ægtefælles samtykke
tage dennes efternavn, medmindre navnet er taget i medfør af
§ 7, stk. 1, nr. 1 eller 2.
Stk. 2. Det samme gælder personer,
der ikke er gift, men som erklærer, at de lever i et
ægteskabslignende forhold, og som enten har levet sammen i
mindst 2 år eller har fælles børn under 18
år, der har eller skal have navnet som efternavn.
Nydannede efternavne
§ 6. Navne, der
ikke bæres som efternavn her i landet, kan tages som
efternavn, medmindre navnet
1) let kan forveksles med et beskyttet efternavn,
jf. § 3,
2) indgår i eller let kan forveksles med
navnet på et selskab, en forening, et varemærke eller
lignende, som er anmeldt efter stk. 2,
3) er et almindeligt kendt kunstnernavn, som er
anmeldt efter stk. 2, eller let kan forveksles hermed,
4) er navnet på en almindeligt kendt
udenlandsk eller historisk person eller let kan forveksles
hermed,
5) er et egentligt fornavn,
6) er uegnet til at blive anvendt som efternavn
her i landet eller
7) er upassende eller kan vække
anstød.
Stk. 2. Den, der er berettiget til et af de
i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte navne, kan anmelde dette til
ministeren for familie- og forbrugeranliggender. Ministeren for
familie- og forbrugeranliggender offentliggør en liste over
navne, der anmeldes efter 1. pkt.
Patronymnavne og andre efternavne
§ 7. Som
efternavn kan endvidere tages
1) en af forældrenes fornavn med
tilføjelsen -søn eller -datter,
2) en af forældrenes fornavn med en anden
tilføjelse, der viser slægtskabet, hvis navnet har
tradition i en kultur, som tillader dette, eller
3) en af forældrenes,
bedsteforældrenes eller ægtefællens fornavn, hvis
navnet har tradition i en kultur, som ikke skelner mellem for-
og efternavn. Med en ægtefælle sidestilles en samlever,
såfremt betingelserne i § 5, stk. 2, er opfyldt.
Stk. 2. Et efternavn efter stk. 1, nr. 1 og
2, må ikke betegne det modsatte køn i forhold til den,
der skal bære navnet.
Stk. 3. Ministeren for familie- og
forbrugeranliggender kan fastsætte nærmere regler om de
i stk. 1 nævnte forhold. Ministeren for familie- og
forbrugeranliggender kan endvidere fastsætte regler, der for
transseksuelle personer gør undtagelse fra bestemmelsen i
stk. 2.
Dobbelt efternavn
§ 8. To navne,
der hver for sig kan tages som efternavn, kan sammen tages som
efternavn, hvis navnene forbindes med bindestreg.
Stk. 2. Et efternavn, der består af
flere navne forbundet med bindestreg, anses i forhold til lovens
øvrige bestemmelser som ét efternavn.
Stk. 3. Den, der bærer et efternavn
bestående af flere navne forbundet med bindestreg, kan
bortkaste et af de pågældende navne.
Stk. 4. Den, der bærer et efternavn
bestående af flere navne, der ikke er forbundet med
bindestreg, kan bortkaste et af de pågældende navne.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte
regler, der gør undtagelse fra bestemmelsen i 1. pkt.
Adoption
§ 9. Ved
adoption erhverver adoptivbarnet adoptantens eller adoptanternes
efternavn efter reglerne i § 1. Det kan dog i
adoptionsbevillingen bestemmes, at barnet skal beholde sit
hidtidige efternavn.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1
gælder også, hvis barnet er adopteret ved en udenlandsk
afgørelse, der anerkendes i henhold til adoptionslovens
§ 28, stk. 2.
Stk. 3. Et adoptivbarn har ret til at tage
et efternavn så vel efter adoptantens eller adoptanternes
slægt som efter sin oprindelige slægt i medfør
af bestemmelserne i dette kapitel.
Stk. 4. Ved ophævelse af et
adoptivforhold bevarer barnet retten til et efternavn, der er
erhvervet på grundlag af adoption.
Bortfald af efternavn
§ 10. Et
efternavn bortfalder, hvis der tages et andet efternavn.
Kapitel 2
Mellemnavne
§ 11. Som
mellemnavn kan tages:
1) Et navn, der tidligere har været
ansøgerens mellemnavn.
2) Et navn, som den pågældende kan
tage som efternavn.
3) Et navn, der bæres eller har været
båret som mellemnavn af ansøgerens forældre,
bedsteforældre, oldeforældre eller
tipoldeforældre.
4) Et navn, der kan tages som fornavn efter
§ 13, stk. 1, uanset hvilket køn det
pågældende navn betegner.
5) Et navn, der bæres som mellemnavn af
ansøgerens mors eller fars nuværende eller tidligere
ægtefælle, når den pågældende stedfar
eller stedmor samtykker. Med en ægtefælle sidestilles
en samlever, såfremt betingelserne i § 5, stk. 2, er
opfyldt.
6) Et navn, der bæres som mellemnavn af
ansøgerens nuværende eller tidligere plejemor eller
plejefar, når den pågældende samtykker.
7) Et navn, som den pågældendes
ægtefælle bærer som mellemnavn eller efternavn,
når ægtefællen samtykker. Med en
ægtefælle sidestilles en samlever, såfremt
betingelserne i § 5, stk. 2, er opfyldt.
Stk. 2. Et mellemnavn kan ikke tages i
medfør af stk. 1, nr. 7, hvis det navn, der ønskes,
er et patronymnavn, jf. § 7, stk. 1, nr. 1 eller 2. Et
mellemnavn kan heller ikke tages i medfør af stk. 1, nr. 3
og 5-7, hvis det navn, der ønskes, er et mellemnavn taget
på grundlag af et patronymnavn, jf. § 7, stk. 1, nr. 1
eller 2. Et mellemnavn kan endvidere ikke tages i medfør af
stk. 1, nr. 1, 3 og 5-7, hvis det navn, der ønskes, er et
mellemnavn taget i medfør af stk. 1, nr. 4.
Stk. 3. Ministeren for familie- og
forbrugeranliggender kan fastsætte nærmere regler om
samtykke, jf. stk. 1, nr. 5-7. Ministeren for familie- og
forbrugeranliggender kan, hvor særlige forhold taler herfor,
undtage fra kravet om samtykke i stk. 1, nr. 5 og 6.
Stk. 4. Et mellemnavn kan bortkastes. Et
mellemnavn bortfalder, hvis det tages som efternavn.
Stk. 5. Et adoptivbarn har ret til at tage
et mellemnavn så vel efter adoptantens eller adoptanternes
slægt som efter sin oprindelige slægt i medfør
af bestemmelserne i dette kapitel. Ved ophævelse af et
adoptivforhold bevarer adoptivbarnet retten til et mellemnavn, der
er erhvervet på grundlag af adoptionen.
Kapitel 3
Fornavne
§ 12. Enhver
skal have mindst et fornavn.
Stk. 2. De eller den, der har
forældremyndigheden over et barn, skal senest 6 måneder
efter barnets fødsel give barnet et fornavn, som barnet er
berettiget til efter §§ 13 og 14.
§ 13. Som
fornavn kan tages et navn, der er optaget på den liste, der
er nævnt i § 14, stk. 1, eller som er godkendt efter
§ 14, stk. 3.
Stk. 2. Et fornavn må ikke betegne
det modsatte køn i forhold til den, der skal bære
navnet. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan
fastsætte regler, der for transseksuelle personer gør
undtagelse fra bestemmelsen i 1. pkt.
§ 14.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender offentliggør
en liste over drenge- og pigenavne, der kan tages uden godkendelse
efter stk. 3.
Stk. 2. På den i stk. 1 nævnte
liste optages navne, der er eller har været almindeligt
udbredt her i landet, samt navne, der er godkendt efter stk. 3.
Stk. 3. Efter ansøgning godkendes et
navn, der
1) er et egentligt fornavn,
2) ikke er uegnet til at blive anvendt som
fornavn her i landet og
3) ikke er upassende eller kan vække
anstød.
Stk. 4. Ministeren for familie- og
forbrugeranliggender kan fastsætte nærmere regler om
offentliggørelse og udformning af den liste, der er
nævnt i stk. 1, og om de forhold, der er nævnt i stk. 2
og 3.
§ 15. Et
fornavn kan bortkastes, såfremt den pågældende
beholder eller tager et andet fornavn.
Kapitel 4
Kompetenceregler og klageadgang
m.v.
Fremgangsmåden ved navngivning og
ændring af navne
§ 16.
Ansøgning om navngivning og navneændring indgives til
ministerialbogsføreren. I de sønderjyske landsdele
indgives ansøgningen dog til
personregisterføreren.
Stk. 2. Ministerialbogsføreren
(personregisterføreren) træffer afgørelse i
sagen, jf. dog stk. 3 og 4. Skal afgørelse i sagen
træffes af statsamtet i medfør af de nævnte
bestemmelser, videresender ministerialbogsføreren
(personregisterføreren) ansøgningen til
statsamtet.
Stk. 3. Statsamtet træffer
afgørelse i sager om navneændring eller navngivning i
medfør af følgende bestemmelser:
1) Efternavne efter § 4, stk. 1, nr. 7,
§ 6, § 7, stk. 1, nr. 2 og 3, samt ændringer i
efternavne efter § 4, stk. 1, nr. 6,
2) mellemnavne efter § 11, stk. 1, nr. 2,
hvis navnet tages i medfør af en af de i nr. 1 nævnte
bestemmelser,
3) fornavne efter § 14, stk. 3, og
4) navne efter § 24.
Stk. 4. Ministeren for familie- og
forbrugeranliggender kan efter forhandling med kirkeministeren
fastsætte regler om, at afgørelsen i andre
tilfælde end dem, der er nævnt i stk. 3, træffes
af statsamtet. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan
efter forhandling med kirkeministeren endvidere fastsætte
regler om, at visse typer af afgørelser, som er omfattet af
stk. 3, alligevel kan træffes af
ministerialbogsføreren (personregisterføreren).
§ 17.
Statsamtet yder i fornødent omfang vejledning om
spørgsmål, der vedrører denne lov.
§ 18.
Navngivning ved dåb kan uden for de sønderjyske
landsdele ske i folkekirken eller i et anerkendt trossamfund.
§ 19.
Navneændring og navngivning efter denne lov kan endvidere ske
ved adoptionsbevilling.
§ 20.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte
nærmere regler om behandlingen af sager om navngivning og
navneændringer. Ministeren for familie- og
forbrugeranliggender kan i den forbindelse fastsætte regler
om, at bestemmelserne om aktindsigt i lov om offentlighed i
forvaltningen og forvaltningsloven ikke finder anvendelse på
oplysninger, der er indhentet fra Det Centrale Personregister som
led i behandlingen af ansøgninger efter § 4, stk. 1,
nr. 7, og som vedrører andre end den, der er omfattet af en
sådan ansøgning.
§ 21.
Afgørelser om navngivning og navneændring efter denne
lov kan påklages til ministeren for familie- og
forbrugeranliggender.
Stk. 2. Ministeren for familie- og
forbrugeranliggender kan fastsætte regler om klagers
behandling.
§ 22.
Ændring af et barns navn kræver samtykke fra barnet,
hvis det er fyldt 12 år.
Stk. 2. Er barnet under 12 år, skal
der foreligge oplysning om dets holdning til den
påtænkte navneændring, i det omfang barnets
modenhed og sagens omstændigheder tilsiger det. Ved
afgørelsen skal der i videst muligt omfang tages hensyn til
barnets holdning til den påtænkte
navneændring.
Stk. 3. Hvis særlige grunde taler for
det, kan navneændring ske med statsamtets tilladelse, selv om
samtykke efter stk. 1 ikke foreligger.
Høring af forældre, der
ikke har del i forældremyndigheden
§ 23. Hvis et
barn bærer samme mellem- eller efternavn som en
forælder, der ikke har del i forældremyndigheden over
barnet, skal der, inden der træffes afgørelse om
ændring af det pågældende navn, indhentes en
erklæring fra den nævnte forælder. Dette
gælder også, hvis barnet bærer den
pågældende forælders fornavn som mellem- eller
efternavn.
Stk. 2. Høringspligten i stk. 1
gælder ikke, hvis indhentelse af den i stk.1 nævnte
erklæring skønnes at kunne være til
væsentlig skade for barnet eller at ville medføre en
uforholdsmæssig forsinkelse af sagen.
Stk. 3. Ændring af et barns mellem-
eller efternavn kan afslås, hvis hensynet til barnet eller
den forælder, der har afgivet en erklæring i
medfør af stk. 1, afgørende taler imod den
ønskede navneændring.
Forholdet til fremmed navnelovgivning
m.v.
§ 24. En
udenlandsk statsborger kan efter ansøgning få
navneændring i overensstemmelse med en navngivning eller
navneændring foretaget i henhold til lovgivningen i
statsborgerskabslandet, medmindre andet er bestemt i medfør
af § 25, stk. 2 eller 3. Et navn kan dog ikke tages i
medfør af 1. pkt., hvis det er upassende eller kan
vække anstød, eller hvis det er uegnet til at blive
anvendt som navn her i landet.
Stk. 2. Ministeren for familie- og
forbrugeranliggender kan fastsætte nærmere regler om
betingelserne for navneændringer efter stk. 1.
§ 25.
Regeringen kan indgå overenskomst med andre stater om
forholdet mellem dansk og fremmed rets regler om personnavne,
herunder om navnebeskyttelse samt om, hvilken navnelovgivning der
skal gælde for udenlandske statsborgere, som bor her i
landet, og for danske statsborgere, som bor i udlandet.
Stk. 2. Ministeren for familie- og
forbrugeranliggender kan fastsætte regler til opfyldelse af
de i stk. 1 nævnte overenskomster.
Stk. 3. Ministeren for familie- og
forbrugeranliggender kan endvidere fastsætte regler om
forholdet mellem danske og andre nordiske landes regler om
personnavne, herunder om navnebeskyttelse. Ministeren for familie-
og forbrugeranliggender kan endvidere efter forhandling med
Færøernes landsstyre fastsætte regler som
nævnt i 1. pkt. om forholdet mellem danske og
færøske navneregler.
Straffebestemmelser m.v.
§ 26. Den, der
uberettiget benytter et navn, straffes med bøde.
Påtale finder kun sted, når en forurettet begærer
det, eller hvis almene hensyn kræver det.
Stk. 2. Overtrædelse af § 12,
stk. 2, straffes med bøde.
§ 27. Den, der
kan godtgøre, at en anden uberettiget benytter vedkommendes
navn eller et navn, der har en sådan lighed hermed, at
forveksling let kan ske, kan ved dom få den anden tilpligtet
at ophøre med brugen af navnet.
Ændringer i anden lovgivning
§ 28. Lov nr.
193 af 29. april 1981 om personnavne ophæves.
§ 29. I lov om
Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 140
af 3. marts 2004, foretages følgende ændring:
1. § 5,
stk. 8 ,
ophæves.
Ikrafttrædelses- og
overgangsregler
§ 30. Loven
træder i kraft den 1. april 2006. Ansøgninger om
navnebevis, der er indsendt til et statsamt inden denne dato,
færdigbehandles af statsamtet efter reglerne i denne lov.
Statsamtet tilbagebetaler et indbetalt beløb efter
§§ 17 a og 17 b i den hidtidige navnelov.
Stk. 2. Navne, der er forbeholdt efter
§ 7, stk. 2, nr. 2 og 3, i den hidtidige navnelov, er uden
fornyet anmeldelse efter § 6, stk. 2, fortsat beskyttet i 6
måneder efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Adresseringsmellemnavn, der inden
lovens ikrafttræden er registreret i Det Centrale
Personregister, kan forblive registreret i dette register, indtil
den pågældende ændrer mellem- eller efternavn
eller adresseringsmellemnavnet slettes efter ansøgning fra
den registrerede.
Stk. 4. Ministeren for familie- og
forbrugeranliggender kan fastsætte regler om, at personer,
der i medfør af den tidligere navnelovgivning har fået
tilladelse til at bære et navn som andet eller senere
fornavn, kun kan bortkaste sit første fornavn, såfremt
den pågældende samtidig beholder eller tager et andet
første fornavn, der opfylder betingelserne i § 13.
Stk. 5. Er et faderskab fastslået
eller anerkendt efter de regler, der var gældende før
den 1. januar 1938, eller er alene bidragspligt fastslået,
kan navneændringer efter § 4, stk. 1, nr. 2, til
faderens eller den bidragspligtiges navn kun tillades med samtykke
fra faderen eller den bidragspligtige.
§ 31. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland
med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold
tilsiger.