Skriftlig fremsættelse (10. juni 2005)

Undervisningsministeren (Bertel Haarder):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (Præmiering af ekstra praktikpladser og udbetaling af ydelser til elever i erhvervsuddannelse plus)

(Lovforslag nr. L 174).

Samtidig anmoder jeg om Folketingets tilslutning til, at der i henhold til Folketingets Forretningsordens § 42 gives de fornødne dispensationer, for at lovforslaget kan blive færdigbehandlet i denne folketingssamling. Anmodningen om dispensation er begrundet i, at de forventningerne, der er skabt om den kommende præmieringsordning, har fået virksomhederne til at udskyde indgåelsen af praktikaftaler. En udskydelse af fremsættelsen af lovforslaget til næste folketingssamling vil forværre denne udvikling.

Lovforslaget er led i regeringsgrundlaget Nye Mål (februar 2005) om tilvejebringelse af flere rigtige uddannelsespladser. Antallet af uddannelsespladser steg med 1.800 i 2004 i forhold til 2003 som følge af en intensiveret indsats. Det er målet, at antallet af uddannelsespladser øges med 3.000 i 2006 i forhold til antallet i 2004.

Efter lovforslaget ydes en præmie til arbejdsgivere, der i perioden fra den 1. oktober til den 30. september (præmieringsåret) år har haft merbeskæftigelse i uddannelsespladser i forhold til gennemsnittet af de tre foregående præmieringsår. Satsen for præmieringen foreslås fastsat til 20.000 kr. for en merbeskæftiget elev i et år. Præmien beregnes for antal dage med merbeskæftigelse i forhold til præmieringssatsen. Årlig elevtilvækst på 30 dage eller derunder præmieres ikke for at undgå præmiering af vækst, som skyldes tilfældige tidsforskydninger i ansættelsestidspunkter. Præmieringsordningen omfatter arbejdsgivere, der er omfattet af Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER), og som har indgået aftaler om uddannelser, der berettiger en arbejdsgiver til refusion af udbetalt løn under skoleophold, dvs. erhvervsuddannelser (eud-loven), landbrugets grunduddannelser, grundlæggende sosu-uddannelser og uddannelser, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion kan sidestilles med erhvervsuddannelser.

Ifølge regeringsgrundlaget skal ordningen administreres inden for AERs rammer. Administrationen vil blive ubureaukratisk, idet AER allerede i forbindelse med administrationen af bidragsfritagelsen for arbejdsgivere med uddannelsespladser løbende modtager indberetninger, der vil kunne anvendes ved administrationen af præmieringsordningen.

Det foreslås, at det formålsbestemte arbejdsgiverbidrag, der primært finansierer ydelser til arbejdsgiverne, reguleres fra 950 kr. til 1.090 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget. Reguleringen skal ses i lyset af, at arbejdsgiverbidraget ikke har været reguleret for pris- og lønudviklingen siden 2002, hvor det yderligere blev nedsat med 60 kr. Præmieringsordningen, herunder udgifter hos AER til administration, finansieres inden for denne regulering. Endvidere foreslås det, at den del af arbejdsgiverbidraget, der af AER anvendes til lønrefusion m.v., og som har karakter af en formålsbestemt afgift, fra og med den 1. januar 2007 reguleres for udviklingen i pris- og lønniveauet. Den del af det samlede bidrag, der helt eller delvist finansierer godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, og som udgør 530 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget, berøres ikke og videreføres uændret. Bidragene opkræves uændret sammen.

Det tydeliggøres, at arbejdsgiverbidraget består af to dele, en formålsbestemt afgift, der reguleres for pris- og lønudviklingen, og en fiskal afgift, der ikke reguleres.

Endelig foreslås det, at AER ligesom for elever i skolepraktik udbetaler visse ydelser til elever i erhvervsuddannelse plus (eud+).

Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner, amtskommuner og erhvervslivet: Lovforslaget vil medføre præmiering af arbejdsgiverne med skønsmæssigt 240 €" 285 mio. kr. årligt. Arbejdsgiverne vil blive pålagt øgede udgifter til AER-bidrag modsvarende dette beløb. Endvidere vil den foreslåede fremtidige regulering af AER-bidraget for den løbende pris- og lønudvikling betyde, at AER også i fremtiden kan sikre tilstrækkelig likviditet til at kunne oppebære udgifterne til lønrefusion.

Det offentlige: staten, kommunerne og amtskommunerne, vil tegne sig for cirka en tredjedel af arbejdsgivernes samlede merudgifter til AER-bidrag, mens de øvrige to tredjedele vil påhvile det private erhvervsliv. De private arbejdsgivere vil i højere grad end de offentlige arbejdsgivere nyde godt af muligheden for præmiering.

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for det offentlige eller for erhvervslivet, idet ordningen baseres på allerede eksisterende data og registreringer i AER. AER pålægges som følge af lovforslaget udgifter til administration i størrelsesordenen 3,2 mio. kr. årligt.

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. juli 2005 og have virkning for udbetaling af præmie for merbeskæftigelse i året, der går fra den 1. oktober 2004 til den 30. september 2005.

Idet jeg henviser til lovforslaget med tilhørende bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til hurtig og velvillig behandling i det høje Ting.