Skriftlig fremsættelse (23. februar
2005)
Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort
Frederiksen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om information og
høring af lønmodtagere.
(Lovforslag nr. L 17).
Forslaget gennemfører Rådets
direktiv 2002/14/EF om indførelse af en generel ramme for
information og høring af arbejdstagerne i EU.
Forslaget har til formål at sikre alle
ansatte i virksomheder med mindst 35 ansatte ret til at blive
informeret og hørt omkring forhold, som har eller vil
få væsentlig betydning for deres ansættelse og
arbejdsmæssige forhold.
Virksomheden skal således sikre de
ansatte ajourført information om den seneste og forventede
udvikling i virksomhedens aktiviteter, økonomiske situation
og fremtidsudsigter. Virksomheden skal endvidere informere om
beskæftigelsessituationen og om evt. større
ændringer og foranstaltninger, som får betydning for
beskæftigelsen på virksomheden. Endelig skal
virksomheden informere om de beslutninger, som virksomheden
træffer. Det gælder fx i forhold til større
omstruktureringer eller udflytning af dele af produktionen.
Virksomheden skal høre de ansatte i
forbindelse med den information, som de får. Det betyder
bl.a., at de ansatte og ledelsen skal udveksle synspunkter og
være i dialog omkring de forhold, som virksomheden informerer
om. Høringen sker bl.a. med henblik på at nå til
en aftale omkring betydelige beslutninger, som virksomheden kan
træffe fx mht. at omlægge produktionen eller
nedlægge afdelinger.
Information og høring skal ske via de
ansattes repræsentanter.
Lovforslaget finder ikke anvendelse, hvis
lønmodtagere på en virksomhed er sikret ret til
information og høring via en kollektiv overenskomst eller
aftale, som lever op til en række minimumsbestemmelser i
direktivet. Dermed sikres det, at arbejdsmarkedets parter som
hidtil kan gennemføre arbejdsretlige direktiver via aftale.
Det sikres endvidere, at de eksisterende samarbejdsaftaler, som er
indgået på det offentlige arbejdsmarked og på
store dele af det private arbejdsmarked, kan opretholdes.
Forslaget får dermed alene betydning for
de dele af arbejdsmarkedet, som ikke i dag er omfattet af en
overenskomst eller aftale, som sikrer de ansatte information og
høring.
Forslaget forventes ikke at have nogen
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. For de
virksomheder, som bliver omfattet af loven og som i dag ikke har en
procedure for information og høring, forventes forslaget at
medføre visse begrænsede administrative konsekvenser,
idet virksomhederne i deres planlægning fremover skal tage
højde for i tide at informere og høre de ansatte.
Der er tale om minimumsimplementering dog med
undtagelse af, at pligten efter loven indtræder allerede for
virksomheder med mindst 35 ansatte og ikke ved mindst 50 ansatte,
som er tærsklen efter direktivet. Det bredere
anvendelsesområde er fastsat af hensyn til at skabe så
ensartede vilkår som muligt særligt på det
private arbejdsmarked.
Forslaget foreslås at træde i
kraft 1. april 2005. Som følge af folketingsvalget og udfra
hensynet til en betryggende behandling af lovforslaget i
Folketinget foreslås en ikrafttrædelsesdato, der ligger
lidt senere end fristen for at implementere direktivet i
medlemsstaterne (den 23. marts 2005).
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg anbefale
lovforslaget til Tingets velvillige behandling.