L 164 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet. (Maksimale bindingsperioder ved udbud af teleterminaludstyr, ophævelse af regler om småforbrugerabonnement og ændring af regler vedrørende frit operatørvalg).

Fremsat den 27. april 2005 af videnskabsministeren (Helge Sander)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet

(Maksimale bindingsperioder ved udbud af teleterminaludstyr, ophævelse af regler om småforbrugerabonnement og ændring af regler vedr. frit operatørvalg)

§ 1

I lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, jf. lovbekendtgørelse nr. 679 af 23. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) at sikre en række grundlæggende brugerrettigheder for slutbrugerne i forbindelse med aftaler om levering af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester med udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller €"tjenester og i forbindelse med aftaler om levering af teleterminaludstyr, der anvendes til mobilkommunikationstjenester.«

2.§ 2 affattes således:

»Loven finder anvendelse på udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, ejere af elektroniske kommunikationsnet, udbydere af teleterminaludstyr, der anvendes til mobilkommunikationstjenester, udbydere af betalingstelefoner, udbydere af nummeroplysningsdatabaser og -registre, udbydere af informations- og indholdstjenester, udbydere af adgangsstyringstjenester og indehavere af den industrielle ejendomsret til adgangsstyringsprodukter og -systemer.«

3. Efter § 10 indsættes:

»§ 11. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte regler med henblik på at forpligte udbydere af teleterminaludstyr, der anvendes til mobilkommunikationstjenester, til at sikre grundlæggende brugerrettigheder i forbindelse med aftaler om levering af teleterminaludstyr til slutbrugere. Ministeren kan herunder fastsætte nærmere regler om maksimale bindingsperioder i forbindelse med faciliteter i teleterminaludstyr.

Stk. 2. Ved fastsættelsen af regler efter stk. 1 kan ministeren bestemme, at reglerne kun skal gælde for visse typer af aftaleforhold, herunder for aftaler med ikke-erhvervsdrivende slutbrugere, og at reglerne ikke skal kunne fraviges ved aftale.«

4.§ 18, stk. 1, affattes således:

»Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler for de udpegede forsyningspligtudbyderes forpligtelser med henblik på at tilgodese hensynet til sikring af grundlæggende brugerrettigheder i forbindelse med udbud og levering af forsyningspligtydelser.«

5. I § 22, stk. 2, indsættes efter nr. 1 som ny nr. 2:

»2) at udbydere af teleterminaludstyr overholder regler udstedt i medfør af § 11,«

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.

6. 35, stk. 1 , affattes således:

»En udbyder af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som i medfør af § 84 d er udpeget som havende en stærk markedsposition på markedet for udbud af tilslutning til offentlige telefonnet på et fast sted, skal sikre, at slutbrugere hos denne har adgang til at benytte frit operatørvalg, jf. stk. 3, i det omfang udbyderen har indgået aftale om samtrafik med andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester med sigte herpå.«

7.§ 96, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) IT- og Telestyrelsens afgørelser om udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, ejere af elektroniske kommunikationsnet samt udbydere af teleterminaludstyr og udbydere af betalingstelefoners overholdelse af § 13, stk. 1 og 3, og regler udstedt med hjemmel i §§ 9, 10-12 og § 14,«

8. I § 107, stk. 1 og 2, indsættes efter »udbydere af betalingstelefoner«: », udbydere af teleterminaludstyr, der anvendes til mobilkommunikationstjenester«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2005, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 4, træder i kraft den 1. oktober 2005.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget indeholder ændringer i telelovgivningen på tre områder:

€" Maksimale bindingsperioder ved udbud af teleterminaludstyr

€" Småforbrugerabonnement

€" Frit operatørvalg

Omfanget af telereguleringen foreslås udvidet, således at reguleringen af maksimale bindingsperioder også kommer til at omfatte salg m.v. af teleterminaludstyr, der anvendes til mobilkommunikationstjenester.

Lovforslaget ophæver herudover bemyndigelsen til videnskabsministeren til at fastsætte nærmere regler for forsyningspligtudbyderens udbud af et småforbrugerabonnement.

Endelig sikrer lovforslaget en mere hensigtsmæssig fastlæggelse af krav om, at en udbyder med stærk markedsposition skal give kunder med abonnement hos selskabet adgang til at ringe via andre selskaber ved brug af en forvalgskode eller fast operatørvalg (under ét kaldet frit operatørvalg).

A. Gældende regler

1. Maksimale bindingsperioder ved udbud af teleterminaludstyr

Overordnet har kompetencedelingen vedrørende bindingsperioder hidtil været den, at telelovgivningen regulerede teleabonnementer (både direkte og indirekte bindinger), men ikke teleterminaludstyret, som derfor var underlagt lovgivningens almindelige regler, herunder konkurrenceloven.

I telelovgivningen er der fastsat regler om bindingsperioder i teleudbydernes kontrakter. Videnskabsministeren er således i § 10, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet (jf. lovbekendtgørelse nr. 679 af 23. juni 2004) bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om maksimale bindingsperioder.

Reglerne er udmøntet i § 8, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 666 af 10. juli 2003 om udbud af elektroniske kommunikationsnet- og tjenester (udbudsbekendtgørelsen).

Bestemmelsen i udbudsbekendtgørelsen indebærer, at en teleudbyder maksimalt må have en uopsigelighedsperiode på 6 måneder inklusiv opsigelsesvarsel på abonnementsaftalen, så private forbrugere kan være løst fra kontrakten med teleudbyderen om brugen af nettet eller tjenesten efter 6 måneder.

De gældende regler i telelovgivningen omfatter også indirekte bindinger. Indirekte bindinger kan ifølge IT- og Telestyrelsens praksis bl.a. være bindinger i form af SIM-lås (en SIM-lås er en særlig facilitet i en mobiltelefon, der betyder, at telefonen kun kan benyttes i forbindelse med et bestemt teleselskabs SIM-kort). Efter IT- og Telestyrelsens praksis er det således ikke tilladt at knytte vilkår til en aftale eller på anden måde indføre foranstaltninger, der direkte eller indirekte binder private forbrugere mere end 6 måneder, f.eks. ved at indføre SIM-lås på en telefon i 12 måneder, så det ikke er muligt €" eller kun mod betaling af et større gebyr - at anvende telefonen hos et andet teleselskab. IT- og Telestyrelsens praksis indebærer, at den private forbruger har ret til gratis at få sin telefon låst op efter 6 måneder, så telefonen kan bruges hos et andet teleselskab.

Efter telelovgivningen må en privat forbruger således højst bindes til et bestemt teleselskab i 6 måneder. Mobiltelefoner udbydes ofte med et tilskud fra et teleselskab, som til gengæld låser telefonen til det pågældende selskab ved en såkaldt SIM-lås.

Telefonen købes ikke nødvendigvis hos et teleselskab, men evt. i den almindelige detailhandel, og spørgsmålet om, hvor længe telefonen må være låst, er også underlagt konkurrenceloven.

Det fremgår af konkurrencelovens § 6, stk. 1 (jf. lovbekendtgørelse nr. 539 af 28. juni 2002 som ændret ved lov nr. 381 af 28. maj 2003 og lov nr. 1461 af 22. december 2004), at det er forbudt for virksomheder m.v. at indgå aftaler, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen. I henhold til bemærkningerne til § 6 omfatter aftalebegrebet såvel horisontale som vertikale aftaler og altså også aftaler mellem virksomheder og kunder.

Det følger endvidere af konkurrencelovens § 6, stk. 4, at Konkurrencerådet kan udstede påbud om at bringe overtrædelser af § 6, stk. 1, til ophør.

Herudover fremgår det af konkurrencelovens § 9, at Konkurrencerådet efter anmeldelse fra en virksomhed eller sammenslutning af virksomheder kan erklære, at en aftale, vedtagelse eller samordnet praksis ikke efter de forhold, som Konkurrencerådet har kendskab til, falder ind under forbuddet i § 6, stk. 1, og at der derfor ikke er grundlag for at udstede påbud i medfør af § 6, stk. 4. Konkurrencestyrelsen har ved en henstilling til mobiloperatørerne i 1998 vurderet, at aftaler om teknisk binding af kunder, der rakte ud over et halvt år, ville være i strid med Konkurrencerådets retningslinjer for god konkurrenceskik på teleområdet, og at sådanne aftaler efter Konkurrencestyrelsen opfattelse ville kunne udgøre en konkurrencebegrænsende aftale omfattet af forbuddet i konkurrencelovens § 6. Konkurrencestyrelsen har efter en fornyet vurdering i efteråret 2004 i en konkret sag vedr. SIM-lås på 3G-mobiltelefoner tilkendegivet, at styrelsen ikke vil gribe ind over for aftaler om SIM-lås, som gælder i 12 måneder, når aftalerne opfylder visse krav.

Konkurrencelovens bestemmelser suppleres af særlige regler i telelovgivningen. Forhold af konkurrencemæssig karakter vil således både kunne være reguleret i konkurrencelovgivningen og i telelovgivningen.

Det fremgår dog af konkurrencelovens § 2, stk. 2, at bl.a. forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler ikke gælder, hvis konkurrencebegrænsningen er en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering. De regler, der kan fastsættes i medfør af dette lovforslag, vil dog ikke forhindre, at konkurrenceloven kan finde anvendelse. Det skyldes, at der ikke i medfør af lovforslaget fastsættes en pligt til at indføre en bestemt bindingsperiode på SIM-lås m.v., men alene et loft for den maksimale bindingsperiode.

Herudover vil Forbrugerombudsmanden kunne bedømme aftaler om bindingsperioder ved salg af mobiltelefoner i henhold til § 1 i markedsføringsloven, og Forbrugerklagenævnet vil kunne bedømme sådanne sager efter bestemmelserne om urimelige aftaler i aftalelovens § 36 og § 38 c.

Der har ikke tidligere været en direkte regulering af udbydere af teleterminaler vedrørende faciliteter, der binder en teleterminal til en teleudbyder, herunder en SIM-lås-facilitet.

2. Småforbrugerabonnement

§ 18, stk. 1, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet,indeholder i dag en bemyndigelse til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling til at fastsætte nærmere regler vedrørende forsyningspligtudbyderens udbud af et særskilt småforbrugerabonnement. Bemyndigelsen er udmøntet i §§ 21-25 i bekendtgørelse nr. 1254 af 14. december 2004 om forsyningspligtydelser.

3. Frit operatørvalg

§ 35, stk. 1, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet regulerer kravet om frit operatørvalg, som fremover vil gælde i forbindelse med udpegning af udbydere med stærk markedsposition på en række detailmarkeder, jf. lovens § 84 d. Kravet om frit operatørvalg følger indtil videre af en overgangsbestemmelse i 7, stk. 4, i lov nr. 450 af 10. juni 2003.

Den gældende bestemmelse i § 35, stk. 1, implementerede et EU-krav i art. 19 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) (EF-Tidende 2002 nr. L 108, s. 51).

B. Baggrunden for lovforslaget

1. Maksimale bindingsperioder ved udbud af teleterminaludstyr

I september 2004 udtalte Konkurrencestyrelsen, at en SIM-lås, der bandt en 3G-mobiltelefon til et bestemt selskab i 12 måneder, ikke ville falde ind under konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler. Derved ændrede Konkurrencestyrelsen sin praksis, der siden december 1998 havde været en maksimalt tilladt bindingsperiode på 6 måneder.

Dette skabte usikkerhed om, hvorvidt grænsen var 6 eller 12 måneder, idet konsekvensen af 12 måneders SIM-lås for forbrugeren ville være, at forbrugeren reelt var bundet hos selskabet i hele denne periode, uanset, at selve abonnementsaftalen kunne opsiges allerede efter 6 måneder. Justitsministeriet udtalte i november 2004, at Konkurrencestyrelsens udtalelse ikke berørte IT- og Telestyrelsens kompetence til at træffe afgørelse i henhold til telelovgivningen. IT- og Telestyrelsen traf efterfølgende en konkret afgørelse, der fastholdt, at en SIM-lås skal ophæves efter 6 måneder, idet det i den konkrete sag udgør en indirekte binding i henhold til telelovgivningen.

Men alligevel synes der fortsat at være usikkerhed om reglerne.

For at imødegå den usikkerhed på en enkel måde, udvider nærværende lovforslag omfanget af telereguleringen, således at den også kommer til at omfatte salg m.v. af teleterminaludstyr, der anvendes til mobilkommunikationstjenester.

2. Småforbrugerabonnement

Den gældende bestemmelse i § 18 i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet indeholder en bemyndigelse til videnskabsministeren til at fastsætte nærmere regler for forsyningspligtudbyderens udbud af et småforbrugerabonnement.

Forsyningspligtudbyderen, TDC, tilbyder på frivillig basis i dag et småforbrugerabonnement (mini-abonnement), hvor den kvartalsvise abonnementsafgift er lavere end et almindeligt fastnetabonnement. Til gengæld er minuttaksten højere, når man har talt for et vist beløb, og der gælder visse begrænsninger for kunder, der har et småforbrugerabonnement.

Med hjemmel i den gældende bestemmelse er der i bekendtgørelse nr. 1254 af 14. december 2004 om forsyningspligtydelser bl.a. fastsat regler om, at forsyningspligtudbyderen kan afskære kunder, der har et småforbrugerabonnement, fra at ringe via andre selskaber (frit operatørvalg). Disse regler udgør en undtagelse til det generelle krav om frit operatørvalg.

Europa-Kommissionen har imidlertid tilkendegivet, at det ikke inden for rammerne af EU-reglerne vil være muligt fremover at undtage småforbrugerabonnementet fra frit operatørvalg, sådan som det er forudsat i den gældende danske regulering. Forsyningspligtudbyderen er efter de danske regler ikke forpligtet til at udbyde abonnementet, og Kommissionen oplyser, at kun obligatoriske småforbrugerabonnementer vil være omfattet af den særlige undtagelse i EU-reglerne. Kommissionen oplyser desuden, at det ikke er muligt i øvrigt at lave undtagelser fra kravet om adgang til frit operatørvalg, i det omfang forsyningspligtudbyderen er underlagt dette krav i medfør af SMP-reguleringen. Dette lovforslag sikrer på den baggrund overensstemmelse med EU-reglerne.

Lovforslaget ophæver bemyndigelsen til videnskabsministeren til at fastsætte nærmere regler for forsyningspligtudbyderens udbud af et småforbrugerabonnement. Småforbrugerabonnementet har hidtil tilgodeset brugere med et lavt telefonforbrug. Der er imidlertid ikke efter den gældende regulering en pligt for forsyningspligtudbyderen til at udbyde et småforbrugerabonnement. Forsyningspligtreguleringen har blot fastlagt særlige rettigheder og pligter for forsyningspligtudbyderen, hvis denne vælger at udbyde et småforbrugerabonnement. En særskilt forsyningspligtregulering vedrørende abonnementer rettet mod brugere med et lille telefonforbrug synes ikke nødvendigt i dag, da konkurrencen i dag har tilvejebragt andre billigere tilbud til småforbrugere end det abonnement, der udbydes af forsyningspligtudbyderen.

3. Frit operatørvalg

§ 35, stk. 1, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet indeholder en regulering af frit operatørvalg. En udbyder med stærk markedsposition har i dag pligt til at give kunder med abonnement hos selskabet adgang til at ringe via andre selskaber ved brug af en forvalgskode eller fast operatørvalg (under ét kaldet frit operatørvalg).

Ordlyden af den gældende bestemmelse indebærer en væsentlig risiko for begrænsning af konkurrencen i tilfælde, hvor der er udpeget en SMP-udbyder (udbyder med stærk markedsposition) på et abonnementsmarked, men hvor det ikke er muligt at udpege en SMP-udbyder på det tilhørende trafikmarked. Det vil således herefter ikke være muligt for udbydere på trafikmarkederne at tilbyde tjenester, der formidles via frit operatørvalg, medmindre SMP-udbyderen på abonnementsmarkedet frivilligt giver adgang til frit operatørvalg. Dette vil kunne undergrave fundamentet for reel konkurrence på de danske trafikmarkeder, hvor mange udbydere har baseret deres udbud på grundlag af adgangen til frit operatørvalg.

Hvis der f.eks. som følge af kravet om frit operatørvalg måtte være opnået reel konkurrence på et trafikmarked, vil det efter den gældende bestemmelse kunne føre til en ophævelse af kravet om frit operatørvalg. En ophævelse af kravet vil kunne medføre, at berørte brugere vil være tvunget til at skifte selskab. Som følge heraf vil der kunne ske en begrænsning af konkurrencen med den konsekvens, at der formentlig vil skulle re-reguleres, således at kravet om frit operatørvalg genindføres.

Dette lovforslag sikrer en mere hensigtsmæssig fastlæggelse af kravet om frit operatørvalg.

C. Lovforslagets indhold

1. Maksimale bindingsperioder ved udbud af teleterminaludstyr

Hensigten med forslaget er at sikre, at der er overensstemmelse mellem kravene til bindingsperioder for både abonnementsaftaler og alle former for SIM-låsning m.v., og at disse spørgsmål behandles af samme myndighed.

Med lovforslaget indsættes en bestemmelse i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, der giver ministeren for videnskab, teknologi og udvikling en bemyndigelse til at fastsætte regler om brugerrettigheder ved udbud af teleterminaludstyr, der anvendes til mobilkommunikationstjenester, herunder nærmere regler om bindingsperioder knyttet til en SIM-lås eller lignende. Reglerne vil gælde for både den almindelige detailhandel og teleselskaber (udbydere af elektroniske kommunikationsnet og €"tjenester).

Selve bindingsperiodens længde vil blive fastsat i en bekendtgørelse udstedt af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling på baggrund af en afvejning af hensynene til såvel forbrugerne som teleudbydernes interesse i at sikre et kundeforhold i en periode af en vis længde. Det er hensigten ved fastsættelse af bekendtgørelsesregler at begrænse kravet til at angå forbrugeraftaler, jf. købelovens § 4a.

Forslaget indeholder regler, der vil gælde bredt for alle udbydere af teleterminaludstyr, der anvendes til mobilkommunikationstjenester, herunder udbydere af elektroniske kommunikationsnet- og tjenester samt andre, der forhandler teleterminaludstyr.

Hensigten med forslaget er primært at regulere anvendelsen af SIM-lås ved udbud af mobiltelefoner. Men også andre faciliteter, der udgør en binding mellem teleterminaludstyr, der anvendes til mobilkommunikationstjenester og teleudbydere vil kunne reguleres efter bemyndigelsesbestemmelsen.

Tilsynet med overholdelse af den nye bestemmelse vil, ligesom tilsynet med bindingsperioder knyttet til abonnementer, blive placeret i IT- og Telestyrelsen med mulighed for at indbringe styrelsens afgørelser for Teleklagenævnet.

Lovforslaget sikrer, at sager om anvendelsen af SIM-lås mv. ved udbud af teleterminaludstyr, der anvendes til mobilkommunikationstjenester skal behandles efter telelovgivningen. Reglerne i konkurrenceloven vil dog stadig i princippet finde anvendelse. Konkurrencestyrelsen har imidlertid ved behandlingen af en konkret sag i efteråret 2004, som omtalt ovenfor under pkt. A, oplyst, at styrelsen ikke vil gribe ind over for aftaler om SIM-lås m.v., som indeholder en bindingsperiode på mindre end 12 måneder. Herudover vil Konkurrencestyrelsen heller ikke i praksis gribe ind over for aftaler om SIM-lås m.v., som indeholder en bindingsperiode under det loft, der fastsættes i medfør af bemyndigelsen i dette lovforslag.

I praksis vil alle spørgsmål om bindingsperioder og SIM-låse etc. således skulle behandles af IT- og Telestyrelsen. Herved skabes der klarhed omkring kravene på mobilområdet for branchen og sikkerhed for varetagelsen af forbrugernes interesser.

Det bemærkes, at dette lovforslag ikke ændrer ved den bemyndigelse, der er i § 10, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1. Med hjemmel i lovens § 10 er der i dag fastsat regler om maksimale bindingsperioder, herunder at en teleudbyder ikke må anvende vilkår, som indirekte binder forbrugere mere end seks måneder. Efter IT- og Telestyrelsens praksis vil der f.eks. kunne være tale om en indirekte binding af en forbruger, hvis det er en forudsætning for køb m.v. af en billig mobiltelefon eller andet teleterminaludstyr, at der operettes en abonnementsaftale, og at telefonen er bundet til det pågældende teleselskab (SIM-låst eller lignende) i en længere periode. Dette lovforslag ændrer ikke på den eksisterende hjemmel i § 10, men giver videnskabsministeren mulighed for bl.a. at fastsætte regler om bindingsperioder, som direkte vedrører køb m.v. af teleterminaludstyr, der anvendes til mobilkommunikationstjenester, uden at der nødvendigvis er tilknyttet en abonnementsaftale. Lovforslaget supplerer således § 10, som udgør hjemlen for de regler, hvorefter IT- og Telestyrelsen hidtil har truffet afgørelse i sager om bindingsperioder.

2. Småforbrugerabonnement

Med lovforslaget ophæves den gældende regulering af småforbrugerabonnementet. Det sker ved en ophævelse af bemyndigelsen i lovens § 18 til at fastsætte regler om et særskilt småforbrugerabonnement. Som konsekvens af lovforslaget vil reglerne om småforbrugerabonnement i bekendtgørelse om forsyningspligtydelser blive ophævet, herunder reglerne om at forsyningspligtudbyderen kan afskære kunder, der har et småforbrugerabonnement, fra at ringe via andre selskaber (frit operatørvalg).

Lovforslaget forhindrer ikke, at forsyningspligtudbyderen fortsat kan udbyde et særligt abonnement rettet mod brugere med et lavt telefonforbrug. Efter lovforslaget må forsyningspligtudbyderen dog ikke fremover afskære brugere fra adgangen til frit operatørvalg, i det omfang forsyningspligtudbyderen er underlagt et krav herom efter reglerne om stærk markedsposition i lovens § 35 eller efter overgangsreglerne i § 7, stk. 4, i lov nr. 450 af 10. juni 2003. Forslaget kan dermed have den konsekvens, at forsyningspligtudbyderen vælger at ophøre med at udbyde et småforbrugerabonnement. De berørte abonnenter vil i så fald skulle vælge et nyt abonnement hos forsyningspligtudbyderen eller hos et andet selskab.

3. Frit operatørvalg

Lovforslaget præciserer, hvornår kravet om adgang til frit operatørvalg indtræder. Med lovforslaget præciseres det, at kravet om frit operatørvalg vil gælde for udbydere, der har stærk markedsposition på et marked for udbud af tilslutning til offentlige telefonnet (et abonnementsmarked). Konkurrencesituationen på markeder for anvendelse af offentlige telefonnet (trafikmarkeder) har således efter lovforslaget ikke betydning for, om kravet om frit operatørvalg indtræder.

D. Lovens administrative, økonomiske, erhvervsmæssige og miljømæssige konsekvenser

1. Administrative og økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslaget har ingen administrative eller økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner.

2. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har i relation til ændringerne vedr. småforbrugerabonnementet potentielt marginale negative konsekvenser for forsyningspligtudbyderen, men vil potentielt kunne have positive konsekvenser for andre teleudbydere.

3. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har små positive konsekvenser for erhvervslivet, idet der skabes klarhed omkring reguleringen af bindingsperioder på mobilområdet, og da kompetencefordelingen mellem de ansvarlige myndigheder gøres klarere, bliver det enklere at finde rette myndighed til at behandle spørgsmål om bindingsperioder på mobilområdet.

Lovforslaget kan på kort sigt have mindre negative konsekvenser for forsyningspligtudbyderen i forbindelse med sikringen af adgang til frit operatørvalg også for kunder med et småforbrugerabonnement. Ligeledes kan der i en overgangsperiode være mindre negative konsekvenser, hvis forsyningspligtudbyderen vælger at ophøre med at udbyde et småforbrugerabonnement. Ophævelsen af reglerne om pligter vedr. information m.v. vil dog også medføre en lettelse af de administrative byrder for forsyningspligtudbyderen.

4. Administrative konsekvenser for borgerne

Borgere, der har et småforbrugerabonnement, vil evt. skulle vælge et andet abonnement, hvis forsyningspligtudbyderen som konsekvens af lovforslaget måtte vælge at ophøre med at udbyde et særligt småforbrugerabonnement. Forslaget sikrer, at borgerne altid har adgang til frit operatørvalg.

5. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

E. Forholdet til EU-retten

Der er ikke krav til bindingsperioders længde på teleområdet i EU-telereguleringen.

Bestemmelsen i § 35, stk. 1, er en præcisering af den tidligere implementering af et EU-krav i art. 19 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) (EF-Tidende 2002 nr. L 108, s. 51).

F. Høring

Lovforslaget har været i høring hos følgende:

Advokatfirma DLA Nordic A/S , Advokat Hans Abildstrøm

Advokatfirmaet Jonas Bruun ,

Advokatrådet ,

Amtsrådsforeningen i Danmark ,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Banedanmark ,

Beredskabsstyrelsen ,

Beskæftigelsesministeriet ,

Bolignetforeningen , c/o Kristian Mikael Olesen

Boligselskabernes Landsforening ,

Brancheorganisationen for Forbruger Elektronik ,

Broadcom ,

Center for Teleinformation , Danmarks Tekniske Universitet, Direktør Knud Erik Skovby

Christian Rovsing A/S ,

Consorte Danmark A/S , Steen Malmberg

Cybercity ,

DANSK IT ,

DSB ,

Danmarks Radio , Direktionssekretariatet KH 12. sal,

Danmarks Rederiforening,

Dansk EL-Forbund,

Dansk Elektronik ,

Dansk Handel og Service ,

Dansk Industri ,

Dansk Internet Forum ,

Dansk Management Råd (DMR),

Dansk Metal , Hovedkontor,

Dansk Metal , IT-Sekr., Michael Antonsen

Dansk Standard , Christian M. Verholt

Danske Energiselskabers Forening ,

Danske Telecom , Peter Jerry Sørensen

Datatilsynet ,

De Samvirkende Invalideorganisationer ,

Demokratisk Lokalstation ,

Den Kristne Producentkomite , Mogens Videbæk

Det Centrale Handicapråd , Socialministeriet,

Devoteam, Fischer & Lorentz A/S ,

Ementor Danmark A/S ,

Equant ,

Erhvervs- og Boligstyrelsen, Økonomi- og Erhvervsministeriet,

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

FAEM ,

FDA ,

FDA , Landsformand Viggo Bækgaard

Finansministeriet ,

Finansrådet - Danske Pengeinstitutters Forening,

Forbrugerrådet ,

Forbrugerstyrelsen ,

Foreningen for Dansk Internet Handel , Formand Gert Birnbacher

Forsikring & Pension , Forsikringens Hus,

Forsvarsministeriet ,

Frederiksberg Kommune , Økonomidirektoratet,

Færøernes Landsstyre , Dir. Jakup Thorsteinsson

Føroya Tele ,

Global Connect ,

Grønlands Hjemmestyre , Direktoratet for Boliger og Infrastruktur,

HK-/Privat , Morten Skov

HTS Interesseorganisationen ,

Handelskartellet i Danmark ,

Hi3G Denmark ApS,

IASTAR Danmark, c/o Radio Energy,

ITEK

IT- og Telestyrelsen ,

IT-Brancheforeningen , Underdirektør Jane Eis Larsen

Indenrigs- og Sundhedsministeriet ,

Jan Dupont

Juridisk Institut , Prof.dr.jur. Jens Fejø

Justitsministeriet , Lovafdelingen,

KL , Økonomisk Sekretariat,

Kirkeministeriet ,

Komm , c/o Kanal 2, Bent Helvang

Konkurrencestyrelsen , Hans Høj

Kulturministeriet ,

Københavns Kommune , Udenbys afdeling,

Københavns Universitet , Det Retsvidenskabelige Institut A, Professor dr. jur. Mads Bryde Andersen

LO - Landsorganisationen i Danmark ,

Landbrugsraadet ,

Managing Director , SuperTEL Danmark, John Topp

McKinsey & Company ,

Miljø- og Energiministeriet,

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration,

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ,

Mobiltelebranchen ,

Plesner, Svane, Grønborg , Anders Zoega Hansen

Powercom,

Realkreditrådet ,

Samarbejdsforum for Danske Lytter og seerorganisationer ,

Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer ,

Sekretariatet for Teleklagenævnet ,

Service 900 Nævnet ,

Service Partner Sjælland ,

Skatteministeriet ,

Socialministeriet ,

Sonofon A/S ,

Statsministeriet ,

Stofa ,

Sundhedsstyrelsen ,

TDC ,

TEKNIQ,

TELE Greenland A/S,

TELMORE A/S ,

TV 2 ,

Tele 2 ,

Tele-Punkt Søborg A/S,

Teleankenævnet ,

Telekommunikationsindustrien , Direktør Ib Tolstrup,

Telia A/S , Jens Ottosen-Støtt,

TetraStar A/S , Steen Vedsegaard,

Tiscali Danmark ,

Trafikministeriet ,

Transcom Danmark A/S ,

Udenrigsministeriet ,

Undervisningsministeriet ,

WorldCOM ,

debitel , Per Nielsen,

Århus Universitet , Medieforsker Frands Mortensen,

Økonomi- og Erhvervsministeriet

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Lovens formål udvides til at omfatte sikring af grundlæggende brugerrettigheder for slutbrugerne i forbindelse med aftaler om levering af teleterminaludstyr, der anvendes til mobilkommunikationstjenester. Desuden udvides lovens anvendelsesområde til at omfatte udbydere af teleterminaludstyr, der anvendes til mobilkommunikationstjenester. Udvidelsen indebærer bl.a., at de regler, der fastsættes i medfør af bemyndigelsen til Videnskabsministeriet, jf. forslagets nr. 3, vil omfatte alle typer udbydere af teleterminaludstyr, der anvendes til mobilkommunikationstjenester.

Til nr. 3

Lovforslaget sikrer, at der i den sektorspecifikke telelovgivning kan fastsættes direkte krav til bindingsperioders længde i forbindelse med SIM-lås eller lignende. Hensigten med forslaget er således bl.a. at sikre, at der er overensstemmelse mellem kravene til bindingsperioder for både abonnementsaftaler og alle former for SIM-låsning, og at disse spørgsmål behandles af samme myndighed.

Lovforslaget har primært sigte på bindingsperioder i form af SIM-lås, men forslaget er ikke begrænset til kun at angå SIM-lås. Reglerne om maksimale bindingsperioder vil således også kunne omfatte andre former for bindinger mellem teleterminaludstyr, der anvendes til mobilkommunikationstjenester, og udbydere af elektroniske kommunikationsnet- og tjenester.

Forslaget bemyndiger videnskabsministeren til at fastsætte nærmere regler om maksimale bindingsperioder i forbindelse med faciliteter i mobilteleterminaludstyr, der anvendes til at binde udstyret til en bestemt teleudbyder, herunder brug af SIM-lås ved udbud af mobiltelefoner. Det følger af IT- og Telestyrelsens praksis vedrørende overholdelsen af bestemmelser fastsat i medfør af lovens § 10, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1, at et krav om en maksimal bindingsperiode for f.eks. SIM-lås vil indebære, at en udbyder af teleterminaludstyr efter anmodning uden vederlag skal lukke en SIM-lås op efter udløbet af den tilladte bindingsperiode.

Mange udbydere af mobiltelefoni og -telefoner anvender i dag et koncept, hvorefter slutbrugeren forpligter sig til at tegne et abonnement, samtidig med at der indgås en købs- eller lejeaftale eller lignende om en mobiltelefon. Konceptet indebærer blandt andet, at udbyderen via tilskud til mobiltelefonen muliggør, at slutbrugeren kan købe mobiltelefonen billigere, mod at den er SIM-låst.

Nærværende lovforslag sikrer en klarere regulering af bindingsperioder i relation til bl.a. SIM-lås, ved at kompetencen til at fastsætte bestemmelser om bindingsperiodens længde, for så vidt angår alle former for SIM-låsning på mobiltelefoner, placeres hos videnskabsministeren. Lovforslaget indebærer samtidig, at IT- og Telestyrelsen bemyndiges til at føre tilsyn med overholdelse af bestemmelser om bindinger i forbindelse med brug af SIM-lås og lignende faciliteter i teleterminaler, der anvendes til mobilkommunikationstjenester, jf. forslaget i nr. 5.

Bindinger i teleterminaludstyr, der ikke anvendes til mobilkommunikationstjenester, er ikke omfattet af lovforslaget. Sådanne bindinger vil således forsat skulle bedømmes efter konkurrenceloven. Desuden vil sådanne bindinger kunne være omfattet af reguleringen i udbudsbekendtgørelsen om indirekte bindinger.

Bestemmelsen vil udgøre en hjemmel til fastsættelse af krav over for udbydere af teleterminaludstyr, der anvendes til mobilkommunikationstjenester. Der er således tale om et udvidet anvendelsesområde i forhold til bestemmelsen om bindingsperioder i lovens § 10. Omfattet af bestemmelsen vil således både kunne være udbydere af elektroniske kommunikationsnet- og tjenester samt andre, der udbyder teleterminaludstyr, herunder den almindelige detailhandel. Udbydere af teleterminaludstyr, der anvendes til mobilkommunikationstjenester, omfatter enhver, der stiller en teleterminal til rådighed (evt. mod betaling) i form af lån, køb, leje eller lignende til slutbrugere. Ved fastsættelsen af bekendtgørelsesregler vil det med udgangspunkt i ovennævnte blive fastlagt nærmere, hvem reglerne vil kunne anvendes over for. Sigtet vil være at sikre, at enhver form for udbud af teleterminaler til slutbrugere er omfattet. Producenter af teleterminaludstyr og udbydere i engros-leddet vil således ikke være omfattet.

Begrebet teleterminaludstyr er defineret i bekendtgørelse om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, jf. § 3, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 132 af 4. marts 2003: » Ved teleterminaludstyr forstås et produkt eller en relevant komponent heri, der muliggør kommunikation, og som er beregnet til at blive direkte eller indirekte tilsluttet nettermineringspunkter i offentlige telenet «. Lovforslaget omfatter dog kun teleterminaludstyr, der anvendes til mobilkommunikationstjenester.

Lovforslaget omfatter enhver form for binding af forbrugerne, hvorved de tvinges til at anvende (eller i praksis kun kan anvende) et bestemt mobilteleselskabs net. Det afgørende vil være, om der er tale om en binding mellem teleterminaludstyr og et mobilteleselskabs net, herunder evt. bindinger i teleterminaludstyr som indgår som et mindre element i et givent produkt.

Fastlæggelse af bindingsperiodens længde vil skulle ske efter afvejning af hensynet til både teleudbyderne og beskyttelsen af forbrugerne. Ved fastlæggelse af bindingsperiodens længde vil videnskabsministeren som udgangspunkt fastlægge en bindingsperiode, der svarer til den, der fastlægges for kontrakter om levering af elektroniske kommunikationsnet- og tjenester efter bemyndigelsen i lovens § 10, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1. Udmøntningen af bemyndigelsen vil ske efter høring af relevante parter.

Hensigten med bestemmelsen i stk. 2 er at sikre, at udmøntningen af den foreslåede bestemmelse kan begrænses til kun at gælde forbrugeraftaler, jf. købelovens § 4a. Det er hensigten ved fastsættelse af bekendtgørelsesregler at begrænse dem til kun at finde anvendelse i aftaler, der indgås med ikke-erhvervsdrivende slutbrugere på samme måde som den gældende bindingsbestemmelse i udbudsbekendtgørelsen.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring medfører, at det ikke længere vil være muligt at fastsætte særlige regler vedrørende et småforbrugerabonnement. Det indebærer bl.a., at forsyningspligtudbyderen ikke længere vil kunne undtage småforbrugerabonnementet fra adgang til frit operatørvalg.

Der er i §§ 21-25 i bekendtgørelse om forsyningspligtydelser fastsat regler om bl.a. krav til forsyningspligtudbyderen om vejledning af slutbrugere, konvertering til og fra et småforbrugerabonnement, forsyningspligtudbyderens adgang til at fastsætte kontraktvilkår om f.eks. afskæring af adgang til frit operatørvalg og pligt for forsyningspligtudbyderen til at sikre en begrænsning i udbredelsen af småforbrugerabonnementet. Hensigten med de nævnte regler er at tilgodese hensynet til forsyningspligtudbyderens mulighed for at indføre særlige begrænsninger ved udbud af et småforbrugerabonnement og at tilgodese hensynet til slutbrugerne. Bekendtgørelsesreglerne skal opveje ulemperne ved at afskære adgangen til frit operatørvalg. Da forsyningspligtudbyderen ikke længere vil have mulighed for at afskære adgangen til frit operatørvalg for slutbrugere, der vælger et småforbrugerabonnement, vil der ikke længere være behov for at opretholde en særskilt regulering af et evt. småforbrugerabonnement.

Det betyder, at der ikke længere vil være en regulering vedrørende småforbrugerabonnement i forsyningspligtbekendtgørelsen. De gældende bestemmelser om småforbrugerabonnement i §§ 21-25 i forsyningspligtbekendtgørelsen vil således blive ophævet.

Forsyningspligtudbyderen vil fortsat have mulighed for at udbyde et småforbrugerabonnement, men forsyningspligtudbyderen vil ikke længere have mulighed for at kræve, at slutbrugere ved valg af et småforbrugerabonnement afstår fra samtidig at anvende andre selskaber til udgående samtaler via frit operatørvalg, hvis udbyderen efter lovens § 35 er underlagt et krav om at sikre adgang til frit operatørvalg.

Til nr. 5

Tilsynet med overholdelse af den nye bestemmelse om maksimale bindingsperioder ved udbud af teleterminaludstyr vil, ligesom tilsynet med overholdelse af bestemmelser om bindingsperioder knyttet til abonnementer, blive placeret i IT- og Telestyrelsen med mulighed for at indbringe styrelsens afgørelser for Teleklagenævnet.

Indførelse af en sektorspecifik regulering og tilsynskompetence med dette lovforslag bevirker, at udbyderne af teleterminaludstyrs, herunder teleudbydernes, anvendelse af SIM-lås og lignende faciliteter i teleterminaludstyr, der anvendes til mobilkommunikationstjenester, i praksis alene vil skulle bedømmes efter reglerne i telelovgivningen, og at IT- og Telestyrelsen træffer afgørelse i sager om manglende overholdelse af reglerne. Konkrete forbrugerklager vil dog skulle behandles af det private ankenævn (Teleankenævnet), som er godkendt i medfør af kapitel 2 i lov om Forbrugerklagenævnet.

Til nr. 6

Det foreslås, at § 35, stk. 1, ændres, således at konkurrenceforholdene på markeder for anvendelse af et net (trafikmarkeder) ikke er afgørende for, om kravet om frit operatørvalg indtræder. Det indebærer, at kravet om frit operatørvalg indtræder, hvis der ved manglende konkurrence på blot ét abonnementsmarked udpeges en udbyder med stærk markedsposition. Herved vil det være sikret, at brugernes frie valg af selskab ikke begrænses uhensigtsmæssigt, og at forudsigeligheden i markedet og konkurrencen sikres bedst muligt.

Ændringen sikrer, at selv om der ikke udpeges en udbyder med stærk markedsposition på trafikmarkederne, vil der fortsat kunne gælde et krav om frit operatørvalg, hvis der udpeges en SMP-udbyder på et abonnementsmarked.

Hvis der derimod ikke udpeges en SMP-udbyder på et abonnementsmarked, vil kravet om frit operatørvalg dog ikke gælde på det pågældende marked. Hvis der f.eks. ikke udpeges en udbyder med stærk markedsposition på markedet for erhvervsabonnementer, så vil der ikke på dette marked gælde et krav om frit operatørvalg.

Til nr. 7

IT- og Telestyrelsens afgørelser om overholdelse af regler fastsat i medfør af § 11 vil kunne indbringes for Teleklagenævnet.

Til nr. 8

§ 107, stk. 1 og 2, foreslås ændret på grund af udvidelsen af lovens anvendelsesområde, jf. forslagets nr. 2.

Til § 2

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2005 med henblik på at sikre ikrafttræden hurtigst muligt.

Ændringen af lovens § 18 med forslagets § 1, nr. 4, foreslås at træde i kraft den 1. oktober 2005 af hensyn til forsyningspligtudbyderens muligheder for at varsle eventuelle ændringer i eksisterende aftaler om småforbrugerabonnementer.