Skriftlig fremsættelse (27. april
2005)
Justitsministeren (Lene
Espersen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
tinglysningsloven, konkursloven og andre love
(Virksomhedspant)
(Lovforslag nr. L 162).
Med lovforslaget indføres såkaldt
virksomhedspant og fordringspant i dansk ret. Forslaget
indebærer en modernisering af pantsætningsreglerne med
henblik på at give erhvervsvirksomhederne nye og mere
fleksible muligheder for at belåne deres aktiver.
Med de nye pantsætningsregler vil der
kunne ske en samlet pantsætning af de til enhver tid
værende aktiver inden for væsentlige aktivgrupper som
f.eks. kundetilgodehavender, varelagre mv. samt driftsinventar og
driftsmateriel. Der vil hermed kunne opnås væsentlige
forbedringer af virksomhedernes muligheder for at anvende
erhvervsaktiver som grundlag for låntagning, og det vil efter
regeringens opfattelse kunne medføre bedre og billigere
finansiering for erhvervslivet. De nye regler vil desuden
indebære en administrativ lettelse for virksomhederne, idet
de omhandlede aktiver fremover vil kunne pantsættes under
ét.
Lovforslaget bygger på betænkning
nr. 1459/2005 afgivet af Justitsministeriets udvalg om
virksomhedspant.
Lovforslaget indeholder følgende
hovedpunkter:
Der foreslås nye regler i
tinglysningsloven om virksomhedspant, hvorefter indehaveren af en
erhvervsvirksomhed for en række aktivtypers vedkommende
får mulighed for samlet at underpantsætte, hvad
virksomheden ejer og fremtidig erhverver. Pantsætningen vil
ikke være til hinder for, at varelageret mv. udskilles af
virksomheden. På samme måde vil nye aktiver, som
virksomheden indkøber, blive omfattet af virksomhedspantet.
Der vil dermed være tale om et "flydende" pant i
virksomhedens til enhver tid værende aktivmasse.
Der er lagt vægt på, at
virksomhedspant kan omfatte flest mulige aktivtyper, men bl.a. ikke
aktiver, for hvilke der allerede eksisterer velfungerende
pantsætningsordninger.
Det foreslås på den baggrund, at
virksomhedspant bl.a. skal kunne omfatte kundetilgodehavender,
varelagre, fabriksnye biler, driftsinventar og driftsmateriel,
goodwill, domænenavne samt patent- og
varemærkerettigheder mv. Virksomhedspant vil derimod ikke
kunne omfatte bl.a. fast ejendom, andelsboliger,
værdipapirer, pengeindeståender, kontanter, skibe og
luftfartøjer.
Det foreslås, at der af hensyn til det
offentliges mulighed for effektiv restanceinddrivelse
tilvejebringes særlige regler om udlæg for skatte- og
afgiftskrav mv. Det foreslås nærmere, at et
virksomhedspant skal respektere senere udlæg for
offentligretlige krav, der er tillagt udpantningsret, hvis
udlægshaveren senest 3 hverdage efter udlæggets
foretagelse har givet meddelelse til virksomhedspanthaveren om
udlægget.
Der foreslås endvidere særlige
regler med henblik på at sikre, at der er
tilstrækkelige midler til stede til at dække
omkostningerne ved bobehandlingen af konkursramte virksomheder, der
har virksomhedspantsat deres aktiver. Det foreslås
således, at virksomhedspanthavere hæfter solidarisk med
50.000 kr. for de omkostninger, der er forbundet med
pantsætterens konkurs. Det foreslås endvidere, at
skifteretten kan kræve sikkerhedsstillelse for
hæftelsen. Endelig foreslås det, at hvis der ikke er
tinglyst virksomhedspant på fristdagen, påhviler
hæftelsen den eller de panthavere, der har aflyst et
virksomhedspant senere end 2 år før fristdagen,
medmindre aflysningen under hensyn til omstændighederne
fremtrådte som ordinær.
Som et supplement til virksomhedspant
foreslås der en mindre omfattende ordning, hvorefter
indehaveren af en erhvervsvirksomhed kan underpantsætte alene
virksomhedens udestående og fremtidige kundetilgodehavender
(fordringspant). Fordringspant vil kunne være mere attraktivt
at anvende som finansieringsgrundlag for mindre virksomheder end
virksomhedspant, da panthaveren efter lovforslaget ikke som ved
virksomhedspant skal respektere senere udlæg for skatte- og
afgiftskrav mv. Fordringspant indebærer heller ikke krav om
sikkerhedsstillelse for omkostningerne ved bobehandling af
konkursramte virksomheder.
Med henblik på at modvirke misbrug af de
nye pantsætningsmuligheder foreslås det, at
virksomhedspant og fordringspant ikke kan stilles til fordel for
den, der er skyldnerens eller pantsætterens
nærstående i konkurslovens forstand. Bliver panthaver
nærstående til skyldneren eller pantsætteren,
efter at pantet er stillet, kan pantet ikke tjene til sikkerhed for
gæld, der stiftes efter dette tidspunkt, og ikke omfatte
aktiver, der erhverves efter dette tidspunkt. Det samme
gælder, hvis en nærstående til skyldneren eller
pantsætteren indtræder i panteretten.
Med henblik på at sikre størst
mulig finansieringsmæssig fleksibilitet foreslås det
desuden at indsætte regler i tinglysningsloven om adgang til
at tinglyse såkaldte negativerklæringer i personbogen.
En negativerklæring går ud på, at den ene
aftalepart forpligter sig til ikke at pantsætte sine aktiver
uden samtykke fra den anden aftalepart. Den foreslåede regel
vil indebære, at der kan tinglyses dokumenter, der f.eks.
hindrer tinglysning af virksomhedspant i varelageret eller i
kundetilgodehavender. Det vil efter forslaget også være
muligt at tinglyse en negativerklæring, der hindrer, at
løsøre underpantsættes efter de gældende
regler i tinglysningsloven om underpantsætning af
løsøre.
Der foreslås endvidere en række
ændringer af konkursloven bl.a. med henblik på at
forbedre muligheden for rekonstruktion af virksomheder, der har
pantsat deres aktiver efter de foreslåede nye regler om
virksomhedspant.
Med henblik på at fremme muligheden for
rekonstruktion af en i øvrigt levedygtig virksomhed
foreslås det, at skifteretten på begæring kan
bestemme, at skyldneren under en anmeldt betalingsstandsning kan
sælge aktiver omfattet af bl.a. en omstødelig
panteret, herunder virksomhedspant eller fordringspant. På
denne måde skabes der mulighed for, at en virksomhed, der har
anmeldt betalingsstandsning, vil kunne fortsætte driften og
rekonstruktionsbestræbelserne under betalingsstandsningen.
Det foreslås endvidere, at akkordtillidsmændene i
forbindelse med en tvangsakkord værdiansætter et
virksomhedspant samlet med udgangspunkt i, at virksomheden
videreføres. Skifteretten kan bestemme, at vurderingen er
bindende for panthaveren, der dermed vil kunne indfries som et led
i rekonstruktionen af virksomheden.
Der foreslås herudover særlige
regler om omstødelse af virksomhedspant og fordringspant i
konkurs. Det foreslås nærmere, at en udvidelse af
pantesikkerheden i et virksomhedspant i omstødelsesperioden
kan omstødes, medmindre udvidelsen må anses for
ordinær. Der foreslås endvidere særlige regler i
konkursloven om omstødelse af fordringspant, der i
hovedtræk går ud på, at retspraksis om
omstødelse af eksisterende former for
fakturabelåningsarrangementer kan anvendes på
omstødelse af fordringspant.
Endelig foreslås visse mindre
justeringer af retsplejeloven, tinglysningsafgiftsloven og
høstpanteloven.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.