Skriftlig fremsættelse (27. april 2005)

Justitsministeren (Lene Espersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (Virksomhedspant)

(Lovforslag nr. L 162).

Med lovforslaget indføres såkaldt virksomhedspant og fordringspant i dansk ret. Forslaget indebærer en modernisering af pantsætningsreglerne med henblik på at give erhvervsvirksomhederne nye og mere fleksible muligheder for at belåne deres aktiver.

Med de nye pantsætningsregler vil der kunne ske en samlet pantsætning af de til enhver tid værende aktiver inden for væsentlige aktivgrupper som f.eks. kundetilgodehavender, varelagre mv. samt driftsinventar og driftsmateriel. Der vil hermed kunne opnås væsentlige forbedringer af virksomhedernes muligheder for at anvende erhvervsaktiver som grundlag for låntagning, og det vil efter regeringens opfattelse kunne medføre bedre og billigere finansiering for erhvervslivet. De nye regler vil desuden indebære en administrativ lettelse for virksomhederne, idet de omhandlede aktiver fremover vil kunne pantsættes under ét.

Lovforslaget bygger på betænkning nr. 1459/2005 afgivet af Justitsministeriets udvalg om virksomhedspant.

Lovforslaget indeholder følgende hovedpunkter:

Der foreslås nye regler i tinglysningsloven om virksomhedspant, hvorefter indehaveren af en erhvervsvirksomhed for en række aktivtypers vedkommende får mulighed for samlet at underpantsætte, hvad virksomheden ejer og fremtidig erhverver. Pantsætningen vil ikke være til hinder for, at varelageret mv. udskilles af virksomheden. På samme måde vil nye aktiver, som virksomheden indkøber, blive omfattet af virksomhedspantet. Der vil dermed være tale om et "flydende" pant i virksomhedens til enhver tid værende aktivmasse.

Der er lagt vægt på, at virksomhedspant kan omfatte flest mulige aktivtyper, men bl.a. ikke aktiver, for hvilke der allerede eksisterer velfungerende pantsætningsordninger.

Det foreslås på den baggrund, at virksomhedspant bl.a. skal kunne omfatte kundetilgodehavender, varelagre, fabriksnye biler, driftsinventar og driftsmateriel, goodwill, domænenavne samt patent- og varemærkerettigheder mv. Virksomhedspant vil derimod ikke kunne omfatte bl.a. fast ejendom, andelsboliger, værdipapirer, pengeindeståender, kontanter, skibe og luftfartøjer.

Det foreslås, at der af hensyn til det offentliges mulighed for effektiv restanceinddrivelse tilvejebringes særlige regler om udlæg for skatte- og afgiftskrav mv. Det foreslås nærmere, at et virksomhedspant skal respektere senere udlæg for offentligretlige krav, der er tillagt udpantningsret, hvis udlægshaveren senest 3 hverdage efter udlæggets foretagelse har givet meddelelse til virksomhedspanthaveren om udlægget.

Der foreslås endvidere særlige regler med henblik på at sikre, at der er tilstrækkelige midler til stede til at dække omkostningerne ved bobehandlingen af konkursramte virksomheder, der har virksomhedspantsat deres aktiver. Det foreslås således, at virksomhedspanthavere hæfter solidarisk med 50.000 kr. for de omkostninger, der er forbundet med pantsætterens konkurs. Det foreslås endvidere, at skifteretten kan kræve sikkerhedsstillelse for hæftelsen. Endelig foreslås det, at hvis der ikke er tinglyst virksomhedspant på fristdagen, påhviler hæftelsen den eller de panthavere, der har aflyst et virksomhedspant senere end 2 år før fristdagen, medmindre aflysningen under hensyn til omstændighederne fremtrådte som ordinær.

Som et supplement til virksomhedspant foreslås der en mindre omfattende ordning, hvorefter indehaveren af en erhvervsvirksomhed kan underpantsætte alene virksomhedens udestående og fremtidige kundetilgodehavender (fordringspant). Fordringspant vil kunne være mere attraktivt at anvende som finansieringsgrundlag for mindre virksomheder end virksomhedspant, da panthaveren efter lovforslaget ikke som ved virksomhedspant skal respektere senere udlæg for skatte- og afgiftskrav mv. Fordringspant indebærer heller ikke krav om sikkerhedsstillelse for omkostningerne ved bobehandling af konkursramte virksomheder.

Med henblik på at modvirke misbrug af de nye pantsætningsmuligheder foreslås det, at virksomhedspant og fordringspant ikke kan stilles til fordel for den, der er skyldnerens eller pantsætterens nærstående i konkurslovens forstand. Bliver panthaver nærstående til skyldneren eller pantsætteren, efter at pantet er stillet, kan pantet ikke tjene til sikkerhed for gæld, der stiftes efter dette tidspunkt, og ikke omfatte aktiver, der erhverves efter dette tidspunkt. Det samme gælder, hvis en nærstående til skyldneren eller pantsætteren indtræder i panteretten.

Med henblik på at sikre størst mulig finansieringsmæssig fleksibilitet foreslås det desuden at indsætte regler i tinglysningsloven om adgang til at tinglyse såkaldte negativerklæringer i personbogen. En negativerklæring går ud på, at den ene aftalepart forpligter sig til ikke at pantsætte sine aktiver uden samtykke fra den anden aftalepart. Den foreslåede regel vil indebære, at der kan tinglyses dokumenter, der f.eks. hindrer tinglysning af virksomhedspant i varelageret eller i kundetilgodehavender. Det vil efter forslaget også være muligt at tinglyse en negativerklæring, der hindrer, at løsøre underpantsættes efter de gældende regler i tinglysningsloven om underpantsætning af løsøre.

Der foreslås endvidere en række ændringer af konkursloven bl.a. med henblik på at forbedre muligheden for rekonstruktion af virksomheder, der har pantsat deres aktiver efter de foreslåede nye regler om virksomhedspant.

Med henblik på at fremme muligheden for rekonstruktion af en i øvrigt levedygtig virksomhed foreslås det, at skifteretten på begæring kan bestemme, at skyldneren under en anmeldt betalingsstandsning kan sælge aktiver omfattet af bl.a. en omstødelig panteret, herunder virksomhedspant eller fordringspant. På denne måde skabes der mulighed for, at en virksomhed, der har anmeldt betalingsstandsning, vil kunne fortsætte driften og rekonstruktionsbestræbelserne under betalingsstandsningen. Det foreslås endvidere, at akkordtillidsmændene i forbindelse med en tvangsakkord værdiansætter et virksomhedspant samlet med udgangspunkt i, at virksomheden videreføres. Skifteretten kan bestemme, at vurderingen er bindende for panthaveren, der dermed vil kunne indfries som et led i rekonstruktionen af virksomheden.

Der foreslås herudover særlige regler om omstødelse af virksomhedspant og fordringspant i konkurs. Det foreslås nærmere, at en udvidelse af pantesikkerheden i et virksomhedspant i omstødelsesperioden kan omstødes, medmindre udvidelsen må anses for ordinær. Der foreslås endvidere særlige regler i konkursloven om omstødelse af fordringspant, der i hovedtræk går ud på, at retspraksis om omstødelse af eksisterende former for fakturabelåningsarrangementer kan anvendes på omstødelse af fordringspant.

Endelig foreslås visse mindre justeringer af retsplejeloven, tinglysningsafgiftsloven og høstpanteloven.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.