L 159 (som fremsat): Forslag til lov om Sund og
Bælt Holding A/S.
Fremsat den 27. april 2005 af
transport‑ og energiministeren (Flemming Hansen)
Forslag
til
Lov om Sund og Bælt Holding A/S
Ejendomsforhold og forvaltning
§ 1.
Holdingaktieselskabet Sund og Bælt Holding A/S ejer aktierne
i A/S Storebæltsforbindelsen, A/S
Øresundsforbindelsen, Sund og Bælt Partner A/S og
datterselskaber oprettet i henhold til § 6 og
§ 7. Holdingaktieselskabet kan endvidere for sine
datterselskaber varetage opgaver med hensyn til styring af
finansiering, drift og vedligeholdelse.
Stk. 2. Holdingaktieselskabet ejer
gennem A/S Storebæltsforbindelsen den faste vejforbindelse
over Storebælt samt jernbaneforbindelsen og de
jernbanetekniske anlæg på den faste forbindelse over
Storebælt.
Stk. 3. Holdingaktieselskabet ejer
gennem A/S Øresundsforbindelsen Øresundsmotorvejen
på Amager og jernbanerne fra Københavns
Hovedbanegård og Vigerslev til Kastrup Station, herunder
stationerne Tårnby og Kastrup, som tilsammen udgør
tilslutningsanlæggene i Danmark til den faste forbindelse
over Øresund, samt 50 pct. af Øresundsbro Konsortiet
I/S, som ejer og driver den faste forbindelse over
Øresund.
§ 2. Den faste
forbindelse over Øresund forvaltes og drives i
overensstemmelse med aftalen af 23. marts 1991 mellem Danmark og
Sverige om en fast forbindelse over Øresund.
§ 3. A/S
Storebæltsforbindelsen forvalter og driver den faste
vejforbindelse over Storebælt.
Stk. 2. A/S
Øresundsforbindelsen forvalter og driver
tilslutningsanlægget for vejtrafik til den faste forbindelse
over Øresund.
§ 4.
Banedanmark er infrastrukturforvalter for jernbanedelen på
den faste forbindelse over Storebælt. Banedanmark er
infrastrukturforvalter på de danske
jernbanetilslutningsanlæg til den faste forbindelse over
Øresund (Kastrupbanen og Vigerslevbanen).
Stk. 2. A/S
Storebæltsforbindelsen forestår vedligeholdelse og
reinvesteringer i relation til jernbanedelen af den faste
forbindelse over Storebælt og afholder udgifterne hertil. A/S
Øresundsforbindelsen forestår vedligeholdelse og
reinvesteringer i relation til de danske
jernbanetilslutningsanlæg til den faste forbindelse over
Øresund (Kastrupbanen og Vigerslevbanen) og afholder
udgifterne hertil.
Stk. 3. De i stk. 1 og 2
nævnte anlæg forvaltes og drives således, at de
indgår som integrerede dele af det danske jernbanenet.
Stk. 4. Der indgås en aftale
mellem Banedanmark og A/S Storebæltsforbindelsen, der
regulerer samarbejdet mellem Banedanmark og A/S
Storebæltsforbindelsen, herunder specificerer de trafikale,
tekniske og sikkerhedsmæssige minimumskrav, som den
jernbaneinfrastruktur, der vedligeholdes og reinvesteres af A/S
Storebæltsforbindelsen, skal opfylde. Der indgås en
aftale mellem Banedanmark og A/S Øresundsforbindelsen, der
regulerer samarbejdet mellem Banedanmark og A/S
Øresundsforbindelsen, herunder specificerer de trafikale,
tekniske og sikkerhedsmæssige minimumskrav, som den
jernbaneinfrastruktur, der vedligeholdes og reinvesteres af A/S
Øresundsforbindelsen, skal opfylde. Uenighed mellem parterne
i forbindelse med aftalernes indgåelse afgøres af
transport- og energiministeren.
Stk. 5. En uafhængig
rådgiver gennemgår én gang årligt
opfyldelsen af de forpligtelser, der er omfattet af de i
stk. 4 nævnte aftaler. Rådgiveren udpeges af
transport- og energiministeren efter indstilling fra henholdsvis
A/S Storebæltsforbindelsen og A/S Øresundsforbindelsen
samt efter høring af Banedanmark. Rådgiveren afklarer
eventuelle fortolkningsspørgsmål i relation til de i
stk. 4 nævnte aftaler, herunder fordeling af udgifter
til udførte arbejder inden for rammerne af den
indgåede aftale og kommer med en indstilling til parterne
herom. Parterne kan indbringe rådgiverens indstilling for
transport- og energiministeren.
Stk. 6. Transport- og energiministeren
afgør eventuelle tvivlsspørgsmål mellem
Banedanmark og holdingaktieselskabet henholdsvis A/S
Storebæltsforbindelsen og A/S
Øresundsforbindelsen.
§ 5. Sund og
Bælt Partner A/S kan på et forretningsmæssigt
grundlag udføre bygherrerådgivning til A/S
Storebæltsforbindelsen og A/S Øresundsforbindelsen
samt i relation til andre infrastrukturprojekter.
§ 6.
Holdingaktieselskabet kan stifte et aktieselskab, der i samarbejde
med transport- og energiministeren forestår den danske del af
det forberedende arbejde med etablering af en fast forbindelse over
Femern Bælt.
Stk. 2. Aktieselskabet afholder
udgifterne til det i stk. 1 nævnte arbejde efter aftale
med transport- og energiministeren.
§ 7.
Holdingaktieselskabet kan stifte et aktieselskab, der har til
formål at være udstederselskab i relation til
BroBizz-ordningen, som bruges på
Storebæltsforbindelsen, Øresundsforbindelsen,
Scandlines A/S og Bornholmstrafikken A/S. Aktieselskabet
forestår udstedelsen af BroBizzer og kan fakturere på
de nævnte selskabers vegne.
Stk. 2. Aktieselskabet kan stille
BroBizz-ordningen til rådighed for andre virksomheder.
§ 8 .
Vedtægterne for holdingaktieselskabet, A/S
Storebæltsforbindelsen og A/S Øresundsforbindelsen og
ændringer i disse skal godkendes af transport- og
energiministeren.
Stk. 2. Transport- og energiministeren
kan om spørgsmål af væsentlig betydning give de
i stk. 2 nævnte aktieselskaber generelle eller specielle
instrukser for udøvelsen af deres virksomhed.
§ 9. For de i
denne lov nævnte aktieselskaber gælder
aktieselskabsloven med de ændringer, der følger af
denne lov.
Låneadgang, garantier og
afskrivning m.v.
§ 10.
Holdingaktieselskabet og A/S Storebæltsforbindelsen kan
optage lån til finansiering og refinansiering af etablering
og drift af den faste forbindelse over Storebælt og
tilhørende tilslutningsanlæg.
Stk. 2. Holdingaktieselskabet og A/S
Øresundsforbindelsen kan optage lån til finansiering
og refinansiering af etablering og drift af de til den faste
forbindelse over Øresund hørende
tilslutningsanlæg. Endvidere kan A/S
Øresundsforbindelsen optage lån til finansiering af
indskud i den faste forbindelse over Øresund.
Stk. 3. Holdingaktieselskabet kan
optage lån til brug for indskud i eller viderelån til
det i § 6 nævnte aktieselskab.
Stk. 4. Lån optages efter
finansministerens nærmere bestemmelse med henblik på at
opnå de bedst mulige vilkår. Finansministeren
bemyndiges til at yde garanti af statskassen for betaling af renter
og afdrag. Finansministeren er endvidere bemyndiget til i det
omfang, det måtte anses for hensigtsmæssigt, at
dække selskabernes finansieringsbehov gennem statslån.
Sådanne lån må ikke ydes på bedre
vilkår end dem, som staten selv kan opnå som
låntager.
Stk. 5. Den danske stat garanterer
uden særlig tilkendegivelse i det enkelte tilfælde for
holdingaktieselskabets, A/S Storebæltsforbindelsens og A/S
Øresundsforbindelsens øvrige økonomiske
forpligtelser.
Stk. 6. Holdingaktieselskabet, A/S
Storebæltsforbindelsen og A/S Øresundsforbindelsen
må ikke udstede garantier for forpligtelser, der
påhviler Sund og Bælt Partner A/S eller de i
§ 6 og § 7 nævnte selskaber.
§ 11. Den
danske stat garanterer for forpligtelser vedrørende
Øresundsbro Konsortiet I/S€™ lån og andre
finansielle instrumenter, som benyttes i forbindelse med
finansieringen af den faste forbindelse over Øresund.
§ 12. Hvis den
for holdingaktieselskabet, A/S Storebæltsforbindelsen eller
A/S Øresundsforbindelsen for et indkomstår opgjorte
skattepligtige indkomst udviser underskud, kan dette underskud
fradrages i den skattepligtige indkomst for de følgende
indkomstår. Underskud i indkomstår, der ligger forud
for det indkomstår, i hvilket henholdsvis den faste
forbindelse over Storebælt, den faste forbindelse over
Øresund eller de enkelte tilslutningsanlæg er taget i
brug, kan fradrages i den skattepligtige indkomst for de
følgende 30 indkomstår. Fradraget kan dog kun
overføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan
rummes i et tidligere års skattepligtige indkomst.
§ 13. Fra og
med det indkomstår, hvor henholdsvis jernbane- og
vejforbindelsen over Storebælt er taget i brug
(anskaffelsesåret), kan A/S Storebæltsforbindelsen
på grundlag af anskaffelsessummen foretage
skattemæssige afskrivninger.
Stk. 2. Fra og med de
indkomstår, hvor den faste forbindelse over Øresund
eller de enkelte tilslutningsanlæg er taget i brug
(anskaffelsesåret), kan A/S Øresundsforbindelsen
på grundlag af anskaffelsessummen foretage
skattemæssige afskrivninger.
Stk. 3. Ved anskaffelsessummen
forstås de samlede byggeudgifter ved henholdsvis jernbane- og
vejforbindelserne.
Stk. 4. Ved opgørelsen af
anskaffelsessummen kan selskaberne ikke medregne afgift, som ved
opgørelsen af selskabets afgiftstilsvar efter loven om
almindelig omsætningsafgift kan fradrages som indgående
afgift.
§ 14.
Afskrivning efter § 13 foretages med indtil 6 pct. af
anskaffelsessummen. I det indkomstår, hvori summen af de
anvendte afskrivningsprocenter overstiger 60, og i de
følgende år kan afskrivning dog kun foretages med
indtil 2 pct. af anskaffelsessummen.
Stk. 2. Summen af de anvendte
afskrivningsprocenter for hver af de to forbindelser kan ikke
overstige 100.
Betaling for benyttelse af
Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen
m.v.
§ 15.
Banedanmark betaler til A/S Storebæltsforbindelsen for alle
jernbanevirksomheders brug af jernbaneforbindelsen over
Storebælt og til A/S Øresundsforbindelsen for alle
jernbanevirksomheders brug af jernbanerne mellem Københavns
Hovedbanegård og Vigerslev til Kastrup. Betalingens
størrelse fastsættes af transport- og
energiministeren.
Stk. 2. Banedanmark betaler til
Øresundsbro Konsortiet I/S for alle jernbanevirksomheders
brug af jernbaneforbindelsen over Øresund i henhold til
aftalen af 23. marts 1991 mellem Danmark og Sverige om en fast
forbindelse over Øresund.
Stk. 3. Banedanmark
træffer afgørelse om jernbanevirksomhedernes
anvendelse af de i stk. 1 nævnte
banestrækninger.
Stk. 4. Transport- og energiministeren
kan fastsætte takster og andre bestemmelser for togrejser
mellem Kastrup Lufthavn og Københavns Hovedbanegård
efter forhandling med Hovedstadens Udviklingsråd.
§ 16. For
benyttelse af motorvejsforbindelsen over Storebælt
opkræver A/S Storebæltsforbindelsen betaling.
Stk. 2. Transport- og energiministeren
fastsætter niveauet for betalingen og principperne for
regulering af denne, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i
stk. 2 kan A/S Storebæltsforbindelsen ændre
gældende generelle rabatordninger samt indføre nye
rabatordninger i det omfang, dette ikke påvirker
betalingsniveauet væsentligt.
Stk. 4. Føreren af
køretøjet skal betale et tillæg ud over den
normale betaling, hvis motorvejsforbindelsen benyttes uden at
betale. Den registrerede ejer (bruger) hæfter tillige for
betaling heraf, medmindre det godtgøres, at føreren
uberettiget er i besiddelse af køretøjet.
Tillægget fastsættes af transport- og
energiministeren.
Stk. 5. Hvis de i stk. 4
nævnte tillæg ikke betales rettidigt, kan der
tillægges 1,3 pct. pr. påbegyndt måned. Renten
beregnes fra forfaldsdag, som er 30 dage efter, krav om betaling er
afsendt fra selskabet, indtil betaling sker, dog mindst 50 kr.
Endvidere kan der opkræves gebyr for erindringsskrivelser
vedrørende betalingen.
Stk. 6. For benyttelse af
motorvejsforbindelsen over Øresund opkræver
Øresundsbro Konsortiet I/S betaling. Betalingens
størrelse fastsættes af konsortiet, jf.
§ 2.
Stk. 7. De i stk. 1-6
nævnte betalinger offentliggøres på de
pågældende selskabers hjemmesider.
TV-overvågning
§ 17. A/S
Storebæltsforbindelsen, A/S Øresundsforbindelsen og
Øresundsbro Konsortiet I/S kan foretage TV-overvågning
på henholdsvis den faste forbindelse over Storebælt og
den faste forbindelse over Øresund, herunder
betalingsanlæg og tilslutningsanlæg for vejtrafik, samt
foretage registrering af billeder fra denne overvågning. Der
skal ved skiltning eller på anden tydelig måde gives
oplysning herom.
Stk. 2. Øresundsbro Konsortiet
I/S kan give svenske politi- og redningsmyndigheder adgang til den
i stk. 1 nævnte overvågning og registrering
på Øresundsforbindelsen med
tilslutningsanlæg.
Stk. 3. Oplysninger i Centralregistret
for Motorkøretøjer om den registrerede ejer (bruger)
af køretøjer kan videregives til A/S
Storebæltsforbindelsen og Øresundsbro Konsortiet
I/S.
Forskellige bestemmelser
§ 18. Staten
stiller uden vederlag de vandområder og den havbund uden for
Amagers kystlinje og inden for dansk søterritorium, som
staten har rådighed over, og som midlertidigt eller for
bestandigt er nødvendige for den faste forbindelse over
Øresund, til rådighed for Øresundsbro
Konsortiet I/S.
§ 19.
Transport- og energiministeren bemyndiges til at træffe
afgørelse om, at A/S Storebæltsforbindelsen
vederlagsfrit kan overdrage ejendomsretten til lyslederkablet
på den faste jernbaneforbindelse over Storebælt til
Banedanmark, idet selskabet dog har en vederlagsfri brugsret til
dette kabel til formål, der har tilknytning til den faste
forbindelse og til dennes benyttelse.
§ 20.
Transport- og energiministeren bemyndiges til for selskaber
reguleret af eller oprettet i henhold til nærværende
lov ved ekspropriation at erhverve fast ejendom, der er
nødvendig til drift og vedligeholdelse af de i denne lov
omhandlede anlæg. Ekspropriationen sker efter reglerne i lov
om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom.
§ 21.
Transport- og energiministeren fastsætter, hvilke dele af den
faste forbindelse over Storebælt, der henføres til
henholdsvis den faste forbindelse, statsbaneanlægget og
hovedlandevejsnettet.
Ikrafttræden m.v.
§ 22. Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Transport- og energiministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens
§ 4. Ministeren kan herunder fastsætte, at de
enkelte dele af § 4 træder i kraft på
forskellige tidspunkter.
Stk. 3. Følgende love
ophæves:
1) Lov om anlæg af fast forbindelse over
Storebælt, jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 4. maj
1998.
2) Lov om anlæg af fast forbindelse over
Øresund, jf. lovbekendtgørelse nr. 353 af 16. maj
2001.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Baggrunden for lovforslaget
Lovgrundlaget for den faste forbindelse over
Storebælt findes i dag i lov om anlæg af fast
forbindelse over Storebælt, jf. lovbekendtgørelse nr.
260 af 4. maj 1998, som ændret ved § 8, nr. 6, lov
nr. 398 af 2. juni 1999 og § 14 i lov nr. 313 af 21. maj
2002. Lovgrundlaget for den faste forbindelse over Øresund
findes i lov om anlæg af fast forbindelse over
Øresund, jf. lovbekendtgørelse nr. 353 af 16. maj
2001, som ændret ved § 16 i lov nr. 313 af 21. maj
2002.
Sund og Bælt Holding A/S blev stiftet i
1991 ved, at statens aktier i A/S Storebæltsforbindelsen blev
indskudt som betaling for de aktier, der blev tegnet i
holdingaktieselskabet. Der henvises til Folketingstidende 1990-91,
2. samling, tillæg A, sp. 5889 ff. A/S
Storebæltsforbindelsen blev således et datterselskab
under Sund og Bælt Holding A/S, og samtidig blev der under
holdingaktieselskabet stiftet datterselskabet A/S
Øresundsforbindelsen, som har stået for etableringen
af de danske landanlæg til den faste forbindelse over
Øresund. A/S Øresundsforbindelsen har endvidere
sammen med det svenske selskab SVEDAB AB stiftet Øresundsbro
Konsortiet I/S, som har stået for etableringen af
kyst-til-kyst-anlægget. En oversigt over Sund og
Bælt-koncernens organisation findes som bilag 1 til
lovforslaget.
Fælles for de nævnte love er, at
de har som det primære formål at regulere anlæg
af de faste forbindelser, men ikke den efterfølgende drift
af forbindelserne. Lovene indeholder således på
nuværende tidspunkt en række bestemmelser, som ikke
længere er relevante. Dertil kommer, at lovene for
henholdsvis den faste forbindelse over Storebælt og den faste
forbindelse over Øresund indeholder en række identiske
bestemmelser, herunder om ejendomsforhold, forvaltning,
afskrivning, garantistillelse m.v.
Der er derfor et behov for at tilpasse
lovgrundlaget for de nuværende og fremtidige aktiviteter i
Sund og Bælt Holding A/S og dettes datterselskaber med
udgangspunkt i drift og vedligeholdelse af de faste forbindelser
over Storebælt og Øresund med tilhørende danske
tilslutningsanlæg.
Lovforslagets indhold
Lovforslaget indebærer, at
lovgrundlaget for de faste forbindelser over Storebælt og
Øresund og danske tilslutningsanlæg til den faste
forbindelse over Øresund samles i én lov, og at Sund
og Bælt Holding A/S får mulighed for i samarbejde med
Transport- og Energiministeriet at forestå den danske del af
det forberedende arbejde med etablering af en fast forbindelse over
Femern Bælt samt etablere et samlet udstederselskab for de
eksisterende brobizz-ordninger i Danmark. Udstederselskabet kan
desuden stille BroBizz-ordningen til rådighed for andre
virksomheder. Derudover foreslås det, at A/S
Storebæltsforbindelsen får får mulighed for at
ændre gældende samt indføre nye generelle
rabatordninger inden for de rammer, som transport- og
energiministeren har fastlagt. Endelig overføres ansvaret
for vedligeholdelse og reinvesteringer vedrørende
jernbanedelen af den faste forbindelse over Storebælt og
jernbanetilslutningsanlæggene til den faste forbindelse over
Øresund fra Banedanmark til Sund og Bælt-koncernen.
For denne del af lovforslaget gælder en særlig
ikrafttrædelsesbestemmelse, jf. § 22,
stk. 2.
Herudover er det ikke hensigten at
ændre på driften af de faste forbindelser over
Storebælt og Øresund. De af staten afgivne garantier
ændres således ikke, og staten stiller heller ikke
garanti i forhold til de nye datterselskaber, som Sund og
Bælt Holding A/S får mulighed for at etablere.
Økonomiske konsekvenser for
det offentlige
Lovforslaget vil indebære, at
udgifterne til den danske del af det forberedende arbejde
vedrørende en fast forbindelse over Femern Bælt (i
årene 2005-2007 skønsmæssigt fastsat til 50 mio.
kr. ) afholdes af Sund og Bælt-koncernen.
For så vidt angår
Storebæltsforbindelsens jernbanedel overføres
udgifterne til vedligeholdelse (ca. 70 mio. kr. årligt) og
til reinvesteringer ( i størrelsesordenen 200 mio. kr. i
årligt gennemsnit) fra staten til Sund og
Bælt-koncernen.
Tilsvarende overføres udgifterne
på de danske jernbanetilslutningsanlæg
vedrørende Øresundsforbindelsen til reinvesteringer
(ca. 35 mio. kr. i årligt gennemsnit) og vedligeholdelse (
ca. 25 mio. kr. i årligt gennemsnit) fra staten til Sund og
Bælt-koncernen. Ændringerne vedrørende udgiften
til vedligeholdelse på begge faste forbindelser er
økonomisk neutrale for staten og for Sund og
Bælt-koncernen, idet Banedanmarks vederlag til Sund og
Bælt-koncernen øges med samme beløb, som
Banedanmark sparer i udgifter til vedligeholdelse.
For Sund og Bælt-koncernen, som ejes
100 % af staten, indebærer forslaget således gradvist
øgede udgifter til reinvesteringer på den faste
forbindelse over Storebælt i størrelsesordenen 200
mio. kr. i årligt gennemsnit de næste 20-30 år og
tilsvarende stigende til gennemsnitligt ca. 35 mio. kr.
årligt på jernbanetilslutningslægget til den
faste forbindelse over Øresund. Disse udgifter vil
indebære en mindre forlængelse af tilbagebetalingstiden
for gælden i A/S Storebæltsforbindelsen og A/S
Øresundsforbindelsen. Endvidere forventes det nystiftede
datterselskab, der har til formål at forestå, Femern
Bælt-forundersøgelserne, at afholde udgifter i
størrelsesordenen 50 €" 100 mio. kr. i perioden
2005-2007, som indgår i de samlede udgifter til
forundersøgelserne i størrelsesordenen 400-500 mio.
kr., bl.a. til geotekniske undersøgelser.
Administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget har ikke administrative
konsekvenser for staten, amtskommuner eller kommuner.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har ikke økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget har været sendt til Erhvervs-
og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med
henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget
indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et
omfang, der berettiger, at det bliver forelagt et virksomhedspanel.
Forslaget bør derfor ikke forelægges et af
Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.
Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ikke
miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Spørgsmålet om, hvorvidt
statsgarantien for holdingsaktieselskabets, A/S
Storebæltsforbindelsens og A/S Øresundsforbindelsens
forpligtelser udgør statsstøtte i henhold til
EF-traktatens art. 87, har tidligere været rejst. Det kan
oplyses, at Kommisssionen i forbindelse med en notificering fra
Øresundsbro Konsortiet I/S af statsgarantien til
Øresundsforbindelsen tilkendegav, at det var Kommissionens
opfattelse, at statsgarantien var knyttet til et
infrastrukturprojekt, der var i offentlighedens interesse, og som
forbedrede Danmarks og Sveriges infrastruktur og transportsystemer.
Det var endvidere Kommissionens opfattelse, at der var tale om en
investering i et offentligt gode, der gavnede offentligheden og
ikke bestemte virksomheder eller industrier. Statsgarantien var
således knyttet til et generelt økonomisk og
regionsudviklingsmæssigt tiltag og udgjorde derfor ikke
statsstøtte i henhold til traktatens art. 87.
Stiftelsen af et datterselskab under Sund og
Bælt Holding A/S, som varetager opgaver i forbindelse med
udstedelse og fakturering af BroBizzer, er i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/52/EF af 29.
april 2004 om interoperabilitet mellem elektroniske
bompengesystemer i Fællesskabet. Direktivet er offentliggjort
i EU-Tidende L166 af 30/04/2004 s. 124 €" 143. Direktivet
kræver, at der inden 2009 etableres interoperabilitet mellem
automatiske bompengesystemer inden for EU, og der etableres
særskilte udstederselskaber, som kan varetage
kunderelationerne, således at borgerne på sigt kun
behøver én kunderelation for at køre på
de europæiske betalingsveje.
Samlet vurdering af lovforslagets
konsekvenser
| Positive konsekvenser
/mindre udgifter | Negative konsekvenser
/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner | Udgifter til Femern
Bælt-forundersøgelser i årene 2005-2007
skønsmæssigt fastsat til i størrelsesordenen 50
mio. kr. afholdes af Sund og Bælt i stedet for af staten. Udgifter til vedligeholdelse (ca. 70 mio.
kr. årligt) og reinvesteringer (i størrelsesordenen
200 mio. kr. i årligt gennemsnit) overføres fra
Banedanmark til A/S Storebæltsforbindelsen. Tilsvarende
overføres udgifter til vedligeholdelse (ca. 25 mio.
årligt) og reinvesteringer ( i størrelsesordenen 35
mio. kr. i årligt gennemsnit) fra Banedanmark til A/S
Øresundsforbindelsen. Vedligeholdelsesomposteringen er
provenueneutral for staten og for selskabet, idet det udlignes via
Banedanmarks årlige vederlag til A/S
Storebæltforbindelsen og A/S Øresundsforbindelsen. | ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner | ingen | ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | ingen | ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | ingen | ingen |
Miljømæssige konsekvenser | ingen | ingen |
Forholdet til EU-retten | Europa-Kommissionen har anerkendt, at
statsgarantien til Sund og Bælt Holding A/S, A/S
Storebæltsforbindelsen og A/S Øresundsforbindelsen
ikke er statsstøtte i henhold til EF-traktatens art. 87. Etablering af et datterselskab under Sund og
Bælt Holding A/S, der har til formål at være
udstederselskab i relation til BroBizzer, er i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/52/EF om
interoperabilitet mellem elektroniske bompengesystemer i
Fællesskabet. |
Hørte organisationer m.v.
Følgende organisationer m.v. er blevet
hørt:
Sund og Bælt Holding A/S,
Øresundsbro Konsortiet I/S, DSB, Raillon, Dansk Transport og
Logistik, Dansk Industri, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd og Foreningen af Rådgivende
Ingeniører.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
I stk. 1 fastlægges
ejendomsforholdene i Sund og Bælt-koncernen. Endvidere
fastsættes formålet med Sund og Bælt Holding A/S.
Holdingsaktieselskabet kan ud over ejerfunktionen varetage
koncernens opgaveudførelse sammen med sine datterselskaber.
Holdingaktieselskabet er oprettet i medfør af lov nr. 590 af
19. august 2001 om anlæg af fast forbindelse over
Øresund.
I stk. 2 fastlægges
ejendomsforholdet til den faste vejforbindelse og den faste
jernbaneforbindelse, herunder de jernbanetekniske anlæg, over
Storebælt.
I stk. 3 fastlægges
ejendomsforholdet til den danske del af Øresundsbro
Konsortiet I/S samt de danske tilslutningsanlæg til
Øresundsforbindelsen.
Til § 2
Bestemmelsen fastsætter, at den faste
forbindelse over Øresund skal forvaltes og drives i
overensstemmelse med aftalen af 23. marts 1991 mellem Danmark og
Sverige om en fast forbindelse over Øresund.
Til § 3
I stk. 1 fastlægges ansvaret for
driften af den faste vejforbindelse over Storebælt.
I stk. 2 fastlægges ansvaret for
driften af tilslutningsanlægget for vejtrafik til den faste
forbindelse over Øresund.
Svarende til den nuværende ordning
varetages driften af de nævnte vejanlæg også
fremover af Sund og Bælt Holding A/S sammen med henholdsvis
A/S Storebæltsforbindelsen og A/S
Øresundsforbindelsen.
Til § 4
I stk. 1 bestemmes, at Banedanmark, som
det er tilfældet i dag, fortsat er infrastrukturforvalter
på jernbanedelen af den faste forbindelse over
Storebælt og at Banedanmark som hidtil er
infrastrukturforvalter på de danske
jernbanetilslutningsanlæg til den faste forbindelse over
Øresund.
Baggrunden herfor er, at det ud fra en
jernbanesikkerhedsmæssig betragtning er en fordel at have
én instans, der har det samlede ansvar i forhold til
omverdenen, herunder jernbanesikkerhedsmyndigheden. Herudover
indeholder præamblen til Europa-Parlamentets-og Rådets
direktiv 2004/49/EF om jernbanesikkerhed i EU
(jernbanesikkerhedsdirektivet) en betragtning, hvoraf det bl.a.
fremgår, at »alle der opererer på
jernbanesystemet, dvs, infrastrukturforvaltere,
jernbanevirksomheder, bør bære det fulde ansvar for
sikkerheden på deres respektive del af systemet«.
Banedanmark er i dag ansvarlig for drift og
vedligeholdelse af samt reinvesteringer i jernbanedelen af den
faste forbindelse over Storebælt og af de danske
jernbanetilslutningsanlæg til den faste forbindelse over
Øresund. Siden jernbanedelen på den faste forbindelse
over Storebælt og jernbanetilslutningsanlæggene til den
faste forbindelse over Øresund åbnede i henholdsvis
1997 og 1998 har der været afholdt udgifter til
vedligeholdelse, men der har ikke været behov for
reinvesteringer af betydning.
Navnlig på den faste forbindelse over
Storebælt er behovet for reinvesteringer imidlertid nu ved at
melde sig, og det vurderes, at udgifterne hertil i gennemsnit over
de næste årtier vil beløbe sig til ca. 200 mio.
kr. årligt. Beløbet svarer til godt 35 % af
Banedanmarks nuværende faste betaling til A/S
Storebæltsforbindelsen på 626 mio. kr.
årligt.
Tilsvarende vil der på
tilslutningsanlægget til den faste forbindelse over
Øresund opstå et betydeligt reinvesteringsbehov i
løbet af nogle år.
Der er ikke på nuværende
tidspunkt afsat midler til disse reinvesteringer i Banedanmarks
budgetter eller i Trafikinvesteringsplanen fra november 2003.
Medmindre der træffes andre beslutninger, vil det derfor som
udgangspunkt være nødvendigt, at der tilvejebringes
midler ved besparelser andetsteds på baneområdet eller
på statsbudgettet.
Dette foreslås løst ved, at der
i medfør af bestemmelserne i stk. 2 sker en
overførelse af ansvaret for vedligeholdelse af og
reinvesteringer i de nævnte jernbaneanlæg fra
Banedanmark til Sund og Bælt-koncernen. Aflastningen af den
økonomiske byrde ved reinvesteringerne på
jernbanedelen af den faste forbindelse over Storebælt betyder
skønsmæssigt et indirekte løft til jernbanen i
størrelsesordenen 200 mio. kr. i årligt gennemsnit de
næste årtier. Det tilsvarende beløb på
tilslutningsanlægget til den faste forbindelse over
Øresund er ca. 35 mio. kr. i årligt gennemsnit.
Samtidig forhøjes det faste
årlige vederlag, som Banedanmark betaler til Sund og
Bælt for benyttelse af jernbaneforbindelsen på
Storebælt med et beløb svarende den besparelse
Banedanmark opnår ved, at ansvaret for vedligeholdelse af
jernbanedelen af den faste forbindelse over Storebælt samt de
danske jernbanetilslutningsanlæg til den faste forbindelse
over Øresund overføres fra staten til Sund og
Bælt.
I stk. 3 bestemmes, at jernbanedelen af
den faste forbindelse over Storebælt og de danske
jernbanetilslutningsanlæg til den faste forbindelse over
Øresund skal forvaltes og drives således, at de
indgår som integrerede dele af det danske jernbanenet.
Bestemmelsen i stk. 4 indebærer en
forudsætning om, at der mellem Banedanmark og A/S
Storebæltsforbindelsen indgås en aftale, der blandt
andet specificerer de trafikale, tekniske og
sikkerhedsmæssige minimumskrav, som den
jernbaneinfrastruktur, der vedligeholdes og reinvesteres af A/S
Storebælt, skal opfylde. Aftalen specificerer desuden
ansvarsfordelingen mellem parterne. Inden for aftalens rammer
tilrettelægger og kontraherer A/S
Storebæltsforbindelsen alle vedligeholdelses- og
fornyelsesarbejder. En tilsvarende aftale indgås mellem
Banedanmark og A/S Øresundsforbindelsen for så vidt
angår de danske jernbanetilslutningsanlæg til den faste
forbindelse over Øresund. Uenighed i forbindelse med disse
aftalers indgåelse afgøres af transport- og
energiministeren. A/S Storebæltsforbindelsen henholdsvis A/S
Øresundsforbindelsen kan frit vælge kvalificerede
entreprenører til udførelsen af disse opgaver. A/S
Storebæltsforbindelsen henholdsvis A/S
Øresundsforbindelsen kan frit optimere mellem reinvestering
og vedligeholdelse.
I stk. 5 bestemmes, at der skal udpeges
en uafhængig sagkyndig rådgiver med teknisk og
sikkerhedsmæssig indsigt i fornyelse og vedligeholdelse af
jernbaneinfrastruktur. Rådgiveren skal have en
opmandslignende funktion mellem Banedanmark og A/S
Storebæltsforbindelsen henholdsvis A/S
Øresundsforbindelsen, bl.a. i forbindelse med eventuelle
tvivlsspørgsmål i forbindelse med fortolkningen den i
stk. 4 nævnte aftale. Den uafhængige
rådgiver udpeges af transport- og energiministeren efter
indstilling fra A/S Storebæltsforbindelsen henholdsvis A/S
Øresundsforbindelsen samt efter høring af
Banedanmark.
Opfyldelsen af de af aftalen omfattede
forpligtelser gennemgås én gang årligt af den
uafhængige rådgiver. I den mellemliggende periode kan
A/S Storebæltsforbindelsen henholdsvis A/S
Øresundsforbindelsen og Banedanmark i enighed fortolke eller
ændre kontraktens krav til vedligeholdelse og reinvesteringer
på forbindelsen. Hvis der ikke kan opnås enighed mellem
parterne om ændringer, finansierer Banedanmark selv
eventuelle ændringer, som Banedanmark måtte finde
påkrævet, i perioden frem til næste gennemgang,
hvor den endelige finansiering fordeles mellem parterne af den
uafhængige rådgiver inden for rammerne af den
indgåede aftale mellem parterne.
Forslaget i stk. 6 svarer til
bestemmelserne i Storebæltslovens og Øresundslovens
nuværende bestemmelser i henholdsvis § 9,
stk. 4, og 14, stk. 4. Efter forslaget får
transport- og energiministeren mulighed for at afgøre
eventuelle tvivlsspørgsmål mellem Banedanmark og
holdingaktieselskabet henholdsvis A/S Storebæltsforbindelsen
og A/S Øresundsforbindelsen.
Danmarks og Sveriges regeringer kan
træffe aftale om de nærmere vilkår for
jernbanetrafikken over Øresund efter regeringsaftalens
artikel 16.
Til § 5
Bestemmelsen fastlægger
opgavevaretagelsen i datterselskabet Sund og Bælt Partner
A/S. Formålet med datterselskabet er at udføre
bygherrerådgivning på et forretningsmæssigt
grundlag til A/S Storebæltsforbindelsen og A/S
Øresundsforbindelsen samt i relation til andre
infrastrukturprojekter.
Til § 6
Bestemmelsen indebærer, at der kan
oprettes et nyt datterselskab under Sund og Bælt Holding A/S,
der varetager forundersøgelserne til en eventuel kommende
fast forbindelse over Femern Bælt.
Sund og Bælt-koncernen har en betydelig
interesse i en kommende fast forbindelse over Femern Bælt,
bl.a. fordi denne forbindelse som en afledt effekt vil øge
trafikken på den faste forbindelse over Øresund og
dermed indtægterne i selskabet.
Samtidig har selskabet i sit arbejde med
etableringen af de faste forbindelser over Storebælt og
Øresund oparbejdet en betydelig ekspertise i
tilrettelæggelse og gennemførelse af
forundersøgelser til etablering af faste forbindelser samt
udbud og gennemførelse af anlægsarbejder til
sådanne faste forbindelser.
Sund og Bælt-koncernen har i de
foregående år bistået Transport- og
Energiministeriet med forundersøgelser til en fast
forbindelse over Femern Bælt. Udgifterne hertil er betalt af
Transport- og Energiministeriet på basis af særskilte
finanslovsbevillinger i årene 2001-2004.
Det er tanken, at gennemførelse af
anlægsarbejder og den senere drift af en eventuel fast
forbindelse over Femern Bælt skal varetages af et dansk-tysk
selskab, der ejes af den danske og den tyske stat med halvdelen til
hver. Denne model svarer til det dansk-svenske Øresundsbro
Konsortium. Dette dansk-tyske selskab vil i givet fald skulle
varetage finansiering af anlægsarbejdet (primært gennem
låneoptagelse på det internationale kapitalmarked),
udbud og gennemførelse af anlægsarbejdet og senere
drift og vedligeholdelse af en fast forbindelse over Femern
Bælt.
Frem til etableringen af et sådant
dansk-tysk selskab er der et finansieringsbehov i relation til de
nødvendige forundersøgelser, der skal lede frem til
den endelige beslutning om etablering af en fast forbindelse over
Femern Bælt. Det samlede finansieringsbehov til
forundersøgelser skønnes at være 450-500 mio.
kr. Det forventes, at EU vil bidrage med halvdelen heraf, idet
Femern-projektet er et prioritetsprojekt inden for de
transeuropæiske transportnet, mens den resterende halvdel
forudsættes afholdt ligeligt mellem Danmark og Tyskland. Det
må således forventes, at der fra dansk side i
årene 2005-2007 skal afholdes udgifter til
forundersøgelser i størrelsesordenen 50 mio. kr.
På denne baggrund foreslås, at
Sund og Bælt Holding A/S får mulighed for at oprette et
datterselskab (»Femern Bælt A/S«), der skal
forestå de nævnte forundersøgelser af en fast
forbindelse over Femern Bælt samt tilsluttende
landanlæg frem til oprettelse af et evt. dansk-tysk selskab.
Tidshorisonten for gennemførelse af disse
forundersøgelser i regi af »Femern Bælt
A/S« forventes at være ca. 3 år.
Dette datterselskab skal for egen regning
efter aftale med Transport- og Energiministeriet gennemføre
de nødvendige forundersøgelser, der kan indgå i
beslutningsgrundlaget for etablering af en fast forbindelse over
Femern Bælt. Aktiviteterne i datterselskabet vil dels blive
udført af selskabet selv, dels af eksterne konsulenter.
Det forudsættes, at staten ikke
garanterer for datterselskabets forpligtelser, herunder eventuel
låneoptagelse. Aktiekapital og øvrig finansiering
forudsættes tilvejebragt af Sund og Bælt Holding
A/S.
Låneoptagelsen i Sund og Bælt
Holding A/S forudsættes tilbagebetalt med midler fra
»Femern Bælt A/S«, hvis Femern-projektet
realiseres. I modsat fald vil tilbagebetaling kunne foretages med
koncernens fremtidige indtægter i form af udbytter fra A/S
Storebæltsforbindelsen.
Til § 7
Bestemmelsen i stk. 1 indebærer,
at der gives Sund og Bælt Holding A/S mulighed for at oprette
et aktieselskab, der har til formål at forestå
udstedelsen af broBizzer på vegne af A/S
Storebæltsforbindelsen, A/S Øresundsforbindelsen,
Scandlines A/S og Bornholmstrafikken A/S samt foretage fakturering
på disse selskabers vegne.
Baggrunden herfor er, at driften af
betalingsanlæggene og dertil hørende systemer er
tæt forbundet med driften af de faste forbindelser.
BroBizz-systemet benyttes som automatisk betalingssystem, hvor
kunderne kan komme hurtigt igennem betalingsanlægget, idet
der faktureres direkte via deres BroBizz-abonnement.
BroBizz-teknologien benyttes i dag på
de faste forbindelser over Storebælt og Øresund samt
på Bornholmstrafikkens og Scandlines€™
færgeruter. Kunderne kan benytte samme BroBizz alle steder,
men skal have et individuelt abonnement på den enkelte
forbindelse for at benytte BroBizzen der. Dette skyldes, at
selskaberne ikke ifølge lovgivningen må udveksle
stamkundeoplysninger, dvs. oplysninger om adresser og bankkonti.
For kunderne opleves dette som værende en gene. Ved skift af
eksempelvis dankort eller adresse skal dette således meldes
hos alle selskaber, hvor BroBizzen er tilmeldt, og ikke blot det
selskab, som har udstedt BroBizzen.
Det foreslås derfor at samle
BroBizz-abonnementerne i et særskilt udstederselskab, som
udsteder BroBizzen og fakturerer for selskaberne. Kunderne vil
dermed kunne reducere antallet af aftaler til en, men samtidig
kunne bruge BroBizz på alle forbindelserne.
Bestemmelsen i stk. 2 indebærer,
at BroBizz-selskabet herudover vil kunne stille BroBizz-ordningen
til rådighed for Københavns Lufthavne A/S, som har
vist stor interesse for at kunne benytte BroBizz-teknologien i
lufthavnens parkeringshuse, idet ca. 35 pct. af kunderne i
erhvervsparkeringen allerede har en BroBizz.
Til § 8
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 svarer til
de nugældende bestemmelser i Storebæltsloven og
Øresundsloven om godkendelse af vedtægter og
ministerens instruktionsbeføjelse over for Sund og
Bælt-koncernens selskaber.
Til § 9
Bestemmelsen svarer til
Storebæltslovens og Øresundslovens nuværende
bestemmelser om, at aktieselskabsloven finder anvendelse for Sund
og Bælt koncernens selskaber med de ændringer, der
følger af denne lov. Bestemmelsen indebærer
således, at aktieselskabslovens regler om statslige
aktieselskaber gælder for Sund og Bælt Holding A/S og
dettes datterselskaber m.v.
Til § 10
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 svarer til
Storebæltslovens og Øresundslovens nuværende
bestemmelser om Sund og Bælt-koncernens låneoptagelse
og statens garanti herfor. Det præciseres i den forbindelse,
at garantien i stk. 1 også dækker refinansiering
af eksisterende lån.
Bestemmelsen i stk. 3 indebærer,
at holdingaktieselskabet kan optage lån til brug for indskud
i eller viderelån til det i § 6 nævnte
aktieselskab, der har til formål at forestå den danske
del af forundersøgelserne til en fast forbindelse over
Femern Bælt.
Bestemmelsen i stk. 4 vedrørende
låneoptagelse svarer til de nuværende bestemmelser i
Storebæltslovens § 8, stk. 3, og
Øresundslovens § 7, stk. 1.
Bestemmelsen i stk. 5 svarer til
Storebæltslovens og Øresundslovens nuværende
bestemmelser om statens hæftelse for holdingsaktieselskabet,
A/S Storebæltsforbindelsens og A/S
Øresundsforbindelsens andre økonomiske forpligtelser
end forrentnings- og afdragsforpligtelser i relation til de i
§ 10 nævnte lån. Bestemmelsen indebærer
samtidig, at staten ikke hæfter for forpligtelserne i Sund og
Bælt Partner A/S, eller for de i medfør af
§§ 6 og 7 oprettede aktieselskaber.
I stk. 6 fastlægges, at
holdingaktieselskabet, A/S Storebæltsforbindelsen og A/S
Øresundsforbindelsen ikke må udstede garantier for de
øvrige datterselskabers forpligtelser. Bestemmelsen skal ses
i sammenhæng med bestemmelserne i stk. 4 og 5, der
indebærer, at staten hæfter for holdingaktieselskabets,
A/S Storebæltsforbindelsens og A/S
Øresundsforbindelsens økonomiske forpligtelser.
Til § 11
Bestemmelsen indebærer, at den danske
stat solidarisk med den svenske stat garanterer for forpligtelser
vedrørende Øresundsbro Konsortiet I/S€™
lån og andre finansielle instrumenter, som benyttes i
forbindelse med finansieringen af den faste forbindelse over
Øresund.
Til § 12
Bestemmelsen svarer til
Storebæltslovens og Øresundslovens nuværende
bestemmelser om fradrag.
Til § 13 og
§ 14
Bestemmelserne svarer til
Storebæltslovens og Øresundslovens nuværende
bestemmelser om afskrivning.
Til § 15
Bestemmelsen i stk. 1 svarer til
Storebæltslovens og Øresundslovens nuværende
bestemmelser om betaling for brugsretten til jernbanedelen af den
faste forbindelse over Storebælt og de danske
jernbanetilslutningsanlæg til den faste forbindelse over
Øresund, hvorefter Banedanmark betaler et samlet
beløb for brugsretten på alle jernbanevirksomheders
vegne. Bestemmelsen i stk. 2 omfatter den tilsvarende
bestemmelse for Banedanmarks betaling for brugsretten til
jernbanedelen af den faste forbindelse over Øresund.
Banedanmark varetager efter bestemmelsen i
stk. 3 den praktiske forvaltning af den trafikale udnyttelse
af de pågældende anlæg, hvilket omfatter
kapacitetstildeling, køreplanlægning, trafikstyring og
opkrævning af afgifter hos de enkelte jernbanevirksomheder.
Forvaltningen skal ske inden for de normale rammer, der
gælder for Banedanmarks net som helhed. For forbindelsen over
Øresund koordinerer Banedanmark i dag den praktiske
forvaltning med det svenske Banverket, der er ansvarlig for
tilsvarende opgaver på den svenske del af forbindelsen.
Jernbanevirksomhederne betaler til
Banedanmark for brug af de pågældende anlæg efter
regler, der som hidtil fastsættes af transport- og
energiministeren i henhold til jernbaneloven.
Bestemmelsen i stk. 4 svarer til den
nuværende
Til § 16
Bestemmelserne i stk. 1-4 svarer til
Storebæltslovens bestemmelser om betaling for brug af
vejdelen af den faste forbindelse over Storebælt.
Med bestemmelsen i stk. 3 får A/S
Storebæltsforbindelsen som noget nyt mulighed for med
udgangspunkt i det af transport- og energiministeren fastsatte
niveau for afgifter at indføre generelle rabatordninger,
f.eks. i form af weekendrabatter og lign. Bemyndigelsen
gælder alene generelle rabatter og giver således ikke
adgang til, at selskabet kan fastsætte individuelle rabatter
til virksomheder, foreninger el. lign.
De i stk. 5 indeholdte
betalingsbestemmelser svarer til den gældende bestemmelse i
Storebæltslovens § 11, stk. 4.
I stk. 6 beskrives vilkårene for
prisfastsættelsen for benyttelse af motorvejsforbindelsen
over Øresund. Ifølge regeringsaftalens artikel 15
skal trafikantafgifterne fastsættes af Øresundsbro
Konsortiet I/S.
Til § 17
Efter § 1 i lov om forbud mod
tv-overvågning mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 76 af 1.
februar 2002, må private ikke foretage overvågning af
gade, vej, plads eller lignende områder, som benyttes til
almindelig færdsel. Overvågning af de faste
forbindelser over Øresund og Storebælt kræver
således særskilt lovhjemmel. Bestemmelsen i stk. 1
svarer til den nugældende hjemmel hertil i
Storebæltsloven og Øresundsloven.
Bestemmelsen i stk. 2 svarer til
Øresundslovens nuværende bestemmelse om, at Konsortiet
kan give svenske politi- og redningsmyndigheder adgang til den i
stk. 1 nævnte overvågning og registrering.
Bestemmelsen i stk. 3 svarer til
Storebæltslovens og Øresundslovens nuværende
bestemmelser om, at oplysninger i Centralregisteret for
Motorkøretøjer kan videregives til henholdsvis A/S
Storebæltsforbindelsen og Øresundsbro Konsortiet
I/S.
Til § 18
Bestemmelsen svarer til Øresundslovens
nuværende bestemmelse om, at staten uden vederlag stiller
vandområder og havbund uden for Amagers kystlinje til
rådighed for Øresundsbro Konsortiet.
Til § 19
Bestemmelsen svarer til
Storebæltslovens nuværende bemyndigelsesbestemmelse om,
at transport- og energiministeren kan træffe afgørelse
om, at A/S Storebæltsforbindelsen vederlagsfrit kan overdrage
ejendomsretten til lyslederkablet på jernbanedelen af den
faste forbindelse over Storebælt til Banedanmark.
Til § 20
Bestemmelsen er en videreførelse af
Storebæltslovens og Øresundslovens
ekspropriationsbestemmelser. Med bestemmelsen bemyndiges transport-
og energiministeren nu til ved ekspropriation at erhverve ejendom,
der er nødvendig til drift og vedligeholdelse af henholdsvis
den faste forbindelse over Øresund og den faste forbindelse
over Storebælt samt tilslutningsanlæggene hertil.
Til § 21
Bestemmelsen svarer den nuværende
bestemmelse i Storebæltslovens § 6, stk. 2,
hvorefter transport- og energiministeren fastsætter, hvilke
dele af den faste forbindelse over Storebælt, der
henføres til henholdsvis den faste forbindelse,
statsbaneanlægget og hovedlandevejsnettet.
Til § 22
Efter bestemmelsen træder loven i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
I stk. 2 bemyndiges transport- og
energiministeren til at fastsætte
ikrafttrædelsestidspunktet for bestemmelserne i
§ 4. Ministeren kan herunder fastsætte forskellige
ikrafttrædelsestidspunkter for de enkelte bestemmelser i
§ 4. Formålet hermed er at give Banedanmark og
henholdsvis A/S Storebæltsforbindelsen og A/S
Øresundsforbindelsen mulighed for at tilrettelægge den
mest hensigtsmæssige overgang til den nye ordning for
forvaltning, vedligeholdelse og reinvesteringer på de
omhandlede jernbaneanlæg.
I stk. 3 ophæves
anlægslovene vedr. den faste forbindelse over Storebælt
hhv. den faste forbindelse over Øresund.
Bilag 1
Organigram over Sund og
Bælt-koncernen
| | |
| | |
| | |
| Sund og Bælt Holding A/S | |
| | | |
Sund og Bælt Partner A/S | A/S Storebæltsforbindelsen | A/S Øresundsforbindelsen |
| | | |
| | 50 % |
| | | |
| | Øresundsbro Konsortiet I/S |