L 15 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af forskellige love på Finansministeriets område.
(Konsekvensændringer som følge af
kommunalreformen).
Fremsat den 24. februar 2005 af
finansministeren (Thor Pedersen)
Forslag
til
Lov om ændring af forskellige love
på
Finansministeriets område
(Konsekvensændringer som følge
af kommunalreformen)
§ 1
I lov nr. 1203 af 27. december 2003 om
offentlige betalinger m.v. foretages følgende
ændringer:
1. Overalt i loven
ændres »amtskommunens« til:
»regionens«, »amtskommuner« til:
»regioner«, »amtskommune« til
»region«, »amtskommunale« til:
»regionale«, »amtskommunerne« til:
»regionerne«, og »amtskommunen« til:
»regionen«.
2. § 8, stk. 4,
ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
3. I § 9, stk. 1,
udgår », herunder betaling af tilskud til Hovedstadens
Sygehusfællesskab og Hovedstadens
Udviklingsråd«.
§ 2
I lov om tjenestemænd, jf.
lovbekendtgørelse nr. 531 af 11. juni 2004, foretages
følgende ændringer:
1. I § 16 ændres to
steder »borgerligt eller kommunalt« til:
»borgerligt, kommunalt eller regionalt«.
§ 3
I lov om tjenestemandspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 230 af 19. marts 2004, foretages
følgende ændring:
1. I § 4 a, stk. 1,
ændres »kommune« til: »kommune,
region« og »stats- eller kommunegaranteret
virksomhed« til: »stats-, kommune- eller
regionsgaranteret virksomhed«.
§ 4
I lov om tjenestemænd i folkeskolen
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 679 af 17. september 1998,
foretages følgende ændringer:
1.§ 12, stk. 6,
affattes således:
»Stk. 6. Finansministeren
fastlægger efter drøftelse med kommuner og regioner
regler om administrationen af tjenestemandspensioner inden for de i
stk. 1 nævnte områder.«
2. I § 14, stk. 1,
indsættes som 2.
pkt.:
»For tjenestemænd i den
amtskommunale folkeskole, der overgår til ansættelse i
regionerne, finder de i henhold til 1. pkt. gældende
bestemmelser anvendelse, indtil de afløses af bestemmelser
fastsat af regionsrådet.«
3. I § 14, stk. 2,
indsættes som 2.
pkt.:
»For tjenestemænd i den
amtskommunale folkeskole, der overgår til ansættelse i
regionerne, finder de i henhold til 1. pkt. gældende
bestemmelser anvendelse, indtil de afløses af bestemmelser
fastsat som nævnt i § 4, stk. 1, jf.
§ 15 b.«
4. I § 15 indsættes
som stk. 2:
»Stk. 2. Tjenestemænd
omfattet af stk. 1, der overgår til ansættelse i
regionerne, bevarer retten til tjenestebolig, så længe
de er ansat i den stilling, hvortil boligen er knyttet. For disse
tjenestemænd gælder de regler om tjenesteboliger, der
gælder for tjenestemænd i regionerne. Indtil
sådanne regler er fastsat, finder reglerne for
tjenestemænd i kommunerne dog fortsat anvendelse.«
5. Efter
§ 15 indsættes:
» § 15 a.
Regionsrådet udøver kommunalbestyrelsens
beføjelser i henhold til § 3, stk. 1 og 2,
§ 5, § 6, stk. 1 og 2, og § 14,
stk. 1, for så vidt angår de i § 1
nævnte tjenestemænd, der overgår til
ansættelse i regionerne.
§ 15 b.
Løn- og andre ansættelsesvilkår, der
gælder for tjenestemænd i regionerne, træder for
så vidt angår de i § 1 nævnte
tjenestemænd, der overgår til ansættelse i
regionerne, i stedet for de i § 4, stk. 1, 1. pkt.,
og § 8 nævnte regler for kommunale
tjenestemænd.«
§ 5
I lov om pension til statens
tjenestemænd m.v. i Grønland, jf.
lovbekendtgørelse nr. 661 af 12. august 1993, som
ændret ved § 6 i lov nr. 346 af 2. juni 1999 og
§ 2 i lov nr. 1426 af 22. december 2004, foretages
følgende ændringer:
1. I § 3 a, stk. 1,
ændres »kommune« til: »kommune,
region« og »stats- eller kommunegaranteret
virksomhed« til: »stats-, kommune- eller
regionsgaranteret virksomhed«.
§ 6
Loven træder i kraft den 1. januar
2007.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget er en del af den samlede
lovgivningsmæssige gennemførelse af en ny
kommunalreform.
Forslaget er således et led i
udmøntningen af regeringens aftale fra juni 2004 med Dansk
Folkeparti om en strukturreform og den efterfølgende aftalte
udmøntningsplan fra september 2004.
Aftalen indebærer, at der
gennemføres en kommunalreform, som grundlæggende
ændrer rammerne for varetagelsen af de offentlige opgaver og
den offentlige service i Danmark.
Reformen tegner en ny offentlig sektor, hvor
kommuner, regioner og stat har hver sin opgavemæssige
identitet. Staten fastlægger de overordnede rammer.
Kommunerne varetager de direkte borgerrettede opgaver og bliver
dermed for borgere og virksomheder hovedindgangen til den
offentlige sektor.
Fem nye regioner får ansvaret for
sundhedsvæsenet samt regionale udviklingsopgaver og får
ansvaret for at løse visse driftsopgaver for kommunerne.
Reformen indebærer, at amtskommunerne,
HS og Hovedstadens Udviklingsråd nedlægges, at der sker
en ny fordeling af de opgaver, der løses i den offentlige
sektor, mellem kommuner, regioner og statslige myndigheder, og at
antallet af skatteudskrivende niveauer reduceres fra tre til
to.
Det foreliggende lovforslag har alene til
formål at ændre myndighedsbetegnelser som følge
af kommunalreformen og i den forbindelse opretholde den
gældende retstilstand i relation til
folkeskoletjenestemænd ansat i den amtskommunale folkeskole.
Lovforslaget er således af rent teknisk karakter.
Økonomiske og administrative
konsekvenser
Lovforslaget har ingen økonomiske og
administrative konsekvenser for staten, kommunerne, amtskommunerne
og borgerne.
Forslaget har været sendt til Erhvervs-
og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering, som
har vurderet, at forslaget ikke har økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget er derfor
ikke forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspaneler.
Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ikke
miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
Høring
Lovforslaget har været sendt i
høring hos Beskæftigelsesministeriet,
Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet,
Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Kulturministeriet,
Miljøministeriet, Ministeriet for Familie- og
Forbrugeranliggender, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og
Integration, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling,
Skatteministeriet, Socialministeriet, Trafikministeriet,
Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Økonomi- og
Erhvervsministeriet, Domstolsstyrelsen, Datatilsynet,
Rigsrevisionen, KL, Amtsrådsforeningen, Københavns
Kommune, Frederiksberg Kommune, HS, HUR, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk ErhvervsFremme, Dansk
Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Transport og Logistik,
Handel, Transport og Serviceerhvervene,
Håndværksrådet, Landbrugsrådet,
Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Akademikernes
Centralorganisation, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd, Landsorganisationen i
Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Det Kommunale
Kartel, Kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte,
Statsansattes kartel, Stats- og Kommunalt Ansattes
Forhandlingsfællesskab, Sundhedskartellet, Landsforeningen af
landsbysamfund, Landdistrikternes Fællesråd og
Sammenslutning af Danske Småøer.
Samlet vurdering af konsekvenserne af
lovforslaget
| Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Bestemmelsen indebærer, at betegnelsen
amtskommune og afledninger heraf erstattes med betegnelsen
region.
Til nr. 2 og 3
Bestemmelserne er en konsekvens af
ophævelsen af lovene om Hovedstadens Sygehusfællesskab
og Hovedstadens Udviklingsråd og indebærer, at
betegnelserne Hovedstadens Sygehusfællesskab og Hovedstadens
Udviklingsråd ikke nævnes i lovteksten, således
at betalingssystemet skal anvendes i hovedstadsområdet
på samme måde som i resten af landet.
Til § 2
Bestemmelsen indebærer, at betegnelsen
kommunalt, der har dækket primærkommuner og
amtskommuner, udvides med betegnelsen regionalt.
Til § 3
Bestemmelsen indebærer, at
betegnelserne kommune og kommunegaranteret, der har dækket
primærkommuner og amtskommuner, udvides med betegnelserne for
region og regionsgaranteret.
Til § 4
Til nr. 1
Bestemmelsen, der indeholder hjemmel for
finansministeren til at fastsætte reglerne for
administrationen af tjenestemandspensioner inden for de
områder, der er nævnt i stk. 1, ændres som
en konsekvens af, at amtskommunerne nedlægges. Administration
vedrørende den enkelte folkeskoletjenestemand, der hidtil
har hørt under amtskommunen, overgår til regionen,
mens pensionsberegning m.v. som hidtil varetages af
Finansministeriet.
Til nr. 2-5
Bestemmelserne indebærer, at loven
også omfatter de tjenestemænd i folkeskolen, der ved
kommunalreformen overføres fra amtskommuner til kommuner
eller regioner, og at disse tjenestemænd fortsat vil
være omfattet af loven, hvis de efter ansøgning
direkte overgår til ansættelse i en tilsvarende eller
anden stilling inden for de undervisningsområder, der er
omfattet af loven, jf. § 1, eller i en region. Det er dog
en forudsætning, at ansættelsen efter de regler, der
var gældende indtil 31. marts 1993, henholdsvis 30. april
1993, kunne være sket som tjenestemand i folkeskolen. Under
samme forudsætning vil tjenestemænd nævnt i
§ 1 fortsat være omfattet af loven, hvis de efter
ansøgning direkte overgår til ansættelse i en
region.
Til § 5
Bestemmelsen indebærer, at
betegnelserne kommune og kommunegaranteret, der har dækket
primærkommuner og amtskommuner, udvides med betegnelserne for
region og regionsgaranteret.
Til § 6
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 1. januar 2007.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med
gældende love
Gældende formulering | | Lovforslaget |
| | § 1 |
| | I lov nr. 1203 af 27. december 2003 om
offentlige betalinger m.v. foretages følgende
ændringer: |
| | |
| | 1. Overalt i loven
ændres »amtskommunens« til:
»regionens«, »amtskommuner« til:
»regioner«, »amtskommune« til
»region«, »amtskommunale« til:
»regionale«, »amtskommunerne« til:
»regionerne«, og »amtskommunen« til:
»regionen«. |
| | |
§ 8. € | | 2. § 8, stk. 4 ,
ophæves. |
Stk. 4. Finansministeren kan
fastsætte regler om, at Hovedstadens Sygehusfællesskab
og Hovedstadens Udviklingsråd skal anvende det i stk. 1
nævnte betalingssystem. | | Stk. 5 bliver herefter stk. 4. |
Stk. 5. Rigsrevisor har adgang til at
revidere området for elektronisk betalingsformidling og
afvikling af ind- og udbetalinger efter stk. 1. | | |
| | |
§ 9.
Finansministeren kan fastsætte regler om, at kommuner og
amtskommuner skal anvende det under § 8, stk. 1,
nævnte betalingssystem til udbetaling af nærmere
opregnede ydelser, herunder betaling af tilskud til Hovedstadens
Sygehusfællesskab og Hovedstadens Udviklingsråd. | | 3. I § 9,
stk. 1, udgår », herunder betaling af tilskud
til Hovedstadens Sygehusfællesskab og Hovedstadens
Udviklingsråd«. |
€ | | |
| | § 2 |
| | I lov om tjenestemænd, jf.
lovbekendtgørelse nr. 531 af 11. juni 2004, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 16. En
tjenestemand kan efter ansøgning fritages for at overtage et
borgerligt eller kommunalt ombud, når vedkommende minister
finder det påkrævet af hensyn til tjenestens
forsvarlige udførelse. | | 1. I
§ 16 ændres to steder »borgerligt
eller kommunalt« til: »borgerligt, kommunalt eller
regionalt«. |
Stk. 2. Finansministeren
fastsætter de nærmere regler for, i hvilket omfang
eventuelle udgifter til tjenestens udførelse under en
tjenestemands fraværelse som følge af et borgerligt
eller kommunalt ombud kan afholdes af forvaltningen. | | |
| | |
| | § 3 |
| | I lov om tjenestemandspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 230 af 19. marts 2004, foretages
følgende ændring: |
| | |
§ 4 a.
Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra
Lønningsrådet bestemme, at der i pensionsalderen
medregnes den tid, i hvilken en tjenestemand efter sit fyldte 25.
år har været ansat inden for de i § 4,
stk. 1, nævnte områder eller i en kommune, et
koncessioneret selskab eller en stats- eller kommunegaranteret
virksomhed. | | 1.
I § 4 a, stk. 1, ændres
»kommune« til: »kommune, region« og
»stats- eller kommunegaranteret virksomhed« til:
»stats-, kommune- eller regionsgaranteret
virksomhed«. |
| | |
| | § 4 |
| | I lov om tjenestemænd i folkeskolen
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 679 af 17. september 1998,
foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 12.... | | 1. § 12, stk. 6,
affattes således: |
Stk. 6. Amtsrådet forestår
administrationen af tjenestemandspensioner inden for de i
§ 1 nævnte områder, indtil anden
administration er fastlagt af finansministeren efter forhandling
med kommunerne. | | »Stk. 6. Finansministeren
fastlægger efter drøftelse med kommuner og regioner
regler om administrationen af tjenestemandspensioner inden for de i
stk. 1 nævnte områder.« |
| | |
§ 14.
Bestemmelser, der er fastsat i henhold til § 58 i lov om
tjenestemænd, finder fortsat anvendelse, indtil de
afløses af bestemmelser, der er fastsat af
kommunalbestyrelsen, jf. § 5. | | 2. I § 14,
stk. 1, indsættes som 2. pkt. : »For tjenestemænd i den
amtskommunale folkeskole, der overgår til ansættelse i
regionerne, finder de i henhold til 1. pkt. gældende
bestemmelser anvendelse, indtil de afløses af bestemmelser
fastsat af regionsrådet.« |
| | |
Stk. 2. Bestemmelser om løn- og
andre ansættelsesvilkår, der er fastsat i henhold til
§§ 45-47 i lov om tjenestemænd, finder fortsat
anvendelse, indtil de afløses af bestemmelser, der er
fastsat som nævnt i § 4, stk. 1. | | 3. I § 14,
stk. 2, indsættes som 2. pkt. : »For tjenestemænd i den
amtskommunale folkeskole, der overgår til ansættelse i
regionerne, finder de i henhold til 1. pkt. gældende
bestemmelser anvendelse, indtil de afløses af bestemmelser
fastsat som nævnt i § 4, stk. 1, jf.
§ 15 b.« |
| | |
§ 15.
Tjenestemænd, der har tjenestebolig, bevarer retten hertil,
så længe de er ansat i den stilling, hvortil boligen er
knyttet. For disse tjenestemænd gælder de regler om
tjenesteboliger, der gælder for tjenestemænd i
kommunerne. | | 4. I
§ 15 indsættes som stk. 2
: » Stk. 2. Tjenestemænd
omfattet af stk. 1, der overgår til ansættelse i
regionerne, bevarer retten til tjenestebolig, så længe
de er ansat i den stilling, hvortil boligen er knyttet. For disse
tjenestemænd gælder de regler om tjenesteboliger, der
gælder for tjenestemænd i regionerne. Indtil
sådanne regler er fastsat, finder reglerne for
tjenestemænd i kommunerne dog fortsat anvendelse.« |
| | |
| | 5. Efter
§ 15 indsættes: » § 15 a.
Regionsrådet udøver kommunalbestyrelsens
beføjelser i henhold til § 3, stk. 1 og 2,
§ 5, § 6, stk. 1 og 2, og § 14,
stk. 1, for så vidt angår de i § 1
nævnte tjenestemænd, der overgår til
ansættelse i regionerne. |
| | |
| | § 15 b.
Løn- og andre ansættelsesvilkår, der
gælder for tjenestemænd i regionerne, træder for
så vidt angår de i § 1 nævnte
tjenestemænd, der overgår til ansættelse i
regionerne, i stedet for de i § 4, stk. 1, 1. pkt.,
og § 8 nævnte regler for kommunale
tjenestemænd.« |
| | |
| | § 5 |
| | I lov om pension til statens
tjenestemænd m.v. i Grønland, jf.
lovbekendtgørelse nr. 661 af 12. august 1993, som
ændret ved § 6 i lov nr. 346 af 2. juni 1999 og
§ 2 i lov nr. 1426 af 22. december 2004, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 3 a.
Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra
Lønningsrådet bestemme, at der i pensionsalderen
medregnes den tid, i hvilken en tjenestemand efter sit fyldte 23.
år har været ansat på overenskomstvilkår
inden for de i § 3, stk. 1, nævnte
områder, eller den tid, i hvilken tjenestemanden efter sit
fyldte 25. år har været ansat inden for de i
§ 3, stk. 2, nævnte områder eller i en
kommune, et koncessioneret selskab eller en stats- eller
kommunegaranteret virksomhed i den øvrige del af riget. | | 1. I § 3
a, stk. 1, ændres »kommune« til:
»kommune, region« og »stats- eller
kommunegaranteret virksomhed« til: »stats-, kommune-
eller regionsgaranteret virksomhed«. |