L 149 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af forskellige love. (Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler).

Fremsat den 6. april 2005 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af forskellige love

(Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler)

Beskæftigelsesministeriet

§ 1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 709 af 13. august 2003, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1419 af 22. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 95 indsættes som stk. 5 :

»Stk. 5. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i opkrævningsloven.«

2. I § 116 indsættes som stk. 2 :

»Stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 2

I lov om arbejdsløshedsforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, som ændret ved lov nr. 1042 af 17. december 2002, lov nr. 420 af 10. juni 2003 og lov nr. 191 af 24. marts 2004, foretages følgende ændring:

1. Efter § 100 b indsættes:

»Kapitel 16 c

Eftergivelse af skyldige beløb

§ 100 c. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb omfattet af §§ 84, 85 b, 86 og 86 a efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 3

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lov nr. 422 af 10. juni 2003, som ændret ved § 3 i lov nr. 365 af 19. maj 2004 og § 11 i lov nr. 1383 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 51 indsættes:

»§ 51 a. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb omfattet af § 51 efter reglerne i opkrævningsloven.«

2. I § 52 indsættes som stk. 7 :

»Stk. 7. Reglerne i § 51 a finder tilsvarende anvendelse for refusionskrav efter stk. 2, jf. stk. 1, og renter heraf efter § 60.«

§ 4

I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 758 af 26. august 2002, som ændret ved § 4 i lov nr. 417 af 10. juni 2003 og ved § 1 i lov nr. 1413 af 22. december 2004, foretages følgende ændring:

1. Efter § 28 indsættes:

»§ 28 a. Inddrivelsen efter § 28, stk. 2, kan ske ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 5

I lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 7. oktober 2004, foretages følgende ændring:

1. Efter § 12 a indsættes:

»§ 12 b. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 12 a efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 6

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004, som ændret ved lov nr. 1424 af 22. december 2004 og lov nr. 1425 af 22. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 29 indsættes som stk. 3 :

»Stk. 3. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i opkrævningsloven.«

2.§ 31, stk. 2, 2. pkt., affattes således: »Beløbet kan ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

3. I § 31 indsættes som stk. 3 :

»Stk. 3. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i opkrævningsloven.«

4.§ 32, stk. 2, 2. pkt., affattes således: »Beløbet kan ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

5. I § 32 indsættes som stk. 3 :

»Stk. 3. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i opkrævningsloven.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

§ 7

I lov om apoteksvirksomhed (Apotekerloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli 1995, som senest ændret ved lov nr. 214 af 31. marts 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 71 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »ved«: »udpantning og ved«.

2. Efter § 71 b indsættes i kapitel 14 :

»§ 71 c. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb omfattet af § 71 a efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 8

I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 140 af 3. marts 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 58, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

»Bøden kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

2. I § 58 indsættes som stk. 5 :

»Stk. 5. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 9

I lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves eller inddrives af amtskommuner og kommuner, jf. lov nr. 939 af 27. december 1991, som ændret ved lov nr. 131 af 28. februar 1994 og lov nr. 1093 af 29. december 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 4 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter stk. 1 efter reglerne i opkrævningsloven.«

Justitsministeriet

§ 10

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 2. august 2001, som senest ændret ved § 16 i lov nr. 473 af 9. juni 2004, foretages følgende ændring:

1. Efter § 122 c indsættes:

»§ 122 d. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter § 122 b efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 11

I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 21. september 2004, foretages følgende ændring:

1. Efter § 147 g indsættes i kapitel 15 b :

»§ 147 h. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb omfattet af § 147 c, stk. 1, efter reglerne i opkrævningsloven.«

Kulturministeriet

§ 12

I lov om biblioteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 340 af 17. maj 2000, som ændret ved § 2 i lov nr. 1049 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 33, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »ved«: »udpantning og ved«.

2. Efter § 33 indsættes:

»§ 33 a. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive ubetalte gebyrer efter §§ 21 og 28, stk. 1, efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 13

I lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, jf. lovbekendtgørelse nr. 911 af 14. oktober 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 33 b, stk. 1, indsættes efter »ved«: »udpantning og ved«.

2. Efter § 33 b indsættes i kapitel 9 :

»§ 33 c. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive misligholdte statslån ydet efter denne lov efter reglerne i opkrævningsloven.«

3. I § 34 a indsættes som 2. pkt. :

»Beløbene kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

4. I § 34 a indsættes som stk. 2 :

»Stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter stk. 1 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 14

I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 506 af 10. juni 2004, som ændret ved lov nr. 1437 af 22. december 2004 og ved § 24 i lov nr. 1439 af 22. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 71, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »ved«: »udpantning og ved«.

2. Efter § 71 indsættes i kapitel 10 :

»§ 71 a. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive afgifter og gebyrer omfattet af § 71 efter reglerne i opkrævningsloven.«

Miljøministeriet

§ 15

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004, foretages følgende ændring:

1. Efter § 63 indsættes:

»§ 63 a. Ubetalte beløb efter §§ 54, 55 og 63, som tilkommer det offentlige, kan inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter §§ 54, 55 og 63 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 16

I lov om skove, jf. lov nr. 453 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 40, stk. 1, indsættes som 4. pkt. :

»Beløbet kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

2. I § 54, stk. 2, indsættes som 2. pkt. :

»Beløbet kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

3. I § 58, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »ved«: »udpantning og ved«.

§ 17

I lov om støtte til de små øsamfund (østøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 612 af 5. juli 2002, foretages følgende ændring:

1. Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive misligholdte statslån efter § 4 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 18

I lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 16. januar 1996, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 1373 af 20. december 2004, foretages følgende ændring:

1. I § 64 , indsættes som stk. 2 og 3 :

»Stk. 2. Krav efter stk. 1 kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 3. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 19

I lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 28. januar 1997, som ændret ved § 16 i lov nr. 442 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 57, stk. 2, indsættes som 2. pkt. :

»Der er udpantningsret for tilskrevne renter efter 1. pkt.«

2. I § 57 indsættes som stk. 3 og 4 :

»Stk. 3. Ikke rettidigt betalte krav efter stk. 1 og renter efter stk. 2 kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 4. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 og renter efter stk. 2 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 20

I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af 18. august 2004, foretages følgende ændring:

1. I § 45 indsættes som stk. 2 og 3 :

»Stk. 2. Krav efter stk. 1 kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 3. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 21

I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 1373 af 20. december 2004, foretages følgende ændring:

1. I § 54 indsættes som stk. 2 :

»Stk. 2. Krav efter stk. 1 kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

§ 22

I lov om godtgørelse i forbindelse med indsamling af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier), jf. lovbekendtgørelse nr. 547 af 30. maj 2000, som ændret ved § 21 i lov nr. 442 af 9. juni 2004, foretages følgende ændring:

1. I § 2 indsættes som stk. 3 og 4 :

»Stk. 3. Krav efter stk. 2 kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 4. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 2 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 23

I lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 23. juni 2001, foretages følgende ændring:

1. I § 10 indsættes som stk. 2 :

»Stk. 2. Bidragene efter stk. 1 kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

§ 24

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, som senest ændret ved lov nr. 1373 af 20. december 2004, foretages følgende ændring:

1. Efter § 88 indsættes:

»§ 88 a. Ubetalte krav, som i medfør af § 35 a, stk. 7, § 48, stk. 5, § 53, stk. 4, § 55 a, stk. 2, § 70, stk. 3, § 88 og 89 a, stk. 2, er tillagt udpantningsret, samt renter heraf, kan tillige inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 25

I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 884 af 18. august 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 92, stk. 2, indsættes som 2. pkt. :

»Der er udpantningsret for tilskrevne renter efter 1. pkt.«

2. I § 92 indsættes som stk. 3 og 4 :

»Stk. 3. Ikke rettidigt betalte beløb efter stk. 1 og stk. 2 kan tillige inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 4. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 og 2 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 26

I lov om miljø og genteknologi, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 3. december 2002, som ændret ved lov nr. 434 af 9. juni 2004, lov nr. 440 af 9. juni 2004 og ved § 6 i lov nr. 1373 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 19 indsættes som 2. pkt. :

»Gebyrerne kan inddrives ved udpantning.«

2. Efter § 29 indsættes i kapitel 4 :

»§ 29 a. Gebyrer efter § 19 og udgifter, som myndigheden har krav på at få dækket efter §§ 22 og 23, kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter reglerne i opkrævningsloven.«

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

§ 27

I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004, foretages følgende ændring:

1. I § 18, stk. 2, nr. 2) , udgår »eller afsoning«.

2. I § 18, stk. 2,udgår nr. 3).

3. § 20 ophæves.

4. § 21 ophæves.

5. I § 24 indsættes som stk. 4 og 5 :

»Stk. 4. Tilbagebetalingskrav efter stk. 2 kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 5. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive tilbagebetalingskrav efter stk. 2 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 28

I lov om inddrivelse af underholdsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 15. september 1986, som senest ændret ved § 9 i lov nr. 461 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

1. § 5, stk. 1, affattes således:

»Bidraget kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

2. §§ 10-18 ophæves.

3. Efter § 21 indsættes:

»§ 21 a. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive bidragskrav, der tilkommer det offentlige, og som inddrives efter denne lov, efter reglerne i opkrævningsloven.«

4. I § 23, stk. 1 , udgår »eller afsoning«.

5. § 23, stk. 2 , affattes således:

»Stk. 2. Indeholdelse i løn m.v. kan ikke ske for bidrag, der har været forfaldne i mere end 5 år.«

6. § 24, stk. 2, 2. pkt. , udgår.

§ 29

I lov om forbrugerklager (forbrugerklageloven), jf. lov nr. 456 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:

1.§ 17, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. De i stk. 1-3 nævnte beløb kan inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

2. I § 17 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1-3 efter reglerne i opkrævningsloven.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 30

I lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr foretages følgende ændring:

1. I § 55 indsættes som stk. 4 :

»Stk. 4. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 2 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 31

I lov nr. 433 af 9. juni 2004 om dyrlæger foretages følgende ændring:

1. I § 37 indsættes som stk. 4 :

»Stk. 4. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 2 efter reglerne i opkrævningsloven.«

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

§ 32

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 14. juli 2004, som ændret ved lov nr. 429 af 9. juni 2004, foretages følgende ændring:

1. I § 9, stk. 19, 2. pkt., indsættes efter »skatter«: »i kildeskatteloven og efter §§ 15, 15 a, og 15 b i opkrævningsloven.«

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

§ 33

I lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. (Bemyndigelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 28. april 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 21 indsættes som stk. 2 :

»Stk. 2. Beløb som nævnt i stk. 1 kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

2. Efter § 31 a indsættes:

»§ 31 b. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter §§ 21 og 31 a efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 34

I lov om arbejderboliger på landet, jf. lovbekendtgørelse nr. 344 af 16. maj 1997, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 68 b indsættes i Kapitel VIII :

»§ 68 c. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 68 a efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 35

I lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank, jf. lovbekendtgørelse nr. 92 af 8. februar 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 6 a, stk. 1, indsættes efter »ved«: »udpantning og ved«.

2. Efter § 6 a indsættes:

»§ 6 b. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 6 a efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 36

I lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1081 af 22. december 1993, foretages følgende ændringer:

1. I § 12, stk. 1, indsættes efter »ved«: »udpantning og ved«.

2. Efter § 12 indsættes:

»§ 12 a. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav, som inddrives efter § 12, efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 37

I lov om ophørsstøtte til jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 9. august 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 19, stk. 1, indsættes efter »ved«: »udpantning og ved«.

2. Efter § 19 indsættes:

»§ 19 a. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 19 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 38

I lov om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere, jf. lov nr. 268 af 6. maj 1993, som ændret ved lov nr. 1108 af 22. december 1993, foretages følgende ændringer:

1. I § 14, stk. 1, indsættes efter »ved«: »udpantning og ved«.

2. Efter § 14 indsættes:

»§ 14 a. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 14 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 39

I lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 3. maj 2001, som ændret ved § 2 i lov nr. 967 af 4. december 2002, foretages følgende ændring:

1. Efter § 17 indsættes i kapitel 3 :

»§ 17 a. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav, som inddrives i medfør § 17, efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 40

I lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, foretages følgende ændringer:

1. I § 22, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »ved«: »udpantning og ved«.

2. Efter § 22 indsættes i kapitel 8 :

»§ 22 a. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav, som inddrives i medfør § 22, efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 41

I lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1172 af 16. december 1992, som ændret ved § 7 i lov nr. 284 af 27. april 1994 og § 1 i lov nr. 1108 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 20 a, stk. 1, indsættes efter »ved«: »udpantning og ved«.

2. Efter § 20 a indsættes i kapitel 3 :

»§ 20 b. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav, som inddrives i medfør af § 20 a, efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 42

I lov om støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 29. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 23, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »ved«: »udpantning og ved«.

2. Efter § 23 indsættes i samme afsnit som ny paragraf:

»§ 23 a. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive gæld til det offentlige efter § 23 efter reglerne i opkrævningsloven.«

3.§ 29 affattes således:

»§ 29. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter tidspunktet for ophævelse af lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, som ændret ved tekstanmærkning nr. 117 ad § 24.24.05 til finanslov for finansåret 2000. Loven gælder dog fortsat for jordbrugere, der har ansøgt om eller fået bevilget lån og tilskud, jf. dog § 32, samt for de lån og tilskud, der er ydet under nævnte lov, jf. dog § 32, og i henhold til lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994, jf. dog § 33, og lov om udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. februar 1981.

Stk. 2. For lån, hvorpå reglerne i lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994 i medfør af stk. 1 fortsat finder anvendelse, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri indhente sådanne oplysninger hos told- og skatteforvaltningen, der er nødvendige ved bedømmelsen af, hvorvidt lånevilkårene fortsat opfyldes. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive statskassens tilgodehavende efter indfrielse af en, i henhold til de regler der er nævnt i 1. pkt., ydet statsgaranti og foretage indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan i samråd med skatteministeren fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne. For overtrædelser, der begås af selskaber og andre juridiske personer, kan der pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Stk. 3. For lån, hvorpå reglerne i lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994 i medfør af stk. 1 fortsat finder anvendelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden foretage udpantning.

Stk. 4. For lån, hvorpå reglerne i lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994 i medfør af stk. 1 fortsat finder anvendelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden eftergive gæld til det offentlige efter reglerne i opkrævningsloven.

Stk. 5. For lån, hvorpå reglerne i lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere i medfør af stk. 1 fortsat finder anvendelse, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri indhente sådanne oplysninger hos told- og skatteforvaltningen, der er nødvendige ved bedømmelsen af, hvorvidt låne- og tilskudsvilkårene fortsat opfyldes. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan efter statskassens indfrielse af en, i henhold til de regler der er nævnt i 1. pkt., ydet statsgaranti inddrive statskassens tilgodehavende med tillæg af renter og omkostninger ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende låntager efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Tilsvarende gælder for tilskud ydet efter de regler, der er nævnt i 1. pkt., og som kræves tilbagebetalt efter de regler, der er nævnt i 1. pkt. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan i samråd med skatteministeren fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.

Stk. 6. For lån, hvorpå reglerne i lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere i medfør af stk. 1 fortsat finder anvendelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden foretage udpantning.

Stk. 7. For lån, hvorpå reglerne i lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere i medfør af stk. 1 fortsat finder anvendelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden eftergive gæld til det offentlige efter reglerne i opkrævningsloven.

Stk. 8. Regler, der er udstedt i medfør af de i stk. 1 ophævede lovbestemmelser, forbliver i kraft for lån og tilskud bevilget på grundlag af ansøgninger indgivet inden tidspunktet for lovbestemmelsernes ophævelse, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.«

§ 43

I lov nr. 1159 af 19. december 2003 om ændring af lov om støtte til udvikling af landdistrikterne foretages følgende ændringer:

1.§ 2 affattes således:

»§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2. Loven har ikke virkning for jordbrugere, der ved dens ikrafttræden har ansøgt om eller fået bevilget lån i henhold til kapitel 3 i lov om støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven) som affattet ved lov nr. 338 af 17. maj 2000.

Stk. 3. Kapitel 3 i lov om støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven) som affattet ved lov nr. 338 af 17. maj 2000 gælder fortsat for jordbrugere, der har ansøgt om eller fået bevilget lån og tilskud, og for de lån og tilskud, der er ydet under kapitel 3 i nævnte lov.

Stk. 4. Regler, der er udstedt i medfør af kapitel 3 i lov om støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven) som affattet ved lov nr. 338 af 17. maj 2000 forbliver i kraft for lån og tilskud bevilget på grundlag af ansøgninger indgivet inden tidspunktet for ikrafttræden af denne lov, indtil de ophæves.

Stk. 5. For lån, hvorpå reglerne i kapitel 3 i lov om støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven), som affattet ved lov nr. 338 af 17. maj 2000, i medfør af stk. 3 fortsat finder anvendelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden inddrive statskassens tilgodehavende efter de nævnte regler samt efter indfrielse af en efter de nævnte regler ydet statsgaranti med tillæg af renter og omkostninger. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan i samråd med skatteministeren fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse.

Stk. 6. For lån, hvorpå reglerne i kapitel 3 i lov om støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven), som affattet ved lov nr. 338 af 17. maj 2000, i medfør af stk. 3 fortsat finder anvendelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden foretage udpantning.

Stk. 7. For lån, hvorpå reglerne i kapitel 3 i lov om støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven), som affattet ved lov nr. 338 af 17. maj 2000, i medfør af stk. 3 fortsat finder anvendelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden eftergive gæld til det offentlige efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 44

I lov om tilskud til fremme af innovation, forskning og udvikling m.v. i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren (innovationsloven), jf. lov nr. 421 af 31. maj 2000, som ændret ved § 7 i lov nr. 967 af 4. december 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 18, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »ved«: »udpantning og ved«.

2. Efter § 18 indsættes:

»§ 18 a. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav som inddrives i medfør af § 18 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 45

I lov om mark- og vejfred (Mark- og vejfredsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 818 af 11. december 1987, som ændret ved § 10 i lov nr. 1082 af 20. december 1995 og § 11 i lov nr. 232 af 2. april 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 6 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Beløb vedrørende refusion af udgifter til optagelsesbekendtgørelse efter stk. 2 kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 4. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i opkrævningsloven.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

§ 46

I lov om hegn, jf. lovbekendtgørelse nr. 717 af 6. august 2001, foretages følgende ændring:

1. I § 44 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Skyldig betaling for udgifter efter stk. 2 samt vederlag m.v. efter stk. 3 kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

§ 47

I fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 828 af 31. juli 2004, som ændret ved § 1 i lov nr. 1428 af 22. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 116 indsættes efter »udpantningsret«: »og adgang til lønindeholdelse efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven«.

2. I § 116 indsættes som stk. 2 :

»Stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter reglerne i opkrævningsloven.«

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

§ 48

I lov om teknologi og innovation, jf. lov nr. 419 af 6. juni 2002, foretages følgende ændring:

1. Efter § 12 indsættes:

»§ 12 a. Inddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 12 efter reglerne i opkrævningsloven.«

Skatteministeriet

§ 49

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af 20. august 2002, som senest ændret ved lov nr. 468 af 9. juni 2004, foretages følgende ændring:

1. I § 15, stk. 4, 1. pkt., ændres: »Ubetalte bidrag og rentebeløb« til: »Ubetalte bidrag, rentebeløb og gebyrer«.

2. I § 15 indsættes som stk. 6 :

»Stk. 6. Skatteministeren kan bestemme, at der for erindringsskrivelser, tilsigelser til udlægsforretninger og afgørelser om indeholdelse i løn m.v. udstedt af restanceinddrivelsesmyndigheden vedrørende ikke rettidigt betalte bidragsbeløb efter § 15, stk. 1, skal betales gebyr til restanceinddrivelsesmyndigheden. Gebyret kan højst udgøre 250 kr.«

3. Efter § 23 indsættes:

»§ 23 a. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav omfattet af § 23, stk. 5, efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 50

I lov om en børnefamilieydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 846 af 4. september 2000, som ændret ved lov nr. 1029 af 22. november 2000, lov nr. 1162 af 19. december 2003 og § 2 i lov nr. 1166 af 19. december 2003, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 2, indsættes efter »stk. 1«: », og kravet kan tillige inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven«.

2. I § 7 indsættes som stk. 3 :

»Stk. 3. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive tilbagebetalingskrav efter stk. 1 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 51

I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som ændret ved § 12 i lov nr. 453 af 9. juni 2004, § 32 i lov nr. 469 af 9. juni 2004 og § 2 i lov nr. 1441 af 22. december 2004, foretages følgende ændringer:

1.§ 15 affattes således:

»§ 15. Tilsvar, renter, gebyrer og administrative bøder kan eftergives, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold. Tilsvarende kan beløb eftergives, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af skyldige beløb til det offentlige.

Stk. 2. Eftergivelse kan i almindelighed ikke finde sted, såfremt

1) skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede,

2) skyldneren har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder såfremt en ikke uvæsentlig gæld

a) er stiftet på et tidspunkt, hvor skyldneren var ude af stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser,

b) er opstået som følge af, at skyldneren har påtaget sig en finansiel risiko, der stod i misforhold til skyldnerens økonomiske situation,

c) er stiftet med henblik på forbrug, eller

d) er gæld til det offentlige, som er oparbejdet systematisk,

3) en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold,

4) skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld, selv om skyldneren har haft rimelig mulighed herfor,

5) skyldneren har indrettet sig med henblik på eftergivelse, eller

6) skyldneren stifter ny gæld til det offentlige efter, at eftergivelsessag er indledt.

Stk. 3. Ved afgørelse efter stk. 2 skal der lægges vægt på gældens alder, samt om skyldneren udelukkende eller i overvejende grad har gæld i form af offentlige restancer.

Stk. 4. Uanset stk. 2 kan eftergivelse nægtes, såfremt der foreligger andre omstændigheder, der taler afgørende imod hel eller delvis eftergivelse.

Stk. 5. Kun skyldnere, som er fysiske personer, kan få eftergivelse efter stk. 1, jf. dog stk. 6.

Stk. 6. Eftergivelse kan i øvrigt når forholdene i ganske særlig grad taler derfor, meddeles personer, selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende.«

2. Efter § 15 indsættes i kapitel 4 :

»§ 15 a. Eftergivelse kan gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld. I forbindelse med nedsættelse kan der træffes bestemmelse om henstand med og afdragsvis betaling af den ikke eftergivne del af gælden. I henstands- og afdragsperioden sker der ingen forrentning af gælden.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fastsættelsen af afdragene og afdragsperiodens længde efter stk. 1.

Stk. 3. Beløbsgrænser, der fastsættes i medfør af stk. 2, reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb. De årlige reguleringer bekendtgøres af skatteministeren.

§ 15 b. Eftergivelse kan tilbagekaldes, såfremt skyldneren

1) i forbindelse med eftergivelsessagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold, eller

2) groft tilsidesætter sine forpligtigelser i forbindelse med afvikling af den ikke eftergivne del af gælden.«

§ 52

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 1386 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 70 indsættes:

»§ 70 A. Skatteministeren kan bestemme, at der for erindringsskrivelser, tilsigelser til udlægsforretninger og afgørelser om indeholdelse i løn m.v. udstedt af restanceinddrivelsesmyndigheden vedr. ikke rettidig betalt foreløbig skat efter § 50, og restskatter efter § 61 og 62 A, skal betales gebyr til restanceinddrivelsesmyndigheden. Gebyret kan højst udgøre 250 kr.«

2. I § 73, stk. 1, indsættes efter »arbejdsvederlag«: »samt ventepenge, pensioner og lignende understøttelser, der udredes af statskassen, kommunale kasser, andre offentlige kasser eller private kasser«.

3.§ 73, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Indeholdelse efter stk. 1 og 2 kan foretages, selv om lønudbetalingen m.v. også er genstand for indeholdelse af skat efter §§ 46 og 49. Indeholdelsen sker med en procentdel (indeholdelsesprocenten) af nettolønnen. Ved pålæg om indeholdelse skal der overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om betalingsevnevurdering, herunder rådighedsbeløb, til fastsættelse af den del af nettolønnen, som maximalt kan indeholdes.«

4.§ 73, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Indeholdelsesprocenten kan gradueres efter nettoindkomstens størrelse. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om sammenhængen mellem nettoindkomsten og indeholdelsesprocenten.«

5. I § 73 indsættes som stk. 11 :

»Stk. 11. Beløbsgrænser, der fastsættes i medfør af stk. 3 og stk. 4, reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb. De årlige reguleringer bekendtgøres af skatteministeren.«

6. I § 73 B affattes således:

»Reglerne om eftergivelse i opkrævningslovens § 15, § 15 a og § 15 b finder tilsvarende anvendelse på skattebeløb, som en person efter denne lov har været pligtig at indeholde, og administrativt vedtagne bøder efter § 79.«

7. § 73 C, 2. pkt., ophæves.

8. I § 84, stk. 1, indsættes efter »skriftligt«: »eller ved andet læsbart medie«.

§ 53

I lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld, jf. lovbekendtgørelse nr. 952 af 16. december 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 16 c indsættes efter »regler«: »eller eftergivelse efter reglerne i opkrævningsloven«.

Socialministeriet

§ 54

I lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 21. februar 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 48 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 7. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav omfattet af stk. 4 efter reglerne i opkrævningsloven.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

2. I § 176, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »ved«: »udpantning og ved«.

3. Efter § 176 indsættes:

»§ 176 a. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav omfattet af § 176 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 55

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 663 af 8. august 2002, som ændret ved lov nr. 406 af 28. maj 2003 og § 4 i lov nr. 1219 af 27. december 2003, foretages følgende ændring:

1. I § 8 indsættes som stk. 6 :

»Stk. 6. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav omfattet af stk. 4 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 56

I lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf. lov nr. 1234 af 27. december 2003, foretages følgende ændringer:

1. I § 55 indsættes som stk. 6 :

»Stk. 6. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav omfattet af stk. 1 efter reglerne i opkrævningsloven.«

2. I § 103, stk. 1, indsættes efter »ved«: »udpantning og ved«.

3. Før overskriften til § 104 indsættes:

»§ 103 a. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav omfattet af § 103 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 57

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig, almindelig førtidspension m.v., jf. lov nr. 1164 af 19. december 2003, som ændret ved § 3 i lov nr. 319 af 5. maj 2004, § 3 i lov nr. 1431 af 22. december 2004 og § 3 i lov nr. 1450 af 22. december 2004, foretages følgende ændringer:

1.§ 46, stk. 2 og 3, affattes således:

»Stk. 2. Tilbagebetalingskrav efter § 42 og § 43, stk. 1, opkræves af kommunen efter regler fastsat af socialministeren i samråd med skatteministeren. Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser.

Stk. 3. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive misligholdte tilbagebetalingskrav efter stk. 2 ved udpantning.«

2. I § 46 indsættes som stk. 4 og 5 :

»Stk. 4. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan endvidere inddrive misligholdte tilbagebetalingskrav efter stk. 2 ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 5. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive tilbagebetalingskrav efter stk. 2 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 58

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 19. januar 2005, foretages følgende ændring:

1. I § 51 indsættes som stk. 2 :

»Stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan endvidere eftergive krav efter stk. 1 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 59

I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 920 af 10. september 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 63 d, indsættes som nyt stykke:

»Stk. 6. Inddrivelse som nævnt i stk. 5 kan endvidere ske ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

§ 60

I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 922 af 10. september 2004, foretages følgende ændring:

1. I § 22 a indsættes som nyt stykke:

»Stk. 7. Inddrivelse som nævnt i stk. 6 kan endvidere ske ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

§ 61

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1219 af 7. december 2004, som ændret ved § 2 i lov nr. 1431 af 22. december 2004, lov nr. 1449 af 22. december 2004 og § 2 i lov nr. 1450 af 22. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 47 indsættes som stk. 4 og 5 :

»Stk. 4. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan endvidere inddrive krav efter stk. 3 ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 5. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 3 efter reglerne i opkrævningsloven.«

2. I § 72 a, stk. 2, indsættes som 3. pkt. : »Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 62

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 97 af 17. februar 2005, foretages følgende ændring:

1.Overskriften til kapitel 24 affattes således: »Betaling, tilbagebetaling og eftergivelse m.v. «

2. Efter § 120 indsættes i kapitel 24:

»§ 120 a. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter §§ 118 og 120 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 63

I lov om tvungen administration af udlejningsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 76 af 19. januar 2005, foretages følgende ændring:

1. I § 9 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan endvidere inddrive krav efter stk. 2 ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven og eftergive krav efter stk. 2 efter reglerne i opkrævningsloven.«

Stk. 3-8 bliver herefter stk. 4-9.

Transport- og Energiministeriet

§ 64

I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 19. februar 2003, som ændret ved § 1 i lov nr. 474 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. § 5, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

2. I § 5 indsættes som stk. 5 og 6 :

»Stk. 5. Beløb efter stk. 3 kan inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 6. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 3 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 65

I lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik, jf. lovbekendtgørelse nr. 492 af 16. juni 1995, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 1317 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 6 a, stk. 1, indsættes som 4. pkt. :

»Ubetalt kontrolafgift og ekspeditionsgebyr efter § 6, stk. 2, for rejser med bus, privatbaner, letbaner og vandbus i hovedstadsområdet kan efter tilsvarende regler inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.«

2. Efter § 6 b indsættes:

»§ 6 c. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 6 a efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 66

I lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, foretages følgende ændring:

1. Efter § 23 indsættes i kapitel 9 :

»§ 23 a. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 23 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 67

I lov om grundejerbidrag til offentlige veje (Vejbidragslov), jf. lovbekendtgørelse nr. 713 af 11. september 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 18 indsættes som stk. 3 :

»Stk. 3. Beløb efter stk. 1 kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

§ 68

I lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 714 af 11. september 1997, som ændret ved § 3 i lov nr. 292 af 28. april 2000, foretages følgende ændring:

1. I § 18 indsættes som stk. 2 :

»Stk. 2. Beløb efter stk. 1 kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

§ 69

I lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 19. august 1999, som ændret ved § 2 i lov nr. 292 af 28. april 2000 og § 3 i lov nr. 172 af 19. marts 2001, foretages følgende ændring:

1. I § 65 indsættes som stk. 3 :

»Stk. 3. Beløb efter stk. 1 kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

§ 70

I lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1999, som senest ændret ved lov nr. 233 af 2. april 2003, foretages følgende ændring:

1. I § 112 indsættes som stk. 3 :

»Stk. 3. Beløb efter stk. 1 kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

§ 71

I lov om CO₂ -kvoter, jf. lov nr. 493 af 9. juni 2004, foretages følgende ændring:

1. I § 31, indsættes som stk. 9 :

»Stk. 9. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1, 3 og 4 efter reglerne i opkrævningsloven.«

Undervisningsministeriet

§ 72

I lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 18. februar 2004, foretages følgende ændring:

1. Efter § 29 indsættes:

»§ 29 a. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 29 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 73

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 870 af 21. oktober 2003, som ændret ved lov nr. 360 af 19.maj 2004, lov nr. 477 af 9. juni 2004 og ved lov nr. 1457 af 22. december 2004, foretages følgende ændring:

1. I § 50 indsættes som stk. 11 :

»Stk. 11. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 og 2 efter reglerne i opkrævningsloven.«

Økonomi- og Erhvervsministeriet

§ 74

I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 24. juni 1998, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 484 af 9. juni 2004, foretages følgende ændring:

1. I § 29 indsættes efter stk. 2 :

»Stk. 3. Skyldige gebyrer og beløb efter stk. 1 kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

§ 75

I lov om Dansk Eksportkreditfond m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 9. december 1999, som ændret ved § 2 i lov nr. 409 af 31. maj 2000, foretages følgende ændring:

1. Før overskriften til § 12 indsættes:

»§ 10 a. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 10 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 76

I lov om en garantiordning for udlån til nye aktiviteter i mindre virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 23. december 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 1, indsættes efter »ved«: »udpantning og ved«.

2. Efter § 8 indsættes:

»§ 8 a. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 8 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 77

I lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 196 af 23. marts 2004, som ændret ved § 2 i lov nr. 364 af 19. maj 2004 og § 4 i lov nr. 491 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 151, stk. 5, indsættes efter »udpantning«: »og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven«.

2. I § 151 indsættes som stk. 6 :

»Stk. 6. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive afgifter efter stk. 3 efter reglerne i opkrævningsloven.«

3. I § 162, stk. 3, indsættes efter »udpantning«: »og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven«.

4. I § 162 indsættes som stk. 4 :

»Stk. 4. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 og 2 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 78

I lov om Garantifonden for Skibsbygning m.v. (skibsværfts-aftalen), jf. lov nr. 209 af 28. april 1993, som senest ændret ved lov nr. 310 af 3. juni 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 1, indsættes efter »ved«: »udpantning og ved«.

2. Efter § 8 indsættes i kapitel 5 :

»§ 8 a. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 8 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 79

I lov om statsgaranti til lån til forsøgsbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 34 af 21. januar 1999, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, indsættes efter »ved«: »udpantning og ved«.

2. Efter § 2 indsættes:

»§ 2 a. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 2 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 80

I lov om Klagenævnet for Udbud, jf. lov nr. 415 af 31. maj 2000, som ændret ved § 15 i lov nr. 450 af 7. juni 2001 og § 1 i lov nr. 306 af 30. april 2003, foretages følgende ændring:

1. I § 13 indsættes som stk. 2 og 3 :

»Stk. 2. Bøder efter stk. 1 kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 3. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 81

I lov om Danmarks Statistik, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 22. juni 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 13, stk. 4, indsættes efter »udpantning«: »og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven«.

2. I § 13 indsættes som stk. 7 :

»Stk. 7. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 4 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 82

I konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 539 af 28. juni 2002, som ændret ved § 5 i lov nr. 381 af 28. maj 2003 og lov nr. 1461 af 22. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 22, stk. 2, indsættes efter »udpantning«: »og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven«.

2. I § 22 indsættes som stk. 3 :

»Stk. 3. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 83

I lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 2002, som senest ændret ved lov nr. 1465 af 22. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 24, stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »udpantning«: »og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven«.

2. I § 24 indsættes som stk. 6 :

»Stk. 6. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1-4 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 84

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 90 af 3. februar 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 369, stk. 2, indsættes efter: »udpantning«: »og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven«.

2. I § 369 indsættes som stk. 3 :

»Stk. 3. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter reglerne i opkrævningsloven.«

3. I § 374, stk. 3, indsættes efter: »udpantning«: »og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven«.

4. I § 374 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive tvangsbøder efter stk. 1 og 2 efter reglerne i opkrævningsloven.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

§ 85

Loven træder i kraft den 1. oktober 2005, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 52, nr. 7, har virkning for underretninger, som indeholdelsespligtige giver modtageren af A-indkomst den 1. september 2005 og senere.

§ 86

§ 28 gælder ikke for Færøerne. § 28 kan dog ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som særlige færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af en ny kommunalreform.

Lovforslaget udmønter sammen med de allerede fremsatte Forslag til lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer €" Lovforslag nr. L 112 - og Forslag til lov om ændring af en række love (Konsekvensændringer som følge af forslag til lov om opkrævning og inddrivelse €" samlingen af inddrivelsen i Skatteministeriet) €" Lovforslag nr. L 113 - regeringens aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en strukturreform.

Med de nævnte lovforslag samles restanceinddrivelsen i staten, således at al restanceinddrivelse vedrørende offentlige fordringer overføres og samles hos én statslig myndighed, restanceinddrivelsesmyndigheden, under Skatteministeriet pr. 1.oktober 2005.

En organisatorisk samling af inddrivelsesopgaverne er et betydeligt bidrag til målopfyldelsen på inddrivelsesområdet, hvor den samlede og overordnede målsætning er:

€ Etablering af fælles praksis og regelgrundlag for udøvelse af restanceinddrivelsen og dermed styrkelse af borgerens retssikkerhed.

€ Betydelig reduktion af det nuværende dobbeltarbejde ved en koordineret entydig restanceindsats.

€ Ledelsesmæssig fokus på opgaven, således at de mest effektive inddrivelsesmidler konsekvent anvendes.

€ Forbedret styring og prioritering af restanceinddrivelsen mod de områder, hvor der er størst sandsynlighed for betalingsevne.

€ Betragtelige administrative forbedringer.

En fuld udmøntning af målsætningerne forudsætter imidlertid, at de organisatoriske ændringer €" foruden en systemomlægning fra de nuværende 10 IT-systemer til ét restancehåndteringssystem, som forventes at kunne være i drift i 1. halvår 2007 - suppleres med en harmonisering og forenkling af de bagvedliggende regelsæt vedrørende den restancemæssige håndtering af de enkelte offentlige fordringer. Det er således vurderingen, at der er et udtalt behov for forenklinger og harmoniseringer af såvel lov- og praksisgrundlaget, hvis man skal opnå en ensartet, retssikker og effektiv inddrivelse i overensstemmelse med kommunalreformaftalen.

Denne vurdering understøttes af Rigsrevisionen, der i august 2003 offentliggjorde »Beretning om statens restanceinddrivelse, 13/02.« Heri nævnes det bl.a., at regelgrundlaget på inddrivelsesområdet er unødigt kompliceret. Samtidig viste en sammenligning med Sverige, at Danmark på inddrivelsesområdet har en væsentlig lavere effektivitet, og det var vurderingen, at denne forskel bl.a. kan tilskrives, at Sverige har et enklere lovgrundlag.

Også regeringens egen analyse af de økonomiske konsekvenser af et enklere lovgrundlag, en systemmodernisering og en enklere struktur med én myndighed (enhedsorganisering) af den offentlige restanceinddrivelse peger på, at der er behov for regelforenkling på området.

I nærværende lovforslag indledes den påkrævede regelforenkling og €"harmonisering. Reglerne og praksis fordrer en individuel vurdering i den konkrete sag om bl.a. skyldnerens økonomiske forhold . Det gælder f.eks. i forbindelse med lønindeholdelse (betalingsevne) og eftergivelse. Det er samtidig navnlig reglerne om lønindeholdelse (betalingsevnevurderinger) og eftergivelse og henstand, der €" på grund af forskellig udformning af reglerne og praksis på f.eks. skatteområdet og det sociale område €" gennem harmonisering og forenkling vil kunne bidrage til større ensartethed i afgørelserne og gennemskuelighed for borgere og virksomheder. Herudover foretages enkelte konsekvensændringer som følge Lovforslag nr. L 112 og Lovforslag nr. L 113.

Udover de foreslåede ændringer på inddrivelsesområdet indeholder lovforslaget regler, der gør det muligt for arbejdsgivere at give underretningen til ansatte om indeholdt A-skat digitalt.

2. Lovforslagets indhold

I dag er det mest anvendte regelsæt for lønindeholdelse kildeskattelovens § 73, hvorefter der kan lønindeholdes med en procentdel af nettolønnen dog maksimalt 20 pct. Ved pålæg om indeholdelse skal der overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold. I modsætning hertil står lov om inddrivelse af underholdsbidrag, hvor der ikke er fastsat en maksimal indeholdelsesprocent, men hvor den fastsættes således, at der også overlades bidragsyderen det nødvendige til eget og familiens underhold.

Med henblik på dels at forenkle og dels implementere principperne i kommunalreformaftalen for inddrivelsesarbejdet foreslås det, at procentsatserne for lønindeholdelse i kildeskatteloven ophæves, således at det i højere grad end i dag bliver muligt at inddrive hos skyldnere, der kan - men ikke vil - betale. Samtidig foreslås det, at reglerne for lønindeholdelse i kildeskatteloven bliver de bærende i sager om lønindeholdelse.

Herudover lægger lovforslaget op til forenklinger af betalingsevnevurderingen €" og udgangspunktet for disse er lovforslag nr. L 10 om ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne om gældssanering) fremsat den 23. februar 2005 af justitsministeren, som bygger på Konkursrådets anbefalinger vedr. gældssanering, jf. Betænkning nr. 1449/2004 om gældssanering.

Forslaget vil endvidere indebære, at der af skatteministeren kan fastsættes retningslinier med udgangspunkt i den praksis, som anvendes i bl.a. Inddrivelsesenheden, ToldSkat, hvorefter afgørelser om lønindeholdelse i videre omfang træffes efter objektive og e-administrerbare kriterier.

Der foreslås endvidere forenkling og objektivering af reglerne for eftergivelse af skatter og afgifter m.v. med udgangspunkt i justitsministerens lovforslag nr. L 10 om ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne om gældssanering) fremsat den 23. februar 2005.

Der foreslås endvidere harmonisering af reglerne for eftergivelse, således at reglerne vedr. eftergivelse af skatter og afgifter, bliver de eftergivelsesregler, som generelt skal gælde for restancer, som inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden. I en lang række love foreslås således, at der kan ske eftergivelse efter reglerne for skatter og afgifter i opkrævningsloven.

Som led i harmoniseringen af inddrivelsesreglerne foreslås det tillige, at reglerne om afsoning i lov om inddrivelse af underholdsbidrag afskaffes.

Det foreslås herudover i en række love, at der indsættes hjemmel til lønindeholdelse, hvor der i dag kun er hjemmel til udpantning. Tilsvarende foreslås det i et mindre antal love, hvor der efter gældende regler kun er mulighed for lønindeholdelse, at der indsættes hjemmel til udpantning, således at pantefogederne ved restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive kravene ved udpantning.

Udpantningsret er en ordning, der er administrativt hensigtsmæssig for det offentlige og billig for den pågældende skyldner.

Med forslagene opnås forbedrede muligheder for en effektiv inddrivelse.

Herudover indeholder lovforslaget regler, der gør det muligt for arbejdsgivere digitalt at underrette deres ansatte om indeholdt A-skat. Forslaget skal ses i lyset af regeringens ønske om i videst mulige omfang at sikre digital kommunikation, herunder at sikre de offentlige arbejdsgiveres mulighed for at gå over til anvendelse af digitale lønsedler til de ansatte fra og med den 1. september 2005. Samtidig får de private arbejdsgivere ved forslaget samme mulighed for at anvende digitale lønsedler til deres ansatte, hvorved også disse kan opnå administrative lettelser. Forslaget understøtter r egeringens bestræbelser på i størst mulig omfang at digitalisere den offentlige forvaltning samt skabe forenklingsmuligheder for erhvervslivet gennem digitale løsninger.

2.1. Forenkling af reglerne for lønindeholdelse og betalingsevnevurderinger
2.1.1. Gældende ret

Det mest anvendte regelsæt for lønindeholdelse er reglerne i kildeskattelovens § 73 om lønindeholdelse for skatter og afgifter.

Indeholdelse efter kildeskattelovens § 73 sker med en procentdel af nettolønnen, der dog maksimalt kan udgøre 20 pct. Ved pålæg om indeholdelse skal der overlades skatteyderen det nødvendige til eget og familiens underhold, og ved indeholdelse med mere end 15 pct. skal skattemyndighederne i hvert enkelt tilfælde have sikre oplysninger om, at der overlades skatteyderen de nødvendige midler hertil.

Herudover findes der i f.eks. lov om inddrivelse af underholdsbidrag særlige regler for lønindeholdelse, hvor der efter gældende regler ikke er fastsat en øvre grænse for den procent, hvormed der indeholdes, således at indeholdelsesprocenten fastsættes på baggrund af en betalingsevnevurdering, der skal sikre, at der overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold.

Kildeskattelovens regler om lønindeholdelse går helt tilbage til kildeskattens indførelse i midten af 1960erne. Lønindeholdelsesreglerne var oprindelig udformet, så der var fastsat øvre procentgrænser for den samlede indeholdelse vedr. skatterestancer og A-skat, og som udgjorde 30 pct. af lønudbetalingen for sambeskattede ægtefæller og 45 pct. af lønudbetalingen for andre skatteydere. Udformningen af reglerne betød imidlertid, at den løbende A-skat i en del tilfælde ville blive af en sådan størrelse, at skattemyndighederne var afskåret fra at foretage lønindeholdelse for skatterestancer. Reglerne blev derfor ændret allerede inden kildeskattelovens ikrafttrædelse, således at begrænsningen i lønindeholdelse for restancer i stedet skete ved, at der højst kunne tilbageholdes 15 pct. af lønudbetalingen efter fradrag af den løbende A-skat (nettolønnen). Procentgrænsen gjaldt for såvel gifte som enlige, jf. lovforslag nr. 76 fremsat den 14. november 1968 af finansministeren.

Kildeskattelovens overgrænse på 15 pct. for lønindeholdelse forblev uændret indtil 1991, hvor den daværende regering gennemførte den såkaldte restancepakke. Restancepakken indebar bl.a., at en lang række statslige fordringer fremover skulle inddrives af Hypotekbanken, at der blev etableret flere hjemler til lønindeholdelse for offentlige fordringer, og der blev gennemført lovændringer med henblik på at forbedre restancesituationen på skatteområdet, jf. lovforslag L 169 fremsat 25. april 1991 og L 172 fremsat 25. april 1991.

På skatteområdet blev det foreslået, at overgrænsen for lønindeholdelse blev forhøjet til 20 pct. med henblik på at opnå et større provenu fra lønindeholdelse. Gennem et ændringsforslag fik reglerne deres nuværende affattelse. Ændringsforslaget gik ud på, at man ved pålæg om lønindeholdelse skal respektere reglerne i retsplejeloven om trangsbeneficiet på linie med det, der gælder ved andre inddrivelsesskridt. Det blev samtidig præciseret, at der ved indeholdelse med mere end 15 pct. i hvert enkelt tilfælde skal være sikre oplysninger om, at der overlades skyldneren de nødvendige midler.

Af bemærkningerne til ændringsforslaget fremgår det, at det ved anvendelsen af overgrænsen på 15 pct. efter den hidtidige praksis blev antaget, at den i vidt omfang sikrede, at reglerne om trangsbeneficiet blev overholdt, når det drejede sig om erhvervsaktive lønmodtagere, og når myndighederne ikke havde konkrete holdepunkter for at antage andet. I andre tilfælde €" f.eks. pensionister og for skyldnere, hvor en aftale om frivillig afdragsvis betaling misligholdes €" skete det i højere grad, at lønindeholdelsen blev iværksat efter en konkret vurdering af den enkelte skyldners betalingsevne.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at det ville betyde en meget stor administrativ byrde, hvis man i alle tilfælde skulle søge direkte oplysninger fra den pågældende skatteyder, før en lønindeholdelse kunne iværksættes. En meget stor del af skyldnerne reagerer erfaringsmæssigt ikke på henvendelse fra skattemyndighederne. I praksis er disse derfor henvist til at søge oplysning om skyldnerens økonomiske situation i de allerede foreliggende oplysninger, f.eks. oplysninger fra seneste selvangivelse eller fra en frivillig forskudsregistrering. Gennem ændringsforslaget blev det gjort til en betingelse for at iværksætte lønindeholdelse med mere end 15 pct., at de foreliggende oplysninger entydigt peger i retning af, at lønindeholdelsen kan ske, uden at skyldneren fratages det nødvendige til eget og familiens underhold. Ændringsforslaget opstillede derimod ikke tilsvarende krav om en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvis lønindeholdelsen ikke overstiger 15 pct., men det er fortsat en forudsætning for lønindeholdelse, at reglerne om trangsbeneficiet respekteres.

Det er således et væsentligt led i forbindelse med behandlingen af en sag om lønindeholdelse, at der skal foretages en vurdering af skyldnerens betalingsevne, således at det sikres, at der overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold. Den del af skyldnerens nettoløn, som ikke er nødvendig til skyldnerens og hans families underhold, udgør således skyldnerens betalingsevne i forhold til afviklingen af restancen.

De nuværende inddrivelsesmyndigheders betalingsevnevurdering foretages imidlertid i praksis ikke efter ensartede kriterier.

På skatte- og afgiftsområdet hviler betalingsevnevurderingen således på en bedømmelse af husstandens samlede indkomst- og formueforhold. I denne bedømmelse indgår derfor en ægtefælles eller samlevers indtægter samt børneydelser m.v. Kriterierne for foretagelse af betalingsevnevurderingen på skatte- og afgiftsområdet følger således generel insolvensret, som den administreres af skifteretterne i gældssaneringssager ved fastsættelsen af skyldnerens rådighedsbeløb i gældssaneringsperioden og af fogedretterne i udlægssager ved bedømmelse af trangsbeneficiet, jf. retsplejelovens § 509. Rådighedsbeløbet er det beløb, som skyldneren selv har rådighed over anvendelsen af, og som skal dække nødvendige leveomkostninger, som f.eks. mad, tøj, aviser, tandlæge og fritidsaktiviteter. Der henvises nærmere til Told- og Skattestyrelsens Inddrivelsesvejledning, afsnit F.1. om betalingsevnevurdering i forbindelse med lønindeholdelse og afdragsordninger.

Ved iværksættelse af lønindeholdelser på det sociale område er det derimod som udgangspunkt kun skyldnerens økonomiske forhold, der indgår i beregningsgrundlaget ved fastsættelsen af betalingsevnen. Endvidere tilkommer børneydelser børnene og skal dermed ikke indgå som indtægt hos skyldneren.

Den betalingsevnevurdering, der foretages i forbindelse med lønindeholdelser for de statslige krav, der inddrives i ToldSkat København, Inddrivelsesenheden, herunder misligholdt studiegæld, tager udgangspunkt i generel insolvensret og bygger således også på en vurdering af betalingsevnen med udgangspunkt i skyldnerens husstands samlede økonomiske forhold.

Inddrivelsen i den centraliserede statslige inddrivelse under ToldSkat er imidlertid i meget vidt omfang digitaliseret, således at der i høj grad tages udgangspunkt i foreliggende oplysninger, f.eks. fra seneste selvangivelse, ved fremsendelse af varsel om lønindeholdelse.

For så vidt angår Inddrivelsesenheden understøttes inddrivelsen systemmæssigt af FordringsAdministrationsSystemet (FAS). En stor del af systemets drift består i en række kørsler, der automatiserer sagsbehandlingen, som f.eks. opsætning af betalingsaftaler, orienteringsbreve, tilmelding til RKI, osv.

Den mest komplicerede kørsel i FAS er den månedlige lønindeholdelseskørsel, hvor en lang række kriterier skal være opfyldt, for at sagen oversendes maskinelt til lønindeholdelse gennem Det Fælles Lønindeholdelsesregister (DFLS).

De væsentligste kriterier ved udvælgelse er bl.a., at skyldnerens årlige nettoindkomst skal være større end 75.000 kr., fordringen skal være større end 1.000 kr., og der skal være en valid arbejdsgiver i MIA-registeret, dvs. registeret over månedlige indberetninger af ansatte, og i COR-registeret, dvs. det centrale oplysningsseddel register. Det er herudover et kriterium, at der ikke er åbenstående breve/hændelser efter afsendelsen af den seneste rykker med lønindeholdelsesvarsel, og at der ikke er registrerede betalinger efter den senest afsendte rykker med lønindeholdelsesvarsel.

Den maskinelle lønindeholdelse iværksættes i øvrigt først, når det ikke er muligt at opnå en frivillig dialog med skyldner, hvilket betyder, at skyldner ikke reagerer på hverken det fremsendte girokort i en frivillig eller pålagt afviklingsaftale, en 1. rykker og en 2. rykker med lønindeholdelsesvarsel samt budgetskema.

Der anvendes følgende indeholdelsesprocenter:

5 pct. ved en nettoårsindkomst mellem 75-100.000 kr.

10 pct. ved en nettoårsindkomst mellem 100-130.000 kr.

15 pct. ved en nettoårsindkomst over 130.000 kr.

Den rent maskinelle lønindeholdelse anvendes udelukkende i de tilfælde, hvor skyldner ikke ønsker at oplyse om eventuelle særlige forhold, der kunne begrunde en anden afgørelse, selvom han er blevet varslet herom.

Skyldner bliver i varslet om iværksættelse af lønindeholdelse orienteret om, med hvilken pct. sats lønindeholdelse vil ske og opfordres i den forbindelse til at udfylde et medsendt budgetskema. Indsendes budgetskemaet ikke, vil skyldneren herefter med brev blive orienteret om, at der er fremsendt et lønindeholdelsespålæg til arbejdsgiveren.

Som det fremgår, tages der ved den sagsbehandling, der foregår rent elektronisk i Inddrivelsesenheden, udgangspunkt alene i skyldnerens nettoindkomst ved beregning af betalingsevnen. Øvrige medlemmer af husstandens indtægter og formueforhold indgår således kun i sagsbehandlingen, hvis skyldneren indsender budgetskema til Inddrivelsesenheden, og sagen dermed overgår til en mere indgående manuel sagsbehandling.

Fremgangsmåden med lønindeholdelse der iværksættes i relation til studieområdet, svarer stort set til den ovenfor beskrevne, idet der på dette område tillige er en procedure, der sikrer, at der løbende sker en tilpasning af afdragsordninger og lønindeholdelse i forhold til aktuelle indkomstoplysninger. Denne fremgangsmåde er også tænkt indført på øvrige restancer i Den Centrale Inddrivelsesenhed.

2.1.2. Lovforslagets udformning
2.1.2.1. Lønindeholdelsesprocenten

Den maksimale lønindeholdelsesprocent på 20 procent i kildeskattelovens § 73, foreslås ophævet, således at der, som det f.eks. er tilfældet i lov om inddrivelse af underholdsbidrag, ikke er nogen øvre grænse for indeholdelsesprocenten. Den øvre grænse for lønindeholdelse bliver således som udgangspunkt bestemt af de regler, der fastsættes om nettoindkomstens størrelse og indeholdelsesprocent eller af betalingsevnevurderingen i relation til trangsbeneficiet.

Forslaget indebærer herudover, at der fremadrettet vil blive overensstemmelse mellem afdragsordninger og lønindeholdelse. Dette er ikke altid situationen i dag, hvor en frivillig afdragsordning vedr. tilbagebetaling af f.eks. skat foretages på baggrund af en betalingsevnevurdering med udgangspunkt i trangsbeneficiet i retsplejelovens § 509, således at det månedlige afdrag kan udgøre mere end 20 procent af skyldnerens nettoindkomst. Dermed kan der efter gældende regler og praksis opstå situationer, hvor skyldnere kan opnå en økonomisk fordel ved at vælge lønindeholdelse, medmindre inddrivelsesmyndigheden løbende foretager udlæg i lønnen for det »overskydende« beløb. Da lønindeholdelse er en administrativ byrde for virksomhederne, og udlæg er et af de mere ressourcekrævende inddrivelsesmidler, er dette ikke hensigtsmæssigt.

Det foreslås herudover, at reglerne for lønindeholdelse i lov om inddrivelse af underholdsbidrag og reglerne i kildeskatteloven harmoniseres, således at kildeskattelovens regler også finder anvendelse for inddrivelse af underholdsbidrag.

2.1.2.2. Betalingsevnevurdering

Med forslaget bemyndiges skatteministeren til at fastsætte nærmere regler for betalingsevnevurdering, herunder rådighedsbeløb, som vil blive udmøntet i en bekendtgørelse. Disse regler vil tage udgangspunkt i de regler, der følger af forslag til lov om ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne om gældssanering), lovforslag nr. L 10 fremsat den 23. februar 2005, i relation til gældssaneringer, således at der sikres overensstemmelse mellem principperne for betalingsevnevurderinger, herunder rådighedsbeløb, på inddrivelsesområdet og generel insolvensret.

Revisionen af gældsaneringsreglerne vil betyde, at der fremover, i modsætning til i dag, hvor retningslinjerne for udarbejdelsen af skyldnerens budget er udviklet i retspraksis, i en bekendtgørelse udstedt af justitsministeren fastsættes nærmere regler for, hvilke indtægts- og udgiftsposter i afdragsperioden der kan medtages i skyldnerens budget, samt regler om størrelsen af skyldnerens rådighedsbeløb.

Der henvises i øvrigt til justitsministerens lovforslag nr. L 10 om ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne for gældssanering) fremsat den 23. februar 2005.

Skatteministeren forventes at udstede tilsvarende regler herom.

2.1.2.3. Automatiseret lønindeholdelse

Det foreslås, at skatteministeren, eller den han bemyndiger dertil, kan fastsætte nærmere regler for den praksis med automatiserede forslag til lønindeholdelser, som udarbejdes udfra objektive kriterier og på baggrund af de foreliggende oplysninger om indkomster m.v., og som bygger på en strategi, hvor inddrivelsen i høj grad foregår på baggrund af automatiserede procedurer.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan træffe afgørelse om lønindeholdelse på baggrund af skyldnerens nettoindkomst, hvis skyldneren ikke reagerer på et varsel om lønindeholdelse eller giver fyldestgørende oplysninger. De foreliggende oplysninger om indkomster kan være oplysninger fra årsopgørelsen eller oplysninger afgivet i forbindelse med frivillig forskudsregistrering. Nettoindkomsten i relation til den maskinelle lønindeholdelse er i princippet bruttoindkomsten plus positiv kapitalindkomst, fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, SP-bidrag(midlertidigt suspenderet), ATP og skat.

Det foreslås endvidere, at indeholdelsesprocenten kan gradueres efter nettoindkomsten, således at indeholdelsesprocenten er stigende med nettoindkomsten. Bemyndigelsen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte vejledende beløbsgrænser m.v., som er retningsgivende for fastsættelsen af den procentdel af skyldnerens lønindtægt, hvormed lønindeholdelsen skal ske. Det kan hermed også sikres, at der uanset lønindeholdelse er et incitament til at være i beskæftigelse, idet gradueringen indebærer, at skyldneren som udgangspunkt beholder en del af en evt. lønfremgang til sig selv. Dette er ikke tilfældet, hvis man udelukkende anvender en individuel betalingsevnevurdering til fastsættelse af indeholdelsesprocenten, idet en lønfremgang ved uændrede budgetforhold vil resultere i en forhøjelse af indeholdelsesprocenten, således at skyldneren ikke opnår en økonomisk gevinst og derfor ikke har et incitament til at opnå f.eks. beskæftigelse.

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal forinden iværksættelse af lønindeholdelse underrette skyldneren om, at lønindeholdelse påtænkes iværksat, og om den procent, der agtes indeholdt med. Skyldneren skal endvidere oplyses om, at indeholdelsesprocenten kan ændre sig, hvis indkomstforholdene ændres. Restanceinddrivelsesmyndigheden skal endvidere gøre skyldneren bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og skal opfordre skyldneren til inden for en rimelig frist at fremkomme med yderligere oplysninger om sine aktuelle økonomiske og familiemæssige forhold (budgetskema) til brug for vurderingen af betalingsevnen. Fremkommer skyldneren ikke med yderligere oplysninger, eller giver oplysningerne ikke restanceinddrivelsesmyndigheden grundlag for at ændre den påtænkte afgørelse, skal skyldneren underrettes om, at lønindeholdelse iværksættes.

Med hensyn til bemyndigelsen vil den som nævnt blive anvendt til at fastsætte nærmere regler for sammenhængen mellem indkomsten og indeholdelsesprocenten, idet der bl.a. vil skulle fastsættes nedre indkomstgrænser for, hvornår der vurderes at være betalingsevne. Den gældende praksis vedr. inddrivelse hos modtagere af kontanthjælp er, at der som udgangspunkt ikke vurderes at være betalingsevne, jf. f.eks. Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 35 af 14. februar 1994 om lønindeholdelse for restancer i kontanthjælp efter bistandsloven og henstand med indregnet restskat for kontanthjælpsmodtagere.

Det er tanken, at videreføre denne praksis således, at de nedre nettoindkomstgrænser som er vejledende for, hvornår der vurderes at være betalingsevne, skal tage udgangspunkt i kontanthjælpsniveauet efter skat for enlige kontanthjælpsmodtagere over 25 år med og uden børn. Dette er i øvrigt også i overensstemmelse med, at der i relation til betalingsevnevurderingen opereres med et rådighedsbeløb for børn, således at en enlig med børn samlet får et større rådighedsbeløb i forhold til en person uden børn. Udgangspunktet for at bestemme om der forsørges børn er foreliggende oplysninger om udbetaling af børnefamilieydelse, idet disse fremgår af de såkaldte R-75 oplysninger.

Da de foreliggende indkomstoplysninger i visse tilfælde kan være forældede, således at man ikke i alle situationer kan være sikker på, at den pågældende skyldner ikke modtager f.eks. kontanthjælp, vil der også blive anvendt oplysninger fra de såkaldte MIA-indberetninger til at sikre, at der ikke udsendes lønindeholdelsesvarsel til modtagere af kontanthjælp, førtidspension og folkepension. Dermed sikres det også, at svage borgere i denne gruppe, for hvem det kan være vanskeligt at udfylde et budgetskema, ikke uden dyberegående sagsbehandling og evt. kontakt med de sociale myndigheder i den pågældende kommune bliver lønindeholdt.

Denne fremgangsmåde vil endvidere være i overensstemmelse med, at inddrivelsesindsatsen målrettes mod den personkreds som antages at have betalingsevne, mens personer på overførselsindkomster som f.eks. kontanthjælpsmodtagere i højere grad systemmæssigt overvåges med hensyn til ændrede beskæftigelsesforhold, overskydende skat m.v.

2.1.2.3.1. Automatiserede afviklingsordninger

Med hensyn til forslag til frivillige eller fastsatte afviklingsordninger, som typisk er det indledende inddrivelseskridt, vil der ved beregningen af de afdragsordninger, som udarbejdes maskinelt blive taget udgangspunkt i reglerne for den maskinelle lønindeholdelse, jf. afsnit 2.1.2.3. Fastsættelsen af afviklingsordningen vil således ske med udgangspunkt i nettoindkomsten og gradueret med denne. Hvis der ikke umiddelbart foreligger aktuelle indkomstoplysninger, f.eks. fordi restanten ikke er slutlignet eller forskudsregistreret, eller hvis gældens størrelse eller alder i øvrigt tilsiger det, kan der ved fastsættelse af de maskinelle afviklingsordninger blive henset til gældens størrelse, samt at det sikres, at der ikke opsættes urimeligt store afviklingsaftaler.

2.1.2.3.2. Systemunderstøttelse

Med den nuværende systemunderstøttelse af restanceinddrivelsen er det kun muligt at anvende de automatiserede procedurer for lønindeholdelse på de krav, som inddrives via FordringsAdministrationsSystemet(FAS). Med udviklingen af det nye IT-system, som efter planen skal idriftsættes i første halvår af 2007, vil flest mulige krav blive søgt omfattet af den maskinelle sagsbehandling. Det vil dog være restanceinddrivelsesmyndigheden, som har ansvaret for at fastlægge hvilke krav, der skal omfattes af de automatiske procedurer.

2.2. Objektivering og harmonisering af reglerne for eftergivelse og henstand

Som nævnt ovenfor foreslås det, at reglerne for eftergivelse af skatter og afgifter objektiveres i overensstemmelse med den foreslåede ændring af konkursloven og konkursskatteloven. Det foreslås herudover i en række love, at der indsættes bestemmelser om eftergivelse af skyldige beløb, og at der i disse bestemmelser henvises til opkrævningsloven. Hermed harmoniseres regelsættet også på dette punkt.

2.2.1. Eftergivelse
2.2.1.1. Gældende ret

Ifølge de nugældende regler om eftergivelse i opkrævningslovens § 15 kan der ske eftergivelse af tilsvar, renter, gebyrer, administrative bøder, der opkræves eller pålægges efter opkrævningsloven, samt beløb som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling efter denne lov, hvis 1) skyldneren godtgør ikke at være i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og 2) skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt taler derfor.

Opkrævningslovens § 15, stk. 3, angiver, hvilke momenter, der skal tages i betragtning ved den konkrete skønsmæssige vurdering af, om skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt taler for gældseftergivelse. Der skal herved navnlig lægges vægt på, om skyldneren udelukkende eller overvejende har gæld i form af skatte-, told- eller afgiftsrestancer m.v., skyldnerens interesse i eftergivelse, gældens alder, omstændighederne ved dens pådragelse og hidtidige afvikling samt skyldnerens forhold under eftergivelsessagen.

Bestemmelsen i opkrævningslovens § 15 svarer til konkurslovens regler om gældssanering, jf. navnlig § 197, med de afvigelser, der følger af, at der er tale om gældseftergivelse og ikke gældssanering.

2.2.1.2. Ændring af reglerne om eftergivelse i opkrævningsloven

Med udgangspunkt i forslag til lov om ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne om gældssanering), lovforslag nr. L 10 fremsat den 23. februar 2005, foreslås reglerne i opkrævningslovens § 15 om eftergivelse tilsvarende præciseret, således at det af bestemmelsen direkte fremgår, hvilke omstændigheder, der normalt vil føre til, at eftergivelse ikke kan ske.

Forslaget vil medvirke til at skabe en ensartet og forudsigelig retstilstand på området, samtidig med at der fortsat i et vist omfang er plads til et konkret skøn vedrørende den enkelte skyldners forhold.

Herudover er reglerne om eftergivelse omskrevet til flere paragraffer med henblik på at tillempe strukturen af reglerne til de tilsvarende regler i konkursloven vedrørende gældssanering.

De nærmere regler vedrørende afdragsvis betaling af en ikke eftergiven del af gælden, herunder fastsættelsen af afdragene og afdragsperiodens længde vil blive fastlagt ved bekendtgørelse udstedt af skatteministeren. Reglerne vil blive afstemt med de regler, der tilsvarende ifølge forslag til lov om ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne om gældssanering) vil blive fastsat administrativt af justitsministeren vedrørende gældssanering.

Der henvises i øvrigt til justitsministerens lovforslag nr. L 10 om ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne om gældssanering) fremsat den 23. februar 2005.

2.2.2. Henstand

Det har indtil nu været en forudsætning for opnåelse af henstand i medfør af reglerne i opkrævningsloven § 15, at skyldneren opfylder de samme betingelser som for eftergivelse af gælden, jf. afsnit 2.2.1.1. Det skal dog ikke være godtgjort, at skyldneren ingen udsigt har til at kunne betale sin gæld. Det indebærer, at det i hvert enkelt tilfælde skal vurderes, om skyldneren opfylder betingelserne for eftergivelse af gælden, hvilket er administrativt ressourcekrævende.

Reglerne for opnåelse af henstand foreslås derfor løsrevet fra reglerne om eftergivelse således, at henstand fremover kan tillades med hjemmel i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer, jf. lovforslag nr. L 112.

2.3. Udvidelse af muligheden for lønindeholdelse og udpantning for visse krav

Efter gældende regler er der for en række offentlige krav kun mulighed for at inddrive kravet ved udpantning. Med henblik på at effektivisere inddrivelsen foreslås det, at der for disse krav sikres mulighed for lønindeholdelse.

Herudover er der for et antal krav allerede etableret hjemmel til lønindeholdelse, men ikke hjemmel til udpantning. Da udpantningsret er en ordning, der er administrativt hensigtsmæssig for det offentlige og billig for den pågældende borger, foreslås det, at der for disse krav etableres udpantningsret.

Hermed vil kravene kunne inddrives af pantefogederne ansat ved restanceinddrivelsesmyndigheden efter reglerne i skatteinddrivelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 20. juni 2001.

De krav, der med lovforslaget tillægges udpantningsret, er følgende:

a) Tilbagebetalingspligtig fleksydelse efter lov om fleksydelse, jf. lovforslagets § 4.

b) Ikke betalte dagpengeforsikringsbidrag efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovforslagets § 6.

c) Skyldige beløb efter indfrielse af statsgarantier og misligholdte lån af apotekerfonden efter lov om apoteksvirksomhed, jf. lovforslagets § 7.

d) Gebyrer for overskridelse af lånetiden efter lov om biblioteksvirksomhed, jf. lovforslagets § 12.

e) Misligholdte statslån efter lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, jf. lovforslagets § 13.

f) Skyldig licens efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovforslagets § 14.

g) Tilbagebetalingspligtige tilskud efter lov om skove, jf. lovforslagets § 16.

h) Renter ved for sen betaling efter lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovforslagets § 19.

i) Renter ved for sen betaling efter lov om naturbeskyttelse, jf. lovforslagets § 25.

j) Gebyrer efter lov om miljø og genteknologi, jf. lovforslagets § 26.

k) Misligholdte lån efter lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank, jf. lovforslagets § 35.

l) Tilbagebetalingspligtig støtte efter lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere, jf. lovforslagets § 36.

m) Tilbagebetalingspligtig støtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere, jf. lovforslagets § 37.

n) Skyldige beløb efter indfrielse af statsgarantier efter lov om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere, jf. lovforslagets § 38.

o) Skyldige beløb efter indfrielse af statsgarantier og tilbagebetalingspligtig ydelsesstøtte efter lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovforslagets § 40.

p) Skyldige beløb efter indfrielse af statsgarantier efter lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v., jf. lovforslagets § 41.

q) Tilbagebetalingspligtige tilskud efter lov om støtte til udvikling af landdistrikterne, jf. lovforslagets § 42 og § 43.

r) Tilbagebetalingspligtige tilskud efter lov om tilskud til fremme af innovation, forskning og udvikling m.v. i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren (innovationsloven), jf. lovforslagets § 44.

s) Misligholdte statslån efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger, jf. lovforslagets § 54.

t) Statens tilgodehavender efter lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf. lovforslagets § 56.

u) Statens tilgodehavende efter indfrielse af en kaution efter lov om en garantiordning for udlån til nye aktiviteter i mindre virksomheder, jf. lovforslagets § 76.

v) Skyldige beløb efter indfrielse af statsgarantier efter lov om Garantifonden for Skibsbygning m.v., jf. lovforslagets § 78.

w) Skyldige beløb efter indfrielse af statsgarantier efter lov om statsgaranti til lån til forsøgsbyggeri, jf. lovforslagets § 79.

Det er i den forbindelse vurderingen, at der er tale om krav, der kun undtagelsesvist må forventes at give anledning til bevismæssige eller retlige tvister, og at det derfor må anses for hensigtsmæssigt at varetage prøvelsen af kravet gennem et pantefogedudlæg med adgang til at få eventuelle indsigelser prøvet i fogedretten frem for gennem anlæg af et almindeligt civilt søgsmål ved domstolene. De nævnte krav kan i øvrigt allerede som hovedregel inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter gældende regler. I relation til de krav, der med lovforslaget kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne i kildeskatteloven, gælder tilsvarende, således at de allerede som hovedregel kan inddrives ved udpantning efter gældende regler.

2.4. Digitale lønsedler
2.4.1. Gældende regler

Efter kildeskattelovens § 84, stk. 1, skal den indeholdelsespligtige skriftligt holde modtageren af A-indkomst underrettet om indeholdelserne efter regler, der fastsættes af skatteministeren. Giver den indeholdelsespligtige ikke den nævnte underretning til modtageren af A-indkomst, kan denne efter bestemmelsen i stk. 2 ved henvendelse til skattemyndigheden begære, at underretningen søges tilvejebragt ved skattemyndighedens mellemkomst. Underretningen kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil. Skatteministeren bestemmer endelig efter bestemmelsen i stk. 3, hvor lang tid de indeholdelsespligtige skal opbevare de for underretningen fornødne bilag m.v.

Ovennævnte bemyndigelser er udnyttet i bekendtgørelse nr. 852 af 15. oktober 2003 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (Kildeskattebekendtgørelsen).

Efter bekendtgørelsens § 31, stk. 3, skal den indeholdelsespligtige ved ydelse og godskrivning af A-indkomst give indkomstmodtageren skriftlig meddelelse om det ydede eller godskrevne indkomstbeløb, om den periode, indkomsten vedrører, og om størrelsen af det indeholdte skattebeløb. I meddelelsen skal angives den indeholdelsespligtiges navn, adresse samt det CVR-nr. eller SE-nr., den indeholdelsespligtige har anvendt ved indeholdelsen.

Efter bekendtgørelsens § 32 skal den indeholdelsespligtige opbevare regnskabsmateriale, redegørelser og underretninger efter bekendtgørelsens §§ 28-31 samt de dertil hørende bilag i 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår.

Efter bekendtgørelsens § 49 straffes den indeholdelsespligtige med bøde, hvis der finder overtrædelse af bekendtgørelsens §§ 31 og 32, sted og overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

Bestemmelsen i kildeskattelovens § 84 blev gennemført i forbindelse med indførelsen af kildeskatten, jf. således Folketinget 1966-67, tillæg A, 2. samling, sp. 277.

Efter bestemmelsen skal den indeholdelsespligtige som nævnt samtidig med indeholdelsen af A-skat skriftligt underrette den ansatte om den stedfundne indeholdelse. Underretningen tjener som den ansattes bevis for, at arbejdsgiveren har indeholdt A-skat, således at den ansatte dermed kan sikre sig, at vedkommende er frigjort for betaling af A-skat. Af kildeskattelovens § 68 fremgår det, at såfremt arbejdsgiveren ikke har foretaget indeholdelse af A-skat, påhviler det den ansatte straks at indbetale det manglende beløb til skattemyndighederne.

2.4.2. Lovforslagets udformning

Lovforslaget har til formål at klargøre, at det er muligt for arbejdsgivere at give underretningen til ansatte om indeholdt A-skat digitalt. Underretningen, som den indeholdelsespligtige skal give den ansatte om indeholdt A-skat, sker typisk gennem den lønseddel, som den indeholdelsespligtige giver til den ansatte i forbindelse med indeholdelsen af A-skat.

Lønsedlen indeholder også andre oplysninger, f.eks. om indeholdt arbejdsmarkedsbidrag, ATP, indbetaling til pensionsordninger, feriegodtgørelse m.v. Ses der bort fra kravene i persondatalovgivningen synes det imidlertid kun at være bestemmelsen i kildeskattelovens § 84 om skriftlig underretning til den ansatte om indeholdt A-skat, som på grund af skriftlighedskravet er til hinder for, at man i dag kan anvende digitale lønsedler. Eksempelvis indeholder arbejdsmarkedsfondslovens § 11, stk. 1, en bestemmelse om, at arbejdsgiveren skal give den ansatte »meddelelse« om arbejdsmarkedsbidragets størrelse, ligesom den udbetalende virksomhed efter § 11, stk. 6, giver den bidragspligtige »oplysning« om bidragets størrelse. Anvendelsen af begreberne »meddelelse« og »oplysning« ses ikke at være til hinder for, at meddelelsen eller oplysningen gives digitalt.

Baggrunden for lovforslaget er som nævnt regeringens ønske om i videst mulige omfang at sikre brug af digital kommunikation, herunder at skabe mulighed for overgang til digitale lønsedler for offentlige arbejdsgivere fra og med den 1. september 2005. Dette nødvendiggør en justering af kildeskattelovens § 84.

Den foreslåede justering omfatter også private indeholdelsespligtige, således at også disse kan få gavn af digitaliseringsmuligheden samt opnå administrative forenklinger og besparelser i relation til distributionen af lønsedler.

Det bemærkes, at uanset om arbejdsgiveren udsteder en skriftlig lønseddel eller en digital lønseddel, vil underretningen om indeholdt A-skat i lønsedlen skulle overholde bestemmelsen i lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger (persondataloven). Det gælder herunder kravet om god databehandlingsskik, jf. § 5, stk. 1, samt kravet om at den dataansvarlige skal træffe de nødvendige tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at personoplysninger bl.a. kommer til uvedkommendes kundskab, jf. lovens § 41, stk. 3.

I en ændring af kildeskattebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 852 af 15. oktober 2003 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v.) vil de nærmere krav til en digital underretning fra den indeholdelsespligtige til den ansatte om indeholdt A-skat blive fastsat. En række af de væsentligste krav er nærmere beskrevet i de specielle bemærkninger til forslaget.

2.4.2.1. Statslige medarbejdere

For så vidt angår de statslige institutioner distribueres lønsedler til statens ansatte i dag gennem centralt print og kuvertering, hvorefter de enkelte statslige institutioner har ansvaret for den decentrale distribution til den enkelte medarbejder.

Med den konkret kravspecificerede løsning vil det blive muligt for den statslige medarbejder at modtage sin lønseddel direkte i en elektronisk postkasse oprettet til medarbejderen på Internettet. Fordelene herved er - på linie med digital distribution af andre dokumenter - at der ikke er ét originalt dokument, og lønsedlen er digitalt tilgængelig alle steder, hvor der er netadgang. Der opnås desuden en effektivisering både centralt i forhold til produktionsomkostninger pr. lønseddel og decentralt, idet den enkelte institution fritages fra den lokale distribution.

Det er tanken, at den digitale lønseddel alene distribueres via én enkelt distributionskanal. Der sigtes mod en browserbaseret løsning, således at den ansatte får adgang til sin lønseddel via Internettet gennem anvendelse af digital signatur.

Når den ansatte er logget på, skal det være muligt for ham eller hende at se sin lønseddel via en kendt »viewer« (f.eks. PDF-reader).

Den ansatte skal kunne udskrive de modtagne lønsedler på en lokal printer og gemme dem på en lokal PC/drev med henblik på, at disse skal kunne udveksles med andre, for eksempel via den ansattes personlige e-mail m.v. For ikke at skulle overvåge den digitale postkasse, skal den ansatte efter eget valg kunne adviseres, f.eks. via e-mail, når nye lønsedler er tilgængelige.

I øvrigt stilles alle nødvendige krav til IT- løsningens sikkerhed samt krav til behandling og opbevaring af personfølsomme oplysninger, jf. kravene hertil i persondataloven.

Der forventes at være en lille restgruppe af offentlige medarbejdere, for hvem det ikke er praktisk muligt at modtage deres lønseddel digitalt. Det kan f.eks. være håndværkere og andre personalekategorier, der ikke råder over en PC som en naturlig del af deres opgavevaretagelse. Disse ansatte kan håndteres uden for IT-løsningen, idet de respektive lønkontorer har mulighed for at markere medarbejderne i lønsystemet, således at deres lønseddel, udover at blive leveret digitalt, også vil blive leveret i en papirudgave.

Det præciseres, at kravet til underretning om den skete indeholdelse under alle omstændigheder er opfyldt, når lønsedlen er gjort tilgængelig i en elektronisk postkasse oprettet til medarbejderen, og når medarbejderen via adgang stillet til rådighed på arbejdspladsen eller via ethvert andet sted, hvor der er netadgang, kan få adgang til sin lønseddel via Internettet gennem anvendelse af digital signatur. I den forbindelse er det arbejdsgiverens ansvar, at den ansatte gennem uddannelse, vejledning o. lign. har tilstrækkelig indsigt til at kunne betjene sig af den digitale anvendelsesmulighed.

Det kan endelig oplyses, at Økonomistyrelsen og Personalestyrelsen har orienteret centralorganisationerne på statsområdet (CFU) om planerne for digitale lønsedler. CFU er positiv og forventes at støtte et initiativ på området.

Økonomistyrelsen vil gennem vejledning m.v. bistå alle ministerområder med implementering af den digitale løsning, som forventes at blive taget i brug til oktober 2005. Det vil bl.a. fremgå af vejledningerne, hvordan det sikres, at også medarbejdere, der ikke i deres daglige arbejde har adgang til en PC også kan modtage deres lønseddel digitalt.

3. Provenumæssige konsekvenser
3.1. Lønindeholdelsesprocenten

Der foretages løbende lønindeholdelse for ca. 90.000 lønmodtagere m.v. Der foreligger imidlertid ikke oplysninger om, hvor mange af disse, der er begrænset af den nuværende 20 procents grænse i kildeskatteloven. Det er derfor ikke muligt at give et præcist skøn over virkningen på det inddrevne provenu. Såfremt det antages, at den foreslåede ophævelse af 20 procents grænsen giver en merindeholdelse på gennemsnitligt 200 kr. per lønmodtager pr. måned, vil den samlede årlige merindeholdelse med fuld virkning blive på 216 mio. kr. Hertil kommer en evt. afledet effekt på afdragsordninger m.v., som efter gældende regler og praksis ligeledes kan være begrænsede af 20 procents grænsen for lønindeholdelse.

3.2. Betalingsevnevurdering

Det fremgår af forslag til lov om ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne om gældssanering), at der med forslaget om at fastsætte nærmere regler for udformningen af skyldneres budget alene sigtes mod at skabe en mere ensartet praksis for skifteretternes behandling af sager om gældssanering. Det er således ikke hensigten, at præciseringen af reglerne skal medføre en ændring af den levefod, som en husstand på landsplan gennemsnitligt må antages at have i afdragsperioden, og dermed af det beløb, som skyldneren skal betale sine kreditorer i afdragsperioden.

På inddrivelsesområdet er der ikke en fast praksis for størrelsen af rådighedsbeløb og for hvilke udgifter, der må medtages på budgettet, men praksis vedr. rådighedsbeløb i gældssaneringssager har på visse områder været vejledende. Det er derfor ikke muligt at give et præcist skøn for de provenumæssige konsekvenser af forslaget, men de vurderes overordnet at være begrænsede, og der vil kunne forekomme lempelser og stramninger afhængig af den nuværende praksis hos inddrivelsesmyndighederne.

3.3. Automatiseret lønindeholdelse

De foreslåede regler vurderes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

3.4. Eftergivelse og henstand

De foreslåede ændringer af reglerne for eftergivelse og henstand vurderes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser. Det skyldes for det første, at der er i vidt omfang er tale om en lovfæstelse af gældende praksis på eftergivelsesområdet. For det andet er eftergivelse primært aktuelt for fordringer, som kun i beskedent omfang kan inddrives. Tilsvarende gælder, at henstand ydes i situationer, hvor der ikke er betalingsevne €" dvs. beløbet kan ikke aktuelt inddrives.

3.5. Digitale lønsedler

Den foreslåede adgang til at anvende digitale lønsedler vurderes ikke at have provenumæssige konsekvenser.

4. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Når der ses bort fra muligheden for at anvende digitale lønsedler, vedrører initiativerne inddrivelsesområdet, der samtidig med lovens ikrafttræden den 1. oktober 2005 samles i statslig regi. Initiativerne har derfor kun konsekvenser for staten og ikke for kommuner og amter, der på dette tidspunkt kun har opgaver med opkrævningen. Initiativerne er tæt tilknyttet lovforslag nr. L 112 om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer, og nærværende forslag bidrager således til at opfylde de administrative konsekvenser for staten, som beskrevet i lovforslag nr. L 112.

Udvidelsen af muligheden for at foretage udlæg og lønindeholdelse vedrører mindre restanceområder, og hovedformålet med at etablere disse bestemmelser er at harmonisere inddrivelsesområdet.

Forslagene om at tilpasse eftergivelsesreglerne og reglerne vedr. betalingsevnevurdering, herunder rådighedsbeløb, til reglerne på gældssaneringsområdet er ikke alene medtaget af ressourcemæssige årsager; men også for at harmonisere området og sikre en større ensartethed og gennemsigtighed i afgørelserne. Rapporten om forenkling, systemmodernisering og enhedsorganisering af den offentlige restanceinddrivelse fra marts 2004 har dog peget på, at eftergivelses- og henstandsreglerne samt reglerne for betalingsevnevurderinger med fordel kunne forenkles, og det er vurderingen at nærværende forslag i ikke uvæsentlig grad vil bidrage hertil.

Proceduren med at anvende standardsatser i forbindelse med digitale løsninger på afdrags- og lønindeholdelsesområdet anvendes allerede i dag af Den Centrale Inddrivelsesenhed under ToldSkat. Der er derfor alene tale om en præcisering af nogle allerede eksisterende muligheder. På de øvrige restanceområder vil en digital anvendelse af satserne først kunne finde anvendelse, når der tages et nyt fælles restancesystem i brug i 1. halvår 2007. Indtil da vil de standardiserede regler kun have mindre virkning i forbindelse med, at det bliver lettere at foretage en manuel betalingsevnevurdering. I rapporten om forenkling, systemmodernisering og enhedsorganisering af den offentlige restanceinddrivelse fra marts 2004 er de administrative konsekvenser på den statslige del beregnet til en besparelse på 13,0 mio. kr. ekskl. støttefunktioner. Dertil kommer tilsvarende besparelsesmuligheder for de krav, som kommunerne tidligere administrerede inddrivelsen af. For begge områder gælder, at da der er tale om allerede eksisterende muligheder, derfor medfører lovforslaget isoleret ikke nogen besparelser. I analysen fra marts 2004 er besparelsen da også medtaget allerede fra 2005, da den ikke er betinget af lovgivning.

Ifølge lovforslaget skal lønindeholdelse automatiseres, hvilket indebærer, at der skal foretages tilretning af personsystemerne, eftersom restanceinddrivelsesmyndigheden skal have elektronisk adgang til oplysninger i forskuds- og slutsystemer samt adgang til oplysninger i MIA-systemet. Der påregnes således udgifter til etablering af nødvendig kommunikation, der skal sikre restanceinddrivelsesmyndighedens adgang til de relevante oplysninger i de eksisterende personsystemer, når det nye restanceinddrivelsessystem implementeres. Udarbejdelse af et konkret skøn over udgifterne er ikke sket på nuværende tidspunkt, da de præcise ønsker til kommunikationen med de relevante systemer ikke er endelig fastsat.

Forslaget om digitale lønsedler er af Økonomistyrelsen skønnet til, at medføre en central driftsmæssig besparelse på årligt ca. 500.000 kr. samt en decentral besparelse på årligt ca. 4,5 mio. kr. i form af besparelser på porto, lokal distribution og håndtering af bortkomne lønsedler.

I det omfang amter og kommuner vælger at overgå til digitale lønsedler, vil der tilsvarende kunne opnås besparelser i den kommunale sektor. Det er ikke muligt at skønne over de administrative konsekvenser, som det vil have for denne sektor.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Den foreslåede adgang til lønindeholdelse for en række nye krav vurderes at medføre en mindre administrativ byrde for virksomhederne. Forslaget om digitale lønsedler vurderes at medføre administrative lettelser.

Lovforslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vurderer, at forslaget indeholder administrative lettelser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at de bliver forelagt et virksomhedspanel. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vurderer samtidig, at forslaget indeholder administrative byrder for erhvervslivet men ikke i et omfang, der berettiger, at de bliver forelagt et virksomhedspanel. Det er derfor hensigten, at forslaget parallelt med fremsættelsen forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler med henblik på opgørelse af forslagets administrative lettelser. Når opgørelsen foreligger, vil den blive oversendt til Folketingets Skatteudvalg.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forenklingerne og harmoniseringerne af reglerne for rådighedsbeløb og betalingsevne vil først og fremmest bidrage til en reduktion af de administrative byrder for borgerne, idet reglerne bliver langt mere gennemsigtige. Herudover vil de bidrage til øget ensartethed og gennemsigtighed i afgørelserne til gavn for borgernes retssikkerhed. Det er et selvstændigt formål, at borgere med samme forhold behandles ens og forslaget vil bidrage hertil.

Forslaget om digitale lønsedler vil i det omfang arbejdsgiverne går over til anvendelse af digitale lønsedler, give de ansatte mulighed for elektronisk samling, videresendelse m.v. af lønsedler, hvilket må anses for en klar fordel og serviceforbedring for de ansatte. Medarbejdere, hvem arbejdsgiverne ikke har kunne skabe pc-adgang for, vil fortsat modtage underretning om indeholdt A-skat skriftligt.

7. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser, udover at forslaget om digitale lønsedler muliggør et sparet papirforbrug ikke kun i forhold til distribuerede lønsedler, men også i forhold til kopilønsedler, som ca. halvdelen af de statslige institutioner modtager til brug for lønsagsbehandlingen.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Høring

Udover ministerierne har lovforslaget været sendt i høring i Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, CFU - Centralorganisationernes Fællesudvalg, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Landbrug, Danske Sælgere, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Skatteborgerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen I Danmark, Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, Finansrådet, FA - Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen af Danske Politimestre (Politimesterforeningen), Foreningen af Pantefogeder i Danmark, FRR €" Foreningen af Registrerede Revisorer, FSR €" Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, FDR - Foreningen Danske Revisorer, Frederiksberg Kommune, FTF, HK/Kommunals Inkassoudvalg, HTS €" Handel, Transport og Serviceerhvervene, HUR €" Hovedstadens UdviklingsRåd, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Københavns Kommune, Landbrugsrådet, Landskatteretten, Realkreditrådet, Rigspolitichefen, SALA €" Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen og Told- og Skattestyrelsen.

En oversigt over modtagne høringssvar og Skatteministeriets kommentarer hertil er medtaget som bilag 1 og 2 til lovforslaget.

Vurdering af lovforslagets konsekvenser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Beskæftigelsesministeriet

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive tilbagebetalingskrav efter kapitel 12, som inddrives i medfør af § 95, stk. 2, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige afdrag på lån ydet efter de hidtidige regler i lov om social bistand, som inddrives i medfør af § 116, stk. 1, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav på bl.a. dagpengegodtgørelse, ubetalte arbejdsgiverbidrag, uberettiget modtagne dagpenge eller andre ydelser fra kassen, samt forudbetalte feriedagpenge, som inddrives i medfør af §§ 84, stk. 9, 85 b, stk. 1, 86, stk. 11, og 86 a, stk. 3, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive ubetalt forsikringspræmie efter § 51, stk. 1, som inddrives i medfør af § 51, stk. 2, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive refusionskrav efter § 52, stk. 2, og renter heraf efter § 60 efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 4

Det foreslås, at krav på tilbagebetaling af fleksydelse efter § 27 med tillæg af omkostninger, som inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden i medfør af § 28, stk. 2, kan inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i løn efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Det foreslås endvidere, at kravene kan eftergives efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 5

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive ubetalte arbejdsgiverbidrag med tillæg af renter og omkostninger, som inddrives i medfør af § 12 a efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 6

Til nr. 1

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige forsikringsbidrag efter § 27 og § 29, stk. 1, samt påløbne renter, som inddrives i medfør af § 29, stk. 2, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til nr. 2

Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 31, stk. 2, er begrænset til lønindeholdelse og det foreslås derfor, at inddrivelsen kan ske ved såvel udpantning som lønindeholdelse.

Til nr. 3

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldigt dagpengeforskud efter § 31, stk. 1, som inddrives i medfør af § 31, stk. 2, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til nr. 4

Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 32, stk. 2, er begrænset til lønindeholdelse og det foreslås derfor, at inddrivelsen kan ske ved såvel udpantning som lønindeholdelse.

Til nr. 5

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldigt dagpengeforskud efter § 31, stk. 1, som inddrives i medfør af § 32, stk. 2, efter reglerne i opkrævningsloven.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Til § 7

Til nr. 1

Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 71 a, stk. 1, er begrænset til lønindeholdelse og det foreslås derfor, at inddrivelsen kan ske ved såvel udpantning som lønindeholdelse.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive statskassens tilgodehavende, hidrørende fra en efter § 71, stk. 1, ydet statsgaranti samt misligholdte lån af apotekerfonden i henhold til lov om apotekerfonden med tillæg af renter og omkostninger, som inddrives i medfør af § 71 a, stk. 1, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 8

Til nr. 1

Efter den nugældende bestemmelse i § 58, stk. 4, kan bøder inddrives ved udpantning og det foreslås, at der også kan ske inddrivelse ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for personlige skatter i kildeskatteloven.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive bøder, som inddrives i medfør af stk. 4, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 9

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive gebyrer efter § 2, og renter efter § 3, som inddrives i medfør af § 4, stk. 1, efter reglerne i opkrævningsloven.

Justitsministeriet

Til § 10

Til nr. 1

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive parkeringsafgift, som inddrives i medfør af § 122 b, stk. 1, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 11

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive bøder efter § 147 c, stk. 1, som inddrives i medfør af § 147 g, stk. 1, efter reglerne i opkrævningsloven.

Kulturministeriet

Til § 12

Til nr. 1

Efter den nugældende bestemmelse i § 33, stk. 1, kan gebyrer, som pålægges ved overskridelse af lånetiden med tillæg af omkostninger, inddrives ved lønindeholdelse efter reglerne for personlige skatter i kildeskatteloven og ved modregning i overskydende skat m.v. Det foreslås derfor, at gebyrerne også kan inddrives ved udpantning.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive ubetalte gebyrer efter §§ 21 og 28, stk. 1, med tillæg af omkostninger, som inddrives i medfør af § 33, stk. 1, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 13

Til nr. 1

Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 33 b er begrænset til lønindeholdelse, og det foreslås derfor, at inddrivelsen kan ske ved såvel udpantning som lønindeholdelse.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive misligholdte statslån, som inddrives i medfør af § 33 b, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til nr. 3

Efter den nugældende bestemmelse i § 34 a er der udpantningsret for udgifter, det offentlige har krav på at få dækket efter § 33, stk. 3-5, og det foreslås, at der også kan ske inddrivelse ved lønindeholdelse efter reglerne for personlige skatter i kildeskatteloven.

Til nr. 4

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav, som inddrives i medfør af § 34 a, stk. 1, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 14

Til nr. 1

Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 71, stk. 1, er begrænset til lønindeholdelse, og det foreslås derfor, at inddrivelsen kan ske ved såvel udpantning som lønindeholdelse.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive ubetalte afgifter, rykkergebyrer og renter efter § 69 og kontrolafgift efter 70, stk. 2, som inddrives i medfør af § 71, stk. 1, efter reglerne i opkrævningsloven.

Miljøministeriet

Til § 15

Efter de nugældende bestemmelser er der udpantningsret for gebyrer efter § 54, udlagte beløb efter § 55 og beløb (udgifter til berigtigelse ) efter § 63 og det foreslås, at der også kan ske inddrivelse ved lønindeholdelse efter reglerne for personlige skatter i kildeskatteloven. Det foreslås endvidere, at beløb under inddrivelse kan eftergives efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 16

Til nr. 1 og 2

Efter de nugældende bestemmelser er der udpantningsret for udlagte beløb efter § 40, stk. 1, og udgifter til foranstaltninger som nævnt i § 54, stk. 1, nr. 2, og det foreslås, at der også kan ske inddrivelse ved lønindeholdelse efter reglerne for personlige skatter i kildeskatteloven.

Til nr. 3

Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 58, stk. 1, er begrænset til lønindeholdelse og det foreslås derfor, at inddrivelsen kan ske ved såvel udpantning som lønindeholdelse.

Til § 17

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive misligholdte statslån som inddrives i medfør af § 4, stk. 3, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 18

Til nr. 1

Efter den nugældende bestemmelse i § 64, stk. 1, er der udpantningsret for gebyrer og afgifter i henhold til § 12, stk. 6, § 25, stk. 4, § 32 b, § 36, § 40, stk. 2, og § 43, stk. 4, samt afholdte undersøgelsesudgifter i henhold til § 40, stk. 2. Det foreslås, at der også kan ske inddrivelse ved lønindeholdelse efter reglerne for personlige skatter i kildeskatteloven.

Det foreslås endvidere, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb, som inddrives i medfør af § 64, stk. 1, efter bestemmelsen efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 19

Til nr. 1

Efter den nugældende bestemmelse i § 57, stk. 1, er der udpantningsret for gebyrer efter lovens § 53 og for udgifter, som miljø- og energiministeren har krav på at få dækket efter lovens § 48, stk. 2 og 3, men ikke for morarenter, der kan opkræves ved ikke rettidig betaling. Det foreslås derfor, at også morarenter kan inddrives ved udpantning.

Til nr. 2

Det foreslås, at der også kan ske inddrivelse af de i § 57 nævnte gebyrer, udgifter og renter ved lønindeholdelse efter reglerne for personlige skatter i kildeskatteloven, og at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav, som inddrives i medfør af bestemmelsen, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 20

Til nr. 1

Efter den nugældende bestemmelse i § 45, stk. 1, er der udpantningsret for gebyrer efter § 40 og for udgifter til selvhjælpshandlinger efter § 33, stk. 3, som tilsynsmyndighederne har krav på at få dækket. Det foreslås, at der også kan ske inddrivelse ved lønindeholdelse efter reglerne for personlige skatter i kildeskatteloven, og at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav, som inddrives i medfør af bestemmelsen, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 21

Efter den nugældende bestemmelse i lovens § 54 er der udpantningsret for bidrag efter § 53, stk. 1-3, til offentlige almene vandforsyningsanlæg og forskudsvis afholdte udgifter vedrørende en ejendoms vandindlæg. Det foreslås, at der også kan ske inddrivelse ved lønindeholdelse efter reglerne for personlige skatter i kildeskatteloven.

Til § 22

Efter den nugældende bestemmelse i lovens § 2, stk. 2, er der udpantningsret for tilbagebetalingspligtige beløb samt renter heraf, jf. stk. 1.

Det foreslås, at der også kan ske inddrivelse ved lønindeholdelse efter reglerne for personlige skatter i kildeskatteloven, og at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav, som inddrives efter bestemmelsen, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 23

Efter den nugældende bestemmelse i lovens § 10, stk. 1, er der udpantningsret for bidrag der skal betales efter loven.

Det foreslås, at der også kan ske inddrivelse ved lønindeholdelse efter reglerne for personlige skatter i kildeskatteloven.

Til § 24

Efter de nugældende bestemmelser i lovens §§ 35 a, stk. 7, 48, stk. 5, 53, stk. 4, 55 a, stk. 2, 70, stk. 3, 88 og 89 a, stk. 2, er der udpantningsret for en række krav efter loven.

Det foreslås, at der for disse krav også kan ske inddrivelse ved lønindeholdelse efter reglerne for personlige skatter i kildeskatteloven, og at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav, som inddrives i medfør af bestemmelserne, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 25

Til nr. 1

Efter den nugældende bestemmelse i § 92, stk. 1, er der udpantningsret for gebyrer efter § 72 og for udgifter, som myndighederne har krav på at få dækket efter § 53, stk. 3, § 66, stk. 1, § 74, stk. 2-4, § 75, stk. 2 og 3, samt § 91, men ikke for morarenter, der kan opkræves ved ikke rettidig betaling efter § 92, stk. 2. Det foreslås derfor, at også morarenter kan inddrives ved udpantning.

Til nr. 2

Det foreslås, at de nævnte gebyrer og udgifter også kan inddrives ved lønindeholdelse efter reglerne for personlige skatter i kildeskatteloven, og at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav, som inddrives efter bestemmelsen, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 26

Til nr. 1

Det foreslås, at gebyrer, som kan fastsættes i medfør af § 19, kan inddrives ved udpantning.

Til nr. 2

Det foreslås, at gebyrer efter § 19 og udgifter, som myndigheden har krav på at få dækket efter §§ 22 og 23, også kan inddrives ved lønindeholdelse efter reglerne for personlige skatter i kildeskatteloven, og at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb, som inddrives i medfør af bestemmelsen, efter reglerne i opkrævningsloven.

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

Til § 27

Til nr. 1, 2 og 3

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget i § 28 om at afsoning afskaffes som inddrivelsesmiddel i sager om underholdsbidrag.

Til nr. 4

I konsekvens af forslaget i § 28, nr. 3, om en generel bestemmelse i lov om inddrivelse af underholdsbidrag om eftergivelse af bidragsgæld, der tilkommer det offentlige, foreslås, at den særlige bestemmelse i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag om eftergivelse af forskudsvise udlagte bidrag ophæves.

Efter denne bestemmelse skal der ske eftergivelse, når der ikke i det sidste år forskudsvist er udbetalt bidrag, og når den bidragsskyldige har været indsat i institutioner under Kriminalforsorgen. Det er en betingelse for eftergivelse, at den bidragsskyldige ikke vil kunne betale uden at komme til at mangle, hvad der må anses for nødvendigt til eget eller familiens underhold.

I disse situationer foreslås spørgsmål om eftergivelse fremover behandlet efter reglerne i opkrævningsloven.

Til nr. 5

Efter den nugældende bestemmelse i § 24, stk. 3, er der udpantningsret for tilbagebetalingskrav, og det foreslås, at der også kan ske inddrivelse ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne i kildeskatteloven. Det foreslås endvidere, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive tilbagebetalingskrav efter stk. 2 efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 28

Til nr. 1

Det foreslås, at indeholdelse i løn m.v. skal ske efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, således at reglerne harmoniseres, og kildeskattelovens regler om lønindeholdelse dermed bliver de eneste.

Til nr. 2 og 4-6

Efter inddrivelsesloven inddrives bidragsgæld som udgangspunkt gennem udpantning eller lønindeholdelse. Lovens §§ 10 og 15 giver herudover mulighed for at bestemme, at skyldneren skal hensættes til afsoning af bidraget, hvis det skønnes, at bidragsgælden ikke vil kunne inddrives ved anvendelse af udpantning eller lønindeholdelse. Afsoning kan dog ikke anvendes, hvis den bidragspligtige er ude af stand til at afdrage på gælden.

Afgørelse om afsoning træffes af politimesteren.

Afsoning medfører ikke, at bidraget bortfalder.

Som led i harmoniseringen af inddrivelsen foreslås det, at afsoning afskaffes som inddrivelsesmiddel i sager om underholdsbidrag.

Til nr. 3

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden efter reglerne i opkrævningsloven kan eftergive bidragskrav, der tilkommer det offentlige, og som inddrives efter loven. Også private bidragskrav inddrives efter loven, men det er alene krav, som tilkommer det offentlige, der er omfattet af bestemmelsen.

Til § 29

Til nr. 1

Efter den nugældende bestemmelse i § 17, stk. 4, har Forbrugerstyrelsen udpantningsret for beløb nævnt i stk. 1-3. Det foreslås, at inddrivelse kan ske ved såvel udpantning som ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1-3 efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 30

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive de i §§ 24, stk. 4, 53, stk. 2 og 3, 54, 55, stk. 1, 56, stk. 5, 57 og 71 nævnte beløb, som inddrives i medfør af § 55, stk. 3, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 31

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive de i § 37, stk. 1, nævnte betalingsforpligtelser med tillæg af renter og gebyrer og de i § 39 nævnte bøder, som inddrives i medfør af § 37, stk. 3, efter reglerne i opkrævningsloven.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

Til § 32

Det foreslås, at eftergivelsesreglerne i opkrævningsloven også finder anvendelse på tilbagebetalingskrav for hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, og som inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden i medfør af § 9, stk. 19.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Til § 33

Til nr. 1

Efter § 21, stk. 1, er der er udpantningsret for beløb, som betales i henhold til de i § 1 nævnte forordninger, for de i § 5 nævnte gebyrer, for de i § 6 omhandlede afgifter, for de i § 20 nævnte rentebeløb samt for de efter § 29 vedtagne bøder. Det foreslås, at disse krav også kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav, som inddrives i medfør af §§ 21 og 31 a, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 34

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive misligholdte statslån, som inddrives i medfør af § 68 a, stk. 1, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 35

Til nr. 1

Efter den nugældende bestemmelse i § 6 a, stk. 1, kan skyldige beløb med tillæg af renter og omkostninger inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Det foreslås, at skyldige beløb med tillæg af renter og omkostninger også kan inddrives ved udpantning.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav, som inddrives efter § 6 a, stk. 1, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 36

Til nr. 1

Efter den nugældende bestemmelse i § 12, stk. 1, kan statskassens tilgodehavende efter loven med tillæg af renter og omkostninger inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Det foreslås, at der også kan ske inddrivelse ved udpantning.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav, som inddrives i medfør af § 12 stk. 1, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 37

Til nr. 1

Efter den nugældende bestemmelse i § 19, stk. 1, kan statskassens tilgodehavende efter loven med tillæg af renter og omkostninger inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Det foreslås, at der også kan ske inddrivelse ved udpantning.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav, som inddrives i medfør af § 19, stk. 1, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 38

Til nr. 1

Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 14, stk. 1, er begrænset til lønindeholdelse, og det foreslås derfor, at inddrivelsen kan ske ved såvel udpantning som lønindeholdelse.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav, som inddrives i medfør af § 14, stk. 1, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 39

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive statskassens tilgodehavende efter indfrielse af en i henhold til § 6, stk.1, ydet statsgaranti og statskassens tilgodehavende efter § 16, stk. 2, med tillæg af renter og omkostninger, som inddrives i medfør af § 17, stk. 1, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 40

Til nr. 1

Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 22, stk. 1, er begrænset til lønindeholdelse, og det foreslås derfor, at inddrivelsen kan ske ved såvel udpantning som lønindeholdelse.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive statskassens tilgodehavende med tillæg af renter og omkostninger, som inddrives i medfør af § 22, stk. 1, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 41

Til nr. 1

Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 20 a, stk. 1, er begrænset til lønindeholdelse, og det foreslås derfor, at inddrivelsen kan ske ved såvel udpantning som lønindeholdelse.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive statskassens tilgodehavende med tillæg af renter og omkostninger, som inddrives i medfør af § 20 a, stk. 1, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 42

Til nr. 1

Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 23, stk. 1, er begrænset til lønindeholdelse, og det foreslås derfor, at inddrivelsen kan ske ved såvel udpantning som lønindeholdelse.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive statskassens tilgodehavende med tillæg af renter og omkostninger, som inddrives i medfør af § 23, stk. 1, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til nr. 3

Der er tale dels om konsekvensændringer som følge af forslaget om, at inddrivelsesopgaven som led i kommunalreformen samles i skatteministeriet, Lovforslag nr. L 112, hvorefter inddrivelsen skal varetages af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Herudover er inddrivelsen for en række lån og ydelser, der hviler på nu ophævede bestemmelser, begrænset til lønindeholdelse, og det foreslås derfor, at inddrivelsen kan ske ved såvel udpantning som lønindeholdelse. Det foreslås endvidere, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive disse lån og ydelser efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 43

Til nr. 1

Der er tale dels om konsekvensændringer som følge af forslaget om, at inddrivelsesopgaven som led i kommunalreformen samles i skatteministeriet, Lovforslag nr. L 112, hvorefter inddrivelsen skal varetages af restanceinddrivelsesmyndigheden.

For en række lån, der hviler på nu ophævede bestemmelser, er inddrivelse efter de nuværende bestemmelser begrænset til lønindeholdelse, og det foreslås derfor, at inddrivelsen kan ske ved såvel udpantning som lønindeholdelse. Det foreslås endvidere, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive disse lån efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 44

Til nr. 1

Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 18, stk. 1, er begrænset til lønindeholdelse, og det foreslås derfor, at inddrivelsen kan ske ved såvel udpantning som lønindeholdelse.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive statskassens tilgodehavende med tillæg af renter og omkostninger, som inddrives i medfør af § 18, stk. 1, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 45

Efter den nugældende bestemmelse i § 6, stk. 2, kan der ske inddrivelse ved udpantning, og det foreslås i stk. 3, at der også kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Det foreslås endvidere i stk. 4, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav som inddrives efter bestemmelsen efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 46

Efter de nugældende bestemmelser, kan skyldige udgifter i henhold til § 44, stk. 2, og vederlag og øvrige udgifter i henhold til § 44, stk. 3, inddrives ved udpantning, og det foreslås i stk. 4, at der også kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Til § 47

Til nr. 1

Efter den nugældende bestemmelse kan skyldige beløb iht. § 116, stk. 1, inddrives ved udpantning, og det foreslås, at der også kan ske inddrivelse ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb, som inddrives i medfør af § 116, stk. 1, efter reglerne i opkrævningsloven.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Til § 48

Det foreslås, at inddrivelsesmyndigheden kan eftergive misligholdte tilgodehavender med tillæg af renter og omkostninger, som inddrives i medfør af § 12, stk. 1, efter reglerne i opkrævningsloven.

Skatteministeriet

Til § 49

Til nr. 1

Det foreslås, at gebyrer, som det er tilfældet med ubetalte bidragskrav og rentebeløb, kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af samlingen af det offentliges restanceinddrivelse. I forbindelse med inddrivelse af ikke rettidigt betalte bidragsbeløb og øvrige krav, der udspringer af arbejdsmarkedsfondsloven, og som kommunerne i dag varetager inddrivelsen af på statens vegne, har kommunerne muligheden for at pålægge erindringsskrivelser, tilsigelser til udlægsforretninger og begæringer om indeholdelse i løn m.v. et gebyr på op til 250 kr. i medfør af lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves eller inddrives af amtskommuner og kommuner, jf. lov nr. 939 af 27. december 1991. Gebyrerne kan inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v.

Forslaget skal sikre, at restanceinddrivelsesmyndigheden fremover får samme mulighed i dens inddrivelsesarbejde, og det foreslås derfor, at skatteministeren kan bestemme, at der for erindringsskrivelser, tilsigelser til udlægsforretninger og afgørelser om indeholdelse i løn m.v., som udstedes af restanceinddrivelsesmyndigheden vedrørende bidragskrav efter § 15, stk. 1, skal betales gebyr til restanceinddrivelsesmyndigheden. Gebyret kan maksimalt udgøre 250 kr. i lighed med gældende regler og omfatter kun krav, som tidligere har været omfattet af lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves eller inddrives af amtskommuner og kommuner.

Det følger af arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 4 og 5, at gebyrerne kan inddrives ved lønindeholdelse og udlæg.

Til nr. 3

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige lønmodtagerbidrag i henhold til § 23, stk. 3, samt ubetalte arbejdsgiver- og lønmodtagerbidrag efter de indtil 1. januar 1988 gældende regler, med tillæg af påløbne renter og omkostninger, som inddrives i medfør af § 23, stk. 5, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 50

Til nr. 1

Efter den nugældende bestemmelse er der udpantningsret for tilbagebetalingskrav efter stk. 1, og det foreslås, at disse krav også kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive tilbagebetalingskrav efter stk. 1 efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 51

Til nr. 1 og 2

Det foreslås, at reglerne i opkrævningslovens § 15 ændres i overensstemmelse med de ændringer til konkurslovens regler om gældssanering, der er fremsat af justitsministeren, jf. forslag til lov om ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne om gældssanering) €" lovforslag nr. L 10 fremsat den 23. februar 2005.

Herudover er reglerne om eftergivelse omskrevet til flere paragraffer med henblik på at tillempe strukturen af reglerne til de tilsvarende regler i konkursloven vedr. gældssanering.

Nyaffattelsen af § 15, stk. 1, 1. pkt., bringer den gældende § 15, stk. 1, i opkrævningsloven i overensstemmelse med nyaffattelsen af konkurslovens § 197, stk. 1, jf. lovforslag nr. L 10 og bemærkningerne hertil. § 15, stk. 1, 2. pkt., svarer til den gældende § 15, stk. 2, i opkrævningsloven.

Med nyaffattelsen af § 15, stk. 2, bringes den gældende § 15, stk. 3, i overensstemmelse med konkurslovens § 197, stk. 2, jf. lovforslag L 10 og bemærkningerne hertil.

Det foreslåede § 15, stk. 3, svarer til det gældende § 15, stk. 3, 1. led.

Det foreslåede § 15, stk. 4, svarer til konkurslovens § 197, stk. 4, jf. lovforslag nr. L 10 og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede § 15, stk. 5, svarer til det gældende § 15, stk. 4

Det foreslåede § 15, stk. 6, svarer til det gældende § 15, stk. 8. Det foreslåede stk. 6 er dog ændret i overensstemmelse med, at den gældende bestemmelse i § 15, stk. 7, hvorefter en skyldner, der ikke kan godtgøre, at vedkommende ikke er i stand til, og inden for de nærmeste år ikke har udsigt til, at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, i stedet for eftergivelse kan meddeles henstand med betaling af gælden, ikke videreføres.

Henstand vil i stedet fremover skulle tillades efter bestemmelsen i lovforslag nr. L 112, § 3, stk. 2. Med forslaget løsrives betingelserne for opnåelse af henstand således fra betingelserne for eftergivelse, og der indføres en administrativt enklere adgang til at tillade henstand.

Således vil det være muligt at meddele henstand i en kort periode, uden at der forud herfor er gennemført en manuel og ressourcekrævende betalingsevnevurdering, som det er tilfældet efter gældende regler. For eksempel vil henstand kunne opnås, hvis skyldneren afvikler anden gæld til det offentlige og derfor midlertidigt ikke har nogen betalingsevne.

Ændringen berører ikke den henstand som ydes i en delvis eftergivelsessituation jf. lovforslagets § 15 a, stk. 1, (den nuværende § 15, stk. 5).

Den foreslåede § 15 a, stk. 1, svarer til det gældende § 15, stk. 5. Ifølge bestemmelsen kan eftergivelse gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld. I forbindelse med nedsættelse kan der træffes bestemmelse om henstand med og afdragsvis betaling af den ikke eftergivne del af gælden. I henstands- og afdragsperioden sker der ingen forrentning af gælden.

De foreslåede § 15 a, stk. 2 og 3, svarer til konkurslovens § 216, stk. 6 og 7, jf. lovforslag L 10 og bemærkningerne hertil.

Det er hensigten, at skatteministeren på baggrund af bemyndigelsen i § 15 a, stk. 2, vil udstede en bekendtgørelse med udgangspunkt i de tilsvarende regler vedrørende gældssanering, der forventes udstedt af justitsministeren, jf. bemærkningerne til forslag til lov om ændring af konkursloven og konkursskatteloven (L 10).

Forslaget til § 15 b er en videreførelse af den nugældende § 15, stk. 6. Ifølge bestemmelsen kan eftergivelse bortfalde, hvis det oplyses, at skyldneren i forbindelse med eftergivelsessagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold, eller hvis skyldneren groft tilsidesætter sine pligter i forbindelse med afvikling af den ikke eftergivne del af gælden.

Der indsættes ikke nogen bestemmelse svarende til konkurslovens § 199, stk. 2, om, at pantsikret gæld ikke eftergives, i det omfang pantet strækker til. Det er gældende administrativ praksis, at gældssaneringspraksis på dette område følges, og det er hensigten, at denne praksis videreføres og tilpasses den nye regel i konkurslovens § 199 a, jf. lovforslag L 10, hvorefter det pantsikrede defineres som ejendommens handelsværdi med tillæg af 10 pct.

Til § 52

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af samlingen af det offentliges restanceinddrivelse. I forbindelse med inddrivelse af restskatter, B-skatter og øvrige krav, der udspringer af kildeskatteloven, og som kommunerne i dag varetager inddrivelsen af på statens vegne, har kommunerne muligheden for at pålægge erindringsskrivelser, tilsigelser til udlægsforretninger og begæringer om indeholdelse i løn m.v. et gebyr på op til 250 kr. i medfør af lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves eller inddrives af amtskommuner og kommuner, jf. lov nr. 939 af 27. december 1991. Gebyrerne kan inddrives ved udpantning og indeholdelse i løn m.v.

Forslaget skal sikre, at restanceinddrivelsesmyndigheden fremover får samme mulighed i dens inddrivelsesarbejde, og det foreslås derfor, at skatteministeren kan bestemme, at der for erindringsskrivelser, tilsigelser til udlægsforretninger og afgørelser om indeholdelse i løn m.v., som udstedes af restanceinddrivelsesmyndigheden vedrørende B-skatter og restskatter efter kildeskatteloven, skal betales gebyr til restanceinddrivelsesmyndigheden. Gebyret kan maksimalt udgøre 250 kr. i lighed med gældende regler og omfatter kun krav, som tidligere har været omfattet af lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves eller inddrives af amtskommuner og kommuner.

Det følger af kildeskattelovens §§ 72 og 73, at gebyrerne kan inddrives ved udlæg og lønindeholdelse efter kildeskattelovens regler herom.

Til nr. 2

Bestemmelsen om lønindeholdelse i ventepenge, pensioner og lignende understøttelser har hidtil stået i lovens § 73, stk. 4, og efter denne bestemmelse har lønindeholdelse kun kunnet finde sted, for så vidt ikke særlige hensyn efter skattemyndighedernes skøn taler imod det. Det foreslås, at der i disse indkomsttyper kan indeholdes på lige fod med anden indkomst.

Til nr. 3

Forslagets 1. pkt. viderefører den gældende bestemmelses 1. pkt. uændret. I den gældende bestemmelse er lønindeholdelsesprocenten begrænset til henholdsvis 15 og 20. Ved indeholdelse med mere end 15 pct. skal skattemyndighederne i hvert enkelt tilfælde have sikre oplysninger om, at der overlades skatteyderen de nødvendige midler. Disse procentgrænser foreslås ophævet, således at det som udgangspunkt alene er betalingsevnevurderingen, der fastsætter den øvre grænse for hvilken procent, der kan lønindeholdes med, svarende til reglerne for inddrivelse af underholdsbidrag.

De regler, som skatteministeren efter forslaget bemyndiges til at fastsætte om betalingsevnevurdering og rådighedsbeløb, vil blive udformet med udgangspunkt i de tilsvarende regler, som fastsættes i medfør af konkursloven, jf. lovforslag nr. L 10 fremsat den 23. februar 2005. Det sikres herved, at praksis for anlæggelse af disse vurderinger bliver ensartet i modsætning til nu, hvor inddrivelsesmyndighedernes praksis er svingende.

Det forudsættes således, at der fastsættes nærmere regler for fastlæggelsen af skyldnerens budget, herunder om behandlingen af indtægter og udgifter og om rådighedsbeløb.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2.

Til nr. 4

Det foreslås, at indeholdelsesprocenten kan gradueres med nettoindkomstens størrelse, og at skatteministeren, eller den han bemyndiger dertil, kan fastsætte nærmere regler for sammenhængen mellem nettoindkomsten og indeholdelsesprocenten. Herved kan der fastsættes nærmere retningslinier for de automatiserede forslag til lønindeholdelser, som udarbejdes på baggrund af de foreliggende oplysninger om indkomster m.v. således som de er udviklet i den statslige centrale inddrivelse, der i dag varetages af Inddrivelsesenheden i ToldSkat, og som bygger på en strategi, hvor inddrivelsen i høj grad foregår på baggrund af automatiserede procedurer.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2.3.

Til nr. 5

Det foreslås, at beløbsgrænser, der fastsættes i relation til § 73, stk. 3 og 4, herunder rådighedsbeløb, reguleres med 2 pct. tillagt og fratrukket den såkaldte tilpasningsprocent, jf. lov nr. 373 af 28. maj 2003.

Forslaget er i overensstemmelse med ændringerne af konkursloven, jf. lovforslag nr. L 10 fremsat den 23. februar 2005.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at reglerne om henstand og opkrævning opsplittes, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2.

Til nr. 7

Det foreslås, at der ikke fremover skal indhentes udtalelse fra kommunalbestyrelsen i forbindelse med beslutning om eftergivelse af personers indkomstskat til staten, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat, kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat samt kirkelige afgifter, da inddrivelsen er samlet hos restanceinddrivelsesmyndigheden, som derfor har et samlet overblik over skyldnernes gæld til det offentlige.

Til nr. 8

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, er arbejdsgiverens underretning af den ansatte om indeholdt A-skat vigtig af hensyn til muligheden for, at den ansatte kan sikre sig bevis for, at arbejdsgiveren har indeholdt A-skat. Denne bevissikring har man hidtil kun tænkt mulig gennem et krav om, at den indeholdelsespligtiges underretning til den ansatte skulle ske skriftligt (på papir), jf. skriftlighedskravet i kildeskattelovens § 84.

Imidlertid vurderes det, at den ansatte også kan opnå sikkerhed og bevis for, at arbejdsgiveren har indeholdt A-skat gennem en digital underretning, når visse krav til underretningen er opfyldt.

For det første må den indeholdelsespligtige have givet den ansatte meddelelse om, at den ansatte med virkning fra et givet tidspunkt fremover vil modtage underretning om indeholdt A-skat i en digital lønseddel, så snart der er foretaget indeholdelse. Den indeholdelsespligtige har i den forbindelse ansvaret for, at den ansatte gennem uddannelse, vejledning o. lign. har tilstrækkelig indsigt til at kunne betjene sig af den digitale anvendelsesmulighed.

For det andet skal underretningen gives i overensstemmelse med denne meddelelse til f.eks. en central elektronisk postkasse eller et andet sted, hvor den ansatte har mulighed for at gøre sig bekendt med lønsedlen.

For det tredje må den ansatte have mulighed for at videresende lønsedlen til egen digital opbevaring eller udskrive den.

Endelig forudsættes det almindelige krav til opbevaring af oplysninger om indeholdt A-skat i 5 år at være opfyldt.

Herudover skal de almindelige krav i persondataloven til sikkerheden vedr. digital kommunikation være opfyldt.

I forbindelse med lovforslagets gennemførelse vil kildeskattebekendtgørelsen blive ændret, således at der heri bliver fastsat, hvilke krav den indeholdelsespligtige skal opfylde for at kunne give underretningen om indeholdt A-skat digitalt.

Til § 53

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan henvise skyldnere til at få eftergivelse efter reglerne i opkrævningsloven, hvis skyldneren har betydelig anden offentlig gæld, således at der laves en samlet eftergivelse af hele den offentlige gæld.

Socialministeriet

Til § 54

Til nr. 1

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav, som staten har overtaget efter stk. 3 med tillæg af renter og gebyrer for ikke rettidigt betalt leje, som inddrives i medfør af § 48, stk. 4, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til nr. 2

Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 176, stk. 1, er begrænset til lønindeholdelse, og det foreslås derfor, at inddrivelsen kan ske ved såvel udpantning som lønindeholdelse.

Til nr. 3

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive misligholdte statslån med tillæg af renter og omkostninger, som inddrives i medfør af § 176, stk. 1, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 55

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav på betaling af leje (boligafgift) eller andre forfaldne ydelser efter lejeaftalen i henhold til § 8, stk. 1, som staten har overtaget efter stk. 3, og som inddrives i medfør af stk. 4 efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 56

Til nr. 1

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive ekstraordinære bidrag efter § 55, stk. 3, samt renter heraf efter stk. 4, som inddrives i medfør af stk. 5 efter reglerne i opkrævningsloven.

Til nr. 2

Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 103, stk. 1, er begrænset til lønindeholdelse, og det foreslås derfor, at inddrivelsen kan ske ved såvel udpantning som lønindeholdelse.

Til nr. 3

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive statskassens tilgodehavender samt regreskrav med tillæg af renter og omkostninger som inddrives i medfør af § 103, stk. 1, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 57

Til nr. 1

Efter den nugældende bestemmelse i § 46, stk. 2, skal kommunen vedrørende tilbagebetalingskrav efter § 42 og § 43, stk. 1, fastsætte en tilbagebetalingsordning under hensyn til, hvad pensionisten kan betale uden at komme til at mangle det nødvendige til eget eller familiens underhold. Bestemmelsen indebærer, at der i den enkelte sag skal foretages en betalingsevnevurdering.

Det foreslås i nyaffattelsen af § 46, stk. 2, at kommunen skal forestå opkrævningen af tilbagebetalingskravet efter regler fastsat af socialministeren. Det foreslås endvidere, at socialministeren kan bestemme, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser.

Forslaget til § 46, stk. 3, er en videreførelse af den nugældende bestemmelse, hvorefter tilbagebetalingskravene er tillagt udpantningsret.

Forslaget er i overensstemmelse med de øvrige ændringer af opkrævningen på det sociale område, som foreslået i lovforslag nr. L 113, hvortil der henvises.

Til nr. 2

Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 46, stk. 3, er begrænset til udpantning og det foreslås derfor, at inddrivelsen også kan ske ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Det foreslås endvidere, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive tilbagebetalingskrav efter stk. 2 efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 58

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive tilbagebetalingskrav efter § 51, stk. 1, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 59

Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 63 d, stk. 5, er begrænset til udpantning, og det foreslås derfor, at inddrivelsen også kan ske ved lønindeholdelse.

Til § 60

Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse er begrænset til udpantning, og det foreslås derfor, at inddrivelsen også kan ske ved lønindeholdelse.

Til § 61

Til nr. 1

Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 47, stk. 3, er begrænset til udpantning, og det foreslås derfor, at inddrivelsen også kan ske ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Det foreslås endvidere, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive tilbagebetalingskrav i henhold til §§ 42 og 43, stk. 1, som inddrives i medfør af § 47, stk. 3, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive ubetalte arbejdsgiverbidrag, jf. lovens §§ 54 €" 56, som inddrives i medfør af § 72 a, stk. 1 og 2, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 62

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav, som inddrives efter §§ 118 og 120, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 63

Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 9, stk. 2, er begrænset til udpantning, og det foreslås derfor, at inddrivelsen også kan ske ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Det foreslås endvidere, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive ikke rettidigt betalte beløb, som inddrives i medfør af § 9, stk. 2, efter reglerne i opkrævningsloven.

Transport- og Energiministeriet

Til § 64

Til nr. 1 og 2

Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 5, stk. 3, 2. pkt., er begrænset til udpantning, og det foreslås derfor, at inddrivelsen også kan ske ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Det foreslås endvidere, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive kontrolafgift og ekspeditionsgebyr efter stk. 3, som inddrives i medfør af stk. 5 efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 65

Til nr. 1

Efter de gældende regler kan ubetalt kontrolafgift og ekspeditionsgebyr efter § 6, stk. 2, for rejser med bus, privatbaner, letbaner og vandbus i hovedstadsområdet kun inddrives ved udpantning, og det foreslås derfor, at der også kan ske inddrivelse ved indeholdelse i løn m.v. og ved modregning i overskydende skat.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive ubetalt kontrolafgift og ekspeditionsgebyr med tillæg af renter og omkostninger, som inddrives i medfør af § 6 a, stk. 1, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 66

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive ubetalt kontrolafgift og ekspeditionsgebyr med tillæg af renter og omkostninger, som inddrives i medfør af § 23, stk. 2, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 67

Inddrivelse af beløb, som en kommune efter loven har betalt forskudsvis, og beløb, der er betalt i henhold til vejbestyrelsens garanti, er efter den nuværende bestemmelse i § 18, stk. 1, begrænset til udpantning i den bidragspligtige ejendom, og det foreslås derfor, at inddrivelsen også kan ske ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Til § 68

Inddrivelse af udgifter, som det offentlige afholder i anledning af udførelse af renholdelse, foranstaltninger mod glat føre, snerydning m.v. på den forpligtedes vegne, er efter den nuværende bestemmelse i § 18 begrænset til udpantning, og det foreslås derfor, at inddrivelsen også kan ske ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Til § 69

Inddrivelse af beløb, som en kommune efter loven har betalt forskudsvis, og beløb der er betalt i henhold til kommunegaranti jf. § 20, stk. 1, og § 62, stk. 4 , er efter den nuværende bestemmelse i § 65, stk. 1, begrænset til udpantning i den bidragspligtige ejendom, og det foreslås derfor, at inddrivelsen også kan ske ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Til § 70

Inddrivelse af beløb, som en vejbestyrelse eller kommune efter loven har udredt forskudsvist , er efter den nuværende bestemmelse i § 112, stk. 1, begrænset til udpantning i den pågældende (bidragspligtige) ejendom, og det foreslås derfor, at inddrivelsen også kan ske ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Til § 71

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive ubetalte afgiftsbeløb efter § 31, stk. 1, renter efter § 31, stk. 3, og gebyrer efter § 31, stk. 4, efter reglerne i opkrævningsloven.

Undervisningsministeriet

Til § 72

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive ubetalte arbejdsgiverbidrag med tillæg af renter og omkostninger, som inddrives i medfør af § 29, stk. 1, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 73

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav på betaling for deltagelse i undervisning eller kulturcenteraktiviteter iht. § 50, stk. 1, eller deltagelse i en skolefritidsordning i henhold til § 50, stk. 2, som inddrives i medfør af stk. 3, efter reglerne i opkrævningsloven.

Økonomi- og Erhvervsministeriet

Til § 74

Inddrivelse af gebyrer som nævnt i § 28, stk. 1 og 3, og beløb, som kommunalbestyrelsen i henhold til loven har udredt forskudsvis, er efter den nuværende bestemmelse i § 29, stk. 1, begrænset til udpantning i den pågældende ejendom, og det foreslås derfor, at inddrivelsen også kan ske ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Til § 75

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 10 efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 76

Til nr. 1

Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse er begrænset til lønindeholdelse, og det foreslås derfor, at inddrivelsen også kan ske ved udpantning.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 8 efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 77

Til nr. 1 og 3

Inddrivelse efter de nuværende bestemmelser er begrænset til udpantning, og det foreslås derfor, at inddrivelsen også kan ske ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Til nr. 2 og 4

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 151, stk. 3, og § 162, stk. 1 og 2, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 78

Til nr. 1

Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse er begrænset til lønindeholdelse, og det foreslås derfor, at inddrivelsen også kan ske ved udpantning.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 8 efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 79

Til nr. 1

Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 2, stk. 1, er begrænset til lønindeholdelse, og det foreslås derfor, at inddrivelsen også kan ske ved udpantning.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 2, stk. 1, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 80

Inddrivelse efter den nugældende bestemmelse i § 13, stk. 1, er begrænset til udpantning, og det foreslås, at inddrivelse også kan ske ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Det foreslås endvidere, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive bøder efter § 13, stk. 1, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 81

Til nr. 1

Efter den nugældende bestemmelse i § 13, stk. 4, kan ekspeditionsafgift med tillæg af omkostninger inddrives ved udpantning, og det foreslås, at inddrivelsen også kan ske ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive ekspeditionsafgift med tillæg af omkostninger, som inddrives i medfør af stk. 4 efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 82

Til nr. 1

Efter den nugældende bestemmelse i § 22 kan skyldige beløb inddrives ved udpantning, og det foreslås, at inddrivelsen også kan ske ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 22, stk. 1, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 83

Til nr. 1

Efter den nugældende bestemmelse i § 24, stk. 5, kan skyldige beløb inddrives ved udpantning, og det foreslås, at inddrivelsen også kan ske ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldig betaling for syn, godkendelse af skibsudstyr og fartøjer samt for kontrol efter § 24, stk. 1-4, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 84

Til nr. 1 og 3

Efter de nugældende bestemmelse i § 369, stk. 2, og § 374, stk. 3, kan afgifter og tvangsbøder inddrives ved udpantning, og det foreslås, at inddrivelsen også kan ske ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Til nr. 2 og 4

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive afgifter i henhold til § 369, stk. 1, og tvangsbøder i henhold til § 374, stk. 1 og 2, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 85

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. oktober 2005, samtidig med de øvrige kommunalreformforslag på inddrivelsesområdet, jf. lovforslag nr. L 112 og L 113. De ændrede regler vil kunne anvendes fra lovens ikrafttræden, uanset om restancerne til det offentlige er opstået på et tidligere tidspunkt.

I stk. 2 foreslås det, at forslagets § 52, nr. 7, om digitale lønsedler har virkning for underretninger, som indeholdelsespligtige giver modtageren af A-indkomst den 1. september 2005 og senere. Herved sikres de statslige arbejdsgiveres mulighed for at gå over til anvendelse af digitale lønsedler til de ansatte fra og med oktober 2005. I forbindelse med lovforslagets gennemførelse vil kildeskattebekendtgørelsen blive ændret, således at der heri bliver fastsat, hvilke krav den indeholdelsespligtige skal opfylde for at kunne give underretningen om indeholdt A-skat digitalt.

Til § 86

Det foreslås, at ændringerne i forhold til lov om inddrivelse af underholdsbidrag, jf. lovforslagets § 28 ikke gælder for Færøerne, men at ændringerne dog ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne med de afgivelser, som særlige færøske forhold tilsiger.