L 149 Forslag til lov om ændring af forskellige love.

(Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 06-04-2005

Fremsættelse: 06-04-2005

Fremsættelsestale af lovforslag

20042_l149_fremsaettelsestale (html)

Skriftlig fremsættelse (6. april 2005)

 

 

Skatteministeren (Kristian Jensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af forskellige love (Forenkling, harmonisering, objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler)

(Lovforslag nr. L 149).

Lovforslaget er en del af regeringens kommunalreform og var i lovprogrammet oprindelig berammet til fremsættelse i februar I, men som følge af bl.a. Folketingsvalget fremsættes det først nu. Forslaget udmønter sammen med de allerede fremsatte Forslag til lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer €" Lovforslag nr. L 112 €" og Forslag til lov om ændring af en række love (Konsekvensændringer som følge af forslag til lov om opkrævning og inddrivelse - samling af inddrivelsen i Skatteministeriet) €" Lovforslag nr. L 113 €" regeringens aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en strukturreform.

Forslaget forenkler, harmoniserer og objektiverer reglerne for den offentlige inddrivelse således, at ensartetheden og effektiviteten øges. Samtidig indeholder forslaget ændring af kildeskattelovens § 84 (digitale lønsedler), som ikke vedrører kommunalreformen, men som er nødvendig for Økonomistyrelsens gennemførelse af projektet med digitale lønsedler i staten.

De væsentligste elementer i forslaget er:

€ Objektivering og forenkling af reglerne for eftergivelse og henstand i opkrævningsloven med udgangspunkt i justitsministerens lovforslag L 10 om ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne om gældssanering).

€ Harmonisering af muligheden for at opnå eftergivelse ved indsættelse af hjemler til eftergivelse efter reglerne i opkrævningsloven i en lang række love på andre ministeriers områder, således at der skabes ens regler for eftergivelse på tværs af restancetyper. Som led i harmoniseringen foreslås det endvidere, at reglerne om afsoning i lov om inddrivelse af underholdsbidrag afskaffes.

€ Forenkling af reglerne for lønindeholdelse i kildeskatteloven, herunder

a) betalingsevnevurdering med udgangspunkt i justitsministerens lovforslag L 10 om ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne om gældssanering),

b) ophævelse af den maksimale indeholdelsesprocent på 20 pct. og

c) bemyndigelse til at fastsætte retningslinier for den automatiserede praksis vedrørende lønindeholdelse som anvendes i bl.a. Inddrivelsesenheden, ToldSkat.

€ Harmonisering af muligheden for udpantning og lønindeholdelse ved indsættelse af hjemmel hertil i en række love, hvor disse i forvejen ikke findes.

€ Indførelse af regler, som gør det muligt for arbejdsgivere at give underretning til ansatte om indeholdt A-skat digitalt.

€ Herudover foretages enkelte konsekvensændringer som følge Lovforslag nr. L 112 og Lovforslag nr. L 113.

Forslaget forventes i 2006 fulgt op af en ny inddrivelseslov, hvor reglerne om lønindeholdelse eftergivelse, gebyrer, renter m.v. samles, og som udgangspunkt får virkning for samtlige de krav, som fremover skal inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Forslaget forventes samlet set at medføre en mindre provenugevinst.

Forslagets del om digitale lønsedler skønnes at reducere de administrative byrder for virksomhederne. Den udvidede adgang til lønindeholdelse for en række nye krav vurderes derimod at være en mindre administrativ byrde for erhvervslivet.

Med disse bemærkninger skal jeg anbefale forslaget til Folketingets velvillige behandling.