Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 26. maj 2005
Forslag
til
Lov om ændring af forskellige
skattelove
(Forenkling af reglerne om begrænset
skattepligt m.v. og anpartsreglerne)
§ 1
I lov om beskatning af fortjeneste ved
afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 974 af 21. september 2004, som
ændret ved § 35 i lov nr. 1384 af 20. december
2004, foretages følgende ændringer:
1. I § 11, stk. 6, to
steder i § 13 a,
stk. 2, og i § 13 a, stk. 8, ændres
»kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d«
til: »kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr.
4«.
2. I § 13 a, stk. 4,
ændres »kildeskattelovens § 1 eller
§ 2, stk. 1, litra d« til:
»kildeskattelovens § 1 eller § 2,
stk. 1, nr. 4«.
§ 2
I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 694 af 20. august 2002, som
ændret bl.a.ved § 3 i lov nr. 460 af 31. maj 2000
og § 1 i lov nr. 468 af 9. juni 2004 og senest ved
§ 4 i lov nr. 325 af 18. maj 2005, foretages
følgende ændring:
1. I § 7, stk. 1, litra
a, ændres »§ 1 eller § 2,
stk. 1, litra a, c, g, j eller k,« til:
»§ 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1 eller
3, eller stk. 2.«
§ 3
I lov om beskatning ved dødsfald
(dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af
22. september 2003, som ændret bl.a. ved § 4 i lov
nr. 460 af 31. maj 2000 og senest ved § 10 i lov nr. 325
af 18. maj 2005, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 3,
udgår »§ 2, stk. 1, litra h,«.
2. I § 54, stk. 3 og
4, og § 57, stk. 1,
ændres »kildeskattelovens § 2, stk. 1,
litra d eller e« til: »kildeskattelovens § 2,
stk. 1, nr. 4 eller 5«.
3. I § 55, stk. 2, og
§ 56,
stk. 2, udgår »§ 2,
stk. 5,«.
§ 4
I lov om indskud på
etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 8.
oktober 2004, foretages følgende ændring:
1. I § 11, stk. 2,
ændres »kildeskattelovens § 2, stk. 1,
litra d« til: »kildeskattelovens § 2,
stk. 1, nr. 4«.
§ 5
I lov om opkrævning af indkomstskat
samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer
m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af 12.
august 2002, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 460
af 31. maj 2000, § 3 i lov nr. 1044 af 17. december 2002,
§ 7 i lov nr. 394 af 28. maj 2003, § 4 i lov
nr. 221 af 31. marts 2004, § 1 i lov nr. 302 af 30. april
2004, § 2 i lov nr. 460 af 9. juni 2004, § 4 i
lov nr. 468 af 9. juni 2004 og § 2 i lov nr. 1375 af 20.
december 2004 og senest ved § 3 i lov nr. 325 af 18. maj
2005, foretages følgende ændringer:
1.§ 2 affattes
således:
Ȥ 2. Pligt til at
svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer,
der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer, der
behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1,
stk. 3, for så vidt de pågældende personer
eller dødsboer:
1) Erhverver indkomst i form af vederlag for
personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet.
Skattepligten omfatter endvidere vederlag for påtagelse af
indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse
(konkurrenceklausuler), når det modtagne vederlag har
sammenhæng med et nuværende eller tidligere
tjenesteforhold her i landet. Det er uden betydning for
skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i, samt om retten
til indkomsten eller vederlaget er erhvervet efter ophør af
arbejdet her i landet.
2) Erhverver indkomst i form af vederlag for
medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg,
kommissioner, råd og lign. Det er uden betydning for
skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i.
3) Erhverver indkomst i form af vederlag for
personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til
rådighed for at udføre arbejde her i landet. Det er
uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales
i.
4) Udøver et erhverv med fast driftssted
her i landet, jf. dog stk. 9. Udøvelse af erhverv om
bord på et skib med hjemsted her i landet anses for
udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet,
såfremt udøvelse af det pågældende
erhverv, hvis det var udført i land, ville blive anset for
udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet.
Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast
driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed
med fast driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst
i form af løbende ydelser hidrørende fra en
sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan
virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et
tilgodehavende, renter eller royalties. Skattepligten omfatter
desuden bortforpagtning af en sådan virksomhed. Skattepligten
omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse,
afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til
en sådan virksomhed. For så vidt angår aktier,
omfatter skattepligten kun fortjeneste, tab og udbytte på
aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3
opgjort efter reglerne for skattepligtige omfattet af
§ 1. Såfremt den skattepligtige bliver
skattepligtig efter denne bestemmelse i forbindelse med
ophør af skattepligt efter § 1 eller efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver
hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller på
Færøerne, kan den skattepligtige vælge fortsat
at være skattepligtig af fortjeneste, tab og udbytte opgjort
efter reglerne for skattepligtige omfattet af § 1 af
aktier i selskaber m.v., hvis formål er at fremme
aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser
gennem deres deltagelse som aftagere, leverandører eller
på anden, lignende måde som led i den skattepligtiges
erhvervsmæssige virksomhed her i landet. Tilsvarende
gælder, hvis den skattepligtige modtager sådanne aktier
efter aktieavancebeskatningslovens § 11 eller
§ 11 A samt dødsboskattelovens
§§ 36-38. Bygge-, anlægs- eller
monteringsarbejde anses for at udgøre et fast driftssted fra
første dag.
5) Ejer fast ejendom her i landet eller har
indtægter af samme eller af her i landet oprettet
familiefideikommis, jf. lov nr. 139 af 1. maj 1954 § 2,
stk. 1, herunder kapital båndlagt i overensstemmelse med
reglerne i § 4 i lov nr. 563 af 4. oktober 1919 eller i
§ 6 i lov nr. 139 af 1. maj 1954. Skattepligten omfatter
endvidere fortjeneste ved afståelse af fast ejendom omfattet
af ejendomsavancebeskatningsloven eller afskrivningslovens
§ 21.
6) Erhverver udbytter omfattet af ligningslovens
§ 16 A, stk. 1, bortset fra udlodninger fra
obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3, eller
erhverver afståelsessummer omfattet af ligningslovens
§ 16 B, idet selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra c, 5. og 6. pkt., dog finder tilsvarende
anvendelse.
7) Erhverver indkomst i form af vederlag, der
ikke er omfattet af nr. 2, fra en virksomhed som rådgiver,
konsulent eller anden lignende medhjælp for virksomheden, jf.
dog stk. 7. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken
form vederlaget udbetales i.
8) Erhverver royalty hidrørende fra kilder
her i landet, jf. § 65 C, stk. 4.
9) Erhverver indkomst i form af udbetalinger som
nævnt i pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1
og 2, samt indkomstskattepligtige udbetalinger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 46, stk. 1.
10) Erhverver indkomst her fra landet i form af
pensioner i henhold til uafdækkede pensionstilsagn, der ikke
omfattes af pensionsbeskatningsloven, eller sum til
afløsning af dette pensionstilsagn samt pensioner,
rådighedsløn og lignende ydelser, når disse har
sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold eller med et
tidligere medlemskab af eller ydes til en tidligere medhjælp
for bestyrelser, herunder kommunale bestyrelser m.v., Folketing,
udvalg, kommissioner, råd og lign.
11) Erhverver indkomst her fra landet i form af
udbetaling af pensionsopsparing eller pension og andre sociale
ydelser udbetalt i henhold til lovgivningen, som ville være
skattepligtig for en person omfattet af § 1.
12) Erhverver indkomst her fra landet i form af
arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og andre ydelser, som
træder i stedet for lønindkomst eller indkomst efter
nr. 4, og som ville være skattepligtig for en person omfattet
af § 1.
13) Erhverver indkomst her fra landet i form af
stipendier, der udbetales i henhold til lov om statens
uddannelsesstøtte.
14) Erhverver indkomst her fra landet i form af s
kattepligtig voksenuddannelsesstøtte (SVU), der udbetales
til uddannelsessøgende i henhold til lov om statens
voksenuddannelsesstøtte.
15) Erhverver indkomst her fra landet i form af
skattepligtig elevstøtte m.m. i henhold til lov om
arbejdsmarkedsuddannelser.
16) Erhverver indkomst her fra landet i form af
skoleydelse, der udbetales af produktionsskoler i henhold til
§ 17 i lov om produktionsskoler.
17) Erhverver indkomst her fra landet i form af
skolepraktikydelse, der ydes til elever efter § 66 k,
stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.
18) Erhverver indkomst her fra landet i form af
godtgørelse, der ydes efter § 11, stk. 1 og
2, i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.
19) Erhverver indkomst her fra landet i form af
skattepligtig voksenuddannelsesstøtte (VUS), der udbetales
til uddannelsessøgende i henhold til lov om støtte
til voksenuddannelse, jf. § 23, stk. 2, i lov nr.
490 af 31. maj 2000 om statens voksenuddannelsesstøtte.
20 ) Erhverver indkomst her fra landet i form af
elevstøtte, der ydes i henhold til lov om
brobygningsforløb til ungdomsuddannelse.
21) Erhverver indkomst her fra landet i form af
skoleydelse i henhold til § 3, stk. 3, og
§ 5, stk. 3 og 4, i lov om erhvervsgrunduddannelse
m.v.
22) Erhverver indkomst her fra landet i form af
tilskud, som ph.d.-studerende modtager fra stipendiegiver til
afholdelse af rejseudgifter til studierejser i Danmark og i
udlandet, herunder den godskrevne værdi af billetter og
lign., når ydelsen berettiger den ph.d.-studerende til
supplerende ph.d.-stipendium efter § 52 i lov om statens
uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af
11. september 2003.
23) Erhverver indkomst her fra landet i form af
godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
24) Erhverver indkomst her fra landet i form af
støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse som
led i jobrotationsordninger i henhold til § 20,
stk. 4, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf.
§ 134 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
25) Erhverver indkomst her fra landet i form af
uddannelsesgodtgørelse m.v., jobrotationsydelse og
aktiveringsydelse m.v., der udbetales til ledige i henhold til
§ 40 og § 41 i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik, jf. § 17, § 20,
stk. 4, og § 21 i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik, jf. § 134 i lov nr. 419 af 10.
juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
26) Erhverver indkomst her fra landet i form af
skattepligtig del af tilskudsbevillinger til forskning, der
administreres af Forskningsstyrelsen, for så vidt disse ikke
er omfattet af nr. 1.
27) Erhverver stipendium til dækning af
leveomkostninger efter lov om universiteter
(universitetsloven).
28) Erhverver stipendium til dækning af
leveomkostninger efter lov om stipendier til visse udenlandske
studerende ved korte og mellemlange videregående
uddannelser.
29) Erhverver indkomst her fra landet i form af
vederlag til domsmænd og nævninge ved domstolene.
Stk. 2. Stk. 1, nr. 1, finder
tilsvarende anvendelse for personer og dødsboer, som
erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i
tjenesteforhold udført om bord på skib eller fly med
hjemsted her i landet eller for arbejde udført i tilknytning
hertil. Med skib eller fly med hjemsted her i landet sidestilles
skib eller fly, der har hjemsted på Færøerne, i
Grønland eller i udlandet, såfremt det uden
besætning overtages til befragtning af dansk rederi eller
luftfartsselskab. Skib eller fly med hjemsted her i landet, som
uden besætning overtages til befragtning af udenlandsk rederi
eller luftfartsselskab, anses ikke for skib eller fly med hjemsted
her i landet. Foretages der indeholdelse af skat efter
§ 48 C, stk. 1, indrømmes der ikke fradrag
for udgifter ved indkomstopgørelsen. Ved indeholdelsen af
skat i henhold til § 48 C, stk. 1, er
indkomstskattepligten i medfør af dette stykke endeligt
opfyldt.
Stk. 3. Skattepligten i medfør
af stk. 1, nr. 1, 2, 4, 5, 7 samt 9-26 og 29, og stk. 2
omfatter alene de dér nævnte indtægter. Udgifter
kan kun fratrækkes, i det omfang de vedrører disse
indtægter, jf. dog stk. 2, 4. og 5. pkt., og afsnit I
A.
Stk. 4. Skattepligten i medfør
af stk. 1, nr. 3, er endeligt opfyldt ved indeholdelse af skat
efter § 48 B. Den skattepligtige kan dog vælge at
blive beskattet, som om den pågældende var omfattet af
stk. 1, nr. 1. Valget skal træffes senest den 1. maj i
året efter det pågældende indkomstår.
Valget kan omgøres inden udløbet af den frist, der er
nævnt i skattestyrelseslovens § 3, stk. 1.
Stk. 5. Skattepligten i medfør
af stk. 1, nr. 6, er endeligt opfyldt ved indeholdelse af
udbytteskat efter § 65 eller ved den skat, som skal
betales efter § 65 A, stk. 1.
Stk. 6. Skattepligten i medfør
af stk. 1, nr. 8, er endeligt opfyldt ved indeholdelse af
royaltyskat efter § 65 C.
Stk. 7. Skattepligten i medfør
af stk. 1, nr. 7, omfatter kun personer, der har været
skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1. Det er en
betingelse, at personen har eller på noget tidspunkt inden
for de seneste 5 år forud for ophøret af den fulde
skattepligt har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af,
kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed, der udreder
vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses, når den
udbetalende virksomhed er et selskab m.v., til, om personen ejer
eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller
råder eller har rådet over mere end 50 pct. af
stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i
aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, finder
tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende virksomhed personligt
ejet, henses til, om den pågældende person ejer eller
har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har eller har
haft afgørende indflydelse i virksomheden. De kriterier, der
gælder for aktionærer, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 8. En indkomst omfattes ikke af
stk. 1, nr. 1, 2, 7, 9-26 og 29, når den udbetales
af:
1) Fremmede magters herværende diplomatiske
repræsentationer og medlemmer af sådanne samt fremmede
magters herværende udsendte konsuler.
2) En fysisk eller juridisk person, der ikke har
hjemting her i landet. Hvis den, for hvis regning udbetalingen
foretages ikke har hjemting her i landet, men udbetalingen
foretages af en fysisk eller juridisk person, som er skattepligtig
efter stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra a, omfattes indkomsten dog af stk. 1, nr.
1, 2, 7 og 9-26 og 29.
Stk. 9. Salgsvirksomhed udelukkende i
form af fjernsalg gennem en repræsentant med fuldmagt til at
binde fuldmagtsgiveren, men som ikke er ansat som
lønmodtager af denne, medfører ikke fast driftssted
for fuldmagtsgiveren. Ved fjernsalg forstås
repræsentantens ordremodtagelse fra danske eller udenlandske
kunder via telefon, telex, telefax, post, EDI ( Electronic Data
Interchange ), internettet el.lign. Det er en betingelse, at
hverken fuldmagtsgiveren eller en hermed nærtstående
person, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 2, 3. og 4.
pkt., eller en fond eller trust stiftet af fuldmagtsgiveren eller
dennes nærtstående eller et selskab, som i
fællesskab kontrolleres, jf. ligningslovens § 16 H,
stk. 2, 2. pkt., af denne kreds af personer,
nærtstående, fonde og truster eller en fond eller trust
stiftet af et kontrolleret selskab i Danmark, udøver
erhvervsvirksomhed, der står i forbindelse med
repræsentantens salg.«
2. I § 5 A, stk. 3,
ændres »Pensionsudbetalinger, ventepenge og lign. som
nævnt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra
b, jf. § 43, stk. 2, litra b, c, f og g,« til:
»Pensionsudbetalinger, efterløn, overgangsydelse,
ventepenge og lign. som nævnt i § 2, stk. 1,
nr. 9-11 og 13,«.
3. I § 33 C, stk. 9,
ændres »§ 2, stk. 1, litra d eller
e« til: »§ 2, stk. 1, nr. 4 eller
5«.
4. I § 40 ændres
»§ 2, stk. 1, litra i« til:
»§ 2, stk. 1, nr. 8«.
5. I § 44, litra b, og § 46, stk. 4, ændres
»§ 2, stk. 1, litra d« til:
»§ 2, stk. 1, nr. 4«.
6. § 48 B affattes
således:
Ȥ 48 B. For
personer, der efter § 2, stk. 1, nr. 3, er
skattepligtige af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med
at være stillet til rådighed for at udføre
arbejde her i landet, beregnes skatten som 30 pct. af
bruttoindtægten, herunder eventuel godtgørelse til
dækning af udgifter til rejse og ophold m.v.«
7. § 48 C, stk. 1,
affattes således:
»For personer, der er skattepligtige efter
§ 2, stk. 2, og som erhverver lønindkomst ved
arbejde udført om bord på dansk skib i udenrigsfart
eller nærfart, beregnes skatten som 30 pct. af
bruttoindkomsten. Om et skib er et dansk skib, og om skibet sejler
i udenrigsfart eller nærfart, afgøres efter reglerne i
lov om særlige fradrag til sømænd
m.v.«
8. I § 48 E, stk. 1,
ændres »§ 2, stk. 1, litra d« til:
»§ 2, stk. 1, nr. 4«.
9. I § 48 E, stk. 2, 1.
pkt., ændres »§ 2, stk. 1, litra
a« til: »§ 2, stk. 1, nr. 1«.
10. I § 48 E, stk. 3, nr.
1 og 3, ændres
»§ 2, stk. 1, litra a-d eller j« til:
Ȥ 2, stk. 1, nr. 1-4, 7, eller 9-26 og 29,
eller stk. 2«.
11. I § 48 E, stk. 8, 1.
pkt., ændres »§ 2, stk. 1, litra
a-d eller j« til: »§ 2, stk. 1, nr. 1-4,
7, eller 9-26 og 29, eller stk. 2«.
12. I § 65 A, stk. 1 og
2, ændres
»§ 2, stk. 1, litra f« til:
»§ 2, stk. 1, nr. 6«.
13. I § 65 C, stk. 1,
ændres »§ 2, stk. 1, litra i« til:
»§ 2, stk. 1, nr. 8«.
§ 6
I lov om kommunal indkomstskat, jf.
lovbekendtgørelse nr. 199 af 24. marts 2003, som
ændret ved § 6 i lov nr. 1386 af 20. december 2004
og lov nr. 1430 af 22. december 2004, foretages følgende
ændringer:
1. I § 9, stk. 1,
ændres »§ 2, stk. 1, litra a, b, d og
e« til: »§ 2, stk. 1, nr. 1, 2, 4, 5, 7
og 9-26 og 29«.
2. I § 9, stk. 1, 3.
pkt., ændres »§ 2, stk. 1, litra
j« til: »§ 2, stk. 2«.
§ 7
I lov om ansættelse og
opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding, jf.
lovbekendtgørelse nr. 793 af 29. september 1993, som
ændret bl.a. ved § 11 i lov nr. 1219 af 27.
december 1996 og § 12 i lov nr. 166 af 24. marts 1999 og
senest ved § 6 i lov nr. 221 af 31. marts 2004, foretages
følgende ændring:
1. I § 12, stk. 2,
ændres »kildeskattelovens § 2, stk. 1,
litra a« til: »kildeskattelovens § 2,
stk. 1, nr. 1«.
§ 8
I lov om beskatning af indkomst i
forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark
(kulbrinteskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 29.
september 1993, som ændret bl.a. ved § 12 i lov nr.
374 af 18. maj 1994, § 11 i lov nr. 313 af 17. maj 1995,
§ 21 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, § 7 i
lov nr. 910 af 16. december 1998 og § 5 i lov nr. 221 af
31. marts 2004 og senest ved § 9 i lov nr. 458 af 9. juni
2004, foretages følgende ændring:
1. I § 21, stk. 2,
ændres »kildeskattelovens § 2, stk. 1,
litra a« til: »kildeskattelovens § 2,
stk. 1, nr. 1«.
§ 9
I lov om skattemæssig behandling af
gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle
kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 964
af 21. september 2004, foretages følgende ændring:
1. I § 42, stk. 11,
ændres »kildeskattelovens § 2, stk. 1,
litra e« to steder til: »kildeskattelovens
§ 2, stk. 1, nr. 5«.
§ 10
I lov om påligningen af
indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, som
ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1392 af 20. december
2004 og senest ved § 8 i lov nr. 325 af 18. maj 2005,
foretages følgende ændringer:
1. I § 9 F, stk. 1,
ændres »kildeskattelovens § 2, stk. 1,
litra a« to steder til »kildeskattelovens
§ 2, stk. 1, nr. 1«.
2. I § 12 B, stk. 10,
ændres »kildeskattelovens § 1 eller
§ 2, stk. 1, litra d« til:
»kildeskattelovens § 1, eller § 2,
stk. 1, nr. 4«.
3. I § 28, stk. 4 og
5, ændres
»kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, eller
kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf.
kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a« til:
»kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller
2«.
4. I § 30 A, stk. 1, nr.
2, ændres »personskattelovens § 4,
stk. 1, nr. 10, 12 eller 13« til:
»personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10 eller
12«.
5. I § 31, stk. 1,
indsættes som 6.
pkt.:
»Tilsvarende gælder for tildeling
af friplads efter lov om universiteter (universitetsloven) eller
lov om stipendier til visse udenlandske studerende ved korte og
mellemlange videregående uddannelser.«
6. I § 33 A, stk. 2,
indsættes som 2.
pkt.:
»Tilsvarende finder stk. 1 ikke
anvendelse for lønindkomst erhvervet fra den danske stat
eller anden offentlig myndighed, hvis lønnen er fastsat i
henhold til en kollektiv aftale og det ikke udtrykkeligt
fremgår af denne aftale, at lønnen er fastsat under
hensyn til lempelse efter stk. 1.«
§ 11
I lov om indkomstskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 29.
august 2003, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 460
af 31. maj 2000, § 9 i lov nr. 221 af 31. marts 2004 og
§ 5 i lov nr. 1386 af 20. december 2004 og senest ved lov
nr. 1390 af 20. december 2004, foretages følgende
ændringer:
1. § 4, stk. 1, nr.
12, ophæves.
Nr. 13-18 bliver herefter nr. 12-17.
2. § 4, stk. 6,
ophæves.
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og
7.
3. I § 4, stk. 7, der
bliver stk. 6, ændres »reglen i stk. 1, nr.
13« til: »reglen i stk. 1, nr. 12«.
4. I § 10, stk. 5,
ændres »kildeskattelovens § 43, stk. 1,
eller stk. 2, litra b, c, d og f« til:
»kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 9-13,
eller stk. 2, 1-3. pkt«.
5. I § 13, stk. 6,
ændres to steder »§ 4, stk. 1, nr. 10,
12 eller 13« til: »§ 4, stk. 1, nr. 10
eller 12«.
§ 12
I skattekontrolloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 869 af 12. august 2004, som
ændret ved § 4 i lov nr. 1388 af 20. december 2004,
§ 3 i lov nr. 1389 af 20. december 2004, § 1 i
lov nr. 1441 af 20. december 2004 og § 2 i lov nr. 325 af
18. maj 2005, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, nr.
2, ændres »kildeskattelovens § 2,
stk. 1, litra c, f eller i« til:
»kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, 6 eller
8«.
2. I § 2, stk. 2,
ændres »kildeskattelovens § 2, stk. 1,
litra c, og som har valgt at blive beskattet efter
kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a« til:
»kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, og som
har valgt at blive beskattet efter kildeskattelovens § 2,
stk. 1, nr. 1«.
3. I § 4, stk. 1, nr.
2, ændres », 12 eller 13« til:
»eller 12«.
§ 13
I lov om skattefri virksomhedsomdannelse,
jf. lovbekendtgørelse nr. 768 af 12. oktober 1999, som
ændret ved § 4 i lov nr. 874 af 3. december 1999,
§ 17 i lov nr. 958 af 20. december 1999 og § 3
i lov nr. 339 af 16. maj 2001, foretages følgende
ændring:
1. I § 1, stk. 3,
ændres », 12 og 13« til: »og 12«.
§ 14
I lov om skattemæssig
opgørelse af varelagre m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 918 af 2. december 1993, som ændret ved § 7 i
lov nr. 487 af 12. juni 1996, § 21 i lov nr. 1219 af 27.
december 1996 og § 12 i lov nr. 434 af 26. juni 1998,
foretages følgende ændring:
1. I § 4 ændres
»kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d«
to steder til: »kildeskattelovens § 2, stk. 1,
nr. 4«.
§ 15
I lov om indkomstbeskatning af
selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 830 af 2. august 2004, som
ændret ved § 2 i lov nr. 1376 af 20. december 2004,
foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, 2.
pkt., og § 22 a,
stk. 7,
ændres », 12 eller 13« til: »eller
12«.
2. I § 22 a, stk. 3, nr.
2, ændres », 12 og 13« til: »og
12«.
§ 16
I lov nr. 974 af 5. december 2003 om
indgåelse af aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget
Sverige om visse skattespørgsmål (
grænsegængeraftale ) foretages følgende
ændring:
1. I § 2, stk. 1,
ændres »litra a« til: »nr. 1«.
§ 17
Stk. 1. Loven træder i
kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. §§ 1-9,
§ 10, nr. 1-3, 5 og 6, § 11, nr. 4,
§ 12, nr. 1 og 2, § 14 og § 16 har
virkning fra og med indkomståret 2006.
Stk. 3. § 10, nr. 4,
§ 11, nr. 1-3 og 5, § 12, nr. 3, § 13
og § 15 har virkning for indkomst fra en virksomhed eller
en del af en virksomhed, som den skattepligtige erhverver i
indkomståret 2006 eller senere indkomstår.
Stk. 4. Har en skattepligtig i
indkomståret 2005 eller tidligere indkomstår erhvervet
en virksomhed, hvorfra indkomsten for indkomståret 2005 eller
tidligere indkomstår er omfattet af personskattelovens
§ 4, stk. 1, nr. 12, kan den skattepligtige i
forbindelse med selvangivelsen for indkomståret 2006 eller
senere indkomstår tilkendegive, at de regler, der er
nævnt i stk. 3, skal finde anvendelse for virksomheden
fra og med det pågældende indkomstår.
Stk. 5. Har en skattepligtig i
indkomståret 2005 eller tidligere indkomstår erhvervet
en virksomhed, hvorfra indkomsten i 2006 eller senere
indkomstår bliver omfattet af personskattelovens
§ 4, stk. 1, nr. 12, som affattet ved
lovbekendtgørelse nr. 772 af 29. august 2003, kan den
skattepligtige i forbindelse med selvangivelsen for det
pågældende indkomstår tilkendegive, at de regler,
der er nævnt i stk. 3, skal finde anvendelse for
virksomheden fra og med det pågældende
indkomstår.
Stk. 6. Erhverver en skattepligtig i
indkomståret 2006 eller senere indkomstår en virksomhed
eller en del af en virksomhed ved arv eller gave, kan arvingen
henholdsvis gavemodtageren i forbindelse med selvangivelsen for det
pågældende indkomstår tilkendegive, at de regler,
der er nævnt i stk. 3, ikke skal finde anvendelse for
virksomheden, såfremt indkomsten fra den
pågældende virksomhed for afdøde ved
dødsfaldet henholdsvis gavegiveren på tidspunktet for
gaven er omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1,
nr. 12, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 772 af 29.
august 2003.