L 144 (som fremsat): Forslag til lov om midlertidig binding af kommunernes og amtskommunernes overskudslikviditet og ændring af forskellige kommunaløkonomiske love. (Binding af overskudslikviditet i kommunerne indtil 2007, indførelse af midlertidige begrænsninger i den kommunale og amtskommunale skatteudskrivning for 2006 og midtvejsregulering af den kommunale udligning af beskatningsgrundlag for 2005).

Fremsat den 6. april 2005 af indenrigs‑ og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen)

Forslag

til

Lov om midlertidig binding af kommunernes og
amtskommunernes overskudslikviditet og ændring af
forskellige kommunaløkonomiske love

(Binding af overskudslikviditet i kommunerne indtil 2007, indførelse af midlertidige begrænsninger i den kommunale og amtskommunale skatteudskrivning for 2006 og midtvejsregulering af den kommunale udligning af beskatningsgrundlag for 2005)

§ 1. Hver kommune og amtskommune deponerer i perioden 1. juli 2005 til 1. januar 2007 et beløb, der svarer til 60 procent af den del af kommunens eller amtskommunens likviditet ved udgangen af regnskabsåret 2004, der overstiger 2,9 procent af kommunens eller amtskommunens budgetterede bruttodrifts- og -anlægsudgifter for budgetåret 2005.

Stk. 2. Kommuner, der for 2005 har budgetteret med et overskud for forsyningsvirksomhederne under ét, skal i perioden 1. juli 2005 til 1. januar 2007 deponere et beløb svarende til overskuddet, jf. dog stk. 5.

Stk. 3. Kommunen eller amtskommunen skal senest den 1. juli 2005 indsætte det beløb, kommunen eller amtskommunen i henhold til stk. 1 og 2 skal deponere, på en særskilt konto i et pengeinstitut eller deponere obligationer med en kursværdi svarende hertil i et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller i KommuneKredit.

Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren opgør de beløb, den enkelte kommune og amtskommune skal deponere. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om beløbenes beregning og deponering.

Stk. 5. Såfremt en kommune for 2006 budgetterer med et underskud for forsyningsvirksomhederne under ét, kan deponeret likviditet i henhold til stk. 2 frigives i løbet af 2006. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler for frigivelsen af de deponerede midler efter stk. 2.

Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet om deponering efter stk. 1 og 2.

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3. I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 719 af 13. august 2003, foretages følgende ændringer:

1. I § 10, indsættes som stk. 11:

»For tilskudsåret 2006 nedsættes tilskuddet efter stk. 2 med 150 mio. kr.

2. I § 19, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:

»For tilskudsåret 2006 forhøjes tilskudsrammen med 150 mio. kr.«

3. Efter § 33 a indsættes:

»§ 33 b. For de kommuner, hvor kommunalbestyrelsen i medfør af § 7 i lov om kommunal indkomstskat har anvendt sit eget skøn over udskrivningsgrundlaget for budgetåret 2005, foretages der i 2005 en foreløbig efterregulering af udligningen af beskatningsgrundlag for tilskudsåret 2005.

Stk. 2. Efterreguleringen efter stk. 1 opgøres som forskellen mellem de foreløbigt opgjorte udligningsbeløb for 2005 efter §§ 2-4 og 18 og en fornyet beregning af disse udligningsbeløb, hvor det skønnede indbyggertal pr. 1. januar 2005 erstattes med det faktisk opgjorte indbyggertal pr. 1. januar 2005. Efterreguleringen afregnes med kommunerne med en tredjedel i hver af månederne oktober, november og december 2005.

§ 33 c. Indenrigs- og sundhedsministeren kan bestemme, at der for de kommuner, hvor kommunalbestyrelsen i medfør af § 7 i lov om kommunal indkomstskat anvender sit eget skøn over udskrivningsgrundlaget for budgetåret 2006, foretages en foreløbig efterregulering af udligningen af beskatningsgrundlag i 2006 for tilskudsåret 2006.

Stk. 2. Efterreguleringen efter stk. 1 opgøres som forskellen mellem de foreløbigt opgjorte udligningsbeløb for 2006 efter §§ 2-4 og 18 og en fornyet beregning af disse udligningsbeløb, hvor det skønnede indbyggertal pr. 1. januar 2006 erstattes med det faktisk opgjorte indbyggertal pr. 1. januar 2006. Efterreguleringen afregnes med kommunerne med en tredjedel i hver af månederne oktober, november og december 2006.«

§ 4. I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 24. marts 2003, som ændret ved § 6 i lov nr. 1386 af 20. december 2004 og lov nr. 1430 af 22. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 6 indsættes:

»§ 6 a. For budgetåret 2006 fastsættes den enkelte kommunes udskrivningsprocent til det samme som for 2005 uanset bestemmelsen i § 6.«

2. Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a. For budgetåret 2006 kan kommunalbestyrelsens eget skøn over kommunens udskrivningsgrundlag, jf. § 7, stk. 1, højst udgøre et af indenrigs- og sundhedsministeren fastsat beløb.

Stk. 2. Det højeste beløb for den enkelte kommunes budgetterede udskrivningsgrundlag for 2006, jf. stk. 1, beregnes som en procentvis fremskrivning af kommunens faktisk opgjorte udskrivningsgrundlag for 2003, opgjort på grundlag af de oplysninger, der foreligger pr. 1. maj 2005.

Stk. 3. For de kommuner, hvor væksten i kommunens udskrivningsgrundlag opgjort eksklusive aktieindkomster i perioden 2000 til 2003 har været lavere end landsgennemsnittet, anvendes den fremskrivningsprocent for udskrivningsgrundlaget, der fastsættes i henhold til § 7, stk. 2.

Stk. 4. For de kommuner, hvor væksten i kommunens udskrivningsgrundlag opgjort eksklusive aktieindkomster i perioden 2000 til 2003 har været højere end landsgennemsnittet, anvendes den fremskrivningsprocent for udskrivningsgrundlaget, der fastsættes i henhold til § 7, stk. 2, forhøjet med et tillæg. Tillægget opgøres som det antal procentpoint, som væksten i kommunens udskrivningsgrundlag opgjort eksklusive aktieindkomster i perioden 2000 til 2003 overstiger landsgennemsnittet med.«

§ 5. I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 783 af 1. september 2003, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1433 af 22. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 2 indsættes:

»§ 3. For budgetåret 2006 fastsættes den enkelte kommunes grundskyldspromille til det samme som for 2005 uanset bestemmelsen i § 2, stk. 1.«

2. Efter § 23 C, indsættes:

»§ 24. For budgetåret 2006 fastsættes den enkelte kommunes og amtskommunes promiller for dækningsafgift til det samme som for 2005 uanset bestemmelserne i §§ 23 og 23 A.«

§ 6. I lov om amtskommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 272 af 14. april 2003, foretages følgende ændringer:

1.§ 9 affattes således:

»§ 9. For budgetåret 2006 fastsættes den enkelte amtskommunes udskrivningsprocent til det samme som for 2005.«

2. Efter § 10 indsættes:

»§ 10 a. For budgetåret 2006 skal det enkelte amtsråd anvende det af indenrigs- og sundhedsministeren udmeldte skøn over udskrivningsgrundlag og skøn over ejendomsværdiskat uanset bestemmelsen i § 10, jf. § 7, stk. 1, i lov om kommunal indkomstskat.«

§ 7. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål og hovedindhold

Formålet med lovforslaget er dels at begrænse udgiftsvæksten i kommunerne i 2005 og dels at understøtte en hensigtsmæssig økonomisk adfærd i kommuner og amtskommuner i perioden op til kommunalreformen.

En del af lovforslaget er en udmøntning af den opfølgende aftale om kommunernes økonomi for 2005, som regeringen og KL indgik den 23. februar 2005. Baggrunden for denne aftale er, at kommunernes budgetterede udgifter for 2005 overskrider det udgiftsniveau, der lå til grund for økonomiaftalen fra juni 2004 mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2005.

Aftalen indebærer:

€ at der gennemføres en midtvejsregulering af udligningen af beskatningsgrundlaget for kommunerne for 2005 i 2005 på baggrund af de faktisk opgjorte folketal pr. 1. januar 2005,

€ at der for 2006 lægges en begrænsning på væksten i det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag for hver enkelt kommune i forhold til den statsgaranterede vækst for 2003 til 2006. Forskellen i vækst for perioden må således højst svare til forskellen mellem væksten i udskrivningsgrundlaget for den pågældende kommune og væksten på landsplan opgjort over den seneste kendte treårsperiode, 2000-2003. Forskellen i væksten opgøres uden aktieindkomster. Parterne vil for så vidt angår 2007 senere drøfte en konkret model for begrænsningen af kommunernes muligheder for budgettering af skattegrundlaget,

€ at der indføres en likviditetsbinding fra 2005 til 1. januar 2007, hvor kommunerne deponerer 60 procent af den del af ultimo 2004-likviditeten, der overstiger 2,9 procent af de budgetterede bruttodrifts- og anlægsudgifter i 2005,

€ at der indføres en likviditetsbinding overfor kommuner, hvis forsyningsvirksomheder under ét i 2005 budgetterer med at oparbejde et overskud. Likviditetsbindingen svarer til forsyningsvirksomhedernes budgetterede overskud i 2005,

€ at der indføres en modregningsordning i 2006 over for kommuner, der i 2005 øger en allerede oparbejdet gæld til forsyningsvirksomhederne og/eller nedbringer et tilgodehavende hos forsyningsvirksomhederne.

Dette lovforslag udmønter de fire første punkter, mens det femte punkt om mellemværendet mellem kommunen og forsyningsvirksomhederne vil blive udmøntet gennem administrativt fastsatte regler.

Med henblik på at skabe sikkerhed og stabilitet om den kommunale og amtskommunale skatteudskrivning i perioden op til kommunalreformen, gennemføres der for 2006 nogle begrænsninger i skatteudskrivningen. For kommunernes vedkommende indebærer lovforslaget, at udskrivningsprocenten og promillerne for grundskyld og dækningsafgift for 2006 fastfryses i forhold til 2005. Som ovenfor nævnt gennemføres der endvidere €" som led i udmøntning af aftalen med KL €" en begrænsning af væksten i det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag for kommunerne. Der indføres endvidere en hjemmel til, at der i 2006 kan gennemføres en midtvejsregulering af udligningen for de selvbudgetterende kommuner på samme måde som aftalt for 2005.

Med henblik på at afhjælpe likviditetsproblemer i nogle kommuner som følge af fastfrysningen af de kommunale skatter, forhøjes midlerne til særtilskud til vanskeligt stillede kommuner. Ved fordelingen af særtilskud vil der kunne tages hensyn til presset på skatteudskrivningen som følge af det midlertidige loft over de kommunale skatter.

For amtskommunerne indebærer lovforslaget deponering af overskudslikviditet efter de samme regler, som foreslås for kommunerne. Lovforslaget indebærer endvidere, at de amtskommunale udskrivningsprocenter for 2006 skal være uændrede i forhold til 2005, og at amterne pålægges at basere budgettet for 2006 på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Når budgettet baseres på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, skal der ikke efterfølgende foretages efterreguleringer af afregningen af skat og den tilhørende afregning af tilskuds- og udligningsbeløb. Disse efterreguleringer skulle ellers efter de gældende regler have været foretaget i 2009, hvor de nuværende amtskommuner vil være nedlagt.

2. Gældende regler

2.1. Kommunernes likviditet

En kommunes og amtskommunes likviditet opgøres ud fra registreringerne på konto 9.01-9.11 i den kommunale kontoplan. Kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet kan som udgangspunkt disponere over likviditeten. Der er dog fastsat regler om, at kommunen henholdsvis amtskommunen i visse tilfælde skal deponere nærmere angivne beløb, f.eks. i forbindelse med indgåelse af leje- og leasingaftaler. Disse regler er fastsat i Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

2.2. Efterregulering af udligning af beskatningsgrundlag

Kommuner og amtskommuner, der for et budgetår har valgt at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget, får i budgetåret udbetalt et foreløbigt skattebeløb beregnet på grundlag af det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag og hertil knyttede tilskuds- og udligningsbeløb, beregnet på kommunens skøn over udskrivningsgrundlag og folketal. Når det endelige udskrivningsgrundlag og folketal for budgetåret er opgjort, foretages der en efterregulering af det udbetalte skattebeløb og de hertil knyttede tilskuds- og udligningsbeløb. Opgørelsen af efterreguleringen foretages i året to år efter budgetåret og efterreguleringen afregnes med kommunerne i året tre år efter budgetåret.

2.3. Fastsættelse af de kommunale og amtskommunale udskrivningsprocenter

Udskrivningsprocenten for det kommende år fastsættes hvert år som led i vedtagelsen af det kommunale budget for det pågældende år. For kommunerne findes bestemmelsen herom i § 6 i lov om kommunal indkomstskat. Det fremgår heraf, at udskrivningsprocenten skal fastsættes som forholdet mellem på den ene side de beløb, der skal udskrives som kommunal indkomstskat, og på den anden side det kommunale udskrivningsgrundlag. Udskrivningsprocenten fastsættes således beregningsmæssigt som en konsekvens af de øvrige udgifts- og indtægtsposter i budgettet og det udskrivningsgrundlag, som kommunalbestyrelsen fastsætter.

For amtskommunerne gælder tilsvarende bestemmelser, jf. § 9 i lov om amtskommunal indkomstskat.

2.4. Særtilskud til vanskeligt stillede kommuner

Indenrigs- og sundhedsministeren yder et årligt tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner. Tilskudspuljen udgør for 2005 180 mio. kr. En mindre del af puljen anvendes til kommuner med øer, til kommuner med udgifter til tysk mindretal samt til kommuner, der gennemfører forsøgsprojekter i landdistrikterne. Den resterende del af puljen fordeles af indenrigs- og sundhedsministeren efter ansøgning. Denne del af puljen fordeles ikke efter faste kriterier, men efter en mere individuel vurdering af den enkelte kommunes situation. Der vil således indgå et vist element af skøn i denne vurdering.

2.5 Kommunernes og amtskommunernes budgettering af udskrivningsgrundlag

I henhold til § 7 i lov om kommunal indkomstskat kan kommuner og amtskommuner ved deres budgetlægning vælge at lægge et statsgaranteret udskrivningsgrundlag til grund for budgettet eller at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget (selvbudgettering).

Når en kommune eller en amtskommune vælger at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, vil kommunen henholdsvis amtskommunen modtage tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på dette grundlag. Statsgarantien indebærer, at den faktiske opgørelse af udskrivningsgrundlag mv. ikke vil give anledning til efterregulering af de udbetalte skattebeløb eller af de hertil knyttede tilskuds- og udligningsbeløb.

Når en kommune eller en amtskommune vælger selvbudgettering, vil den i budgetåret få udbetalt foreløbige skattebeløb beregnet på grundlag af det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag og hertil knyttede tilskuds- og udligningsbeløb, beregnet på grundlag af kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlag og folketal. Når det faktiske udskrivningsgrundlag og folketal er blevet opgjort, foretages der en efterregulering af skattebeløb og tilskuds- og udligningsbeløb på grundlag af det endeligt opgjorte udskrivningsgrundlag og folketal. Efterreguleringsbeløbene afregnes med kommunen i året tre år efter budgetåret.

2.6. Grundskyld og dækningsafgift

I forbindelse med de årlige budgetvedtagelser fastsætter hver enkelt kommune grundskyldspromillen og eventuelle promiller for dækningsafgift for det kommende år. Grundskyldspromillen fastsættes mellem 6 og 24.

Kommunerne kan udskrive dækningsafgift på den såkaldte forskelsværdi (forskellen mellem ejendomsværdien og grundværdien) af private forretningsejendomme med op til 10 promille. Endvidere kan kommunen udskrive dækningsafgift på både grundværdi og forskelsværdi af offentlige ejendomme inden for nogle nærmere fastsatte grænser. Kommunalbestyrelsen vælger selv, hvorvidt den vil udskrive dækningsafgift, og en række kommuner har valgt ikke at udskrive dækningsafgift af forretningsejendomme.

Den amtskommunale grundskyldspromille er fastsat ved lov og udgør 10 promille €" dog lavere for landbrugsjord.

Amtskommunerne kan endvidere som kommunerne vælge at udskrive dækningsafgift på både grundværdi og forskelsværdi af offentlige ejendomme inden for nogle nærmere fastsatte grænser.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Midlertidig binding af overskudslikviditet i kommunerne

Lovforslaget indebærer, at der foretages binding af en del af den kommunale henholdsvis amtskommunale likviditet i 2005 og 2006 med henblik på at begrænse væksten i de kommunale og amtskommunale udgifter i disse år. Baggrunden er dels, at kommunerne for 2005 har budgetteret med en højere vækst i udgifterne end aftalt, og dels et skærpet behov for styring af den kommunale og amtskommunale økonomi i perioden op til kommunalreformen.

Likviditetsbindingen indebærer, at 60 procent af den del af en kommunes henholdsvis amtskommunes likviditet, der overstiger 2,9 procent af kommunens henholdsvis amtskommunens budgetterede bruttodrifts- og -anlægsudgifter €" svarende til 1½ uges udgifter €" skal deponeres fra 1. juli 2005 og frem til 1. januar 2007. Herefter frigives de deponerede midler igen, således at midlerne indgår som en del af de aktiver, der skal fordeles i forbindelse med kommunalreformens ikrafttræden. Alle kommuner og amtskommuner kan således som udgangspunkt beholde en vis minimumslikviditet svarende til 1½ uges udgifter uden krav om deponering. Af likviditeten herudover kan kommunen og amtskommunen fortsat disponere over 40 procent, mens de resterende 60 procent skal deponeres. For de kommuner, der for 2005 har budgetteret med overskud for forsyningsvirksomhederne, bliver der tale om yderligere deponering, idet et beløb svarene til dette overskud skal deponeres.

Med henblik på en forholdsvis enkel opgørelse af likviditeten er ordningen baseret på likviditeten ved udgangen af regnskabsåret 2004. Denne likviditetsopgørelse er en del af kommunernes og amtskommunernes regnskabsaflæggelse for 2004 og er dermed omfattet af de krav om revision, der gælder for de kommunale og amtskommunale regnskaber.

Lovforslaget indebærer, at indenrigs- og sundhedsministeren i særlige tilfælde kan dispensere fra kravet om deponering. Der kan være tale om konkrete tilfælde, hvor en høj likviditet ved udgangen af 2004 afspejler, at kommunen eller amtskommunen gennem en årrække har sparet op til et større anlægsarbejde, som eventuelt allerede er iværksat på nuværende tidspunkt eller som planlægges iværksat i perioden. Der kan også være særlige tilfælde, hvor kommunen eller amtskommunen ligger inde med forholdsvis store likvide beholdninger ved udgangen af regnskabsåret, men hvor der allerede er disponeret over midlerne.

Hvis en kommunes eller amtskommunes likviditetsbeholdning ultimo 2004 er påvirket af indtægter fra salg af energivirksomheder, vil der ligeledes kunne dispenseres fra deponeringskravet. Dispensationen vil indebære, at kommunen eller amtskommunen vil kunne få frigivet deponerede beløb svarende til den reduktion af statstilskuddet, der foretages efter bestemmelserne i § 10, stk. 6 og 7, og § 17, stk. 6 og 7, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. De deponerede beløb vil kunne frigives i takt med, at reduktionen af statstilskuddet foretages.

Endvidere indebærer lovforslaget, at der indføres en likviditetsbinding over for kommuner, hvis forsyningsvirksomheder under ét i 2005 budgetterer med at oparbejde et overskud. Likviditetsbindingen forudsættes at svare til forsyningsvirksomhedernes budgetterede overskud i 2005. Den deponerede likviditet vil blive frigivet i 2006, i det omfang forsyningsvirksomhedernes overskud i 2005 modsvares af et tilsvarende underskud i 2006.

Baggrunden for denne likviditetsbinding er at undgå, at kommuner, der i 2005 budgetterer med et overskud på forsyningsvirksomhederne, kan anvende dette til at finansiere dele af den skattefinansierede virksomhed.

3.2. Foreløbig efterregulering i 2005 af udligning af beskatningsgrundlag for kommunerne for 2005

Efter de gældende regler foretages der i 2008 efterregulering af tilskuds- og udligningsbeløb for de kommuner, der har selvbudgetteret for 2005. Grundlaget for efterreguleringen er det faktisk opgjorte udskrivningsgrundlag m.v. for kommunen for 2005 og det faktisk opgjorte folketal pr. 1. januar 2005.

Det faktiske udskrivningsgrundlag for 2005 opgøres af Told- og Skattestyrelsen på grundlag af de oplysninger, der foreligger pr. 1. maj 2007. Folketallet i kommunerne pr. 1. januar 2005 opgøres af Danmarks Statistik og foreligger på nuværende tidspunkt. Det bemærkes, at de nærmere bestemmelser om afgrænsning af dette folketal findes i § 5 i Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 696 af 28. juni 2004 om opgørelse og afregning af tilskud og tilsvar i henhold til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.

Forslaget indebærer, at der i 2005 foretages en foreløbig efterregulering på grundlag af de faktisk opgjorte folketal pr. 1. januar 2005. Baggrunden er, at der for nogle kommuner er en vis afvigelse mellem det skøn over folketallet, som kommunen har lagt til grund for budgettet, og det faktisk opgjorte folketal.

Den foreløbige efterregulering i 2005 erstatter ikke den endelige efterregulering, som afregnes i 2008. Den foreløbige efterregulering indebærer alene en tidsmæssig forskydning, således at en del af efterreguleringen afregnes i 2005, mens den resterende del afregnes i 2008. Men samlet set bliver der tale om den samme afregning som efter de gældende regler.

Det foreslås endvidere, at der indføres en hjemmel til, at der for 2006 kan foretages en tilsvarende midtvejsregulering af udligningen. Hjemlen vil blive udnyttet, hvis opgørelsen af det faktiske folketal i kommunerne pr. 1. januar 2006 viser sig at afvige væsentligt fra det folketal, som de selvbudgetterende kommuner har lagt til grund for budgettet for 2006.

3.3. Fastfrysning af de kommunale og amtskommunale udskrivningsprocenter for 2006

Lovforslaget indebærer en fastfrysning af de kommunale skatter for budgetåret 2006. Efter regeringens opfattelse er det mest hensigtsmæssigt, at der er ro om den kommunale økonomi i perioden op til kommunalreformen. En fastfrysning af den kommunale skatteudskrivning medvirker til at understøtte stabiliteten, således at der ikke vil være enkelte kommuner, der foretager uhensigtsmæssige forhøjelser af serviceniveauet finansieret gennem en forhøjelse af skatten i 2006.

Fastfrysningen af de kommunale skatter omfatter udskrivningsprocenten for indkomstskat og promillerne for grundskyld og dækningsafgift.

Efter de gældende regler i § 6 i lov om kommunal indkomstskat fastsættes udskrivningsprocenten beregningsmæssigt som forholdet mellem på den ene side de beløb, der skal udskrives som kommunal indkomstskat, og på den anden side det kommunale udskrivningsgrundlag.

Fastfrysningen af udskrivningsprocenten for 2006 indebærer, at disse regler ikke vil kunne anvendes. Balancen i budgettet for 2006 må tilvejebringes på anden måde end ved ændring af udskrivningsprocenten, f.eks. gennem besparelser på drifts- og anlægsudgifterne eller gennem forbrug eller forøgelse af de likvide beholdninger.

For amtskommunerne indebærer lovforslaget tilsvarende, at udskrivningsprocenterne for 2006 fastfryses på samme niveau som i 2005. Dette bidrager til at sikre stabiliteten i den amtskommunale økonomi i perioden op til kommunalreformen. For amtskommunerne gælder det samme forhold som nævnt ovenfor for kommunerne, dvs. at der ikke kan skaffes balance på budgettet gennem en regulering af udskrivningsprocenten, men at balancen må tilvejebringes ad anden vej.

3.4. Forhøjelse af særtilskuddet til vanskeligt stillede kommuner

Med henblik på at afhjælpe likviditetsproblemer i nogle kommuner som følge af loftet over de kommunale skatter, forhøjes midlerne til særtilskud til vanskeligt stillede kommuner med 150 mio. kr. i 2006. Forhøjelsen er et-årig og finansieres over det kommunale bloktilskud.

Ved fordelingen af særtilskud vil der kunne tages hensyn til presset på skatteudskrivningen som følge af det midlertidige loft over de kommunale skatter. Der kan være flere typer af kommuner, der kan få problemer som følge af loftet over skatterne i 2006. Der kan være tale om kommuner, der geografisk ligger i et område præget af tilbagegang, dvs. med faldende indbyggertal, stigende social belastning, skæv alderssammensætning og faldende eller stagnerende skattegrundlag. Der kan også være tale om kommuner med mere vedvarende problemer, som kan være præget af store udgifter til overførsler, lavt skattegrundlag og et ugunstigt forhold mellem skat og service.

Men der kan også være tale om kommuner, der er vanskeligt stillede i den forstand, at de som følge af loftet over skatteudskrivningen kommer under et særligt økonomisk pres.

3.5. Begrænsninger i kommunernes budgettering af vækst i udskrivningsgrundlaget for 2006 og statsgaranteret udskrivningsgrundlag for amtskommunerne i 2006

Selvbudgettering indebærer som tidligere nævnt, at kommunerne kan vælge at lægge deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget til grund for budgettet. Når de vælger selvbudgettering, vil de i budgetåret få udbetalt skat, tilskud og udligning på dette grundlag. I året tre år efter budgetåret vil disse afregninger blive efterreguleret.

Hvis en kommune skønner udskrivningsgrundlaget for højt, vil den således i budgetåret få for meget udbetalt, men vil til gengæld i året tre år efter budgetåret skulle betale det for meget udbetalte tilbage.

Indførelse af det midlertidige loft over de kommunale skatter i 2006 og gennemførelsen af kommunalreformen fra 2007 vil eventuelt kunne få nogle kommuner til ved budgetlægningen for 2006 at overvurdere udskrivningsgrundlaget og dermed skaffe sig noget ekstra likviditet i 2006. For de kommuner, der indgår i en kommunesammenlægning, vil efterreguleringen i 2009 skulle afholdes af den sammenlagte kommune.

Den foreslåede begrænsning i kommunernes mulighed for at budgettere med vækst i udskrivningsgrundlaget for 2006 betyder, at det ikke vil være muligt for kommunerne i større omfang at skaffe sig ekstra likviditet gennem en urealistisk høj budgettering af udskrivningsgrundlaget.

Den foreslåede ordning indebærer, at de kommuner, der historisk har haft en højere vækst end landsgennemsnittet, også for 2006 kan budgettere med en tilsvarende højere vækst. De kommuner, der historisk har haft en vækst svarende til landsgennemsnittet eller lavere, vil for 2006 højst kunne budgettere med en vækst svarende til landsgennemsnittet.

Der vil fortsat gælde de samme regler for efterregulering, det vil sige at der for de kommuner, der vælger at selvbudgettere for 2006, vil blive foretaget efterregulering i 2009 på grundlag af det faktiske udskrivningsgrundlag for 2006. For perioden som helhed betyder begrænsningen således ikke noget. Den har alene betydning for, hvor meget der vil blive udbetalt til kommunen i 2006.

For amtskommunerne foreslås der indført obligatorisk statsgaranti for budget 2006. Når budgettet baseres på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, skal der ikke efterfølgende foretages efterreguleringer af afregningen af skat og den tilhørende afregning af tilskuds- og udligningsbeløb. Disse efterreguleringer skulle ellers efter de gældende regler have været foretaget i 2009, hvor de nuværende amtskommuner vil være nedlagt.

3.6. Fastfrysning af promillerne for grundskyld og dækningsafgift

Lovforslaget indebærer, at de kommunale og amtskommunale skattesatser for budgetåret 2006 fastfryses, jf. afsnit 3.3. ovenfor.

Loftet indebærer, at en kommune eller en amtskommune ikke for 2006 kan ændre udskrivningsprocenten for indkomstskat eller promillerne for grundskyld og dækningsafgift.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget indebærer nogle tidsmæssige forskydninger af den enkelte kommunes henholdsvis amtskommunes muligheder for at disponere over sin overskudslikviditet og i udbetalingen af skat og udligning til den enkelte kommune.

Bindingen af den kommunale og amtskommunale overskudslikviditet indebærer, at den enkelte kommune og amtskommune i perioden 1. juli 2005 til 1. januar 2007 ikke kan disponere over sin overskudslikviditet. Den 1. januar 2007 frigives den deponerede likviditet igen. Kommunerne har således hverken tab eller gevinst som følge af deponeringen. Den deponerede overskudslikviditet vil indgå som en del af de aktiver, der skal fordeles i forbindelse med kommunalreformens ikrafttræden.

På grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistik om kommunernes og amtskommunernes likvide beholdninger ved udgangen af 4. kvartal 2004 skønnes det, at 182 kommuner og 8 amtskommuner skal deponere. Den samlede deponering skønnes på dette foreløbige grundlag at udgøre ca. 6,1 mia. kr. for kommunerne og ca. 1,6 mia. kr. for amtskommunerne. De endelige regnskabstal kan dog afvige fra opgørelsen ultimo 4. kvartal. Hertil kommer for kommunernes vedkommende deponering af det budgetterede overskud fra forsyningsvirksomhederne for 2005, som udgør ca. 0,3 mia. kr.

Midtvejsreguleringen af den kommunale udligning af beskatningsgrundlag for 2005 i 2005 indebærer, at en del af den regulering, der efter de gældende regler skulle have været afregnet i 2008, allerede afregnes i 2005. Den resterende del af reguleringen vil stadig blive afregnet i 2008. For perioden set under ét har den fremrykkede regulering således ingen betydning.

Midtvejsregulering vil indebære en kommunal tilbagebetaling i 2005 på ca. 126,7 mio. kr.

Begrænsningen af væksten i det selvbudgetterede kommunale udskrivningsgrundlag for 2006 indebærer ligeledes alene en tidsmæssig forskydning for den enkelte kommune. Kommunerne vil fortsat have mulighed for selvbudgettering. Den foreslåede begrænsning sætter grænser for, hvor meget der vil kunne udbetales forskudsvis i 2006, men efterreguleringen i 2009 vil fortsat blive foretaget på grundlag af det faktiske udskrivningsgrundlag mv. for 2006.

Fastfrysningen af de kommunale udskrivningsprocenter og promillerne for grundskyld og dækningsafgift sikrer stabilitet omkring den kommunale beskatning for 2006. Skattestoppet ville dog under alle omstændigheder indebære, at skatten for den kommunale sektor set under ét skulle holdes i ro. Men der har hidtil under skattestoppet været mulighed for, at nogle kommuner har kunnet sætte skatten op, hvis andre tilsvarende satte skatten ned. Denne mulighed suspenderes midlertidigt med henblik på stabilitet i perioden op til kommunalreformen.

Den midlertidige forhøjelse for 2006 af puljen til særtilskud til vanskeligt stillede kommuner finansieret af det kommunale bloktilskud indebærer en vis omfordeling mellem kommunerne.

For amtskommunerne indebærer lovforslaget, at de amtskommunale udskrivningsprocenter for 2006 fastfryses på 2005-niveauet, og at der indføres obligatorisk statsgaranti for 2006.

Fastfrysningen af udskrivningsprocenterne for 2006 vurderes ikke at have økonomisk betydning, da amtskommunerne under ét som følge af skattestoppet alligevel skulle holde skatten i ro.

Indførelse af obligatorisk statsgaranti for 2006 betyder, at den enkelte amtskommune ikke får mulighed for at selvbudgettere med et udskrivningsgrundlag, der er højere end statsgarantien. Det kan dog ikke vurderes, hvor mange amtskommuner der i forbindelse med den kommende budgetlægning for 2006 ville have valgt at selvbudgettere, og hvor meget højere de i givet fald ville have budgetteret udskrivningsgrundlaget.

Lovforslaget skønnes at medføre en mindre, administrativ merbelastning i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

5. Miljømæssige og erhvervsmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Høring

Lovforslaget er sendt til høring hos KL, Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1, indebærer, at den enkelte kommune og amtskommune pålægges at deponere 60 procent af den del af kommunens henholdsvis amtskommunernes likviditet ved udgangen af regnskabsåret 2004, der overstiger 2,9 procent af kommunens henholdsvis amtskommunens budgetterede bruttodrifts- og -anlægsudgifter for 2005.

For de kommuner og amtskommuner, hvor likviditeten ved udgangen af 2004 ikke overstiger denne grænse, bliver der således ikke krav om deponering.

En kommunes og amtskommunes likvide beholdninger kan variere meget fra dag til dag. Med henblik på at basere den foreslåede bestemmelse på et konsolideret grundlag foreslås det at basere bestemmelsen på den likviditetsopgørelse, der foretages ultimo 2004 som led i aflæggelsen af det kommunale og amtskommunale regnskab for 2004. Denne likviditetsopgørelse er omfattet af de krav om revision, der gælder for det kommunale og amtskommunale regnskab.

Det beløb, som en kommune henholdsvis amtskommune skal deponere, skal senest den 1. juli 2005 indsættes på en særskilt konto i et pengeinstitut, eller kommunen henholdsvis amtskommunen kan vælge at deponere obligationer med en kursværdi svarende hertil i et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller i KommuneKredit. Deponering på en særskilt konto i et pengeinstitut indebærer, at det deponerede beløb skal forefindes på kontoen i hele deponeringsperioden, dvs. fra 1. juli 2005 til 1. januar 2007. Deponering af obligationer indebærer, at kommunen henholdsvis amtskommunen ikke må afhænde de deponerede obligationer i deponeringsperioden.

Renterne af de deponerede beløb eller de deponerede obligationer kan kommunen henholdsvis amtskommunen løbende disponere over.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet modtager oplysninger om de kommunale og amtskommunale regnskaber for 2004 fra Danmarks Statistik medio eller ultimo maj 2005. Når disse oplysninger er modtaget, kan ministeriet opgøre de beløb, den enkelte kommune og amtskommune skal deponere. Ministeriet vil snarest herefter udmelde de beløb, som den enkelte kommune og amtskommune skal deponere. Det skal i den forbindelse bemærkes, at den enkelte kommune og amtskommune selv vil kunne beregne sit eget deponeringsbeløb på et tidligere tidspunkt.

På grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistik om kommunernes og amtskommunernes likvide beholdninger ved udgangen af 4. kvartal 2004 skønnes det, at 182 kommuner og 8 amtskommuner skal deponere. Den samlede deponering skønnes på dette foreløbige grundlag at udgøre ca. 6,1 mia. kr. for kommunerne og ca. 1,6 mia. kr. for amtskommunerne. De endelige regnskabstal kan dog afvige fra opgørelsen ultimo 4. kvartal. Hertil kommer for kommunernes vedkommende deponering af det budgetterede overskud fra forsyningsvirksomhederne for 2005, som udgør ca. 0,3 mia. kr.

Lovforslaget indebærer, at indenrigs- og sundhedsministeren i særlige tilfælde kan dispensere fra kravet om deponering. Der kan være tale om konkrete tilfælde, hvor en høj likviditet ved udgangen af 2004 afspejler, at kommunen henholdsvis amtskommunen gennem en årrække har sparet op til et større anlægsarbejde, som er iværksat på nuværende tidspunkt eller som planlægges iværksat i perioden. Der kan også være særlige tilfælde, hvor kommunen eller amtskommunen ligger inde med forholdsvis store likvide beholdninger ved udgangen af regnskabsåret, men hvor der allerede er disponeret over midlerne.

Hvis en kommunes eller amtskommunes likviditetsbeholdning ultimo 2004 er påvirket af indtægter fra salg af energivirksomheder, vil der ligeledes kunne dispenseres fra deponeringskravet. Dispensationen vil indebære, at kommunen eller amtskommunen vil kunne få frigivet deponerede beløb svarende til den reduktion af statstilskuddet, der foretages efter bestemmelserne i § 10, stk. 6 og 7, og § 17, stk. 6 og 7, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. De deponerede beløb vil kunne frigives i takt med, at reduktionen af statstilskuddet foretages.

Den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 2, indebærer, at kommuner, hvis forsyningsvirksomheder under ét i 2005 budgetterer med at oparbejde et overskud, skal deponere et tilsvarende beløb. Deponeringen i henhold til stk. 2 skal ses som et tillæg til deponeringen efter stk. 1. Dette indebærer, at den disponible likviditet for en kommune i visse tilfælde kan bringes ned under 2,9 procent af kommunens budgetterede bruttodrifts- og anlægsudgifter for 2005.

Det deponerede beløb i henhold til § 1, stk. 2, skal i lighed med den generelle likviditetsbinding i henhold til § 1, stk. 1, ske senest den 1. juli 2005.

Indenrigs- og sundhedsministeren opgør ud fra budget 2005 de beløb, den enkelte kommune skal deponere. Deponeringsbeløbet opgøres som overskuddet for alle kommunens forsyningsområder under ét. Det vil sige, at en kommune kan nedbringe et tilgodehavende/øge gælden til én forsyningsvirksomhed, mod at den mindst tilsvarende forøger tilgodehavendet/reducerer gælden hos en anden forsyningsvirksomhed, uden at det får betydning for deponeringens omfang.

Overskuddet opgøres som de samlede nettoindtægter i budget 2005 på følgende funktioner i »Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner«:

€ 1.01 Gasforsyning

€ 1.03 Varmeforsyning

€ 1.04 Vandforsyning

€ 1.40-1.44 Spildevandsanlæg

€ 1.50-1.55 Renovation mv.

Renovation mv. medtages kun i det omfang kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at hele eller dele af området skal gebyrfinansieres og administreres efter hvile-i-sig-selv-princippet.

På grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistik om kommunernes budget 2005 skønnes det, at 105 kommuner skal deponere, og at den samlede deponering vil udgøre ca. 287 mio. kr. Ved denne opgørelse forudsættes det, at renovationsområdet i de angivne kommuner gebyrfinansieres.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter de nærmere regler for frigivelsen af de deponerede midler efter stk. 2. Reglerne forventes udformet således, at såfremt det budgetterede overskud i 2005 modsvares af et tilsvarende underskud i budget 2006, vil det fulde deponeringsbeløb kunne frigives i løbet af 2006, og det fulde beløb vil være frigivet ved udgangen af 2006.

Lovforslaget indebærer, at indenrigs- og sundhedsministeren ligesom vedrørende den generelle likviditetsbinding kan dispensere fra kravet om deponering i særlige tilfælde. Der kan f.eks. være tale om tilfælde, hvor kommuner kan få problemer med at overholde kassekreditreglen i henhold til lånebekendtgørelsen som følge af deponeringskravet.

Kravet om deponering, såfremt en kommune for 2005 har budgetteret med et overskud for forsyningsvirkningsvirksomhederne under ét, jf. § 1, stk. 2, følges i henhold til den opfølgende aftale mellem regeringen og KL af 23. februar 2005 om kommunernes økonomi for 2005 op af en modregningsordning i 2006. Modregningsordningen udarbejdes administrativt, idet indenrigs- og sundhedsministeren i henhold til § 58, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse kan fastsætte regler om mellemværender mellem kommuner og kommunale forsyningsvirksomheder. Bemyndigelsesbestemmelsen er i dag udmøntet gennem Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 1176 af 15. december 2000 om kommunernes mellemværender med de kommunale forsyningsforsyningsvirksomheder

Modregningsordningen i 2006 vil indebære, at kommuner, der øger en allerede oparbejdet gæld til forsyningsvirksomhederne og/eller nedbringer et tilgodehavende hos forsyningsvirksomhederne i løbet af 2005, skal forøge deres tilgodehavende eller reducere gælden tilsvarende i 2006, således at tilgodehavendet/gælden ultimo 2006 mindst/højst svarer til status ultimo 2004.

Kommuner vil som alternativ til forøgelse af tilgodehavendet i 2006 kunne foretage en likviditetsbinding i 2006 svarende til forskellen mellem tilgodehavender ultimo 2006 og ultimo 2004. Dette skyldes, at det ikke i alle tilfælde er hensigtsmæssigt at stille krav om, at kommuners tilgodehavende skal øges, da det i henhold til hvile-i-sig-selv-princippet, som forsyningsvirksomhederne er underlagt, er et krav, at et oparbejdet tilgodehavende ligesom en oparbejdet gæld skal afvikles over en årrække. I denne situation kan deponerede midler i henhold til § 1, stk. 5, ikke frigives.

Såfremt en kommune i 2005 har budgetteret med en forøgelse af gælden til forsyningsvirksomhederne skal den i henhold til § 1, stk. 2, deponere et beløb svarende til gældsforøgelsen. Kommunen skal som følge af den foreslåede modregningsordning i 2006 nedbringe gælden, så gælden ultimo 2006 højst svarer til status ultimo 2004. Kommunen kan i denne situation ikke vælge i 2006 fortsat at deponere et beløb svarende til gældsforøgelsen i 2005.

Gælden til/tilgodehavendet hos de kommunale forsyningsvirksomheder, som danner grundlag for, hvorvidt der skal foretages en modregning i 2006, opgøres i regnskab 2005 som summen af ændringer for kommunens mellemværender med alle forsyningsområder på funktionerne 9.30, 9.31, 9.33 og 9.34 samt funktion 9.35, gruppering 01, i »Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner«.

§ 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Loven skal træde i kraft tilstrækkeligt tidligt til, at de beløb, den enkelte kommune eller amtskommune skal deponere fra 1. juli 2005, kan udmeldes fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet inden denne dato.

Herudover skal det bemærkes, at bestemmelsen i § 3, nr. 3, om en foreløbig efterregulering af den kommunale udligning af beskatningsgrundlag for 2005 i 2005 skal udmeldes sammen med de øvrige tilskuds- og udligningsbeløb senest den 1. juli 2005.

De øvrige ændringer har betydning for kommunernes og amtskommunernes budgetter for 2006 og må derfor foreligge i så god tid, at de kan indgå i den kommunale og amtskommunale budgetlægning for 2006.

§ 3

Til nr. 1 og 2

Den foreslåede bestemmelse indebærer en midlertidig forhøjelse af tilskudspuljen til tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner med 150 mio. kr. i 2006. Forhøjelsen er et-årig og finansieres over det kommunale bloktilskud.

Formålet med forhøjelsen er, at der ved fordelingen af særtilskud vil der kunne tages hensyn til presset på skatteudskrivningen som følge af det midlertidige loft over de kommunale skatter. Der kan være flere typer af kommuner, der kan få problemer som følge af loftet over skatterne i 2006. Der kan være tale om kommuner, der geografisk ligger i et område præget af tilbagegang, dvs. med faldende indbyggertal, stigende social belastning, skæv alderssammensætning og faldende eller stagnerende skattegrundlag. Der kan også være tale om kommuner med mere vedvarende problemer, som kan være præget af store udgifter til overførsler, lavt skattegrundlag og et ugunstigt forhold mellem skat og service.

Men der kan også være tale om kommuner, der er vanskeligt stillede i den forstand, at de som følge af loftet over skatteudskrivningen kommer under et særligt økonomisk pres.

Til nr. 3

Den foreslåede bestemmelse i § 33 b, indebærer, at der for de kommuner, der har selvbudgetteret for 2005, foretages en foreløbig efterregulering af udligningen af beskatningsgrundlag på grundlag af de faktisk opgjorte folketal pr. 1. januar 2005. Det bemærkes, at de nærmere bestemmelser om afgrænsning af dette folketal findes i § 5 i Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 696 af 28. juni 2004 om opgørelse og afregning af tilskud og tilsvar i henhold til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.

Den foreløbige efterregulering udmeldes til kommunerne senest den 1. juli 2005 sammen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet s samlede udmelding af tilskuds- og udligningsbeløb til kommunerne og afregnes med kommunerne i de sidste tre måneder af 2005.

Baggrunden er, at der for nogle kommuner er en vis afvigelse mellem det skøn over folketallet, som kommunen har lagt til grund for budgettet, og det faktisk opgjorte folketal.

Den foreløbige efterregulering i 2005 erstatter ikke den endelige efterregulering, som afregnes i 2008. Den foreløbige efterregulering indebærer alene en tidsmæssig forskydning, således at en del af efterreguleringen fremrykkes til 2005, mens den resterende del afregnes i 2008. Men samlet set bliver der tale om den samme afregning som efter de gældende regler.

Den foreløbige efterregulering vedrører den kommunale udligning af beskatningsgrundlag, hvor der foretages en udligning af forskelle i beskatningsgrundlag pr. indbygger, således at kommuner med et beskatningsgrundlag pr. indbygger over landsgennemsnittet betaler til kommuner med et beskatningsgrundlag pr. indbygger under landsgennemsnittet. For de kommuner, der selvbudgetterer, indgår kommunens eget skøn over indbyggertallet i den foreløbige beregning af udligningen, som afregnes i budgetåret. Ved efterreguleringen i året tre år efter budgetåret vil beregningen blive foretaget på grundlag af det faktiske indbyggertal pr. 1. januar i budgetåret.

Den foreslåede bestemmelse indebærer som nævnt, at der for budgetåret 2005 allerede i 2005 foretages en foreløbig efterregulering på baggrund af de opgjorte folketal for 2005.

Den endelige efterregulering vil dog først kunne opgøres, når beskatningsgrundlaget for 2005 er opgjort, dvs. i maj 2007. Den endelige efterregulering for 2005 vil således efter de almindelige regler blive udmeldt til kommunerne den 1. juli 2007 og afregnet i 2008.

Den foreslåede bestemmelse i § 33 c, indebærer, at der indføres en hjemmel til, at der kan foretages en tilsvarende midtvejsregulering af udligningen for 2006. Hjemlen vil blive udnyttet, hvis opgørelsen af det faktiske folketal i kommunerne pr. 1. januar 2006 viser sig at afvige væsentligt fra det folketal, som de selvbudgetterende kommuner har lagt til grund for budgettet for 2006. En eventuel midtvejsregulering i 2006 vil blive udmeldt 1. juli 2006.

§ 4

Til nr. 1

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de kommunale udskrivningsprocenter for budgetåret 2006 fastfryses på samme niveau som for 2005.

Efter de gældende regler i § 6 i lov om kommunal indkomstskat fastsættes udskrivningsprocenten beregningsmæssigt som forholdet mellem på den ene side de beløb, der skal udskrives som kommunal indkomstskat, og på den anden side det kommunale udskrivningsgrundlag.

Fastfrysningen af udskrivningsprocenterne for 2006 indebærer, at disse regler ikke vil kunne anvendes. Balancen i budgettet for 2006 må tilvejebringes på anden måde end ved ændring af udskrivningsprocenten, f.eks. gennem besparelser på drifts- og anlægsudgifterne eller gennem forbrug eller forøgelse af de likvide beholdninger.

Til nr. 2

Med den foreslåede bestemmelse i § 7 a, indføres der en begrænsning i kommunernes mulighed for at budgettere med vækst i udskrivningsgrundlaget for 2006. Det betyder, at det ikke vil være muligt for kommunerne i større omfang at skaffe sig ekstra likviditet gennem en urealistisk høj budgettering af udskrivningsgrundlaget.

For kommuner i områder, der i de senere år har haft en høj vækst, vil der dog fortsat være mulighed at vælge selvbudgettering med en vækst, der er højere end landsgennemsnittet. Det gælder for kommuner, som i den senest kendte treårsperiode, dvs. 2000-2003, har haft en vækst i udskrivningsgrundlaget, der er højere end landsgennemsnittet.

For disse kommuner bliver der for 2006 mulighed for at budgettere med en vækst i udskrivningsgrundlaget, der opgøres som væksten i det statsgaranterende udskrivningsgrundlag for 2003-2006 med et tillæg. Tillægget opgøres som det antal procentpoint, som væksten i kommunens udskrivningsgrundlag opgjort eksklusive aktieindkomster i perioden 2000-2003 overstiger landsgennemsnittet med.

Udskrivningsgrundlaget opgøres i denne forbindelse uden aktieindkomster, da aktieindkomsterne i den enkelte kommune kan være noget svingende fra år til år og ikke vurderes at være et reelt udtryk for den underliggende vækst i indkomsterne.

For de kommuner, der i perioden 2000-2003 har haft en vækst i udskrivningsgrundlaget, der var lavere end landsgennemsnittet, bliver der for 2006 mulighed for at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget med en vækst fra 2003-2006, der svarer til væksten i det statsgaranterende udskrivningsgrundlag for 2003-2006.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at udskrivningsgrundlaget for de selvbudgetterende kommuner opgøres efter de sædvanlige regler som summen af udskrivningsgrundlaget for de selvangivne og lignede indkomster.

§ 5

Til nr. 1

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den kommunale grundskyldspromille for budgetåret 2006 fastfryses på samme niveau som for 2005.

Den enkelte kommunalbestyrelse fastsætter efter de gældende regler grundskyldspromillen i forbindelse med vedtagelsen af budgettet. Grundskyldspromillen kan fastsættes i intervallet 6-24. Lovforslaget indebærer som nævnt, at der i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2006 ikke kan vedtages ændringer af grundskyldspromillen i forhold til 2005.

Til nr. 2

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at promillerne for dækningsafgift for budgetåret 2006 fastfryses på samme niveau som for 2005.

Kommunalbestyrelsen og amtsrådet fastsætter eventuelle promiller for dækningsafgift i forbindelse med budgetvedtagelsen inden for nogle nærmere fastsatte grænser. Lovforslaget indebærer, at der i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2006 ikke kan vedtages ændringer af dækningsafgiftspromillerne i forhold til 2005. Hvis en kommune eller et amtsråd ikke udskrev dækningsafgift i 2005 følger det heraf, at den heller ikke kan vælge af gøre det i 2006.

§ 6

Til nr. 1

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de amtskommunale udskrivningsprocenter for 2006 fastfryses på samme niveau som for 2005. Det indebærer, at en amtskommune ikke for 2006 kan ændre udskrivningsprocenten for indkomstskat i forhold til niveauet for 2005.

Efter de gældende regler i § 9 i lov om amtskommunal indkomstskat fastsættes udskrivningsprocenten beregningsmæssigt som forholdet mellem på den ene side de beløb, der skal udskrives som amtskommunal indkomstskat, og på den anden side det amtskommunale udskrivningsgrundlag.

Fastfrysningen af udskrivningsprocenten for 2006 indebærer, at disse regler ikke vil kunne anvendes. Balancen i budgettet for 2006 må tilvejebringes på anden måde end ved ændring af udskrivningsprocenten, f.eks. gennem besparelser på drifts- og anlægsudgifterne eller gennem forbrug eller forøgelse af likvide beholdninger.

Til nr. 2

Den foreslåede bestemmelse i § 10 a, indebærer, at amtskommunerne pålægges at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2006.

Det betyder, at amtskommunerne ikke for 2006 får mulighed for at vælge mellem selvbudgettering og statsgaranti. Når budgettet baseres på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, skal der ikke efterfølgende foretages efterreguleringer af afregningen af skat og den tilhørende afregning af tilskuds- og udligningsbeløb. Hvis amtskommunerne kunne selvbudgettere for 2006, skulle de selvbudgetterede beløb for 2006 efterreguleres i 2009, hvor de nuværende amtskommuner vil være nedlagt. På den baggrund vurderes det mest hensigtsmæssigt, at der indføres obligatorisk statsgaranti for amtskommunerne for 2006.

§ 7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.