L 143 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om havne. (Skibsrelaterede hjælpetjenester).

Fremsat den 6. april 2005 af transport‑ og energiministeren (Flemming Hansen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om havne

(Skibsrelaterede hjælpetjenester)

§ 1

I lov nr. 326 af 28. maj 1999 om havne, som ændret ved lov nr. 1221 af 27. december 2003, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »Trafikministeren« til: »Transport- og energiministeren«, »trafikministeren« til: »transport- og energiministeren«, »Trafikministeriets« til »Transport- og Energiministeriets« og »Trafikministeriet« til »Transport- og Energiministeriet«.

2. I § 9, stk. 6, indsættes efter »havnerelateret operatørvirksomhed«: »og skibsrelaterede hjælpetjenester, herunder lodsning, bugsering og trosseføring,«.

3. I § 9 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

» Stk. 7. Tilladelse til at forestå skibsrelaterede hjælpetjenester efter stk. 6 indføres som en forsøgsordning og kan kun meddeles, hvis havnen kan dokumentere, at den i de seneste 3 år har haft en årlig godsomsætning på mindst 3 millioner tons gods, og at dens behov for skibsrelaterede hjælpetjenester ikke er opfyldt. Skibsrelaterede hjælpetjenester skal udøves i et skattepligtigt selskab, og aktiviteterne skal udskilles fra den øvrige havnedrift i et selvstændigt selskab. Selskabet kan ejes og drives sammen med private aktører, og selskabet kan udføre forskellige former for skibsrelaterede hjælpetjenester. Tilladelse kan meddeles med en gyldighedsperiode på op til 5 år. Tilladelsen bortfalder, hvis selskabet giver underskud i 3 på hinanden følgende år.«

Stk. 7 €" 11 bliver herefter stk. 8 €" 12.

4. I § 10, stk. 3, indsættes efter »operatørvirksomhed«: », jf. dog stk. 4«.

5. I § 10 indsættes som stk. 4 og 5:

» Stk. 4. Hvis forholdene i særlige tilfælde tilsiger det, kan transport- og energiministeren efter ansøgning tillade, at havnen ud over de opgaver, som er nævnt i stk. 3, kan forestå skibsrelaterede hjælpetjenester, herunder lodsning, bugsering og trosseføring, enten selv eller i samarbejde med private virksomheder.

Stk. 5. Tilladelse til at forestå skibsrelaterede hjælpetjenester efter stk. 4 indføres som en forsøgsordning og kan kun meddeles, hvis havnen kan dokumentere, at den i de seneste 3 år har haft en årlig godsomsætning på mindst 3 millioner tons gods, og at dens behov for skibsrelaterede hjælpetjenester ikke er opfyldt. Skibsrelaterede hjælpetjenester skal udøves i et skattepligtigt selskab, og aktiviteterne skal udskilles fra den øvrige havnedrift i et selvstændigt selskab. Selskabet kan ejes og drives sammen med private aktører, og selskabet kan udføre forskellige former for skibsrelaterede hjælpetjenester. Tilladelse kan meddeles med en gyldighedsperiode på op til 5 år. Tilladelsen bortfalder, hvis selskabet giver underskud i 3 på hinanden følgende år.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2005.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund og hovedindhold

Efter lov nr. 326 af 28. maj 1999 om havne afhænger de opgaver, en havn må udføre, af havnens organisationsform.

Efter havnelovens § 6 kan en havn bl.a. organiseres som en kommunal selvstyrehavn eller et helt eller delvist kommunalt ejet aktieselskab. Kommunale selvstyrehavne og kommunalt ejede aktieselskabshavne kan ikke udføre skibsrelaterede hjælpetjenester.

Da visse havne før lovens vedtagelse i en årrække havde udført opgaver, der lå udover disse bestemmelser, blev det i lovens § 20, stk. 1, fastsat, at de tilladelser, som transport- og energiministeren efter de hidtil gældende regler havde meddelt havne til at udføre stevedorevirksomhed (losning og ladning), skulle forblive i kraft. Ligeledes blev det i lovens § 20, stk. 2, fastsat, at de havne, der hidtil havde udført skibsrelaterede hjælpetjenester, herunder lodsning, bugsering og trosseføring, fortsat kunne udføre disse tjenester.

Andre kommunale selvstyrehavne og kommunalt ejede aktieselskabshavne har fremhævet, at der er tale om urimelige konkurrenceforhold, og at der bør være en mulighed også for andre havne af denne kategori til at opnå tilladelse til at udføre skibsrelaterede hjælpetjenester.

Det bemærkes, at private havne ikke er underlagt sådanne begrænsninger for deres virksomhed.

Formålet med lovforslaget er at iværksætte en forsøgsordning, hvorefter transport- og energiministeren i særlige tilfælde kan give en kommunal selvstyrehavn eller en helt eller delvist kommunalt ejet aktieselskabshavn tilladelse til at udføre skibsrelaterede hjælpetjenester, enten selv eller i samarbejde med private virksomheder.

Forsøgsordningen indebærer, at kun havne med en godsomsætning på over 3 millioner tons gods om året i gennemsnit over de seneste 3 år vil kunne komme i betragtning.

En tilladelse til forsøg kan gives, når havnen kan dokumentere, at havnens behov for skibsrelaterede hjælpetjenester ikke er opfyldt i privat regi. I dokumentationen kan indgå forhold som, at det ikke er muligt at få private operatører til at betjene havnen, eller at der er et reelt problem med den eksisterede servicestruktur, som havnen selv kan forbedre eller være med til at forbedre i samarbejde med private virksomheder.

Et vilkår for havnens deltagelse i et skattepligtigt selskab vil være, at det skattepligtige selskab ikke må give underskud i 3 på hinanden følgende år.

Transport- og energiministeren vil kunne tillade, at operatøren kan drive forskellige former for skibsrelaterede hjælpetjenester i samme selskab for at kunne udnytte stordriftsfordele.

Forsøgsordningen vil blive evalueret, når der foreligger tilstrækkeligt materiale og erfaringer.

Det bemærkes, at spørgsmålet om lodsning har været behandlet i det af forsvarsministeren nedsatte lodslovudvalg. Lodslovudvalget har bl.a. undersøgt muligheden for liberalisering af lodsvæsenet og udarbejdet forslag til ny lodslov. Lodslovudvalget har den 20. december 2004 afgivet betænkning om lodsning i danske farvande.

2. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt et virksomhedspanel.

4. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

5. Forholdet til EU-retten

Kommissionen har fremsat direktivforslag KOM(2004) 654 om adgang til markedet for havnetjenester, som vil kunne indeholde yderlige behov for ændringer til havneloven, hvis forslaget vedtages.

6. Høring

Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer: Danske Havne, Danske Havnevirksomheder, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Rederiforening og Farvandsvæsenet.

Høringssvarene vil blive fremsendt til Folketingets Trafikudvalg ledsaget af de kommentarer, som udtalelserne måtte give anledning til.

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ændringen er en konsekvens af kongelig resolution af 25. februar 2005, hvor trafik- og energiministeren udnævnes til transport- og energiminister.

Til nr. 2 og 3

Hvis en kommunal selvstyrehavn i de seneste 3 år har haft en årlig godsomsætning på mindst 3 millioner tons gods, kan havnen ansøge transport- og energiministeren om tilladelse til at udføre skibsrelaterede hjælpetjenester enten selv eller i samarbejde med private virksomheder.

En tilladelse vil kunne opnås, når havnen over for Transport- og Energiministeriet kan påvise, at havnens behov for skibsrelaterede hjælpetjenester ikke er opfyldt i privat regi. I dokumentationen kan indgå forhold som, at det ikke er muligt at få private operatører til at betjene havnen, eller at der er et reelt problem med den eksisterede servicestruktur, som havnen selv kan forbedre eller være med til at forbedre i samarbejde med private virksomheder.

Tilladelser til at udføre skibsrelaterede hjælpetjenester gives af transport- og energiministeren på åbne og ikke-diskriminerende vilkår.

I bestemmelsen er fastsat, at en tilladelse vil blive givet for perioder af op til 5 år, således at forsøgsordningen kan evalueres efter en passende periode.

Skibsrelaterede hjælpetjenester skal udøves i et skattepligtigt selskab, og aktiviteterne skal udskilles fra den øvrige havnedrift i et selvstændigt selskab af hensyn til gennemsigtigheden af ordningen. Tilladelsen bortfalder, hvis selskabet giver underskud i 3 på hinanden følgende år. Et sådant selskab kan ejes og drives sammen med private aktører, og selskabet kan udføre forskellige former for skibsrelaterede hjælpetjenester.

Aktiviteterne skal udføres i overensstemmelse med andre bestemmelser som f.eks. vilkår for udførelse af tjenester på lodsområdet, som det fremgår af den til enhver tid gældende lodslov.

Ordningen vil blive evalueret, når der foreligger tilstrækkeligt materiale og erfaringer.

Til nr. 4 og 5

Bestemmelsen gælder for havne, der er organiseret som helt eller delvist kommunalt ejede aktieselskaber, og svarer til bestemmelsen i nr. 2, hvortil der henvises.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2005.