L 140 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om revisionen af statens regnskaber m.m. og lov om statsrevisorerne. (Regnskabsgennemgang af regionernes regnskaber m.v.).

Fremsat den 31. marts 2005 af Christian Mejdahl (V), Svend Auken (S), Poul Nødgaard (DF), Helge Adam Møller (KF) og Niels Helveg Petersen (RV)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om revisionen af statens regnskaber m.m. og lov om statsrevisorerne

(Regnskabsgennemgang af regionernes regnskaber m.v.)

§ 1

I lov om revisionen af statens regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 3. af 7. januar 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 6, ændres »stk. 2« til: »stk. 4«.

2. § 1, stk. 7, 2. pkt., affattes således:

»Ansættelse og afskedigelse af medarbejdere i 37. eller højere lønramme kræver dog godkendelse af Udvalget for Forretningsordenen efter forudgående forelæggelse for statsrevisorerne.«

3. I § 4, stk. 1, indsættes før nr. 1 som nyt nummer:

»1) regnskaber fra regionerne,«.

Nr. 1 og 2 bliver herefter nr. 2 og 3.

4. § 4, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Hvis de i medfør af stk. 1 og 2 indhentede regnskaber giver rigsrevisor anledning til at iværksætte nærmere undersøgelser, underretter rigsrevisor vedkommende minister herom.«

5. I § 5 udgår »amtskommunale og«.

6. I § 6, stk. 3, ændres »lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v.« til: »lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven)«

7. I § 16, stk. 1, ændres »seks uger« til: »fire uger«.

8. § 17, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Rigsrevisor undersøger fuldstændigheden af statsregnskabet og sammenholder bevillings- og regnskabstal.«

9. § 17, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. En sag, der optages i rigsrevisors beretning, skal mindst fire uger inden afgivelsen forelægges vedkommende minister. Vedrører sagen de i § 4, stk. 1, nr. 1, nævnte regioner, skal sagen tillige forelægges regionsrådet. Hvis en sag vedrører de i § 4, stk. 2, 1. pkt., nævnte aktieselskaber, skal sagen også forelægges selskabets bestyrelse. Forelæggelse skal ikke finde sted, hvis der tidligere har været brevvekslet om sagen.«

10. § 18, stk. 1, affattes således:

»Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger de beretninger, der er nævnt i § 17, stk. 1 og 2, til Folketinget og vedkommende minister. Den i § 17, stk. 4, nævnte beretning fremsendes til Folketinget.«

11. § 18, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. For de i § 4 stk. 1, nr. 1, nævnte regioner indhenter ministeren en udtalelse fra regionsrådet. For de i § 4, stk. 2, 1. pkt., nævnte aktieselskaber indhenter ministeren en udtalelse fra selskabets bestyrelse. Ministerens kommentarer til regionsrådets eller til bestyrelsens udtalelse indgår tillige med udtalelsen i den i stk. 2 nævnte redegørelse til statsrevisorerne.«

12. I § 18, stk. 4, indsættes efter »Redegørelsen og den i stk. 3 nævnte udtalelse«: »fra regionsrådet eller«.

13. I § 18, stk. 5, 2. pkt., ændres »Den i stk. 3 nævnte udtalelse« til: »De i stk. 3 nævnte udtalelser«.

§ 2

I lov om statsrevisorerne, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 7. januar 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 4 , indsættes før nr. 1 som nyt nummer:

»1) regionerne,«.

Nr. 1-3 bliver herefter nr. 2-4.

2. I § 2, stk. 4, nr. 3, der bliver nr. 4, ændres »nr. 1« til: »nr. 2« og »nr. 2« til: »nr. 3«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 3-5, 9 og 11-13, og § 2 træder i kraft den 1. januar 2007.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund og indhold

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik i juni 2004 aftale om en kommunalreform. Aftalen blev fulgt op af en udmøntningsplan offentliggjort i september 2004.

Som led i denne udmøntningsplan har regeringen den 24. februar 2005 bl.a. fremsat lovforslag nr. L 65 om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Regionsrådene får ansvaret for udførelsen af en række opgaver, og regionsrådenes beslutninger vil derfor blive vurderet i forhold til lovgivningen på de pågældende områder, herunder om opgavevaretagelsen i øvrigt er sket under hensynstagen til en økonomisk god forvaltning af de anvendte statslige midler. Regionerne finansieres i vidt omfang ved tilskud fra staten. De statslige udgifter vedrørende regionerne optages på statsregnskabet og udgør langt størstedelen af den samlede finansiering af regionernes opgaver.

Af § 28, stk. 3, i lovforslag nr. L 65 fremgår, at rigsrevisor af egen drift eller på anmodning af statsrevisorerne kan foranstalte undersøgelser i henhold til lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (rigsrevisorloven) af regionernes regnskaber samt udvalgte regnskabsområder herunder. Rigsrevisor har til brug for sådanne undersøgelser adgang til regionens regnskabsmateriale m.v. i overensstemmelse med §§ 12 og 13 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Baggrunden for dette lovforslag er ønsket om, at ovennævnte adgang til regionernes regnskaber inkorporeres i rigsrevisorloven, så den fremtidige regnskabsgennemgang af regionernes regnskaber bliver direkte omfattet af reglerne i rigsrevisorloven, herunder regler om kontradiktion. Ved regnskabsgennemgangen påses navnlig, jf. rigsrevisorlovens § 6, stk. 1, at regnskabet er undergivet betryggende revision, at vilkårene for tilskud m.v. er opfyldt, at midlerne er anvendt i overensstemmelse med givne bestemmelser, og at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af midlerne. Det materiale, der danner grundlag for regnskabsgennemgang fremgår af rigsrevisorlovens § 6, stk. 2.

På grundlag af det indhentede materiale vil Rigsrevisionen kunne rapportere på en hensigtsmæssig måde til statsrevisorerne om regionsrådenes opgavevaretagelse og ressortministeriets tilsyn med, at lovgivningen virker efter hensigten. Herved vil statsrevisorerne kunne vurdere forvaltningen af området og i givet fald henlede Folketingets opmærksomhed på eventuelle uhensigtsmæssigheder m.v.

Hvis indhentelsen af regnskaber fra regionerne giver rigsrevisor anledning til at iværksætte nærmere undersøgelser, skal rigsrevisor underrette vedkommende ressortminister herom.

Der knytter sig generelle regler om høring til Rigsrevisionens rapportering om gennemgang af regnskaber. Vedkommende minister skal have lejlighed til at afgive bemærkninger til et udkast, inden beretningen afgives til statsrevisorerne. I tilfælde, hvor regionsrådenes forvaltning undersøges af Rigsrevisionen, bør regionsrådene tillige med ministeren have adgang til at udtale sig om et udkast til en beretning.

Efter statsrevisorernes behandling af beretningen er der i henhold til rigsrevisorloven fastsat nærmere bestemmelser om vedkommende ministers afgivelse af redegørelse om, hvilke foranstaltninger og overvejelser statsrevisorernes beretning har givet anledning til. På tilsvarende måde bør regionsrådene have adgang til at udtale sig om statsrevisorernes beretning. Denne udtalelse skal indhentes af vedkommende minister, som kommenterer den i sin redegørelse til statsrevisorerne.

Bestemmelser, der tilgodeser behovet for sådanne procedurer vedrørende regionerne, er indarbejdet i lovforslaget.

Samtidig med ovennævnte forslag til ændringer i rigsrevisorloven er det med dette forslag besluttet at søge korrigeret enkelte skrivefejl og tilrette og modernisere andre bestemmelser i loven. Disse ændringsforslag er sammen med forslaget til ændring af rigsrevisorloven som følge af den kommende regionslovgivning omtalt nærmere i bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

Statsrevisorerne har i medfør af lov om statsrevisorerne (statsrevisorloven) adgang til at undersøge institutioner m.v., der modtager tilskud eller anden støtte fra staten eller bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov, uanset hvilke regler der gælder om regnskabsaflæggelse og revision. Regionernes regnskaber ville således falde herindunder, men af hensyn til klarheden og paralleliteten mellem statsrevisorloven og rigsrevisorloven foreslås indsat et nyt nr. 1 i statsrevisorlovens § 2, stk. 4, hvorefter statsrevisorerne kan foretage undersøgelser og afgive beretninger om regionerne.

Lovforslaget, der er udarbejdet af Statsrevisoratet og Rigsrevisionen, fremsættes til fri debat, idet forslagsstillerne har fundet det rimeligst at udskyde en detaljeret realitetsbehandling til efter fremsættelsen. Der er således ikke i forbindelse med fremsættelsen taget politisk stilling til forslaget eller til enkelte dele heraf.

2. Administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige

De administrative og økonomiske konsekvenser af lovforslaget vil blive vurderet nøjere i forbindelse med senere bevillingsforslag om Rigsrevisionens budgetter for 2007 og 2008, hvori der tages stilling til udvidelse af medarbejderstaben i Rigsrevisionen under hensynstagen til samtlige revisionsområder, der tilgår staten henholdsvis afgives af staten i forbindelse med kommunalreformen. Rigsrevisionens undersøgelser af regionernes regnskaber vil på den anden side kunne pege på en mere hensigtsmæssig forvaltning, herunder sparsommelighed og større effektivitet, som vil kunne resultere i besparelser i den statslige finansiering af regionerne.

3. Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget forventes ikke at få administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

4. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

5. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

6. Hørte myndigheder

Lovforslaget har været sendt i høring i ministerierne og hos Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Foreningen af Registrerede Revisorer og medlemmerne af Kontaktudvalget for Offentlig Revision, der ud over Rigsrevisionen består af Revisionsaktieselskabet af 1.12.1962, Revisionsdirektoratet for Københavns Kommune, Kommunernes Revision og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.

7. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er alene tale om en ændring af henvisningen i bestemmelsen. Der er ved en tidligere fejl henvist til § 2, stk. 2. Den korrekte henvisning er til § 2, stk. 4.

Til nr. 2

Bestemmelsen søges ændret, så bestemmelsen i 2. pkt. moderniseres og bliver i overensstemmelse med den lønramme 37, som chefer i Rigsrevisionen normalt ansættes eller udnævnes i.

Da Rigsrevisionen blev overført til Folketinget i 1991, var den normale lønramme, som chefer ansattes eller udnævntes i, lønramme 36.

Det har vist sig upraktisk, at afskedigelse af alle tjenestemænd, dvs. også ansatte i lønrammer under lønramme 36, efter de gældende regler har skullet godkendes af Udvalget for Forretningsordenen efter forudgående forelæggelse for statsrevisorerne. Der stilles derfor forslag om, at der fremover kun for ansættelse og afskedigelse, såvel ansøgt som uansøgt, af medarbejdere (tjenestemænd og andre ansatte) i lønramme 37 eller højere lønramme skal ske godkendelse af Udvalget for Forretningsordenen efter forudgående forelæggelse for statsrevisorerne.

I Forretningsorden for Folketinget, § 45, stk. 3, er indsat en bestemmelse svarende til den nuværende i rigsrevisorlovens § 1, stk. 7. Bestemmelsen vil ved den førstkommende ændring af forretningsordenen blive konsekvensrettet.

Til nr. 3

Der indsættes som nyt nr. 1 i stk. 1 en bestemmelse om adgang til regionernes regnskaber. Bestemmelsen indebærer, at rigsrevisor får adgang til at foretage regnskabsgennemgang af regionernes regnskaber. Regnskaber revideres i øvrigt af en sagkyndig revision svarende til den, der er omtalt i § 42, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Rigsrevisionens regnskabsgennemgang vil ske efter reglerne i rigsrevisorlovens § 6, hvorefter det navnlig påses, at regnskabet er undergivet betryggende revision, at vilkårene for tilskud m.v. er opfyldt, at midlerne er anvendt i overensstemmelse med givne bestemmelser, og at der i øvrigt er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltning af midlerne.

Adgangen til at foretage regnskabsgennemgang af regionernes regnskaber giver Rigsrevisionen mulighed for at foretage bl.a. tværgående undersøgelser med analyser af regionernes sparsommelighed, effektivitet og produktivitet og at rapportere herom til statsrevisorerne.

Amtsrådsforeningen har i sit høringssvar anført, at lovudkastet er et led i den lovmæssige udmøntning af strukturreformen, og at der med den påtænkte lovændring sker en udvidelse af revisionen i forhold til de nugældende revisionsregler for amterne, der er reguleret gennem styrelsesloven. Amtsrådsforeningen finder, at såvel den finansielle revision som forvaltningsrevisionen af regionerne bør ske gennem den normale sagkyndige revision, svarende til den nuværende revision af amterne. Amtsrådsforeningen kan ikke se noget behov for en ekstra revisionsinstans, som både vil være unødvendig og fordyrende.

Amtsrådsforeningen er særlig betænkelig ved den foreslåede udvidelse af forvaltningsrevisionen, som vil indebære et grundlæggende indgreb i de regionale politikeres beslutningskompetence. Efter Amtsrådsforeningens opfattelse bør der være ens revisionsregler for regioner og kommuner.

Det bemærkes hertil, at der ikke er tale om at indføre en ekstra revisionsinstans, idet den finansielle revision af regionernes regnskaber alene udføres af den sagkyndige revision. Herudover skal den sagkyndige revision udføre løbende forvaltningsrevision og endvidere, når særskilt aftale herom indgås med den reviderede, tillige dyberegående forvaltningsrevision. Rigsrevisionen skal ikke udføre finansiel revision eller løbende forvaltningsrevision, men foretage den i lovforslag nr. L 65 forudsatte regnskabsgennemgang og større undersøgelser på baggrund af de af den sagkyndige revision allerede reviderede regnskaber m.v. Ligesom Rigsrevisionen vil drage nytte af den sagkyndige revisions arbejde, vil regionsrådene kunne drage nytte af de undersøgelser, som Rigsrevisionen vil udføre og rapportere om til regionsrådene og statsrevisorerne i henhold til den foreslåede ændring af rigsrevisorloven. Rapporteringen vil kunne medføre overvejelser i regionsrådene om initiativer til fremme af større sparsommelighed, produktivitet og mere hensigtsmæssig forvaltning i regionerne, og dermed også mulighed for bedre service for borgerne. Dette indebærer ikke indgreb i de regionale politikeres beslutningskompetence. Det er i dag ikke muligt for den statslige revision at foretage regnskabsgennemgang og større undersøgelser vedrørende amtskommunerne, når bortses fra refusionsområdet, hvor staten f.eks. finansierer betydelige sociale udgifter. Den fremtidige finansiering af regionerne vil for langt størstedelens vedkommende ske med statslige midler. Det følger heraf, at ordningen om regnskabsgennemgang m.v. bør følge det regelsæt, der gælder for institutioner, der modtager statstilskud, dvs. rigsrevisorlovens § 4 og statsrevisorlovens § 2, stk. 4. Kommunernes finansiering sker derimod for størstedelens vedkommende som hidtil direkte ved skatteopkrævning hos borgerne i de enkelte kommuner. Der er derfor ikke grundlag for en ensartet ordning for regioner og kommuner.

Ændringerne i rigsrevisorloven og i lov om statsrevisorerne sker i øvrigt som en direkte konsekvens af det fremsatte lovforslag nr. L 65 om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, jf. de almindelige bemærkninger, pkt. 1. Med hensyn til de administrative og økonomiske konsekvenser henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 7.

Kommunernes Landsforening (KL) anfører indledningsvis, at lovudkastet ikke vedrører kommunerne. Dette kan KL tilslutte sig fuldt ud, da kommunestyrelseslovens bestemmelser om revision af kommunerne tilgodeser alle de hensyn, der kan stilles til revisionen af regnskaber m.m., der afgives af lokale folkevalgte og helt overvejende selvfinansierende offentlige enheder som kommuner. KL tilføjer, at regionerne udelukkende finansieres ved statslige og kommunale bidrag, og at regionerne også skal have en sagkyndig revision parallelt med bestemmelserne i styrelsesloven.

KL anfører endvidere, at der med bestemmelsen om rigsrevisors adgang til at foranstalte undersøgelser i regionerne er risiko for en form for dobbeltadministration.

Det må bemærkes hertil, at der med den statslige revisions regnskabsgennemgang ikke er tale om administration, og at der heller ikke er tale om dobbelt revision.

KL finder endelig, at der er en tendens til, at offentlige ressourcer i stigende grad anvendes på indsendelse af oplysninger, kontrol, revision m.m. og i mindre grad på at tilvejebringe en bedre service for befolkningen. KL konkluderer, at Rigsrevisionens arbejdsområde fortsat bør være begrænset til det statslige område, herunder områder, der er finansieret med statslige tilskud, og som ikke er underlagt en lokal folkevalgt kontrol.

Det bemærkes hertil, at Rigsrevisionens større, tværgående undersøgelser vil blive udført som en konsekvens af lovforslag nr. L 65 og som led i den parlamentariske kontrol. Disse undersøgelser vil kunne resultere i bl.a. bedre borgerservice.

Kommunernes Revision har anført, at lovudkastet isoleret set ikke giver anledning til bemærkninger, og at hensigten med forslaget er, at Folketinget sikrer den statslige revision adgang til at foretage undersøgelser af regionernes regnskaber. Kommunernes Revision henviser i øvrigt til, at revisions- og kontrolopgaven med hensyn til de nye regioner i forhold til de tidligere amtskommuner efter deres opfattelse er ganske betragtelig. Dette begrundes med, at hver region skal have en sagkyndig revision, og at rigsrevisor af egen drift eller på anmodning af statsrevisorerne kan foranstalte undersøgelser af regionernes regnskaber samt udvalgte regnskabsområder. Evalueringsinstituttet, som påtænkes etableret som led i kommunalreformen, får også adgang til af egen drift at udføre forvaltningsrevisionsundersøgelser i regionerne.

Det bemærkes hertil, at det ikke er korrekt, når Kommunernes Revision anfører, at Evalueringsinstituttet får adgang til at udføre forvaltningsrevisionsundersøgelser i regionerne. I medfør af lovforslaget om Evalueringsinstituttet er det netop ikke tiltænkt, at der skal udføres sådanne undersøgelser i konkurrence med den sædvanlige finansielle revision og forvaltningsrevisionen. Instituttets undersøgelser skal i højere grad søge at gennemføre benchmarking på tværs af sektorområder og kommuner og regioner samt indsamle internationale erfaringer med evalueringer og kan således ikke sammenlignes med Rigsrevisionens større, tværgående undersøgelser i regionerne, der vil blive udført som en konsekvens af lovforslag nr. L 65 og som led i den parlamentariske kontrol.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) nævner, at lovudkastet i hovedsagen omfatter de nødvendige og hensigtsmæssige konsekvensændringer i rigsrevisorloven og i lov om statsrevisorerne, som følger af lovforslag nr. L 65, § 28, om tilrettelæggelsen af regionernes revision. Denne ordning indebærer efter FSR€™s opfattelse en afbalancering af hensynet til regionernes behov for en selvstændig revision i lighed med den nugældende amtskommunale revision og statsrevisorernes legitime interesse i indsigt i den regionale forvaltning under hensyn til den betydelige direkte statslige finansiering af regionernes aktiviteter.

FSR finder, at det vil være hensigtsmæssigt, at revisionen i praksis tilrettelægges efter den såkaldte »enstrengede revisionsmodel«, som anvendes på de områder af den kommunale forvaltning, som er omfattet af statsrefusion.

Hertil bemærkes, at der er enighed om, at den statslige revision ikke skal foretage en fornyet revision af regionernes regnskaber, og der vil således ikke blive tale om en udvidelse af den finansielle revision. Rigsrevisionens regnskabsgennemgang af regionernes regnskaber og dens udførelse af større undersøgelser vil antage samme form, som den, der nu anvendes på institutioner m.v., der omfattes af rigsrevisorlovens § 4, jf. § 6. Udgangspunktet er derfor, at den sagkyndige revision af regionernes regnskaber udføres af andre end Rigsrevisionen, mens den nærmere vurdering af, om denne revision er betryggende, og om betingelser m.v. for den statslige finansiering er opfyldt, samt om der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af midlerne, tilkommer den statslige revision som led i den parlamentariske kontrol.

FSR omtaler endvidere, at der efter foreningens opfattelse bør stilles samme kvalitetskrav til revisionen af enhederne (læs: regionerne) som de krav, der er gældende for revisionen af børsnoterede selskaber. I den forbindelse anfører FSR, at (læs: regionernes) revisor bør være underlagt revisorlovens bestemmelser med henblik på at sikre den højest mulige kvalitet af revisionen.

Det bemærkes hertil, at det udkast til lovforslag, der har været sendt til høring, drejer sig om ændring af rigsrevisorloven og statsrevisorloven og således alene vedrører den statslige revisions opgaver m.v. vedrørende regionernes regnskaber.

Da FSR i sit høringssvar ikke adskiller spørgsmålet om lovgivningen vedrørende revisionsordningen, som fastlægger indholdet af revisionen, herunder bl.a. rapportering mv., fra lovgivningen om revisorer, skal der gøres opmærksom på følgende:

Den af FSR omtalte revisorlov, dvs. lov nr. 302 af 30. april 2003 om statsautoriserede og registrerede revisorer (med senere ændringer), omhandler krav til revisor. Disse krav vedrører bl.a. spørgsmål om revisors uafhængighed, habilitet, underretningspligt og tavshedspligt samt forhold vedrørende revisors erklæringer om den foretagne revision. Endvidere gælder der særlovgivning i tilknytning hertil, f.eks. lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) og aktieselskabsloven.

Derimod gælder der for fastlæggelse af kravene til indholdet af revisionen den lovgivning, som ressortministeriet, i dette tilfælde Indenrigs- og Sundhedsministeriet, er ansvarlig for, dvs. kommunestyrelsesloven og lovforslag nr. L 65. Denne lovgivning gælder for alle valgte sagkyndige revisorer, hvad enten de er omfattet af den ovennævnte revisorlovgivning og særlovgivning eller alene er omfattet af de almindelige standarder for god revisorskik.

Endelig var det tilkendegivet i høringssvarene fra Kommunernes Revision og fra FSR, at der kunne blive behov for en koordinering af den praktiske udførelse af den statslige revisions og den sagkyndige revisions opgaver for bl.a. at undgå dobbeltarbejde.

Det skal hertil bemærkes, at Rigsrevisionen inden beslutning om at gennemføre en større undersøgelse vil forhøre sig hos den sagkyndige revision, om denne har påbegyndt eller har aktuelle planer om at udføre en forvaltningsrevisionsundersøgelse svarende til Rigsrevisionens større undersøgelse. Med en sådan forudgående kontakt til den sagkyndige revision og i øvrigt med kendskab til revisors protokoller og beretninger m.v., jf. rigsrevisorlovens § 6, stk. 2, er risikoen for at udføre dobbeltarbejde minimal.

Det regnskabsmateriale, der vil danne grundlag for den statslige revisions regnskabsgennemgang, fremgår af § 6, stk. 2. Materialet vil omfatte årsregnskaber med eventuelle koncernregnskaber og årsberetninger, periode- og delregnskaber samt relevant regnskabsmateriale, herunder bogføringsmateriale, ledelsens protokoller og lignende materiale, revisors protokoller og beretninger m.v., samt andet materiale og oplysninger, som efter rigsrevisors skøn er af betydning for gennemførelsen af regnskabsgennemgangen.

Til nr. 4

Bestemmelsen ændres således, at vedkommende minister kun underrettes i de tilfælde, hvor de indkrævede regnskaber giver anledning til, at der iværksættes nærmere undersøgelser af den pågældende forvaltning, f.eks. dele af en regions forvaltning eller hele institutioner m.v.

Det har vist sig, at der kun har været behov for at underrette vedkommende minister i situationer, hvor Rigsrevisionen først efter indhentelse af materiale gennem ministeren har besluttet at foretage en nærmere undersøgelse af en bestemt institution m.v. og derfor direkte fra denne har indhentet yderligere materiale. Det er hensigtsmæssigt fortsat at sikre rigsrevisor direkte adgang til regnskaber i de tilfælde, hvor vedkommende minister ikke har sikret sig (og dermed Rigsrevisionen) adgang. Derfor bibeholdes muligheden for direkte at indkræve regnskaber til gennemgang fra de pågældende institutioner m.v., hvilket derfor også vil omfatte regionernes regnskaber.

Til nr. 5

Bestemmelsen ændres som en konsekvens af nedlæggelsen af amtskommunerne. Efter kommunalreformen vil der fortsat på det kommunale område være virksomhed, for hvilken der skal ske afregning over for staten.

Til nr. 6

Der er alene tale om en redaktionel ændring, idet titlen på årsregnskabsloven korrigeres til den gældende lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v.

Til nr. 7

Det foreslås, at afkorte den nugældende 6 ugers frist i § 16, stk. 1, så den harmonerer med den frist på 4 uger, jf. § 17, stk. 3, som gælder for rigsrevisors forelæggelse for vedkommende minister af udkast til beretning til statsrevisorerne inden afgivelse af beretningen.

I forslaget bevares adgangen for rigsrevisor til at tillade en længere frist for den revideredes besvarelse af rigsrevisors bemærkninger vedrørende revision og regnskabsgennemgang.

Beskæftigelsesministeriet har i sit høringssvar foreslået, at den nuværende frist på 6 uger fastholdes. Ministeriet begrunder dette med, at der ofte er behov for at foretage interne høringer, drøftelse og koordinering af svar, hvilket vanskeliggøres ved større opgaver, når svarfristen reduceres. Ministeriet anfører dog også, at det generelt er muligt at besvare Rigsrevisionens henvendelser inden for 4 uger.

Forsvarsministeriet ønsker også i sit høringssvar €" med samme begrundelse €" at bibeholde fristen på 6 uger.

Det bemærkes hertil, at de to ministeriers betænkeligheder vedrørende en forkortet svarfrist allerede er afklaret ved, at muligheden for fristforlængelse bevares.

Til nr. 8

Opstillingen af statsregnskabet foretages af Finansministeriet (Økonomistyrelsen) på baggrund af de af ministrene godkendte årsregnskaber, idet statsregnskabet genereres elektronisk fra regnskaber fra al statslig virksomhed optaget på finansloven. Benævnelsen »særregnskaberne« i den hidtidige formulering af bestemmelsen var møntet på de enkelte ministerområderegnskaber og underliggende regnskaber, men denne benævnelse er det ikke længere relevant at bruge.

Samtidig er det heller ikke længere relevant, at rigsrevisor »afstemmer« statsregnskabet med de nævnte særregnskaber. I forslaget foreslås det i stedet, at rigsrevisor »undersøger fuldstændigheden« af statsregnskabet. Ved denne undersøgelse påser rigsrevisor, om administrationen har etableret forretningsgange og interne kontroller, der sikrer, at alle regnskabsdata indgår korrekt i statsregnskabet. Ministerierne afgiver samtidig med underskrivelsen af de enkelte områderegnskaber en regnskabserklæring, hvis indhold er aftalt mellem Finansministeriet og Rigsrevisionen.

Resten af bestemmelsen er uændret.

Til nr. 9

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at Rigsrevisionen fremover foretager regnskabsgennemgang af regionernes regnskaber. Rigsrevisionen forudsættes i lovforslag nr. L 65 om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, § 28, stk. 3, og i rigsrevisorloven at have den direkte kontakt med regionsrådene i forbindelse med regnskabsgennemgangen, som kan finde sted i regionerne. Rigsrevisionen rapporterer derfor til regionsrådene herom og om nærmere undersøgelser foranlediget af regnskabsgennemgangen forinden rapporteringen til statsrevisorerne.

Regionsrådene har ansvaret for en række opgavers udførelse, og regionsrådenes beslutninger i relation hertil vil derfor blive vurderet i forhold til lovgivningen på de pågældende områder, herunder om opgavevaretagelsen i øvrigt er sket under hensynstagen til en økonomisk god forvaltning af de anvendte midler. Rigsrevisionens rapportering vil derfor vedrøre såvel regionsrådenes som ressortministerens opgavevaretagelse, og regionsrådene skal derfor tillige med ministeren have forelagt udkast til beretninger til statsrevisorerne 4 uger inden afgivelsen. Regionsrådenes bemærkninger til beretningsudkast vil på tilsvarende måde som ministerens bemærkninger og i henhold til Rigsrevisionens praksis i videst muligt omfang blive indarbejdet i den endelige beretning. Tilsvarende gælder allerede også om forelæggelse af beretningsudkast for visse selskabsbestyrelser. Den hidtidige bestemmelse om, at der ikke skal finde forelæggelse sted, hvis der tidligere har været brevvekslet om sagen, er fortsat gældende.

Til nr. 10

Denne ændring er af formel karakter og i overensstemmelse med den hidtil gældende praksis, hvorefter statsrevisorerne sender deres beretninger til Folketinget og den pågældende minister. Statsrevisorerne sender derimod rigsrevisors årlige beretning om Rigsrevisionens virksomhed til Folketinget alene, fordi ingen minister skal afgive redegørelse til denne beretning.

Til nr. 11

Regionsrådenes bemærkninger vil i videst muligt omfang blive indarbejdet i en endelig beretning til statsrevisorerne om regionernes opgavevaretagelse, jf. bemærkningerne til nr. 9. Regionsrådene skal derfor efter forslaget have mulighed for at udtale sig om, hvilke tiltag de agter at gennemføre i anledning af statsrevisorernes beretning, på samme måde som det gælder for selskabsbestyrelser. Vedkommende minister skal derfor indhente udtalelser fra regionsrådene, som tillige med ministerens kommentarer hertil indgår i ministerens redegørelse. Ændringsforslaget er formuleret, så der ikke er tvivl om, at udtalelserne fra regionsrådene og fra selskabsbestyrelserne også indgår i det materiale fra ministeren, som sendes til statsrevisorerne.

Til nr. 12

Denne ændring er en konsekvens af ændringsforslaget til § 18, stk. 3, og medfører, at ikke kun udtalelse fra et aktieselskabs bestyrelse, men også udtalelse fra et regionsråd fremsendes til rigsrevisor.

Til nr. 13

Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringsforslaget til § 18, stk. 3, idet både bestyrelsers og regionsrådenes udtalelser kan indgå i statsrevisorernes endelige betænkning til Folketinget tillige med ministrenes redegørelser og rigsrevisors bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Der indsættes i § 2, stk. 4, som nyt nr. 1 en bestemmelse om adgang til regionernes regnskaber.

I de gældende bestemmelser i statsrevisorlovens § 2, stk. 4, sammenholdt med § 2, stk. 6, har statsrevisorerne hjemmel til at undersøge regnskaber fra institutioner m.v., der modtager tilskud eller anden støtte fra staten eller bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov, uanset hvilke regler der gælder om regnskabsaflæggelse og revision for de pågældende institutioner m.v. Principielt vil der derfor ikke være behov for at ændre statsrevisorloven i forbindelse med Folketingets vedtagelse af den nye kommunalreform, idet de fem regioner vil være omfattet af de gældende bestemmelser. For i videst mulig omfang at have parallelitet til rigsrevisorlovens bestemmelser, foreslås det imidlertid, at der indsættes et nyt nr. 1, i § 2, stk. 4, jf. de almindelige bemærkninger.

Forslaget til bestemmelsen indebærer, at det præciseres, at statsrevisorerne har adgang til at foretage undersøgelse af regionernes regnskaber. Disse regnskaber revideres i øvrigt af en sagkyndig revision svarende til den i § 42, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse nævnte revision. Der er i øvrigt ikke tale om en indholdsmæssig ændring af § 2, stk. 4, og det gælder fortsat, at statsrevisorerne i henhold til § 2, stk. 6, kan anmode rigsrevisor om at foretage undersøgelser og afgive beretning herom til statsrevisorerne.

Som konsekvens af den foreslåede ændring bliver de hidtidige § 2, stk. 4, nr. 1-3, til nr. 2-4.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringen i nr. 1.

Til § 3

Til stk. 1

De ændringer, der ikke vedrører regionslovgivningen, kan sættes i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til stk. 2

Ændringer, der vedrører regionslovgivningen, kan ikke træde i kraft før lovgivningen om regionerne træder i kraft, dvs. den 1. januar 2007.