L 139 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand. (Ændringer som følge af kommunalreformen, lovens anvendelse på Færøerne og i Grønland m.v.)

Fremsat den 6. april 2005 af Christian Mejdahl (V), Svend Auken (S), Poul Nødgaard (DF), Helge Adam Møller (KF) og Niels Helveg Petersen (RV)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand

(Ændringer som følge af kommunalreformen, lovens anvendelse på Færøerne og i Grønland m.v.)

§ 1

I lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, ændres »og kommunale råd« til: », kommunale råd og regionsråd«.

2. I § 7, stk. 4, ændres »lov om offentlige myndigheders registre« til: »lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter«.

3. § 8 affattes således:

»§ 8. Ved bedømmelsen af kommuner og regioner skal ombudsmanden tage hensyn til de særlige vilkår, hvorunder disse myndigheder virker.«

4. I § 11, stk. 2, ændres »eller en kommunalbestyrelse« til: », en kommunalbestyrelse eller et regionsråd«.

5. § 12, 2. pkt., affattes således:

»Med hensyn til mangler ved bestemmelser, som er fastsat af en kommune eller en region, skal ombudsmanden give meddelelse til vedkommende kommunalbestyrelse eller regionsråd.«

6. § 24 affattes således:

»§ 24. Såfremt ombudsmandens undersøgelse af en sag viser, at der i den offentlige forvaltning må antages at være begået fejl eller forsømmelser af større betydning, skal ombudsmanden give meddelelse om sagen til Folketingets Retsudvalg. Ombudsmanden skal endvidere give meddelelse om sagen til vedkommende minister, kommunalbestyrelse eller regionsråd.«

7. Efter § 32 indsættes:

»§ 33. Loven gælder ikke for Færøerne, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

§ 34. For Færøerne kan der ved kongelig anordning senere foretages de ændringer i loven, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Stk. 2. For Grønland kan der ved kongelig anordning foretages de ændringer i loven, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2007. § 1, nr. 2 og 7, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at gennemføre de ændringer i lov om Folketingets Ombudsmand (ombudsmandsloven), der følger af nedlæggelsen af amtskommunerne og oprettelsen af regionerne (kommunalreformen). De nye regioner bliver en del af den offentlige forvaltning og som sådan omfattet af ombudsmandens virksomhed. Lovforslaget indebærer, at ombudsmandens kompetence over for regionerne kommer til at svare til den kompetence, ombudsmanden i dag har i forhold til kommunale myndigheder.

Lovforslaget tilsigter desuden at gennemføre enkelte redaktionelle og tekniske ændringer af ombudsmandsloven, bl.a. som følge af vedtagelsen af lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, ligesom det foreslås at præcisere ombudsmandslovens anvendelse på Færøerne og i Grønland.

Sagen blev drøftet på et møde i Folketingets Præsidium den 2. og den 30 marts 2005, hvor der var tilslutning til at fremsætte lovforslaget. Lovforslaget havde forud for mødet været drøftet med Folketingets Ombudsmand. Lovforslaget har desuden været drøftet med Statsministeriet og Justitsministeriet.

Lovforslaget fremsættes til fri debat, idet forslagsstillerne man har fundet det rimeligst at udskyde en detaljeret realitetsbehandling til efter fremsættelsen. Der er således ikke i forbindelse med fremsættelsen taget politisk stilling til forslagene eller til enkelte dele heraf.

Lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand (ombudsmandsloven) bygger på betænkning nr. 1272/1994. Om behandlingen af lovforslaget (L 57 af 2. november 1995) henvises til Folketingstidende 1995-96 side 617, 1025, 6930 og 7359, Tillæg A side 1700 og Tillæg B side 871.

2. Ændringer som følge af kommunalreformen

Ombudsmandens virksomhed omfatter efter ombudsmandslovens § 7, stk. 1, alle dele af den offentlige forvaltning. Kommunale myndigheder €" hvad enten de hører under den amtskommunale eller den primærkommunale forvaltning €" er således også omfattet af ombudsmandens kompetence. Det følger dog af ombudsmandslovens § 8, at ombudsmanden ved bedømmelsen af den del af den offentlige forvaltning, der er kommunal, skal tage hensyn til de særlige vilkår, hvorunder det kommunale styre virker. Bestemmelsen indebærer ifølge forarbejderne, at ombudsmanden skal respektere den enkelte kommunalbestyrelses budgetmagt og lægge til grund, at det er kommunalbestyrelsen, der inden for gældende rets rammer fordeler kommunens ressourcer. Hvor der er tale om skønsmæssige forvaltningsakter eller lignende afgørelser, må ombudsmanden respektere den lokalpolitiske afvejning inden for gældende rets rammer og den deraf følgende mulige forskellighed mellem kommunerne.

Det forventes, at indenrigs- og sundhedsministeren som led i kommunalreformen fremsætter forslag til Lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens sygehusfællesskab. Kommunalreformen indebærer, at amtskommunerne nedlægges med virkning fra den 1. januar 2007, samtidig med at landet inddeles i fem regioner. Regionernes anliggender styres af regionsråd, der vælges efter reglerne om afholdelse af valg til regionsråd i den kommende lov om kommunale og regionale valg. Regionerne får ansvaret for en række positivt afgrænsede opgaver inden for sundhedsområdet, regional udvikling, det sociale område, undervisningsområdet, trafikområdet og visse begrænsede opgaver inden for miljøområdet. Det bemærkes i den forbindelse, at regionerne ikke kan varetage andre opgaver end de nævnte, hvilket indebærer, at de almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommunernes opgavevaretagelse (de såkaldte kommunalfuldmagtsregler) ikke finder anvendelse for regionernes virksomhed. Regionernes budget vedtages af det enkelte regionsråd. Regionerne omfattes ikke af kommunestyrelsesloven, men underlægges derimod selvstændige styrelsesregler, som dog i vidt omfang bygger på kommunestyrelseslovens bestemmelser. Tilsynet med regionerne varetages i øvrigt af vedkommende statsforvaltning.

De nye regioner bliver en del af den offentlige forvaltning og vil som sådan være omfattet af ombudsmandens kompetence efter ombudsmandslovens § 7. På baggrund af de ovennævnte særtræk, som gør sig gældende for regionernes virksomhed, foreslås ombudsmandslovens § 8 ændret, således at ombudsmanden ved sin bedømmelse af regionerne skal tage hensyn til de særlige vilkår, hvorunder disse myndigheder virker, i lighed med hvad der i dag gælder for ombudsmandens bedømmelse af kommunernes virksomhed.

Som følge af oprettelsen af de nye regioner indeholder lovforslaget desuden et antal konsekvensmæssige ændringer af andre bestemmelser i ombudsmandsloven. Det gælder navnlig de af lovens bestemmelser, som fastsætter en meddelelsespligt for ombudsmanden i forhold til Folketinget, ministre og kommunalbestyrelser. Disse bestemmelser foreslås udvidet til at omfatte de nye regionsråd.

3. Ajourføring af ombudsmandslovens regler om inddragelse af selskaber, institutioner, foreninger m.v. under ombudsmandens virksomhed

Efter ombudsmandslovens § 7, stk. 4, kan ombudsmanden bestemme, at selskaber, institutioner, foreninger m.v., som administrativt inddrages under forvaltningsloven, lov om offentlighed i forvaltningen eller lov offentlige myndigheders registre, i samme omfang skal være omfattet af ombudsmandens virksomhed. Bestemmelsen har baggrund i et ønske om at skabe harmoni mellem anvendelsesområderne for ombudsmandsloven og den almindelige forvaltningsretlige lovgivning.

Ved lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter er der fastsat nærmere regler for fremgangsmåden ved en række bestemte tvangsindgreb, som foretages af den offentlige forvaltning uden for strafferetsplejen. Dele af loven gælder desuden i de tilfælde, hvor der i lovgivningen m.v. er fastsat pligt til at meddele oplysninger til den offentlige forvaltning. Lovens § 1, stk. 4, giver herudover vedkommende minister mulighed for i samråd med justitsministeren helt eller delvis at inddrage nærmere angivne selskaber, institutioner, foreninger m.v. under lovens anvendelsesområde, i det omfang de pågældende ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelser til at anvende tvangsindgreb eller oplysningspligter som ovenfor nævnt.

Lovforslaget indebærer en ajourføring af ombudsmandslovens § 7, stk. 4, i to henseender. Det foreslås således, at henvisningen i bestemmelsen til lov om offentlige myndigheders registre udgår, idet denne lov med virkning fra den 1. juli 2000 blev afløst af lov om behandling af personoplysninger (persondataloven). Bestemmelsen foreslås desuden ændret, sådan at ombudsmanden kan bestemme, at selskaber, institutioner, foreninger m.v., som administrativt inddrages under lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, i samme omfang skal være omfattet af ombudsmandens virksomhed. Der er for så vidt tale om en redaktionel ændring, som er begrundet i, at lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter i overensstemmelse med de nævnte hensyn bag ombudsmandslovens § 7, stk. 4, må anses for at have karakter af almindelig forvaltningsretlig lovgivning.

Med hensyn til persondataloven, der som nævnt har afløst lov om offentlige myndigheders registre, bemærkes det, at persondatalovens § 1, stk. 6, ligeledes giver vedkommende minister mulighed for at bestemme, at lovens regler helt eller delvis skal finde anvendelse på behandling af oplysninger om virksomheder m.v., som udføres for den offentlige forvaltning. En udvidelse af ombudsmandens kompetence i takt med anvendelsen af denne bestemmelse vil imidlertid være uhensigtsmæssig, da det pågældende område allerede er undergivet Datatilsynets kompetence og persondataloven i modsætning til forvaltningsloven og offentlighedsloven ikke udelukkende har karakter af forvaltningsretlig lovgivning. Der er således ikke fundet grundlag for i ombudsmandslovens § 7, stk. 4, at indsætte en henvisning til persondataloven.

4. Ombudsmandslovens anvendelse på Færøerne og i Grønland

Lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand er endnu ikke sat i kraft på Færøerne. Indtil den nye ombudsmandslov sættes i kraft for Færøerne, gælder her stadig den gamle lov om Folketingets Ombudsmand (lov nr. 203 af 11. juni 1954 om Folketingets Ombudsmand, som ændret ved lov nr. 205 af 11. juni 1959 og lov nr. 142 af 17. maj 1961, jf. lovbekendtgørelse nr. 342 af 1. december 1961). For så vidt angår Grønland, er lov nr. 473 af 12. juni 1996 allerede ikraftsat uden ændringer.

Ombudsmandsloven indeholder ikke regler om anvendelsen af loven på Færøerne og i Grønland, men det er fast antaget, at ombudsmanden ikke har kompetence over for myndigheder under det færøske og det grønlandske hjemmestyre, herunder kommuner. I praksis har ombudsmanden alene anset sig for kompetent over for statens forvaltning på Færøerne og i Grønland. Især med henblik på at præcisere dette forhold foreslås der som noget nyt indføjet en særlig bestemmelse i ombudsmandsloven, hvorefter lovens anvendelse på Færøerne og i Grønland fastlægges ved kongelig anordning i overensstemmelse med ombudsmandens eksisterende praksis. Om bestemmelsens nærmere udmøntning henvises til de specielle bemærkninger ad § 1, nr. 7.

5. Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser m.v.

Med lovforslaget tages der højde for nedlæggelsen af amtskommunerne og oprettelsen af regionerne, for så vidt angår ombudsmandens kompetence over for de nye regioner. Lovforslaget indebærer ikke nogen ændring af ombudsmandens kompetence i forhold til den del af den offentlige forvaltning, som i dag hører under amtskommunerne, men som led i kommunalreformen forventes fordelt mellem staten, kommunerne og regionerne.

Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at have økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, kommuner eller regioner.

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

6. Hørte myndigheder m.v.

Lovforslaget har været sendt i høring hos Statsministeriet, Justitsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Rigsombudsmanden på Færøerne og Rigsombudsmanden i Grønland. Der er modtaget svar fra ministerierne, og fra Rigsombudsmanden på Færøerne er det oplyst, at Rigsombudet ikke har modtaget bemærkninger til lovforslaget fra Færøernes landsstyre. Der er på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse den 6. april 2005 ikke modtaget svar fra Rigsombudsmanden i Grønland. Svaret forventes at foreligge under udvalgsbehandlingen.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 2)

Efter den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, kan medlemmer af Folketinget og kommunale råd ikke udføre hvervet som ombudsmand. Med ændringen foreslås det, at også medlemmer af regionsråd udelukkes fra at udføre hvervet som ombudsmand.

Til nr. 2 (§ 7)

Den foreslåede ændring, som er af overvejende redaktionel karakter, indebærer, at henvisningen til lov om offentlige myndigheders registre udgår af ombudsmandslovens § 7, stk. 4, som følge af at førstnævnte lov med virkning fra den 1. juli 2000 blev afløst af persondataloven. Bestemmelsen foreslås desuden ændret, sådan at ombudsmanden kan bestemme, at selskaber, institutioner, foreninger m.v., som administrativt inddrages under lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, i samme omfang skal være omfattet af ombudsmandens virksomhed. Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.

Til nr. 3 (§ 8)

Efter den gældende bestemmelse i § 8 skal ombudsmanden ved bedømmelsen af den del af den offentlige forvaltning, der er kommunal, tage hensyn til de særlige vilkår, hvorunder det kommunale styre virker. Med ændringen foreslås det, at ombudsmanden ved sin bedømmelse af regionerne ligeledes skal tage hensyn til de særlige vilkår, hvorunder disse myndigheder virker. Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.

Til nr. 4 og 6 (§ 11 og § 24)

Efter den gældende bestemmelse i § 24 skal ombudsmanden, hvis dennes undersøgelse af en sag viser, at der i den offentlige forvaltning må antages at være begået fejl eller forsømmelser af større betydning, give meddelelse om sagen til Folketingets Retsudvalg og til vedkommende minister henholdsvis vedkommende kommunalbestyrelse. Da de nye regioner bliver en del af den offentlige forvaltning og som sådan omfattes af ombudsmandens virksomhed, foreslås det, at ombudsmandens meddelelsespligt ligeledes kommer til at gælde i forhold til vedkommende regionsråd. Meddelelsespligten er delvis gengivet i lovens § 11, stk. 2, som derfor foreslås ændret tilsvarende.

Til nr. 5 (§ 12)

Efter den gældende bestemmelse i § 12 skal ombudsmanden, hvis denne i særlige tilfælde bliver opmærksom på mangler i gældende love eller administrative bestemmelser, give Folketinget eller vedkommende minister meddelelse herom. Med hensyn til mangler ved kommunale bestemmelser skal ombudsmanden give meddelelse til vedkommende kommunalbestyrelse. Med ændringen foreslås det, at denne pligt udvides til også at gælde over for vedkommende regionsråd, hvis der er tale om bestemmelser fastsat af en region. Ændringen er en konsekvens af, at de nye regioner bliver en del af den offentlige forvaltning og som sådan omfattes af ombudsmandens virksomhed.

Til nr. 7 (§ 33 og § 34)

De foreslåede bestemmelser i § 33 og § 34 vil gøre det muligt at udstede kongelige anordninger, der præciserer ombudsmandens kompetence i forhold til myndigheder på Færøerne og i Grønland, men de vil ikke medføre reelle ændringer i ombudsmandens kompetence.

§ 33 giver hjemmel til ved kongelig anordning at sætte loven i kraft for Færøerne med de ændringer, som de særlige færøske forhold tilsiger, herunder de ændringer, som følger af den offentlige forvaltnings opbygning på Færøerne, og af, at Folketingets Ombudsmand kun er kompetent over for statens forvaltning på Færøerne. På Færøerne findes bl.a. ikke regionsråd, og Folketingets Ombudsmand er ikke kompetent over for de færøske kommuner. Heraf følger, at lovens § 8 ikke skal gælde på Færøerne, og at bestemmelserne i lovens § 11, stk. 2, § 12 og § 24 må justeres, således at de kun angår statslige myndigheder. Det bemærkes i øvrigt, at ombudsmandslovens § 32 indeholder en ændring af udlændingeloven, hvorved ombudsmandens virksomhed i forhold til Flygtningenævnet er afskåret med virkning fra den 1. januar 1997 undtagen i de tilfælde, hvor ombudsmanden i medfør af lovens § 17 tager en sag op til undersøgelse af egen drift eller gennemfører en generel undersøgelse af en myndigheds behandling af sager. Udlændingeloven er efterfølgende sat i kraft på Færøerne ved kongelig anordning nr. 728 af 22. juli 2000, som senere er erstattet af kongelig anordning nr. 182 af 22. marts 2001. Ombudsmandslovens § 32 bør derfor ligeledes, også af ordensmæssige hensyn, sættes i kraft på Færøerne.

§ 34, stk. 1, giver hjemmel til ved kongelig anordning senere at foretage de ændringer i loven, som fremtidige ændringer i forvaltningen på Færøerne og ændringer af de retsregler, som er af betydning for Folketingets Ombudsmands virksomhed på Færøerne, nødvendiggør. Det kunne f.eks. være relevant at ændre bestemmelsen i lovens § 9, hvis folkekirken skulle blive overtaget af hjemmestyret. Stk. 2 giver hjemmel til ved kongelig anordning at foretage de ændringer i loven for Grønland, som de særlige grønlandske forhold nu og i fremtiden tilsiger, herunder de ændringer, som følger af den offentlige forvaltnings opbygning i Grønland, og af, at Folketingets Ombudsmand kun er kompetent over for statens forvaltning i Grønland. Heller ikke i Grønland findes regionsråd, og Folketingets Ombudsmand er ikke kompetent over for de grønlandske kommuner. Der skal derfor foretages de samme ændringer af loven som for Færøernes vedkommende.

Både på Færøerne og i Grønland er der nu i øvrigt etableret ordninger, hvor en ombudsmand udpeget af henholdsvis Færøernes Lagting og Grønlands Landsting har kompetence over for landets myndigheder og kommunerne, jf. lagtingslov nr. 60 af 10. maj 2000 om Lagtingets Ombudsmand og landstingslov nr. 7 af 13. juni 1994 om Landstingets Ombudsmand.

Inden loven ved kongelig anordning sættes i kraft på Færøerne og i Grønland med de ændringer, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger, vil de færøske og grønlandske myndigheder blive hørt i overensstemmelse med de herom gældende regler.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2007, idet de af lovens bestemmelser, som ikke vedrører kommunalreformen, dog foreslås at træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.