L 133 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af våbenloven. (Våbenloven m.v.).
Fremsat den 30. marts 2005 af
justitsministeren (Lene Espersen)
Forslag
til
Lov om ændring af våbenloven
(Våbenformidling mv.)
§ 1
I lov om våben og eksplosivstoffer,
jf. lovbekendtgørelse nr. 918 af 10. september 2004,
foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 1, 1.
pkt., indsættes efter »bære«:
»eller besidde«.
2. I § 4 ophæves stk. 2 , og i stk. 3 , der bliver
stk. 2, indsættes som nr. 7 :
»7) Slag- eller stødvåben,
herunder knojern, totenschlægere, gummiknipler og
lignende.«
3.§ 6 affattes
således:
Ȥ 6. Det er
forbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller den, ministeren
bemyndiger dertil, i hvert enkelt tilfælde at
udføre:
1) våben af enhver art med undtagelse af
jagtvåben,
2) ammunition med undtagelse af ammunition til
jagtvåben,
3) materiel til krigsførelse,
4) militært simulations- og
træningsudstyr,
5) maskiner, instrumenter, apparater og andre
produktionsmidler, der er specielt konstrueret eller modificeret
til fremstilling eller vedligeholdelse af de under 1-4 nævnte
genstande,
6) dele specielt konstrueret eller modificeret
til de under 1-5 nævnte genstande,
7) eksplosivstoffer, der er omfattet af forbuddet
i § 1,
8) software specielt konstrueret eller
modificeret til udvikling, fremstilling eller anvendelse af de
under 1-7 nævnte genstande, og
9) teknologi til udvikling, fremstilling eller
anvendelse af de under 1-8 nævnte genstande, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. Forbuddet i stk. 1, nr.
9, gælder ikke:
1) den teknologi, der minimalt kræves til
installation, drift, vedligeholdelse (eftersyn) og reparation af
genstande, der er opnået udførselstilladelse til efter
stk. 1, når teknologien udføres til samme
modtager, som i henhold til udførselstilladelsen er modtager
af de pågældende genstande,
2) teknologi, der er frit tilgængelig for
offentligheden,
3) teknologi, som vedrører grundforskning,
og
4) teknologi, som alene omfatter, hvad der som
minimum kræves i forbindelse med
patentansøgninger.
Stk. 3. Forbuddet i stk. 1
omfatter både fysisk flytning af genstande ud fra dansk
område og ikke-fysisk overførsel til udlandet ved
hjælp af fax, telefon eller andet elektronisk medie. Mundtlig
overførsel af teknologi pr. telefon eller lignende
kommunikationsmiddel er dog kun omfattet, hvis teknologien er
indeholdt i et dokument, hvoraf den relevante del oplæses
eller beskrives på en sådan måde, at der i alt
væsentligt opnås det samme resultat, som hvis
oplæsning havde fundet sted.
Stk. 4. Justitsministeren kan udstede
forbud mod, at der udføres våben og ammunition af
enhver art.«
4. Efter § 7 a
indsættes :
» § 7 b. Det
er forbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller den,
ministeren bemyndiger dertil,
1) som mellemmand at forhandle eller arrangere
transaktioner, som indebærer overførsel af de i
§ 6, stk. 1, nævnte våben mv. mellem
lande uden for EU, eller
2) at købe eller sælge de i
§ 6, stk. 1, nævnte våben mv. som led i
en overførsel mellem lande uden for EU eller i øvrigt
arrangere en sådan overførsel som ejer af de
nævnte våben mv.
Stk. 2. Forbuddet i stk. 1
gælder ikke handlinger, som foretages i et andet EU-land.
Forbuddet gælder heller ikke handlinger, som foretages uden
for EU af personer med fast bopæl i udlandet.
Stk. 3. Justitsministeren kan
bestemme, at stk. 1 skal gælde overførsel af
våben og ammunition af enhver art.
§ 7 c. Det er
forbudt at yde teknisk bistand, jf. stk. 2, uden for EU
vedrørende kemiske, biologiske eller nukleare våben og
missiler, der er specielt udformet eller modificeret til
fremføring af sådanne våben, jf. dog stk. 3
og 4.
Stk. 2. Forbuddet i stk. 1
omfatter enhver form for teknisk bistand i forbindelse med
reparation, udvikling, fremstilling, samling, prøvning,
vedligeholdelse eller enhver anden form for teknisk service.
Teknisk bistand kan tage form af instruktion, oplæring,
overførsel af driftskendskab eller konsulentservice.
Stk. 3. Forbuddet i stk. 1
omfatter ikke:
1) teknisk bistand, der ydes i de lande, som
efter Rådets forordning om en fællesskabsordning for
kontrol med udførslen af produkter og teknologi med dobbelt
anvendelse er omfattet af EU€™s
fællesskabsudførselstilladelse, og
2) teknisk bistand i form af overførsel af
information, der er frit tilgængelig for offentligheden,
eller som vedrører grundforskning.
Stk. 4. Justitsministeren kan
dispensere fra forbuddet i stk. 1.
Stk. 5. Uanset bestemmelserne i
straffelovens §§ 6-9 hører overtrædelse
af forbuddet i stk. 1 dog under dansk straffemyndighed, hvis
handlingen er foretaget af en person, der på
gerningstidspunktet havde dansk indfødsret eller var bosat i
den danske stat, selv om handlingen ikke er strafbar efter
lovgivningen i det pågældende
statsområde.«
5.§ 10, stk.1, 1. punktum
, affattes således:
» § 10. Med
bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under
skærpende omstændigheder fængsel indtil 2
år straffes den, der overtræder §§ 1- 2
a, § 2 c, § 2 d, § 5, § 6,
stk. 1, § 7, § 7 b, stk. 1, og
§ 7 c, stk. 1.«
6.§ 10, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3. Overtrædelse af
§ 4, stk. 1, straffes med bøde. Straffen kan
stige til fængsel i 2 år, når den
pågældende tidligere er straffet for overtrædelse
af § 4, stk. 1.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli
2005.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. | Indledning
.......................................................................................... | 4 |
| | |
2. | Våbenformidling
................................................................................. | 5 |
| | |
2.1. | Omfanget af dansk våbenformidling
....................................................... | 5 |
2.2. | Dansk ret
............................................................................................. | 5 |
2.2.1. | Regler om våbenoverførsler i
våbenloven mv. ........................................ | 5 |
2.2.2. | Straffelovens jurisdiktionsregler
............................................................. | 6 |
2.3. | Internationale instrumenter om
våbenformidling ...................................... | 7 |
2.3.1. | EU€™s fælles holdning om
våbenmæglervirksomhed (våbenformidling)
........ | 7 |
2.3.2. | FN€™s våbenprotokol
.............................................................................. | 8 |
2.3.3 | FN€™s handlingsprogram til
bekæmpelse af illegal handel med SALW (håndvåben
og lette våben
..................................................................... | 8 |
2.3.4. | Wassenaar Arrangementets retningslinjer (
»elements« ) for effektiv lovgivning om
våbenformidling
................................................................... | 9 |
2.3.5. | OSCE€™s dokument
vedrørende SALW (håndvåben og lette våben)
.......... | 9 |
2.3.6. | OSCE€™s principper for kontrol
af formidling af SALW (håndvåben og lette våben)
.......................................................................................... | 9 |
2.3.7. | FN€™s Sikkerhedsråds
resolution 1540
...................................................... | 10 |
2.3.8. | Sammenfatning og konklusion
................................................................ | 10 |
2.4. | Udenlandsk ret
..................................................................................... | 10 |
2.5. | Våbenarbejdsgruppens forslag og
Justitsministeriets overvejelser ............. | 11 |
2.5.1. | Hvilke handlinger skal underlægges
kontrol ............................................. | 11 |
2.5.1.1. | Våbenarbejdsgruppens forslag
............................................................... | 11 |
2.5.1.2. | Justitsministeriets overvejelser
............................................................... | 12 |
2.5.2. | Geografisk afgrænsning og
ansvarssubjekt .............................................. | 12 |
2.5.2.1. | Våbenarbejdsgruppens forslag
............................................................... | 12 |
2.5.2.2. | Justitsministeriets overvejelser
............................................................... | 13 |
2.5.3. | Autorisation og registrering
.................................................................... | 13 |
2.5.3.1. | Våbenarbejdsgruppens forslag
............................................................... | 13 |
2.5.3.2. | Justitsministeriets overvejelser
............................................................... | 14 |
2.5.4. | Hvilke våben mv. skal være
omfattet af kontrolordningen ........................ | 14 |
2.5.4.1. | Våbenarbejdsgruppens forslag
............................................................... | 14 |
2.5.4.2. | Justitsministeriets overvejelser
............................................................... | 14 |
2.5.5. | Tilregnelse og strafferamme
.................................................................. | 14 |
2.5.5.1. | Våbenarbejdsgruppens forslag
............................................................... | 14 |
2.5.5.2. | Justitsministeriets overvejelser
............................................................... | 14 |
| | |
3. | Den produktmæssige
afgrænsning af våbeneksportkontrollen
........... | 14 |
| | |
3.1. | Dansk ret
............................................................................................. | 14 |
3.2. | Internationale instrumenter
.................................................................... | 15 |
3.3. | Udenlandsk ret
..................................................................................... | 16 |
3.4. | Våbenarbejdsgruppens forslag
............................................................... | 17 |
3.5. | Justitsministeriets overvejelser
............................................................... | 19 |
| | |
4. | Ikke-fysisk overførsel
......................................................................... | 19 |
| | |
4.1. | Dansk ret
............................................................................................. | 19 |
4.2. | Internationale instrumenter
.................................................................... | 19 |
4.3. | Udenlandsk ret
..................................................................................... | 19 |
4.4. | Våbenarbejdsgruppens forslag
............................................................... | 20 |
4.5. | Justitsministeriets overvejelser
............................................................... | 20 |
| | |
5. | Teknisk bistand vedrørende
våben mv.
............................................... | 20 |
| | |
5.1. | Dansk ret
............................................................................................. | 20 |
5.2. | Internationale instrumenter
.................................................................... | 21 |
5.3. | Udenlandsk ret
..................................................................................... | 22 |
5.4. | Våbenarbejdsgruppens forslag
............................................................... | 23 |
5.5. | Justitsministeriets overvejelser
............................................................... | 23 |
| | |
6. | Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser ................ | 24 |
| | |
7. | Lovforslagets
miljømæssige konsekvenser og forholdet til EU-retten
. | 24 |
| | |
8. | Hørte myndigheder mv.
....................................................................... | 24 |
| | |
Bilag 1: | Rapport af 14. december 2004 fra
Justitsministeriets arbejdsgruppe om reglerne om udførsel af
våben mv. |
Bilag 1.1: | Skematisk oversigt over internationale
instrumenter vedrørende våbenformidling. |
Bilag 1.2: | EU€™s fælles liste over
militært udstyr af 17. november 2003 (2003/C 314/01). |
Bilag 2: | EU€™s fælles holdning af
23. juni 2003 om våbenmæglervirksomhed (2003/468/
FUSP). |
Bilag 3: | EU€™s fælles aktion af 22.
juni 2000 vedrørende kontrol med teknisk bistand i
forbindelse med visse former for militær endelig anvendelse
(2000/401/FUSP). |
Bilag 4: | Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov. |
1. Indledning
Danmark er i henhold til EU€™s
fælles holdning af 23. juni 2003 om
våbenmæglervirksomhed (2003/468/FUSP) retligt
forpligtet til at indføre kontrol med våbenformidling.
Formålet med den fælles holdning er at forhindre
omgåelse af våbenembargoer vedtaget af FN, EU eller
OSCE samt omgåelse af de kriterier, der er fastsat i
EU€™s adfærdskodeks for våbeneksport.
Herudover har Danmark ved vedtagelser i FN, OSCE og Wassenaar
Arrangementet forpligtet sig politisk til at indføre kontrol
med våbenformidling. Lovforslaget har til formål at
opfylde disse forpligtelser.
Herudover har lovforslaget til formål
at opdatere våbenlovens definition af de våben mv., som
er underlagt eksportkontrol i henhold til våbenlovens
§ 6. Den gældende definition er i vidt omfang en
videreførelse af definitionen i lov nr. 122 af 28. april
1934 om Handel med samt Tilvirkning og Besiddelse af Vaaben m.v.
Den våbenteknologiske udvikling siden da har været
betydelig, ligesom Danmark i EU og andre internationale fora har
forpligtet sig til at føre kontrol med eksport af
militære produkter, der er nærmere specificeret
på omfattende lister.
Våbenlovens § 6 fortolkes
allerede i dag sådan, at disse forpligtelser opfyldes.
Regeringen finder imidlertid, at lovens definition af de omfattede
våben mv. bør ændres, så den også
efter en naturlig sproglig forståelse dækker samtlige
relevante produkter på de internationale lister, dog
således at der fortsat bør anvendes brede kategorier,
som sikrer, at også våben og krigsmateriel uden for
listerne fortsat er underlagt eksportkontrol.
Lovforslaget har endvidere til formål
at sikre, at ikke kun fysisk flytning af genstande ud fra dansk
område, men også ikke-fysisk overførsel til
udlandet ved hjælp af fax, telefon eller andet elektronisk
medie er omfattet af eksportkontrolordningen, hvis der er tale om
overførsel af våben mv., herunder våbenrelateret
software og teknologi.
Endelig har lovforslaget til formål at
gennemføre den del af EU€™s fælles aktion
af 22. juni 2000 om teknisk bistand i forbindelse med visse former
for militær endelig anvendelse (2000/401/FUSP), som
hører under Justitsministeriets område.
Den fælles aktion pålægger
medlemsstaterne at føre kontrol med teknisk bistand
vedrørende masseødelæggelsesvåben, som
ydes uden for EU. Økonomi- og erhvervsministeren har den 23.
februar 2005 fremsat lovforslag nr. L 41 om ændring af lov om
anvendelsen af visse af De europæiske Fællesskabers
retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande
(Kontrol med teknisk bistand), som har til formål at
gennemføre den fælles aktion for så vidt
angår teknisk bistand vedrørende såkaldte
dual-use produkter, der i det konkrete tilfælde skal anvendes
i forbindelse med masseødelæggelsesvåben. Der er
tale om en genfremsættelse af lovforslag nr. L 138, som blev
fremsat den 8. december 2004. Nærværende lovforslag
indeholder tilsvarende regler om teknisk bistand vedrørende
produkter, der alene kan anvendes som
masseødelæggelsesvåben og dermed ikke har nogen
civile anvendelsesmuligheder, og missiler, der er specielt
konstrueret eller modificeret til fremføring af
masseødelæggelsesvåben.
Justitsministeriets arbejdsgruppe om reglerne
for udførsel af våben mv., som har til opgave at
vurdere de spørgsmål, som reglerne og praksis for
kontrol med udførsel af våben mv. giver anledning til,
har den 14. december 2004 afgivet en rapport om
våbenformidling mv., som har dannet grundlag for
lovforslaget. Rapporten er optrykt som bilag 1 til
lovforslaget.
2. Våbenformidling
Der findes en række forskellige
definitioner af våbenformidling €" også kaldet
våbenmæglervirksomhed, »arms brokering«
eller »arms brokerage« €" i internationale
instrumenter og fremmed ret. Fælles for definitionerne er
imidlertid, at de vedrører aktiviteter med henblik på
overførsel af våben fra ét land til et andet.
Nogle definitioner omfatter alene handlinger foretaget af personer,
der som mellemmænd forhandler eller arrangerer
overførsel af våben mv. mellem sælger/afsender
og køber/modtager, mens andre definitioner tillige omfatter
handlinger foretaget af personer, der forhandler eller arrangerer
overførsel af egne våben mv. mellem to lande.
Endvidere omfatter nogle definitioner kun overførsler mellem
tredjelande, mens andre tillige omfatter udførsel fra det
pågældende regeludstedende land.
2.1. Omfanget af dansk
våbenformidling
Der findes ingen opgørelser over
omfanget af dansk våbenformidling forstået som
forhandling og arrangering af våbenoverførsler
foretaget af danske mellemmænd. Der findes heller ingen
opgørelser over omfanget af danskeres forhandling og
arrangering af overførsler mellem tredjelande af våben
mv., som vedkommende danskere selv ejer. Derimod kan det oplyses,
at der i 2003 blev meddelt 180 tilladelser til permanent
udførsel af forsvarsmateriel fra Danmark til en samlet
værdi af ca. 594 mio.kr.
2.2. Dansk ret
2.2.1. Regler om
våbenoverførsler i våbenloven mv
.
Der findes i øjeblikket ingen generel
regulering af våbenformidling i dansk ret. Der findes derimod
generelle kontrolordninger vedrørende udførsel af
våben fra Danmark, regler om transport af våben mellem
tredjelande, og regler om overførsel af våben til
lande omfattet af juridisk bindende FN-våbenembargoer, jf.
nedenfor. Disse regler sætter €" sammen med
straffelovens almindelige regler om medvirken €" visse
grænser for, hvornår en våbenformidler lovligt
kan forhandle eller arrangere en våbenoverførsel.
I henhold til våbenlovens
§ 6, stk. 1, er det forbudt uden tilladelse i hvert
enkelt tilfælde at udføre
€" våben af enhver art, med undtagelse
af jagtvåben,
€" ammunition, med undtagelse af ammunition
til jagtvåben
€" krigsmateriel,
€" produktionsmidler, der overvejende
anvendes til fremstilling eller vedligeholdelse af våben,
ammunition eller krigsmateriel, samt dele og tilbehør til
sådanne produktionsmidler, og
€" eksplosivstoffer.
Justitsministeren kan endvidere efter
våbenlovens § 6, stk. 2, udstede forbud mod,
at der udføres våben og ammunition af nogen art. I
henhold hertil har justitsministeren i
våbenbekendtgørelsens § 27 bestemt, at
udførsel af våben og ammunition af enhver art, med
undtagelse af visse knive og dolke, som udgangspunkt er forbudt
uden tilladelse.
Tilladelse udstedes som udgangspunkt af
Justitsministeriet. Politiet meddeler dog tilladelse til
udførsel af visse våbentyper til visse modtagerlande,
jf. våbenbekendtgørelsens § 27,
stk. 2.
Overførsel af våben mellem
tredjelande, dvs. alle andre lande end Danmark, er reguleret i
våbenlovens § 7 a, som blev indsat ved lov nr. 353
af 19. maj 2004 om ændring af våbenloven (Transport af
våben mellem tredjelande). Efter § 7 a,
stk. 1, kan justitsministeren efter forhandling med
udenrigsministeren forbyde transport af de af § 6,
stk. 1, omfattede våben mv. mellem tredjelande,
når der er tale om nærmere angivne modtagerlande. Det
er i forarbejderne til bestemmelsen forudsat, at der skal udstedes
forbud mod transport af våben til lande, der er omfattet af
en FN-, EU- eller OSCE-våbenembargo. Herudover kan der
eventuelt udstedes forbud vedrørende lande, som der i andre
bredt sammensatte internationale fora træffes beslutning om
at forbyde eller modvirke våbenoverførsler til.
Efter § 7 a, stk. 2, er det
endvidere forbudt at transportere de i stk. 1 nævnte
våben mv. mellem tredjelande, hvis der ikke fra de kompetente
myndigheder i afsender- og modtagerlandet foreligger de efter
lovgivningen i vedkommende lande nødvendige tilladelser til
henholdsvis udførsel og indførsel.
Der er i henhold til § 7 a,
stk. 3, mulighed for at meddele dispensation fra forbuddene i
stk. 1 og 2. Endelig kan justitsministeren efter § 7
a, stk. 4, bestemme, at stk. 1 og 2 skal gælde
våben af enhver art.
Justitsministeren har i henhold til
§ 7 a, stk. 1 og 4, udstedt bekendtgørelse
nr. 1170 af 2. december 2004 om transport af våben mv. mellem
tredjelande, der i § 1 forbyder transport af våben
mv. til 15 lande, og som samtidig indebærer, at både
forbuddet i bekendtgørelsens § 1 og
våbenlovens § 7 a, stk. 2, omfatter
våben af enhver art med undtagelse af visse dolke og
knive.
Såvel indgåelse af og instruktion
om indgåelse af aftale om transport som faktisk
udførelse af og instruktion om faktisk udførelse af
transport er omfattet af reglerne i § 7 a og
våbentransportbekendtgørelsen. Derimod er en eventuel
mellemmands formidling af en aftale om våbentransport ikke
omfattet, men kan €" efter omstændighederne €"
anses som medvirken til eventuel overtrædelse af de
nævnte forbud.
Kongelige anordninger udstedt af
Udenrigsministeriet, jf. lov om visse forholdsregler i henhold til
De Forenede Nationers pagt, til opfyldelse af våbenembargoer
vedtaget af FN€™s Sikkerhedsråd i henhold til
FN-pagtens kapitel VII indeholder typisk €" afhængig af
det nærmere indhold af den pågældende FN-embargo
€" forbud mod salg, overdragelse, transport eller anden form
for levering af våben og krigsmateriel til det
pågældende embargobelagte land. Våbenformidling i
form af forhandling eller arrangering af overførsel af egne
våben til det pågældende land er omfattet af et
sådant forbud og dermed strafbar efter straffelovens
§ 110 c, stk. 2. En person, der som mellemmand er
med til at forhandle eller arrangere overførsel af
våben mellem sælger/afsender og køber/modtager,
vil efter omstændighederne kunne straffes for medvirken.
Formidling af våben kan også i
øvrigt efter omstændighederne være omfattet af
andre bestemmelser i straffeloven, herunder straffelovens
§ 114 b om medvirken til terrorisme.
2.2.2. Straffelovens
jurisdiktionsregler
Handlinger, som foretages i den danske stat
og på danske fartøjer (dvs. skibe, der sejler under
dansk flag, og luftfartøjer, som er dansk registreret),
hører under dansk straffemyndighed, jf. straffelovens
§ 6 (territorialprincippet). Bestemmelsen kræver
ikke, at hele den kriminelle virksomhed er foretaget i den danske
stat. Når blot en del af virksomheden er foretaget her i
landet, må forholdet antages at være undergivet dansk
straffemyndighed efter denne bestemmelse.
Dansk straffemyndighed omfatter endvidere
handlinger foretaget i udlandet af personer, der har dansk
statsborgerskab eller bopæl i Danmark, jf. straffelovens
§ 7, stk. 1, (personalprincippet). Hvis handlingen
foretages inden for folkeretligt anerkendt statsområde, er
det dog som altovervejende hovedregel en betingelse, at handlingen
er strafbar både efter gerningsstedets lov og dansk lov
(princippet om dobbelt strafbarhed), og at den
pågældende danske straffebestemmelse ikke efter sit
gerningsindhold er territorialt begrænset til forhold
begået i Danmark. Efter stk. 2 finder bestemmelsen
tilsvarende anvendelse på udlandshandlinger begået af
en person, der har indfødsret eller bopæl i de andre
nordiske lande, og som opholder sig her i landet på
påtaletidspunktet.
Hvis der er tale om en handling udført
i udlandet af en ansat i et selskab med hjemsted i Danmark, som er
ansvarlig for den ansattes handlinger, er spørgsmålet,
om lovovertrædelsen/handlingen skal anses for begået i
udlandet eller i Danmark.
Efter retspraksis anses en
selskabsovertrædelse som udgangspunkt for begået
dér, hvor den ansatte begår den handling eller
undladelse, som udløser selskabsansvaret, jf. Vestre
Landsrets dom refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 1987, side
705, og Højesterets dom refereret i Ugeskrift for
Retsvæsen 1995, side 9. De nævnte domme angår
imidlertid begge objektivt arbejdsgiveransvar (dvs. at
arbejdsgiveren ifalder strafansvar for den ansattes
lovovertrædelse, selv om overtrædelsen ikke kan
tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom), hvor
der ikke beviseligt forelå et forsætligt eller uagtsomt
forhold, der kunne stedfæstes til selskabets
(arbejdsgiverens) hjemsted.
Hvis selskabsovertrædelsen
udløses af et tilregneligt forhold, der i stedlig henseende
kan henføres til selskabets hjemsted, f.eks. i
tilfælde, hvor en mangelfuld eller urigtig instruktion har
ført til, at ansatte begår en overtrædelse uden
for selskabets hjemsted, er det mere usikkert, hvor den lovstridige
handling kan og bør anses for begået. I
Straffelovrådets betænkning nr. 1289/1995 om juridiske
personers bødeansvar anføres herom:
»Gode grunde, herunder hensynet til en
ensartet regel, der finder anvendelse ved
selskabsovertrædelser, uanset hvordan overtrædelsen
nærmere er begået, kunne tale for at vælge det
sted, hvor gerningsindholdet realiseres, som gerningssted. I modsat
fald vil det f.eks. kunne blive vanskeligt at afgøre, hvor
en selskabsovertrædelse skal anses for begået, hvis
overtrædelsen skyldes flere fejl, der er begået
forskellige steder, f.eks. tilfælde hvor en
selskabsovertrædelse må tilskrives mangelfuld
instruktion på hjemstedet i kombination med uforsigtighed
udvist af en ansat på »gerningsstedet«. På
den anden side kan en sådan regel være
betænkelig, hvis den afskærer dansk jurisdiktion over
for et selskab her i landet i tilfælde, hvor der
påviseligt foreligger fejl begået på dansk
område. En løsning, der sikrer dansk jurisdiktion i
denne type sager, opnås, hvis såvel selskabets hjemsted
som det sted, hvor overtrædelsen manifesterer sig, anses som
gerningssted.«
Straffelovens §§ 6 og 7
(territorial- og personalprincippet) suppleres af § 8,
hvorefter der efter omstændighederne er dansk
straffemyndighed i forhold til udlandshandlinger uden hensyn til,
hvor gerningsmanden hører hjemme. Det gælder bl.a. i
tilfælde, hvor »handlingen er omfattet af en
mellemfolkelig overenskomst, ifølge hvilken Danmark er
forpligtet til at foretage retsforfølgning«, jf.
§ 8, nr. 5. Formålet med denne bestemmelse, der
blev indsat ved lov nr. 322 af 4. juni 1986, er blandt andet at
opfylde €" og muliggøre opfyldelse af fremtidige
€" konventioner eller andre mellemfolkelige aftaler, der
indebærer en forpligtelse for Danmark til at have dansk
straffemyndighed med henblik på at kunne strafforfølge
nærmere angivne overtrædelser, jf. Folketingstidende
1985-86, tillæg A, sp. 2080-2081 og 2087.
Når der i medfør af de
ovennævnte regler sker påtale her i landet, skal
afgørelsen såvel om straf som om andre
retsfølger af handlinger ske efter danske regler, jf.
straffelovens § 10, stk. 1. Er forholdet undergivet
dansk straffemyndighed i medfør af straffelovens
§ 7, stk. 1, nr. 2 (vedrørende handlinger
foretaget af danskere i udlandet, når handlingerne er
strafbare både efter dansk ret og efter lovgivningen på
gerningsstedet), kan der dog ikke idømmes strengere straf
end efter gerningsstedets lovgivning, jf. § 10,
stk. 2.
2.3. Internationale instrumenter om
våbenformidling
2.3.1. EU€™s fælles
holdning om våbenmæglervirksomhed
(våbenformidling)
Den 26. juni 2003 vedtog Rådet en
fælles holdning om kontrol med
våbenmæglervirksomhed (2003/468/FUSP), som forpligter
medlemsstaterne til at indføre kontrol med formidling af
våbenoverførsler mellem lande uden for EU.
Den fælles holdning forpligter hver
medlemsstat til at kontrollere formidlingsaktiviteter, som
foregår på medlemsstatens territorium, gennem
national lovgivning. Medlemsstaterne opfordres endvidere til at
overveje at kontrollere formidlingsaktiviteter, som udføres
af den enkelte medlemsstats statsborgere uden for medlemsstatens
territorium, jf. artikel 2.
Våbenformidling defineres i
artikel 2, stk. 3, som aktiviteter, hvorved en person
forhandler eller arrangerer transaktioner, som kan indebære
overførsel af produkter omfattet af EU€™s
fælles liste over militært udstyr, der er omfattet af
EU€™s adfærdskodeks for våbeneksport
(EU€™s våbenliste), fra ét ikke-EU-land til
et andet. Omfattet er desuden aktiviteter, hvorved en person, som
selv ejer sådant udstyr, køber, sælger eller
arrangerer overførsel af udstyret fra ét ikke-EU-land
til et andet. Formidling af overførsler af våben
mellem, til eller fra EU-lande er ikke omfattet. Den enkelte
medlemsstat kan i henhold til bestemmelsen dog fortsat i sin
nationale lovgivning lade definitionen af våbenformidling
omfatte tilfælde, hvor der eksporteres militært udstyr
fra medlemsstatens eget eller en anden medlemsstats
område.
Det bemærkes, at der under
forhandlingerne af forslaget i COARM (Rådets arbejdsgruppe
vedrørende konventionelle våben) var enighed om, at
begrebet €™overførsel€™
(€™transfer€™) som udgangspunkt ikke omfatter
transport af våben, men at medlemsstaterne hver især
dog kan vælge at indfortolke transport i begrebet og lade
våbentransport være omfattet af deres nationale regler
om kontrol med formidling.
Der skal efter den fælles holdning
etableres en ordning, hvor formidlingsaktiviteter i hvert
tilfælde kræver tilladelse fra de kompetente
myndigheder i den medlemsstat, hvor aktiviteterne finder sted, og
€" når dette er påkrævet i henhold til
national lovgivning €" tillige i den medlemsstat, hvor
formidleren har bopæl eller er etableret. Afgørelsen
af, om tilladelse skal meddeles, skal træffes ud fra
kriterierne i EU€™s adfærdskodeks for
våbeneksport, jf. artikel 3, stk. 1.
Medlemsstaterne skal bevare
oplysninger i mindst 10 år om alle personer, der
får tilladelse til formidling, jf. artikel 3,
stk. 2.
Medlemsstaterne kan endvidere indføre
en ordning, hvorefter formidling kun må foretages af på
forhånd autoriserede personer, ligesom medlemsstaterne kan
etablere et register over formidlere. Der skal imidlertid uanset
registrering eller autorisation som formidler indhentes tilladelse
til konkrete formidlingsaktiviteter som angivet ovenfor, jf.
artikel 4, stk. 1.
Der skal etableres et system for
udveksling af information om formidlingsaktiviteter mellem
medlemsstaterne og, i relevant omfang, med tredjelande, jf. artikel
5.
Endelig er medlemsstaterne forpligtede til at
etablere passende sanktioner, herunder strafferetlige
sanktioner, for at sikre effektiv håndhævelse af
kontrollen med formidling, jf. artikel 6.
Der er ikke fastsat nogen frist for
gennemførelse af den fælles holdning.
Den fælles holdning er folkeretligt
bindende for Danmark.
2.3.2. FN€™s
våbenprotokol
FN€™s Generalforsamling vedtog den
31. maj 2001 ved resolution nr. 55/255 en protokol om
bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med
skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil
(Protocol against the illicit manufacturing of and trafficking in
firearms, their parts and components and ammunition supplementing
the United Nations Convention against transnational organized
crime). Andre former for våben/forsvarsmateriel er ikke
omfattet af protokollens bestemmelser. Protokollen knytter sig til
FN€™s konvention om bekæmpelse af
grænseoverskridende organiseret kriminalitet (også
kaldet Palermo-konventionen), som blev vedtaget den 15. november
2000 ved resolution 55/25.
Med henblik på at forebygge og
bekæmpe ulovlig fremstilling af, og handel med, de af
protokollen omfattede skydevåben mv. skal medlemsstaterne i
henhold til protokollens artikel 15 overveje at etablere et system
for regulering af våbenformidling. Ifølge bestemmelsen
kan en sådan regulering indeholde et eller flere elementer
så som:
a) Krav om registrering af
våbenformidlere, der opererer på statens
område,
b) krav om tilladelser eller
autorisationer til våbenformidling, eller
c) krav om angivelse af navne og adresser
på formidlere, der er involveret i den pågældende
transaktion, i import- og eksporttilladelser eller
medfølgende dokumenter.
Endvidere opfordres lande, der har etableret
tilladelsesordninger vedrørende våbenformidling, til
at udveksle information om våbenformidlere og
våbenformidling og til at bevare oplysninger om
våbenformidlere og våbenformidling i mindst 10
år.
FN€™s våbenprotokol er som
udgangspunkt folkeretligt forpligtende for Danmark, men
bestemmelserne om våbenformidling er efter deres formulering
ikke bindende.
Våbenprotokollen er på
nuværende tidspunkt undertegnet af 52 stater, og ratificeret,
accepteret, godkendt eller tiltrådt af 30 stater. Protokollen
træder i kraft, når den er ratificeret, accepteret,
godkendt eller tiltrådt af 40 lande. Danmark har undertegnet,
men endnu ikke ratificeret protokollen.
2.3.3. FN€™s
handlingsprogram til bekæmpelse af illegal handel med SALW
(håndvåben og lette våben)
FN€™s handlingsprogram til
bekæmpelse af illegal handel med håndvåben og
lette våben blev vedtaget på FN€™s
håndvåbenkonference i New York i juli 2001.
Medlemslandene påtager sig i handlingsprogrammet at
føre kontrol med eksport, transit og formidling af
håndvåben og lette våben.
I henhold til pkt. 14 påtager
medlemslandene sig at udvikle hensigtsmæssig lovgivning eller
administrative procedurer, som regulerer aktiviteter
vedrørende formidling af håndvåben og lette
våben. Denne lovgivning eller disse procedurer bør
omfatte forholdsregler så som registrering af
formidlere, et system med tilladelser eller autorisationer
til formidlingsaktiviteter samt passende straf for alle
ulovlige formidlingsaktiviteter udført inden for den
pågældende stats jurisdiktion og kontrol.
FN€™s handlingsprogram er politisk
forpligtende for Danmark.
2.3.4. Wassenaar Arrangementets
retningslinjer ( »elements« ) for effektiv lovgivning
om våbenformidling
Wassenaar Arrangementet, som er et
multilateralt forum, hvor 34 lande samarbejder om eksportkontrol
med våben og dual-use produkter, vedtog i december 2003
retningslinjer for effektiv lovgivning om våbenformidling
(Elements for Effective Legislation on Arms Brokering).
Våbenformidling defineres i
retningslinjernes pkt. 1, stk. 1, som aktiviteter
vedrørende forhandling eller arrangering af kontrakter,
salg, handel, arrangering af overførsel af våben og
beslægtet militært udstyr, som kontrolleres af
Wassenaar Arrangementets medlemslande, fra ét tredjeland til
et andet tredjeland.
Begrebet »tredjeland« er ikke
defineret i teksten. Umiddelbart synes det naturligt at definere
tredjelande som ikke-Wassenaar-lande. Der er imidlertid enighed
mellem EU-landene €" som udgør størstedelen af
Wassenaar-landene €" om, at EU-lande ikke kan anses for
tredjelande. Det bemærkes i den forbindelse, at ikke alle de
nuværende EU-lande er medlemmer af Wassenaar
Arrangementet.
I henhold til pkt. 1, stk. 1, skal der
indhentes en tilladelse til de nævnte
formidlingsaktiviteter fra de kompetente myndigheder i det
(Wassenaar-)land, hvor aktiviteterne finder sted, uanset om
formidleren er statsborger, bosiddende eller på anden
måde underlagt vedkommende stats jurisdiktion.
Ansøgninger om formidlingstilladelser skal vurderes efter
principperne i nærmere angivne Wassenaar-dokumenter, herunder
»Best Practice Guidelines for Exports of Small Arms and Light
Weapons« og »Elements for Export Controls of
Man-Portable Air Defence Systems (MANPADS)«, jf.
nærmere herom nedenfor.
Medlemsstaterne kan ligeledes
kræve tilladelse til formidlingsaktiviteter, der finder sted
uden for statens område, jf. pkt. 1, stk. 2.
Medlemsstaterne kan endvidere lade
definitionen af formidlingsaktiviteter omfatte tilfælde, hvor
der eksporteres militært udstyr fra medlemsstatens eget
område, jf. pkt. 1, stk. 3.
Endelig kan medlemsstaterne
søge at begrænse antallet af formidlere, jf. pkt. 1,
stk. 4.
I henhold til pkt. 2 skal medlemsstaterne
bevare oplysninger om enkeltpersoner og virksomheder, som
har fået tilladelse til våbenformidling. Det er ikke
anført, hvor længe oplysningerne skal bevares.
Medlemsstaterne kan endvidere oprette et register over
formidlere.
Medlemsstaterne skal etablere
hensigtsmæssige straffebestemmelser af administrative
forholdsregler, herunder strafferetlige sanktioner, med henblik
på at sikre, at kontrol med våbenformidling bliver
håndhævet effektivt, jf. pkt. 3.
Herudover skal medlemsstaterne styrke
samarbejde og gennemsigtighed ved at udveksle relevant
information om våbenformidling og efter anmodning
bistå andre medlemsstater ved etableringen af effektive
nationale systemer til kontrol af våbenformidling, jf. pkt.
4.
Der er ikke fastsat nogen frist for
gennemførelse af retningslinjerne, men medlemsstaterne skal
i henhold til pkt. 5 arbejde ufortøvet herpå.
Retningslinjerne er politisk forpligtende for
Danmark.
2.3.5. OSCE€™s dokument
vedrørende SALW (håndvåben og lette
våben)
OSCE€™s vedtog den 24. november
2000 et dokument vedrørende håndvåben og
lette våben ( » OSCE
Document on Small Arms and Light Weapons « ).
Ifølge
dokumentets afsnit III, (D), 1, er regulering vedrørende
internationale våbenformidlere et væsentligt element i
bekæmpelsen af ulovlig våbenhandel. De deltagende
stater skal derfor overveje at indføre national
regulering af internationale våbenformidleres aktiviteter. En
sådan regulering kan i henhold til bestemmelsen omfatte
elementer så som:
€" Krav om registrering af
våbenformidlere, der opererer på statens
område,
€" krav om tilladelser eller
autorisationer til våbenformidling, eller
€" krav om angivelse af navne og
adresser på formidlere, der er involveret i den
pågældende transaktion, i import- og
eksporttilladelser eller medfølgende dokumenter.
OSCE-dokumentet er politisk forpligtende for
Danmark. Bestemmelserne om våbenformidling er dog efter
formuleringen ikke bindende.
2.3.6. OSCE€™s principper
for kontrol af formidling af SALW (håndvåben og lette
våben)
Den 24. november 2004 vedtog OSCE en
beslutning om principper for kontrol af formidling af
håndvåben og lette våben ( »OSCE Principles
on the Control of Brokering in Small Arms and Light Weapons«
).
I henhold til artikel 2, stk. 1, skal
medlemsstaterne kontrollere formidlingsaktiviteter, som finder sted
på deres territorium. Medlemsstaterne opfordres
endvidere til at overveje at kontrollere formidlingsaktiviteter
uden for deres territorium, som foretages af formidlere, der
er bosiddende eller etableret på deres territorium, jf.
artikel 2, stk. 2.
Våbenformidling defineres i
beslutningens artikel 2, stk. 4, dels som forhandling
eller arrangering af transaktioner, som kan indebære
overførsel af genstande omfattet af OSCE€™s
SALW-dokument, dvs. personbærbare (
»man-portable« ) våben, der er lavet eller
modificeret efter militære specifikationer til brug som
dødbringende krigsmateriel, fra ét land til et andet
land, dels som køb, salg eller arrangering af
overførsel af sådanne genstande, der er ejet af
formidleren selv, fra ét land til et andet land.
Den enkelte medlemsstat kan i national
lovgivning lade definitionen af formidlingsaktiviteter omfatte
tilfælde, hvor der sker eksport fra deres egne områder.
De enkelte medlemsstater kan endvidere undtage
formidlingsaktiviteter, der relaterer sig til overførsler
til eller fra andre medlemsstater, fra deres
tilladelsesordninger.
Efter beslutningens artikel 3, stk. 1,
skal der indhentes tilladelse til formidlingsaktiviteter fra
de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor aktiviteterne
finder sted. Hvis der er krav herom i national lovgivning, skal der
endvidere indhentes tilladelse fra de kompetente myndigheder i den
medlemsstat, hvor formidleren er bosiddende eller etableret.
Ansøgninger om tilladelse skal vurderes efter
retningslinjerne i afsnit III i OSCE€™s
SALW-dokument.
Medlemsstaterne skal bevare
oplysninger i mindst 10 år om alle, der har fået
tilladelse til våbenformidling, jf. artikel 3,
stk. 2.
Medlemsstaterne kan kræve, at
formidlere indhenter autorisation til at fungere som
formidlere, og kan etablere et register over formidlere, jf.
artikel 4.
Endelig vil medlemsstaterne efter artikel 5
overveje at etablere et indbyrdes
informationsudvekslingssystem om f.eks. lovgivning,
eventuelle registrerede formidlere, oplysninger om formidlere,
afslag på ansøgninger om tilladelser og eventuelle
ansøgninger om autorisationer.
2.3.7. FN€™s
Sikkerhedsråds resolution 1540
FN€™s Sikkerhedsråds
resolution 1540 af 28. april 2004 om ikke-spredning af
masseødelæggelsesvåben mv. indebærer
blandt andet en forpligtelse for medlemsstaterne til at
indføre passende kontrol med kapital og tjenesteydelser (
»funds and services« ) vedrørende eksport af
masseødelæggelsesvåben og
fremføringsmidler hertil, så som finansiering og
transport, der kan bidrage til spredning.
Det kan ikke udelukkes, at en
våbenformidlers forhandling eller arrangering af eksport af
masseødelæggelsesvåben og
fremføringsmidler hertil kan anses for omfattet af begrebet
»services«. Imidlertid vil sådanne
formidlingsaktiviteter efter omstændighederne kunne straffes
som medvirken til overtrædelse af våbenlovens
eksportkontrolregler, jf. § 6. Endvidere afhænger
behovet for særskilte regler om sådanne aktiviteter af
den øvrige nationale regulering af de pågældende
våben.
Danmark har i henhold til resolutionens
artikel 4 afgivet en rapport til FN den 28. oktober 2004, hvor det
oplyses, at Danmark vil gennemgå våbenlovgivningen i
lyset af resolutionen med henblik på at identificere
eventuelle nødvendige lovændringer og i givet fald
fremsætte lovforslag herom inden udgangen af 2005.
2.3.8. Sammenfatning og
konklusion
EU€™s fælles holdning
indebærer en folkeretlig forpligtelse for Danmark til at
indføre nærmere angivne regler om kontrol med
våbenformidling. Også FN€™s
våbenprotokol er som udgangspunkt retligt bindende, når
den ratificeres af Danmark, men den indeholder kun en opfordring
til at overveje at indføre regler om kontrol med
våbenformidling. De øvrige internationale instrumenter
er politisk forpligtende.
Justitsministeriets våbenarbejdsgruppe
har foretaget en vurdering af, om de øvrige instrumenter
€" med undtagelse af FN€™s Sikkerhedsråds
resolution 1540, som ikke er analyseret nærmere af
arbejdsgruppen €" indebærer forpligtelser til regulering
af våbenformidling, som går ud over de obligatoriske
bestemmelser i EU€™s fælles holdning.
Arbejdsgruppen konkluderer, at dette ikke er tilfældet, jf.
afsnit 2.3.4. i arbejdsgruppens rapport (bilag 1).
2.4. Udenlandsk ret
Våbenarbejdsgruppen har indhentet
oplysninger om retstilstanden i de 14 øvrige
»gamle« EU-lande samt Norge, Canada og USA, jf.
nærmere herom note 2 til arbejdsgruppens rapport (bilag 1). I
henhold til disse oplysninger har Belgien, Finland, Frankrig,
Holland, Storbritannien, Sverige, Tyskland, Østrig, Norge og
USA indført regulering af våbenformidling, mens dette
endnu ikke er tilfældet for Grækenland, Irland,
Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien og Canada.
Det nærmere indhold af de enkelte
landes regler om våbenformidling er detaljeret beskrevet i
arbejdsgruppens rapport (bilag 1), afsnit 2.4., og kan sammenfattes
som følger:
For de fleste landes vedkommende (Finland,
Holland, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Norge) er formidling
af våbenoverførsler mellem tredjelande generelt
omfattet af kontrolreglerne. Kun Østrig har begrænset
anvendelsesområdet til overførsler mellem
ikke-EU-lande. Frankrig kræver forudgående registrering
af våbenformidlere, mens der kun kræves konkret
tilladelse til formidling af våben fra Frankrig (dvs. i
forbindelse med eksport).
Kun Storbritannien har €" delvis, jf.
nedenfor €" foretaget en geografisk afgrænsning af de
formidlingsaktiviteter, der er omfattet af reglerne om
kontrol med våbenformidling (dvs. at kun handlinger foretaget
på et nærmere angivet geografisk område er
omfattet). Hovedparten af landene har i stedet afgrænset
retssubjektet for reglerne (dvs. at kun handlinger foretaget
af bestemte persongrupper er omfattet), så formidling
foretaget af personer med bopæl/fast opholdssted/hjemsted i
det pågældende land er omfattet af kontrolreglerne,
uanset hvor formidlingsaktiviteterne finder sted. Dette
gælder således i alt væsentligt for Belgien,
Finland, Holland, Sverige, Østrig, og Norge. Retstilstanden
i Tyskland er ikke nærmere oplyst på dette punkt.
De britiske regler om kontrol med formidling
af militært udstyr gælder som udgangspunkt kun
handlinger foretaget i Storbritannien. Dog gælder reglerne om
kontrol med formidling af langtrækkende missiler og dele
hertil, torturudstyr og enhver form for militært udstyr, som
er beregnet for embargobelagte destinationer, både handlinger
foretaget i Storbritannien og handlinger foretaget af britiske
statsborgere i udlandet, uanset hvor de har
bopæl/opholdssted.
De amerikanske regler om
våbenformidling gælder alle amerikanere, uanset hvor de
har bopæl, samt udlændinge med bopæl i USA.
Vedrørende elementerne i
kontrolsystemet er der en overvejende tendens til alene at
kræve, at formidlere indhenter konkrete tilladelser til
formidlingsaktiviteterne (en tilladelsesordning). Dette er
således tilfældet i Belgien, Finland, Storbritannien,
Tyskland, Østrig, og Norge.
Frankrig har derimod €" bortset fra
formidling af eksport €" alene en ordning med
forudgående registrering af og efterfølgende
oplysningspligt for formidlerne. I Sverige kræves der
både forudgående autorisation og konkrete tilladelser
til formidlingsaktiviteter. USA kræver dels forudgående
registrering, dels konkrete tilladelser.
Andre aktiviteter, som kan anses for
beslægtede med våbenformidling, så som transport,
forsikring, finansiering og markedsføring o.lign, i
forbindelse med våbenoverførsler, er kun i få
lande underkastet kontrol, og da i varierende omfang, jf.
nedenfor.
I Storbritannien kræver t ransport,
finansiering eller finansielle ydelser, forsikring og generelle
annoncerings- eller reklameydelser i forbindelse med
våbenoverførsel mellem tredjelande tilladelse,
når ydelserne relaterer sig til overførsler af
langtrækkende missiler og torturudstyr og overførsler
af militært og paramilitært udstyr til embargolande. I
Belgien kræves der tilladelse til transport og formidling af
transport af våben. I Tyskland forudsætter transport af
våben mellem tredjelande tilladelse. I USA omfatter
våbenformidling blandt andet også finansiering. I Holland kræves der
tilladelse til finansielle transaktioner relateret til
overførsel af våben ( » strategic goods « ), som finder sted uden for EU. Dog er
» generiske finansielle
ydelser « så som
bankydelser ikke omfattet.
2.5. Våbenarbejdsgruppens
forslag og Justitsministeriets overvejelser
2.5.1. Hvilke handlinger skal
underlægges kontrol
2.5.1.1. Våbenarbejdsgruppens
forslag
I EU€™s fælles holdning
defineres våbenformidling dels som forhandling eller
arrangering af transaktioner, som kan indebære
overførsel af våben mv., dels som aktiviteter, hvorved
en person køber, sælger eller arrangerer
overførsel af våben mv., som personen selv ejer.
Hertil kommer den geografiske afgrænsning, som er behandlet
separat nedenfor.
Våbenarbejdsgruppen har ikke fundet
grundlag for at anbefale, at den danske kontrolordning
vedrørende våbenformidling udstrækkes til andre
handlinger, end de i EU€™s fælles holdning
nævnte handlinger. Arbejdsgruppen finder således ikke,
at aktiviteter, som kan anses for beslægtede med
våbenformidling, så som transport, forsikring,
finansiering, markedsføring o.lign. i forbindelse med
våbenoverførsler, bør underkastes
særskilt kontrol.
Arbejdsgruppen anfører, at
afgrænsningen af, hvornår en person kan anses for at
have købt, solgt eller arrangeret overførsel af
våben mv., som personen selv ejer, jf. EU€™s
fælles holdning, artikel 2, stk. 3, næppe vil give
anledning til større afgrænsningsproblemer i praksis.
Derimod kan bedømmelsen af, hvornår en person kan
anses for (som mellemmand) at have forhandlet eller arrangeret
transaktioner, der kan indebære overførsel af
våben mv., som ejes af andre, muligvis give anledning til
vanskeligheder.
Arbejdsgruppen finder det ikke muligt at
fastlægge nærmere retningslinjer for denne
bedømmelse, som nødvendigvis må bero på
en konkret vurdering fra sag til sag. Arbejdsgruppen finder
imidlertid, at formidleren må have taget aktivt del i
handelen/arrangeringen af overførslen og i en
helhedsbedømmelse må anses for at have haft en ikke
uvæsentlig rolle i samspillet mellem overdrager og erhverver.
Videregivelse alene af f.eks. oplysning
om identiteten på en potentiel køber uden yderligere
deltagelse i informationsudveksling, forhandling,
aftaleindgåelse mv. mellem overdrager og erhverver bør
således typisk ikke være tilstrækkeligt til at
anse formidleren for at have forhandlet eller arrangeret
vedkommende handel.
Arbejdsgruppen har herefter overvejet,
hvornår i forhandlings- eller arrangeringsprocessen en
tilladelse senest skal foreligge.
I tilfælde, hvor formidleren er en
mellemmand mellem erhverver og overdrager, bør der
ifølge arbejdsgruppen stilles krav om, at tilladelse
indhentes, inden formidleren har gjort overdrager og/eller
erhverver bekendt med både modpartens identitet (eller tid og
sted for levering) og andre væsentlige elementer i den
pågældende våbenoverførsel, f.eks.
våbnenes art og antal, nærmere leveringsbetingelser
eller lignende. Derimod bør der som udgangspunkt ikke
kræves tilladelse for at en formidler €" uden at
modpartens identitet eller tid og sted for levering afsløres
€" f.eks. retter henvendelse til en våbenproducent med
forespørgsel om dennes mulighed for at levere bestemte
våben eller til en våbenhandler om dennes interesse i
at aftage bestemte våben.
I tilfælde, hvor formidleren selv har
eller får ejerskabet til de pågældende
våben, bør der efter arbejdsgruppens opfattelse
stilles krav om, at tilladelse indhentes, inden formidleren
fremsætter et konkret tilbud om overdragelse eller
erhvervelse og/eller overførsel af våbnene eller
accepterer et sådant tilbud. Overfører formidleren
våbnene til et andet land uden at der (på
overførselstidspunktet) er en anden modtager i dette land
end formidleren selv, bør tilladelsen foreligge, inden
overførslen iværksættes.
2.5.1.2. Justitsministeriets
overvejelser
Justitsministeriet er enig med
våbenarbejdsgruppen om, at de handlinger, som
underlægges kontrol, bør afgrænses i
overensstemmelse med definitionen af
»våbenmæglervirksomhed« i EU€™s
fælles holdning om våbenmæglervirksomhed.
Første led i definitionen omfatter
personer, der »forhandler eller arrangerer transaktioner, som
kan indebære overførsel af produkter, der er
opført på den fælles EU-liste over
militært udstyr, fra et tredjeland til et andet«. Denne
del af definitionen må €" henset til definitionens andet
led, jf. nedenfor, som omfatter personer, der
køber/sælger/ejer de pågældende produkter
€" anses for at omfatte personer, der fungerer som
mellemmænd mellem overdrageren/eksportøren og
erhververen/importøren eller disses repræsentanter
uden selv at købe eller sælge de
pågældende våben som led i
overførslen.
Andet led i definitionen, som omfatter
personer, der »køber, sælger eller arrangerer
overførsel af sådanne produkter, som de ejer, fra et
tredjeland til et andet«, er noget uklart formuleret. Det
må imidlertid antages, at denne del af definitionen omfatter
personer, som køber eller sælger våben mv. som
led i en overførsel mellem lande uden for EU eller i
øvrigt arrangerer en sådan overførsel som ejer
af de nævnte våben mv. Personer, der enten sælger
(f.eks. som eksportør i afsenderlandet) eller køber
(f.eks. som importør i modtagerlandet) våben mv. som
led i en overførsel mellem ikke-EU-lande er således
omfattet. Det gælder også personer, der i realiteten
fungerer som mellemmænd mellem (den oprindelige) overdrager
og (den endelige) erhverver, men som midlertidigt erhverver
ejerskab til de pågældende våben mv. som led i
overførslen. Endvidere er personer, der arrangerer
overførsel af våben mv. som de selv har €" og i
forbindelse med overførslen mellem de pågældende
lande beholder €" ejerskabet til, ligeledes omfattet.
Justitsministeriet kan tilslutte sig
arbejdsgruppens synspunkter om, hvornår i forhandlings- eller
arrangeringsprocessen en tilladelse senest skal foreligge.
Der henvises til lovforslagets § 1,
nr. 4 (§ 7 b).
2.5.2. Geografisk afgrænsning
og ansvarssubjekt
2.5.2.1. Våbenarbejdsgruppens
forslag
Spørgsmålet om den geografiske
afgrænsning vedrører dels
våbenoverførslerne, dels formidlingsaktiviteterne.
For så vidt angår den
geografiske afgrænsning af våbenoverførsler
foreslår arbejdsgruppen, at de kommende danske regler om
våbenformidling i overensstemmelse med EU€™s
fælles holdning og Danmarks øvrige forpligtelser i
henhold til det internationale samarbejde kun skal omfatte
overførsler mellem ikke-EU-lande.
Baggrunden for denne afgrænsning er
dels, at overførsel af våben til EU-lande generelt
ikke kan anses for kritisk, dels at overførsler af
våben fra EU-lande allerede er underlagt kontrol via
afsenderlandets eksportkontrolsystem, jf. EU€™s
adfærdskodeks for våbeneksport. Kontrolleres samme
overførsel i henhold til danske formidlingsregler, vil der
således være tale om dobbeltkontrol.
Vedrørende den geografiske
afgrænsning af formidlingsaktiviteterne er
spørgsmålet, om alene aktiviteter (forhandling mv.)
foretaget på dansk område eller tillige aktiviteter i
udlandet bør være omfattet af en kommende
kontrolordning.
Våbenarbejdsgruppen foreslår en
ordning, hvor der kræves tilladelse til
formidlingsaktiviteter i såvel Danmark som udlandet, dog med
undtagelse af de øvrige EU-lande.
Arbejdsgruppen har herved lagt vægt
på, at udlandsaktiviteter bør være omfattet af
kontrolordningen, så danske formidlere ikke kan omgå de
danske kontrolregler ved at henlægge deres
formidlingsaktiviteter til udlandet. For at undgå
dobbeltkontrol bør formidlingsaktiviteter i andre EU-lande
imidlertid undtages fra den danske kontrolordning, da disse lande
selv fører €" eller inden for overskuelig fremtid vil
føre €" kontrol med formidlingsaktiviteter foretaget
på deres områder, jf. EU€™s fælles
holdning.
Arbejdsgruppen bemærker, at muligheden
for at håndhæve danske regler om kontrol med
formidlingsaktiviteter i udlandet dog er begrænset af
straffelovens regler om dansk straffemyndighed. Det er
således som udgangspunkt alene muligt at straffe handlinger
foretaget i den danske stat og på danske fartøjer samt
handlinger foretaget i udlandet af personer, der har dansk
statsborgerskab eller bopæl i Danmark. For handlinger
foretaget i udlandet af personer, der har dansk statsborgerskab
eller bopæl i Danmark er der dansk straffemyndighed, forudsat
at handlingen både er strafbar efter gerningsstedets lov og
dansk lov (princippet om dobbelt strafbarhed).
Reglerne om dansk straffemyndighed er
beskrevet i lovforslagets pkt. 2.2.2.
Arbejdsgruppen foreslår, at
kontrolordningen for så vidt angår
formidlingsaktiviteter foretaget på dansk territorium skal
gælde for enhver. Derimod bør danske statsborgere med
fast bopæl i udlandet undtages fra kontrolordningen €"
og dermed fra pligten til at indhente tilladelse fra de danske
myndigheder €" for så vidt angår
formidlingsaktiviteter i udlandet.
For så vidt angår handlinger
foretaget i udlandet af virksomheder (juridiske personer) med
hjemsted i Danmark bemærker arbejdsgruppen følgende:
Hvis en efter danske regler ulovlig våbenformidlingsaktivitet
foretages i udlandet af en ansat i en virksomhed med hjemsted i
Danmark, og overtrædelsen skyldes tilregnelige forhold
(f.eks. manglende eller urigtig instruktion af den ansatte), der
kan henregnes til virksomhedens hjemsted, bør den ulovlige
handling efter arbejdsgruppens opfattelse anses for begået
både på hjemstedet i Danmark og på det sted i
udlandet, hvor lovovertrædelsen manifesterer sig. Der
henvises i den forbindelse til afsnit 2.2.2. i arbejdsgruppens
rapport (bilag 1), herunder henvisningen til Straffelovrådets
betænkning nr. 1289/1995 om juridiske personers
bødeansvar.
Arbejdsgruppen bemærker endvidere, at
det af Rigsadvokatens meddelelse om valg af ansvarssubjekt i sager
om virksomhedsansvar, jf. cirkulære nr. 10723 af 6. oktober
1999, fremgår, at tiltale mod underordnede ansatte i
almindelighed ikke finder sted, medmindre der foreligger
særlige omstændigheder. Dette kan være
tilfældet, hvis der er tale om en grov overtrædelse,
som den underordnede har begået forsætligt og eventuelt
på eget initiativ. I givet fald rejses om muligt også
tiltale mod virksomheden.
2.5.2.2. Justitsministeriets
overvejelser
Justitsministeriet kan tiltræde
arbejdsgruppens forslag om, at den kommende danske kontrolordning
for våbenformidling kun skal omfatte formidling af
våbenoverførsler mellem ikke-EU-lande.
Justitsministeriet kan endvidere
tiltræde våbenarbejdsgruppen forslag om, at
kontrolordningen skal omfatte formidlingsaktiviteter i både
Danmark og udlandet, dog med undtagelse af de øvrige
EU-lande, og at personer med fast bopæl i udlandet skal
undtages fra kontrolordningen for så vidt angår
formidlingsaktiviteter i udlandet.
Endelig kan Justitsministeriet tilslutte sig
arbejdsgruppens betragtninger vedrørende handlinger
foretaget i udlandet af virksomheder (juridiske personer) med
hjemsted i Danmark.
2.5.3. Autorisation og
registrering
2.5.3.1.
Våbenarbejdsgruppens forslag
I EU€™s fælles holdning,
FN€™s våbenprotokol, FN€™s
handlingsprogram og OSCE€™s principper opfordres de
respektive medlemsstater til €" ud over en ordning med
tilladelser til formidlingsaktiviteter €" at overveje
registrering af formidlere. I EU€™s fælles
holdning og forslaget til OSCE€™s principper opfordres
de respektive medlemsstater desuden til at overveje også at
indføre krav om forhåndsautorisation af
formidlere.
I henhold til EU€™s fælles
holdning kræves der tilladelse til formidlingsaktiviteter
vedrørende hver enkelt våbenoverførsel, og der
er således ikke mulighed for at udstede mere generelle
tilladelser. På den baggrund finder arbejdsgruppen ikke, at
en godkendelse af formidleren som sådan har en så
væsentlig selvstændig værdi, at den kan stå
mål med den administrative byrde herved.
På samme baggrund, og da der i forvejen
i henhold til EU€™s fælles holdning vil ske
opbevaring af oplysninger i 10 år om alle, der får
tilladelse til formidling, finder arbejdsgruppen heller ikke
grundlag for at anbefale indførelse af en
registreringsordning.
Arbejdsgruppen bemærker i den
forbindelse, at domstolene €" uanset at der ikke kræves
autorisation, optagelse i register eller lignende €" efter
omstændighederne kan frakende en våbenformidler retten
til at udøve formidlingsvirksomhed i forbindelse med en dom
for et strafbart forhold, jf. straffelovens § 79,
stk. 2.
2.5.3.2. Justitsministeriets
overvejelser
Justitsministeriet kan tilslutte sig
våbenarbejdsgruppens forslag om ikke at indføre en
registrerings- eller autorisationsordning for
våbenformidlere.
2.5.4. Hvilke våben mv. skal
være omfattet af kontrolordningen
2.5.4.1. Våbenarbejdsgruppens
forslag
Arbejdsgruppen foreslår, at de
våben mv., som skal omfattes af kontrolordningen for
våbenformidling, bør svare til de våben mv., som
er omfattet af våbenlovens regler om eksportkontrol.
2.5.4.2. Justitsministeriets
overvejelser
Justitsministeriet kan tiltræde
arbejdsgruppens forslag.
2.5.5. Tilregnelse og
strafferamme
2.5.5.1. Våbenarbejdsgruppens
forslag
Våbenarbejdsgruppen foreslår, at
hovedreglen i dansk ret om, at både forsætlige og
uagtsomme overtrædelser af særlovgivningen straffes,
fastholdes for så vidt angår kontrolordningen for
våbenformidling.
Arbejdsgruppen bemærker i den
forbindelse, at våbenformidleren ikke €" som
tilfældet er for transportører, jf. pkt. 3.3.2.2. i
lovforslag L 158 af 4. februar 2004 €" generelt kan anses for
kun at have begrænsede oplysninger om de våben, som
ønskes overført. Tværtimod må formidleren
antages at have fyldestgørende oplysninger om de
pågældende produkter.
Arbejdsgruppen foreslår, at
strafferammen for overtrædelse af forbuddet mod
våbenformidling uden tilladelse bliver den samme som
strafferammen for overtrædelse af våbenlovens forbud
mod at udføre våben uden tilladelse. Det vil med andre
ord sige bøde, fængsel indtil 4 måneder eller
under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2
år, jf. våbenlovens § 10, stk. 1.
2.5.5.2. Justitsministeriets
overvejelser
Justitsministeriet kan tiltræde
arbejdsgruppens forslag.
3. Den produktmæssige
afgrænsning af våbeneksportkontrollen
3.1. Dansk ret
Efter våbenlovens § 6,
stk. 1, er det forbudt uden tilladelse fra justitsministeren i
hvert enkelt tilfælde at udføre:
€" våben af enhver art med undtagelse
af jagtvåben,
€" ammunition med undtagelse af ammunition
til jagtvåben,
€" materiel til land-, sø- eller
luftkrig,
€" maskiner, instrumenter, apparater og andre
produktionsmidler, der overvejende anvendes til fremstilling eller
vedligeholdelse af våben, ammunition eller krigsmateriel,
samt dele og tilbehør til sådanne produktionsmidler,
og
€" eksplosivstoffer.
Justitsministeren kan endvidere efter
våbenlovens § 6, stk. 2, udstede forbud mod,
at der udføres våben og ammunition af nogen art (uden
tilladelse). I henhold hertil er det i § 27 i
våbenbekendtgørelsen bestemt, at det er forbudt uden
tilladelse at udføre våben og ammunition af nogen art,
med undtagelse af visse dolke og knive. Dog findes der forskellige
forenklede ordninger vedrørende udførsel af
jagtvåben og -ammunition til eget brug, jf.
våbenbekendtgørelsens §§ 28 og 29 samt
bekendtgørelse nr. 972 af 9. december 1992 om erhvervelse,
besiddelse og transport af skydevåben for personer bosiddende
i et EF-land, kapitel 3.
Efter praksis omfatter
udførselsforbuddet også dele til produkter, der i
færdigfremstillet stand omfattes af bestemmelsen. Dele til
våben, ammunition og krigsmateriel er således
også omfattet. Dog ses der i praksis bort fra dele som
skruer, bolte og trykte kredsløb mv., der efter deres
specifikationer, materiale og lignende lige så vel kan
indgå i et civilt produkt.
Våbenlovens § 6 fortolkes i
administrativ praksis i overensstemmelse med de forpligtelser, som
følger af Danmarks deltagelse i det internationale
samarbejde om våbeneksportkontrol. Alle de produkter, som er
omfattet af EU€™s fælles liste over militært
udstyr, der er knyttet til EU€™s adfærdskodeks for
våbeneksport (EU€™s våbenliste) Wassenaar
Arrangementets »Munitions List« (WA€™s
våbenliste), jf. lovforslagets pkt. 3.2., anses dermed for
omfattet af bestemmelsen.
Også våben mv. uden for
EU€™s/WA€™s våbenliste er omfattet af
våbenlovens § 6, stk. 1 og 2, jf.
våbenbekendtgørelsens § 27. Som eksempler
herpå kan nævnes
€" glatløbede våben, som ikke er
specielt designet til militær anvendelse (f.eks.
glatløbede haglgeværer til jagt),
€" musketgeværer, rifler og karabiner
fremstillet før 1938 samt ammunition hertil,
€" funktionsduelige kopier af
musketgeværer, rifler og karabiner, som oprindeligt blev
fremstillet før 1890, samt ammunition hertil,
€" revolvere, pistoler og maskingeværer
fremstillet før 1890 og funktionsduelige kopier heraf samt
ammunition hertil,
€" tåregasser og aktive midler til
opretholdelse af ro og orden, der er individuelt emballeret til
selvforsvarsformål (f.eks. peberspray mm.), og
€" armbrøster.
Hvad angår produktionsmidler skal det
særligt bemærkes, at det af EU€™s
våbenliste omfattede produktionsudstyr generelt er defineret
som udstyr, der er »specielt designet eller
modificeret« til fremstilling af de øvrige våben
mv. på listen, jf. navnlig våbenlistens kategori 18,
punkt a og b. Listen omfatter således som udgangspunkt ikke
produktionsmidler til våben mv. uden for listen.
Sådanne produktionsmidler er derimod omfattet af den mere
generelle formulering i våbenlovens § 6,
stk. 1, nr. 4.
I øvrigt omfatter våbenlovens
§ 6, stk. 1, nr. 4, ikke kun produktionsmidler, der
er specielt designet eller modificeret til fremstilling af
våben mv., men tillige produktionsmidler, der
»overvejende« anvendes til sådan fremstilling,
men som tillige kan være beregnet til produktion af civile
produkter.
§ 6, stk. 1, nr. 4, er en
videreførelse af § 7, nr. 3, i
1934-våbenloven, der omfattede »instrumenter og
apparater, som udelukkende er forfærdiget til fremstilling af
krigsammunition eller til fremstilling eller istandsættelse
af våben«. Bestemmelsen blev ved en lovændring i
1964 ændret til den nuværende ordlyd, herunder
således at ordet »udelukkende« blev udskiftet med
»overvejende«. Formålet med denne udvidelse af
bestemmelsen var at opfylde en dagældende embargo vedtaget af
FN€™s Sikkerhedsråd, der pålagde
medlemsstaterne at standse salg og afskibning til Sydafrika af
materiel til fabrikation og vedligeholdelse af våben og
ammunition.
Med den gældende formulering af
§ 6, stk. 1, nr. 4, kan visse produktionsmidler
efter omstændighederne være omfattet af både
våbenlovens § 6 og dual-use forordningen, som er
nærmere beskrevet i våbenarbejdsgruppens rapport (bilag
1), afsnit 3.1.2. Dette kan for det første være
tilfældet, hvis produktionsmidlet er omfattet af dual-use
forordningens liste. For det andet vil udførsel af
produktionsmidler af dual-use karakter til et
våbenembargobelagt land med henblik på fremstilling af
våben i dag kræve tilladelse fra Erhvervs- og
Byggestyrelsen i henhold til dual-use forordningens catch-all
bestemmelser. Formålet med den ovennævnte udvidelse af
våbenlovens § 6, stk. 1, nr. 4, er dermed nu
tillige tilgodeset med dual-use forordningen.
Knowhow og anden uhåndgribelig
teknologi er som udgangspunkt ikke omfattet af våbenlovens
§ 6. Knowhow, der er materialiseret i form af f.eks.
tegninger eller edb-programmer, kan imidlertid være
omfattet.
3.2. Internationale instrumenter
EU€™s adfærdskodeks for
våbeneksport, som blev vedtaget af Rådet den 5. juni
1998, finder anvendelse på de produkter, som er opført
på EU€™s fælles liste over militært
udstyr (EU€™s våbenliste). Den første liste
blev vedtaget af Rådet den 13. juni 2000 og er siden blevet
erstattet af en revideret liste vedtaget af Rådet den 17.
november 2003 (2003/C 314/01).
EU€™s våbenliste svarer i
alt væsentligt til våbenlisten i Wassenaar
Arrangementet (WA), som er et multilateralt forum, hvor 34 lande
samarbejder om eksportkontrol med dels våben, dels dual-use
produkter. WA€™s lister, herunder våbenlisten,
revideres normalt en gang om året i forbindelse med
WA€™s plenarmøde i december måned.
Det kan ikke udelukkes, at der fremover kan
opstå både midlertidige og permanente forskelle mellem
våbenlisterne i henholdsvis EU og WA.
EU€™s/WA€™s
våbenliste omfatter 22 hovedkategorier af våben og
militært udstyr. Hovedkategorierne er nærmere defineret
i talrige underpunkter. Hovedkategorierne er følgende:
1) Visse glatløbede våben med en
kaliber på under 20 mm, andre våben og automatiske
våben med en kaliber på 12,7 mm ( 0,50 tommer ) eller
herunder samt tilbehør og specialdesignede komponenter
hertil.
2) Glatløbede våben med en kaliber
på over 20 mm eller derover, andre våben eller andet
forsvarsmateriel med en kaliber på over 12,7 mm ( 0,50 tommer
), lavetter samt visse former for tilbehør og specielt
designede komponenter hertil.
3) Ammunition specielt designet til våben
under position 1, 2 eller 12 og tempereringsanordninger specielt
designet til sådan ammunition samt specielt designede
komponenter hertil.
4) Bomber, torpedoer, raketter, missiler, andre
eksplosive anordninger og ladninger samt tilhørende udstyr
samt visse former for tilbehør, der er specielt designet til
militær anvendelse, og komponenter specielt designet
hertil.
5) Ildkontrol og tilhørende advarsels- og
alarmudstyr samt visse tilhørende systemer, prøve- og
indstillingsudstyr samt udstyr til modforanstaltninger, der er
specielt designet til militær anvendelse, og specielt
designede komponenter og specielt designet tilbehør
hertil.
6) Landkøretøjer og komponenter
hertil der specielt er designet eller modificeret til militær
anvendelse samt køretøjer med træk på
alle hjul, der kan anvendes i terræn, og som er fremstillet
eller udstyret med materialer til ballistisk beskyttelse svarende
til niveau III eller derover.
7) Visse kemiske eller biologiske toksiske
midler (agents), tåregasser, radioaktivt materiale,
beslægtet udstyr, komponenter, materialer og teknologi.
8) Diverse energimaterialer, herunder
sprængstoffer, samt beslægtede stoffer.
9) Krigsskibe og visse former for særligt
udstyr og tilbehør til skibe og komponenter hertil, som er
specielt designet til militær anvendelse.
10) Visse former for fly, ubemandede
luftfartøjer, flymotorer og udstyr til fly samt hermed
beslægtet udstyr og komponenter, der er specielt designet
eller modificeret til militær anvendelse.
11) Elektronisk udstyr, der ikke er underlagt
eksportkontrol i henhold til andre punkter på listen, og som
er specielt designet til militær anvendelse, og komponenter,
som er specielt designet hertil.
12) Visse våbensystemer med høj
kinetisk energi og dermed beslægtet udstyr og komponenter,
som er specielt designet hertil.
13) Visse former for panser- eller
beskyttelsesudstyr samt konstruktioner og komponenter.
14) Specialudstyr til militær
træning eller til simulering af militære scenarier,
simulatorer, der er specielt designet til oplæring i brugen
af skydevåben eller våben, der er underlagt
eksportkontrol i henhold til punkt 1 eller 2, samt komponenter og
tilbehør, som er specielt designet hertil.
15) Diverse former for billedudstyr eller udstyr
til modforanstaltninger, der er specielt designet til militær
anvendelse, og specielt designede komponenter og tilbehør
hertil.
16) Smedede, støbte eller andre
ufærdige produkter, hvis anvendelse i et produkt, der er
underlagt eksportkontrol, kan påvises ved materialets
sammensætning, form eller funktion, og som er specielt
designet til produkter, der er underlagt eksportkontrol i henhold
til punkt 1-4, 6, 9, 10, 12 eller 19.
17) Diverse udstyr, materialer og arkiver og
komponenter specielt designet hertil.
18) Udstyr til fremstilling af produkter
opført på EU€™s våbenliste.
19) Dirigerede energivåbensystemer,
tilhørende udstyr, udstyr til modforanstaltninger og
testmodeller samt komponenter specielt designet dertil.
20) Diverse kryogenisk og
»superledende« udstyr samt komponenter og
tilbehør specielt designet hertil.
21) Visse former for software.
22) Visse former for teknologi.
Våbenarbejdsgruppen har efter en
gennemgang af andre internationale eksportkontrolregimer og
instrumenter (Missilteknologiregimet (MTCR), FN€™s
Konvention om Forbud mod Biologiske Våben (BTWC),
FN€™s Konvention om Forbud mod Kemiske Våben
(CWC), Australien Gruppen, Traktaten om ikke-spredning af
atomvåben (NPT), Zangger Komiteen og Nuclear Suppliers Group
(NSG)) konkluderet, at samtlige våben og militære
produkter, som i henhold til ovennævnte regimer og
instrumenter skal underlægges eksportkontrol, er dækket
af EU€™s/WA€™s våbenliste, som i det
hele anses for omfattet af våbenlovens § 6. Der
henvises til afsnit 3.2. i arbejdsgruppens rapport (bilag 1).
3.3. Udenlandsk ret
Våbenarbejdsgruppen har i foråret
2004 via Udenrigsministeriet og de danske ambassader i de
respektive lande indhentet oplysninger om retstilstanden i de
øvrige 14 »gamle« EU-lande samt Norge, Canada og
USA.
Holland og Østrig
anvender EU€™s/WA€™s våbenliste direkte
til afgrænsning af de produkter, der er omfattet af landenes
våbeneksportkontrolsystemer €" Holland ved en
præcis gengivelse af listens indhold i loven, Østrig
ved medtagelse af listen som bilag til den relevante lov. Listerne
er for begge landes vedkommende udtømmende.
I Portugal følger man ved
våbeneksportkontrol WA€™s og EU€™s
våbenliste(r) og MTCR€™s liste.
Forsvarsministeriet har hjemmel til at forbyde eksport af
produkter, der er fremstillet i Portugal samt produkter, der
tidligere er importeret, eller er i transit, hvis disse anses for
at kunne skade de nationale forsvarsinteresser.
Den spanske
våbeneksportkontrollovgivning afgrænses ved hjælp
af tre lister: EU€™s våbenliste,
MTCR€™s liste og en liste vedrørende politi og
sikkerhed. Spanien har derudover en opsamlingsbestemmelse, som
indebærer, at de spanske myndigheder kan underkaste
udførsel af produkter, som ikke er omfattet af
ovennævnte lister, krav om tilladelse, hvis udførslen
kan ( »may« ) gå til et kritisk land eller til
anvendelse i et masseødelæggelsesprogram.
Storbritannien har en national liste,
som omfatter militære og visse andre produkter. Listen
består af to dele. Den ene del er den britiske militære
liste ( »UK Military List« ), som også omfatter
sikkerheds- og paramilitære produkter. Denne del svarer i
vidt omfang til EU€™s våbenliste, men er ikke
identisk med denne. Den anden del omfatter visse former for varer
og teknologi vedrørende eksplosivstoffer.
Efter britisk ret
er det endvidere forbudt uden tilladelse at foretage enhver
form for handling, som er beregnet
på at fremme fremskaffelse eller levering af dels
langtrækkende missiler (og dele hertil) samt torturudstyr,
der befinder sig uden for Storbritannien, dels militært
udstyr af enhver art, der befinder sig uden for Storbritannien,
når udstyret er beregnet for embargobelagte destinationer.
Forbuddet gælder aktiviteter, der finder sted i
Storbritannien og aktiviteter udført af britiske
statsborgere i udlandet. Eksport fra Storbritannien er dermed
omfattet.
Irlands
Control of Exports Order dækker ud over
EU€™s/WA€™s våbenliste en række
yderligere militære produkter, som hovedsageligt
vedrører ammunition, skydevåben og eksplosivstoffer.
Herudover dækker de irske eksportkontrolregler en række
sikkerheds- og paramilitære produkter.
Finland, Norge og Canada
opererer efter det oplyste med nationale våbenlister, som i
alt væsentligt svarer til EU€™s/Wassenaars
våbenlister.
Norge har imidlertid oplyst, at der ud over
listen gælder en opsamlingsbestemmelse, som indebærer,
at der uden hensyn til de nationale produktlister
(våbenlisten og en dual-use liste) er krav om tilladelse til
udførsel af enhver vare eller teknologi til militær
brug til områder, hvor der er krig eller fare for krig, eller
til lande, hvor der er borgerkrig. På samme måde er der
krav om tilladelse til enhver vare eller teknologi, når
eksportøren er bekendt med, at varen eller teknologien er
beregnet til eller vil blive brugt i forbindelse med
masseødelæggelsesvåben og
fremføringsmidler hertil.
Også Belgien, Frankrig,
Italien, Luxembourg, Sverige og
Tyskland opererer med nationale produktlister. Det er ikke
oplyst, på hvilke punkter disse nationale lister adskiller
sig fra EU€™s/Wassenaars.
Samtlige nævnte lande har i
øvrigt oplyst, at våbenrelateret software og/eller
teknologi er omfattet af eksportkontrol.
Der foreligger ikke relevante oplysninger
vedrørende retstilstanden i Grækenland.
3.4. Våbenarbejdsgruppens
forslag
Som anført i pkt. 3.2. anses
EU€™s/WA€™s våbenliste i sin helhed for
omfattet af våbenlovens § 6.
Våbenarbejdsgruppen anfører i den forbindelse, at de
fleste produkter på listen da også falder naturligt ind
under de 5 kategorier i våbenlovens § 6.
Arbejdsgruppen peger imidlertid på, at militært
simulations- og træningsudstyr (våbenlistens kategori
14) samt våbenrelateret software og teknologi
(våbenlistens kategori 21 og 22) efter en naturlig sproglig
forståelse ikke altid umiddelbart synes at falde ind under en
af de 5 kategorier i § 6. Våbenlovens § 6
anses endvidere efter praksis for at omfatte dele til produkter,
der i samlet eller færdigfremstillet tilstand er omfattet af
bestemmelsen, selv om dette ikke fremgår udtrykkeligt af
loven.
Hertil kommer, at våbenlovens
§ 6, stk. 1, nr. 4, i et vist omfang omfatter
dual-use produkter i form af produktionsmidler, der både kan
anvendes til produktion af våben mv. og civile produkter. Der
er dermed overlapning i forhold til dual-use forordningen. Denne
forordning må i øvrigt efter arbejdsgruppens
opfattelse anses for fuldt ud at tilgodese det oprindelige
formål med at lade de nævnte produktionsmidler af
dual-use karakter være omfattet af våbenlovens
§ 6, jf. afsnit 3.1.1. i arbejdsgruppens rapport (bilag
1).
Arbejdsgruppen anser på den baggrund
ikke de nuværende kategorier i våbenlovens
§ 6 for egnede til også for fremtiden at
afgrænse det produktmæssige anvendelsesområde for
våbeneksportkontrolordningen. Hvis § 6 ikke helt
skal erstattes med en anden form for produktafgrænsning, jf.
nedenfor, bør § 6 derfor efter arbejdsgruppens
opfattelse udvides med fire nye kategorier i form af 1)
militært simulations- og træningsudstyr, 2) dele til de
af § 6 omfattede produkter samt 3) software og 4)
teknologi. Det er endvidere arbejdsgruppens opfattelse, at ordet
»overvejende« i § 6, stk. 1, nr. 4,
bør udgå, så dual-use produkter ikke
længere er omfattet.
Med disse ændringer vil kategorierne i
våbenlovens § 6 efter arbejdsgruppens opfattelse
være tidssvarende og vil €" også ud fra en
naturlig sproglig forståelse €" dække samtlige
produkter på den eksisterende våbenliste i EU/WA.
Samtidig er kategorierne så brede, at de må antages at
dække både nutidige og fremtidige former for
våben og militært udstyr, som falder uden for
EU€™s/WA€™s nuværende liste.
Inklusive ovennævnte opdatering af
kategorierne i § 6 (model 1) opstiller
våbenarbejdsgruppen i alt 6 mulige modeller for den
fremtidige produktmæssige afgrænsning af
våbenlovens eksportkontrolordning:
1) Opdatering af de nuværende kategorier i
våbenlovens § 6.
2) »Ren« anvendelse af
EU€™s/WA€™s våbenliste.
3) EU€™s/WA€™s
våbenliste og en dansk tillægsliste.
4) EU€™s/WA€™s
våbenliste og en bred opsamlingsbestemmelse, der omfatter
alle former for militært udstyr, som ikke er omfattet af
listen. En sådan opsamlingsbestemmelse kan udformes som den
opdaterede version af § 6, jf. model 1.
5) EU€™s/WA€™s
våbenliste og en »catch-all« -klausul, der
omfatter alle former for militært udstyr, som ikke er
omfattet af listen, når det pågældende udstyr er
beregnet for et embargobelagt land eller til anvendelse i
forbindelse med masseødelæggelsesvåben.
6) EU€™s/WA€™s
våbenliste og en bemyndigelse for myndighederne til i
konkrete tilfælde at pålægge en eksportør
at ansøge om udførselstilladelse.
De enkelte modeller samt fordele og ulemper
herved er nærmere beskrevet i afsnit 3.5. i
våbenarbejdsgruppens rapport (bilag 1).
Arbejdsgruppen anfører som
hovedargument mod anvendelse af EU€™s/WA€™s
liste (model 2), at våben mv., som ikke er på listen,
frit kan udføres til enhver destination. Arbejdsgruppen
bemærker i den forbindelse, at der i dag i hvert fald kan
peges på de i rapportens afsnit 3.1.1. (og dette lovforslags
bemærkninger pkt. 3.1.) nævnte våben mv.,
herunder visse håndskydevåben. Hertil kommer, at
våbenteknologien er i konstant udvikling, hvorfor der
efterhånden vil opstå nye typer af våben og
krigsmateriel, som ikke er omfattet af listen, hvilket da
også er årsagen til, at de nævnte lister med
mellemrum opdateres.
EU€™s/WA€™s liste
må forventes, som hidtil, med mellemrum at blive opdateret.
Der vil dog i sagens natur gå en vis tid fra en ny type
våben mv. ser dagens lys, og til en ændring af
EU€™s og/eller WA€™s liste kan vedtages.
Arbejdsgruppen bemærker i den forbindelse, at
EU€™s våbenliste blev vedtaget den 13. juni 2000
og opdateret den 17. november 2003, mens WA€™s
våbenliste normalt bliver opdateret hvert år i december
på WA€™s plenarmøde.
Det fremgår af arbejdsgruppens analyse
af de øvrige modeller, at både model 3, model 5 og
model 6 (og en eventuel kombination heraf) i forhold til model 2
begrænser de tilfælde, hvor våben og
militært udstyr uden for EU€™s liste lovligt kan
udføres uden tilladelse. Imidlertid sikrer kun model 1 og
model 4, at alle våben og militært udstyr til enhver
tid er omfattet af eksportkontrol.
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det vil
være fordelagtigt for eksportører og andre, for hvem
produktafgrænsningen i våbenlovens § 6 har
betydning (navnlig våbentransportører, jf.
våbenlovens § 7 a, og våbenformidlere, jf. de
foreslåede regler herom) at anvende en udtømmende
produktliste, jf. model 2 eller 3. Tvivlen om bestemmelsens
produktmæssige rækkevidde vil dermed blive
begrænset mest muligt, selv om også
EU€™s/WA€™s liste indeholder en række
skønsprægede formuleringer, der kan give anledning til
fortolkningstvivl.
Det er endvidere arbejdsgruppens opfattelse,
at risikoen for, at der vil være eller komme væsentlige
våben/militære produkter ud over
EU€™s/WA€™s liste og en dansk
tillægsliste, jf. model 3, må anses for lille, og at
det i givet fald formentlig kun vil være i en begrænset
periode (indtil en revideret våbenliste træder i
kraft).
Arbejdsgruppen finder imidlertid efter en
samlet vurdering ikke, at fordelene ved at anvende en
udtømmende produktliste er så tungtvejende, at denne
risiko bør tages. Det er således arbejdsgruppens
opfattelse, at våbeneksportkontrolordningen bør
omfatte samtlige produkter på de til enhver tid
gældende våbenlister i EU og Wassenaar Arrangementet,
og at også restmængden af nuværende og fremtidige
våben og militære produkter automatisk €" dvs.
uafhængigt af listerevisioner mv. €" bør
være omfattet.
Dette resultat kan opnås ved
hjælp af model 1 (den opdaterede version af våbenlovens
§ 6) eller model 4 (WA€™s/EU€™s
våbenliste med en opsamlingsbestemmelse svarende til den
opdaterede version af § 6). De to modeller
indebærer reelt samme retstilstand, idet samtlige produkter
på EU€™s/WA€™s liste og andre
produkter, som uden at være omfattet af
EU€™s/WA€™s liste falder ind under
kategorierne i den opdaterede § 6, vil være
underlagt eksportkontrol efter begge modeller. Arbejdsgruppen
anbefaler model 1 under hensyn til,
€" at inkorporeringen af
EU€™s/WA€™s liste direkte i lovgivningen som
led i model 4 alene er af informativ betydning,
€" at inkorporeringen af
EU€™s/WA€™s liste vil medføre behov
for ændring af den pågældende lov eller
bekendtgørelse, hver gang EU€™s eller
WA€™s våbenliste ændres, hvilket
erfaringsmæssigt sker årligt,
€" at den opdaterede § 6 også
efter en naturlig sproglig forståelse dækker alle
kategorier på EU€™s/WA€™s liste, og
€" at sammenhængen mellem § 6
og EU€™s/WA€™s liste allerede i dag må
anses for bredt kendt, jf. bl.a. oplysningerne herom i regeringens
årlige rapporter om udførsel af våben og
produkter med dobbelt anvendelse fra Danmark.
Selv om model 1 indebærer, at
EU€™s/WA€™s våbenliste kun er en
delmængde af, eller eksempler på, de produkter, som er
omfattet af våbenlovens § 6, så er der tale
om så stor en delmængde og en så omfattende
eksemplificering, at virksomheder og myndigheder i de allerfleste
tilfælde, hvor udførselstilladelse er
påkrævet, kan finde det pågældende produkt
på listen.
EU€™s/WA€™s
våbenliste er således et væsentligt
fortolkningsbidrag til våbenlovens § 6 og dermed et
nyttigt værktøj for eksportører og andre, der
er berørt af bestemmelsen. Sammenhængen mellem
våbenlovens § 6 og
EU€™s/WA€™s liste bør derfor efter
arbejdsgruppens opfattelse fremgå af både lovforslagets
bemærkninger og af andet informationsmateriale om
bestemmelsen. Endvidere foreslår arbejdsgruppen, at
både EU€™s og WA€™s til enhver tid
gældende lister gøres tilgængelige på den
eller de relevante myndigheders hjemmesider.
3.5. Justitsministeriets
overvejelser
Justitsministeriet kan tiltræde
våbenarbejdsgruppens forslag. Justitsministeriet finder det
af afgørende betydning, at alle former for våben og
militært udstyr €" som efter gældende ret €"
til enhver tid er underlagt eksportkontrol.
Der henvises til lovforslagets § 1,
nr. 3 (§ 6, stk. 1-2 og 4).
4. Ikke-fysisk overførsel af
teknologi og software
Ved ikke-fysisk overførsel af
teknologi og software forstås det forhold, at der fra
ét land overføres teknologi (f.eks. knowhow om
produktion eller anvendelse af våben mv.) eller software i
ikke-fysisk form til et andet land via fax, telefon eller andre
elektroniske medier.
4.1. Dansk ret
Som nævnt under punkt 3.1. er knowhow
og anden uhåndgribelig teknologi vedrørende
militært udstyr som udgangspunkt ikke omfattet af
våbenlovens § 6. Knowhow, der er materialiseret i
form af f.eks. tegninger eller edb-programmer, kan imidlertid
være omfattet.
Det er tvivlsomt, i hvilket omfang
ikke-fysisk overførsel til udlandet kan anses for omfattet
af begrebet »udførsel« i våbenlovens
forstand. Dog anses i hvert fald overførsel til udlandet af
edb-programmer via telekommunikation efter administrativ praksis
for udførsel.
På dual-use området fremgår
det af dual-use forordningen s artikel 2, litra b) iii), at
overførsel af software eller teknologi ved hjælp af
elektroniske medier, telefax eller telefon til et bestemmelsessted
uden for EU er underlagt kontrol. Mundtlig overførsel pr.
telefon er dog kun omfattet af kontrolreglerne, hvis teknologien er
indeholdt i et dokument, hvoraf den relevante del oplæses pr.
telefon eller beskrives pr. telefon på en sådan
måde, at der i alt væsentligt opnås samme
resultat.
4.2. Internationale instrumenter
Wassenaar Arrangementet vedtog i 2001
en »Statement of Understanding« (SoU), der forpligter
medlemslandene til at føre kontrol med oplistet software og
teknologi, uafhængigt af overførselsmåden.
Erklæringen vedrører både dual-use produkter og
militært udstyr, som i henhold til Wassenaar Arrangementets
dual-use liste og våbenliste skal underlægges
eksportkontrol.
Australien Gruppen vedtog på
plenarmøde i 2002 at kontrollere ikke-fysisk
overførsel af information og knowhow, som kan anvendes til
kemiske eller biologiske våben.
I EU€™s arbejdsgruppe om
konventionelle våben (COARM) tog Sverige i 2001 initiativ til
drøftelse af spørgsmålet om kontrol med
ikke-fysisk overførsel. COARM konkluderede, at man ville
fortsætte overvejelserne herom og tage erfaringerne fra
dual-use området i betragtning. Ikke-fysisk overførsel
står stadig på prioriteringslisten for
COARM€™s arbejde.
4.3. Udenlandsk ret
Våbenarbejdsgruppen har i foråret
2004 via Udenrigsministeriet og de danske ambassader i de
respektive lande indhentet oplysninger om retstilstanden i de 14
andre »gamle« EU-lande med undtagelse af Belgien,
Grækenland og Portugal samt i Norge, USA og Canada.
Finland, Frankrig,
Holland, Italien, Luxembourg, Spanien,
Sverige, Tyskland, Norge, USA og
Canada har oplyst, at også ikke-fysisk
overførsel af den teknologi og software, som er omfattet af
landenes eksportkontrolregler, kræver eksporttilladelse.
Irland og Storbritannien har
oplyst, at elektronisk overførsel, dvs. pr. fax, telefon
eller andre elektroniske medier, af teknologi og software er
underlagt kontrol.
Storbritannien har i den forbindelse
præciseret, at mundtlig overførsel af teknologi pr.
telefon kun kræver tilladelse, hvis teknologien er indeholdt
i et dokument, hvoraf den relevante del oplæses pr. telefon
eller beskrives pr. telefon på en sådan måde, at
der i alt væsentligt opnås det samme resultat. Denne
begrænsning svarer til bestemmelsen i dual-use forordningens
artikel 2, litra b, iii, jf. arbejdsgruppens rapport (bilag 1),
afsnit 4.1.
Kun Østrig har oplyst, at
ikke-fysisk overførsel slet ikke er omfattet af
eksportkontrol.
4.4. Våbenarbejdsgruppens
forslag
Våbenarbejdsgruppen påpeger, at
der opnås det samme resultat, hvad enten våbenrelateret
software og teknologi udføres fysisk (f.eks. på
diskette, cd-rom eller papir) eller ikke-fysisk (f.eks. pr. fax
eller e-mail), nemlig at den pågældende
software/teknologi overføres fra Danmark til udlandet.
Beskyttelsesinteressen €" dvs. interessen i at sikre, at
våbenrelateret software/teknologi ikke kommer i
»forkerte hænder« €" er således
også den samme. Hertil kommer, at en ordning, hvor alene
fysisk udførsel kontrolleres, giver vide muligheder for at
omgå kontrolordningen ved at vælge en ikke-fysisk
overførselsmåde for så vidt angår software
og teknologi.
På den baggrund finder arbejdsgruppen,
at det afgørende for, om udførsel af software og
teknologi til udlandet skal kræve tilladelse, bør
være, om den pågældende teknologi og software
efter sin art er omfattet af eksportkontrolordningen, og ikke
på hvilken måde udførslen sker. Også
ikke-fysisk overførsel (med fax, telefon eller andre
elektroniske medier) til udlandet af nævnte teknologi og
software bør således kræve tilladelse efter
våbenlovens § 6.
Mundtlig overførsel af teknologi pr.
telefon eller lignende kommunikationsmiddel bør efter
arbejdsgruppens opfattelse €" som i dual-use forordningens
artikel 2, litra b, iii, og den britiske ordning, jf. afsnit 4.1.
og 4.3. i arbejdsgruppens rapport (bilag 1) €" kun være
omfattet af kontrolordningen, hvis teknologien er indeholdt i et
dokument, hvoraf den relevante del oplæses eller beskrives
pr. telefon eller lignende på en sådan måde, at
der i alt væsentligt opnås det samme resultat.
Formålet med denne afgrænsning er på den ene side
at undgå, at eksportkontrolreglerne kan omgås ved
mundtlig gengivelse af rapporter mv. frem for fremsendelse af selve
dokumentet, og på den anden side at undgå at gribe ind
i adgangen til ucensureret at føre almindelige samtaler med
fagligt islæt.
4.5. Justitsministeriets
overvejelser
Justitsministeriet kan i det hele
tiltræde våbenarbejdsgruppens forslag.
Der henvises til lovforslagets § 1,
nr. 3 (§ 6, stk. 3).
5. Teknisk bistand vedrørende
våben mv.
Ved teknisk bistand vedrørende
våben mv. forstås teknisk assistance i form af
instruktion, oplæring, overførsel af driftskendskab
eller konsulentservice i forbindelse med udvikling, fremstilling,
samling, prøvning, vedligeholdelse, reparation eller enhver
anden form for teknisk service af våben mv.
Der kan foretages eksport af teknisk bistand
i den forstand, at en person rejser til udlandet med henblik
på at yde teknisk assistance dér. Herudover kan
teknisk bistand eksporteres i den forstand, at en person yder
teknisk assistance til en modtager i sit hjemland (f.eks. en
tilrejsende udlænding) med henblik på modtagerens
senere anvendelse heraf i udlandet.
Teknisk assistance, som ydes hen over
landegrænser, f.eks. instruktioner, som en afsender i
ét land afgiver til en modtager i et andet land,
kategoriseres ikke som teknisk bistand, men efter
omstændighederne som eksport (hvis assistancen ydes ved
hjælp af et fysisk medie som papir eller disketter) eller
ikke-fysisk overførsel (hvis assistancen ydes over
telefonen, med e-post eller lignende) af teknologi.
5.1. Dansk ret
Efter våbenlovens § 1 er det
forbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller den, ministeren
bemyndiger dertil, at fremstille skydevåben og ammunition
hertil, håndgranater, bomber, miner, patroner,
eksplosivstoffer, armbrøster, slangebøsser mv.
I henhold til våbenlovens § 5
er det forbudt uden justitsministerens tilladelse at tilvirke og
udvikle, eller med henblik herpå forske i, faste stoffer,
væsker eller luftarter, som ved spredning virker
skadevoldende, bedøvende eller irriterende.
Efter krigsmateriellovens § 2, jf.
§ 1, er det forbudt uden tilladelse fra justitsministeren
at fremstille
€" Materiel, som er konstrueret til
militær anvendelse, og som ikke finder civil anvendelse.
€" Skydevåben, bortset fra våben,
der er specielt konstrueret til jagtbrug, sportsbrug eller
lignende.
€" Ammunition, som kan anvendes til
militære formål.
€" Krudt og sprængstoffer.
€" Komponenter og dele, som er konstrueret
til at anvendes i materiel mv., som nævnt ovenfor, og som
ikke finder civil anvendelse.
Disse regler anses efter fast praksis alene
for at finde anvendelse på fremstilling i Danmark.
Fremstilling eller forskning uden de
nødvendige tilladelser efter våbenloven straffes med
bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under
skærpende omstændigheder fængsel indtil 2
år, jf. våbenlovens § 10, stk. 1.
Fremstilling af de i krigsmateriellovens § 1 nævnte
produkter uden tilladelse straffes med bøde, fængsel
indtil 4 måneder eller under skærpende
omstændigheder fængsel indtil 1 år, jf.
krigsmateriellovens § 15, stk. 1 og 2.
Den, der yder teknisk assistance til brug for
fremstilling i Danmark af de i våbenlovens
§§ 1 og 5 samt krigsmateriellovens § 1
nævnte produkter kan €" hvis producenten ikke er i
besiddelse af fremstillingstilladelse €" efter
omstændighederne straffes for medvirken, jf. straffelovens
§ 23. Det samme gælder den, som yder teknisk
assistance til brug for forskning i de i våbenlovens
§ 5 nævnte produkter, hvis forskeren ikke er i
besiddelse af tilladelse til forskningen.
Den, der yder assistance til fremstilling af,
eller forskning i, de nævnte produkter i udlandet, kan
€" uanset om assistancen ydes i Danmark eller i udlandet
€" ikke straffes for medvirken, da våbenlovens og
krigsmateriellovens krav om tilladelse som nævnt alene finder
anvendelse på fremstilling og forskning på dansk
område.
Økonomi- og Erhvervsministeriet har
den 23. februar 2005 fremsat lovforslag nr. L 41 om kontrol med
teknisk bistand med henblik på implementering af
EU€™s fælles aktion om teknisk bistand, jf.
nærmere herom pkt. 5.2., for så vidt angår
dual-use området.
Lovforslaget indebærer, at det forbydes
at yde teknisk bistand uden for EU€™s område, hvis
bistanden er bestemt til anvendelse i forbindelse med udvikling,
fremstilling, håndtering, anvendelse, vedligeholdelse,
oplagring, sporing, identificering eller spredning af kemiske,
biologiske eller nukleare våben eller andre nukleare
sprænglegemer, eller til udvikling, fremstilling,
vedligeholdelse eller oplagring af missiler, der kan
fremføre sådanne våben.
Forbuddet gælder kun teknisk bistand
vedrørende produkter og teknologi, der skal kontrolleres
efter dual-use forordningen. Teknisk bistand, der relaterer sig
direkte til produkter, der alene kan anvendes som
masseødelæggelsesvåben og dermed ikke har nogen
civile anvendelsesmuligheder, og missiler, der er specielt
konstrueret eller modificeret til fremføring af
masseødelæggelsesvåben, er derimod ikke
omfattet, da sådanne produkter hører under
Justitsministeriets område.
Følgende tilfælde er, i
overensstemmelse med den fælles aktion, undtaget fra det
foreslåede forbud:
1) Ydelse af teknisk bistand i de
nærtstående lande, som efter dual-use forordningen er
omfattet af EU€™s
fællesskabsudførselstilladelse, dvs. Australien,
Canada, Japan, New Zealand, Norge, Schweiz, og USA.
2) Ydelse af teknisk bistand, der har form af
overførsel af information, der er frit tilgængelig for
offentligheden, eller som vedrører grundforskning.
3) Ydelse af teknisk bistand i mundtlig form som
vedrører produkter, der ikke er omfattet af eksportkontrol i
henhold til dual-use forordningen.
Endvidere bemyndiges økonomi- og
erhvervsministeren i lovforslaget til at dispensere fra forbuddet
ud fra sikkerhedspolitiske, humanitære eller andre
beskyttelsesværdige hensyn.
I henhold til lovforslaget straffes alene
forsætlige og groft uagtsomme overtrædelser af
forbuddet. Strafferammen går fra bøde og op til 2
års fængsel.
Lovforslaget indeholder endelig en
bestemmelse om, at overtrædelser af forbuddet hører
under dansk straffemyndighed, selv om handlingen ikke er strafbar
efter lovgivningen i det pågældende statsområde,
hvis handlingen er foretaget af en person, der på
gerningstidspunktet havde dansk indfødsret eller var bosat i
den danske stat.
Reglerne om dansk straffemyndighed er
gennemgået under pkt. 2.2.2. ovenfor.
5.2. Internationale instrumenter
Rådets fælles aktion
vedrørende kontrol med teknisk bistand i forbindelse med
visse former for militær endelig anvendelse (2000/401/FUSP)
blev €" samtidig med dual-use forordningen, som den
fælles aktion komplementerer €" vedtaget den 22. juni
2000.
Teknisk bistand er i den fælles aktions
artikel 1 defineret som enhver form for teknisk assistance i
forbindelse med reparation, udvikling, fremstilling, samling,
prøvning, vedligeholdelse eller enhver anden form for
teknisk service, og kan tage form af instruktion, oplæring,
overførsel af driftskendskab eller konsulentservice.
Også mundtlig bistand er omfattet.
Teknisk bistand skal efter artikel 2
underlægges kontrol, hvis bistanden ydes uden for EU af en
fysisk eller juridisk person, der er bosat i EU, og hvis bistanden
er bestemt til, eller yderen er klar over, at den er bestemt til,
anvendelse i forbindelse med udvikling, fremstilling,
håndtering, anvendelse, vedligeholdelse, oplagring, sporing,
identificering eller spredning af kemiske, biologiske eller
nukleare våben, eller andre nukleare sprænglegemer,
eller til udvikling, fremstilling, vedligeholdelse eller oplagring
af missiler, der kan fremføre sådanne våben. Det
bemærkes, at bestemmelsen i vidt omgang er formuleret som
catch all bestemmelsen i dual-use forordningens artikel 4,
stk. 1, jf. våbenarbejdsgruppens rapport (bilag 1),
afsnit 3.1.2.
Undtaget fra kravet om kontrol er dog
tilfælde, hvor
€" den tekniske bistand ydes i Australien,
Canada, Japan, New Zealand, Norge, Schweiz og USA,
€" den overførte viden er frit
tilgængelig eller vedrører grundforskning, eller
€" bistanden er i mundtlig form og ikke
vedrører produkter, der skal kontrolleres i henhold til de
internationale kontrolordninger i Australien Gruppen, MTCR, NSG,
Wassenaar Arrangementet, Zanger-Komitéen og konventionen om
kemiske våben.
Den fælles aktion er vedtaget samtidig
med og har til formål at komplementere dual-use forordningen.
Aktionen må imidlertid ud fra såvel en ordlyds- som en
formålsfortolkning anses for at omfatte både teknisk
bistand vedrørende dual-use produkter, der skal anvendes i
forbindelse med masseødelæggelsesvåben, og
teknisk bistand, der relaterer sig direkte til produkter, der alene
kan anvendes som masseødelæggelsesvåben og
dermed ikke har nogen civile anvendelsesmuligheder, og missiler,
der er specielt konstrueret eller modificeret til fremføring
af masseødelæggelsesvåben. Dual-use produkter
hører under Økonomi- og Erhvervsministeriets
område, mens »rene«
masseødelæggelsesvåben og missiler, der er
specielt konstrueret eller modificeret til fremføring heraf,
hører under Justitsministeriets område. Fuld
implementering af den fælles aktion forudsætter
således ny lovgivning på begge ministeriers
område.
Teknisk bistand vedrørende
konventionelle våben eller dual-use produkter, som kan
€" og i det konkrete tilfælde skal €" bruges til
udvikling, fremstilling mv. af konventionelle våben, skal
ikke i henhold til den fælles aktion underkastes kontrol.
Hverken EU eller andre internationale fora
har truffet beslutning om, at der bør, endsige skal,
føres kontrol med teknisk bistand vedrørende
våben og militært udstyr i videre omfang, end hvad der
følger af den fælles aktion.
Det skal dog bemærkes, at
FN€™s Sikkerhedsråds resolution 1540 af 28. april
2004 vedrørende ikke-spredning af
masseødelæggelsesvåben og
fremføringsmidler hertil som nævnt i pkt. 2.3.7.
blandt andet indebærer en forpligtelse for medlemsstaterne
til at indføre passende kontrol med kapital og
tjenesteydelser ( »funds and services« )
vedrørende eksport af disse våben, så som
finansiering og transport, der kan bidrage til spredning.
Det kan ikke ganske udelukkes, at ydelse af
teknisk bistand i modtagerlandet i forbindelse med eksport af
masseødelæggelsesvåben og
fremføringsmidler hertil kan anses for omfattet af begrebet
»services«, herunder også €" i
modsætning til den fælles aktion €" teknisk
bistand der ydes inden for EU. Imidlertid vil sådan teknisk
bistand efter omstændighederne kunne straffes som medvirken
til overtrædelse af våbenlovens eksportkontrolregler,
jf. § 6. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne i pkt. 2.3.7.
5.3. Udenlandsk ret
Våbenarbejdsgruppen har i foråret
2004 via Udenrigsministeriet og de danske ambassader i de
respektive lande indhentet oplysninger om retstilstanden i de 14
andre »gamle« EU-lande med undtagelse Grækenland
og Portugal samt i Norge, USA og Canada.
Belgien, Finland,
Holland, Irland, Luxembourg,
Storbritannien, Sverige, Tyskland og
Østrig fører efter det oplyste ikke kontrol
med teknisk bistand vedrørende militært udstyr.
Østrig forventer dog at indføre sådanne regler
i begyndelsen af 2005, mens Sverige og Irland har
spørgsmålet under overvejelse.
Holland, Storbritannien og Tyskland har
udtrykkeligt anført, at disse lande ikke agter at
indføre kontrol med teknisk bistand ud over hvad
EU€™s fælles aktion om teknisk bistand
vedrørende masseødelæggelsesvåben
kræver. Storbritannien har dog
»overimplementeret« den fælles aktion for
så vidt angår det geografiske område, idet
Storbritannien kræver tilladelse til teknisk bistand med
henblik på forsyning, levering, fremstilling, vedligeholdelse
eller brug af masseødelæggelsesvåben uden for
EU, både når bistanden ydes uden for EU og i EU,
herunder i Storbritannien. EU€™s fælles aktion om
teknisk bistand forudsætter derimod alene kontrol af teknisk
bistand ydet uden for EU.
Frankrig og Italien har uden at
beskrive regelsættet nærmere oplyst, at disse lande
fører kontrol med teknisk bistand vedrørende
militært udstyr. Frankrig har dog oplyst, at visse
uddannelsesydelser fritages, når de ikke er af følsom
karakter.
I Spanien er udførsel af
teknologi vedrørende militært udstyr underlagt
kontrol. Teknologi defineres dels som »tekniske data«
(f.eks. tegninger, diagrammer, formler, tabeller og instruktioner
skrevet eller optaget på et medie eller en indretning, f.eks.
disketter eller bånd.), dels som »teknisk
bistand« (dvs. instruktion, kundskaber, træning,
arbejdserfaring, konsulentydelser. Teknisk bistand kan omfatte
overførsel af tekniske data). Der foreligger ikke
oplysninger om den geografiske afgrænsning af den omfattede
tekniske bistand.
I Norge er teknisk bistand reguleret i
udenrigsdepartementets forskrifter af 10. januar 1989. Det
fremgår af forskrifternes § 1 d, at tjenester
knyttet til varer og teknologi på Norges våbenliste og
Norges liste over dual-use produkter samt tjenester i
øvrigt, som direkte kan tjene til at udvikle et lands
militære formåen, som ydes i udlandet eller i Norge til
brug i udlandet, kræver tilladelse.
Efter
amerikansk ret kræver ydelse af teknisk bistand
på våbenområdet ( » defense service « ) tilladelse. » Defense service « er i International Traffic in Arms Regulation
(ITAR) 120.9 defineret som følger:
a) Ydelse af assistance (inkl. oplæring)
til udenlandske personer, uanset om det er i USA eller i udlandet,
vedrørende design, udvikling, teknik, fremstilling,
produktion, samling, test, reparation, vedligeholdelse,
modifikation, drift, afmilitarisering, destruktion, bearbejdning
eller brug af forsvarsmateriel.
b) Overførsel af tekniske data, som er
underlagt eksportkontrol, til udenlandske personer, uanset om det
er i USA eller i udlandet.
c) Militær træning/oplæring af
udenlandske delinger og styrker, regulære såvel som
irregulære, inkl. formel eller uformel instruktion af
udlændinge i USA eller i udlandet eller via
korrespondancekurser, publikationer og medier af enhver art af
teknisk, uddannelsesmæssig eller informativ art, hjælp
til træning/oplæring, orientering,
træningsøvelser og militær rådgivning.
Efter canadisk ret kræver teknisk
bistand eksporttilladelse, når bistanden ydes i udlandet.
Teknisk bistand er i »Guide to Canada €™s Export
Controls« defineret således: »Technical
assistance« may take forms such as instruction, skills,
training, working knowledge, consulting services. »Technical
assistance« may involve transfer of »technical
data«.
5.4. Våbenarbejdsgruppens
forslag
Arbejdsgruppen påpeger, at fuld
implementering af Rådets fælles aktion om teknisk
bistand forudsætter, at der ud over kontrol med teknisk
bistand vedrørende dual-use produkter, som skal anvendes i
forbindelse med masseødelæggelsesvåben og
missiler til fremføring heraf (herefter benævnt
dual-use teknisk bistand), som Økonomi- og
Erhvervsministeriets lovforslag vedrører, også
indføres kontrol med teknisk bistand, som relaterer sig
direkte til produkter, der alene kan anvendes som
masseødelæggelsesvåben og dermed ikke har nogen
civile anvendelsesmuligheder, eller missiler, der er specielt
konstrueret eller modificeret til fremføring af
masseødelæggelsesvåben (herefter benævnt
våbenteknisk bistand).
Der er i det internationale samarbejde ikke
herudover vedtaget retningslinjer for, endsige forpligtelser til,
indførelse af kontrol med teknisk bistand på
våbenområdet, jf. dog bemærkningerne om
FN€™s Sikkerhedsråds resolution 1540 i rapportens
(bilag 1) afsnit 5.3., jf. afsnit 2.3.3, (lovforslagets pkt. 5.2.,
jf. pkt. 2.3.7.).
Arbejdsgruppen anfører, at kontrol af
personer, der under ophold i udlandet yder teknisk bistand,
adskiller sig væsentligt fra både den traditionelle
våbeneksportkontrol og den generelt set nyere kontrol med
våbenformidling. Både eksportkontrol og kontrol med
våbenformidling indebærer restriktioner for henholdsvis
overførsel og arrangering/forhandling af overførsel
af våben fra ét land til et andet. Kontrol med teknisk
bistand griber derimod ind i individers adgang til at tage arbejde,
undervise mv. i udlandet.
En række af de lande, som vi normalt
sammenligner os med (Holland, Storbritannien og Tyskland), har da
også udtrykkeligt tilkendegivet, at de ikke agter at
indføre kontrol med teknisk bistand vedrørende
konventionelle våben.
På den baggrund finder arbejdsgruppen
ikke grundlag for at anbefale, at Danmark indfører generel
kontrol med teknisk bistand ud over, hvad der følger af
EU€™s fælles aktion om teknisk bistand i
forbindelse med masseødelæggelsesvåben.
Det er i den forbindelse arbejdsgruppens
opfattelse, at reglerne om våbenteknisk bistand bør
svare til reglerne om dual-use teknisk bistand. Arbejdsgruppen
lægger herved vægt på, at de to former for
teknisk bistand tjener samme formål, og at overgangen mellem
teknisk bistand vedrørende dual-use produkter, der skal
anvendes i forbindelse med
masseødelæggelsesvåben, og våbenteknisk
bistand, som vedrører selve
masseødelæggelsesvåbnene, kan være
glidende.
Arbejdsgruppen finder dog €" i
modsætning til Økonomi- og Erhvervsministeriets
lovforslag €" ikke grundlag for at fravige hovedreglen i dansk
ret om, at både forsætlige og €" både groft
og simpelt €" uagtsomme overtrædelser af særlove
straffes.
Arbejdsgruppen lægger herved vægt
på, at mens dual-use teknisk bistand både kan anvendes
i forbindelse med masseødelæggelsesvåben og til
fredelige formål, så retter den våbentekniske
bistand sig direkte mod masseødelæggelsesvåben.
Således kan en yder af dual-use teknisk bistand meget vel
savne kendskab til det endelige formål med bistanden, mens en
yder af våbenteknisk bistand, jf. definitionen ovenfor,
må antages som udgangspunkt at være klar over
dette.
5.5. Justitsministeriets
overvejelser
Justitsministeriet kan tiltræde
våbenarbejdsgruppens forslag.
Der henvises til lovforslagets § 1,
nr. 4 (§ 7 c).
6. Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser
Med forslaget iværksættes
kontrolordninger vedrørende våbenformidling mv. Efter
forslagets § 6, stk. 3, og § 7 b
kræves der således tilladelse til henholdsvis
ikke-fysisk overførsel af teknologi og software fra dansk
område til udlandet og til våbenformidling uden for EU.
Endvidere vil det efter forslagets § 7 c kræve
dispensation at yde teknisk bistand uden for EU til fremstilling af
masseødelæggelsesvåben. De nævnte
kontrolordninger skal ses i sammenhæng med de gældende
kontrolordninger for virksomhed på våbenområdet
og må formodes alene at ville omfatte et begrænset
antal tilfælde årligt. Lovforslaget skønnes
på den baggrund ikke at have økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet eller det offentlige
af betydning.
Lovforslaget skønnes ikke at have
økonomiske eller administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Lovforslagets
miljømæssige konsekvenser og forholdet til
EU-retten
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser.
Lovforslaget indebærer, at
EU€™s fælles holdning af 23. juni 2003 om
våbenmæglervirksomhed (2003/468/FUSP)
gennemføres i dansk ret.
Endvidere gennemføres den del af
EU€™s fælles aktion af 22. juni 2000 om teknisk
bistand i forbindelse med visse former for militær endelig
anvendelse (2000/401/FUSP), som hører under
Justitsministeriets område, dvs. regulering af teknisk
bistand vedrørende produkter, der alene kan anvendes som
masseødelæggelsesvåben og dermed ikke har nogen
civile anvendelsesmuligheder, og missiler, der er specielt
konstrueret eller modificeret til fremføring af
masseødelæggelsesvåben.
Økonomi- og erhvervsministeren har den
23. februar 2005 fremsat lovforslag nr. 41 om ændring af lov
om anvendelsen af visse af De europæiske Fællesskabers
retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande
(Kontrol med teknisk bistand), som har til formål at
gennemføre den fælles aktion for så vidt
angår teknisk bistand vedrørende dual-use produkter,
der i det konkrete tilfælde skal anvendes i forbindelse med
masseødelæggelsesvåben.
| Positive
konsekvenser/mindreudgifter | Negative
konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner | Ingen | Ingen af betydning |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen af betydning |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen af betydning |
Miljømæssige konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget gennemfører
EU€™s fælles holdning af 23. juni 2003 om
våbenmæglervirksomhed (2003/468/FUSP).
Endvidere gennemføres den del af EU€™s
fælles aktion af 22. juni 2000 om teknisk bistand i
forbindelse med visse former for militær endelig anvendelse
(2000/401/FUSP), som hører under Justitsministeriets
område. |
8. Hørte myndigheder mv.
Præsidenterne for Østre
Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret og retterne i
Århus, Odense, Ålborg og Roskilde, Den Danske
Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen,
Politidirektøren i København, Foreningen af
Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen,
Politiforbundet i Danmark, Kommunernes Landsforening,
Amtsrådsforeningen, Landsforeningen af beskikkede advokater,
Advokatrådet, Danmarks Rederiforening, Dansk
Skibsmæglerforening, Fagligt Fælles Forbund, Dansk
Industri, Dansk Handel & Service, Danske Våbenhandleres
Brancheforening, Dansk Bøssemager og Vaabenhandler Forening,
Dansk Skytte Union, De Danske Skytteforeninger, Dansk
Firmaidrætsforbund og Danmarks Jægerforbund.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
I bilag 4 til lovforslaget er lovforslagets
enkelte bestemmelser sammenholdt med de gældende
bestemmelser.
Til § 1
Til nr. 1 (§ 4,
stk. 1)
Efter den gældende bestemmelse i
våbenlovens § 4, stk. 1, er det forbudt at
bære kniv eller dolk på bl.a. offentligt
tilgængelige steder, medmindre der er et konkret
anerkendelsesværdigt formål hermed.
Det foreslås præciseret, at
forbuddet i våbenlovens § 4, stk. 1,
også omfatter besiddelsen af knive og dolke.
Formuleringen »offentligt
tilgængelige steder« blev indsat ved lov nr. 217 af 31.
marts 2004 (Forbud mod at bære kniv m.v. samt skærpelse
af straffen for ulovlig besiddelse af kniv m.v.) i stedet for den
tidligere formulering om »steder, hvortil der er almindelig
adgang«. Formålet hermed var at udvide knivforbuddet
til også at omfatte besiddelse af knive i biler, som befinder
sig på et offentligt tilgængeligt sted.
I det oprindelige lovforslag nr. L 97, der
blev fremsat den 26. november 2003, var det endvidere
foreslået, at formuleringen om at »bære«
kniv blev udvidet til også at omfatte
»besiddelse« af kniv. Begrundelsen herfor var, at ordet
»bære« efter en naturlig sproglig
forståelse omfatter tilfælde, hvor kniven medbringes
på personen eller i en taske eller anden håndbagage. Da
det blev foreslået at lade bestemmelsens
anvendelsesområde omfatte køretøjer, fandtes
det €" rent sprogligt €" mest naturligt at ændre
bestemmelsen, så forbuddet kom til at omfatte
»besiddelse« af kniv.
Den 27. februar 2004 blev der på
baggrund af den mellemliggende debat om lovforslaget stillet et
ændringsforslag til formuleringen af § 4,
stk. 1, som havde til formål at ændre
afgrænsningen af de omfattede knive mv. I den forbindelse
blev formuleringen vedrørende »besiddelse« af
kniv udeladt. Det fremgik imidlertid af bemærkningerne til
ændringsforslaget, som blev vedtaget af Folketinget, at det
fortsat var hensigten, at besiddelse af kniv i biler på
offentligt tilgængelige steder skulle være omfattet af
forbuddet.
Regeringen finder, at det bør
fremgå udtrykkeligt af våbenlovens § 4,
stk. 1, at forbuddet omfatter »besiddelse« af
knive.
Til nr. 2 (§ 4, stk. 2
og 3)
Efter den gældende bestemmelse i
våbenlovens § 4, stk. 2, er det forbudt uden
tilladelse fra justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger
dertil, at erhverve, besidde, bære eller anvende slag- og
stødvåben. I § 4, stk. 3, er det
bestemt, at justitsministeren kan udstede regler om forbud mod at
indføre, erhverve, besidde, bære, anvende, overdrage
eller overlade andre besiddelsen af skarpe eller spidse våben
mv. Slag- og stødvåben er ikke omfattet af denne
bemyndigelsesbestemmelse.
I bekendtgørelse nr. 66 af 26. januar
2000 om våben og ammunition mv.
(våbenbekendtgørelsen), er det i § 14,
stk. 1, bestemt, at det er forbudt uden tilladelse fra
politimesteren (politidirektøren) at erhverve, besidde,
bære eller anvende dels en række af de i
våbenlovens § 4, stk. 3, nævnte
våben mv., dels slag- og stødvåben. I
bekendtgørelsens § 14, stk. 2, er det
bestemt, at de i § 14, stk. 1, nævnte
våben mv., herunder slag- og stødvåben, kun
må overdrages eller overlades til andre, hvis erhververen
eller modtageren foreviser fornøden tilladelse fra
politimesteren (politidirektøren). I § 14,
stk. 3, er det blandt andet bestemt, at slagvåben uanset
bestemmelsen i § 14, stk. 1, nr. 7, uden tilladelse
kan erhverves, besiddes, bæres og anvendes til jagt eller
lystfiskeri. Slagvåben kan endvidere overdrages eller
overlades til andre, hvis det må antages, at erhververen og
modtageren kun vil anvende dem til jagt eller lystfiskeri.
Der findes ikke udtrykkelig hjemmel i
våbenloven til bestemmelserne om slagvåben i
våbenbekendtgørelsen § 14, stk. 2 og 3.
Med henblik på at tilvejebringe en sådan hjemmel
foreslås det, at slag- og stødvåben bliver
omfattet af bemyndigelsesbestemmelsen i våbenlovens
§ 4, stk. 3. Endvidere foreslås det, at
våbenlovens § 4, stk. 2, ophæves,
således at forbuddet mod at erhverve, besidde, bære
eller anvende slag- og stødvåben herefter alene
følger af våbenbekendtgørelsens § 14,
stk. 1, jf. våbenlovens § 4, stk. 3, som
herefter bliver stk. 2.
Til nr. 3 (§ 6)
Den gældende bestemmelse i
våbenlovens § 6 fortolkes efter fast praksis
således, at alle produkter på EU€™s og
Wassenaar Arrangementets våbenlister er omfattet af forbuddet
mod udførsel uden tilladelse. Lovforslaget indebærer,
at angivelsen i våbenlovens § 6 af de våben
mv., som er underlagt eksportkontrol, opdateres, så
angivelsen også efter en naturlig sproglig forståelse
dækker samtlige produktkategorier på
EU€™s/WA€™s våbenliste. Samtidig
kodificeres den hidtidige praksis om, at også dele til de i
§ 6 nævnte våben mv. er omfattet af
eksportkontrol. Det bemærkes herved, at også
EU€™s/WA€™s våbenliste i vidt omfang
omfatter dele til det af listen omfattede militære udstyr.
Endelig indebærer lovforslaget, at dual-use produkter i form
af produktionsmidler, der både kan anvendes til produktion af
våben mv. og civile produkter, ikke længere er omfattet
af våbenlovens § 6, men alene kan være
omfattet af dual-use forordningen.
Stk. 1 , nr. 1-2, er en
videreførelse af de gældende bestemmelser.
Nr. 3 indebærer, at
eksportkontrolordningen ikke alene omfatter materiel til land-,
sø- eller luftkrig, jf. den gældende nr. 3, men
materiel til enhver form for krigsførelse.
Nr. 4 omfatter som ny særskilt kategori
militært simulations- og træningsudstyr.
Nr. 5 svarer i vidt omfang til den
gældende nr. 4. Dog er formuleringen »der overvejende
anvendes til« erstattet af »der er specielt konstrueret
eller modificeret til«. Dette indebærer, at dual-use
produkter i form af produktionsmidler, der overvejende anvendes til
produktion af våben mv., men som også er beregnet til
produktion af civile produkter, ikke længere er omfattet.
Sådanne dual-use produkter vil fortsat være omfattet af
dual-use forordningen og den kontrolordning, der er knyttet
hertil.
Nr. 6 indebærer, at dele, der er
specielt konstrueret eller modificeret til de i nr. 1-5
nævnte produkter €" og ikke som hidtil kun dele til
produktionsmidler, jf. den gældende nr. 4 €"
udtrykkeligt er omfattet af § 6.
Nr. 7 er en videreførelse af den
gældende nr. 5.
Nr. 8 omfatter som ny særskilt kategori
software specielt konstrueret eller modificeret til udvikling,
fremstilling eller anvendelse af de i nr. 1-7 nævnte
genstande. Software kan endvidere være omfattet direkte af
nr. 1-7, hvis softwaren er eller udgør en del af de i nr.
1-7 nævnte genstande uden at tjene til udvikling,
fremstilling eller anvendelse heraf.
Nr. 9 omfatter som ny særskilt kategori
teknologi til udvikling, fremstilling eller anvendelse af de i nr.
1-8 nævnte genstande.
Stk. 2, nr. 1-4 , undtager
visse former for teknologi fra forbuddet i stk. 1, nr. 9.
Således undtages den teknologi, der minimalt kræves til
installation, drift, vedligeholdelse (eftersyn) og reparation af
genstande, der er opnået udførselstilladelse til efter
stk. 1, når teknologien udføres til samme
modtager, som i henhold til udførselstilladelsen er modtager
af de pågældende genstande (nr. 1). Endvidere undtages
teknologi, der er frit tilgængelig for offentligheden (nr.
2), teknologi, som vedrører grundforskning (nr. 3), og
teknologi, som alene omfatter, hvad der som minimum kræves i
forbindelse med patentansøgninger (nr. 4).
Undtagelserne i stk. 2 svarer til
undtagelserne i den generelle teknologinote i
EU€™s/WA€™s våbenliste.
EU€™s våbenliste indeholder ikke nærmere
forklaringer eller definitioner på de enkelte undtagelser. I
Wassenaar Arrangementet defineres begrebet »til fri offentlig
anvendelse« imidlertid som følger:
»» teknologi« €, som er
stillet til disposition uden begrænsninger for dens videre
udbredelse. (Begrænsninger i ophavsret undtager ikke
»teknologi« € fra at være »til fri
offentlig anvendelse«.)«
Begrebet »videnskabelig
grundforskning« defineres som følger:
»Eksperimentelt eller teoretisk arbejde,
der i hovedsagen udføres for at skaffe ny viden om
grundlæggende principper for fænomener eller
observerbare kendsgerninger, og som ikke primært er rettet
mod et konkret, praktisk mål.«
Der henvises til pkt. 3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Stk. 3 præciserer, at
forbuddet i stk. 1 omfatter både fysisk flytning af de i
§ 1, stk. 1, nr. 1-9, nævnte genstande ud fra
dansk område og ikke-fysisk overførsel af disse
genstande til udlandet ved hjælp af fax, telefon eller andet
elektronisk medie. Ikke-fysisk overførsel vil navnlig kunne
komme på tale for så vidt angår software og
teknologi.
Mundtlig overførsel af teknologi pr.
telefon eller lignende kommunikationsmiddel er dog kun omfattet,
hvis teknologien er indeholdt i et dokument, hvoraf den relevante
del oplæses eller beskrives på en sådan
måde, at der i alt væsentligt opnås det samme
resultat, som hvis oplæsning havde fundet sted. Denne
afgrænsning af våbeneksportkontrollen i forhold til
mundtlig overførsel af teknologi svarer til, hvad der
gælder på dual-use området, jf. dual-use
forordningens artikel 2, litra b, iii. Det bemærkes, at
begrebet »dokument« omfatter dokumenter i både
fysisk og elektronisk form.
Der henvises til pkt. 4 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Stk. 4 , som bemyndiger
justitsministeren til at udstede forbud mod udførsel af
våben og ammunition af nogen art, svarer til bemyndigelsen i
den gældende stk. 2, som er anvendt i
bekendtgørelse nr. 66 af 26. januar 2000 om våben og
ammunition mv., jf. § 27, stk. 1, således at
udførsel af våben og ammunition af enhver art med
nærmere angivne undtagelser kræver tilladelse fra
Justitsministeriet eller politimesteren
(politidirektøren).
Til nr. 4 (§§ 7 b og 7
c)
Til § 7 b
Danmark er i henhold til EU€™s
fælles holdning af 23. juni 2003 om
våbenmæglervirksomhed (2003/468/FUSP) retligt
forpligtet til at indføre kontrol med våbenformidling.
Herudover har Danmark ved vedtagelser i FN, OSCE og Wassenaar
Arrangementet forpligtet sig politisk til at indføre kontrol
med våbenformidling, som imidlertid ikke går ud over,
hvad der kræves til opfyldelse af EU€™s
fælles holdning. Bestemmelserne i § 7 b har til
formål at opfylde disse forpligtelser.
Der henvises til pkt. 2.3. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
I henhold til stk. 1, nr. 1, er det
forbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller den, ministeren
bemyndiger hertil, som mellemmand at forhandle eller arrangere
transaktioner, som indebærer overførsel af de i
§ 6, stk. 1, nævnte våben mv. mellem
lande uden for EU.
Bestemmelsen omfatter personer, der fungerer
som mellemmænd mellem overdrageren/eksportøren og
erhververen/importøren eller disses repræsentanter
uden selv at købe eller sælge de
pågældende våben som led i
overførslen.
I disse tilfælde skal tilladelse senest
foreligge, inden formidleren har gjort overdrageren og/eller
erhververen eller disses repræsentanter bekendt med
både modpartens identitet (eller tid og sted for levering) og
andre væsentlige elementer i den pågældende
våbenoverførsel, f.eks. våbnenes art og antal,
nærmere leveringsbetingelser eller lignende.
Der kræves som udgangspunkt ikke
tilladelse, for at en formidler €" uden at modpartens
identitet eller tid og sted for levering afsløres €"
f.eks. retter henvendelse til en våbenproducent med
forespørgsel om dennes mulighed for at levere bestemte
våben eller til en våbenhandler om dennes interesse i
at aftage bestemte våben.
I henhold til stk. 1, nr. 2, er det
forbudt uden tilladelse at købe eller sælge de i
§ 6, stk. 1, nævnte våben mv. som led i
en overførsel mellem lande uden for EU eller i øvrigt
arrangere en sådan overførsel som ejer af de
nævnte våben mv.
Personer, der enten sælger (f.eks. som
eksportør i afsenderlandet) eller køber (f.eks. som
importør i modtagerlandet) våben mv. som led i en
overførsel mellem ikke-EU-lande, er omfattet af denne
bestemmelse. Også personer, der i realiteten fungerer som
mellemmænd mellem (den oprindelige) overdrager og (den
endelige) erhverver, men som midlertidigt erhverver ejerskab til de
pågældende våben mv. som led i
overførslen, er omfattet. Endvidere er personer, der
arrangerer overførsel af våben mv. som de selv har
€" og i forbindelse med overførslen mellem de
pågældende lande beholder €" ejerskabet til,
ligeledes omfattet.
I tilfælde, hvor formidleren selv har
eller får ejerskabet til de pågældende
våben, skal tilladelse foreligge, inden formidleren
fremsætter et konkret tilbud om overdragelse eller
erhvervelse samt/eller overførsel af våbnene eller
accepterer et sådant tilbud. Overfører formidleren
våbnene til et andet land, uden at der (på
overførselstidspunktet) er en anden modtager i dette land
end formidleren selv, skal tilladelsen foreligge, inden
overførslen sættes i værk.
Stk. 2 undtager handlinger, som
foretages i et andet EU-land og handlinger, der foretages uden for
EU af personer med fast bopæl i udlandet, fra forbuddet i
stk. 1. Det er således alene formidlingsaktiviteter
(indgåelse af købs- og salgsaftaler samt arrangering
og forhandling af overførsler, jf. stk. 1), som
foretages på dansk område, eller som foretages uden for
EU af personer med fast bopæl i Danmark, som kræver
dansk tilladelse.
Stk. 3 bemyndiger justitsministeren til
at bestemme, at forbuddet i stk. 1 skal gælde
overførsel af våben og ammunition af enhver art, dvs.
også våben og ammunition til jagt, der er undtaget i
våbenlovens § 6, stk. 1. Bemyndigelsen svarer
til bemyndigelsen i våbenlovens § 6,
stk. 2.
Der henvises til pkt. 2.5. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 7 c
EU€™s fælles aktion af 22.
juni 2000 om teknisk bistand i forbindelse med visse former for
militær endelig anvendelse (2000/401/FUSP)
pålægger medlemsstaterne at føre kontrol med
teknisk bistand vedrørende
masseødelæggelsesvåben, som ydes uden for EU.
Bestemmelserne i § 7 c har til formål at
gennemføre den del af den fælles aktion, som
hører under Justitsministeriets område, dvs.
regulering af teknisk bistand vedrørende produkter, der
alene kan anvendes som masseødelæggelsesvåben og
dermed ikke har nogen civile anvendelsesmuligheder, og missiler,
der er specielt konstrueret eller modificeret til fremføring
af masseødelæggelsesvåben. Økonomi- og
erhvervsministeren har den 23. februar 2005 fremsat lovforslag nr.
L 41 om ændring af lov om anvendelsen af visse af De
europæiske Fællesskabers retsakter om økonomiske
forbindelser til tredjelande (Kontrol med teknisk bistand), som har
til formål at gennemføre den fælles aktion for
så vidt angår teknisk bistand vedrørende
dual-use produkter, der i det konkrete tilfælde skal anvendes
i forbindelse med masseødelæggelsesvåben.
Bestemmelserne i § 7 c svarer til økonomi- og
erhvervsministerens lovforslag.
Stk. 1 indeholder et forbud mod at yde
teknisk bistand uden for EU vedrørende kemiske, biologiske
eller nukleare våben og missiler, der er specielt konstrueret
eller modificeret til fremføring af sådanne
våben. Teknisk bistand vedrørende kemiske, biologiske
og nukleare produkter, der kan anvendes som våben, og
vedrørende missiler, der kan anvendes til fremføring
af kemiske, biologiske eller nukleare våben, men som tillige
kan anvendes civilt, er ikke omfattet af bestemmelsen, hvis de
pågældende produkter eller missiler tillige kan
anvendes til civile formål (dual-use produkter).
Stk. 2 definerer, hvad der forstås
ved »teknisk bistand«. Definitionen svarer til artikel
1, litra a, i EU€™s fælles aktion om teknisk
bistand.
Stk. 3, nr. 1, undtager teknisk bistand,
der ydes i lande, som efter dual-use forordningen er omfattet af
EU€™s fællesskabsudførselstilladelse, fra
forbuddet i stk. 1. Der er i henhold til den gældende
dual-use forordning tale om Australien, Canada, Japan, New Zealand,
Norge, Schweiz og USA, jf. forordningens bilag II, del 3.
Bestemmelsen svarer til artikel 4, litra a, i EU€™s
fælles aktion om teknisk bistand.
Stk. 3, nr. 2, undtager teknisk bistand
i form af overførsel af information, der er frit
tilgængelig for offentligheden, eller som vedrører
grundforskning, fra forbuddet i stk. 1. Bestemmelsen svarer
til artikel 4, litra b, i EU€™s fælles aktion om
teknisk bistand, der henviser til definitionen af disse begreber i
internationale eksportkontrolordninger, -organer og -traktater.
Både EU (dual-use forordningen, bilag
I) og de internationale eksportkontrolregimer (Wassenaar
Arrangementet, Australiengruppen, Missilteknologikontrolregimet og
Nuclear Suppliers Group) definerer begrebet »til fri
offentlig anvendelse« som følger:
»[ information
] , som er stillet til disposition uden
begrænsninger for dens videre udbredelse.
(Begrænsninger i ophavsret undtager ikke [ information ] fra at
være »til fri offentlig anvendelse«.)«.
Begrebet »videnskabelig
grundforskning« defineres som følger:
»Eksperimentelt eller teoretisk arbejde,
der i hovedsagen udføres for at skaffe ny viden om
grundlæggende principper for fænomener eller
observerbare kendsgerninger, og som ikke primært er rettet
mod et konkret, praktisk mål.«
Efter stk. 4 kan justitsministeren
dispensere fra forbuddet i stk. 1. Det er forudsat, at
dispensation kun skal meddeles undtagelsesvist under ganske
særlige omstændigheder. Der kan f.eks. eventuelt blive
tale om dispensation til ydelse af teknisk bistand
vedrørende beskyttelse eller modforanstaltninger mod
masseødelæggelsesvåben.
Overtrædelse af forbuddet i stk. 1
er en alvorlig handling, da der er tale om teknisk bistand til
udvikling, fremstilling mv. af
masseødelæggelsesvåben og
fremføringsmidler hertil. Danmark er endvidere i henhold til
EU€™s fælles aktion om teknisk bistand forpligtet
til at etablere lovgivning i overensstemmelse med aktionens
bestemmelser. For at sikre, at danske statsborgere og personer
bosat i Danmark kan retsforfølges, hvis de
pågældende yder teknisk bistand i strid med forbuddet i
stk. 1, uanset om forholdet er strafbart der, hvor bistanden
ydes, indeholder stk. 5 en udtrykkelig bestemmelse herom.
Bestemmelsen indebærer, at kravet om
dobbelt strafbarhed i straffelovens § 7 fraviges.
Bestemmelsen indebærer samtidig, at bestemmelsen i
straffelovens § 10, stk. 2, ikke finder anvendelse.
Danske domstole er dermed i eventuelle sager om ulovlig ydelse af
teknisk bistand i udlandet ikke bundet af et eventuelt udenlandsk
strafmaksimum.
Der henvises til pkt. 5 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 5 (§ 10,
stk. 1, 1. punktum)
Bestemmelsen indebærer, at
overtrædelse af forbuddene i § 7 b, stk. 1, og
§ 7 c, stk. 1, straffes på samme måde
som overtrædelse af blandt andet våbenlovens
udførselsforbud, jf. § 6, stk. 1, dvs. med
bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under
skærpende omstændigheder fængsel indtil 2
år.
Der henvises til pkt. 2.5.5. og 5 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6 (§ 10,
stk. 3)
Som en konsekvens af ophævelsen af
våbenlovens § 4, stk. 2, jf. nr. 2,
indebærer bestemmelsen, at bestemmelserne i § 10,
stk. 3, om straf for overtrædelse af § 4,
stk. 2, ophæves.
Endvidere ophæves bestemmelsen i
§ 10, stk. 3, 3. pkt., om, at straffelovens
§ 81, stk. 1, ikke finder anvendelse. Dette skyldes,
at straffelovens § 81, stk. 1, blev ændret ved
lov nr. 218 af 31. marts 2004 om ændring af straffeloven og
retsplejeloven, og at våbenlovens § 10,
stk. 3, 3. pkt. ikke finder anvendelse på den nye
bestemmelse.
Til § 2
Det foreslås, at lovændringen
træder i kraft den 1. juli 2004.
Datoen svarer til den foreslåede
ikrafttrædelsesdato i økonomi- og erhvervsministerens
lovforslag nr. L 41 om ændring af lov om anvendelsen af visse
af De europæiske Fællesskabers retsakter om
økonomiske forbindelser til tredjelande (Kontrol med teknisk
bistand).
Bilag 1
Justitsministeriets arbejdsgruppe
om reglerne for udførsel af våben mv.
R A P P O R T
om
våbenformidling,
den produktmæssige afgrænsning af
våbeneksportkontrollen,
ikke-fysisk overførsel og
teknisk bistand vedrørende våben mv.
Indholdsfortegnelse | Side |
| | |
1. | Om arbejdsgruppen
...................................................................... | 32 |
1.1. | Arbejdsgruppens nedsættelse og
kommissorium ............................... | 32 |
1.2. | Arbejdsgruppens sammensætning og
arbejde ................................... | 33 |
1.3. | Sammenfatning af arbejdsgruppens
overvejelser ............................... | 33 |
1.3.1. | Våbenformidling
.............................................................................. | 33 |
1.3.2. | Den produktmæssige
afgrænsning af våbeneksportkontrollen ............ | 34 |
1.3.3. | Ikke-fysisk overførsel
...................................................................... | 35 |
1.3.4. | Teknisk bistand
............................................................................... | 36 |
| | |
2. | Våbenformidling
........................................................................... | 37 |
2.1. | Omfanget af dansk våbenformidling
.................................................. | 37 |
2.2. | Dansk ret
........................................................................................ | 37 |
2.2.1. | Våbenlovgivningens regler om
våbenoverførsler ................................ | 37 |
2.2.2. | Dansk jurisdiktion (straffemyndighed)
............................................... | 38 |
2.3. | Internationale instrumenter om
våbenformidling ................................. | 39 |
2.3.1. | Instrumenter med folkeretligt bindende
bestemmelser om våbenformidling
............................................................................................ | 39 |
2.3.1.1 | EU€™s fælles holdning om
våbenmæglervirksomhed (våbenformidling) . | 39 |
2.3.2. | Instrumenter med politisk bindende
bestemmelser om våbenformidling
.................................................................................................. | 40 |
2.3.2.1. | FN€™s våbenprotokol
........................................................................ | 40 |
2.3.2.2. | FN€™s handlingsprogram til
bekæmpelse af illegal handel med SALW . | 41 |
2.3.2.3. | Wassenaar Arrangementets retningslinjer
(»elements«) for effektiv lovgivning om
våbenformidling
.......................................................... | 41 |
2.3.2.4. | OSCE€™s dokument
vedrørende SALW
............................................ | 42 |
2.3.2.5. | OSCE€™s principper for kontrol
af formidling af SALW ..................... | 42 |
2.3.3. | FN€™s Sikkerhedsråds
resolution 1540 .............................................. | 43 |
2.3.4. | Sammenfatning og konklusion
.......................................................... | 43 |
2.4. | Udenlandsk ret
................................................................................ | 45 |
2.4.1. | Belgien
............................................................................................ | 45 |
2.4.2. | Finland
............................................................................................ | 45 |
2.4.3. | Frankrig
.......................................................................................... | 45 |
2.4.4. | Holland
........................................................................................... | 46 |
2.4.5. | Storbritannien
.................................................................................. | 46 |
2.4.6. | Sverige
............................................................................................ | 47 |
2.4.7. | Tyskland
......................................................................................... | 47 |
2.4.8. | Østrig
.............................................................................................. | 47 |
2.4.9. | Norge
............................................................................................. | 48 |
2.4.10. | USA
............................................................................................... | 48 |
2.4.11. | Sammenfatning
................................................................................ | 48 |
2.5. | Arbejdsgruppens overvejelser
.......................................................... | 49 |
2.5.1. | Hvilke handlinger skal underlægges
kontrol ...................................... | 49 |
2.5.2. | Geografisk afgrænsning og
ansvarssubjekt ........................................ | 50 |
2.5.3. | Autorisation og registrering
.............................................................. | 52 |
2.5.4. | Hvilke våben mv. skal være
omfattet af kontrolordningen .................. | 52 |
2.5.5. | Straf
................................................................................................ | 52 |
2.5.5.1. | Tilregnelse
....................................................................................... | 52 |
2.5.5.2. | Strafferamme
................................................................................... | 52 |
2.5.6. | Politi og forsvar
............................................................................... | 52 |
| | |
3. | Den produktmæssige
afgrænsning af våbenlovens
eksportkontrolordning
.............................................................................. | 53 |
3.1. | Dansk ret
........................................................................................ | 53 |
3.1.1. | Våbenlovgivningen
........................................................................... | 53 |
3.1.2. | Dual-use forordningen
..................................................................... | 54 |
3.2. | Internationale instrumenter
............................................................... | 55 |
3.2.1. | EU€™s fælles liste over
militært udstyr
................................................. | 55 |
3.2.2. | Wassenaar Arrangementet
............................................................... | 57 |
3.2.3. | Missilteknologiregimet
..................................................................... | 57 |
3.2.4. | FN€™s Konvention om Forbud mod
Biologiske Våben (BTWC) ........ | 58 |
3.2.5. | FN€™s Konvention om forbud mod
Kemiske Våben (CWC) .............. | 58 |
3.2.6. | Australien Gruppen
.......................................................................... | 59 |
3.2.7. | Traktaten om ikke-spredning af
atomvåben (NPT) mv. .................... | 59 |
3.2.8. | Sammenfatning
................................................................................ | 60 |
3.3. | Udenlandsk ret
................................................................................ | 60 |
3.4. | Bemærkninger fra Dansk Industri
..................................................... | 60 |
3.5. | Arbejdsgruppens overvejelser
.......................................................... | 62 |
3.5.1. | Model 1: Opdatering af kategorierne i
våbenlovens § 6 .................... | 62 |
3.5.2. | Model 2: »Ren« anvendelse af
EU€™s/WA€™s våbenliste
....................... | 63 |
3.5.3. | Model 3:
EU€™s/WA€™s våbenliste og en dansk
tillægsliste ................... | 64 |
3.5.4. | Model 4:
EU€™s/WA€™s våbenliste og en bred
opsamlingsbestemmelse | 64 |
3.5.5. | Model 5:
EU€™s/WA€™s våbenliste og en
»catch-all«-klausul ................ | 65 |
3.5.6. | Model 6:
EU€™s/WA€™s våbenliste og en
bemyndigelse til konkrete kontrolpålæg.
.................................................................................. | 65 |
3.5.7. | Konklusion
...................................................................................... | 65 |
| | |
4. | Ikke-fysisk
overførsel
.................................................................. | 67 |
4.1. | Dansk ret
........................................................................................ | 67 |
4.2. | Internationale instrumenter
............................................................... | 67 |
4.3. | Udenlandsk ret
................................................................................ | 67 |
4.4. | Arbejdsgruppens overvejelser
.......................................................... | 68 |
| | |
5. | Teknisk bistand vedrørende
våben mv. ...................................... | 68 |
5.1. | Dansk ret
........................................................................................ | 68 |
5.2. | Internationale instrumenter
............................................................... | 70 |
5.3. | Udenlandsk ret
................................................................................ | 71 |
5.4. | Arbejdsgruppens overvejelser
.......................................................... | 72 |
| | |
6. | Forslag til
lovbestemmelser
......................................................... | 72 |
| | |
Bilag 1.1: | Skematisk oversigt over internationale
instrumenter vedrørende våbenformidling | |
Bilag 1.2: | EU€™s fælles liste over
militært udstyr | |
1. Om arbejdsgruppen
1.1. Arbejdsgruppens
nedsættelse og kommissorium
Arbejdsgruppen om reglerne for udførsel
af våben mv. blev nedsat den 10. maj 2001. Arbejdsgruppens
opgaver er beskrevet således i kommissoriet:
»Arbejdsgruppen skal gennemgå og
vurdere de spørgsmål, som reglerne og praksis for
kontrol med udførsel af våben mv. giver anledning
til.
Arbejdsgruppen skal med udgangspunkt i bl.a. de
lister, der er udarbejdet i Wassenaar, MTCR og NSG, samt hvad der
følger af FN's konvention om forbud mod kemiske våben
og vedtagelser i EU, overveje, hvilke produkter der skal være
omfattet af våbenlovgivningens kontrol med udførsel af
våben. Arbejdsgruppen skal endvidere overveje, i hvilket
omfang software, teknologi, teknisk bistand mv. skal omfattes af
kontrolordningen. For så vidt angår teknisk bistand
skal arbejdsgruppen inddrage Rådets fælles aktion af
22. juni 2000 vedrørende kontrol med teknisk bistand i
forbindelse med visse former for militær endelig anvendelse
(2000/401/FUSP) i overvejelserne.
Arbejdsgruppen skal endvidere overveje, om
eksportkontrolreglerne skal udstrækkes til også at
omfatte anden form for udførsel end fysisk udførsel.
Ved sådan anden form for udførsel forstås bl.a.
overførsel af software eller teknologi ved hjælp af
elektroniske medier, telefax eller telefon.
Arbejdsgruppen skal i sammenhæng med
overvejelserne vedrørende rækkevidden af
våbenlovens eksportkontrolbestemmelse også overveje, om
der er behov for regler om transport af våben mellem
tredjelande på skib eller ombord i luftfartøj eller
køretøj, der er indregistreret i Danmark, og om
brokerage skal reguleres i dansk ret. Arbejdsgruppen bør i
den forbindelse være opmærksom på mulighederne
for at pålægge straf for handlinger, der er foretaget
uden for den danske stat. Arbejdsgruppen bør endvidere
inddrage de igangværende internationale drøftelser
på områderne i arbejdet.
Arbejdsgruppen skal i forbindelse med de
ovennævnte overvejelser inddrage andre landes
eksportkontrolregler, herunder regulering af særlige
eksportkontrolspørgsmål.
Arbejdsgruppen skal tillige gennemgå den
praksis, der følges ved behandlingen af sager om
udførsel af våben. Heri indgår, at
arbejdsgruppen skal foretage en gennemgang og vurdering af den form
for dokumentation, der kræves i disse sager, udformningen af
de tilladelser, der gives, og de vilkår, som de gives
på.
Arbejdsgruppen skal som led i overvejelserne
vurdere, om der er behov for ændring af reglerne og praksis
for kontrol med udførsel af våben mv. Såfremt
arbejdsgruppen finder, at der er behov for lovændring eller
ændring i praksis for kontrol med udførsel af
våben, skal arbejdsgruppen udarbejde forslag til
sådanne regler eller praksis.
Arbejdsgruppens eventuelle forslag bør
tage højde for, at Danmark i lyset af den fremtidige
teknologiske udvikling samt udviklingen i den internationale
samhandel og det internationale samarbejde om eksportkontrol
hurtigt og fleksibelt skal kunne tilpasse udførselsreglerne
til de krav, som måtte blive aktuelle i fremtiden.«
På baggrund af debatten i foråret
2003 om våbentransport anmodede justitsministeren
arbejdsgruppen om at opprioritere spørgsmålet om
regulering af våbentransport med henblik på afgivelse
af en rapport, der kunne danne grundlag for fremsættelse af
et lovforslag herom i folketingssamlingen 2003-04.
Arbejdsgruppen afgav rapport om
våbentransport den 6. december 2003. Den 4. februar 2004
fremsatte justitsministeren lovforslag nr. L 158 om ændring
af våbenloven (Transport af våben mv. mellem
tredjelande). Lovforslaget blev vedtaget som lov nr. 353 af 19. maj
2004.
Arbejdsgruppen har herefter behandlet de
resterende emner i kommissoriet, bortset fra den administrative
praksis i forbindelse med behandlingen af sager om udførsel
af våben mv., som således vil blive behandlet i en
særskilt delrapport.
Det bemærkes, at Justitsministeriet
på opfordring fra Dansk Industri har anmodet arbejdsgruppen
om €" efter behandlingen af emnerne i det oprindelige
kommissorium €" tillige at vurdere krigsmateriellovens regler
om udenlandsk ejerskab. Dette emne vil ligeledes blive behandlet i
en særskilt delrapport.
1.2. Arbejdsgruppens
sammensætning og arbejde
Arbejdsgruppen har afholdt 5 møder
vedrørende emnerne i denne rapport og har i dette
forløb haft følgende sammensætning:
Kontorchef Michael Højer,
Justitsministeriet (formand)
Kontorchef Bent Lindhardt Andersen,
Erhvervs- og Byggestyrelsen
Kontorchef Christian Arildsen,
Forsvarsministeriet (møde 1-3)
Major Niels Poul Petersen,
Forsvarsministeriet (møde 4-5)
Kontorchef Bjarne Bitsch, Erhvervs- og
Byggestyrelsen
Konsulent Per Fischer,
Udenrigsministeriet
Specialkonsulent Mette V. Krog, Told-
og Skattestyrelsen
Endvidere har statsadvokat for Fyn mv.,
Lise-Lotte Nilas, deltaget i arbejdsgruppens
møder.
Endelig har Dansk Industri deltaget i et af
møderne for så vidt angår
spørgsmålet om den produktmæssige
afgrænsning af våbenlovens eksportkontrolordning.
Fuldmægtig Anette Arnsted,
Justitsministeriet, har fungeret som sekretær for
arbejdsgruppen.
1.3. Sammenfatning af
arbejdsgruppens overvejelser
1.3.1. Våbenformidling
EU€™s fælles holdning om
våbenmæglervirksomhed (våbenformidling)
indebærer en folkeretlig forpligtelse for Danmark til at
indføre kontrol med våbenformidling efter
nærmere angivne retningslinjer. Herudover har FN, OSCE og
Wassenaar Arrangementet vedtaget instrumenter, som indebærer
en politisk forpligtelse til regulering af våbenformidling.
Det er arbejdsgruppens vurdering, at disse øvrige
internationale instrumenter ikke forpligter til regulering ud over,
hvad der følger af EU€™s fælles
holdning.
I henhold til EU€™s fælles
holdning defineres de former for våbenformidling, som skal
underlægges kontrol, dels som forhandling eller arrangering
af transaktioner, der kan indebære overførsel af
våben, dels som aktiviteter, hvorved en person, som selv ejer
sådant udstyr, køber, sælger eller arrangerer
overførsel af udstyret. Herudover indeholder definitionen en
geografisk afgrænsning af de omfattede
våbenoverførsler, jf. nedenfor.
Arbejdsgruppen har overvejet, hvor meget der
skal til, før en person, der alene agerer som mellemmand
mellem overdrager og erhverver, kan anses for at have
»forhandlet« eller »arrangeret« de
nævnte transaktioner. Arbejdsgruppen har fundet, at
formidleren må have taget aktivt del i handelen/arrangeringen
af overførslen og i en helhedsbedømmelse anses for at
have haft en ikke uvæsentlig rolle i samspillet mellem
aftaleparterne. Videregivelse alene af f.eks. oplysning om
identiteten på en potentiel køber uden yderligere
deltagelse i informationsudveksling, forhandling,
aftaleindgåelse mv. mellem parterne bør således
typisk ikke medføre, at forholdet falder ind under
kontrolordningen.
Arbejdsgruppen har endvidere overvejet, om en
fremtidig kontrolordning for våbenformidling tillige
bør omfatte andre aktiviteter end de i EU€™s
fælles holdning nævnte, som kan anses for
beslægtet med våbenformidling, f.eks. transport,
forsikring, finansiering og markedsføring. Arbejdsgruppen
har imidlertid ikke fundet grundlag for at anbefale en
udstrækning af kontrolordningen til sådanne
aktiviteter.
EU€™s fælles holdning
forpligter alene Danmark til at kontrollere formidling af
våbenoverførsler mellem lande uden for EU.
Arbejdsgruppen har €" blandt andet under hensyn til
EU-landenes forpligtelse til at udføre
våbeneksportkontrol i henhold til EU€™s
adfærdskodeks herom €" ikke fundet grundlag for at
anbefale udstrækning af kontrolordningen til også at
omfatte våbenoverførsler fra og/eller til
EU-lande.
EU€™s fælles holdning
forpligter alene til kontrol af formidlingsaktiviteter, der
foregår på dansk territorium. Formidlingsaktiviteter er
som udgangspunkt ikke bundet til et bestemt sted, men kan
foregå overalt, hvor de relevante kommunikationsmidler er til
stede. Under hensyn til den heraf følgende
omgåelsesrisiko har arbejdsgruppen fundet, at også
formidlingsaktiviteter, som foretages i udlandet, bør
være omfattet af kontrolordningen. Dog bør aktiviteter
foretaget i de andre EU-lande undtages, da disse aktiviteter
allerede vil være underlagt kontrol i det
pågældende land, jf. forpligtelsen hertil i
EU€™s fælles holdning. Arbejdsgruppen finder
endvidere, at aktiviteter foretaget af personer med fast
bopæl eller hjemsted i udlandet bør være
undtaget fra den danske kontrolordning.
Både EU€™s fælles
holdning og andre internationale instrumenter indeholder en
opfordring til at overveje at indføre registrering og
forhåndsautorisation af våbenformidlere. I henhold til
EU€™s fælles holdning gælder der imidlertid
et krav om tilladelse til formidlingsaktiviteter vedrørende
hver enkelt våbenoverførsel, og der er således
ikke mulighed for at udstede mere generelle tilladelser. Derfor har
en autorisation af formidleren som sådan efter
arbejdsgruppens opfattelse ikke en så væsentlig
selvstændig værdi, at den kan stå mål med
den administrative byrde herved. På samme baggrund og da der
i forvejen i henhold til EU€™s fælles holdning vil
ske opbevaring i 10 år af oplysninger om alle, der får
tilladelse til formidling, har arbejdsgruppen heller ikke fundet
anledning til at anbefale indførelse af en
registreringsordning.
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at de
våben mv., som skal omfattes af kontrolordningen for
våbenformidling, bør svare til
anvendelsesområdet for våbenlovens
eksportkontrolordning. Arbejdsgruppen finder, at hovedreglen i
dansk ret om, at både forsætlige og uagtsomme
overtrædelser af særlovgivningen straffes, bør
fastholdes i relation til kontrolordningen for
våbenformidling. Endvidere bør strafferammen for
overtrædelse af forbuddet mod våbenformidling uden
tilladelse svare til strafferammen for overtrædelse af
forbuddet mod eksport af våben uden tilladelse, dvs.
bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under
skærpende omstændigheder fængsel indtil 2
år.
Politi og forsvar er i vidt omfang undtaget
fra forbuddet i våbenloven mod udførsel af våben
uden tilladelse. Der er imidlertid ikke grundlag for at undtage
politi og forsvar fra en kommende kontrolordning for
våbenformidling, da EU€™s fælles holdning
ikke giver mulighed for en sådan undtagelse.
Arbejdsgruppens anbefalinger indebærer
sammenfattende, at alle internationale forpligtelser af juridisk og
politisk karakter vedrørende kontrol med
våbenformidling opfyldes. For så vidt angår det
geografiske anvendelsesområde for kontrolordningen går
arbejdsgruppens forslag til regulering af våbenformidling
videre, end Danmark er forpligtet til, idet ikke kun
formidlingsaktiviteter, som foretages på dansk territorium,
men også formidlingsaktiviteter foretaget i lande uden for EU
er omfattet, medmindre aktiviteterne udføres af personer med
fast bopæl eller hjemsted i udlandet.
Det skal dog bemærkes, at arbejdsgruppen
ikke har taget stilling til, om FN€™s
Sikkerhedsråds resolution 1540 om ikke-spredning af
masseødelæggelsesvåben mv. indebærer en
forpligtelse til generelt at forbyde eller kontrollere formidling
af masseødelæggelsesvåben og
fremføringsmidler hertil. Justitsministeriet vil tage
stilling hertil i en samlet gennemgang af våbenlovgivningen i
lyset af resolutionen.
1.3.2. Den produktmæssige
afgrænsning af våbeneksportkontrollen
Arbejdsgruppen har foretaget en gennemgang af
en række internationale instrumenter, som forpligter til
eksportkontrol af våben og militært udstyr. Det er
arbejdsgruppens vurdering, at samtlige våben og
militære produkter, som i henhold til nævnte
instrumenter skal underlægges eksportkontrol, er dækket
af EU€™s/WA€™s våbenliste, som i det
hele anses for omfattet af den gældende
våbeneksportkontrolordning, jf. våbenlovens
§ 6.
Det er dog ikke alle kategorier på
EU€™s/WA€™s våbenliste, som efter en
naturlig sproglig forståelse falder ind under
våbenlovens § 6, som i dag indeholder 5 brede
kategorier omfattende våben, ammunition, krigsmateriel,
produktionsmidler til de fornævnte produkter, og
eksplosivstoffer. Hvis systemet med de brede kategorier skal
bibeholdes, bør der således efter arbejdsgruppens
opfattelse ske en opdatering af de nuværende kategorier.
På baggrund af blandt andet Dansk
Industris ønske om at anvende
EU€™s/WA€™s våbenliste som
produktmæssig afgrænsning af våbenlovens
eksportkontrolordning og oplysninger om eksportkontrolordningen i
andre lande har arbejdsgruppen overvejet forskellige muligheder for
den fremtidige afgrænsning. Der kan navnlig tænkes
følgende 6 modeller:
1) Opdatering af de nuværende kategorier i
våbenlovens § 6.
2) »Ren« anvendelse af
EU€™s/WA€™s våbenliste.
3) EU€™s/WA€™s
våbenliste og en dansk tillægsliste.
4) EU€™s/WA€™s
våbenliste og en bred opsamlingsbestemmelse, der omfatter
alle former for militært udstyr, som ikke er omfattet af
listen.
5) EU€™s/WA€™s
våbenliste og en »catch-all« -klausul, der
omfatter alle former for militært udstyr, som ikke er
omfattet af listen, når det pågældende udstyr er
beregnet for et embargobelagt land eller til anvendelse i
forbindelse med masseødelæggelsesvåben.
6) EU€™s/WA€™s
våbenliste og en bemyndigelse for myndighederne til i
konkrete tilfælde at pålægge en eksportør
at ansøge om udførselstilladelse.
Der kan endvidere tænkes forskellige
kombinationer af modellerne.
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det vil
være fordelagtigt for eksportører og andre, for hvem
produktafgrænsningen i våbenlovens § 6 har
betydning (navnlig våbentransportører, jf.
våbenlovens § 7 a, og våbenformidlere, jf. de
kommende regler herom) at anvende en udtømmende
produktliste, jf. model 1 og 2. Tvivlen om bestemmelsens
produktmæssige rækkevidde vil dermed blive
begrænset mest muligt, selv om også
EU€™s/WA€™s liste indeholder en række
skønsprægede formuleringer, der kan give anledning til
fortolkningstvivl.
Det er endvidere arbejdsgruppens opfattelse,
at risikoen for, at der vil være eller komme væsentlige
våben/militære produkter ud over
EU€™s/WA€™s liste og en dansk
tillægsliste, jf. model 3, må anses for lille, og at
det i givet fald formentlig kun vil være i en begrænset
periode (indtil en revideret våbenliste træder i
kraft).
Arbejdsgruppen finder imidlertid efter en
samlet vurdering ikke, at fordelene ved at anvende en
udtømmende produktliste er så tungtvejende, at denne
risiko bør tages. Det er således arbejdsgruppens
opfattelse, at våbeneksportkontrolordningen bør
omfatte samtlige produkter på de til enhver tid
gældende våbenlister i EU og Wassenaar Arrangementet,
og at også restmængden af nuværende og fremtidige
våben og militære produkter automatisk €" dvs.
uafhængigt af listerevisioner mv. €" bør
være omfattet.
Dette resultat kan opnås ved hjælp
af model 1 (den opdaterede version af våbenlovens
§ 6) eller model 4 (WA€™s/EU€™s
våbenliste med en opsamlingsbestemmelse svarende til den
opdaterede version af § 6). De to modeller
indebærer reelt samme retstilstand, idet samtlige produkter
på EU€™s/WA€™s liste og andre
produkter, som uden at være omfattet af
EU€™s/WA€™s liste falder ind under
kategorierne i den opdaterede § 6, vil være
underlagt eksportkontrol efter begge modeller. Arbejdsgruppen
anbefaler model 1 under hensyn til,
€" at inkorporeringen af
EU€™s/WA€™s liste direkte i lovgivningen som
led i model 4 alene er af informativ betydning,
€" at inkorporeringen af
EU€™s/WA€™s liste vil medføre behov
for ændring af den pågældende lov eller
bekendtgørelse, hver gang EU€™s eller
WA€™s våbenliste ændres, hvilket
erfaringsmæssigt sker årligt,
€" at den opdaterede § 6 også
efter en naturlig sproglig forståelse dækker alle
kategorier på EU€™s/WA€™s liste, og
€" at sammenhængen mellem § 6
og EU€™s/WA€™s liste allerede i dag må
anses for kendt af de danske virksomheder. Denne sammenhæng
fremgår af regeringens årlige rapporter om
udførsel af våben og produkter med dobbelt anvendelse
fra Danmark.
Selv om model 1 indebærer, at
EU€™s/WA€™s våbenliste kun er en
delmængde af, eller eksempler på, de produkter, som er
omfattet af våbenlovens § 6, så er der tale
om så stor en delmængde/så omfattende
eksemplificering, at virksomheder og myndigheder i de allerfleste
tilfælde, hvor udførselstilladelse er
påkrævet, kan finde det pågældende produkt
på listen.
EU€™s/WA€™s
våbenliste er således det væsentligste
fortolkningsbidrag til våbenlovens § 6 og dermed et
nyttigt værktøj for eksportører og andre, der
er berørt af bestemmelsen. Sammenhængen mellem
våbenlovens § 6 og
EU€™s/WA€™s liste bør derfor efter
arbejdsgruppens opfattelse fremgå tydeligt af både det
kommende lovforslags bemærkninger og af andet
informationsmateriale om bestemmelsen. Endvidere bør
både EU€™s og WA€™s til enhver tid
gældende lister gøres tilgængelige på den
eller de relevante myndigheders hjemmesider.
1.3.3. Ikke-fysisk
overførsel
Arbejdsgruppen har overvejet, i hvilket omfang
ikke-fysisk overførsel af våbenrelateret teknologi og
software til udlandet ved hjælp af fax, telefon eller andre
elektroniske medier skal underlægges kontrol.
Wassenaar Arrangementet vedtog i 2001 en
kortfattet »Statement of Understanding« om at
føre kontrol med udførsel af våbenrelateret
software og teknologi uafhængigt af
overførselsmåden.
Hvad enten våbenrelateret software og
teknologi udføres fysisk (f.eks. på diskette, cd-rom
eller papir) eller ikke-fysisk (f.eks. pr. fax eller e-mail)
opnås det samme resultat, nemlig at den
pågældende software eller teknologi overføres
fra Danmark til udlandet. Beskyttelsesinteressen €" dvs.
interessen i at sikre, at våbenrelateret software/teknologi
ikke kommer i »forkerte hænder« €" er
således den samme. Hertil kommer, at en ordning, hvor alene
fysisk udførsel kontrolleres, giver vide
omgåelsesmuligheder.
På den baggrund finder arbejdsgruppen,
at det afgørende for, om udførsel af software og
teknologi til udlandet skal kræve tilladelse, bør
være, om den pågældende teknologi og software
efter sin art er omfattet af eksportkontrolordningen, og ikke
på hvilken måde udførslen sker.
Efter arbejdsgruppens opfattelse bør
mundtlig overførsel af teknologi pr. telefon eller lignende
kommunikationsmiddel dog €" på linje med ordningen
på dual-use området €" kun være omfattet af
kontrolordningen, hvis teknologien er indeholdt i et dokument,
hvoraf den relevante del oplæses eller beskrives pr. telefon
eller lignende på en sådan måde, at der i alt
væsentligt opnås det samme resultat, som hvis
oplæsning havde fundet sted. Formålet med denne
afgrænsning er på den ene side at modvirke
omgåelse af eksportkontrolreglerne ved hjælp af
mundtlig gengivelse af rapporter mv. frem for fremsendelse af selve
dokumentet, og på den anden side at undgå at gribe ind
i adgangen til ucensureret at føre almindelige samtaler med
fagligt islæt.
1.3.4. Teknisk bistand
EU vedtog i 2001 en fælles aktion, som
påbyder medlemsstaterne at kontrollere teknisk bistand
vedrørende masseødelæggelsesvåben, som
ydes i lande uden for EU med undtagelse af visse nærmere
angivne nærtstående lande.
Den fælles aktion omfatter dels kontrol
med teknisk bistand vedrørende dual-use produkter, der skal
anvendes i forbindelse med
masseødelæggelsesvåben og missiler til
fremføring heraf (herefter benævnt dual-use teknisk
bistand), dels teknisk bistand, som relaterer sig direkte til
produkter, der alene kan anvendes som
masseødelæggelsesvåben og dermed ikke har nogen
civile anvendelsesmuligheder, eller missiler, der er specielt
konstrueret eller modificeret til fremføring af
masseødelæggelsesvåben (herefter benævnt
våbenteknisk bistand). Det bemærkes, at regler
vedrørende dual-use teknisk bistand hører under
Økonomi- og Erhvervsministeriet, mens regler
vedrørende våbenteknisk bistand hører under
Justitsministeriet.
Der er i det internationale samarbejde ikke
herudover vedtaget retningslinjer for, endsige forpligtelser til,
indførelse af kontrol med teknisk bistand på
våbenområdet, jf. dog bemærknin gerne i afsnit
5.3. om FN€™s Sikkerhedsråds resolution 1540.
Kontrol af personer, der under ophold i
udlandet yder teknisk bistand, adskiller sig væsentligt fra
både den traditionelle våbeneksportkontrol og kontrol
med våbenformidling, idet kontrol med teknisk bistand griber
ind i individers adgang til at tage arbejde, undervise mv. i
udlandet.
På den baggrund finder arbejdsgruppen
ikke grundlag for at anbefale, at Danmark indfører generel
kontrol med teknisk bistand ud over, hvad der følger af
EU€™s fælles aktion om teknisk bistand
vedrørende masseødelæggelsesvåben.
Det er i den forbindelse arbejdsgruppens
opfattelse, at reglerne om våbenteknisk bistand bør
svare til reglerne om dual-use teknisk bistand. Arbejdsgruppen
lægger herved vægt på, at de to former for
teknisk bistand tjener samme formål, og at overgangen mellem
teknisk bistand vedrørende dual-use produkter, der skal
anvendes i forbindelse med
masseødelæggelsesvåben, og våbenteknisk
bistand, som vedrører selve
masseødelæggelsesvåbnene, kan være
glidende.
Arbejdsgruppen foreslår derfor, at der i
våbenloven indsættes bestemmelser om kontrol med
våbenteknisk bistand, som svarer til bestemmelserne om
dual-use teknisk bistand, jf. Økonomiog Erhvervsministeriets
lovforslag herom. Arbejdsgruppen finder dog €" i
modsætning til Økonomi- og Erhvervsministeriets
lovforslag €" ikke grundlag for at begrænse
strafansvaret for overtrædelse af forbuddet mod ydelse af
teknisk bistand på våbenområdet til
forsætlige og groft uagtsomme handlinger.
Arbejdsgruppen lægger herved vægt
på, at mens dual-use teknisk bistand både kan anvendes
i forbindelse med masseødelæggelsesvåben og til
fredelige formål, så retter den våbentekniske
bistand sig direkte mod masseødelæggelsesvåben.
Således kan en yder af dual-use teknisk bistand meget vel
savne kendskab til det endelige formål med bistanden, mens en
yder af våbenteknisk bistand, jf. definitionen ovenfor,
må antages som udgangspunkt at være klar over
dette.
2. Våbenformidling
Spørgsmålet om kontrol med
våbenformidling har i de senere år været genstand
for tiltagende opmærksomhed i internationale fora som FN, EU,
OSCE og Wassenaar Arrangementet samt ikke-statslige organisationer
som f.eks. PRIO (International Peace Research Institute, Oslo) og
BASIC (British American Security Information Council). Baggrunden
herfor er blandt andet et indtryk af øget cirkulation af
overskudsvåben efter den kolde krigs afslutning og
våbenhandleres og andre mellemmænds udnyttelse af
»svage led« i den globale kontrolkæde, som
udgøres af de enkelte landes kontrolordninger for
våbenoverførsler. Det antages således, at
våbenhandlere mv. målrettet placerer deres aktiviteter
i lande, hvor den nationale lovgivning ikke lægger dem
hindringer i vejen. 1)
Som det vil fremgå af afsnit 2.3. og
2.4., findes der en række forskellige definitioner af
våbenformidling €" også kaldet
våbenmæglervirksomhed, »arms brokering«
eller »arms brokerage« €" i internationale
instrumenter og nationale love. Fælles for definitionerne er
imidlertid, at de vedrører aktiviteter med henblik på
overførsel af våben fra ét land til et andet.
Nogle definitioner omfatter alene handlinger foretaget af personer,
der som mellemmænd forhandler eller arrangerer
overførsel af våben mv. mellem sælger/afsender
og køber/modtager, mens andre definitioner tillige omfatter
handlinger foretaget af personer, der forhandler eller arrangerer
overførsel af egne våben mv. mellem to lande.
Endvidere omfatter nogle definitioner kun overførsler mellem
tredjelande, mens andre tillige omfatter udførsel fra det
pågældende regeludstedende land.
2.1. Omfanget af dansk
våbenformidling
Der findes ingen opgørelser over
omfanget af dansk våbenformidling forstået som
forhandling og arrangering af våbenoverførsler
foretaget af danske mellemmænd. Der findes heller ingen
opgørelser over omfanget af danskeres forhandling og
arrangering af overførsler mellem tredjelande af våben
mv., som vedkommende danskere selv ejer. Derimod fremgår det
af regeringens rapport om udførsel af våben og
produkter med dobbelt anvendelse i 2003, at der dette år blev
meddelt 180 tilladelser til permanent udførsel af
forsvarsmateriel fra Danmark til en samlet værdi af ca. 594
mio.kr.
2.2. Dansk ret
2.2.1. Våbenlovgivningens
regler om våbenoverførsler
Der findes i øjeblikket ingen generel
regulering af våbenformidling i dansk ret. Der findes derimod
generelle kontrolordninger vedrørende udførsel af
våben fra Danmark, regler om transport af våben mellem
tredjelande, og regler om overførsel af våben til
lande omfattet af juridisk bindende FN-våbenembargoer, jf.
nedenfor. Disse regler sætter €" sammen med
straffelovens almindelige regler om medvirken €" visse
grænser for, hvornår en våbenformidler lovligt
kan forhandle eller arrangere en våbenoverførsel.
I henhold til våbenlovens § 6,
stk. 1, er det forbudt uden tilladelse i hvert enkelt
tilfælde at udføre
€" våben af enhver art, med undtagelse
af jagtvåben,
€" ammunition, med undtagelse af ammunition
til jagtvåben
€" krigsmateriel,
€" produktionsmidler, der overvejende anvendes
til fremstilling eller vedligeholdelse af våben, ammunition
eller krigsmateriel, samt dele og tilbehør til sådanne
produktionsmidler, og
€" eksplosivstoffer.
Justitsministeren kan endvidere efter
våbenlovens § 6, stk. 2, udstede forbud mod,
at der udføres våben og ammunition af nogen art. I
henhold hertil har justitsministeren i
våbenbekendtgørelsens § 27 bestemt, at
udførsel af våben af enhver art, med undtagelse af
visse knive og dolke, er forbudt uden tilladelse.
Tilladelse udstedes som udgangspunkt af
Justitsministeriet. Politiet meddeler dog tilladelse til
udførsel af visse våbentyper til visse modtagerlande,
jf. våbenbekendtgørelsens § 27,
stk. 2.
Overførsel af våben mellem
tredjelande, dvs. alle andre lande end Danmark, er reguleret i
våbenlovens § 7 a, som blev indsat ved lov nr. 353
af 19. maj 2004 om ændring af våbenloven (Transport af
våben mellem tredjelande). Efter § 7 a,
stk. 1, kan justitsministeren efter forhandling med
udenrigsministeren forbyde transport af de af § 6,
stk. 1, omfattede våben mv. mellem tredjelande,
når der er tale om nærmere angivne modtagerlande. Det
er i forarbejderne til bestemmelsen forudsat, at der skal udstedes
forbud mod transport af våben til lande, der er omfattet af
en FN-, EU- eller OSCE-våbenembargo. Herudover kan der
eventuelt udstedes forbud vedrørende lande, som der i andre
bredt sammensatte internationale fora træffes beslutning om
at forbyde eller modvirke våbenoverførsler til.
Efter § 7 a, stk. 2, er det
endvidere forbudt at transportere de i stk. 1 nævnte
våben mv. mellem tredjelande, hvis der ikke fra de kompetente
myndigheder i afsender- og modtagerlandet foreligger de efter
lovgivningen i vedkommende lande nødvendige tilladelser til
henholdsvis udførsel og indførsel.
Der er i henhold til § 7 a,
stk. 3, mulighed for at meddele dispensation fra forbuddene i
stk. 1 og 2. Endelig kan justitsministeren efter § 7
a, stk. 4, bestemme, at stk. 1 og 2 skal gælde
våben af enhver art.
Justitsministeren har i henhold til
§ 7 a, stk. 1 og 4, udstedt bekendtgørelse
nr. 954 af 20. september 2004 om transport af våben mv.
mellem tredjelande
(våbentransportbekendtgørelsen).
Såvel indgåelse af og instruktion
om indgåelse af aftale om transport som faktisk
udførelse af og instruktion om faktisk udførelse af
transport er omfattet af reglerne i § 7 a og
våbentransportbekendtgørelsen. Derimod er en eventuel
mellemmands formidling af en aftale om våbentransport ikke
omfattet, men kan €" efter omstændighederne €"
anses som medvirken til eventuel overtrædelse af de
nævnte forbud.
Kongelige anordninger udstedt af
Udenrigsministeriet, jf. lov om visse forholdsregler i henhold til
De Forenede Nationers pagt, til opfyldelse af våbenembargoer
vedtaget af FN€™s Sikkerhedsråd i henhold til
FN-pagtens kapitel VII indeholder typisk €" afhængig af
det nærmere indhold af den pågældende FN-embargo
€" forbud mod salg, overdragelse, transport eller anden form
for levering af våben og krigsmateriel til det
pågældende embargobelagte land. Våbenformidling i
form af forhandling eller arrangering af overførsel af egne
våben til det pågældende land er omfattet af et
sådant forbud og dermed strafbar efter straffelovens
§ 110 c, stk. 2. En person, der som mellemmand er
med til at forhandle eller arrangere overførsel af
våben mellem sælger/afsender og køber/modtager,
kan imidlertid som hovedregel ikke anses for selvstændigt at
overtræde forbuddet, men vil efter omstændighederne
kunne straffes for medvirken.
Formidling af våben kan også i
øvrigt efter omstændighederne være omfattet af
andre bestemmelser i straffeloven, herunder straffelovens
§ 114 b om medvirken til terrorisme.
2.2.2. Dansk jurisdiktion
(straffemyndighed)
Våbenformidling er ikke
nødvendigvis knyttet til dansk territorium, men kan
foregå i udlandet. På den baggrund gennemgås i
dette afsnit reglerne om dansk straffemyndighed og de heraf
følgende begrænsninger for anvendelse og
håndhævelse af eventuelle fremtidige
straffebestemmelser vedrørende disse handlinger.
Handlinger, som foretages i den danske stat og
på danske fartøjer (dvs. skibe, der sejler under dansk
flag, og luftfartøjer, som er dansk registreret),
hører under dansk straffemyndighed, jf. straffelovens
§ 6 (territorialprincippet). Bestemmelsen kræver
ikke, at hele den kriminelle virksomhed er foretaget i den danske
stat. Når blot en del af virksomheden er foretaget her i
landet, må forholdet således antages at være
undergivet dansk straffemyndighed efter denne bestemmelse.
Dansk straffemyndighed omfatter endvidere
handlinger foretaget i udlandet af personer, der har dansk
statsborgerskab eller bopæl i Danmark, jf. straffelovens
§ 7, stk. 1, (personalprincippet). Hvis handlingen
foretages inden for folkeretligt anerkendt statsområde, er
det dog som altovervejende hovedregel en betingelse, at handlingen
er strafbar både efter gerningsstedets lov og dansk lov
(princippet om dobbelt strafbarhed), og at den
pågældende danske straffebestemmelse ikke efter sit
gerningsindhold er territorialt begrænset til forhold
begået i Danmark. Efter stk. 2 finder bestemmelsen
tilsvarende anvendelse på udlandshandlinger begået af
en person, der har indfødsret eller bopæl i de andre
nordiske lande, og som opholder sig her i landet på
påtaletidspunktet.
Hvis der er tale om en handling udført
i udlandet af en ansat i et selskab med hjemsted i Danmark, som er
ansvarlig for den ansattes handlinger, er spørgsmålet,
om lovovertrædelsen/handlingen skal anses for begået i
udlandet eller i Danmark.
Efter retspraksis anses en
selskabsovertrædelse som udgangspunkt for begået
dér, hvor den ansatte begår den handling eller
undladelse, som udløser selskabsansvaret, jf. Vestre
Landsrets dom refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 1987, side
705, og Højesterets dom refereret i Ugeskrift for
Retsvæsen 1995, side 9. De nævnte domme angår
imidlertid begge objektivt arbejdsgiveransvar (dvs. at
arbejdsgiveren ifalder strafansvar for den ansattes
lovovertrædelse, selv om overtrædelsen ikke kan
tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom), hvor
der ikke beviseligt forelå et forsætligt eller uagtsomt
forhold, der kunne stedfæstes til selskabets
(arbejdsgiverens) hjemsted.
Hvis selskabsovertrædelsen
udløses af et tilregneligt forhold, der i stedlig henseende
kan henføres til selskabets hjemsted, f.eks. i
tilfælde, hvor en mangelfuld eller urigtig instruktion har
ført til, at ansatte begår en overtrædelse uden
for selskabets hjemsted, er det mere usikkert, hvor den lovstridige
handling kan og bør anses for begået. I
Straffelovrådets betænkning nr. 1289/1995 om juridiske
personers bødeansvar anføres herom:
»Gode grunde, herunder hensynet til en
ensartet regel, der finder anvendelse ved
selskabsovertrædelser, uanset hvordan overtrædelsen
nærmere er begået, kunne tale for at vælge det
sted, hvor gerningsindholdet realiseres, som gerningssted. I modsat
fald vil det f.eks. kunne blive vanskeligt at afgøre, hvor
en selskabsovertrædelse skal anses for begået, hvis
overtrædelsen skyldes flere fejl, der er begået
forskellige steder, f.eks. tilfælde hvor en
selskabsovertrædelse må tilskrives mangelfuld
instruktion på hjemstedet i kombination med uforsigtighed
udvist af en ansat på «gerningsstedet». På
den anden side kan en sådan regel være
betænkelig, hvis den afskærer dansk jurisdiktion
over for et selskab her i landet i tilfælde, hvor der
påviseligt foreligger fejl begået på dansk
område. En løsning, der sikrer dansk jurisdiktion i
denne type sager, opnås, hvis såvel selskabets hjemsted
som det sted, hvor overtrædelsen manifesterer sig, anses som
gerningssted.«
Straffelovens §§ 6 og 7
(territorial- og personalprincippet) suppleres af § 8,
hvorefter der efter omstændighederne er dansk
straffemyndighed i forhold til udlandshandlinger uden hensyn til,
hvor gerningsmanden hører hjemme. Det gælder bl.a. i
tilfælde, hvor »handlingen er omfattet af en
mellemfolkelig overenskomst, ifølge hvilken Danmark er
forpligtet til at foretage retsforfølgning«, jf.
§ 8, nr. 5. Formålet med denne bestemmelse, der
blev indsat ved lov nr. 322 af 4. juni 1986, er blandt andet at
opfylde €" og muliggøre opfyldelse af fremtidige
€" konventioner eller andre mellemfolkelige aftaler, der
indebærer en forpligtelse for Danmark til at have dansk
straffemyndighed med henblik på at kunne strafforfølge
nærmere angivne overtrædelser, jf. Folketingstidende
1985-86, tillæg A, sp. 2080-2081 og 2087.
Når der i medfør af de
ovennævnte regler sker påtale her i landet, skal
afgørelsen såvel om straf som om andre
retsfølger af handlinger ske efter danske regler, jf.
straffelovens § 10, stk. 1. Er forholdet undergivet
dansk straffemyndighed i medfør af straffelovens
§ 7, stk. 1, nr. 2 (vedrørende handlinger
foretaget af danskere i udlandet, når handlingerne er
strafbare både efter dansk ret og efter lovgivningen på
gerningsstedet), kan der dog ikke idømmes stren gere straf
end efter gerningsstedets lovgivning, jf. § 10,
stk. 2.
2.3. Internationale instrumenter
om våbenformidling
I det følgende gennemgås
internationale instrumenter vedrørende kontrol med
våbenformidling vedtaget i EU, FN, OSCE og Wassenaar
Arrangementet med henblik på kortlægge de juridiske og
politiske forpligtelser, som Danmark på dette område
har påtaget sig i det internationale samarbejde.
2.3.1. Instrumenter med
folkeretligt bindende bestemmelser om våbenformidling
2.3.1.1. EU€™s
fælles holdning om våbenmæglervirksomhed
(våbenformidling)
Den 26. juni 2003 vedtog Rådet en
fælles holdning om kontrol med
våbenmæglervirksomhed (2003/468/FUSP), som forpligter
medlemsstaterne til at indføre kontrol med formidling af
våbenoverførsler mellem lande uden for EU.
Den fælles holdning forpligter hver
medlemsstat til at kontrollere formidlingsaktiviteter, som
foregår på medlemsstatens territorium, gennem
national lovgivning. Medlemsstaterne opfordres endvidere til at
overveje at kontrollere formidlingsaktiviteter, som udføres
af den enkelte medlemsstats statsborgere uden for medlemsstatens
territorium, jf. artikel 2.
Våbenformidling defineres i
artikel 2, stk. 3, som aktiviteter, hvorved en person
forhandler eller arrangerer transaktioner, som kan indebære
overførsel af produkter omfattet af EU€™s
fælles liste over militært udstyr, der er omfattet af
EU€™s adfærdskodeks for våbeneksport
(EU€™s våbenliste), fra ét ikke-EU-land til
et andet. Omfattet er desuden aktiviteter, hvorved en person, som
selv ejer sådant udstyr, køber, sælger eller
arrangerer overførsel af udstyret fra ét ikke-EU-land
til et andet. Overførsler af våben mellem, til eller
fra EU-lande er ikke omfattet. Den enkelte medlemsstat kan i
henhold til bestemmelsen dog fortsat i sin nationale lovgivning
lade definitionen af våbenformidling omfatte tilfælde,
hvor der eksporteres militært udstyr fra medlemsstatens eget
eller en anden medlemsstats område.
Det bemærkes, at der under
forhandlingerne af forslaget i COARM (Rådets arbejdsgruppe
vedrørende eksport af konventionelle våben) var
enighed om, at begrebet €™overførsel€™
(€™transfer€™) som udgangspunkt ikke omfatter
transport af våben, men at medlemsstaterne hver især
dog kan vælge at indfortolke transport i begrebet og lade
våbentransport være omfattet af deres nationale regler
om kontrol med formidling.
Der skal efter den fælles holdning
etableres en ordning, hvor formidlingsaktiviteter i hvert
tilfælde kræver tilladelse fra de kompetente
myndigheder i den medlemsstat, hvor aktiviteterne finder sted, og
€" når dette er påkrævet i henhold til
national lovgivning €" tillige i den medlemsstat, hvor
formidleren har bopæl eller er etableret. Afgørelsen
af, om tilladelse skal meddeles, skal træffes ud fra
kriterierne i EU€™s adfærdskodeks for
våbeneksport, jf. artikel 3, stk. 1.
Medlemsstaterne skal bevare oplysninger
i mindst 10 år om alle personer, der får tilladelse til
formidling, jf. artikel 3, stk. 2.
Medlemsstaterne kan endvidere indføre
en ordning, hvorefter formidling kun må foretages af på
forhånd autoriserede personer, ligesom medlemsstaterne
kan etablere et register over formidlere. Der skal
imidlertid uanset registrering eller autorisation som formidler
indhentes tilladelse til konkrete formidlingsaktiviteter som
angivet ovenfor, jf. artikel 4, stk. 1.
Der skal etableres et system for udveksling
af information om formidlingsaktiviteter mellem medlemsstaterne
og, i relevant omfang, med tredjelande, jf. artikel 5.
Endelig er medlemsstaterne forpligtede til at
etablere passende sanktioner, herunder strafferetlige
sanktioner, for at sikre effektiv håndhævelse af
kontrollen med formidling, jf. artikel 6.
Der er ikke fastsat nogen frist for
gennemførelse af den fælles holdning.
Den fælles holdning er folkeretligt
bindende for Danmark.
2.3.2. Instrumenter med politisk
bindende bestemmelser om våbenformidling
2.3.2.1. FN€™s
våbenprotokol
FN€™s Generalforsamling vedtog den
31. maj 2001 ved resolution nr. 55/255 en protokol om
bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med
skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil
(Protocol against the illicit manufacturing of and trafficking in
firearms, their parts and components and ammunition supplementing
the United Nations Convention against transnational organized
crime). Andre former for våben/forsvarsmateriel er ikke
omfattet af protokollens bestemmelser. Protokollen knytter sig til
FN€™s konvention om bekæmpelse af
grænseoverskridende organiseret kriminalitet (også
kaldet Palermo-konventionen), som blev vedtaget den 15. november
2000 ved resolution 55/25.
Med henblik på at forebygge og
bekæmpe ulovlig fremstilling af, og handel med, de af
protokollen omfattede skydevåben mv. skal medlemsstaterne i
henhold til protokollens artikel 15 overveje at etablere et system
for regulering af våbenformidling. Ifølge bestemmelsen
kan en sådan regulering indeholde et eller flere elementer
så som:
a) Krav om registrering af
våbenformidlere, der opererer på statens
område,
b) Krav om tilladelser eller
autorisationer til våbenformidling, eller
c) Krav om angivelse af navne og adresser
på formidlere, der er involveret i den pågældende
transaktion, i import- og eksporttilladelser eller
medfølgende dokumenter.
Endvidere opfordres lande, der har etableret
tilladelsesordninger vedrørende våbenformidling, til
at udveksle information om våbenformidlere og
våbenformidling og til at bevare oplysninger om
våbenformidlere og våbenformidling i mindst 10
år.
FN€™s våbenprotokol er som
udgangspunkt folkeretligt forpligtende for Danmark, men
bestemmelserne om våbenformidling er efter deres formulering
ikke bindende.
Våbenprotokollen er på
nuværende tidspunkt undertegnet af 52 stater, og ratificeret,
accepteret, godkendt eller tiltrådt af 30 stater. Protokollen
træder i kraft, når den er ratificeret, accepteret,
godkendt eller tiltrådt af 40 lande. Danmark har undertegnet,
men endnu ikke ratificeret, accepteret eller godkendt
protokollen.
2.3.2.2. FN€™s
handlingsprogram til bekæmpelse af illegal handel med
håndvåben og lette våben
Handlingsprogrammet blev vedtaget enstemmigt
på FN€™s håndvåbenkonference i New
York i juli 2001 og sigter på bekæmpelse af den
illegale handel med håndvåben og lette våben.
Medlemslandene påtager sig i handlingsprogrammet at
føre kontrol med eksport, transit og formidling af
håndvåben og lette våben.
I henhold til pkt. 14 påtager
medlemslandene sig således at udvikle hensigtsmæssig
lovgivning eller administrative procedurer, som regulerer
aktiviteter vedrørende formidling af håndvåben
og lette våben. Denne lovgivning eller disse procedurer
bør omfatte forholdsregler så som re gistrering
af formidlere, et system med tilladelser eller
autorisationer til formidlingsaktiviteter samt passende straf
for alle ulovlige formidlingsaktiviteter udført inden for
den pågældende stats jurisdiktion og
kontrol.
FN€™s handlingsprogram er politisk
forpligtende for Danmark.
2.3.2.3. Wassenaar Arrangementets
retningslinjer (»elements«) for effektiv lovgivning om
våbenformidling
Wassenaar Arrangementet har på
plenarmøde i december 2003 vedtaget retningslinjer for
effektiv lovgivning om våbenformidling (Elements for
Effective Legislation on Arms Brokering).
Våbenformidling defineres i
retningslinjernes pkt. 1, stk. 1, som aktiviteter
vedrørende forhandling eller arrangering af kontrakter,
salg, handel, arrangering af overførsel af våben og
beslægtet militært udstyr, som kontrolleres af
Wassenaar Arrangementets medlemslande, fra ét tredjeland til
et andet tredjeland.
Begrebet »tredjeland« er ikke
defineret i teksten. Umiddelbart synes det naturligt at definere
tredjelande som ikke-Wassenaar-lande. Der er imidlertid enighed
mellem EU-landene €" som udgør størstedelen af
Wassenaar-landene €" om, at EU-lande ikke kan anses for
tredjelande. Det bemærkes i den forbindelse, at ikke alle de
nuværende EU-lande medlemmer af Wassenaar Arrangementet.
På Arrangementets møde i december 2004 blev Slovenien
optaget som medlem, mens Cypern, Estland, Letland, Litauen og Malta
endnu står udenfor.
I henhold til pkt. 1, stk. 1, skal der
indhentes en tilladelse til de nævnte
formidlingsaktiviteter fra de kompetente myndigheder i det
(Wassenaar-)land, hvor aktiviteterne finder sted, uanset om
formidleren er statsborger, bosiddende eller på anden
måde underlagt vedkommende statsjurisdiktion.
Ansøgninger om formidlingstilladelser skal vurderes efter
principperne i nærmere angivne Wassenaar-dokumenter, herunder
»Best Practice Guidelines for Exports of Small Arms and Light
Weapons« og »Elements for Export Controls of
Man-Portable Air Defence Systems (MANPADS)«, jf.
nærmere herom nedenfor.
Medlemsstaterne kan ligeledes kræve
tilladelse til formidlingsaktiviteter, der finder sted uden for
statens område, jf. pkt. 1, stk. 2.
Medlemsstaterne kan endvidere lade
definitionen af formidlingsaktiviteter omfatte tilfælde, hvor
der eksporteres militært udstyr fra medlemsstatens eget
område, jf. pkt. 1, stk. 3.
Endelig kan medlemsstaterne søge at
begrænse antallet af formidlere, jf. pkt. 1, stk. 4.
I henhold til pkt. 2 skal medlemsstaterne
bevare oplysninger om enkeltpersoner og virksomheder, som
har fået tilladelse til våbenformidling. Det er ikke
anført, hvor længe oplysningerne skal bevares.
Medlemsstaterne kan endvidere oprette et register over
formidlere.
Medlemsstaterne skal etablere
hensigtsmæssige straffebestemmelser af administrative
forholdsregler, herunder strafferetlige sanktioner, med henblik
på at sikre, at kontrol med våbenformidling bliver
håndhævet effektivt, jf. pkt. 3.
Herudover skal medlemsstaterne styrke
samarbejde og gennemsigtighed ved at udveksle relevant
information om våbenformidling og efter anmodning
bistå andre medlemsstater ved etableringen af effektive
nationale systemer til kontrol af våbenformidling, jf. pkt.
4.
Der er ikke fastsat nogen frist for
gennemførelse af retningslinjerne, men medlemsstaterne skal
i henhold til pkt. 5 arbejde ufortøvet herpå.
Retningslinjerne er politisk forpligtende for
Danmark.
Wassenaar Arrangementets »Best Practice
Guidelines for Exports of Small Arms and Light Weapons« blev
vedtaget på plenarforsamlingen den 11.-12. december 2002.
Retningslinjerne har til formål at opnå en
større ansvarlighed i forbindelse med overførsel af
konventionelle våben, at modvirke destabiliserende
ophobninger af konventionelle våben samt undgå, at
individuelle terrorister, terroristgrupper og €"organisationer
erhverver sådanne våben. Retningslinjerne
indebærer, at medlemsstaterne ved afgørelsen af om der
skal udstedes udførselstilladelse skal inddrage en
række nærmere angivne kriterier, herunder
€" behovet for at undgå
destabiliserende ophobninger af våben under hensyn til
situationen i modtagerlandet og dets region,
€" den interne og regionale situation i og
omkring modtagerlandet i lyset af eksisterende spændinger
eller bevæbnede konflikter og oplysninger om modtageren i det
pågældende land, og
€" oplysninger om modtagerlandets
overholdelse af internationale forpligtelser vedrørende
våbenkontrol og nedrustning og international ret
vedrørende førelse af væbnede konflikter.
Herudover indebærer retningslinjerne
navnlig, at medlemslandene skal undgå at udstede
udførselstilladelser vedrørende små og lette
håndvåben (SALW) i en række nærmere angivne
tilfælde, herunder hvor der er en klar risiko for, at
våbenoverførslen støtter eller opmuntrer til
terrorisme, at andre landes nationale sikkerhed bringes i fare, at
overførslen forlænger eller forværrer en
eksisterende væbnet konflikt, bringer freden i fare, skaber
en overdreven og destabiliserende ophobning af SALW, eller i
øvrigt bidrager til regional instabilitet.
Wassenaar Arrangementets »Elements for
Export Controls of Man-Portable Air Defence Systems
(MANPADS)« blev vedtaget på plenarforsamling den
11.-12. december 2003. Disse retningslinjer indebærer blandt
andet, at medlemsstaterne kun må udstede tilladelse til
udførsel af MANPADS til udenlandske regeringer.
Medlemsstaterne forpligter sig endvidere til ikke at benytte sig af
ikke-statslige formidlere eller formidlingsydelser ved
overførsel af MANPADS, medmindre formidleren har en
særlig bemyndigelse til at handle på regeringens vegne.
Ved afgørelser om udførselstilladelser til MANPADS
skal medlemslandene blandt andet tage risikoen for misbrug i
modtagerlandet og modtagerlandets evne og vilje til at beskytte mod
uautoriseret reeksport, tab, tyveri mv. i betragtning. I
tilfælde af eksport skal afsenderlandet blandt andet sikre
sig garanti fra modtagerlandets regering for, at der ikke vil ske
reeksport uden accept fra det oprindelige afsenderland. Herudover
skal afsenderlandet navnlig sikre sig, at modtagerlandet har vilje
og evne til at tage effektive forholdsregler vedrørende
opbevaring, håndtering, transport og brug af MANPADS-materiel
og til at afhænde eller destruere overskydende materiel.
2.3.2.4. OSCE€™s
dokument vedrørende håndvåben og lette
våben (SALW)
OSCE€™s dokument vedrørende
håndvåben og lette våben »OSCE Document on
Small Arms and Light Weapons« blev vedtaget på
plenarforsamling den 24. november 2000.
Ifølge dokumentets afsnit III, (D), 1,
er regulering vedrørende internationale
våbenformidlere et væsentligt element i
bekæmpelsen af ulovlig våbenhandel. De deltagende
stater skal derfor overveje at indføre national regulering
af internationale våbenformidleres aktiviteter. En
sådan regulering kan i henhold til bestemmelsen omfatte
elementer så som:
€" Krav om registrering af
våbenformidlere, der opererer på statens
område,
€" Krav om tilladelser eller
autorisationer til våbenformidling, eller
€" Krav om angivelse af navne og
adresser på formidlere, der er involveret i den
pågældende transaktion, i import- og
eksporttilladelser eller medfølgende dokumenter.
Det bemærkes, at disse elementer svarer
til elementerne i FN€™s våbenprotokol, jf.
ovenfor.
OSCE-dokumentet er politisk forpligtende for
Danmark. Bestemmelserne om våbenformidling er dog efter
formuleringen ikke bindende.
2.3.2.5. OSCE€™s
principper for kontrol af formidling af håndvåben og
lette våben (SALW)
Den 24. november 2004 vedtog OSCE en
beslutning om principper for kontrol af formidling af
håndvåben og lette våben (OSCE Principles on the
Control of Brokering in Small Arms and Light Weapons).
I henhold til artikel 2, stk. 1, skal
medlemsstaterne kontrollere formidlingsaktiviteter, som finder sted
på deres territorium. Medlemsstaterne opfordres
endvidere til at overveje at kontrollere formidlingsaktiviteter
uden for deres territorium, som foretages af formidlere, der
er bosiddende eller etableret på deres territorium, jf.
artikel 2, stk. 2.
Våbenformidling defineres i
beslutningens artikel 2, stk. 4, dels som forhandling eller
arrangering af transaktioner, som kan indebære
overførsel af genstande omfattet af OSCE€™s
SALWdokument, dvs. personbærbare (»man-portable«)
våben, der er lavet eller modificeret efter militære
specifikationer til brug som dødbringende krigsmateriel, fra
ét land til et andet land, dels som køb, salg eller
arrangering af overførsel af sådanne genstande, der er
ejet af formidleren selv, fra ét land til et andet land.
Den enkelte medlemsstat kan i national
lovgivning lade definitionen af formidlingsaktiviteter omfatte
tilfælde, hvor der sker eksport fra deres egne områder.
De enkelte medlemsstater kan endvidere undtage
formidlingsaktiviteter, der relaterer sig til overførsler
til eller fra andre medlemsstater, fra deres
tilladelsesordninger.
Efter beslutningens artikel 3, stk. 1,
skal der indhentes tilladelse til formidlingsaktiviteter fra
de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor aktiviteterne
finder sted. Hvis der er krav herom i national lovgivning, skal der
endvidere indhentes tilladelse fra de kompetente myndigheder i den
medlemsstat, hvor formidleren er bosiddende eller etableret.
Ansøgninger om tilladelse skal vurderes efter
retningslinjerne i afsnit III i OSCE€™s
SALW-dokument.
Medlemsstaterne skal bevare oplysninger
i mindst 10 år om alle, der har fået tilladelse til
våbenformidling, jf. artikel 3, stk. 2.
Medlemsstaterne kan kræve, at formidlere
indhenter autorisation til at fungere som formidlere, og kan
etablere et register over formidlere, jf. artikel 4.
Endelig vil medlemsstaterne efter artikel 5
overveje at etablere et indbyrdes
informationsudvekslingssystem om f.eks. lovgivning,
eventuelle registrerede formidlere, oplysninger om formidlere,
afslag på ansøgninger om tilladelser og eventuelle
ansøgninger om autorisationer.
2.3.3. FN€™s
Sikkerhedsråds resolution 1540
FN€™s Sikkerhedsråds
resolution 1540 af 28. april 2004 vedrørende ikke-spredning
af masseødelæggelsesvåben mv. indebærer
blandt andet en forpligtelse for medlemsstaterne til at
indføre passende kontrol med kapital og tjenesteydelser
(»funds and services«) vedrørende eksport af
masseødelæggelsesvåben og
fremføringsmidler hertil, så som finansiering og
transport, der kan bidrage til spredning.
Det kan ikke udelukkes, at en
våbenformidlers forhandling eller arrangering af eksport af
masseødelæggelsesvåben og
fremføringsmidler hertil kan anses for omfattet af begrebet
»services«. Imidlertid vil sådanne
formidlingsaktiviteter efter omstændighederne kunne straffes
som medvirken til overtrædelse af våbenlovens
eksportkontrolregler, jf. § 6. Endvidere afhænger
behovet for særskilte regler om sådanne aktiviteter af
den øvrige nationale regulering af de pågældende
våben.
Det bemærkes i den forbindelse, at
Danmark i henhold til resolutionens artikel 4 har afgivet en
rapport til FN den 28. oktober 2004, hvor det oplyses, at Danmark
vil gennemgå våbenlovgivningen i lyset af resolutionen
med henblik på at identificere eventuelle nødvendige
lovændringer og i givet fald fremsætte lovforslag herom
inden udgangen af 2005. Denne gennemgang vil blive foretaget af
Justitsministeriet.
2.3.4. Sammenfatning og
konklusion
Indholdet af de enkelte internationale
instrumenter vedrørende våbenformidling er opsummeret
skematisk i rapportens bilag 1.
EU€™s fælles holdning
indebærer en folkeretlig forpligtelse for Danmark til at
indføre nærmere angivne regler om kontrol med
våbenformidling. Også FN€™s
våbenprotokol er som udgangspunkt juridisk bindende, men
indeholder kun en opfordring til at overveje at indføre
regler om
kontrol med våbenformidling. De
øvrige internationale instrumenter er politisk
forpligtende.
Arbejdsgruppen har foretaget en vurdering af,
om de øvrige instrumenter indebærer forpligtelser til
regulering af våbenformidling, som går ud over de
obligatoriske bestemmelser i EU€™s fælles
holdning. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at dette ikke er
tilfældet, jf. dog bemærkningerne i afsnit 2.3.3. om
FN€™s Sikkerhedsråds resolution 1540 om
ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben mv.
Denne konklusion understøttes af, at både Wassenaars
retningslinjer, FN€™s handlingsprogram og
FN€™s våbenprotokol er nævnt i de indledende
betragtninger til EU€™s fælles holdning.
Konklusionen baserer sig herudover på følgende
betragtninger:
Definitionen af våbenformidling i
EU€™s fælles holdning er så bred, at den
må anses for at dække definitionerne i Wassenaars
retningslinjer og OSCE€™s principper. De øvrige
instrumenter indeholder ikke definitioner på
våbenformidling.
For så vidt angår den
geografiske afgrænsning €" som
dels relaterer sig til de omfattede vå benoverførsler,
dels de omfattede formidlingsaktiviteter, bemærkes
følgende:
EU€™s fælles holdning
forpligter alene medlemslandene til at kontrollere formidling af
overførsler mellem to ikke-EU-lande. Wassenaars
retningslinjer forpligter alene Wassenaar-landene til at
kontrollere formidling af overførsler mellem to lande, der
hverken er medlem af EU eller Wassenaar. OSCE€™s
principper for kontrol med SALW-formidling forpligter alene til at
kontrollere formidling af overførsler mellem
ikke-OSCE-lande. Samtlige EU-lande er medlemmer af OSCE.
Bestemmelserne i FN€™s
våbenprotokol, FN€™s handlingsprogram og
OSCE€™s SALW-dokument, der alle er generelt og
kortfattet formuleret, omtaler ikke spørgsmålet om den
geografiske afgrænsning af våbenoverførslerne.
Det kan imidlertid konstateres, at hverken EU-landene,
Wassenaar-landene eller OSCE-landene ved vedtagelsen af henholdsvis
EU€™s fælles holdning, Wassenaars retningslinjer
og OSCE€™s principper har følt sig forpligtede
til at indføre generel kontrol med formidling af
våbenoverførsler.
Vedrørende den geografiske
afgrænsning af de kontrolpligtige formidlingsaktiviteter
forpligter samtlige internationale instrumenter alene Danmark til
at kontrollere aktiviteter, der finder sted på Danmarks eget
område. Det bemærkes i den forbindelse, at Danmarks
»område«, jf. EU€™s fælles
holdning, FN€™s våbenprotokol, Wassenaars
retningslinjer og OSCE€™s principper, må anses for
sammenfaldende med det område, som er under Danmarks
»jurisdiktion og kontrol«, jf. FN€™s
handlingsprogram. OSCE€™s SALW-dokument omtaler ikke den
geografiske afgrænsning af formidlingsaktiviteterne.
For så vidt angår elementerne
af kontrol forpligter EU€™s fælles holdning,
Wassenaars retningslinjer og OSCE€™s principper alene
til at indføre en tilladelsesordning, mens medlemslandene i
henhold til EU€™s fælles holdning og
OSCE€™s principper selv kan vælge, om de tillige
vil indføre en ordning med forhåndsautorisation
og/eller registrering af formidlere.
Spørgsmålet er herefter, om
FN€™s våbenprotokol, FN€™s
handlingsprogram og OSCE€™s dokument skal forstås
sådan, at Danmark opfordres til (jf. våbenprotokollen)
henholdsvis har forpligtet sig politisk til (jf. FN€™s
handlingsprogram og OSCE€™s dokument) at indføre
andre kontrolforanstaltninger end en tilladelsesordning.
I FN€™s våbenprotokol
anføres det alene, at medlemsstaterne skal overveje at
indføre et kontrolsystem vedrørende
våbenformidling, som kunne (could) omfatte en eller flere
foranstaltninger så som (»such as«) registrering,
tilladelse eller autorisation og angivelse af den eventuelle
formidler i eksport- og importtilladelser. I henhold til
FN€™s handlingsprogram bør (»should«)
kontrolsystemet indeholde foranstaltninger så som
(»such as«) registrering af formidlere og tilladelser
eller autorisationer til formidlingstransaktioner. I henhold til
OSCE€™s dokument er medlemslandene forpligtet til at
overveje (»will consider«) at etablere et kontrolsystem
for våbenformidling, som kunne (»could«) omfatte
foranstaltninger så som (»such as«) krav om
registrering af formidlere, krav om tilladelse eller autorisation
til formidling eller krav om oplysning om formidlere i import- og
eksporttilladelser eller medfølgende dokumenter.
FN€™s våbenprotokol og
OSCE€™s dokument kan under hensyn til de bløde
formuleringer ikke anses for at indebære nogen forpligtelse
til at indføre samtlige nævnte kontrolelementer. De
nævnte elementer må i stedet opfattes som eksempler,
der kan tjene til inspiration i forbindelse med de enkelte landes
etablering af kontrolsystemer under hensyn til landenes
individuelle forhold.
For så vidt angår FN€™s
handlingsprogram afhænger svaret af en fortolkning af
følgende formulering:
»This legislation or procedures should
include measures such as registration of brokers, licensing or
authorization of brokering transactions as well as the appropriate
penalties«
Formuleringen forpligter med sikkerhed ikke
til både at operere med tilladelser og autorisationer, men
højst en af delene jf. ordet »or«. Ordene
»such as« tyder endvidere på, at samtlige
nævnte foranstaltninger blot er eksempler på,
hvad et kontrolsystem kan omfatte. På den anden side kunne
valget af ordene »as well as« (i stedet for
»or«) tyde på, at handlingsprogrammet forpligter
til at indføre både en registreringsordning for
formidlere og en tilladelses/autorisationsordning for
formidlingsaktiviteter.
Handlingsprogrammet indeholder ikke en
nærmere beskrivelse af, hvad en registreringsordning i givet
fald nærmere skal gå ud på. Hertil kommer, at
Danmark blandt andet efter EU€™s fælles holdning i
forvejen er forpligtet til at bevare oplysninger €" hvilket i
sagens natur forudsætter en eller anden form for registrering
af oplysningerne €" i mindst 10 år om alle personer, der
får tilladelse til våbenformidling. Danmark må
derfor antages €" uanset hvilken fortolkning af
handlingsprogrammet der lægges til grund €" ikke at
være forpligtet til at indføre yderligere
registrering, end hvad der følger af Danmarks opfyldelse af
EU€™s fælles holdning.
2.4. Udenlandsk ret
I henhold til de foreliggende oplysninger 2) om
retstilstanden i de øvrige 14 »gamle« EU-lande
samt Norge, Canada og USA har Belgien, Finland, Frankrig, Holland,
Storbritannien, Sverige, Tyskland, Østrig, Norge og USA
indført regulering af våbenformidling, mens dette
endnu ikke er tilfældet for Grækenland, Irland,
Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien og Canada.
Det bemærkes, at de forskellige landes
regler om våbenformidling kan være af ældre dato
og derfor i den aktuelle form ikke nødvendigvis opfylder de
eksisterende internationale retningslinjer for regulering af
våbenformidling, herunder EU€™s fælles
holdning, jf. afsnit 2.3.1.1.
2.4.1. Belgien
Den belgiske lov om import, eksport, transit
af våben mv., der trådte i kraft den 17. juli 2003,
indeholder bestemmelse om, at ingen belgier eller udlænding,
som har bopæl eller udøver erhvervsvirksomhed i
Belgien, må forhandle, eksportere eller levere våben
mv. til udlandet, eller besidde våben mv. med dette
formål, eller optræde som mellemmand i sådanne
transaktioner uden tilladelse fra Justitsministeriet. Dette
gælder, uanset om handlingen foretages mod vederlag eller
vederlagsfrit, uanset varernes oprindelsessted og destination, og
uafhængigt af om varerne kommer ind på belgisk
territorium.
En mellemmand er i lovteksten defineret som en
person, der skaber forudsætningerne for, at der kan
indgås en aftale om forhandling, eksport eller levering af
våben mv. til udlandet, eller om besiddelse af våben
mv. med henblik herpå, samt enhver der indgår en
sådan aftale, selv om transporten udføres af en
tredjemand. Også dette gælder, uanset om handlingen
foretages mod vederlag eller vederlagsfrit, uanset varernes
oprindelsessted og destination, og uafhængigt af om varerne
kommer ind på belgisk territorium.
Loven indebærer efter det oplyste, at
såvel den, der udfører transport af våben mellem
tredjelande, som den, der formidler en aftale om sådan
transport, skal have tilladelse hertil.
Alle, der ønsker at handle med
våben, skal registreres på forhånd.
2.4.2. Finland
I Finland forudsætter formidling af
forsvarsmateriel mellem tredjelande konkret tilladelse, jf.
€™Lag om export och transitering av
försvarsmateriel€™ § 2 a. I lovens
§ 1 defineres formidling som »virksomhed gennem
hvilken aftaleparterne bringes i kontakt med hinanden med henblik
på at få en aftale om eksport eller overførsel
af krigsmateriel mellem tredjelande i stand«.
Formidlerens aktiviteter skal have en
afgørende betydning for resultatet af den retlige
transaktion, dvs. at kontrakten ikke ville være indgået
uden formidlerens mellemkomst. De tre parter (sælger,
formidler og køber) behøver ikke at mødes. Det
tilstrækkeligt, at formidleren bidrager til kontraktens
indgåelse, for at der er tale om formidling i lovens
forstand. Allerede etableringen af kontakt mellem aftaleparterne,
uanset kommunikationsmåden, anses for at kræve
tilladelse, hvis det er hensigten, at kontakten skal resultere i en
aftale mellem parterne.
Definitionen på formidling omfatter
også situationer, hvor formidleren har erhvervet materiel med
henblik på at videresælge det til en tredje part. Dette
gælder også situationer, hvor der endnu ikke er fundet
en køber. I disse tilfælde skal formidleren indhente
tilladelse for at erhverve det materiel, som han agter at
videresælge.
Kravet om tilladelse omfatter både
formidlingsaktiviteter i Finland og formidlingsaktiviteter
udført i udlandet af finske statsborgere, virksomheder og
udlændinge med permanent bopæl i Finland.
2.4.3. Frankrig
Personer, der beskæftiger sig med
fremstilling af eller handel med våben, herunder
mellemhandler- eller salgsagentaktiviteter, skal lade sig
registrere.
Mellemhandleraktiviteter er defineret som alle
kommercielle eller profitorienterede operationer med henblik
på at bringe personer sammen, der ønsker at
indgå en kontrakt om køb eller salg af våben,
eller med henblik på at indgå en sådan kontrakt
på vegne af en af parterne.
Registrerede formidlere skal føre et
register, hvor de fra den første kontakt noterer navnene
på de parter, der bringes i kontakt, indholdet af operationen
og dens status. Denne pligt omfatter både våben, som
befinder sig i og uden for Frankrig.
Derimod gælder der alene et krav om
tilladelse til formidlingsaktiviteter med henblik på eksport
af våben fra Frankrig, men ikke med henblik på
overførsel af våben, der befinder sig i udlandet.
2.4.4. Holland
Den hollandske våbenlov bestemmer, at
formidling af våbenhandel mellem tredjelande kræver
tilladelse i hvert enkelt tilfælde. Endvidere skal de, som
ønsker at beskæftige sig med våbenhandel,
registreres på forhånd.
Våbenformidling er ikke defineret i
loven, men anses for omfattet af begrebet
»verhandelen«. De hollandske myndigheder har oplyst, at
det ikke er reguleret nærmere i loven, på hvilket
stadium en tilladelse senest skal foreligge, hvorfor dette
afgøres fra sag til sag af de dømmende
myndigheder.
Tilladelses- og registreringspligten
gælder hollandske statsborgere bosat i Holland, juridiske
personer og virksomheder etableret i Holland og virksomheder uden
for hollandsk territorium, der har hovedsæde i Holland.
Personer med bopæl i Holland skal have
tilladelse for at foretage finansielle transaktioner
vedrørende overførsel af våben
(»strategic goods«), som finder sted uden for EU.
Generiske kommercielle ydelser (»generic commercial
services«) så som bankydelser (»banking
services«) kræver dog ikke tilladelse. Det er muligt at
få enten en individuel tilladelse eller en global tilladelse.
Sidstnævnte gælder kun transaktioner, der involverer
NATO-lande eller Australien, Japan, New Zealand og Schweiz. Der
gælder de samme krav vedrørende disse tilladelser som
vedrørende eksporttilladelser, dvs. at ansøgere skal
udfylde og indsende en ansøgningsblanket, en kopi af en
underskrevet kontrakt og €" hvis brugeren er privat €" en
slutbrugererklæring.
2.4.5. Storbritannien
Efter britisk ret er det forbudt uden
tilladelse at foretage enhver form for handling, som er
beregnet på at fremme fremskaffelse eller levering af dels
langtrækkende missiler (og dele hertil) samt torturudstyr,
der befinder sig uden for Storbritannien, dels militært
udstyr af enhver art, der befinder sig uden for Storbritannien,
når udstyret er beregnet for embargobelagte destinationer.
Forbuddet gælder aktiviteter, der finder sted i
Storbritannien og aktiviteter udført af britiske
statsborgere i udlandet.
Det er hensigten, at kontrollen med
våbenformidling skal være meget streng i disse
tilfældegrupper. Udtrykket »enhver form for
handling« indebærer bl.a., at finansielle ydelser kan
være omfattet af kravet om tilladelse, hvis den, der
står bag ydelserne, reelt handler med henblik på at
fremme fremskaffelse eller levering af det nævnte udstyr.
Hvis der er givet tilladelse til selve leveringen af udstyret,
kræver andre accessoriske handlinger dog ikke tilladelse.
For så vidt angår
»almindeligt« militært udstyr (dvs. udstyr, som
ikke består af missiler/torturudstyr, og som heller ikke er
beregnet for embargobelagte destinationer), er det forbudt uden
tilladelse
1) at påtage sig at overføre
udstyret mellem to andre lande,
2) at påtage sig at erhverve eller
afsætte udstyr, som befinder sig i udlandet, når dette
vil resultere i overførsel til et andet land,
3) at påtage sig at arrangere eller
forhandle en kontrakt om handlinger nævnt under 2), og 4)
mod vederlag at foretage sig enhver form for handling, som
er beregnet på at fremme arrangering eller forhandling af en
kontrakt om handlinger nævnt under 2)
Personer, hvis deltagelse i de under 1-4
nævnte transaktioner (vedrørende
»almindeligt« militært udstyr) alene består
i transport, finansiering, finansielle tjenesteydelser, forsikring
eller genforsikringsydelser, generelle reklame- eller
markedsføringsydelser, behøver dog ikke tilladelse. I
øvrigt er kun handlinger foretaget i Storbritannien
omfattet.
På spørgsmålet om, hvor
langt en våbenformidler nærmere kan gå,
før en tilladelse er nødvendig, har de britiske
myndigheder oplyst, at en person ikke uden tilladelse må
deltage i eller modtage vederlag for handelsaktiviteter, hvilket
omfatter relevante aftaler, herunder af mundtlig og uformel art.
Imidlertid kræver det ikke tilladelse at fremsætte
eller besvare forespørgsler eller afgive tilbud
vedrørende potentielle forretninger (bortset fra
forretninger vedrørende langtrækkende missiler og
militært udstyr af enhver art til embargobelagte lande),
medmindre afgivelse af tilbud omfatter levering af
demonstrations-/prøveudstyr.
Hvis en person modtager en eller anden form
for vederlag, kræves der imidlertid tilladelse til enhver
handling, der er beregnet på at fremme arrangering eller
forhandling af en kontrakt, som kan resultere i overførsel
af militært udstyr mellem to andre lande. Vederlaget skal
være modtaget specifikt for den pågældende
handling. Hvis handlingen derimod kun medvirker til
gennemførelsen af en transaktion, som i sidste ende kan
resultere i en eller anden fremtidig økonomisk gevinst,
kræver handlingen ikke tilladelse. I praksis vil reglen
gælde for dem, der opererer som betalte agenter i
våbenhandler.
2.4.6. Sverige
Efter den svenske krigsmateriellov (Lag om
krigsmateriel) er det som udgangspunkt forbudt i Sverige at drive
virksomhed vedrørende
€™tilhandahållande€™ €" dvs. salg,
overdragelse, leje, lån, gave eller formidling €" af
blandt andet krigsmateriel uden en generel tilladelse hertil.
Svenske myndigheder, svenske virksomheder og den, som er bosat
eller opholder sig fast i Sverige, må heller ikke drive
sådan virksomhed i udlandet uden generel tilladelse.
Desuden stilles der som udgangspunkt krav om
konkret tilladelse i hvert enkelt tilfælde for at svenske
myndigheder, svenske virksomheder og den, som er bosat eller
opholder sig fast i Sverige, kan
€™tilhandahålla€™ krigsmateriel, som
befinder sig i udlandet, til nogen som ligeledes befinder sig i
udlandet.
På spørgsmålet om, hvor
langt en formidler kan gå, før en tilladelse er
påkrævet, har de svenske myndigheder oplyst, at
formidling af brochurer, telefonnumre og/eller adresser formentlig
ikke er nok til at medføre strafansvar. Formidleren skal
på en mere aktiv måde have fungeret som mellemmand.
Når det gælder spørgsmålet, om formidleren
driver formidlingsvirksomhed, drager man paralleller til
skattelovgivningens definition af begrebet virksomhed. I relationen
mellem køber og sælger skal formidleren have taget
aktivt del i handelen €" og i en helhedsbedømmelse
anses for at have haft en afgørende rolle for kontakterne
mellem sælger og køber. Det er op til retspraksis at
fastlægge grænserne nærmere.
2.4.7. Tyskland
I henhold til den tyske
krigsvåbenkontrollov (»kriegswaffenkontrolgesetz«
(KWKG)) forudsætter al omgang med krigsvåben, herunder
formidling, en forudgående tilladelse fra myndighederne.
Således forudsætter formidling af alle aftaler
vedrørende erhvervelse eller viderebringelse af
krigsvåben uden for Tysklands territorium tilladelse.
Spørgsmålet om, på hvilket
tidspunkt tilladelsen skal foreligge, er behandlet i en kommenteret
udgave af KWGK. Det anføres heri, at dette
spørgsmål volder særlige problemer. Reglerne
fortolkes således, at en tilladelse ikke kan anses for
påkrævet, før formidlingsaktiviteterne er rettet
mod en konkret forretning, hvilket indebærer, at der skal
foreligge oplysninger om arten og antallet af de
pågældende produkter samt det land, hvor produkterne
befinder sig. Desuden skal det være muligt at angive navn og
adresse på aftaleparterne. Endelig skal begge parter i
transaktionen have givet udtryk for oprigtig interesse i at
indgå en aftale. Under alle omstændigheder skal
tilladelsen foreligge, når aftalen er moden til at blive
indgået.
Også indgåelse af aftaler
vedrørende overladelse af krigsvåben uden for Tyskland
kræver tilladelse. Her skal tilladelse foreligge, når
der foreligger oplysninger om arten og antallet af de
pågældende produkter samt det land, hvor produkterne
befinder sig, når det samtidig er muligt at angive navn og
adresse på aftaleparterne, og når modparten endvidere
har givet udtryk for oprigtig interesse i at indgå en
aftale.
2.4.8. Østrig
I Østrig kræves der tilladelse
til aktiviteter, hvorved en person, som er bosiddende eller
registreret i Østrig, lader våben overføre
eller forhandler eller arrangerer overførsel af våben
fra ét ikke-EU-land til et andet.
De østrigske myndigheder har oplyst, at
formidleren som hovedregel skal have opnået tilladelse inden
de pågældende produkter udføres fra
eksportlandet. Dette er imidlertid kun en hovedregel, da det
afgørende kriterium er, at tilladelse skal være
opnået på et tidspunkt, hvor formidleren stadig har
kontrol over produkterne og kan bestemme, om de skal udføres
eller ej.
2.4.9. Norge
I Norge er der med hjemmel i lov af 18.
december 1987 om kontrol med eksport af strategiske varer,
tjenester og teknologi mv. udstedt forskrifter af 10. januar 1989.
Det er i § 1, litra h, bestemt, at personer med
bopæl eller opholdssted i Norge og norske selskaber,
stiftelser og sammenslutninger ikke uden tilladelse fra
Udenrigsministeriet må drive handel med, formidle eller
på anden måde bistå med salg af våben og
militært udstyr fra ét fremmed land til et andet.
Det fremgår ikke udtrykkeligt af loven,
hvor grænsen går, før en tilladelse er
påkrævet, og der er kun lidt norsk retspraksis om denne
bestemmelse. De norske myndigheder har imidlertid oplyst, at kravet
om en gyldig tilladelse formentlig først vil gælde i
tilfælde, når en aktivitet klart kan knyttes til, at
der foreligger en vis konkretisering om »salg«. Det vil
sige, at kravet om en gyldig tilladelse først gælder,
når der er etableret kontraktforhandlinger, som viser, at det
drejer sig om et salg (dvs. når det er muligt at føre
bevis fra myndighedernes side for, at der er tale om et salg).
Generelle kontakter om mulige operationer vil derimod ikke
kræve tilladelse.
2.4.10. USA
Efter amerikansk ret, nærmere bestemt
€™International Traffic in Arms Regulation€™
(ITAR), skal alle amerikanske våbenformidlere, uanset
bopæl, samt udlændinge med bopæl i USA som
udgangspunkt dels registreres som sådanne og dels have
tilladelse til konkrete formidlingsaktiviteter.
En formidler defineres i loven som en person,
der optræder som mellemmand (agent) for andre ved
forhandling, etablering af kontakt, køb, salg og
overførsel af forsvarsmateriel og -ydelser.
Formidlingsaktiviteter defineres som dette at
optræde som formidler, jf. definitionen ovenfor, og angives
at omfatte finansiering, transport, befragtning, fremstilling,
eksport eller import af forsvarsmateriel og €"ydelser.
Personer, der alene transporterer våben uden samtidig at
optræde som formidlere, er ikke omfattet af reglerne og skal
hverken registreres eller indhente tilladelse.
2.4.11. Sammenfatning
For de fleste af de ovennævnte landes
vedkommende (Finland, Holland, Storbritannien, Sverige, Tyskland og
Norge) er formidling af våbenoverførsler mellem
tredjelande generelt omfattet af kontrolreglerne. Kun Østrig
har begrænset anvendelsesområdet til overførsler
mellem ikke-EU-lande. I øvrigt skiller Frankrig sig ud ved
generelt at kræve forudgående registrering af
våbenformidlere, mens der kun kræves konkret tilladelse
til formidling af våben fra Frankrig (dvs. i forbindelse med
eksport).
Kun Storbritannien har €" delvis, jf.
nedenfor €" foretaget en geografisk afgrænsning af de
formidlingsaktiviteter, der er omfattet af reglerne om
kontrol med våbenformidling (dvs. at kun handlinger foretaget
på et nærmere angivet geografisk område er
omfattet). Hovedparten af landene har i stedet afgrænset
retssubjektet for reglerne (dvs. at kun handlinger foretaget
af bestemte persongrupper er omfattet), så formidling
foretaget af personer med bopæl/fast opholdssted/hjemsted i
det pågældende land er omfattet af kontrolreglerne,
uanset hvor formidlingsaktiviteterne finder sted. Dette
gælder således i alt væsentligt for Belgien,
Finland, Holland, Sverige, Østrig, og Norge. Retstilstanden
i Tyskland er ikke nærmere oplyst på dette punkt.
De britiske regler om kontrol med formidling
af militært udstyr gælder som udgangspunkt kun
handlinger foretaget i Storbritannien. Dog gælder reglerne om
kontrol med formidling af langtrækkende missiler og dele
hertil, torturudstyr og enhver form for militært udstyr, som
er beregnet for embargobelagte destinationer, både handlinger
foretaget i Storbritannien og handlinger foretaget af britiske
statsborgere i udlandet, uanset hvor de har
bopæl/opholdssted.
Også de amerikanske regler om
våbenformidling skiller sig ud, idet reglerne gælder
alle amerikanere, uanset hvor de har bopæl, og
udlændinge med bopæl i USA.
Vedrørende elementerne i
kontrolsystemet er der en overvejende tendens til alene at
kræve, at formidlere indhenter konkrete tilladelser til
formidlingsaktiviteterne (en tilladelsesordning). Dette er
således tilfældet i Belgien, Finland, Storbritannien,
Tyskland, Østrig, og Norge.
Frankrig har derimod alene en ordning med
forudgående registrering af og efterfølgende
oplysningspligt for formidlerne. I Sverige kræves der
såvel en forudgående autorisation som konkrete
tilladelser til formidlingsaktiviteter. USA kræver dels
forudgående registrering, dels konkrete tilladelser.
Andre aktiviteter, som kan anses for
beslægtede med våbenformidling, så som transport,
forsikring, finansiering og markedsføring o.lign, i
forbindelse med våbenoverførsler, er kun i få
lande underkastet kontrol, og da i varierende omfang, jf.
nedenfor.
I Storbritannien kræver transport,
finansiering eller finansielle ydelser, forsikring og generelle
annoncerings- eller reklameydelser i forbindelse med
våbenoverførsel mellem tredjelande tilladelse,
når ydelserne relaterer sig til overførsler af
langtrækkende missiler og torturudstyr og overførsler
af militært og paramilitært udstyr til embargolande. I
Belgien kræves der tilladelse til transport og formidling af
transport af våben. I Tyskland forudsætter transport af
våben mellem tredjelande tilladelse. I USA omfatter
våbenformidling blandt andet også finansiering. I
Holland kræves der tilladelse til finansielle transaktioner
relateret til overførsel af våben (»strategic
goods«), som finder sted uden for EU. Dog er »generiske
finansielle ydelser« så som bankydelser ikke
omfattet.
2.5. Arbejdsgruppens
overvejelser
2.5.1. Hvilke handlinger skal
underlægges kontrol
I EU€™s fælles holdning
defineres våbenformidling dels som forhandling eller
arrangering af transaktioner, som kan indebære
overførsel af våben, dels som aktiviteter, hvorved en
person, som selv ejer sådant udstyr, køber,
sælger eller arrangerer overførsel af udstyret. Hertil
kommer den geografiske afgrænsning, som er behandlet separat
nedenfor.
Denne definition, som både omfatter
mellemmænd og personer, som overfører egne
våben, må som tidligere nævnt anses for at
dække de øvrige omtalte internationale instrumenters
definitioner af våbenformidling, jf. afsnit 2.3.3.
Det bør ikke desto mindre overvejes, om
en fremtidig regulering af våbenformidling tillige bør
omfatte andre aktiviteter, som kan anses for beslægtet med
formidling, så som transport, forsikring, finansiering,
markedsføring o.lign. i forbindelse med
våbenoverførsler.
Arbejdsgruppen har i delrapporten af 6.
december 2003 om transport af våben mellem tredjelande, jf.
nævnte delrapports afsnit 7.4., givet udtryk for den
opfattelse, at hverken transport af våben eller arrangering
af transport af våben bør anses for
våbenformidling. Arbejdsgruppen har samme sted anført,
at der i tilfælde af indførelse af en ordning med krav
om tilladelse til transport af våben ikke tillige bør
stilles krav om tilladelse til som mellemmand at arrangere eller
forhandle aftaler om våbentransport.
Folketinget har med vedtagelsen af lov nr. 353
af 19. maj 2004 om ændring af våbenloven (Transport af
våben mv. mellem tredjelande), jf. lovforslag nr. L 158 af 4.
februar 2004, besluttet, at transport af våben mellem
tredjelande ikke skal underlægges kontrol i form af en
tilladelsesordning. I stedet er der indført forbud mod visse
våbentransporter, jf. våbenlovens § 7 a og
bekendtgørelse nr. 954 af 20. september 2004 om transport af
våben mellem tredjelande.
Arbejdsgruppen finder herefter så meget
desto mindre grund til at underlægge den underordnede
handling i form af formidling (arrangering eller forhandling) af
transportaftalen et krav om tilladelse.
Det bemærkes i den forbindelse, at hvis
en våbentransport i henhold til våbenlovens
§ 7 a er ulovlig, jf. afsnit 2.2.1., vil formidling af
transportaftalen efter omstændighederne kunne straffes som
medvirken.
Andre beslægtede aktiviteter som
forsikring, markedsføring o.lign. synes at være af
så underordnet betydning, at der €" selv om
aktiviteterne i nogle tilfælde muligvis kan give anledning
til overvejelser af mere etisk karakter €" ikke er grundlag
for kontrol.
Imidlertid kunne man overveje, om finansiering
kan anses for en så afgørende forudsætning for
gennemførelse af våbenoverførsler, at der
bør kræves tilladelse. Man skal i den forbindelse dog
være opmærksom på, at der vil være tale om
dobbeltkontrol i de tilfælde, hvor
våbenoverførslen allerede er underlagt kontrol
på formidlerniveau, fordi (hoved)formidlingsaktiviteterne
finder sted i Danmark eller et andet EU-land. I øvrigt vil
finansiering af en våbenoverførsel, hvor formidleren
har tilsidesat et dansk krav om tilladelse, efter
omstændighederne kunne straffes som medvirken.
Tilbage står herefter kun
finansieringsaktiviteter udført enten på dansk
område eller i udlandet vedrørende
våbenoverførsler, hvor formidleren hverken er omfattet
af Danmarks eller et andet EU-lands formidlingsregler.
Indføres der regler om krav om tilladelse til sådanne
aktiviteter, vil reglerne endvidere for så vidt angår
finansieringsaktiviteter udført i udlandet kun kunne
håndhæves over for personer med dansk statsborgerskab
eller bopæl i Danmark, og kun hvis de pågældende
handlinger er strafbare efter både gerningsstedets lov og
dansk lov. Dette følger af princippet om dobbelt
strafbarhed, jf. straffelovens § 7, som er omtalt i
afsnit 2.2.2.
På denne baggrund finder arbejdsgruppen
ikke tilstrækkeligt grundlag for at anbefale en
kontrolordning for finansiering af
våbenoverførsler.
Sammenfattende er det således
arbejdsgruppens opfattelse, at der i overensstemmelse med
EU€™s fælles holdning alene bør
kræves tilladelse til forhandling eller arrangering af
transaktioner, som kan indebære overførsel af
våben mv., som ejes af andre, samt aktiviteter, hvorved en
person køber, sælger eller arrangerer
overførsel af våben mv., som personen selv ejer.
Hvornår en person kan anses for at have
købt, solgt eller arrangeret overførsel af
våben mv., som personen selv ejer, jf. EU€™s
fælles holdning, artikel 2, stk. 3, andet led, vil
næppe give anledning til større
afgrænsningsproblemer i praksis. Derimod kan
bedømmelsen af, hvornår en person kan anses for (som
mellemmand) at have forhandlet eller arrangeret transaktioner, der
kan indebære overførsel af våben mv., som ejes
af andre, muligvis give anledning til vanskeligheder.
Arbejdsgruppen finder det ikke muligt at
fastlægge nærmere retningslinjer for denne
bedømmelse, som nødvendigvis må bero på
en konkret vurdering fra sag til sag. Arbejdsgruppen finder
imidlertid, at formidleren må have taget aktivt del i
handelen/arrangeringen af overførslen og i en
helhedsbedømmelse må anses for at have haft en ikke
uvæsentlig rolle i samspillet mellem overdrager og erhverver.
Videregivelse alene af f.eks. oplysning om identiteten på en
potentiel køber uden yderligere deltagelse i
informationsudveksling, forhandling, aftaleindgåelse mv.
mellem overdrager og erhverver bør således typisk ikke
være tilstrækkeligt til at anse formidleren for at have
forhandlet eller arrangeret vedkommende handel.
Spørgsmålet er herefter,
hvornår i forhandlings- eller arrangeringsprocessen en
tilladelse senest skal foreligge.
I tilfælde, hvor formidleren er en
mellemmand mellem erhverver og overdrager, bør der stilles
krav om indhentelse af tilladelse, inden formidleren har gjort
overdrager og/eller erhverver bekendt med både modpartens
identitet (eller tid og sted for levering) og andre
væsentlige elementer i den pågældende
våbenoverførsel, f.eks. våbnenes art og antal,
nærmere leveringsbetingelser eller lignende. Derimod
bør der som udgangspunkt ikke kræves tilladelse for at
en formidler €" uden at modpartens identitet eller tid og sted
for levering afsløres €" f.eks. retter henvendelse til
en våbenproducent med forespørgsel om dennes mulighed
for at levere bestemte våben eller til en våbenhandler
om dennes interesse i at aftage bestemte våben. Det
bemærkes i den forbindelse, at en våbenformidler
eventuelt skal foretage en række forgæves
forespørgsler af denne art, inden en potentiel
sælger/køber findes og en egentlig forhandling eller
arrangering kan påbegynde.
I tilfælde, hvor formidleren selv har
eller får ejerskabet til de pågældende
våben, bør der stilles krav om indhentelse af
tilladelse, inden formidleren fremsætter et konkret tilbud om
overdragelse eller erhvervelse samt/eller overførsel af
våbnene eller accepterer et sådant tilbud.
Overfører formidleren våbnene til et andet land uden
at der (på overførselstidspunktet) er en anden
modtager i dette land end formidleren selv, bør tilladelsen
foreligge, inden overførslen sættes i værk.
2.5.2. Geografisk
afgrænsning og ansvarssubjekt
Spørgsmålet om den geografiske
afgrænsning relaterer sig dels til formidlingsaktiviteterne,
dels til våbenoverførslerne.
Vedrørende den geografiske
afgrænsning af formidlingsaktiviteterne er
spørgsmålet, om alene aktiviteter (forhandling mv.)
foretaget på dansk område eller tillige danskeres
aktiviteter i udlandet bør være omfattet af en
kommende kontrolordning. Det bemærkes, at såvel
EU€™s fælles holdning som Wassenaars
retningslinjer og OECD€™s principper opfordrer til
overvejelser om at inddrage sådanne udlandsaktiviteter.
Et argument for at lade udlandsaktiviteter
være omfattet af kontrolordningen er, at man derved
undgår risikoen for, at danske formidlere omgår de
danske kontrolregler ved at henlægge deres
formidlingsaktiviteter til udlandet. Denne omgåelsesrisiko
synes nærliggende, da våbenformidlingsaktiviteter som
udgangspunkt ikke er bundet til et bestemt sted, men kan
foregå hvor som helst, så længe de relevante
kommunikationsmidler (telefon, fax, internetforbindelse mv.) er til
rådighed.
På den anden side vil der være
tale om dobbeltkontrol, hvis Danmark kontrollerer
formidlingsaktiviteter foretaget i de andre EU-lande, som selv
fører €" eller inden for overskuelig fremtid vil
føre €" kontrol med formidlingsaktiviteter foretaget
på deres områder, jf. EU€™s fælles
holdning.
På den baggrund foreslår
arbejdsgruppen en ordning, hvor der kræves tilladelse til
formidlingsaktiviteter i såvel Danmark som udlandet, dog med
undtagelse af de øvrige EU-lande.
Det bemærkes, at muligheden for at
håndhæve danske regler om kontrol med
formidlingsaktiviteter er begrænset af straffelovens regler
om dansk straffemyndighed. Det er således som udgangspunkt
alene muligt at straffe handlinger foretaget i den danske stat og
på danske fartøjer samt handlinger foretaget i
udlandet af personer, der har dansk statsborgerskab eller
bopæl i Danmark. For handlinger foretaget i udlandet af
personer, der har dansk statsborgerskab eller bopæl i Danmark
er straffemyndigheden dog som hovedregel betinget af, at handlingen
både er strafbar efter gerningsstedets lov og dansk lov
(princippet om dobbelt strafbarhed). For en nærmere
gennemgang af reglerne henvises til afsnit 2.2.1.
For så vidt angår den
geografiske afgrænsning af våbenoverførsler
synes Danmark kun forpligtet til at kontrollere formidling
vedrørende overførsler fra ét ikke-EU-land til
et andet, jf. afsnit 2.3.3.
Baggrunden for denne afgrænsning er
dels, at overførsel af våben til EU-lande generelt
ikke kan anses for kritisk, dels at overførsler af
våben fra EU-lande allerede er underlagt kontrol via
afsenderlandets eksportkontrolsystem, jf. EU€™s
adfærdskodeks for våbeneksport. Kontrolleres samme
overførsel i henhold til danske formidlingsregler, vil der
således igen være tale om dobbeltkontrol.
Arbejdsgruppen foreslår, at de kommende
danske regler om våbenformidling i overensstemmelse med
EU€™s fælles holdning og Danmarks øvrige
forpligtelser i henhold til det internationale samarbejde kun skal
omfatte overførsler mellem ikke-EU-lande.
Det bemærkes for en ordens skyld, at der
ikke er sikkerhed for, at andre EU-lande i alle tilfælde vil
vurdere våbenoverførsler på samme måde,
som de danske myndigheder ville have gjort, uanset at alle EU-lande
er forpligtet til at iagttage de kriterier, som er opstillet i
EU€™s adfærdskodeks for våbeneksport. Det er
imidlertid arbejdsgruppens opfattelse, at eventuelle problemer,
herunder uensartet praksis i forbindelse med EU-landenes
vurderinger af våbenoverførsler, snarere bør
løses via EU-landenes samarbejde om at opnå en mere
ensartet anvendelse af EU€™s adfærdskodeks, end
ved dansk dobbeltkontrol.
Kontrolordningen vedrørende
formidlingsaktiviteter foretaget på dansk territorium
bør efter arbejdsgruppens opfattelse gælde for
enhver.
I det omfang der indføres kontrol med
våbenformidling foretaget i udlandet bør det
imidlertid overvejes, om det er naturligt og rimeligt at
kræve, at danske statsborgere med fast bopæl i
udlandet, skal være retssubjekter for danske regler om
våbenformidling og dermed skal søge de danske
myndigheder om tilladelse til formidlingsaktiviteter i udlandet.
Endvidere vil disse personer som udgangspunkt kun kunne
retsforfølges ved danske domstole, hvis den
pågældende handling (udførelse af
våbenformidling uden tilladelse) både er strafbar efter
gerningsstedets lov og dansk lov, jf. princippet om dobbelt
strafbarhed i straffelovens § 7.
Det er på den baggrund arbejdsgruppens
opfattelse, at kontrolordningen vedrørende
formidlingsaktiviteter foretaget i udlandet bør
begrænses til handlinger foretaget af personer med
bopæl i Danmark og virksomheder med hjemsted i Danmark. Dette
lægges der i øvrigt også op til i
OSCE€™s principper, ligesom det i alt væsentligt
svarer til de gældende ordninger i Belgien, Finland, Holland,
Sverige, Østrig og Norge.
For så vidt angår handlinger
foretaget i udlandet af virksomheder (juridiske personer) med
hjemsted i Danmark skal i den forbindelse bemærkes
følgende: Hvis en efter danske regler ulovlig
våbenformidlingsaktivitet foretages i udlandet af en ansat i
en virksomhed med hjemsted i Danmark, og overtrædelsen
skyldes tilregnelige forhold (f.eks. manglende eller urigtig
instruktion af den ansatte), der kan henregnes til virksomhedens
hjemsted, bør den ulovlige handling efter arbejdsgruppens
opfattelse anses for begået både på hjemstedet i
Danmark og på det sted i udlandet, hvor
lovovertrædelsen manifesterer sig. Der henvises i den
forbindelse til afsnit 2.2.2., herunder henvisningen til
Straffelovrådets betænkning nr. 1289/1995 om juridiske
personers bødeansvar.
Det bemærkes i den forbindelse, at det
af Rigsadvokatens meddelelse om valg af ansvarssubjekt i sager om
virksomhedsansvar, jf. cirkulære nr. 10723 af 6. oktober
1999, fremgår, at tiltale mod underordnede ansatte i
almindelighed ikke finder sted, medmindre der foreligger
særlige omstændigheder. Dette kan være
tilfældet, hvis der er tale om en grov overtrædelse,
som den underordnede har begået forsætligt og eventuelt
på eget initiativ. I givet fald rejses om muligt også
tiltale mod virksomheden.
2.5.3. Autorisation og
registrering
I EU€™s fælles holdning,
FN€™s våbenprotokol, FN€™s
handlingsprogram og OSCE€™s principper opfordres de
respektive medlemsstater til €" ud over en ordning med
tilladelser til formidlingsaktiviteter €" at overveje
registrering af formidlere. I EU€™s fælles
holdning og OSCE€™s principper opfordres de respektive
medlemsstater desuden til at overveje også at indføre
krav om forhåndsautorisation af formidlere.
Da der i henhold til EU€™s
fælles holdning gælder et krav om, at der skal
indhentes tilladelse til formidlingsaktiviteter vedrørende
hver enkelt våbenoverførsel, og der således ikke
er mulighed for at udstede mere generelle tilladelser, synes en
godkendelse af formidleren som sådan ikke at have en så
væsentlig selvstændig værdi, at den kan stå
mål med den administrative byrde herved.
På samme baggrund, og da der i forvejen
i henhold til EU€™s fælles holdning vil ske
opbevaring af oplysninger i 10 år om alle, der får
tilladelse til formidling, finder arbejdsgruppen heller ikke
grundlag for at anbefale indførelse af en
registreringsordning.
Det bemærkes i den forbindelse, at
domstolene €" uanset at der ikke kræves autorisation,
optagelse i register eller lignende €" efter
omstændighederne kan fratage en våbenformidler retten
til at udøve formidlingsvirksomhed i forbindelse med en dom
for et strafbart forhold, jf. straffelovens § 79,
stk. 2.
2.5.4. Hvilke våben mv.
skal være omfattet af kontrolordningen
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at de
våben mv., som skal omfattes af kontrolordningen for
våbenformidling, bør svare til
anvendelsesområdet for våbenlovens
eksportkontrolordning, jf. våbenlovens § 6.
Eventuelle ændringer af produktafgrænsningen i
§ 6, jf. afsnit 3, vil dermed også få
virkning for kontrolordningen for våbenformidling.
2.5.5. Straf
2.5.5.1. Tilregnelse
Det er som udgangspunkt en betingelse for
strafansvar, at der hos gerningsmanden foreligger subjektiv skyld.
Den subjektive skyld forudsætter tilregnelse, dvs. at den
strafbare handling kan henføres til gerningsmanden som hans
forsætlige eller uagtsomme forhold.
Medmindre der er udtrykkelig hjemmel til at
straffe uagtsomhed, straffes kun forsætlige
overtrædelser af straffeloven. Derimod straffes både
forsætlige og €" både groft og simpelt €"
uagtsomme overtrædelser af andre love, medmindre det
udtrykkeligt er bestemt, at der kun er strafansvar ved forsæt
og eventuelt grov uagtsomhed.
Våbenformidleren kan ikke, som
tilfældet er for transportører, jf. afsnit 3.3.2.2. i
lovforslag L 158 af 4. februar 2004, anses for kun at have
begrænsede oplysninger om de våben, som ønskes
overført. Tværtimod må formidleren antages at
have fyldestgørende oplysninger om de pågældende
produkter.
Det foreslås derfor, at hovedreglen om,
at både forsætlige og uagtsomme overtrædelser af
særlovgivningen straffes, fastholdes for så vidt
angår våbenformidling.
2.5.5.2. Strafferamme
Det foreslås, at strafferammen for
overtrædelse af forbuddet mod våbenformidling uden
tilladelse bliver den samme som strafferammen for
overtrædelse af våbenlovens forbud mod at udføre
våben uden tilladelse. Det vil med andre ord sige
bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under
skærpende omstændigheder fængsel indtil 2
år, jf. våbenlovens § 10, stk. 1.
2.5.6. Politi og forsvar
Politi og forsvar er i vidt omfang undtaget
fra kravet i våbenlovens § 6 om tilladelse til
udførsel af våben og forbuddene i våbenlovens
§ 7 a og bekendtgørelse nr. 954 af 20. september
2004 mod visse våbentransporter mellem tredjelande, jf.
våbenlovens § 8, stk. 2 og § 9,
stk. 1.
EU€™s fælles holdning om
våbenformidling giver imidlertid ikke mulighed for at undtage
politi og forsvar fra de kommende regler om våbenformidling,
hvorfor arbejdsgruppen finder, at politiet og forsvaret bør
være omfattet af reglerne.
3. Den produktmæssige
afgrænsning af våbeneksportkontrollen
Den nugældende våbenlovs regler om
våbeneksportkontrol, herunder reglernes produktmæssige
anvendelsesområde, er i vidt omfang en videreførelse
af reglerne i lov nr. 122 af 28. april 1934 om Handel med samt
Tilvirkning og Besiddelse af Vaaben m.v.
Den våbenteknologiske udvikling siden da
har været betydelig. Nutidens våben og krigsmateriel
omfatter således våbenarter, herunder teknologi og
software, som ikke var opfundet for 70 år siden. Danmark har
endvidere i det internationale samarbejde forpligtet sig til at
føre kontrol med eksport af produkter opført på
omfattende lister, som opdateres i takt med udviklingen på
området. Hertil kommer en intensivering af det
mellemstatslige forsvarsmaterielindustrisamarbejde.
I det følgende søges det belyst,
om der på den baggrund, herunder af hensyn til reglernes
gennemskuelighed, er behov for en ændring af bestemmelserne
om det produktmæssige anvendelsesområde for
våbeneksportkontrolordningen.
3.1. Dansk ret
3.1.1.
Våbenlovgivningen
Efter våbenlovens § 6,
stk. 1, er det forbudt uden tilladelse fra justitsministeren i
hvert enkelt tilfælde at udføre:
€" våben af enhver art med undtagelse af
jagtvåben,
€" ammunition med undtagelse af ammunition til
jagtvåben, - materiel til land-, sø- eller
luftkrig,
€" maskiner, instrumenter, apparater og andre
produktionsmidler, der overvejende anvendes til fremstilling eller
vedligeholdelse af våben, ammunition eller krigsmateriel,
samt dele og tilbehør til sådanne produktionsmidler,
og
€" eksplosivstoffer
Justitsministeren kan endvidere efter
våbenlovens § 6, stk. 2, udstede forbud mod,
at der udføres våben og ammunition af nogen art (uden
tilladelse). I henhold hertil er det i § 27 i
våbenbekendtgørelsen bestemt, at det er forbudt uden
tilladelse at udføre våben og ammunition af nogen art,
med undtagelse af visse dolke og knive. Dog findes der forskellige
forenklede ordninger vedrørende udførsel af
jagtvåben og -ammunition til eget brug, jf.
våbenbekendtgørelsens §§ 28 og 29 samt
bekendtgørelse nr. 972 af 9. december 1992 om erhvervelse,
besiddelse og transport af skydevåben for personer bosiddende
i et EF-land, kapitel 3.
Efter praksis omfatter
udførselsforbuddet også dele til produkter, der i
færdigfremstillet stand omfattes af bestemmelsen. Dele til
våben, ammunition og krigsmateriel er således
også omfattet. Dog ses der i praksis bort fra dele som
skruer, bolte og trykte kredsløb mv., der efter deres
specifikationer, materiale og lignende lige så vel kan
indgå i et civilt produkt.
Våbenlovens § 6 fortolkes i
administrativ praksis i overensstemmelse med de forpligtelser, som
følger af Danmarks deltagelse i det internationale
samarbejde om våbeneksportkontrol. Alle de produkter, som er
omfattet af EU€™s fælles liste over militært
udstyr, der er knyttet til EU€™s adfærdskodeks for
våbeneksport (EU€™s våbenliste), jf. afsnit
3.2.1., og Wassenaar Arrangementets »Munitions List«
(WA€™s våbenliste), jf. afsnit 3.2.2., anses
dermed for omfattet af bestemmelsen.
Også våben mv. uden for
EU€™s/WA€™s våbenliste er omfattet af
våbenlovens § 6, stk. 1 og 2, jf.
våbenbekendtgørelsens § 27. Som eksempler
herpå kan nævnes
€" glatløbede våben, som ikke er
specielt designet til militær anvendelse (f.eks.
glatløbede haglgeværer til jagt),
€" musketgeværer, rifler og karabiner
fremstillet før 1938 samt ammunition hertil,
€" funktionsduelige kopier af
musketgeværer, rifler og karabiner, som oprindeligt blev
fremstillet før 1890, samt ammunition hertil,
€" revolvere, pistoler og maskingeværer
fremstillet før 1890 og funktionsduelige kopier heraf samt
ammunition hertil,
€" tåregasser og aktive midler til
opretholdelse af ro og orden, der er individuelt emballeret til
selvforsvarsformål (f.eks. peberspray mm.), og
€" armbrøster.
Hvad angår produktionsmidler skal det
særligt bemærkes, at det af EU€™s
våbenliste omfattede produktionsudstyr generelt er defineret
som udstyr, der er »specielt designet eller
modificeret« til fremstilling af de øvrige våben
mv. på listen, jf. navnlig våbenlistens kategori 18,
punkt a og b. Listen omfatter således som udgangspunkt ikke
produktionsmidler til våben mv. uden for listen.
Sådanne produktionsmidler er derimod omfattet af den mere
generelle formulering i våbenlovens § 6,
stk. 1, nr. 4.
I øvrigt omfatter våbenlovens
§ 6, stk. 1, nr. 4, ikke kun produktionsmidler, der
er specielt designet eller modificeret til fremstilling af
våben mv., men tillige produktionsmidler, der »
overvejende« anvendes til sådan fremstilling, men som
tillige kan være beregnet til produktion af civile
produkter.
§ 6, stk. 1, nr. 4, er en
videreførelse af § 7, nr. 3, i
1934-våbenloven, der omfattede »instrumenter og
apparater, som udelukkende er forfærdiget til fremstilling af
krigsammunition eller til fremstilling eller istandsættelse
af våben«. Bestemmelsen blev ved en lovændring i
1964 ændret til den nuværende ordlyd, herunder
således at ordet »udelukkende« blev udskiftet med
»overvejende«. Formålet med denne udvidelse af
bestemmelsen var at opfylde en dagældende embargo vedtaget af
FN€™s Sikkerhedsråd, der pålagde
medlemsstaterne at standse salg og afskibning til Sydafrika af
materiel til fabrikation og vedligeholdelse af våben og
ammunition.
Med den gældende formulering af
§ 6, stk. 1, nr. 4, kan visse produktionsmidler
efter omstændighederne være omfattet af både
våbenlovens § 6 og dual-use forordningen, jf.
afsnit 3.1.2. Dette kan for det første være
tilfældet, hvis produktionsmidlet er omfattet af dual-use
forordningens liste. For det andet vil udførsel af
produktionsmidler af dual-use karakter til et
våbenembargobelagt land med henblik på fremstilling af
våben i dag kræve tilladelse fra Erhvervs- og
Byggestyrelsen i henhold til dual-use forordningens catch-all
bestemmelser. Formålet med den ovennævnte udvidelse af
våbenlovens § 6, stk. 1, nr. 4, er dermed nu
tillige tilgodeset med dual-use forordningen.
Knowhow og anden uhåndgribelig teknologi
er som udgangspunkt ikke omfattet af våbenlovens
§ 6. Knowhow, der er materialiseret i form af f.eks.
tegninger eller edb-programmer, kan imidlertid være
omfattet.
3.1.2. Dual-use forordningen
Ved siden af våbenlovens
eksportkontrolordning for våben og (andre) militære
produkter findes der en kontrolordning for produkter med dobbelt,
dvs. både militær og civil, anvendelse (dual-use
produkter).
I henhold til Rådets forordning (EF) nr.
1334/2000 af 22. juni 2000 (dual-use forordningen), som
administreres af Erhvervs- og Byggestyrelsen, er EU-landene
forpligtet til at underkaste en lang række dual-use produkter
eksportkontrol under iagttagelse af kriterierne i EU€™s
adfærdskodeks for våbenkontrol. De
pågældende produkter er oplistet i et bilag til
forordningen.
Dual€"use forordningens liste og
EU€™s/WA€™s våbenliste komplementerer
generelt hinanden uden overlapninger. Produkter, som er med
på begge lister, er således i EU€™s
våbenliste begrænset til de produktvarianter, som er
»specielt designet til militær anvendelse«,
»fremstillet efter militær standard eller
specifikation« eller lignende. På samme måde er
de pågældende produkter på dual-use listen
begrænset til produktvarianter »ud over dem, der er
fremstillet efter militære standarder eller
specifikationer« eller lignende.
Derimod kan det ikke afvises, at der i
sjældne tilfælde kan forekomme overlapninger mellem
dual-use forordingens liste og de øvrige produkter, som i
henhold til våbenlovens § 6 er underlagt
eksportkontrol, jf. bemærkningerne i afsnit 3.1.1. om
produktionsmidler.
Også udførsel af produkter med
dobbelt anvendelse, som ikke er på dual-use forordningens
liste, kan efter omstændighederne forudsætte
tilladelse, jf. dual-use forordningens såkaldte catch-all
bestemmelser. Dette gælder således produkter, som
eksportøren af de kompetente myndigheder (i Danmark
Erhvervs- og Byggestyrelsen) er blevet gjort bekendt med helt eller
delvis er, eller kan være, bestemt til anvendelse i
forbindelse med udvikling, fremstilling, anvendelse mv. af
masseødelæggelsesvåben (kemiske, biologiske
eller nukleare våben) eller missiler, der kan fremføre
sådanne våben, jf. artikel 4, stk. 1. Også
udførsel af dual-use produkter uden for listen, som
eksportøren af de kompetente myndigheder er blevet gjort
bekendt med er, eller kan være, bestemt til militær
endelig anvendelse (herunder til fremstilling af militære
produkter), kræver tilladelse, hvis køberlandet eller
bestemmelseslandet er omfattet af en EU-, OSCE eller folkeretligt
bindende FN-våbenembargo, jf. artikel 4, stk. 2.
Udførselstilladelse er ligeledes påkrævet, hvis
eksportøren selv har kendskab til eller begrundet mistanke
om, at de pågældende produkter helt eller delvis er
bestemt til de ovennævnte former for anvendelse, jf. artikel
4, stk. 4.
Også i relation til dual-use
forordningens catch-all bestemmelser kan der, for så vidt
angår produktionsmidler, forekomme overlapning med
våbenlovens § 6, jf. afsnit 3.1.1.
3.2. Internationale
instrumenter
I det følgende gennemgås en
række internationale instrumenter vedrørende
eksportkontrol med henblik på at få klarlagt, om der i
henhold hertil er produkter, som ikke er, men bør
være, omfattet af våbenlovens
eksportkontrolordning.
3.2.1. EU€™s
fælles liste over militært udstyr
EU€™s adfærdskodeks for
våbeneksport, som blev vedtaget af Rådet den 5. juni
1998, finder anvendelse på de produkter, som er opført
på EU€™s fælles liste over militært
udstyr (EU€™s våbenliste). Den første liste
blev vedtaget af Rådet den 13. juni 2000 og er siden blevet
erstattet af en revideret liste vedtaget af Rådet den 17.
november 2003 (2003/C 314/01). Listen, som er optrykt som bilag 2
til denne rapport, svarer i alt væsentligt til Wassenaar
Arrangementets våbenliste, jf. afsnit 3.2.2. Det kan
imidlertid ikke udelukkes, at der kan opstå både
midlertidige og permanente divergenser mellem de to lister. Hvis
Wassenaar Arrangementet udvider sin våbenliste vil der
således nødvendigvis gå nogen tid, inden EU kan
gennemføre de nødvendige procedurer til vedtagelse af
en tilsvarende udvidelse af EU€™s våbenliste, lige
som det ikke helt kan afvises, at Wassenaar Arrangementet beslutter
at optage nogle produkter på sin våbenliste, som EU
ikke ønsker at optage på EU€™s
våbenliste, og omvendt.
EU€™s våbenliste omfatter 22
hovedkategorier af våben og militært udstyr.
Hovedkategorierne er nærmere defineret i talrige underpunkter
på den i alt 26 sider lange liste. Hovedkategorierne er
følgende:
1. Visse glatløbede våben med en
kaliber på under 20 mm, andre våben og automatiske
våben med en kaliber på 12,7 mm (0,50 tommer) eller
herunder samt tilbehør og specialdesignede komponenter
hertil.
2. Glatløbede våben med en kaliber
på over 20 mm eller derover, andre våben eller andet
forsvarsmateriel med en kaliber på over 12,7 mm (0,50
tommer), lavetter samt visse former for tilbehør og specielt
designede komponenter hertil.
3. Ammunition specielt designet til våben
under position 1, 2 eller 12 og tempereringsanordnin ger specielt
designet til sådan ammunition samt specielt designede
komponenter hertil.
4. Bomber, torpedoer, raketter, missiler, andre
eksplosive anordninger og ladninger samt tilhørende udstyr
samt visse former for tilbehør, der er specielt designet til
militær anvendelse, og komponenter specielt designet
hertil.
5. Ildkontrol og tilhørende advarsels- og
alarmudstyr samt visse tilhørende systemer, prøve- og
indstillingsudstyr samt udstyr til modforanstaltninger, der er
specielt designet til militær anvendelse, og specielt
designede komponenter og specielt designet tilbehør
hertil.
6. Landkøretøjer og komponenter
hertil der specielt er designet eller modificeret til militær
anvendelse samt køretøjer med træk på
alle hjul, der kan anvendes i terræn, og som er fremstillet
eller udstyret med materialer til ballistisk beskyttelse svarende
til niveau III eller derover.
7. Visse kemiske eller biologiske toksiske midler
(agents), tåregasser, radioaktivt materiale, beslægtet
udstyr, komponenter, materialer og teknologi.
8. Diverse energimaterialer, herunder
sprængstoffer, samt beslægtede stoffer.
9. Krigsskibe og visse former for særligt
udstyr og tilbehør til skibe og komponenter hertil, som er
specielt designet til militær anvendelse.
10. Visse former for fly, ubemandede
luftfartøjer, flymotorer og udstyr til fly samt hermed
beslægtet udstyr og komponenter, der er specielt designet
eller modificeret til militær anvendelse.
11. Elektronisk udstyr, der ikke er underlagt
eksportkontrol i henhold til andre punkter på listen, og som
er specielt designet til militær anvendelse, og komponenter,
som er specielt designet hertil.
12. Visse våbensystemer med høj
kinetisk energi og dermed beslægtet udstyr og komponenter,
som er specielt designet hertil.
13. Visse former for panser- eller
beskyttelsesudstyr samt konstruktioner og komponenter.
14. Specialudstyr til militær træning
eller til simulering af militære scenarier, simulatorer, der
er specielt designet til oplæring i brugen af
skydevåben eller våben, der er underlagt eksportkontrol
i henhold til punkt 1 eller 2, samt komponenter og tilbehør,
som er specielt designet hertil.
15. Diverse former for billedudstyr eller udstyr
til modforanstaltninger, der er specielt designet til militær
anvendelse, og specielt designede komponenter og tilbehør
hertil.
16. Smedede, støbte eller andre
ufærdige produkter, hvis anvendelse i et produkt, der er
underlagt eksportkontrol, kan påvises ved materialets
sammensætning, form eller funktion, og som er specielt
designet til produkter, der er underlagt eksportkontrol i henhold
til punkt 1-4, 6, 9, 10, 12 eller 19.
17. Diverse udstyr, materialer og arkiver og
komponenter specielt designet hertil.
18. Udstyr til fremstilling af produkter
opført på EU€™s våbenliste.
19. Dirigerede energivåbensystemer,
tilhørende udstyr, udstyr til modforanstaltninger og testmo
deller samt komponenter specielt designet dertil.
20. Diverse kryogenisk og
»superledende« udstyr samt komponenter og
tilbehør specielt designet hertil.
21. Visse former for software.
22. Visse former for teknologi.
I arbejdsgruppens kommissorium er det
særligt fremhævet, at arbejdsgruppen skal overveje, i
hvilket omfang teknologi og software skal omfattes af
våbenkontrolordningen. I den anledning citeres nedenfor den
fulde ordlyd af kategori 21 og 22 på EU€™s
våbenliste:
»ML21 »Software«, som angivet i
det følgende:
a. »Software« specielt designet eller
modificeret til »udvikling«, »fremstilling«
eller »anvendelse« af udstyr eller materialer, der er
pålagt embargo 3) i henhold til EU's fælles
liste over militært udstyr b. Speciel »software«,
som angivet i det følgende:
1. »Software« specielt designet
til:
a. Modellering, simulation eller evaluering af
militære våbensystemer
b. »Udvikling«, overvågning,
vedligeholdelse eller ajourføring af »software«
indeholdt i militære våbensystemer
c. Modellering eller simulation af scenarier for
militære operationer, der ikke er pålagt embargo i
henhold til ML14
d. Applikationer til kommando, kommunikation,
kontrol og efterretning (C3I) eller applikationer til kommando,
kommunikation, kontrol, edb og efterretning (C4I)
2. »Software« til bestemmelse af
virkningerne af konventionelle, nukleare, kemiske eller biologiske
kampmidler
3. »Software«, der ikke er
pålagt embargo i henhold til ML21.a., b.1. eller b.2., og som
er specifikt designet eller modificeret til at gøre det
muligt for udstyr, der ikke er pålagt embargo i henhold til
EU's fælles liste over militært udstyr, at udøve
de samme militære funktioner som udstyr, der er pålagt
embargo i henhold til ML5, ML7.f., ML9.c., ML9.e., ML10.e., ML11,
ML14, ML15, ML17.i. eller ML18.
ML22. Følgende
»teknologi«:
a. »Teknologi« i henhold til den
generelle teknologinote i EU's fælles liste over
militært udstyr til »udvikling«,
»fremstilling« eller »anvendelse« af
produkter, der er omfattet af listen, undtagen
»teknologi« omfattet af ML7
b. »Teknologi«, der er specifik for
konstruktion af, samling af komponenter til, og drift,
vedligeholdelse og reparation af komplette produktionsanlæg
til produkter omtalt i EU's fælles liste over militært
udstyr, selv om komponenterne til sådanne
produktionsanlæg ikke er omfattet af embargoen.«
EU€™s våbenliste indeholder i
øvrigt følgende generelle teknologinote:
»GENEREL TEKNOLOGINOTE
Den udførsel af »teknologi«,
der »kræves« til »udvikling«,
»produktion« eller »brug« af varer, der er
underlagt eksportkontrol i henhold til EU's fælles liste over
militært udstyr, er pålagt embargo i henhold til
bestemmelserne under punkterne på denne liste. Denne
»teknologi« forbliver embargobelagt, også
når den kan anvendes på en vare, der ikke er
embargobelagt.
Der anvendes ikke embargo på den
»teknologi«, der minimalt kræves til
installation, drift, vedligeholdelse (eftersyn) og reparation af de
varer, der ikke er underlagt eksportkontrol, eller hvortil der
tidligere er udstedt eksporttilladelse.
Embargoen finder ikke anvendelse på
»teknologi« til »fri offentlig anvendelse«
eller til »videnskabelig grundforskning« eller det, der
minimalt kræves med henblik på
patentansøgninger.«
Som nævnt anses alle produkter på
EU€™s våbenliste for omfattet af våbenlovens
eksportkontrolordning, jf. § 6.
De fleste produkter på listen falder da
også naturligt ind under de 5 kategorier i våbenlovens
§ 6. For eksempel falder produkter omfattet af listens
kategori 1, 2, 4, 12 a (bl.a. våben, bomber torpedoer,
raketter, missiler og våbensystemer) typisk ind under
§ 6, stk. 1, nr. 1 (våben af enhver art),
kategori 3 (ammunition mv.) under § 6, stk. 1, nr. 2
(»ammunition«), kategori 6, 9, 10, og 11
(militære køretøjer, skibe og fly,
militært elektronisk udstyr mv.) under § 6,
stk. 1, nr. 3 (»materiel til land-, sø- eller
luftkrig«), kategori 18 (udstyr til fremstilling af produkter
opført på EU€™s våbenliste) under
§ 6, stk. 1, nr. 4 (»produktionsmidler til
fremstilling eller vedligeholdelse af våben, ammunition og
krigsmateriel«), og kategori 8 (energimaterialer) under
§ 6, stk. 1, nr. 5 (eksplosivstoffer).
For visse kategorier på
våbenlisten kan rubriceringen i forhold til våbenlovens
§ 6 umiddelbart forekomme mindre indlysende. Kategori 14
(specialudstyr til militær træning eller til simulering
af militære scenarier samt simulatorer, der er specielt
designet til oplæring i brugen af visse våben) omfatter
således hverken »rigtige« våben (men
simuleringsvåben) eller udstyr, som kan anvendes direkte til
land-, sø- eller luftkrig (men indirekte i forbindelse med
træning/oplæring). Produkterne anses ikke desto mindre
efter fast administrativ praksis for omfattet af våbenlovens
§ 6, stk. 1 (typisk nr. 3).
Heller ikke rubriceringen af produkterne i
våbenlistens kategori 21 og 22 (software og teknologi) i
forhold til våbenlovens § 6 er umiddelbart
indlysende.
Omfattet af punkt 21 og 22 er blandt andet
software, der er specielt designet til udvikling, fremstilling og
anvendelse af udstyr omfattet af de øvrige kategorier
på EU€™s våbenliste, og teknologi til
udvikling, fremstilling og anvendelse af udstyr omfattet af de
øvrige kategorier undtagen kategori 7, der har et
selvstændigt underpunkt om teknologi. Software og teknologi
til såvel udvikling og fremstilling af våben mv. synes
bedst at kunne rubriceres under § 6, stk. 1, nr. 4
(produktionsmidler). Software og teknologi til anvendelse af
våben mv. synes bedst at kunne rubriceres under
§ 6, stk. 1, nr. 3 (materiel til land-, sø-
eller luftkrig). Kategori 21 og 22 opfatter herudover andre mere
specifikke underpunkter, som alle synes at kunne rubriceres under
enten våbenlovens § 6, stk. 1, nr. 3, eller
nr. 4.
Generelt bemærkes dog, at teknologi i
ikke-fysisk form (viden, der ikke er materialiseret i form af
tegninger, manualer o.lign.) ikke synes at kunne føres ind
under begrebet »materiel« i våbenlovens
§ 6, stk. 1, nr. 3. En del af den af
EU€™s våbenliste omfattede teknologi kan
således €" i ikke-fysisk form €" ikke anses for
omfattet af våbenlovens § 6.
3.2.2. Wassenaar
Arrangementet
Wassenaar Arrangementet (WA) er et
multilateralt forum, hvor 33 lande siden 1996 har samarbejdet om
eksportkontrol med våben og dual-use produkter. Landene har i
den forbindelse vedtaget to lister over henholdsvis våben
(»Munitions List«) og dual-use produkter, som landene
har forpligtet sig til at underkaste eksportkontrol. Listerne
bliver normalt revideret en gang om året i forbindelse med
WA€™s plenarmøde i december måned.
Som nævnt er WA€™s
våbenliste på nuværende tidspunkt i alt
væsentligt identisk med EU€™s våbenliste.
WA€™s dual-use liste er dækket af dual-use
forordningens liste.
3.2.3. Missilteknologiregimet
Missilteknologiregimet er en uformel
sammenslutning af lande, der har til formål at modvirke
spredning af ubemandede fremføringssystemer til
masseødelæggelsesvåben. Regimet har udarbejdet
en liste over udstyr, software og teknologi (»MTCR Equipment,
Software and Technology Annex«), som skal underkastes
eksportkontrol, samt retningslinjer for, hvornår der kan
meddeles udførselstilladelse til produkterne.
MTCR-listen indeholder følgende
generelle noter om teknologi og software:
€œ(c) General Technology Note:
The transfer of »technology« directly
associated with any goods controlled in the Annex is controlled
according to the provisions in each Item to the extent permitted by
national legislation. The approval of any Annex item for export
also authorizes the export to the same end-user of the minimum
»technology« required for the installation, operation,
maintenance, and repair of the item.
Note:
Controls do not apply to »technology«
»in the public domain« or to »basic scientific
research«.
(d) General Software Note:
The Annex does not control »software«
which is either:
1. Generally available to the public by
being:
a. Sold from stock at retail selling points
without restriction, by means of: 1. Over-the-counter
transactions;
2. Mail order transactions; or
3. Telephone call transactions; and
b. Designed for installation by the user without
further substantial support by the supplier; or 2. »In the
public domain«.
Note:
The General Software Note only applies to general
purpose, mass market »software«.«
MTCR-listen omfatter både dual-use
produkter og produkter, som er konstrueret specifikt til
militær brug. Det må antages, at samtlige
militære produkter er omfattet af EU€™s
våbenliste, mens dual-use produkterne er omfattet af dual-use
forordningens liste. Samtlige militære produkter er
således også omfattet af våbenlovens
§ 6.
3.2.4. FN€™s
Konvention om Forbud mod Biologiske Våben (BTWC)
Konventionen om Forbud mod Biologiske
Våben forbyder de deltagende stater at udvikle, producere,
oplagre, erhverve eller beholde biologiske våben samt
produktionsudstyr og fremføringsmidler hertil. Det er
endvidere forbudt at tilskynde andre til eller hjælpe dem med
at anskaffe sig sådanne våben, produktionsudstyr og
fremføringsmidler.
Der er ikke knyttet nogen produktliste til
konventionen.
Som det fremgår af afsnit 3.2.1.omfatter
EU€™s våbenliste, kategori 7, blandt andet
biologiske toksiske midler (agents) samt beslægtet udstyr,
komponenter, materialer og teknologi.
De biologiske toksiske midler defineres
nærmere i punkt 7 a som »biologiske midler (agents),
der er modificeret til krigsbrug for at forvolde tab blandt
mennesker og dyr, beskadige udstyr eller volde skade på
afgrøder eller miljø«. Også det i
hovedkategorien nævnte beslægtede udstyr, komponenter,
materialer og teknologi defineres nærmere. Som eksempler kan
nævnes punkt 7 d om »udstyr, der er specielt designet
eller modificeret til militær anvendelse, til spredning af
følgende materialer eller midler [herunder de i punkt 7 a
nævnte] og specielt designede komponenter hertil«, og
punkt 7 i, nr. 1, om teknologi til udvikling, fremstilling eller
brug af bl.a. de i punkt 7 a nævnte midler samt nærmere
angivet beslægtet udstyr eller komponenter. Samtlige
produkter under kategori 7 anses for omfattet af våbenlovens
§ 6.
3.2.5. FN€™s
Konvention om Forbud mod Kemiske Våben (CWC)
Konventionen om Forbud mod Kemiske Våben
forbyder de deltagende stater at udvikle, fremstille, erhverve,
oplagre, beholde eller anvende kemiske våben. Det er
endvidere forbudt at overføre kemiske våben til nogen
eller bistå eller tilskynde andre til aktiviteter, som er
forbudt ifølge konventionen. Konventionen indeholder et
kontrolsystem for kemikalier, som anvendes til lovlige civile
formål, men som også kan bruges ved fremstilling af
kemiske våben.
Konventionen omfatter tre lister. Liste 1
omfatter kemikalier, der er udviklet, fremstillet, lagret eller
anvendt som kemiske våben samt disse kemikaliers
udgangsstoffer. På listen findes bl.a. sennepsgasser og
nervegasser. Produkterne på denne liste har begrænset
eller ingen anvendelse til formål, der ikke forbudt under
konventionen. Liste 2 omfatter kemikalier og stoffer, som er
udgangsstoffer for kemiske våben, men som også har en
vis kommerciel anvendelse som udgangsstoffer for f.eks.
insekticider, herbicider, smøremidler og farmaceutiske
produkter. Liste 3 omfatter kemikalier, der har været anvendt
som kemiske våben, men som samtidig har en bred kommerciel
anvendelse.
Konventionen er implementeret i dansk ret ved
lov nr. 443 af 14. juni 1995 om inspektioner,
erklæringsafgivelse og kontrol i medfør af De Forenede
Nationers konvention om forbud mod kemiske våben og
bekendtgørelse nr. 235 af 30. marts 2004 om samme, som
administreres af Erhvervs- og Byggestyrelsen.
Bekendtgørelsen indebærer blandt andet, at kemikalier,
som er opført på ovennævnte liste 1 kun må
overføres til andre medlemsstater af konventionen og kun til
brug for forskning, medicinsk eller farmaceutisk brug eller til
beskyttelsesformål, jf. § 1. Det er endvidere
forbudt at eksportere kemikalier på liste 2 til stater, som
ikke deltager i konventionen, jf. § 2. Det fremgår
af § 4, at virksomhedernes forpligtelser efter reglerne
for kontrol med ind- og udførsel af produkter under
våbenlovgivningen og efter reglerne for kontrol med
udførsel af produkter med dobbelt anvendelse ikke
påvirkes af bekendtgørelsen.
Som det fremgår af afsnit 3.2.1.
omfatter EU€™s våbenliste, kategori 7, blandt
andet kemiske toksiske midler samt beslægtet udstyr,
komponenter, materialer og teknologi.
De kemiske toksiske midler defineres
nærmere i punkt 7 a som »kemiske kampmidler«,
herunder kemiske nervekampmidler, blæretrækkende
kemiske kampmidler, kemiske kampmidler, der forårsager
ukampdygtighed og kemiske kampmidler, der forårsager
ukampdygtighed, jf. punkt 7 a, nr. 1-4. Også det i
hovedkategorien nævnte beslægtede udstyr, komponenter,
materialer og teknologi defineres nærmere, jf. herom afsnit
3.2.4. Samtlige produkter under kategori 7 anses som tidligere
nævnt for omfattet af våbenlovens § 6.
Bortset fra to stoffer (Ricin og Saxitoxin) er
alle kemikalierne på ovennævnte liste 1 i
kemikonventionens indeholdt i EU€™s våbenliste. De
to resterende stoffer på liste 1 er tillige med stofferne
på liste 2 og 3 omfattet af dual-use forordningens
produktliste.
3.2.6. Australien Gruppen
Australien Gruppen har til formål at
hindre spredning af kemiske og biologiske våben gennem
eksportkontrol med komponenter og produktionsudstyr hertil. Gruppen
har udarbejdet fælles lister over produkter, som skal
undergives eksportkontrol. Listen omfatter forstadier til kemiske
våben, dual-use faciliteter og udstyr til kemisk
fremstilling, dual-use biologisk udstyr, biologiske midler
(»agents«), plantepatogener og animalske patogener.
Listerne omfatter kun dual-use produkter.
Produkterne er på dual-use forordningens liste.
3.2.7. Traktaten om
ikke-spredning af atomvåben (NPT) mv.
I henhold til Traktaten om Ikke-spredning af
Atomvåben (Nuclear Non-Proliferation Treaty, NPT) forpligter
de 5 anerkendte atomvåbenmagter (USA, Rusland, Kina, UK og
Frankrig) sig til ikke at overføre atomvåben til
ikke-atomvåbenmagter og til ikke at bistå disse med at
fremstille eller erhverve atomvåben.
Ikke-atomvåbenmagterne forpligter sig
til ikke at modtage eller fremstille atomvåben. For at sikre,
at ikke-atomvåbenmagterne overholder denne forpligtelse,
indgås sikkerhedsaftaler mellem disse lande og IAEA
(International Atomic Energy Agency). Formålet med aftalerne
er at kontrollere, at nukleart materiale fra fredelig udnyttelse af
atomenergi ikke anvendes til fremstilling af atomvåben.
Endeligt forpligter de deltagende stater sig til at fortsætte
forhandlingerne om standsning af atomvåbenkapløbet og
til atomvåbennedrustning.
NPT indeholder ingen produktliste. Imidlertid
fører Zangger Komiteen €" som er et uformelt forum for
nukleare leverandører, der har til formål at
drøfte fortolkningsspørgsmål i relation til
ikke-spredningstraktatens bestemmelser €" en liste over
nukleare produkter, som kun kan eksporteres under særlige
kontrolforanstaltninger til lande, der ikke har tiltrådt
ikkespredningstraktaten.
Desuden har NSG (Nuclear Suppliers Group)
€" som er en sammenslutning af lande, som har til formål
at hindre, at eksporten af nukleare materialer, udstyr og teknologi
bidrager til spredning af kernevåben €" vedtaget
retningslinjer for udførsel af nukleare materialer, udstyr
og teknologi samt nukleart relaterede produkter, herunder
detaljerede lister over, hvilke materialer mv. som er omfattet.
Listerne udgør en udvidelse i forhold til Zangger Komiteens
liste.
Listerne omfatter kun dual-use produkter.
Produkterne er på dual-use forordningens liste.
Som det fremgår af afsnit 3.2.1.
omfatter EU€™s våbenliste, kategori 7, blandt
andet radioaktivt materiale samt beslægtet udstyr,
komponenter, materialer og teknologi.
Det radioaktive materiale er i punkt 7 a
nærmere defineret som »radioaktivt materiale, der er
modificeret til krigsbrug for at forvolde tab blandt mennesker og
dyr, beskadige udstyr eller volde skade på afgrøder
eller miljø«. Også det i hovedkategorien
nævnte beslægtede udstyr, komponenter, materialer og
teknologi defineres nærmere, jf. herom afsnit 3.2.4. Samtlige
produkter under kategori 7 anses som tidligere nævnt for
omfattet af våbenlovens § 6.
3.2.8. Sammenfatning
Det kan sammenfattende konkluderes, at
samtlige våben og militære produkter, som i henhold til
ovennævnte internationale instrumenter skal underlægges
eksportkontrol, er dækket af EU€™s
våbenliste, som i det hele anses for omfattet af
våbenlovens § 6. Det er dog ikke alle produkter
på EU€™s liste, som efter en umiddelbar naturlig
sproglig forståelse passer ind under de 5 kategorier i
våbenlovens § 6, jf. afsnit 3.2.1.
3.3. Udenlandsk ret 4)
Holland og Østrig
anvender EU€™s/WA€™s våbenliste direkte
til afgrænsning af de produkter, der er omfattet af landenes
våbeneksportkontrolsystemer €" Holland ved en
præcis gengivelse af listens indhold i loven, Østrig
ved medtagelse af listen som bilag til den relevante lov. Listerne
er for begge landes vedkommende udtømmende.
I Portugal følger man ved
våbeneksportkontrol WA€™s og EU€™s
våbenliste(r) og MTCR€™s liste.
Forsvarsministeriet har hjemmel til at forbyde eksport af
produkter, der er fremstillet i Portugal samt produkter, der
tidligere er importeret, eller er i transit, hvis disse anses for
at kunne skade de nationale forsvarsinteresser.
Den spanske
våbeneksportkontrollovgivning afgrænses ved hjælp
af tre lister: EU€™s våbenliste,
MTCR€™s liste og en liste vedrørende politi og
sikkerhed. Spanien har derudover en opsamlingsbestemmelse, som
indebærer, at de spanske myndigheder kan underkaste
udførsel af produkter, som ikke er omfattet af
ovennævnte lister, krav om tilladelse, hvis udførslen
kan (»may«) gå til et kritisk land eller til
anvendelse i et masseødelæggelsesprogram.
Storbritannien har en national liste,
som omfatter militære og visse andre produkter. Listen
består af to dele. Den ene del er den britiske militære
liste (»UK Military List«), som også omfatter
sikkerheds- og paramilitære produkter. Denne del svarer i
vidt omfang til EU€™s våbenliste, men er ikke
identisk med denne. Den anden del omfatter visse former for varer
og teknologi vedrørende eksplosivstoffer.
Efter britisk ret er det endvidere forbudt
uden tilladelse at foretage enhver form for handling, som er
beregnet på at fremme fremskaffelse eller levering af dels
langtrækkende missiler (og dele hertil) samt torturudstyr,
der befinder sig uden for Storbritannien, dels militært
udstyr af enhver art, der befinder sig uden for Storbritannien,
når udstyret er beregnet for embargobelagte destinationer.
Forbuddet gælder aktiviteter, der finder sted i
Storbritannien og aktiviteter udført af britiske
statsborgere i udlandet. Eksport fra Storbritannien er dermed
omfattet.
Irlands Control of Exports Order
dækker ud over EU€™s/WA€™s
våbenliste en række yderligere militære
produkter, som hovedsageligt vedrører ammunition,
skydevåben og eksplosivstoffer. Herudover dækker de
irske eksportkontrolregler en række sikkerheds- og
paramilitære produkter.
Finland, Norge og
Canada opererer efter det oplyste med nationale
våbenlister, som i alt væsentligt svarer til
EU€™s/Wassenaars våbenlister.
Norge har imidlertid oplyst, at der ud over
listen gælder en opsamlingsbestemmelse, som indebærer,
at der uden hensyn til de nationale produktlister
(våbenlisten og en dual-use listen) er krav om tilladelse til
udførsel af enhver vare eller teknologi til militær
brug til områder, hvor der er krig eller fare for krig, eller
til lande, hvor der er borgerkrig. På samme måde er der
krav om tilladelse til enhver vare eller teknologi, når
eksportøren er bekendt med, at varen eller teknologien er
beregnet til eller vil blive brugt i forbindelse med
masseødelæggelsesvåben og
fremføringsmidler hertil.
Også
Belgien, Frankrig, Italien,Luxembourg, Sverige og Tyskland opererer
med nationale produktlister. Det er ikke oplyst, på hvilke
punkter disse nationale lister adskiller sig fra
EU€™s/Wassenaars.
Samtlige nævnte lande har i
øvrigt oplyst, at våbenrelateret software og/eller
teknologi er omfattet af eksportkontrol.
Der foreligger ikke relevante oplysninger
vedrørende retstilstanden i Grækenland.
3.4. Bemærkninger fra Dansk
Industri
Dansk Industri har tidligere ved breve af 10.
februar og 21. november 2003 til Justitsministeriet givet udtryk
for den opfattelse, at Danmark bør anvende den
internationale våbenliste (EU€™s/WA€™s
våbenliste) til at afgrænse, hvilke produkter der er
omfattet af våbenlovens eksportkontrolordning. Dansk Industri
har endvidere deltaget i et af våbenarbejdsgruppens
møder, hvor man blandt andet drøftede begrundelsen
for Dansk Industris ønske om at anvende
EU€™s/WA€™s liste og muligheden for at
kombinere listen med enten en udtømmende tillægsliste
eller en elastisk opsamlingsbestemmelse. På arbejdsgruppens
anmodning har Dansk Industri efterfølgende sammenfattet sine
synspunkter i en skriftlig udtalelse af 1. oktober 2004.
Som begrundelse for ønsket om at
anvende den internationale våbenliste henviser Dansk Industri
til følgende formulering i indledningen til
våbenarbejdsgruppens kommissorium:
»Formuleringen af våbenlovens
§ 6 har med tiden vist sig at være mindre
hensigtsmæssig. Rækkevidden af bestemmelsen kan give
anledning til tvivl, fordi bestemmelsen ikke indeholder nogen
præcis angivelse af, hvilke produkter der er undergivet
eksportkontrol. Desuden giver bl.a. den teknologiske udvikling
anledning til at overveje, hvilke produkter der fremover bør
være omfattet af eksportkontrollen«
Herefter anfører Dansk Industri
følgende:
»Det må i den forbindelse anses for
stærkt betænkeligt, at en lov som våbenloven ikke
giver en klar og entydig angivelse af, hvilke produkter der er
omfattet af lovens bestemmelser.
For virksomhederne kan det medføre
unødig og tidskrævende konsultation i ministeriet for
vurdering af virksomhedernes produkter samt risiko for
overtrædelse af loven, fordi virksomhederne ikke mener, at
deres produkter kan betragtes som våben, ammunition,
krigsmateriel eller produktionsmidler til sådanne produkter.
I første tilfælde medfører det en række
administrative omkostninger og forsinkelser af leverancer og
det sidste tilfælde risiko for retsforfølgelse og
eksponering i medierne.
Dansk Industri har med tidligere breve
nævnt, at globaliseringen har medført en voksende
indbyrdes afhængighed inden for international samhandel og
samarbejde. Det skyldes ikke mindst udviklingen i forbindelse med
samarbejdsprojekter, fusioner og outsourcing, hvor danske
virksomheder i stigende omfang står overfor
samarbejdspartnere, leverandører og kunder, der er underlagt
et mere ensartet retsgrundlag primært baseret på den
internationale våbenliste.
Harmoniseringens betydning for virksomhederne
blev allerede i 1996 fremhævet af EU Kommissionen i
KOM(1996)10 om Europas forsvarsrelaterede industri og de
udfordringer, den står overfor. Heraf fremgår det, at
den harmonisering, der er sket inden for dual-use området med
en fælles liste over dual-use produkter samt fælles
kriterier i forbindelse med eksport, er en vigtig forbedring af den
europæiske forsvarsrelaterede industris retsgrundlag, som
fremmer strukturtilpasninger og øger virksomhedernes
konkurrencedygtighed.
Man kan sige, at vi i relation til
våbenloven i princippet har de relevante instrumenter
på EU plan. Det gælder både fælles
kriterier i form af EU€™s adfærdskodeks og en
fælles EU våbenliste. For Danmarks vedkommende er
problemet imidlertid, at hvor vi har implementeret
adfærdskodeksen, har vi fortsat en våbenliste fra 1930,
der på alle måder er utidssvarende i relation til den
teknologiske og sikkerhedsmæssige udvikling. En lov der
samtidig medfører, at det ikke er muligt for den enkelte
virksomhed at vurdere, om deres produkter er underlagt lovens
bestemmelser.
Til orientering kan nævnes, at de hyppigst
forekommende bemærkninger, som Dansk Industri modtager fra
virksomhederne, er usikkerhed med, hvilke produkter der er omfattet
af loven, tidskrævende og tung sagsbehandling i forbindelse
med vurderinger, uensartet opfattelse hos skiftende
embedsmænd og problemer med samarbejdspartnere i andre lande.
Det sidstnævnte forhold er baseret på, at udenlandske
virksomheder i meget høj grad er underlagt klart
specificerede og i et vist omfang harmoniserede regler.
Som nævnt i Dansk Industris tidligere breve
vil anvendelsen af den internationale våbenliste samtidig
medføre større gennemsigtighed i landenes udveksling
af information om våbeneksport, ligesom den løbende
årlige revision af listerne sikrer, at disse afspejler den
teknologiske og sikkerhedsmæssige udvikling.
En klar og specificeret liste over produkter og
teknologi underlagt lovens bestemmelser vil samtidig være en
meget stor fordel i forbindelse med loven om transport af
våben mellem tredjelande. 5) Ved transporter, der
foregår af aktører uden for Danmark, kan det selvsagt
være særdeles vanskeligt at vurdere, om de aktuelle
leverancer er omfattet af våbenloven i den nuværende
udformning.«
Om muligheden for at kombinere
EU€™s/WA€™s liste med enten en
udtømmende tillægsliste eller en elastisk
opsamlingsbestemmelse har Dansk Industri anført
følgende:
»Både den internationale dual-use
liste og den internationale våbenliste bliver af visse lande
tilføjet yderligere produkter, som de pågældende
lande som følge af national udenrigs- og sikkerhedspolitik
ønsker at kontrollere. Dette vil Danmark naturligvis
også kunne gøre. Det er samtidig klart, at dette kun
bør ske i begrænset omfang, hvis fordelene ved en
harmonisering skal kunne bevares. En sådan supplerende liste
bør samtidig være klart formuleret, så der ikke
hersker tvivl om, hvilke produkter, der henvises til.
Med hensyn til en »elastisk«
opsamlingsbestemmelse ser Dansk Industri ingen problemer i at
bevare den nuværende bestemmelse, der omfatter
»materiel til land-, sø- eller luftkrig«. Denne
bestemmelse vil således fange alle produkter, der ikke finder
civil anvendelse, og som er omfattet af krigsmaterielloven.
Derudover er det problematisk med for meget
elastik i en lov som våbenloven. Det bør
tilstræbes, at denne lov er så klart og præcist
formuleret som muligt. Dansk Industri har imidlertid ingen
indvendinger mod en opsamlingsbestemmelse som f.eks. artikel 4 i
EU€™s dual-use forordning om leverancer til
masseødelæggelsesvåben og militære
anvendelsesformål i lande, der er underlagt en FN, EU eller
OSCE embargo.
Rent umiddelbart er det Dansk Industris
opfattelse, at det vil være vanskeligt at finde produkter af
strategisk betydning, der enten ikke er omfattet af
krigsmaterielloven, EU€™s dual-use liste, den
internationale våbenliste eller artikel 4 i dual-use
forordningen.«
3.5. Arbejdsgruppens
overvejelser
Arbejdsgruppen har på baggrund af afsnit
1-4 overvejet forskellige muligheder for den fremtidige
produktmæssige afgrænsning af våbenlovens
eksportkontrolordning. Der kan navnlig tænkes følgende
6 modeller, som alle enten direkte eller indirekte baserer sig
på EU€™s/WA€™s liste, og som €"
bortset fra model 2 €" alle indeholder en eller anden form for
tillægsliste eller - bestemmelse, der i varierende omfang
omfatter de former for våben og militært udstyr, som
falder uden for EU€™S/WA€™s liste:
1) Opdatering af de nuværende kategorier i
våbenlovens § 6. 2) »Ren« anvendelse af
EU€™s/WA€™s våbenliste. 3)
EU€™s/WA€™s våbenliste og en dansk
tillægsliste.
4) EU€™s/WA€™s
våbenliste og en bred opsamlingsbestemmelse, der omfatter
alle former militært udstyr, som ikke er omfattet af
listen.
5) EU€™s/WA€™s
våbenliste og en »catch-all« -klausul, der
omfatter alle former, for militært udstyr, som ikke er
omfattet af listen, når det pågældende udstyr er
beregnet for et embargobelagt land eller til anvendelse i
forbindelse med masseødelæggelsesvåben.
6) EU€™s/WA€™s
våbenliste og en bemyndigelse for myndighederne til i
konkrete tilfælde at pålægge en eksportør
at ansøge om udførselstilladelse.
De 6 modeller diskuteres nærmere i det
følgende.
3.5.1. Model 1: Opdatering af
kategorierne i våbenlovens § 6
Som det fremgår af afsnit 3.2.1. anses
militært simulations- og træningsudstyr samt
våbenrelateret software og teknologi, jf. EU€™s
våbenliste, for omfattet af våbenlovens § 6,
uanset at disse produkter mv. ikke altid efter en naturlig sproglig
forståelse umiddelbart synes at falde ind under en af de 5
kategorier i § 6.
Som det fremgår af afsnit 3.1.1. anses
våbenlovens § 6 endvidere efter praksis for at
omfatte dele til produkter, der i samlet eller
færdigfremstillet tilstand er omfattet af bestemmelsen, om
end sådanne dele ikke udtrykkeligt er nævnt i
loven.
Hertil kommer, at våbenlovens
§ 6, stk. 1, nr. 4, i et vist omfang omfatter
dual-use produkter i form af produktionsmidler, der både kan
anvendes til produktion af våben mv. og civile produkter. Der
er dermed overlapning i forhold til dual-use forordningen. Denne
forordning må i øvrigt anses for fuldt ud at tilgodese
det oprindelige formål med at lade de nævnte
produktionsmidler af dual-use karakter være omfattet af
våbenlovens § 6, jf. afsnit 3.1.1.
De nuværende kategorier i
våbenlovens § 6 kan på den baggrund ikke
anses for egnede til også for fremtiden at afgrænse det
produktmæssige anvendelsesområde for
våbeneksportkontrolordningen. Hvis § 6 ikke helt
skal erstattes med en anden form for produktafgrænsning, jf.
nedenfor, bør § 6 efter arbejdsgruppens opfattelse
udvides med fire nye kategorier i form af 1) militært
simulations- og træningsudstyr, 2) dele til de af
§ 6 omfattede produkter samt 3) software og 4)
teknologi.
Det er endvidere arbejdsgruppens opfattelse,
at ordet »overvejende« i § 6, stk. 1,
nr. 4, bør udgå, så dual-use produkter ikke
længere er omfattet, jf. afsnit 3.1.1.
Med disse ændringer vil kategorierne i
våbenlovens § 6 efter arbejdsgruppens opfattelse
være tidssvarende og vil €" også ud fra en
naturlig sproglig forståelse €" dække samtlige
produkter på den eksisterende våbenliste i
EU€™s/WA. Samtidig er kategorierne så brede, at de
må antages at dække både nutidige, jf. afsnit
3.1.1., og fremtidige former for våben og militært
udstyr, som falder uden for EU€™s/WA€™s
nuværende liste, uanset om eller hvornår
EU€™s/WA€™s liste måtte blive udvidet,
jf. nærmere herom afsnit 3.5.2.
Model 1 har således den fordel, at den
formentlig sikrer, at alle former for våben og militært
udstyr til enhver tid er underlagt eksportkontrol.
Til gengæld indebærer modellen den
ulempe, at loven €" som i dag €" ikke indeholder en
entydig angivelse af, hvilke specifikke produkter
våbeneksportkontrollen omfatter. Der kan derfor hos
eksportører og andre, for hvem produktafgrænsningen i
§ 6 har betydning, opstå tvivl om, hvorvidt et
givent produkt er omfattet, og dermed også opstå behov
for tidskrævende forespørgsler til
Justitsministeriet.
3.5.2. Model 2: »Ren«
anvendelse af EU€™s/WA€™s
våbenliste
Model 2, som svarer til den hollandske og
østrigske model, jf. afsnit 3.3., kan praktisk
gennemføres ved at skrive EU€™s/WA€™s
liste ind i våbenloven eller et bilag til våbenloven.
Alternativt kan man i loven bemyndige justitsministeren til at
udstede en bekendtgørelse, hvor listen skrives ind eller
vedlægges. Sidstnævnte løsning har den fordel,
at man ved senere ændringer af EU€™s og/eller
WA€™s liste kan lave en tilsvarende opdatering af de
danske regler ved administrativ udstedelse af en ny
bekendtgørelse frem for ved lovændring. Dog vil der
nødvendigvis også ved anvendelse af en
bekendtgørelse gå en vis tid fra en ændring af
listen er vedtaget i EU/WA og til bekendtgørelsen med den
ændrede liste kan træde i kraft i Danmark.
Hovedargumentet for denne model er, at
eksportørerne i princippet selv kan konstatere, om
tilladelse til en given udførsel er påkrævet ved
at se i loven/bekendtgørelsen. Findes produktet på
listen, er tilladelse påkrævet. Findes produktet ikke,
kan det udføres uden tilladelse. Dermed undgås
tvivl/usikkerhed og tidskrævende forespørgsler til
Justitsministeriet.
Det skal dog nævnes, at selv om
EU€™s våbenliste indeholder mange flere kategorier
(22 hovedkategorier med underpunkter på 26 sider) end
våbenlovens § 6 (5 kategorier uden underpunkter),
er våbenlistens produktdefinitioner i vidt omfang ikke
entydige, men kræver nærmere fortolkning og vurdering.
En lang række af våbenlistens definitioner indeholder
således følgende formulering: », der er specielt
designet (eller modificeret) til militær anvendelse«,
ligesom listen indeholder andre formuleringer, der kan give
anledning til fortolkningstvivl, som f.eks. »modificeret til
krigsbrug«, jf. kategori 7 a, og »fremstillet efter
militær standard eller specifikation eller egnet til
militær anvendelse«, jf. kategori 13 a.
Hovedargumentet mod model 2 er, at
våben, ammunition og krigsmateriel samt hertil relaterede
produktionsmidler og udstyr i øvrigt, som ikke er på
EU€™s våbenliste, frit kan udføres til
enhver destination.
I dag kan der i hvert fald peges på de i
afsnit 3.1.1. nævnte våben mv., herunder visse
håndskydevåben af ældre dato og kopier heraf.
Hertil kommer, at våbenteknologien er i konstant udvikling,
hvorfor der efterhånden vil opstå nye typer af
våben og krigsmateriel, som ikke er omfattet af listen.
EU€™s/WA€™s våbenliste må
forventes, som hidtil, med mellemrum at blive opdateret, så
nye relevante produkter bliver inddraget. Der vil dog i sagens
natur gå en vis tid, fra en ny type våben mv. ser
dagens lys, og til en ændring af EU€™s og/eller
WA€™s våbenliste kan vedtages. I mellemtiden vil
de pågældende våben mv. frit kunne eksporteres
til enhver destination.
Det bemærkes i den forbindelse, at
EU€™s første våbenliste blev vedtaget den
13. juni 2000 og baserede sig på Wassenaars våbenliste,
som revideret i december 1999. Wassenaars liste er siden blevet
opdateret hvert år på det tilbagevendende
plenarmøde i december måned, mens EU€™s
våbenliste er blevet opdateret en enkelt gang ved
rådsbeslutning af 17. november 2003. Der er ikke siden sket
ændring af listerne.
Det er i sagens natur vanskeligt at forudse, i
hvilket omfang der vil opstå nye våben mv., som ikke er
omfattet af de gældende lister, og hvor kritisk den €"
eventuelt midlertidige €" manglende eksportkontrol i relation
til disse våben mv. i givet fald vil være.
3.5.3. Model 3:
EU€™s/WA€™s våbenliste og en dansk
tillægsliste
Det under model 2 nævnte problem med, at
visse allerede eksisterende typer af våben mv. ikke vil
være underlagt eksportkontrol, kan løses ved at lave
en dansk tillægsliste i forlængelse af
EU€™s/WA€™s liste.
Danmark vil med en national tillægsliste
også få mulighed for €" ved udvidelse af denne
liste €" at inddrage nyopfundne våben mv. under den
danske eksportkontrolordning uden at afvente en opdatering af
EU€™s eller WA€™s våbenliste.
Hvis der ikke skal være noget tidsrum,
hvor nye våben mv. frit kan eksporteres fra Danmark, skal de
danske myndigheder konstant være på forkant med den
internationale udvikling, så tillægslisten opdateres,
så snart et nyt våben mv. kommer på markedet.
Selv med anvendelse af store efterforskningsmæssige
ressourcer vil der i sagens natur ikke kunne ske en opdatering i
samme takt som våbenteknologien.
Det bemærkes, at Dansk Industri ikke har
udtalt sig imod en begrænset og klart formuleret dansk
tillægsliste, jf. afsnit 3.4.
3.5.4. Model 4:
EU€™s/WA€™s våbenliste og en bred
opsamlingsbestemmelse
Model 4 kunne nærmere bestemt
bestå af EU€™s/WA€™s liste kombineret
med en opsamlingsbestemmelse med samme indhold som den opdaterede
version af kategorierne i våbenlovens § 6, jf.
model 1.
Opsamlingsbestemmelsen løser både
problemet i model 2 med, at visse allerede eksisterende typer af
våben mv. ikke vil være underlagt eksportkontrol, og
problemet i både model 2 og 3 med, at nye typer af
våben mv. €" i en kortere eller længere periode
€" frit vil kunne eksporteres fra Danmark, idet alle former
for våben og krigsmateriel vil falde ind under den brede
opsamlingsbestemmelse.
I modsætning til model 2 og 3 kan en
eksportør, hvis produkt ikke står på listen, til
gengæld ikke uden videre være sikker på, at
udførselstilladelse ikke kræves. Dette vil
afhænge af, om produktet falder ind under den brede
opsamlingsbestemmelse.
Model 4 omfatter de samme produkter som den
gældende § 6 (eller i hvert fald den opdaterede
version af § 6, jf. model 1), som efter fast praksis
anses for at dække (og efter en opdatering også efter
en naturlig sproglig fortolkning vil dække) alle produkter
omfattet af EU€™s/WA€™s liste. Også
produkter uden for listen er omfattet, hvis de falder ind under en
af de brede kategorier i § 6.
Forskellen er altså alene, at en
eksportør med model 4 umiddelbart ud fra lovteksten kan se,
at alle produkter på EU€™s/WA€™s liste
er omfattet af eksportkontrolordningen. Dette er imidlertid et
faktum, som allerede i dag er bredt kendt, blandt andet fordi
sammenhængen mellem våbenlovens § 6 og
EU€™s våbenliste er beskrevet i regeringens
offentligt tilgængelige årlige rapporter om
udførsel af våben og produkter med dobbelt anvendelse
fra Danmark.
Det bemærkes, at Dansk Industri ikke ser
nogen problemer i, som tillæg til
EU€™s/WA€™s våbenliste, at bevare den
brede kategori i våbenlovens § 6, stk. 1, nr.
3, om »materiel til land-, søeller luftkrig«.
Yderligere »elastik« i loven finder Dansk Industri
derimod problematisk, jf. afsnit 3.4.
En begrænset tillægsbestemmelse
som foreslået af Dansk Industri vil formentlig ramme en stor
del af de militære produkter, som måtte opstå
uden for EU€™s/WA€™s liste. Dog vil
eventuelle nye former for skydevåben og ammunition samt
produktionsmidler til nye former for våben, ammunition og
krigsmateriel, eller nye former for eksplosivstoffer, som i dag
falder ind under § 6, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5,
formentlig ikke blive ramt, men vil frit kunne udføres,
indtil de eventuelt bliver optaget på
EU€™s/WA€™s våbenliste.
Da Dansk Industri i forbindelse med forslaget
om en tillægsbestemmelse vedrørende »materiel
til land-, sø- eller luftkrig« har anført, at
en sådan bestemmelse vil fange »alle produkter, der
ikke finder civil anvendelse, og som er omfattet af
krigsmaterielloven« har arbejdsgruppen spurgt, om forslaget
skal forstås som en tillægsbestemmelse omfattende
samtlige produktkate gorier i krigsmateriellovens § 1,
stk. 1, som er følgende:
1) materiel, som er konstrueret til militær
anvendelse, og som ikke finder civil anvendelse,
2) skydevåben bortset fra våben, der
er specielt konstrueret til jagtbrug, sportsbrug eller
lignende,
3) ammunition, som kan anvendes til
militære formål,
4) krudt og sprængstoffer,
5) komponenter og dele, som er konstrueret til at
anvendes i materiel mv. som nævnt ovenfor, og som ikke finder
civil anvendelse.
Dansk Industri har i den anledning
præciseret, at Dansk Industri først og fremmest har
tænkt på punkt 1 og 5, men ikke ser problemer i
også at medtage punkt 2 og evt. punkt 3, mens punkt 4, som
dækker over produkter, der kan have udbredt civil anvendelse,
i givet fald bør revurderes.
Selv med denne udvidede version af Dansk
Industris forslag til en tillægsbestemmelse vil der
imidlertid være produkter, som ikke vil blive fanget,
nærmere bestemt produktionsmidler til nye former for
våben og krigsmateriel uden for
EU€™s/WA€™s liste. Dette skyldes, at
fremstilling af militære produktionsmidler ikke kræver
tilladelse efter krigsmaterielloven, mens udførsel af
sådanne produktionsmidler kræver tilladelse efter
reglerne om udførsel i våbenlovens § 6,
stk. 1, nr. 4.
3.5.5. Model 5:
EU€™s/WA€™s våbenliste og en
»catch-all«-klausul
Model 5 kunne nærmere bestemt
bestå af EU€™s/WA€™s liste kombineret
med en »catch-all«klausul, som omfatter samtlige
produkter, der falder ind under den opdaterede version af
kategorierne i § 6, jf. model 1, når produkterne er
beregnet for et embargobelagt land eller til anvendelse i
forbindelse med masseødelæggelsesvåben.
En sådan ordning, som ligner den norske
model, jf. afsnit 3.3., indebærer ligesom model 2 det
problem, at visse allerede eksisterende typer af våben mv.
ikke vil være underlagt eksportkontrol, fordi de ikke er
omfattet af EU€™s/WA€™s liste, og €" som
i båden model 2 og 3 €" det problem, at nye typer af
våben mv. vil kunne eksporteres fra Danmark uden tilladelse,
indtil EU€™s/WA€™s liste eventuelt
opdateres.
Modellen indskrænker dog disse
problemer, idet de mest kritiske våben
(masseødelæggelsesvåben) vil kræve
tilladelse, uanset om de ikke står på listen, ligesom
udførsel af enhver form for våben mv. €"
også uden for listen €" til de mest kritiske
destinationer (lande, der er underlagt internationale
våbenembargoer) vil kræve tilladelse.
Dette ændrer dog ikke ved, at det vil
være muligt at eksportere de (formentlig få) typer af
konventionelle våben mv., som til enhver tid måtte
falde uden for EU€™s/WA€™s liste, til alle
andre destinationer. Det bemærkes i den forbindelse, at
også andre lande end embargolande kan være uacceptable
modtagere af konventionelle våben, f.eks. på grund af
risiko for, at våbenoverførslen vil fremkalde eller
forlænge en væbnet konflikt, blive brugt til intern
repression eller til med magt at støtte et territorielt
krav. Justitsministeriet gav således i 2003 afslag på
tre ansøgninger om udførselstilladelser med
slutbrugere i ikke-embargobelagte lande (Israel og Pakistan).
Det bemærkes, at Dansk Industri ikke har
indvendinger mod en »catch-all«-klausul som ovenfor
beskrevet, jf. afsnit 3.4.
3.5.6. Model 6:
EU€™s/WA€™s våbenliste og en
bemyndigelse til konkrete kontrolpålæg
Model 6, som ligner den portugisiske og den
spanske model, jf. afsnit 3.3., indebærer ligesom model 2 og
5 det problem, at visse allerede eksisterende typer af våben
mv. ikke vil være underlagt eksportkontrol, og €" som i
både model 2, 3 og 5 €" det problem, at nye typer af
våben mv. vil kunne eksporteres fra Danmark uden
tilladelse.
Modellen indskrænker dog disse
problemer, da udførsel af våben mv. uden for listen i
en konkret sag kan underlægges et krav om tilladelse ved
administrativ beslutning. Der er dog tale om en meget
begrænset afhjælpning af problemet, da en
udførsel kun kan underlægges krav om tilladelse, hvis
myndighederne bliver opmærksomme på udførslen,
inden den faktisk finder sted.
3.5.7. Konklusion
Spørgsmålet om, hvordan
våbenlovens § 6 fremover bør udformes,
afhænger af, om alle udførsler af alle former for
våben og militært udstyr, herunder militære
produktionsmidler, til enhver tid skal være underlagt
våbeneksportkontrol, eller om man af hensyn til
våbeneksportørernes og andre berørtes interesse
i en mere entydig lovgivning kan acceptere en risiko for, at nye
former for våben og militært udstyr i perioder frit vil
kunne udføres til enhver destination, evt. med undtagelse af
embargolande.
Hvis alle udførsler af alle former for
våben og militært udstyr til enhver tid skal være
underlagt våbeneksportkontrol, er det nødvendigt at
vælge enten model 1, i form af den nuværende
§ 6 med visse opdateringer, eller model 4, som
indebærer inkorporering af EU€™s/WA€™s
våbenliste i våbenlovgivningen kombineret med en
opsamlingsbestemmelse svarende til den opdaterede version af den
nuværende § 6. De to løsninger
indebærer reelt samme retstilstand, idet samtlige produkter
på EU€™s/WA€™s liste og andre
produkter, som uden at være omfattet af
EU€™s/WA€™s liste falder ind under en af
kategorierne i den opdaterede § 6, vil være
underlagt eksportkontrol. Inkorporeringen af
EU€™s/WA€™s liste er med andre ord alene af
informativ betydning.
Hvis man derimod kan acceptere en
større eller mindre risiko for, at nye former for
våben og militært udstyr i perioder frit vil kunne
udføres til enhver destination, evt. med undtagelse af
embargolande, kan man vælge model 2, 3, 5 eller 6 eller
eventuelt en modificeret model 4, hvor opsamlingsbestemmelsen er
begrænset til at omfatte »krigsmateriel«, jf.
Dansk Industris forslag herom. Man kan også vælge
forskellige kombinationer af disse modeller.
Den løsning, der vil ramme
færrest udførsler af nye typer af våben mv. er
en »ren« model 2 (EU€™s/WA€™s
våbenliste som udtømmende opregning). Denne
løsning indebærer tillige, at ikke alle
nuværende former for våben er underlagt kontrol.
Den løsning, der €" bortset fra
model 1 og den umodificerede model 4 €" vil ramme flest
udførsler af nye typer af våben mv. er model 2 eller 3
(EU€™s/WA€™s liste eller
EU€™s/WA€™s liste + en dansk
tillægsliste) kombineret med en modificeret model 4 (en
opsamlingsbestemmelse alene vedrørende
»krigsmateriel«) og model 5 (en
»catch-all«-klausul vedrørende dels
masseødelæggelsesvåben, dels enhver form for
våben og militært udstyr til embargolande) samt
eventuelt tillige model 6 (bemyndigelse til at kræve
tilladelse til konkrete udførsler). Denne løsning
forekommer imidlertid ikke alene uoverskuelig, men også
administrativ byrdefuld .
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det vil
være fordelagtigt for eksportører og andre, for hvem
produktafgrænsningen i våbenlovens § 6 har
betydning (navnlig våbentransportører, jf.
våbenlovens § 7 a, og våbenformidlere, jf.
forslaget til en ny § 7 b, jf. afsnit 6), at anvende en
udtømmende produktliste, idet tvivlen om bestemmelsens
produktmæssige rækkevidde dermed begrænses mest
muligt.
Det er endvidere arbejdsgruppens opfattelse,
at risikoen for, at der vil være eller komme væsentlige
våben/militære produkter ud over
EU€™s/WA€™s liste med en dansk
tillægsliste bestående af de våben mv., som
aktuelt kan identificeres uden for
EU€™s/WA€™s liste, jf. afsnit 3.1.1.,
må anses for lille, og at det i givet fald formentlig kun vil
være i en begrænset periode.
Arbejdsgruppen finder dog efter en samlet
vurdering ikke, at fordelene ved at anvende en udtømmende
produktliste er så tungtvejende, at denne risiko bør
tages. Det bemærkes i den forbindelse, at end ikke
EU€™s/WA€™s liste €" henset til dens til
tider skønsprægede formuleringer, jf. afsnit 3.5.2.
€" kan give en helt entydig angivelse af, hvilke produkter der
er undergivet eksportkontrol. Den ideelle situation, hvor
eksportørerne ud fra en entydig liste med sikkerhed kan
konstatere, hvilke produkter der kræver
udførselstilladelse, kan altså ikke realiseres med
nogen model.
Det er således arbejdsgruppens
opfattelse, at våbeneksportkontrolordningens
anvendelsesområde bør omfatte samtlige produkter
på de til enhver tid gældende våbenlister i EU og
Wassenaar, og at også restmængden af nuværende og
fremtidige våben og militære produkter automatisk
€" dvs. uafhængigt af listerevisioner mv. €"
bør være omfattet.
Dette mål opnås efter
arbejdsgruppens opfattelse mest hensigtsmæssigt ved
hjælp af model 1. Arbejdsgruppen lægger herved
vægt på, at den opdaterede version af § 6
dækker både de nuværende produkter på
EU€™s/WA€™s liste og eksisterende våben
mv. uden for denne liste. Bestemmelsen omfatter endvidere €"
med øjeblikkelig virkning og uden behov for ændringer
af lov eller bekendtgørelse €" både fremtidige
udvidelser af EU€™s eller WA€™s liste og nye
former for våben og militært udstyr, som ikke er
€" eller kommer €" på
EU€™s/WA€™s liste.
Arbejdsgruppen lægger endvidere
vægt på, at den opdaterede § 6 også
efter en umiddelbar naturlig sproglig forståelse dækker
alle kategorier på EU€™s/WA€™s
våbenliste, og at sammenhængen mellem våbenlovens
§ 6 og EU€™s liste i øvrigt allerede i
dag må anses for kendt af de danske virksomheder. Denne
sammenhæng fremgår af regeringens årlige
rapporter om udførsel af våben og produkter med
dobbelt anvendelse fra Danmark.
Selv om model 1 indebærer, at
EU€™s/WA€™s våbenliste kun er en
delmængde af, eller eksempler på, de produkter, som er
omfattet af våbenlovens § 6, så er der tale
om så stor en delmængde/så omfattende
eksemplificering, at virksomheder og myndigheder i de allerfleste
tilfælde, hvor udførselstilladelse er
påkrævet, kan finde det pågældende produkt
på listen. Listen er således det væsentligste
fortolkningsbidrag til våbenlovens § 6 og dermed et
nyttigt værktøj for eksportører og andre, der
er berørt af bestemmelsen. Det bemærkes, at
arbejdsgruppen ikke er bekendt med, at der aktuelt er andre
våben mv. af væsentlig militær interesse end de i
afsnit 3.1.1. nævnte.
Det er derfor arbejdsgruppens opfattelse, at
EU€™s/WA€™s våbenliste med
tilføjelse af de eksempler på produkter uden for
listen men inden for anvendelsesområdet for våbenlovens
§ 6, der er anført under afsnit 3.1.1., er de
vigtigste fortolkningsbidrag til våbenlovens § 6.
Dette bør fremgå tydeligt af det kommende lovforslags
bemærkninger og af andet informationsmateriale om
bestemmelsen. Endvidere bør både EU€™s og
WA€™s til enhver tid gældende lister gøres
tilgængelige på den eller de relevante myndigheders
hjemmesider.
4. Ikke-fysisk
overførsel
Ved ikke-fysisk overførsel af teknologi
og software forstås det forhold, at der fra ét land
overføres teknologi (f.eks. knowhow om produktion eller
anvendelse af våben mv.) eller software i ikke-fysisk form
til et andet land via fax, telefon eller andre elektroniske
medier.
4.1. Dansk ret
Som nævnt under punkt 4.1.1. er knowhow
og anden uhåndgribelig teknologi vedrørende
militært udstyr som udgangspunkt ikke omfattet af
våbenlovens § 6. Knowhow, der er materialiseret i
form af f.eks. tegninger eller edb-programmer, kan imidlertid
være omfattet.
Det er tvivlsomt, i hvilket omfang ikke-fysisk
overførsel til udlandet kan anses for omfattet af begrebet
»udførsel« i våbenlovens forstand. Dog
anses i hvert fald overførsel til udlandet af edb-programmer
via telekommunikation efter administrativ praksis for
udførsel.
På dual-use området fremgår
det af dual-use forordningens artikel 2, litra b) iii), at
overførsel af software eller teknologi ved hjælp af
elektroniske medier, telefax eller telefon til et bestemmelsessted
uden for EU er underlagt kontrol. Mundtlig overførsel pr.
telefon er dog kun omfattet af kontrolreglerne, hvis teknologien er
indeholdt i et dokument, hvoraf den relevante del oplæses pr.
telefon eller beskrives pr. telefon på en sådan
måde, at der i alt væsentligt opnås samme
resultat.
4.2. Internationale
instrumenter
Wassenaar Arrangementet vedtog i 2001
en »Statement of Understanding« (SoU), der forpligter
medlemslandene til at føre kontrol med oplistet software og
teknologi, uafhængigt af overførselsmåden.
Erklæringen vedrører både dual-use produkter og
militært udstyr, som i henhold til Wassenaar Arrangementets
dual-use liste og våbenliste skal underlægges
eksportkontrol.
Australien Gruppen vedtog på
plenarmøde i 2002 at kontrollere ikke-fysisk
overførsel af information og knowhow, som kan anvendes til
kemiske eller biologiske våben.
I EU€™s arbejdsgruppe om
konventionelle våben (COARM) tog Sverige i 2001 initiativ til
drøftelse af spørgsmålet om kontrol med
ikke-fysisk overførsel. COARM konkluderede, at man ville
fortsætte overvejelserne herom og tage erfaringerne fra
dual-use området i betragtning. Ikke-fysisk overførsel
står stadig på prioriteringslisten for
COARM€™s arbejde.
4.3. Udenlandsk ret
Arbejdsgruppen har modtaget oplysninger 6) om
retstilstanden i de 14 andre »gamle« EU-lande med
undtagelse af Belgien, Grækenland og Portugal samt i Norge,
USA og Canada.
Finland, Frankrig, Holland, Italien,
Luxembourg, Spanien, Sverige, Tyskland, Norge, USA og Canada har
oplyst, at også ikke-fysisk overførsel af den
teknologi og software, som er omfattet af landenes
eksportkontrolregler, kræver eksporttilladelse.
Irland og Storbritannien har oplyst, at
elektronisk overførsel, dvs. pr. fax, telefon eller andre
elektroniske medier, af teknologi og software er underlagt
kontrol.
Storbritannien har i den forbindelse
præciseret, at mundtlig overførsel af teknologi pr.
telefon kun kræver tilladelse, hvis teknologien er indeholdt
i et dokument, hvoraf den relevante del oplæses pr. telefon
eller beskrives pr. telefon på en sådan måde, at
der i alt væsentligt opnås det samme resultat. Denne
begrænsning svarer til bestemmelsen i dual-use forordningens
artikel 2, litra b, iii, jf. afsnit 4.1.
Kun Østrig har oplyst, at ikke-fysisk
overførsel slet ikke er omfattet af eksportkontrol.
4.4. Arbejdsgruppens
overvejelser
Hvad enten våbenrelateret software og
teknologi udføres fysisk (f.eks. på diskette, cd-rom
eller papir) eller ikke-fysisk (f.eks. pr. fax eller e-mail),
opnås det samme resultat, nemlig at den
pågældende software/teknologi overføres fra
Danmark til udlandet. Beskyttelsesinteressen €" dvs.
interessen i at sikre, at våbenrelateret software/teknologi
ikke kommer i »forkerte hænder« €" er
således også den samme. Hertil kommer, at en ordning,
hvor alene fysisk udførsel kontrolleres, giver vide
muligheder for at omgå kontrolordningen ved at vælge en
ikke-fysisk overførselsmåde for så vidt
angår software og teknologi.
På den baggrund finder arbejdsgruppen,
at det afgørende for, om udførsel af software og
teknologi til udlandet skal kræve tilladelse, bør
være, om den pågældende teknologi og software
efter sin art er omfattet af eksportkontrolordningen, og ikke
på hvilken måde udførslen sker. Også
ikke-fysisk overførsel (med fax, telefon eller andre
elektroniske medier) til udlandet af nævnte teknologi og
software bør således kræve tilladelse efter
våbenlovens § 6. En sådan ordning synes i
øvrigt at være i tråd med tendenserne i det
internationale samarbejde og udenlandsk ret.
Mundtlig overførsel af teknologi pr.
telefon eller lignende kommunikationsmiddel bør efter
arbejdsgruppens opfattelse €" som i dual-use forordningens
artikel 2, litra b, iii, jf. afsnit 4.1., og den britiske ordning,
jf. afsnit 4.3. €" kun være omfattet af
kontrolordningen, hvis teknologien er indeholdt i et dokument,
hvoraf den relevante del oplæses eller beskrives pr. telefon
eller lignende på en sådan måde, at der i alt
væsentligt opnås det samme resultat. Formålet med
denne afgrænsning er på den ene side at undgå, at
eksportkontrolreglerne kan omgås ved mundtlig gengivelse af
rapporter mv. frem for fremsendelse af selve dokumentet, og
på den anden side at undgå at gribe ind i adgangen til
ucensureret at føre almindelige samtaler med fagligt
islæt.
Arbejdsgruppen finder ikke, at
vanskelighederne ved at føre kontrol med overholdelsen af en
tilladelsesordning for ikke-fysisk overførsel af
våbenrelateret software og teknologi taler imod
indførelse af ordningen. Det bemærkes i den
forbindelse, at de nævnte vanskeligheder gør sig
gældende på alle områder, hvor overførsel
af ulovlige informationer og materiale kan finde sted i ikke-fysisk
form.
5. Teknisk bistand
vedrørende våben mv.
Ved teknisk bistand vedrørende
våben mv. forstås teknisk assistance i form af
instruktion, oplæring, overførsel af driftskendskab
eller konsulentservice i forbindelse med udvikling, fremstilling,
samling, prøvning, vedligeholdelse, reparation eller enhver
anden form for teknisk service af våben mv.
Der kan foretages eksport af teknisk bistand i
den forstand, at en person rejser til udlandet med henblik på
at yde teknisk assistance dér. Herudover kan teknisk bistand
eksporteres i den forstand, at en person yder teknisk assistance
til en modtager i sit hjemland (f.eks. en tilrejsende
udlænding) med henblik på modtagerens senere anvendelse
heraf i udlandet.
Teknisk assistance, som ydes hen over
landegrænser, f.eks. instruktioner, som en afsender i
ét land afgiver til en modtager i et andet land,
kategoriseres ikke som teknisk bistand, men efter
omstændighederne som eksport (hvis assistancen ydes ved
hjælp af et fysisk medie som papir eller disketter) eller
ikke-fysisk overførsel (hvis assistancen ydes over
telefonen, med e-post eller lignende) af teknologi.
5.1. Dansk ret
Efter våbenlovens § 1 er det
forbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller den, ministeren
bemyndiger dertil, at fremstille skydevåben og ammunition
hertil, håndgranater, bomber, miner, patroner,
eksplosivstoffer, armbrøster, slangebøsser mv.
I henhold til våbenlovens § 5
er det forbudt uden justitsministerens tilladelse at tilvirke og
udvikle, eller med henblik herpå forske i, faste stoffer,
væsker eller luftarter, som ved spredning virker
skadevoldende, bedøvende eller irriterende.
Efter krigsmateriellovens § 2, jf.
§ 1, er det forbudt uden tilladelse fra justitsministeren
at fremstille
€" Materiel, som er konstrueret til
militær anvendelse, og som ikke finder civil anvendelse.
€" Skydevåben, bortset fra våben,
der er specielt konstrueret til jagtbrug, sportsbrug eller
lignende.
€" Ammunition, som kan anvendes til
militære formål.
€" Krudt og sprængstoffer.
€" Komponenter og dele, som er konstrueret til
at anvendes i materiel mv., som nævnt ovenfor, og som ikke
finder civil anvendelse.
Disse regler anses efter fast praksis alene
for at finde anvendelse på fremstilling i Danmark.
Fremstilling eller forskning uden de
nødvendige tilladelser efter våbenloven straffes med
bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under
skærpende omstændigheder fængsel indtil 2
år, jf. våbenlovens § 10, stk. 1.
Fremstilling af de i krigsmateriellovens § 1 nævnte
produkter uden tilladelse straffes med bøde, fængsel
indtil 4 måneder eller under skærpende
omstændigheder fængsel indtil 1 år, jf.
krigsmateriellovens § 15, stk. 1 og 2.
Den, der yder teknisk assistance til brug for
fremstilling i Danmark af de i våbenlovens
§§ 1 og 5 samt krigsmateriellovens § 1
nævnte produkter kan €" hvis producenten ikke er i
besiddelse af fremstillingstilladelse €" efter
omstændighederne straffes for medvirken, jf. straffelovens i
§ 23. Det samme gælder den, som yder teknisk
assistance til brug for forskning i de i våbenlovens
§ 5 nævnte produkter, hvis forskeren ikke er i
besiddelse af tilladelse til forskningen.
Den, der yder assistance til fremstilling af,
eller forskning i, de nævnte produkter i udlandet, kan
€" uanset om assistancen ydes i Danmark eller i udlandet
€" ikke straffes for medvirken, da våbenlovens og
krigsmateriellovens krav om tilladelse som nævnt alene finder
anvendelse på fremstilling og forskning på dansk
område.
Økonomi- og Erhvervsministeriet
fremsatte den 8. december 2004 lovforslag om kontrol med teknisk
bistand med henblik på implementering af EU€™s
fælles aktion om teknisk bistand, jf. nærmere herom
afsnit 5.2., for så vidt angår dual-use
området.
Lovforslaget indebærer, at det forbydes
at yde teknisk bistand uden for EU€™s område, hvis
bistanden er bestemt til anvendelse i forbindelse med udvikling,
fremstilling, håndtering, anvendelse, vedligeholdelse,
oplagring, sporing, identificering eller spredning af kemiske,
biologiske eller nukleare våben eller andre nukleare
sprænglegemer, eller til udvikling, fremstilling,
vedligeholdelse eller oplagring af missiler, der kan
fremføre sådanne våben.
Forbuddet gælder kun teknisk bistand
vedrørende produkter og teknologi, der skal kontrolleres
efter dual-use forordningen, jf. afsnit 3.1.2. Teknisk bistand, der
relaterer sig direkte til produkter, der alene kan anvendes som
masseødelæggelsesvåben og dermed ikke har nogen
civile anvendelsesmuligheder, og missiler, der er specielt
konstrueret eller modificeret til fremføring af
masseødelæggelsesvåben, er derimod ikke
omfattet, da sådanne produkter hører under
Justitsministeriets område.
Følgende tilfælde er, i
overensstemmelse med den fælles aktion, undtaget fra
forbuddet:
1) Ydelse af teknisk bistand i de
nærtstående lande, som efter dual-use forordningen er
omfat tet af EU€™s
fællesskabsudførselstilladelse, dvs. Australien,
Canada, Japan, New Zealand, Norge, Schweiz, og USA.
2) Ydelse af teknisk bistand, der har form af
overførsel af information, der er frit tilgængelig for
offentligheden, eller som vedrører grundforskning.
3) Ydelse af teknisk bistand i mundtlig form som
vedrører produkter, der ikke er omfattet af eksportkontrol i
henhold til dual-use forordningen.
Endvidere bemyndiges økonomi- og
erhvervsministeren i lovforslaget til at dispensere fra for buddet
ud fra sikkerhedspolitiske, humanitære eller andre
beskyttelsesværdige hensyn. I henhold til lovforslaget
straffes alene forsætlige og groft uagtsomme
overtrædelser af forbud det. Strafferammen går fra
bøde og op til 2 års fængsel.
Lovforslaget indeholder endelig en bestemmelse
om, at overtrædelser af forbuddet hører under dansk
straffemyndighed, selv om handlingen ikke er strafbar efter
lovgivningen i det pågældende statsområde, hvis
handlingen er foretaget af en person, der på
gerningstidspunktet havde dansk indfødsret eller var bosat i
den danske stat.
Denne bestemmelse er i bemærkningerne
til lovforslaget begrundet på følgende måde:
»Overtrædelse af forbuddet i den
foreslåede affattelse af § 1 a, stk. 1, er en
alvorlig handling, idet der er tale om ydelse af teknisk bistand i
relation til produkter og teknologi til brug for udvikling,
fremstilling, mv. af masseødelæggelsesvåben
eller missiler, der kan fremføre disse våben.
Derudover er Danmark med den fælles aktion internationalt
forpligtet til at gennemføre lovgivning i overensstemmelse
med aktionens bestemmelser. For at sikre, at danske statsborgere og
personer bosat i Danmark kan retsforfølges, hvis de
pågældende i strid med det foreslåede forbud i
§ 1 a yder teknisk bistand i udlandet, uanset om
forholdet er strafbart der, hvor bistanden ydes, foreslås
det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse herom.
Den foreslåede bestemmelse indebærer,
at kravet om dobbelt strafbarhed i straffelovens § 7
fraviges. Bestemmelsen indebærer samtidig, at bestemmelsen i
straffelovens § 10, stk. 2, ikke finder anvendelse.
Det betyder, at danske domstole i eventuelle sager om ydelse af
teknisk bistand i udlandet ikke er bundet af det udenlandske
strafmaksimum.«
5.2. Internationale
instrumenter
Rådets fælles aktion
vedrørende kontrol med teknisk bistand i forbindelse med
visse former for militær endelig anvendelse (2000/401/FUSP)
blev €" samtidig med dual-use forordningen, som den
fælles aktion komplementerer €" vedtaget den 22. juni
2000.
Teknisk bistand er i den fælles aktions
artikel 1 defineret som enhver form for teknisk assistance i
forbindelse med reparation, udvikling, fremstilling, samling,
prøvning, vedligeholdelse eller enhver anden form for
teknisk service, og kan tage form af instruktion, oplæring,
overførsel af driftskendskab eller konsulentservice.
Også mundtlig bistand er omfattet.
Teknisk bistand skal efter artikel 2
underlægges kontrol, hvis bistanden ydes uden for EU af en
fysisk eller juridisk person, der er bosat i EU, og hvis bistanden
er bestemt til, eller yderen er klar over, at den er bestemt til,
anvendelse i forbindelse med udvikling, fremstilling,
håndtering, anvendelse, vedligeholdelse, oplagring, sporing,
identificering eller spredning af kemiske, biologiske eller
nukleare våben, eller andre nukleare sprænglegemer,
eller til udvikling, fremstilling, vedligeholdelse eller oplagring
af missiler, der kan fremføre sådanne våben. Det
bemærkes, at bestemmelsen i vidt omgang er formuleret som
catch all bestemmelsen i dual-use forordningens artikel 4,
stk. 1, jf. afsnit 3.1.2.
Undtaget fra kravet om kontrol er dog
tilfælde, hvor
€" den tekniske bistand ydes i Australien,
Canada, Japan, New Zealand, Norge, Polen, Schweiz, Tjekkiet, Ungarn
og USA,
€" den overførte viden er frit
tilgængelig eller vedrører grundforskning, eller
€" bistanden er i mundtlig form og ikke
vedrører produkter, der skal kontrolleres i henhold til de
internationale kontrolordninger i Australien Gruppen, MTCR, NSG,
Wassenaar Arrangementet, Zanger-Komitéen og konventionen om
kemiske våben.
Den fælles aktion er vedtaget samtidig
med og har til formål at komplementere dual-use forordningen.
Aktionen må imidlertid ud fra såvel en ordlyds- som en
formålsfortolkning anses for at omfatte både teknisk
bistand vedrørende dual-use produkter, der skal anvendes i
forbindelse med masseødelæggelsesvåben, og
teknisk bistand, der relaterer sig direkte til produkter, der alene
kan anvendes som masseødelæggelsesvåben og
dermed ikke har nogen civile anvendelsesmuligheder, og missiler,
der er specielt konstrueret eller modificeret til fremføring
af masseødelæggelsesvåben. Dual-use produkter
hører under Økonomi- og Erhvervsministeriets
område, mens »rene«
masseødelæggelsesvåben og missiler, der er
specielt konstrueret eller modificeret til fremføring heraf,
hører under Justitsministeriets område. Fuld
implementering af den fælles aktion forudsætter
således ny lovgivning på begge ministeriers
område.
Teknisk bistand vedrørende
konventionelle våben eller dual-use produkter, som kan
€" og i det konkrete tilfælde skal €" bruges til
udvikling, fremstilling mv. af konventionelle våben, skal
ikke i henhold til den fælles aktion underkastes kontrol.
Hverken EU eller andre internationale fora har
truffet beslutning om, at der bør, endsige skal,
føres kontrol med teknisk bistand vedrørende
våben og militært udstyr i videre omfang, end hvad der
følger af den fælles aktion.
Det skal dog bemærkes, at
FN€™s Sikkerhedsråds resolution 1540 af 28. april
2004 vedrørende ikke-spredning af
masseødelæggelsesvåben og
fremføringsmidler hertil som nævnt i afsnit 2.3.3.
blandt andet indebærer en forpligtelse for medlemsstaterne
til at indføre passende kontrol med kapital og
tjenesteydelser (»funds and services«)
vedrørende eksport af disse våben, så som
finansiering og transport, der kan bidrage til spredning.
Det kan ikke ganske udelukkes, at ydelse af
teknisk bistand i modtagerlandet i forbindelse med eksport af
masseødelæggelsesvåben og
fremføringsmidler hertil kan anses for omfattet af begrebet
»services«, herunder også €" i
modsætning til den fælles aktion €" teknisk
bistand der ydes inden for EU. Imidlertid vil sådan teknisk
bistand efter omstændighederne kunne straffes som medvirken
til overtrædelse af våbenlovens eksportkontrolregler,
jf. § 6. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne i afsnit 2.3.3.
5.3. Udenlandsk ret
Arbejdsgruppen har modtaget oplysninger 7) om
retstilstanden i de 14 andre »gamle« EU-lande med
undtagelse Grækenland og Portugal samt i Norge, USA og
Canada.
Belgien, Finland, Holland,Irland, Luxembourg, Storbritannien,
Sverige,Tyskland og Østrig fører
efter det oplyste ikke kontrol med teknisk bistand
vedrørende militært udstyr. Østrig forventer
dog at indføre sådanne regler i begyndelsen af 2005,
mens Sverige og Irland har spørgsmålet under
overvejelse.
Holland, Storbritannien og Tyskland har
udtrykkeligt anført, at disse lande ikke agter at
indføre kontrol med teknisk bistand ud over hvad
EU€™s fælles aktion om teknisk bistand
vedrørende masseødelæggelsesvåben
kræver. Storbritannien har dog
»overimplementeret« den fælles aktion for
så vidt angår det geografiske område, idet
Storbritannien kræver tilladelse til teknisk bistand med
henblik på forsyning, levering, fremstilling, vedligeholdelse
eller brug af masseødelæggelsesvåben uden for
EU, både når bistanden ydes uden for EU og i EU,
herunder i Storbritannien. EU€™s fælles aktion om
teknisk bistand forudsætter derimod alene kontrol af teknisk
bistand ydet uden for EU.
Frankrig og Italien har uden at
beskrive regelsættet nærmere oplyst, at disse lande
fører kontrol med teknisk bistand vedrørende
militært udstyr. Frankrig har dog oplyst, at visse
uddannelsesydelser fritages, når de ikke er af følsom
karakter.
I Spanien er udførsel af
teknologi vedrørende militært udstyr underlagt
kontrol. Teknologi defineres dels som »tekniske data«
(f.eks. tegninger, diagrammer, formler, tabeller og instruktioner
skrevet eller optaget på et medium eller en indretning f.eks.
disketter eller bånd.), dels som »teknisk
bistand« (dvs. instruktion, kundskaber, træning,
arbejdserfaring, konsulentydelser. Teknisk bistand kan omfatte
overførsel af tekniske data). Der foreligger ikke
oplysninger om den geografiske afgrænsning af den omfattede
tekniske bistand.
I Norge er teknisk bistand reguleret i
udenrigsdepartementets forskrifter af 10. januar 1989. Det
fremgår af forskrifternes § 1 d, at tjenester
knyttet til varer og teknologi på Norges våbenliste og
Norges liste over dual-use produkter samt tjenester i
øvrigt, som direkte kan tjene til at udvikle et lands
militære formåen, som ydes i udlandet eller i Norge til
brug i udlandet, kræver tilladelse.
Efter amerikansk ret kræver
ydelse af teknisk bistand på våbenområdet
(»defense service«) tilladelse. »Defense
service« er i International Traffic in Arms Regulation (ITAR)
120.9 defineret som følger:
€" Ydelse af assistance (inkl. oplæring)
til udenlandske personer, uanset om det er i USA eller i udlandet,
vedrørende design, udvikling, teknik, fremstilling,
produktion, samling, test, reparation, vedligeholdelse,
modifikation, drift, afmilitarisering, destruktion, bearbejdning
eller brug af forsvarsmateriel.
€" Overførsel af tekniske data, som er
underlagt eksportkontrol, til udenlandske personer, uanset om det
er i USA eller i udlandet.
€" Militær træning/oplæring
af udenlandske delinger og styrker, regulære såvel som
irregulære, inkl. formel eller uformel instruktion af
udlændinge i USA eller i udlandet eller via
korrespondancekurser, publikationer og medier af enhver art af
teknisk, uddannelsesmæssig eller informativ art, hjælp
til træning/oplæring, orientering,
træningsøvelser og militær rådgivning.
Efter canadisk ret kræver teknisk
bistand eksporttilladelse, når bistanden ydes i udlandet.
Teknisk bistand er i »Guide to Canada €™s Export
Controls« defineret således: »Technical
assistance« may take forms such as instruction, skills,
training, working knowledge, consulting services. »Technical
assistance« may involve transfer of »technical
data«.
5.4. Arbejdsgruppens
overvejelser
Som anført i afsnit 5.2.
forudsætter fuld implementering af Rådets fælles
aktion om teknisk bistand, at der ud over kontrol med teknisk
bistand vedrørende dual-use produkter, der skal anvendes i
forbindelse med masseødelæggelsesvåben og
missiler til fremføring heraf (herefter benævnt
dual-use teknisk bistand), som Økonomi- og
Erhvervsministeriets lovforslag vedrører, også
indføres kontrol med teknisk bistand, som relaterer sig
direkte til produkter, der alene kan anvendes som
masseødelæggelsesvåben og dermed ikke har nogen
civile anvendelsesmuligheder, eller missiler, der er specielt
konstrueret eller modificeret til fremføring af
masseødelæggelsesvåben (herefter benævnt
våbenteknisk bistand).
Der er i det internationale samarbejde ikke
herudover vedtaget retningslinjer for, endsige forpligtelser til,
indførelse af kontrol med teknisk bistand på
våbenområdet, jf. dog bemærkningerne i afsnit
5.3., jf. afsnit 2.3.3., om FN€™s Sikkerhedsråds
resolution 1540.
Kontrol af personer, der under ophold i
udlandet yder teknisk bistand, adskiller sig væsentligt fra
både den traditionelle våbeneksportkontrol og den
generelt set nyere kontrol med våbenformidling. Både
eksportkontrol og kontrol med våbenformidling indebærer
restriktioner for henholdsvis overførsel og
arrangering/forhandling af overførsel af våben fra
ét land til et andet. Kontrol med teknisk bistand griber
derimod ind i individers adgang til at tage arbejde, undervise mv.
i udlandet.
En række af de lande, som vi normalt
sammenligner os med (Holland, Storbritannien og Tyskland), har da
også udtrykkeligt tilkendegivet, at de ikke agter at
indføre kontrol med teknisk bistand vedrørende
konventionelle våben.
På den baggrund finder arbejdsgruppen
ikke grundlag for at anbefale, at Danmark indfører generel
kontrol med teknisk bistand ud over, hvad der følger af
EU€™s fælles aktion om teknisk bistand
vedrørende teknisk bistand i forbindelse med
masseødelæggelsesvåben. Det er i den forbindelse
arbejdsgruppens opfattelse, at reglerne om våbenteknisk
bistand bør svare til reglerne om dual-use teknisk bistand.
Arbejdsgruppen lægger herved vægt på, at de to
former for teknisk bistand tjener samme formål, og at
overgangen mellem teknisk bistand vedrørende dual-use
produkter, der skal anvendes i forbindelse med
masseødelæggelsesvåben, og våbenteknisk
bistand, som vedrører selve
masseødelæggelsesvåbnene, kan være
glidende.
Arbejdsgruppen finder dog €" i
modsætning til Økonomi- og Erhvervsministeriets
lovforslag €" ikke grundlag for at begrænse
strafansvaret for overtrædelse af forbuddet til
forsætlige og groft uagtsomme handlinger.
Arbejdsgruppen lægger herved vægt
på, at mens dual-use teknisk bistand både kan anvendes
i forbindelse med masseødelæggelsesvåben og til
fredelige formål, så retter den våbentekniske
bistand sig direkte mod masseødelæggelsesvåben.
Således kan en yder af dual-use teknisk bistand meget vel
savne kendskab til det endelige formål med bistanden, mens en
yder af våbenteknisk bistand, jf. definitionen ovenfor,
må antages som udgangspunkt at være klar over
dette.
Der synes således ikke i relation til
den våbentekniske bistand behov for at fravige hovedreglen i
dansk ret om, at både forsætlige og €" både
groft og simpelt €" uagtsomme overtrædelser af
særlove straffes.
6. Forslag til
lovbestemmelser
§ 6 affattes således:
Ȥ 6. Det
er forbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller den,
ministeren bemyndiger dertil, i hvert enkelt tilfælde at
udføre:
1) Våben af enhver art med undtagelse af
jagtvåben.
2) Ammunition med undtagelse af ammunition til
jagtvåben.
3) Materiel til (...) krigsførelse. 8)
4) Militært simulations- og
træningsudstyr 9)
5) Maskiner, instrumenter, apparater og andre
produktionsmidler, der er specielt konstrueret eller modificeret
til fremstilling eller vedligeholdelse af de under 1-4 nævnte
genstande. 10)
6) Dele specielt konstrueret eller modificeret
til de under 1-5 nævnte genstande. 11)
7) Eksplosivstoffer, der er omfattet af forbuddet
i § 1.
8) Software specielt konstrueret eller
modificeret til udvikling, fremstilling eller anvendelse af de
under 1-7 nævnte genstande. 12)
9) Teknologi til udvikling, fremstilling eller
anvendelse af de under 1-8 nævnte genstande 13) , jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. Forbuddet i stk. 1
gælder ikke teknologi vedrørende genstande, der er
opnået udførselstilladelse til efter stk. 1,
når teknologien udføres til den samme modtager, som i
henhold til udførselstilladelsen er modtager af de
pågældende genstande. Forbuddet gælder heller
ikke teknologi, der er frit tilgængelig for
offentligligheden, som vedrører grundforskning, eller som
alene omfatter, hvad der minimalt kræves i forbindelse med
patentansøgninger. 14)
Stk. 3. Forbuddet i stk. 1
omfatter både fysisk flytning af genstande ud fra dansk
område og ikke-fysisk overførsel til udlandet ved
hjælp af fax, telefon eller andet elektronisk medium.
Mundtlig overførsel af teknologi pr. telefon eller lignende
kommunikationsmiddel er dog kun omfattet, hvis teknologien er
indeholdt i et dokument, hvoraf den relevante del oplæses
eller beskrives på en sådan måde, at der i alt
væsentligt opnås det samme resultat, som hvis
oplæsning havde fundet sted. 15)
Stk. 4. Justitsministeren kan udstede
forbud mod, at der udføres våben og ammunition af
nogen art.
Efter § 7 a
indsættes:
Ȥ 7
b. 16) Det er forbudt uden tilladelse
fra justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil,
1) som mellemmand at forhandle eller arrangere
transaktioner, som indebærer overførsel af de i
§ 6, stk. 1, nævnte våben mv. mellem
lande uden for EU, eller
2) at købe eller sælge de i
§ 6, stk. 1, nævnte våben mv. som led i
en overførsel mellem lande uden for EU eller i øvrigt
arrangere en sådan overførsel som ejer af de
nævnte våben mv.
Stk. 2. Forbuddet i stk. 1
gælder ikke handlinger, som foretages i et andet EU-land.
Forbuddet gælder heller ikke handlinger, som foretages uden
for EU af personer med fast bopæl i udlandet.
Stk. 3. Justitsministeren kan
bestemme, at stk. 1 skal gælde overførsel af
våben og ammunition af enhver art.
§ 7 c. 17)
Det er forbudt at yde teknisk bistand, jf. stk. 2, uden
for EU vedrørende kemiske, biologiske eller nukleare
våben og missiler, der er specielt udformet eller modificeret
til fremføring af sådanne våben, jf. dog
stk. 3 og 4.
Stk. 2. Forbuddet i stk. 1
omfatter enhver form for teknisk bistand i forbindelse med
reparation, udvikling, fremstilling, samling, prøvning,
vedligeholdelse eller enhver anden form for teknisk service.
Teknisk bistand kan tage form af instruktion, oplæring,
overførsel af driftskendskab eller konsulentservice.
Stk. 3
. Forbuddet i stk. 1 omfatter ikke:
1) Teknisk bistand, der ydes i de lande, som
efter Rådets forordning om en fællesskabs ordning for
kontrol med udførslen af produkter og teknologi med dobbelt
anvendelse er omfattet af EU€™s
fællesskabsudførselstilladelse. 18)
2) Teknisk bistand i form af overførsel af
information, der er frit tilgængelig for offentligheden,
eller som vedrører grundforskning.
Stk. 4. Justitsministeren kan
dispensere fra forbuddet i stk. 1.
Stk. 5. Uanset bestemmelserne i
straffelovens §§ 6-9 hører overtrædelse
af forbuddet i stk. 1 dog under dansk straffemyndighed, hvis
handlingen er foretaget af en person, der på
gerningstidspunktet havde dansk indfødsret eller var bosat i
den danske stat, selv om handlingen ikke er strafbar efter
lovgivningen i det pågældende
statsområde.«
§ 10, stk. 1 ,
affattes som følger:
§ 10. Med
bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under
skærpende omstændigheder fængsel indtil 2
år straffes den, der overtræder §§ 1-2
a, § 2 c, § 2 d, § 5, § 6,
stk. 1, (...) § 7, § 7 b, stk. 1, og
§ 7 c, stk. 1. På samme måde straffes
den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed
overtræder § 7 a, stk. 2.
1) Jf. Brian Wood og Johan Peleman:
»The Arms Fixers« (1999).
2) Justitsministeriet har i foråret
2003 via Udenrigsministeriet og de danske ambassader i de
respektive lande indhentet oplysninger om retstilstanden i
EU-landene samt Norge, Canada og USA. Desuden er retstilstanden i
EUlandene beskrevet i rapporten "Controlling arms brokering"
(januar 2004) af Holger Anders, European Information Officer i
the International Action Network on Small Arms (IANSA) med
støtte fra Groupe de recherche et d€™information
sur la paix et la sécurité (GRIP), Belgien, og PAX
Christi, Flandern og Holland. Endelig har Justitsministeriet i
løbet af 2004 indhentet uddybende oplysninger om en
række landes kontrolordninger vedrørende
våbenformidling.
3) I den danske oversættelse af
EU€™s fælles liste anvendes udtrykket
»pålagt embargo« i betydningen »underlagt
krav om udførselstilladelse«.
4) Justitsministeriet har i foråret
2004 via Udenrigsministeriet og de danske ambassader i de
respektive lande indhentet oplysninger om retstilstanden i de
øvrige 14 "gamle" EU-lande samt Norge, Canada og USA.
5) Våbenlovens § 7 a, jf. lov
nr. 353 af 19. maj 2004 om ændring af våbenloven
(Transport af våben mellem tredjelande), jf. afsnit
3.2.
6) Justitsministeriet har indhentet
oplysningerne i foråret 2004 via Udenrigsministeriet og de
danske ambassader i de respektive lande.
7) Justitsministeriet har indhentet
oplysningerne i foråret 2004 via Udenrigsministeriet og de
danske ambassader i de respektive lande.
8) Ændringen sikrer, at materiel
til enhver form for krig er omfattet.
9) Jf. afsnit 3.5.1., jf. afsnit
3.2.1.
10) Jf. afsnit 3.5.1., jf. afsnit
3.1.1.
11) Jf. afsnit 3.5.1., jf. afsnit
3.1.1.
12) Jf. afsnit 3.2.1., jf. afsnit
3.5.1.
13) Jf. afsnit 3.2.1., jf. afsnit
3.5.1.
14) Undtagelserne i stk. 2 svarer til de
undtagelser, som følger af den generelle teknologinote i
EU€™s/WA€™s våbenliste.
15) Jf. afsnit 4.4.
16) Jf. afsnit 2.5.1.-2.5.4.
17) Jf. afsnit 5.4.
18) Dvs. Australien, Canada, Japan, New
Zealand, Norge, Schweiz og USA, jf. bilag II til dual-use
forordningen.
Bilag 1.1
Internationale instrumenter
vedrørende våbenformidling
| Definition på
våbenformidling | Geografisk
udstrækning | Kontrolsystem | Bevarelse af
oplysninger | Straf | Informations
udveksling |
EU€™s fælles
holdning
(juridisk bindende) | Obligatorisk: 1) Aktiviteter, hvorved en person forhandler
eller arrangerer transaktioner, som kan indebære
overførsel af produkter omfattet af EU€™s
fælles liste over militært udstyr fra ét
ikke-EU-land til et andet, 2) aktiviteter, hvorved en person, som selv
ejer sådant udstyr, køber, sælger eller
arrangerer overførsel af udstyret fra ét ikke EU-land
til et andet | Obligatorisk: Formidlingsaktiviteter på statens
område Fakultativt: Formidlingsaktiviteter uden for statens
område, der foretages af statens egne statsborgere | Obligatorisk: Tilladelse Fakultativt: 1) Forhåndsautorisation 2) Register | Obligatorisk: Oplysninger om alle, der får
tilladelse. (10 år) | Obligatorisk | Obligatorisk |
|
FN€™s
våben-
protokol
(juridisk bindende) | Ingen definition. NB: Selv om protokollen i øvrigt
er juridisk bindende, opfordres staterne alene til at overveje at
indføre regler om kontrol med våbenformidling | Fakultativt: Formidlingsaktiviteter på
statens område | (»such as«): 1) Registrering 2) Tilladelse/
autorisation 3) Angivelse i eksport- og
importtilladelser | Fakultativt: Oplysninger om våbenformidlere og
våbenformidling (10 år) | | Fakultativt: |
| | | | | | |
FN€™s handlings-
program
(politisk) | Ingen definition. | Obligatorisk: | (»such as«): 1) Registrering 2) Tilladelse/
autorisation | | Obligatorisk: | |
|
Wassenaars
retnings-
linjer (politisk) | Obligatorisk: Aktiviteter vedrørende forhandling
eller arrangering af kontrakter, salg, handel, arrangering af
overførsel af våben og beslægtet militært
udstyr, som kontrolleres af Wassenaar-lande, fra ét
tredjeland til et andet tredjeland (EU-lande er aldrig tredjelande,
selv om de ikke deltager i Wassenaar) | Obligatorisk: Formidlingsaktiviteter på statens
område Falkultativt: Formidlingsaktiviteter uden for statens
område | Obligatorisk: Tilladelse | Obligatorisk: Oplysninger om alle, der får
tilladelse. Ingen tidsangivelse | Obligatorisk: | Obligatorisk: |
|
OSCE's
dokument (politisk) | Ingen definition. NB: Dokumentet forpligter alene staterne
til at overveje at indføre regler om kontrol med
våbenformidling | | (»such as«): 1) Tilladelse/
autorisation 2) registrering eller 3) angivelse i eksport- og
importtilladelser | | | |
|
OSCE's
principper (politisk) | Obligatorisk: 1) Forhandling eller arrangering af
transaktioner, som kan indebære overførsel af
genstande omfattet af OSCE's dokument vedrørende
håndvåben og lette våben, fra ét
ikke-OSCE-land til et andet, og 2) køb, salg eller arrangering af
overførsel af sådanne genstande, der er ejet af andre
(end formidleren), fra ét ikke-OSCE-land til et andet. Fakultativt: Aktiviteter nævnt under 1) og 2)
vedrørende overførsel til og/eller fra OSCE-lande og
fra medlemsstatens eget område (eksport) | Obligatorisk: Formidlingsaktiviteter på statens
område Fakultativt: Formidlingsaktiviteter uden for statens
område, der foretages af formidlere bosiddende/etableret
på statens område | Obligatorisk: Tilladelse Fakultativt: 1) Autorisation til at være
formidler 2) Register | Obligatorisk: Oplysninger om alle, der får
tilladelse (10 år) | | Falkutativt: |
Bilag 1.2
(Retsakter
vedtaget i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske
Union)
EU'S FÆLLES LISTE OVER
MILITÆRT UDSTYR
(udstyr, der er omfattet af Den Europæiske Unions
adfærdskodeks for våbeneksport)
vedtaget af Rådet den 17. november 2003
(ajourfører og erstatter den
fælles liste over militært udstyr, der er omfattet af
Den Europæiske Unions adfærdskodeks for
våbeneksport, som Rådet vedtog den 13. juni 2000)
(2003/C 314/01)
GENEREL TEKNOLOGINOTE
Den udførsel af »teknologi«, der
»kræves« til »udvikling«,
»produktion« eller »brug« af varer, der er
underlagt eksportkontrol i henhold til EU's fælles liste over
militært udstyr, er pålagt embargo i henhold til
bestemmelserne under punkterne på denne liste. Denne
»teknologi« forbliver embargobelagt, også
når den kan anvendes på en vare, der ikke er
embargobelagt.
Der anvendes ikke embargo på den
»teknologi«, der minimalt kræves til
installation, drift, vedligeholdelse (eftersyn) og reparation af de
varer, der ikke er underlagt eksportkontrol, eller hvortil der
tidligere er udstedt eksporttilladelse.
Embargoen finder ikke anvendelse på
»teknologi« til »fri offentlig anvendelse«
eller til »videnskabelig grundforskning« eller det, der
minimalt kræves med henblik på
patentansøgninger.
GENEREL KEMINOTE
Kemikalier opføres ved navn og CAS-nummer.
Kemikalier med samme konstitutionsformel (herunder hydrater) er
pålagt embargo uanset navn eller CAS-nummer. CAS-numrene
anføres for at gøre det lettere at konstatere, om
bestemte kemiske stoffer eller blandinger er pålagt embargo,
uanset dets nomenklatur. CAS-numrene kan ikke anvendes som de
eneste betegnelser, eftersom nogle former af de opførte
kemikalier har forskellige CAS-numre, og blandinger, der indeholder
et kemisk stof, der er opført på listen, også
kan have forskellige CAS-numre.
ML1
Glatløbede våben med en kaliber på under 20 mm,
andre våben og automatiske våben med en kaliber
på 12,7 mm (0,50 tommer) eller herunder samt følgende
tilbehør og specielt designede komponenter hertil:
a. Rifler, karabiner, revolvere, pistoler,
maskinpistoler og maskingeværer:
Note:
Følgende er ikke pålagt embargo i henhold til
ML1.a.:
1. Musketgev"rer, rifler og karabiner fremstillet
før 1938
2. Kopier af musketgeværer, rifler og
karabiner, der i den oprindelige udgave blev fremstillet før
1890
3. Revolvere, pistoler og maskingeværer
fremstillet før 1890, og kopier heraf
b. Følgende glatløbede
våben:
1. Glatløbede våben specielt designet
til militær anvendelse
2. Følgende andre glatløbede
våben:
a. Fuldautomatiske våben
b. Halvautomatiske våben eller våben
af »pumpgun«-typen
c. Våben til ammunition uden hylster
d. Lyddæmpere, specielle affutager, clips,
sigteanordninger og flammeskjulere til våben, som er
pålagt embargo i henhold til underpunkt ML1.a., ML1.b. eller
ML1.c.
Note 1:
Glatløbede våben, der anvendes til jagt eller
idræt, er ikke pålagt embargo i henhold til ML1. Disse
våben må ikke være specielt designet til
militær anvendelse eller være
fuldautomatiske.
Note 2:
Skydevåben, der er specielt designet til løs
ammunition, og som ikke kan affyre kontrolleret ammunition, er ikke
pålagt embargo i henhold til ML1.
Note 3:
Våben, der anvender ikke-centreret ammunition i hylstre, og
som ikke er fuldautomatiske, er ikke pålagt embargo i henhold
til ML1.
ML2
Glatløbede våben med en kaliber på 20 mm eller
derover, andre våben eller andet forsvarsmateriel med en
kaliber på over 12,7 mm (0,50 tommer), lavetter samt
følgende tilbehør og specielt designede komponenter
hertil:
a. Kanoner, haubitsere, skyts, morterer,
antitankvåben, affyringsanordninger (launchers),
militære flammekastere, rekylfri rifler og
sløringsanordninger (signature reduction devices) hertil
Note: ML2.a. omfatter indsprøjtnings- og
måleanordninger, opbevaringstanke og andre komponenter, der
er specielt designet til anvendelse med flydende brændstof
til alle de former for udstyr, der er omfattet af embargo i henhold
til ML2.a.
b. Militære røg- og gaslavetter,
militære pyrotekniske lavetter eller generatorer
Note:
Signalpistoler er ikke pålagt af embargo i henhold til ML2.b.
c. Sigteanordninger til våben
ML3
Følgende ammunition og temperingsanordninger samt specielt
designede komponenter hertil:
a. Ammunition til våben, der er
pålagt embargo i henhold til ML1, ML2 eller ML12
b. Temperingsanordninger, der er specielt
designede til ammunition, der er omfattet af embargo i henhold til
ML3.a.
Note
1: Specielt designede komponenter omfatter:
a. Metal- eller plastikdele, f.eks.
tændsatser, projektilkapper, forbindelsesled til patroner,
roterende bånd og metaldele til ammunition
b. Sikrings- og armeringsanordninger,
tændere, sensorer og tændingsanordninger
c. Strømforsyningsanordninger med
høj engangseffekt
d. Brændbare hylstre til
sprængladninger
e. Submunition, herunder små bomber og
små miner samt målstyrede projektiler.
Note
2: ML3.a lægger ikke embargo på ammunition uden
projektil (blankstar) og løs ammunition med perforeret
sprængstofkammer.
Note
3: ML3.a. lægger ikke embargo på patroner specielt
designet til følgende formål:
a. Signalering
b. Bortjagning af fugle, eller
c. Antændelse af gas ved olieboringer.
ML4
Bomber, torpedoer, raketter, missiler, andre eksplosive
anordninger og ladninger samt tilhørende udstyr og
følgende tilbehør, der er specielt designet til
militær anvendelse, og komponenter specielt designet
hertil
NB:
Vedrørende styre- og navigationsudstyr se ML11, note
g.
a. Bomber, torpedoer, granater,
røggeneratorer, raketter, miner, missiler, dybvandsbomber,
sprænganordninger og sprængudstyr,
»pyrotekniske« anordninger, hylstre og simulatorer
(dvs. udstyr, der simulerer nogen af disse genstande)
Note: ML4.a.
omfatter:
1.
Røggranater, ildbomber, brandbomber og
eksplosionsanordninger
2. Dyser til
raketdrevne missiler og næser til fartøjer, der kan
vende tilbage til jorden.
b. Udstyr specielt designet til håndtering,
kontrol, aktivering, kraftoverførsel med operationel
engangseffekt, opsendelse, udlægning, strygning, affyring,
vildledning, støjsending (jamming), detonation eller
detektion af genstande, der er pålagt embargo i henhold til
ML4.a.
Note: ML4.b.
omfatter:
1. Mobile
anlæg til fremstilling af over 1 000 kg flydende gas dagligt
2. Flydende elkabler til strygning af magnetminer.
2. Teknisk note:
Håndholdt udstyr, der udelukkende er designet til at
detektere metalgenstande, og som ikke kan skelne mellem miner og
andre metalgenstande, anses ikke for at være specielt
designet til detektion af genstande, der er pålagt embargo i
henhold til ML4.a.
ML5
Ildkontrol og tilhørende advarsels- og alarmudstyr samt
følgende tilhørende systemer, prøve- og
indstillingsudstyr samt og udstyr til modforanstaltninger, der er
specielt designet til militær anvendelse, og specielt
designede komponenter og specielt designet tilbehør
hertil
a. Sigteanordninger til våben,
bombecomputere, kanonopstillingsudstyr og
våbenkontrolsystemer
b. Målsøgnings-, designations-,
afstandsmålings-, overvågnings- eller sporingssystemer
detekterings-, datafusions-, rekognoscerings- eller
identifikationsudstyr samt sensorintegrationsudstyr
c. Udstyr til modforanstaltninger til varer, der
er pålagt embargo i henhold til ML5.a. eller ML5.b.
d. Feltprøve- og indstillingsudstyr, der
er specielt designet til varer, der pålagt embargo i henhold
til ML5.a. eller ML5.b.
ML6
Følgende landkøretøjer og komponenter:
NB:
Vedrørende styre- og navigationsudstyr se ML11, note
g.
a. Landkøretøjer og komponenter
hertil, der specielt er designet eller modificeret til
militær anvendelse
Teknisk note:
Med henblik på ML6.a. er anhængere omfattet af
betegnelsen landkøretøjer.
b. Køretøjer med træk
på alle hjul, der kan anvendes i terræn, og som er
fremstillet eller udstyret med materialer til ballistisk
beskyttelse svarende til niveau III (NIJ 0108.01 af september 1985
eller tilsvarende nationale standarder) eller derover.
NB:
Se også ML13.a.
Note
1: ML6.a. omfatter:
a. Kampvogne og
andre pansrede militærkøretøjer samt
militærkøretøjer påmonteret ophæng
til våben eller udstyr til minelægning eller affyring
af ammunition, som er pålagt embargo i henhold til
ML4
b. Pansrede
køretøjer
c.
Amfibiekøretøjer og køretøjer til
kørsel på dybt vand
d.
Bjærgningskøretøjer og køretøjer
til at trække eller transportere ammunition eller
våbensystemer samt dertil hørende
lasthåndteringsudstyr.
Note
2: Ændring af et landkøretøj til militær
anvendelse, der er pålagt embargo i henhold til ML6.a.,
medfører en strukturel, elektrisk eller mekanisk
ændring omfattende en eller flere specifikt udformede
milit"re komponenter. Disse komponenter omfatter:
a.
Dækkarkasser, der er skudsikre, eller som kan køre,
når de er punkterede
b.
Dæktrykskontrolsystemer, der betjenes indefra i et
køretøj i fart
c. Pansring af
vitale dele (f.eks. brændstoftanke eller
køretøjets førerhus)
d. Specielle
fortstærkninger eller
våbenmonteringsanordninger
e.
Mørklægningslygter.
Note
3: Civile køretøjer eller lastvogne, der er armerede
eller forsynet med ballistisk beskyttelse, og som er designet til
eller modificeret til transport af penge eller
værdigenstande, er ikke pålagt embargo i henhold til
ML6.
ML7
Følgende kemiske eller biologiske toksiske midler (agents),
tåregasser, radioaktivt materiale, beslægtet udstyr,
komponenter, materialer og teknologi:
a. Biologiske midler (agents) og radioaktivt
materiale, der er modificeret til krigsbrug for at forvolde tab
blandt mennesker og dyr, beskadige udstyr eller volde skade
på afgrøder eller miljø samt kemiske
kampmidler
Note: ML7.a.
omfatter følgende:
1. kemiske
nervekampmidler:
a. O-alkyl (=
C10, herunder cycloalkyl) alkyl (methyl, ethyl, n-propyl eller
isopropyl)-phosphonfluoridater, som f.eks.:
€" Sarin
(GB): O-Isopropylmethylphosphonfluoridat (CAS 107-44-8),
og
€" Soman
(GD): O-Pinacolyl-methylphosphonfluoridat (CAS 96-640)
b. O-alkyl (=
C10, inkl. cycloalkyl)-N,N-dialkyl-(Me,Et,n-Pr eller
i-Pr)-phosphoramidocyanidater, som f.eks.:
Tabun (GA):
O-Ethyl-N,N-dimethyl-phosphoramidocyanidat (CAS 77-81-6)
c. O-alkyl (H
eller = C10, inkl. cycloalkyl) og S-2-dialkyl (Me, Et,n-Pr eller
i-Pr)-aminoethylalkyl (Me, Et,n-Pr eller i-Pr)-phosphonthioater og
tilsvarende alkylerede eller protonerede salte som
f.eks.:
VX: O-Ethyl
S-2-diisopropylaminoethylmethylphosphonthioat (CAS
50782-69-9)
2.
Blæretr"kkende kemiske kampmidler:
a.
Svovl-sennepsgasser som f.eks.:
2-Chlorethylchlormethylsulfid (CAS
2625-76-5)
Bis(2-chlorethyl)sulfid (CAS
505-60-2)
Bis(2-chlorethylthio)methan (CAS
63869-13-6)
1,2-Bis(2-chorethylthio)ethan (CAS
3563-36-8)
1,3-Bis(2-chlorethylthio)-n-propan (CAS
63905-10-2)
1,4-Bis(2-chlorethylthio)-n-butan (CAS
142868-93-7)
1,5-Bis(2-chlorethylthio)-n-pentan (CAS
142868-94-8)
Bis(2-chlorethylthioethyl)ether (CAS
63918-90-1)
Bis(2-chlorethylthioethyl)ether (CAS
63918-89-8)
b. Lewisiter, som
f.eks.:
2-chlorvinyldichlorarsin (CAS
541-25-3)
Tris(2-chlorvinyl)arsin (CAS
40334-70-1)
Bis(2-chlorvinyl)chlorarsin (CAS
40334-69-8)
c.
Kvælstof-sennepsgasser, som f.eks.:
HN1: Bis(2-chlorethyl)ethylamin (CAS
538-07-08)
HN2:
Bis(2-chlorethyl)methylamin (CAS 51-75-2)
HN3:
Tris(2-chlorethyl)amin (CAS 555-77-1)
3. Kemiske
kampmidler, der forårsager ukampdygtighed, som
f.eks.:
3-Quinuclindinylbenzilat (BZ) (CAS
6581-06-2)
4. Kemiske
kampmidler til afløvning, som f.eks.:
Butyl
2-chlor-4-fluorphenoxiacetat (LNF) 2,4,5-trichlorphenoxeddikesyre
blandet med 2,4-dichlorphenoxeddikesyre (Agent Orange).
b. Følgende binære prækursorer
og nøgleprækursorer til kemiske kampmidler:
1. Alkyl (methyl, ethyl, n-propyl eller
isopropylphosphonyldifluorider, som f.eks.: DF:
methylphosphonyldifluorid (CAS 676-99-3)
2. O-alkyl (H eller C10, herunder cycloalkyl)
O-2-dialkyl (methyl, ethyl, n-propyl eller isopropyl)
aminoethyl-alkyl (methyl, ethyl, n-propyl eller isopropyl)
phosphoniter og tilsvarende alkylerede og protonerede salte, som
f.eks.:
QL:
O-Ethyl-O-2-diisopropylaminoethylmethylphosphoniter (CAS
57856-11-8) 3. Chlorsarin: O-Isopropylmethylphosphonchloridat (CAS
1445-76-7) 4. Chlorsoman: O-Pinacolylmethylphosphonchloridat (CAS
7040-57-5)
c. »Tåregasser« og
»aktive midler til opretholdelse af ro og orden«,
herunder:
1. Brombenzylcyanid (CA) (CAS 5798-79-8)
2. o-chlorbenzylidenmalonsyredinitril (CS) (CAS
2698-41-1)
3. Phenylacylchlorid (~-chloroacetophenon) (CN)
(CAS 532-27-4)
4. Dibenz-(b,F)-1,4-oxazepin (CR) (CAS
257-07-8)
Note: ML7.c.
lægger ikke embargo på tåregasser eller aktive
midler til opretholdelse af ro og orden, der er individuelt
emballeret til selvforsvarsformål.
d. Udstyr, der er specielt designet eller
modificeret til militær anvendelse, til spredning af
følgende materialer eller midler og specielt designede
komponenter hertil:
1. Materialer eller midler (agents), der er
pålagt embargo i henhold til ML7.a. eller ML7.c., eller
2. kemiske kampmidler fremstillet med
prækursorer, som er pålagt embargo i henhold til
ML7.b.
e. Følgende beskyttelses- og
dekontamineringsudstyr, specielt designede komponenter hertil og
specielt formulerede kemiske blandinger:
1. Udstyr, som er specielt designet eller
modificeret til militær anvendelse, til forsvar mod
materialer, der er pålagt embargo i henhold til punkt ML7.a.
or ML7.c., samt særligt designede komponenter hertil
2. Udstyr, som er specielt designet eller
modificeret til militær anvendelse, til dekontaminering af
genstande, som er kontamineret med materialer, der er pålagt
embargo i henhold til ML7.a., samt særligt designede
komponenter hertil
3. Kemiske blandinger, der er specielt
udviklet/formuleret til dekontaminering af genstande, som er
kontamineret med materialer, der er pålagt embargo i henhold
til ML7.a.
Note: ML7.e.1.
omfatter:
a.
Luftkonditioneringsanlæg, der er specielt designet eller
modificeret til nuklear, biologisk og kemisk filtrering
b.
Beskyttelsesdragter.
NB: Med hensyn
til gasmasker samt beskyttelses- og dekontamineringsudstyr til
ikke-militær anvendelse henvises til 1A004 på EU's
liste over produkter med dobbelt anvendelse.
f. Udstyr, som er specielt designet eller
modificeret til militær anvendelse, detektering eller
bestemmelse af materialer, der er pålagt embargo i henhold
til ML7.a. or ML7.c., samt særligt designede komponenter
hertil
Note: Personlige
strålingsdosimetre er ikke pålagt embargo i henhold til
ML7.
NB: Jf. 1A004
på EU's liste over produkter med dobbelt
anvendelse.
g. »Biopolymerer«, der er specielt
designet eller oparbejdet til detektion eller bestemmelse af
kemiske kampmidler, der er pålagt embargo i henhold til punkt
ML7.a., samt specifikke cellekulturer, der bruges til at fremstille
dem
h. Følgende »biokatalysatorer«
til dekontaminering eller nedbrydning af kemiske kampmidler samt
biologiske systemer hertil:
1. »Biokatalysatorer«, der er specielt
designet til dekontaminering eller nedbrydning af kemiske
kampmidler, der er pålagt embargo i henhold til ML7.a., og
som er fremstillet gennem målrettet
laboratorieudvælgelse eller genetisk manipulation af
biologiske systemer
2. Følgende biologiske systemer:
»Ekspressionsvektorer«, vira eller cellekulturer, der
indeholder genetisk information, der er specifik for fremstillingen
af »biokatalysatorer«, der er pålagt embargo i
henhold til ML7.h.1.
i. Følgende »teknologi«:
1. »Teknologi« til
»udvikling«, »fremstilling« eller
»brug« af toksikologiske midler (agents),
beslægtet udstyr eller komponenter, der er pålagt
embargo i henhold til ML7.a.-ML7.f.
2. »Teknologi« til
»udvikling«, »fremstilling« eller
»brug« af »biopolymerer« eller kultureer af
specifikke celler, der er pålagt embago i henhold til
ML7.g.
3. »Teknologi«, der udelukkende
anvendes til inkorporering af »biokatalysatorer«, der
er pålagt embargo i henhold til ML7.h.1., i militære
bærestoffer eller militært materiale
Note
1: ML7.a. og ML7.c. lægger ikke embargo på:
a.
Cyanogenchlorid (CAS 506-77-4). Jf. 1C450.a.5. på EU's liste
over produkter med dobbelt anvendelse
b.
Hydrogencyanid (CAS 74-90-8)
c. Chlor (CAS
7782-50-5)
d.
Carbonylchlorid (phosgen) (CAS 75-44-5). Jf. 1C450.a.4. på
EU's liste over produkter med dobbelt anvendelse
e. Diphosgen
(trichlormethyl-chlorformiat) (CAS 503-38-8)
f.
Ethyl-bromacetat (CAS 105-36-2)
g. Xylylbromid,
ortho: (CAS 89-92-9), meta: (CAS 620-13-3), para: (CAS
104-81-4)
h. Benzylbromid
(CAS 100-39-0)
i. Benzyljodid
(CAS 620-05-3)
j. Bromacetone
(CAS 598-31-2)
k.
Cyanogenbromid (CAS 506-68-3)
l.
Brommethylethylketon (CAS 816-40-0)
m. Chloracetone
(CAS 78-95-5)
n.
Ethyl-iodacetat (CAS 623-48-3)
o. Iodacetone
(CAS 3019-04-3)
p. Chlorpicrin
(CAS 76-06-2). Jf. 1C450.a.7. på EU's liste over produkter
med dobbelt anvendelse.
Note
2: Den »teknologi«, de cellekulturer og biologiske
systemer, der er opført i ML7.g., ML7.h.2. og ML7.i.3., er
udtømmende, og disse underpunkter lægger ikke embargo
på »teknologi«, celler eller biologiske systemer
til civile formål, som f.eks. landbrugsformål,
farmaceutiske, medicinske og veterinære formål,
miljø- og affaldshåndteringsformål eller i
fødevareindustrien.
ML8
Følgende »energimaterialer« samt
beslægtede stoffer:
NB:
Jf. 1C011 på EU's liste over produkter med dobbelt
anvendelse.
Tekniske
noter:
1. Ved blanding forstås her en
sammensætning af to eller flere stoffer, hvoraf mindst et
stof er opført under underpunkterne i ML8.
2. Ethvert stof, der er opført under
underpunkterne i ML8, pålægges embargo i henhold til
denne liste, også hvis det anvendes til et andet formål
end det anførte. (f.eks. anvendes TAGN hovedsagelig som
sprængstof, men kan også anvendes som brændstof
eller som iltningsmiddel).
a. Følgende
»sprængstoffer« og blandinger heraf:
1. ADNBF (aminodinitrobenzofuroxan eller
7-amino-4,6-dinitrobenzofurazan-1-oxid) (CAS 97096-78-1)
2. BNCP (cis-bis (5-nitrotetrazolato)
tetraaminkobolt (III) perchlorat (CAS 117412-28-9)
3. CL-14 (diaminodinitrobenzfurozan eller
5,7-diamino-4,6-dinitrobenzfurazan-1-oxid) (CAS 117907-74-1)
4. CL-20 (HNIW eller hexanitrohexaazaisowurtzitan
(CAS 135285-90-4); chlathrater af CL-20 (vedr.
»prækursorer« hertil, jf. ML8.g.3. og g.4.)
5. CP (2-(5-cyanotetrazolato) pentaaminkobolt
(III) perchlorat) (CAS 70247-32-4) 6. DADE
(1,1-diamino-2,2-dinitroethylen, FOX7)
7. DATB (diamintrinitrobenzen) (CAS 1630-08-6) 8.
DDFP (1,4-dinitrodifurazanpiperazin)
9. DDPO (2,6-diamino-3,5-dinitropyrazin-1-oxid,
PZO) (CAS 194486-77-6)
10. DIPAM
(3,3'-diamino-2,2',4,4',6,6'-hexanitrobiphenyl eller dipicramid)
(CAS 17215-44-0)
11. DNGU (DINGU eller dinitroglycoluril) (CAS
55510-04-8)
12. Følgende furazaner:
a. DAAOF (diaminoazoxyfurazan)
b. DAAzF (diaminoazofurazan) (CAS 78644-90-3)
13. Følgende HMX og derivater heraf (vedr.
»prækursorer« hertil, jf. ML8.g.5.):
a. HMX (Cyclotetramethylentetranitramin,
octahydro-1,3,5,7-tetranitro-1,3,5,7-tetrazin,
1,3,5,7-tetranitro-1,3,5,7-tetraza-cyclooctan, octogen (CAS
2691-41-0)
b. difluoraminerede HMX-analoger
c. K55
(2,4,6,8-tetranitro-2,4,6,8-tetraazabicyclo-[3,3,0]-octanon-3,
tetranitrosemiglycouril eller keto-bicyklisk HMX) (CAS
130256-72-3)
14. HNAD (hexanitroadamantan) (CAS
143850-71-9)
15. HNS (hexanitrostilben) (CAS 20062-22-0)
16. Følgende imidazoler:
a. BNNII (octahydro-2,5-bis(nitroimino)imidazo
[4,5-d]imidazol)
b. DNI (2,4-dinitroimidazol) (CAS 5213-49-0)
c. FDIA (1-fluoro-2,4-dinitroimidazol)
d. NTDNIA
(N-(2-nitrotriazolo)-2,4-dinitroimidazol)
e. PTIA (1-picryl-2,4,5-trinitroimidazol)
17. NTNMH
(1-(2-nitrotriazolo)-2-dinitromethylenhydrazin)
18. NTO (ONTA eller 3-nitro-1,2,4-triazol-5-on)
(CAS 932-64-9)
19. Polynitrocubaner med flere end fire
nitrogrupper
20. PYX (2,6-Bis(picrylamino)-3,5-dinitropyridin)
(CAS 38082-89-2)
21. Følgende RDX og derivater heraf:
a. RDX (cyclotrimethylentrinitramin, cyclonit, T4,
hexahydro-1,3,5-trinitro-1,3,5-triazin,
1,3,5-trinitro-1,3,5-triaza-cyclohexan, hexogen) (CAS 121-82-4)
b. Keto-RDX (K-6 eller
2,4,6-trinitro-2,4-6-triazacyclohexanon) (CAS 115029-35-1)
22. TAGN (triaminguanidinenitrat) (CAS
4000-16-2)
23. TATB (triamintrinitrobenzen) (CAS 3058-38-6)
(vedr. »prækursorer« hertil, jf. ML8.g.7.)
24. TEDDZ (3,3,7,7-tetrabis(difluoroamin)
octahydro-1,5-dinitro-1,5-diazocin)
25. Følgende tetrazoler:
a. NTAT (nitrotriazol aminotetrazol)
b. NTNT
(1-N-(2-nitrotriazolo)-4-nitrotetrazol)
26. Tetryl (trinitrophenylmethylnitramin) (CAS
479-45-8)
27. TNAD
(1,4,5,8-tetranitro-1,4,5,8-tetraazadecalin) (CAS 135877-16-6)
(vedr. »prækursorer« hertil, jf. ML8.g.6.)
28. TNAZ (1,3,3-trinitroazetidin) (CAS 97645-24-4)
(vedr. »prækursorer« hertil, jf. ML8.g.2.)
29. TNGU (SORGUYL eller tetranitroglycoluril) (CAS
55510-03-7)
30. TNP
(1,4,5,8-tetranitro-pyridazino[4,5-d]pyridazin) (CAS
229176-04-9)
31. Følgende triaziner:
a. DNAM (2-oxy-4,6-dinitroamino-s-triazin) (CAS
19899-80-0)
b. NNHT
(2-nitroimino-5-nitro-hexahydro-1,3,5-triazin) (CAS
130400-13-4)
32. Følgende triazoler:
a. 5-azido-2-nitrotriazol
b. ADHTDN
(4-amino-3,5-dihydrazino-1,2,4-triazoldinitramid) (CAS
1614-08-0)
c. ADNT (1-amino-3,5-dinitro-1,2,4-triazol)
d. BDNTA ([bis-dinitrotriazol]amin)
e. DBT (3,3'-dinitro-5,5-bi-1,2,4-triazol) (CAS
30003-46-4)
f. DNBT (dinitrobistriazol) (CAS 70890-46-9)
g. NTDNA (2-nitrotriazol 5-dinitramid) (CAS
75393-84-9)
h. NTDNT (1-N-(2-nitrotriazolo)
3,5-dinitrotriazol)
i. PDNT (1-picryl-3,5-dinitrotriazol)
j. TACOT (tetranitrobenzotriazolobenzotriazol)
(CAS 25243-36-1)
33. Ethvert sprængstof med en
detonationshastighed på over 8 700 m/s eller et
detonationstryk på over 34 GPa (340 kbar), der ikke er
opført andre steder i ML8.a.
34. Andre organiske sprængstoffer, som ikke
er opført andre steder i ML8.a., med detonationstryk
på 25 GPa (250 kbar) eller derover, som forbliver stabile ved
temperaturer på 523 K (250 °C) eller derover i perioder
på 5 minutter eller længere.
b. Følgende »drivmidler«:
1. Ethvert fast »drivmiddel« i
FN-klasse 1.1 med en teoretisk specifik impuls (under
standardbetingelser) på mere end 250 s i forbindelse med
metalfrie blandinger og på mere end 270 s i forbindelse med
aluminiumholdige blandinger
2. Ethvert fast »drivmiddel« i
FN-klasse 1.3 med en teoretisk specifik impuls på mere end
230 s i forbindelse med halogenfrie blandinger, 250 s i forbindelse
med metalfrie blandinger og 266 s i forbindelse med metalholdige
blandinger
3. »Drivmidler« med en kraftkonstant
på over 1 200 kJ/kg
4. »Drivmidler«, som kan modstå
en stabil forbrændingshastighed på over 38 mm/s under
standardbetingelser (målt ved en inhiberet enkeltstreng) ved
6,89 MPa (68,9 bar) og 294 K (21 °C)
5. Elastomermodificerede støbte
dobbeltbaserede »drivmidler« (EMCBD) med en
strækbarhed ved maksimal belastning på mere end 5 % ved
233 K (€" 40 °C)
6. Ethvert »drivmiddel«, som
indeholder stoffer, der er opført i ML8.a.
c. Følgende »pyrotekniske
stoffer«, brændstoffer beslægtede stoffer samt
blandinger heraf:
1. Flybrændstoffer, der er specielt
fremstillet til militær anvendelse
2. Alan (aluminiumhydrid) (CAS 7784-21-6)
3. Carboraner; decaboran (CAS 17702-41-9);
pentaboraner (CAS 19624-22-7 og 18433-84-6) og derivater heraf
4. Følgende hydaziner og derivater heraf
(vedr. oxyderende hydrazinderivater, jf. ML8.d.8. og d.9.):
a. Hydrazin (CAS 302-01-2) i koncentrationer
på 70 % eller mere
b. Monomethylhydrazin (CAS 60-34-4)
c. Symmetrisk dimethylhydrazin (CAS 540-73-8)
d. Asymmetrisk dimethylhydrazin (CAS 57-14-7)
5. Metalbrændstoffer i partikelform, hvad
enten de er sfæriske, forstøvede, kugle- eller
flageformede eller formalede, når de er fremstillet af
materiale, der med en renhed på 99 % eller derover
består af et af følgende materialer:
a. Følgende »metaller« og
blandinger heraf:
1. Beryllium (CAS 7440-41-7) med en
partikelstørrelse på mindre end 60 µ m
2. Jernpulver (CAS 7439-89-6) med en
partikelstørrelse på 3 µ m eller mindre
fremstillet ved reduktion af jernoxid med brint
b. Blandinger, der indholder et af følgende
stoffer:
1. Zirconium (CAS 7440-67-7), magnesium (CAS
7439-95-4) eller legeringer af disse med en
partikelstørrelse på mindre end 60 µ m
2. Bor- (CAS 7440-42-8) eller borcarbid (CAS
12069-32-8)-brændstoffer med en renhed på 85 % eller
mere og en partikelstørrelse på mindre end 60 µ
m
6. Militære materialer, som indeholder
fortykningsmidler til kulbrintebrændstoffer, der er specielt
fremstillet til brug i flammekastere eller brandammunition, som
f.eks. metalstearater eller palmitater (f.eks. oktal) (CAS
637-12-7) og M1-, M2- og M3-fortykningsmidler
7. Perchlorater, chlorater og chromater sammensat
med pulverformigt metal eller andre
højenergibrændstofelementer
8. Sfærisk aluminiumspulver (CAS 7429-90-5)
med en partikelstørrelse på 60 µ m eller mindre,
fremstillet af materiale med et aluminiumsindhold på 99 %
eller mere
9. Titaniumsubhydrid med en støkiometrisk
ækvivalens på n = 0,65-1,68.
Note 1:
Flybrændstoffer, der er pålagt embargo i henhold til
ML8.c.1., er færdige produkter og ikke bestanddele
heraf.
Note 2:
Hydrazinblandinger, der er specielt formuleret til
korrosionsbekæmpelse, er ikke pålagt embargo i henhold
til ML8.c.4.a.
Note 3:
Eksplosivstoffer og brændstoffer, som indeholder metaller
eller legeringer, der er opført på listen i ML8.c.5.,
er pålagt embargo, uanset om metallerne eller legeringerne er
indkapslet i aluminium, magnesium, zirconium eller beryllium eller
ej.
Note 4: Bor og
borcarbid beriget med bor-10 (20 % eller mere af det samlede
indhold af bor-10) er ikke pålagt embargo i henhold til
ML8.c.5.b.2.
d. Følgende iltningsmidler og blandinger
heraf:
1. ADN (ammoniumdinitramid eller SR12) (CAS
140456-78-6)
2. AP (ammoniumperchlorat) (CAS 7790-98-9)
3. Forbindelser bestående af fluor og et af
følgende stoffer:
a. andre halogener
b. oxygen, eller
c. nitrogen
Note:
Chlortrifluorid er ikke pålagt embargo i henhold til ML8.d.3.
Jf. 1C238 på EU's liste over produkter med dobbelt
anvendelse.
4. DNAD (1,3-dinitro-1,3-diazetidin) (CAS
78246-06-7)
5. HAN (hydroxylammoniumnitrat) (CAS
13465-08-2)
6. HAP (hydroxylammoniumperchlorat) (CAS
15588-62-2)
7. HNF (hydrazinium nitroformat) (CAS
20773-28-8)
8. Hydrazinnitrat (CAS 37836-27-4)
9. Hydrazinperchlorat (CAS 27978-54-7)
10. Flydende iltningsmidler, som består af
eller indeholder inhiberet rygende salpetersyre (IRFNA) (CAS
8007-58-7) eller oxygendifluorid
Note:
Ikke-inhiberet rygende salpetersyre er ikke pålagt embargo i
henhold til ML8.d.10.
e. Følgende bindemidler,
blødgørere, monomerer og polymerer:
1. AMMO (azidomethylmethyloxetan og -polymerer)
(CAS 90683-29-7) (vedr. »prækursorer« hertil, jf.
ML8.g.1.)
2. BAMO (bisadzidomethyloxetan og -polymerer) (CAS
17607-20-4) (vedr. »prækursorer« hertil, jf.
ML8.g.1.)
3. BDNPA (bis (2,2-dinitropropyl)acetal) (CAS
5108-69-0)
4. BDNPF (bis (2,2-dinitropropyl)formal) (CAS
5917-61-3)
5. BTTN (butantrioltrinitrat) (CAS 6659-60-5)
(vedr. »prækursorer« hertil, jf. ML8.g.8.)
6. Energetiske monomerer, plastificeringsmidler og
polymerer, som indeholder nitro-, azido-, nitrat-, nitraza- eller
difluoraminogrupper, der er specielt fremstillet til militær
anvendelse
7. FAMAO
(3-difluoroaminomethyl-3-azidomethyloxetan) og -polymerer
8. FEFO (bis-(2-fluor-2,2-dinitroethyl)formal)
(CAS 17003-79-1)
9. FPF-1
(poly-2,2,3,3,4,4-hexafluorpentan-1,5-diolformal) (CAS
376-90-9)
10. FPF-3
(poly-2,4,4,5,5,6,6-heptafluor-2-tri-fluormethyl-3-oxaheptan-1,7-diolformal)
11. GAP (glycidylazidpolymer) (CAS 143178-24-9) og
derivater heraf
12. HTPB (hydroxyltermineret polybutadien) med en
hydoxylfunktionalitet på eller større end 2,2 og
mindre end eller på 2,4, en hydroxylværdi på
under 0,77 meq/g, og en viskositet ved 30 °C på under 47
poise (CAS 69102-90-5)
13. Alkoholfunktionaliseret poly(epichlorhydrin)
med lav molekylær vægt (under 10 000),
poly(epichlorhydrindiol) og triol
14. NENA (nitratoethylnitraminforbindelser) (CAS
17096-47-8, 85068-73-1, 82486-83-7, 82486-82-6 og 85954-06-9)
15. PGN (poly-GLYN), polyglycidnylnitrat eller
poly(nitratmethyloxiran) (CAS 27814-48-8)
16. Poly-NIMMO (polynitratmethylmethyloxetan)
eller poly-NMMO (poly[3-nitratmethyl3-methyloxetan]) (CAS
84051-81-0)
17. Polynitroorthocarbonater
18. TVOPA
(1,2,3-tris[1,2-bis(difluoramino)ethoxy]propan eller
trisvinoxypropanaddukt (CAS 53159-39-0).
f. Følgende tilsætningsstoffer:
1. Basisk kobbersalicylat (CAS 62320-94-9)
2. BHEGA (bis-(2-hydroxyethyl)glycolamid) (CAS
17409-41-5)
3. BNO (butoadiennitrileoxid) (CAS 9003-18-3)
4. Følgende ferrocenderivater:
a. butacen (CAS 125856-62-4)
b. catocen (2,2-bis-ethylferrocenylpropan) (CAS
37206-42-1)
c. ferrocencarboxylsyrer
d. n-butylferrocen (CAS 319904-29-7)
e. andre adducerede polymere ferrocenderivater
5. Bly-beta-resorcylat (CAS 20936-32-7)
6. Blycitrat (CAS 14450-60-3)
7. Bly-kobberchelater af beta-resorcylat eller
salicylater (CAS 68411-07-4)
8. Blymaleat (CAS 19136-34-6)
9. Blysalicylat (CAS 15748-73-9)
10. Blystannat (CAS 12036-31-6)
11. MAPO (tris-1-(2-methyl)aziridinylphosphinoxid)
(CAS 57-39-6) BOBBA 8 (bis(2-methyl
aziridinyl)2-(2-hydroxypropanoxy)propylaminphosphinoxid) og andre
MAPO-derivater
12. Methyl BAPO
(bis(2-methylaziridinyl)methylaminphosphinoxid) (CAS
85068-72-0)
13. N-methyl-p-nitroanilin (CAS 100-15-2)
14. 3-nitraza-1,5-pentandiisocyanat (CAS
406-61-9)
15. Følgende metalorganiske
bindemidler:
a. neopentyl[diallyl]oxy,
tri[dioctyl]phosphattitanat (CAS 103850-22-2), også kendt som
titan IV, 2,2[bis 2-propenolat-methyl, butanolat, tris(dioctyl)
phosphat] (CAS 110438-25-0), eller LICA 12 (CAS 103850-22-2)
b. titan IV, [(2-propenolat-1)methyl,
n-propanolatmethyl] butanolat-1, tris[dioctyl]pyrophosphat eller KR
3538
c. titan IV, [(2-propenolat-1)methyl,
n-propanoltomethyl] butanolat-1, tris(dioctyl)phosphat
16. Polycyandifluoraminoethylenoxid
17. Polyfunktionelle aziridinamider med isophtal,
trimesin- (BITA eller butylenimintrimesamid), isocyanur- eller
trimethyladipingrundstrukturer og 2-methyl- eller
2-ethylerstatninger ved aziridinringen
18. Propylenimin (2-methylaziridin) (CAS
75-55-8)
19. Superfin jernoxid (Fe 2 O 3 ) med en specifik
overflade på over 250 m2 /g og en gennemsnitlig
partikelstørrelse på 3,0 nm eller derunder
20. TEPAN (tetraethylenpentaaminacrylnitril) (CAS
68412-45-3) cyanethylerede polyaminer og deres salte
21. TEPANOL
(tetraethylenpentaaminacrylnitrilglycidol) (CAS 68412-46-4) og
cyanethylerede polyaminer adduceret med glycidol og deres salte
22. TPB (triphenylbismut) (CAS 603-33-8).
g. Følgende
»prækursorer«:
NB:
Henvisningerne i ML8.g. vedrører embargobelagte
»energimaterialer«, der er fremstillet af disse
stoffer.
1. BCMO (bischlormethyloxetan) (CAS 142173-26-0)
(se også ML8.e.1. og e.2.)
2. Dinitroazetidin-t-butylsalt (CAS 125735-38-8)
(se også ML8.a.28.)
3. HBIW (hexabenzylhexaazaisowurtzitan) (CAS
124782-15-6) (se også ML8.a.4.)
4. TAIW (tetraacetyldibenzylhexaazaisowurtzitan)
(se også ML8.a.4.)
5. TAT (1,3,5,7
tetraacetyl-1,3,5,7-tretraazacyclooctan) (CAS 41378-98-7) (se
også ML8.a.13.)
6. 1,4,5,8-tetraazadecalin (CAS 5409-42-7) (se
også ML8.a.27.)
7. 1,3,5-trichlorbenzen (CAS 108-70-3) (se
også ML8.a.23.)
8. 1,2,4 trihydroxybutan (1,2,4-butantriol) (CAS
3068-00-6) (se også ML8.e.5.).
Note 5:
Vedrørende eksplosive ladninger og anordninger se
ML4.
Note 6:
Følgende stoffer er ikke pålagt embargo i henhold til
ML8, hvis de ikke indgår i forbindelser eller blandinger med
»energimaterialer« som omhandlet i ML8.a. eller
pulveriserede metaller som omhandlet i ML8.c.:
a.
Ammoniumpicrat
b.
Sortkrudt
c.
Hexanitrodiphenylamin
d.
Difluoramin
e.
Nitrostivelse
f.
Kaliumnitrat
g.
Tetranitronaphthalen
h.
Trinitroanisol
i.
Trinitronaphthalen
j.
Trinitroxylen
k.
N-pyrrolidinon, 1-methyl-2-pyrrolidinon
l.
Dioctylmaleat
m.
Ethylhexylacrylat
n.
Triethylaluminium (TEA), trimethylaluminium (TMA) og andre
pyrophore metalalkyler og -aryler af lithium, natrium, magnesium,
zink eller bor
o.
Nitrocellulose
p. Nitroglycerin
(eller glyceroltrinitrat, trinitroglycerin) (NG)
q.
2,4,6-trinitrotoluen (TNT)
r.
Ethylendiaminodinitrat (EDDN)
s.
Pentaerytritoltetranitrat (PETN)
t. Blyazid,
normalt og basisk blystyphnat og primærsprængstoffer
eller tændladningsblandinger, som indeholder azider eller
azidkomplekser
u.
Triethylenglycoldinitrat (TEGDN)
v.
2,4,6-trinitroresorcinol (styphninsyre)
w.
Diethyldiphenylurea, dimethyldiphenylurea, methylethyldiphenylurea
[centraliter]
x.
N,N-diphenylurea (asymmetrisk diphenylurea)
y.
Methyl-N,N-diphenylurea (asymmetrisk methyldiphenylurea)
z.
Ethyl-N,N-diphenylurea (asymmetrisk ethyldiphenylurea)
aa.
2-nitrodiphenylamin (2-NDPA)
bb.
4-nitrodiphenylamin (4-NDPA)
cc.
2,2-dinitropropanol
dd. Nitroguanidin
(jf. 1C011.d. på EU's liste over produkter med dobbelt
anvendelse).
ML9
Krigsskibe og følgende særlige udstyr og
tilbehør til skibe og komponenter hertil, som er specielt
designet til militær anvendelse:
NB:
Vedrørende styre- og navigationsudstyr se ML11, note
g.
a. Kampskibe og skibe, der er specielt designet
eller modificeret til at kunne indgå i offensive eller
defensive aktioner (over eller under vandet), uanset om de er
ombygget til ikke-militær anvendelse, uanset om de på
det pågældende tidspunkt er i en sådan stand, at
de kan anvendes i aktioner, og uanset om de er udstyret med
våbenfremføringsmidler eller panser og skrog eller
skrogdele til sådanne skibe
b. Motorer som følger:
1. Dieselmotorer, der er specielt designet til
ubåde med begge følgende karakteristika:
a. en effekt på 1,12 MW (1 500 hk) eller
derover, og
b. en omdrejningshastighed på 700
omdrejninger i minuttet eller derover
2. Elektromotorer, der er specielt designet til
ubåde med alle følgende karakteristika:
a. en effekt på over 0,75 MW (1 000 hk)
b. hurtigt omstyrbar
c. væskekølet, og
d. fuldstændig afskærmet
3. Ikke-magnetiske dieselmotorer, der er specielt
designet til militær anvendelse, med en effekt på 37,3
kW (50 hk) eller derover og en ikke-magnetisk del på over 75
% af den samlede masse
c. Undervandsdetektionsudstyr, der er specielt
designet til militær anvendelse, og styreanordninger
hertil
d. Ubåds- og torpedonet
e. Anvendes ikke
f. Skibsskrogspenetratorer og konnektorer, der er
specielt designet til militær anvendelse, og som
muliggør forbindelse med udstyr uden for et skib
Note: ML9.f.
omfatter konnektorer til skibe af enleder-, multileder-, koaksial-
eller bølgeledertypen og skibsskrogspenetratorer, som begge
kan forblive uigennemtrængelige for lækagevand udefra
og bevare de krævede karakteristika på havdybder
på over 100 m, samt fiberoptiske konnektorer og optiske
skibsskrogspenetratorer, der er specielt designet til
laserstråletransmission uanset dybde. Punktet omfatter ikke
almindelige skibsskrogspenetratorer til drivaksler og
hydrodynamiske rorstænger.
g. Lydløse lejer med gasophæng eller
magnetisk ophæng, aktiv signatur- eller
vibrationsfjernelseskontrol samt udstyr, der indeholder
sådanne lejer, og som er specielt designet til militær
anvendelse.
ML10 »Fly«, ubemandede
luftfartøjer, flymotorer og udstyr til »fly«
samt hermed beslægtet udstyr og komponenter, der er specielt
designet eller modificeret til militær anvendelse, som
følger:
NB:
Vedrørende styre- og navigationsudstyr se ML11, note
g.
a. Kampfly og specielt designede komponenter
dertil
b. Andre »fly«, som er specielt
designet eller modificeret til militær anvendelse, herunder
militær rekognoscering, angreb, militær uddannelse,
transport og nedkastning af tropper eller militært udstyr fra
fly, logistisk støtte og komponenter, som er specielt
designet hertil
c. Ubemandede luftfartøjer og hermed
beslægtet udstyr, som er specielt designet eller modificeret
til militær anvendelse:
1. Ubemandede luftfartøjer, herunder droner
(RPV'er) og autonome programmerbare fartøjer
2. Tilhørende raketstyr og
opsendelsesudstyr
3. Tilhørende styrings- og
kontroludstyr
d. Flymotorer, som er specielt designet eller
modificeret til militær anvendelse, og specielt designede
komponenter hertil
e. Luftbåret udstyr, herunder
luftbåret brændstofpåfyldningsudstyr, der er
specielt designet til anvendelse i forbindelse med de
»fly«, der er pålagt embargo i henhold til
ML10.a. og ML10.b., eller flymotorer, som er pålagt embargo i
henhold til ML10.d., og komponenter, som er specielt designet
hertil
f. Tankvogne til tryktankning, herunder udstyr
til tryktankning, udstyr, som er specielt designet til at
muliggøre operationer i afgrænsede områder, og
jordbaseret udstyr, som er specielt udviklet til »fly«,
som er pålagt embargo i henhold til ML10.a. og ML10.b., eller
til flymotorer, som er pålagt embargo i henhold til
ML10.d.
g. Militære styrthjelme og
beskyttelsesmasker samt specielt designede komponenter hertil,
tryksat åndedrætsudstyr og partielle trykdragter
beregnet til anvendelse i »fly«, anti-G dragter,
konvertere til flydende oxygen, der anvendes til »fly«
eller missiler, og katapulter og patronstartere til evakuering af
personel fra »fly«
h. Faldskærme og hermed beslægtet
udstyr, der anvendes til kamptropper, nedkastning af last eller
opbremsning af »fly«:
1. Faldskærme til:
a. Nøjagtig nedkastning af elitetropper
b. Nedkastning af faldskærmstropper
2. Lastfaldskærme
3. Drageglidere, bremseskærme, skærme
til stabilisering og højdekontrol af nedkastede genstande
(f.eks. bjærgningskapsler, katapultsæder, bomber)
4. Stabiliseringsskærme til brug i
forbindelse med katapultsædesystemer med henblik på
regulering af nødfaldskærmes udfoldnings- og
udspilingssekvens
5. Bjærgningsfaldskærme til styrede
missiler, droner og rumfartøjer
6. Indflyvningsfaldskærme og
bremseskærme til brug ved landing
7. Andre militære faldskærme
8. Udstyr, der er specielt designet til
faldskærmsudspring fra stor højde (f.eks. dragter,
specielle hjelme, åndedrætsudstyr,
navigationsudstyr)
i. Automatiske styresystemer til laster, som
kastes ned med faldskærm, udstyr, som er specielt designet
eller modificeret til militær anvendelse i forbindelse med
kontrollerede åbningsudspring ved enhver højde,
herunder iltanlæg.
Note 1: ML10.b.
lægger ikke embargo på »fly« eller
varianter af disse »fly«, der er specielt designet til
militær anvendelse, og som:
a. ikke er
konfigureret til militær anvendelse og ikke er monteret med
udstyr eller indretninger, der er specielt designet eller
modificeret til militær anvendelse, og som
b. er godkendt
til civil anvendelse af den civile luftfartsmyndighed i en
deltagende stat.
Note
2: ML10.d. lægger ikke embargo på:
a. Flymotorer,
der er designet eller modificeret til militær anvendelse, og
som er godkendt af de civile luftfartsmyndigheder i en deltagende
stat til anvendelse i civile fly, eller komponenter, som er
specielt designet hertil
b.
Stempelmotorer eller komponenter, som er specielt designet hertil,
undtagen hvis de er specielt designet til ubemandede
luftfartøjer.
Note
3: Embargoen ifølge ML10.b. og ML10.d. på specielt
indrettede komponenter og hermed beslægtet udstyr til
ikke-militære »fly« eller flymotorer, som er
modificeret til militær anvendelse, gælder kun for
militære komponenter og militært relateret udstyr, som
er nødvendige for ændringen til militær
anvendelse.
ML11
Elektronisk udstyr, der ikke er pålagt embargo i henhold til
andre punkter på EU's fælles liste over militært
udstyr, og som er specielt designet til militær anvendelse,
og komponenter, som er specielt designet hertil.
Note: ML11
omfatter:
a. Udstyr til
elektroniske modforanstaltninger (ECM) og forholdsregler mod
fjendtlig anvendelse af elektroniske modforanstaltninger (ECCM)
(dvs. udstyr designet til at indføre vildledende eller
fejlbehæftede signaler i radarer eller radiomodtagere eller
på anden måde hindre modtagelse, drift eller
effektivitet i forbindelse med fjendtlige elektroniske modtagere og
tilhørende udstyr til modforanstaltninger), herunder udstyr
til støjsending (jamming) og beskyttelse mod
støjsending
b. Frekvensagile
rør (frequence agile tubes)
c. Elektroniske
systemer eller udstyr, som enten er designet til overvågning
og kontrol af det elektromagnetiske spektrum med militær
efterretning eller sikkerhed for øje eller til
foranstaltninger mod sådan overvågning og
kontrol
d. Udstyr til
modforanstaltninger under vandet, herunder støjsending
(jamming) og magnetisk interferens og vildledning, udstyr, der er
designet til at indføre fremmedstøj eller
fejlbehæftede signaler i sonarmodtagere
e. Udstyr til
sikring af edb-anlæg, edb-sikkerhedsudstyr og udstyr til
sikring af transmissions- og signallinjer, som er baseret på
kryptograferingsprocedurer
f.
Identifikations-, autentificerings- og
nøgleindlæsningsudstyr og nøgleadministration,
fremstillings- og distributionsudstyr
g. Styre- og
navigationsudstyr.
ML12
Våbensystemer med høj kinetisk energi og dermed
beslægtet udstyr og komponenter, som er specielt designet
hertil, som følger:
a.
Våbensystem med høj kinetisk energi, der er specielt
designet til ødelæggelse af et fjendtligt mål
eller afbrydelse af angreb fra et sådant
b. Specielt
designede test- og evaluering af faciliteter og testmodeller,
herunder diagnoseinstrumenter og diagnosemål, med henblik
på dynamisk afprøvning af projektiler og systemer med
kinetisk energi.
NB: For
våbensystemer, der benytter underkaliberammunition eller
udelukkende kemisk fremdrift samt ammunition hertil henvises til
ML1-ML4.
Note 1: ML12
omfatter følgende udstyr, når det er specielt designet
til våbensystemer med kinetisk energi:
a.
Startfremdriftsystemer, som kan accelerere masser på over 0,1
g til hastigheder på over 1,6 km/s i enkelt- eller
hurtigskydningsmodus
b. Udstyr til
frembringelse af primæreffekt, elektrobeskyttelse,
energilagring, varmekontrol, konditionering, omskiftning eller
håndtering af brændstof og elektriske interfaces mellem
energiforsyning og elektriske funktioner til bevægelse af
kanoner eller skydetårne
c.
Målsøgnings-, målsporings-, ildkontrol- eller
skadevurderingssystemer
d. Systemer til
hjempejling, styring eller omdestinering (sideværts
acceleration) af projektiler.
Note 2: ML12
lægger embargo på våbensystemer, som benytter en
af følgende fremdriftsmetoder:
a.
Elektromagnetisk
b.
Elektrotermisk
c.
Plasma
d. Let gas,
eller
e. Kemisk (ved
anvendelse sammen med en af ovenstående
fremdriftsmetoder).
Note 3: ML12
lægger ikke embargo på »teknologi« til
magnetisk induktion til kontinuerlig fremdrift af civile
transportmidler.
ML13
Panser- eller beskyttelsesudstyr samt konstruktioner og
komponenter som følger:
a. Panserplader, der er:
1. fremstillet efter militær standard eller
specifikation, eller
2. egnet til militær anvendelse
b. Konstruktioner af metalliske eller
ikke-metalliske materialer eller kombinationer heraf, der er
specielt designet til ballistisk beskyttelse af militære
systemer, og komponenter, som er specielt designet hertil
c. Militærhjelme
d. Armerede beskyttelsesdragter og
beskyttelsesbeklædning, der er fremstillet efter
militære standarder eller specifikationer, og komponenter,
som er specielt designet hertil.
NB: Med hensyn
til »fiber- eller trådmaterialer«, der benyttes
til fremstilling af armerede beskyttelsesdragter, henvises til
1C010 på EU's liste over produkter med dobbelt
anvendelse.
Note 1: ML13.b.
lægger embargo på materialer, der er specielt designet
til at danne et eksplosionsreaktivt panser eller til bygning af
militære beskyttelsesrum.
Note 2: ML13.c.
lægger ikke embargo på konventionelle stålhjelme,
der ikke er designet eller modificeret til påsættelse
af nogen form for tilbehør, og som heller ikke er udstyret
hermed.
Note 3: ML13.d.
lægger ikke embargo på armerede beskyttelsesdragter og
beskyttelsesbeklædning, når de ledsager brugerne med
henblik på personlig beskyttelse.
NB: Jf. 1A005
på EU's liste over produkter med dobbelt
anvendelse.
ML14
Specialudstyr til militær træning eller til simulering
af militære scenarier, simulatorer, der er specielt designet
til oplæring i brugen af skydevåben eller våben,
der er pålagt embargo i henhold til ML1 eller ML2, samt
komponenter og tilbehør, som er specielt designet
hertil.
Teknisk note:
Udtrykket »specialudstyr til militær
træning« omfatter militære udgaver af
angrebssimulatorer, operationelt flyvetræningsudstyr,
radarmålssimulatorer, radarmålsgeneratorer, udstyr til
træning i artilleriskydning, simulatorer til
antiubådskrigsførelse, flyvesimulatorer (herunder
centrifuger til træning af piloter og astronauter), udstyr
til træning i radarbetjening,
instrumentflyvningstrænere, navigationtræningsudstyr,
øvelsesudstyr til missilaffyring,
målsøgningsudstyr, droner,
våbenøvelsesudstyr, udstyr til øvelser med
ubemandede »fly«, mobile øvelsesenheder og
udstyr til træning i landmilitære
operationer.
Note 1: ML14
omfatter systemer til billedfremstilling og interaktive
miljøsystemer for simulatorer, når de er specielt
designet eller modificeret til militær anvendelse.
Note 2: ML14
lægger ikke embargo på udstyr, der er specielt designet
til oplæring i brugen af jagt- eller
sportsvåben.
ML15
Billedudstyr eller udstyr til modforanstaltninger, der er specielt
designet til militær anvendelse, og specielt designede
komponenter og tilbehør hertil, som følger:
a. Optagere og udstyr til billedforarbejdning
b. Kameraer, fotografisk udstyr og
filmfremkaldelsesudstyr
c. Billedforstærkningsudstyr
d. Infrarødt eller termisk
observationsudstyr
e. Billeddannende radarsensorudstyr
f. Udstyr til modmidler (ECM) eller
forholdsregler mod modmidler (ECCM) designet til det udstyr, der er
pålagt embargo i henhold til underpunkt ML15.a.-ML15.e.
Note: ML15.f.
omfatter udstyr, der er designet til at forringe driften eller
effektiviteten af militært billedudstyr eller til at mindske
sådanne forringelser.
Note 1:
Udtrykket »specielt designede komponenter« omfatter
følgende, når de er specielt designet til
militær anvendelse:
a. Infrarøde billedomformerrør
b. Billedforstærkerrør (dog ikke af
1. generation)
c. Mikrokanalplader
d. Tv-kamerarør til lavt lysniveau
e. Detektorsystemer (herunder elektroniske
sammenkoblings- eller displaysystemer)
f. Pyroelektriske tv-kamerarør
g. Kølesystemer til billedsystemer
h. Elektriske »lukkere« til
fotokromisk eller elektrooptisk udstyr med en lukkehastighed
på mindre end 100 µs bortset fra lukkere, der er en
væsentlig del af et ultrahurtigt kamera
i. Fiberoptiske billedinvertere
j. Sammensatte halvlederfotokatoder.
Note 2: ML15
lægger ikke embargo på
»billedforstærkerrør af 1. generation«
eller udstyr, der er specielt designet til at indeholde
»billedforstærkerrør af 1.
generation«.
NB: Med hensyn
til våbensigter, som indeholder
»billedforstærkerrør af 1. generation«,
henvises til ML1., ML2. og ML5.a.
NB: Jf.
6A002.a.2. og 6A002.b. på EU's liste over produkter med
dobbelt anvendelse.
ML16
Smedede, støbte eller andre ufærdige produkter, hvis
anvendelse i et produkt, som er pålagt embargo, kan
påvises ved materialets sammensætning, form eller
funktion, og som er specielt designet til produkter, der er
pålagt embargo i henhold til ML1-ML4, ML6, ML9, ML10, ML12
eller ML19.
ML17
Diverse udstyr, materialer og arkiver, jf. nedenfor, og
komponenter specielt designet hertil:
a. Følgende autonome apparater til dykning
og undervandssvømning:
1. Hel- eller halvlukkede kredsløb
(rebreathing) specielt designet til militær anvendelse
(f.eks. specielt ikke-magnetisk design)
2. Komponenter, der er specielt designet til
anvendelse i forbindelse med ændring af åbne
kredsløb med henblik på militær anvendelse
3. Artikler, der udelukkende er designet til
militær anvendelse i forbindelse med autonome apparater til
dykning og undervandssvømning
b. Byggemateriel, der er specielt designet til
militær anvendelse
c. Beslag, belægninger og behandlinger, der
har til formål at fjerne materiellets signatur, og som er
specielt designet til militær anvendelse
d. Feltmæssigt ingeniørmateriel, som
er specielt designet til anvendelse i kampzoner
e. »Robotter«,
»robotstyremekanismer« og »robotarme«, der
har et eller flere af følgende karakteristika:
1. Specielt designet til militær
anvendelse
2. Udstyr med en anordning til beskyttelse af
hydrauliske rør mod punktering forårsaget af
ballistiske fragmenter (f.eks. udstyr med selvforseglende
rør), og som er designet til at anvende hydrauliske
væsker med antændelsestemperaturer på over 839 K
(566 °C), eller
3. Specielt designet til eller klassificeret til
brug i et miljø med elektromagnetiske pulser (EMP)
f. Arkiver (parametriske tekniske databaser), der
er specielt designet til militær anvendelse med udstyr, som
er pålagt embargo i henhold til EU's fælles liste over
militært udstyr
g. Kernekraftproduktionsudstyr eller
fremdriftsudstyr, herunder »atomreaktorer«, der er
specielt designet til militær anvendelse, og komponenter
hertil, som er specielt designet eller modificeret til
militær anvendelse
h. Udstyr og materiale, der er belagt eller
behandlet med henblik på at fjerne materialets signatur, og
som ikke andetsteds er pålagt embargo i henhold til EU's
fælles liste over militært udstyr
i. Simulatorer, der er specielt designet til
militære »atomreaktorer«
j. Mobile reparationsværksteder, der er
specielt designet eller modificeret til vedligeholdelse af
militært udstyr
k. Feltgeneratorer, der er specielt designet
eller modificeret til militær anvendelse
l. Beholdere, der er specielt designet eller
modificeret til militær anvendelse
m. Færger, der ikke andetsteds er
pålagt embargo i henhold til EU's fælles liste over
militært udstyr, broer og pontoner, der er specielt designet
til militær anvendelse
n. Testmodeller, der er specielt designet til
»udvikling« af varer, der er pålagt embargo i
henhold til ML4, ML6, ML9 eller ML10.
Tekniske noter:
1. I forbindelse
med ML17 forstås der ved »arkiv« (parametrisk
teknisk database) en samling tekniske oplysninger af militær
karakter, hvis udnyttelse kan forbedre militært udstyrs eller
militære systemers ydeevne.
2. I forbindelse
med ML17 forstås der ved »modificeret« enhver
strukturel, elektrisk, mekanisk eller anden form for ændring,
der giver en ikke-militær vare militær kapacitet
svarende til en vare, der er specielt designet til militær
anvendelse.
ML18
Udstyr til fremstilling af produkter opført på EU's
fælles liste over militært udstyr som
følger:
a. Specielt designet eller modificeret
produktionsudstyr til fremstilling af produkter, som er
pålagt embargo i henhold til EU's fælles liste over
militært udstyr, og specielt designede komponenter hertil
b. Specielt designede miljøtestanlæg
og specielt designet udstyr hertil til certificering, godkendelse
eller prøvning af produkter, som er pålagt embargo i
henhold til EU's fælles liste over militært udstyr
Teknisk note: I
forbindelse med ML18 omfatter udtrykket »fremstilling«
udvikling, undersøgelse, fabrikation, afprøvning og
kontrol.
Note 1: ML18.a.
og ML18.b. omfatter følgende udstyr:
a. Kontinuerligt arbejdende
nitreringsapparater
b. Centrifugalafprøvningsapparat eller
-udstyr med et af følgende karakteristika:
1. drives af en motor eller motorer med en samlet
nominel hestekraft på over 298 kW (400 hp)
2. kan bære en nyttelast på 113 kg
eller mere, eller
3. kan udøve en centrifugalacceleration
på 8 g eller mere på en nyttelast på 91 kg eller
mere
c. Dehydreringspresser
d. Snekkeekstruderere, der er specielt designet
eller modificeret til militær sprængekstrudering
e. Skæremaskiner til
størrelsessortering af ekstruderede drivladninger
f. Dragémaskiner (tumblere) på 1,85
m eller mere i diameter og med en produktkapacitet på 227
kg
g. Kontinuerligt arbejdende blandingsmaskiner til
faste drivladninger
h. Strålekværn til grov- eller
finmaling af ingredienserne i militære
sprængstoffer
i. Udstyr til frembringelse af både
kugleform og ensartet partikelstørrelse i metalpulver
opført under ML8.c.8.
j. Konvektionsstrømkonvertere til
omdannelse af materialer opført under ML8.c.3.
Note 2:
a. Udtrykket »produkter omtalt i EU's
fælles liste over militært udstyr« omfatter
også:
1. Produkter, ikke omfattet af embargo, hvis de
ligger under specificerede koncentrationer, som følger:
a. Hydrazin (se ML8.c.4.)
b. »Eksplosivstoffer« (se ML8)
2. Produkter, der ikke er omfattet af embargo,
hvis de ligger under tekniske grænseværdier (dvs.
»superledende« materialer, der ikke er pålagt
embargo i henhold til 1C005 på EU's liste over produkter med
dobbelt anvendelse; »superledende« elektromagneter, der
ikke er pålagt embargo i henhold til 3A001.e.3. på EU's
liste over produkter med dobbelt anvendelse;
»superledende« elektrisk udstyr, der er udelukket fra
embargo i henhold til ML20.b.)
3. Metalbrændstoffer og oxydanter aflejret i
laminar form fra dampfasen (se ML8.c.5.)
b. Udtrykket »produkter omtalt i EU's
fælles liste over militært udstyr« omfatter
ikke:
1. Signalpistoler (se ML2.b.)
2. De stoffer, der er udelukket fra embargo i
henhold til note 3 til ML7
3. Personlige
strålingsovervågningsdosimetre (se ML7.f.) og masker
til beskyttelse mod specifikke risici i industrien, se også
EU's liste over produkter med dobbelt anvendelse
4. Difluoramin og kaliumnitratpulver (se note 6
til ML8)
5. Flymotorer udelukket fra embargo i henhold til
ML10
6. Konventionelle stålhjelme, der ikke er
udstyret med eller modificeret eller udformet til at blive udstyret
med nogen form for tilbehør (se note 2 til ML13)
7. Udstyr, hvori der indgår
industrimaskiner, der ikke er omfattet af embargo, som f.eks.
belægningsmaskiner, der ikke er specificeret andetsteds, og
udstyr til støbning af plastik
8. Musketgeværer, rifler og karabiner fra
før 1938, kopier af musketgeværer, rifler og karabiner
fra før 1890, revolvere, pistoler og maskingeværer fra
før 1890 og kopier heraf.
Note 3: Note
2.b.8. til ML18 hæver ikke embargoen på
kopieringsudstyr med henblik på ikke-antikke
håndvåben, selv når det anvendes til fremstilling
af kopier af antikke håndvåben.
ML19
Dirigerede energivåbensystemer, tilhørende udstyr,
udstyr til modforanstaltninger og test modeller som angivet i det
følgende samt komponenter specielt designet dertil:
a. »Laser«systemer specielt designet
til at ødelægge et mål eller afbryde dets
mission
b. Partikelstrålesystemer, der kan
ødelægge et mål eller afbryde dets mission
c. HF-systemer med høj effekt, der kan
ødelægge et mål eller afbryde dets mission
d. Udstyr specielt designet til at spore,
identificere eller yde forsvar mod systemer, der er pålagt
embargo i henhold til ML19.a. til ML19.c.
e. Fysiske testmodeller og de tilhørende
testresultater vedrørende systemer, udstyr og komponenter
omfattet af dette punkt
f. »Laser«systemer med kontinuert
bølge- eller impulseffekt, der er specifikt designet til at
forårsage permanent blindhed på ubeskyttede
øjne, dvs. det blotte øje eller øjne med
korrigerende synshjælpemidler.
Note 1:
Dirigerede energivåbensystemer, der er pålagt embargo i
henhold til ML19, indbefatter systemer, hvis kapacitet er afledt af
den kontrollerede anvendelse af:
a. »Lasere« med tilstrækkelig
kontinuert bølge eller impulseffekt til at forårsage
ødelæggelse svarende til konventionel ammunition
b. Partikelacceleratorer, der udsender en ladet
eller neutral partikelstråle med ødelæggende
effekt
c. HF-sendere med høj impuls- eller
middeludgangseffekt, der frembringer tilstrækkelig feltstyrke
til at lamme elektronisk udstyr i et mål på
afstand.
Note 2: ML19
omfatter følgende, når det er specielt designet til
dirigerede energivåbensystemer:
a. Udstyr til primæreffektfrembringelse,
energilagring, omskiftning, energikonditionering eller
håndtering af brændstof
b. Målsøgnings- og
sporingssystemer
c. Systemer, der kan evaluere skaderne på
eller ødelæggelsen af et mål eller afbrydelsen
af dets mission
d. Udstyr til strålestyring, -udbredelse
eller -retning
e. Udstyr med hurtig stråledrejning til
hurtige operationer med flere mål
f. Adaptiv optik og fasekonjugatorer
g. Strøminjektorer til negative
hydrogen-ionstråler
h. »Rumkvalificerede«
acceleratorkomponenter
i. Udstyr til negativ
ionstråleudvidelse
j. Udstyr til styring og drejning af
ionstråler med høj effekt
k. »Rumkvalificerede« folier til
neutralisering af negative hydrogenisotopstråler.
ML20
Kryogenisk og »superledende« udstyr som angivet i det
følgende samt komponenter og tilbehør specielt
designet dertil:
a. Udstyr specielt designet eller konfigureret
til installation i et køretøj/fartøj til
militær anvendelse på landjorden, til søs, i
luften eller i rummet, og som kan fungere i bevægelse og
frembringe eller opretholde temperaturer under 103 K (€" 170
°C)
Note: ML20.a.
omfatter mobile systemer, der indeholder eller anvender
tilbehør eller komponenter fremstillet af ikke-metalliske
eller ikke-elektrisk ledende materialer, såsom plast eller
epoxybehandlede materialer.
b. »Superledende« elektrisk udstyr
(roterende maskiner og transformatorer) specielt designet eller
konfigureret til installation i et
køretøj/fartøj til militær anvendelse
på landjorden, til søs, i luften eller i rummet, og
som kan fungere i bevægelse.
Note: ML20.b.
lægger ikke embargo på hybride homopolære
jævnstrømsgeneratorer udstyret med enpolet anker af
almindeligt metal, der roterer i et magnetfelt frembragt af
superledende viklinger, forudsat at disse viklinger er den eneste
superledende komponent i generatoren.
ML21
»Software«, som angivet i det følgende:
a. »Software« specielt designet eller
modificeret til »udvikling«, »fremstilling«
eller »anvendelse« af udstyr eller materialer, der er
pålagt embargo i henhold til EU's fælles liste over
militært udstyr
b. Speciel »software«, som angivet i
det følgende:
1. »Software« specielt designet
til:
a. Modellering, simulation eller evaluering af
militære våbensystemer
b. »Udvikling«, overvågning,
vedligeholdelse eller ajourføring af »software«
indeholdt i militære våbensystemer
c. Modellering eller simulation af scenarier for
militære operationer, der ikke er pålagt embargo i
henhold til ML14
d. Applikationer til kommando, kommunikation,
kontrol og efterretning (C3 I) eller applikationer til
kommando, kommunikation, kontrol, edb og efterretning
(C4 I)
2. »Software« til bestemmelse af
virkningerne af konventionelle, nukleare, kemiske eller biologiske
kampmidler
3. »Software«, der ikke er
pålagt embargo i henhold til ML21.a., b.1. eller b.2., og som
er specifikt designet eller modificeret til at gøre det
muligt for udstyr, der ikke er pålagt embargo i henhold til
EU's fælles liste over militært udstyr, at udøve
de samme militære funktioner som udstyr, der er pålagt
embargo i henhold til ML5, ML7.f., ML9.c., ML9.e., ML10.e., ML11,
ML14, ML15, ML17.i. eller ML18.
ML22
Følgende »teknologi«:
a. »Teknologi« i henhold til den
generelle teknologinote i EU's fælles liste over
militært udstyr til »udvikling«,
»fremstilling« eller »anvendelse« af
produkter, der er omfattet af listen, undtagen
»teknologi« omfattet af ML7
b. »Teknologi«, der er specifik for
konstruktion af, samling af komponenter til, og drift,
vedligeholdelse og reparation af komplette produktionsanlæg
til produkter omtalt i EU's fælles liste over militært
udstyr, selv om komponenterne til sådanne
produktionsanlæg ikke er omfattet af embargoen.
Note 1:
a. Udtrykket »produkter omtalt i EU's
fælles liste over militært udstyr« omfatter
også:
1. Produkter, ikke omfattet af embargo, hvis de
ligger under specificerede koncentrationer, som følger:
a. Hydrazin (se ML8.c.4.)
b. »Eksplosivstoffer« (se ML8)
2. Produkter, der ikke er omfattet af embargo,
hvis de ligger under tekniske grænseværdier (dvs.
»su perledende« materialer, der ikke er pålagt
embargo i henhold til 1C005 på EU's liste over produkter med
dobbelt anvendelse; »superledende« elektromagneter, der
ikke er pålagt embargo i henhold til 3A001.e.3. på EU's
liste over produkter med dobbelt anvendelse;
»superledende« elektrisk udstyr, der er udelukket fra
embargo i henhold til ML20.b.)
3. Metalbrændstoffer og oxydanter aflejret i
laminar form fra dampfasen (se ML8.c.5.)
b. Udtrykket »produkter omtalt i EU's
fælles liste over militært udstyr« omfatter
ikke:
1. Signalpistoler (se ML2.b.)
2. De stoffer, der er udelukket fra embargo i
henhold til note 3 til ML7
3. Personlige
strålingsovervågningsdosimetre (se ML7.f.) og masker
til beskyttelse mod specifikke risici i industrien, se også
EU's liste over produkter med dobbelt anvendelse
4. Difluoramin og kaliumnitratpulver (se note 6
til ML8)
5. Flymotorer udelukket fra embargo i henhold til
ML10
6. Konventionelle stålhjelme, der ikke er
udstyret med eller modificeret eller udformet til at blive udstyret
med nogen form for tilbehør (se note 2 til ML13)
7. Udstyr, hvori der indgår
industrimaskiner, der ikke er omfattet af embargo, som f.eks.
belægningsmaskiner, der ikke er specificeret andetsteds, og
udstyr til støbning af plastik
8. Musketgeværer, rifler og karabiner fra
før 1938, kopier af musketgeværer, rifler og karabiner
fra før 1890, revolvere, pistoler og maskingeværer fra
før 1890 og kopier heraf.
Note 2: Note
1.b.8. til ML22 hæver ikke embargoen på
»teknologi« med henblik på ikke-antikke
håndvåben, selv når den anvendes til fremstilling
af kopier af antikke håndvåben.
Note 3: ML22
lægger ikke embargo på »teknologi« til
civile formål, som f.eks. landbrugsformål,
farmaceutiske, medicinske og veterinære formål,
miljø- og affaldshåndteringsformål eller i
fødevareindustrien.
NB: Se note 2
til ML7.
_______________
Bilag 2
(Retsakter
vedtaget i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske
Union)
RÅDETS FÆLLES HOLDNING
2003/468/FUSP
af 23. juni 2003
om kontrol med våbenmæglervirksomhed
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE
UNION HAR €"
under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Union, særlig artikel 15, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Medlemsstaterne besluttede i forbindelse
med gennemførelsen af Den Europæiske Unions
adfærdskodeks for våbeneksport at behandle
spørgsmålet om kontrol med
våbenmæglervirksomhed.
(2) Medlemsstaterne har siden da haft
indgående drøftelser om ulovlig våbenhandel og
våbenmæglervirksomhed og er nået til enighed om
en række bestemmelser om, hvordan disse aktiviteter skal
kontrolleres gennem national lovgivning.
(3) De fleste medlemsstater har allerede
gennemført eller er i færd med at vedtage national
lovgivning på dette område.
(4) Medlemsstaterne blev i fjerde
årsberetning i henhold til punkt 8 i de operative
bestemmelser i Den Europæiske Unions adfærdskodeks for
våbeneksport enige om at fortsætte drøftelserne
om våbenmæglervirksomhed på grundlag af allerede
vedtagne retningslinjer med henblik på at vedtage en
fælles holdning til spørgsmålet.
(5) De stater, der deltager i
Wassenaar-arrangementet, er i en aftaleerklæring blevet enige
om at overveje vedtagelse af nationale foranstaltninger med henblik
på kontrol med våbenmæglervirksomhed.
(6) FN's handlingsprogram vedrørende
håndvåben og lette våben forpligter staterne til
i national sammenhæng at udforme passende lovgivning eller
administrative procedurer med henblik på kontrollen med
våbenmæglervirksomhed for så vidt angår
håndvåben og lette våben og tage yderligere
skridt til at styrke det internationale samarbejde inden for
forebyggelse, bekæmpelse og udryddelse af ulovlig
våbenmæglervirksomhed for så vidt angår
håndvåben og lette våben.
(7) Ifølge den tillægsprotokol
til De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af
grænseoverskridende organiseret kriminalitet, der
vedrører bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og
handel med skydevåben, dele, komponenter og ammunition
hertil, skal de deltagende stater indføre en ordning til
kontrol med våbenmæglervirksomhed €"
VEDTAGET FØLGENDE FÆLLES
HOLDNING:
Artikel 1
1. Målet med denne fælles
holdning er at føre kontrol med
våbenmæglervirksomhed for at forhindre omgåelse
af våbenembargoer vedtaget af FN, EU eller OSCE samt
omgåelse af de kriterier, der er fastsat i Den
Europæiske Unions adfærdskodeks for
våbeneksport.
2. For at nå dette mål sikrer
medlemsstaterne, at deres nuværende eller fremtidige
nationale lovgivning vedrørende
våbenmæglervirksomhed er i overensstemmelse med de
bestemmelser, der er fastsat nedenfor.
Artikel 2
1. Medlemsstaterne træffer alle
nødvendige foranstaltninger for at føre kontrol med
våbenmæglervirksomhed på deres område. Den
enkelte medlemsstat opfordres også til at overveje kontrol
med våbenmæglervirksomhed uden for dens område,
for så vidt sådan virksomhed udøves af
våbenmæglere, der er statsborgere i medlemsstaten og
har bopæl eller er etableret på medlemsstatens
område.
2. Medlemsstaterne udarbejder også
en klar, retlig ramme for lovlig
våbenmæglervirksomhed.
3. Med henblik på anvendelsen af
stk. 1 forstås ved
»våbenmæglervirksomhed« aktiviteter
udøvet af personer eller enheder, der
€" forhandler eller arrangerer
transaktioner, som kan indebære overførsel af
produkter, der er opført på den fælles EU-liste
over militært udstyr, fra et tredjeland til et andet,
eller
€" køber, sælger eller
arrangerer overførsel af sådanne produkter, som de
ejer, fra et tredjeland til et andet.
Uanset dette stykke kan den enkelte
medlemsstat dog fortsat i sin nationale lovgivning lade
definitionen af våbenmæglervirksomhed omfatte de
tilfælde, hvor sådanne produkter eksporteres fra dens
eget område eller fra en anden medlemsstats område.
1. Udøvelse af
våbenmæglervirksomhed bør kræve
forudgående licens eller skriftlig tilladelse fra de
kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor denne virksomhed
finder sted, samt, hvis dette er et krav i national lovgivning, i
den medlemsstat, hvor våbenmægleren har sin bopæl
eller er etableret. Medlemsstaterne vurderer ansøgninger om
licens eller skriftlig tilladelse til specifikke
våbenmæglingstransaktioner på grundlag af
bestemmelserne i Den Europæiske Unions adfærdskodeks
for våbeneksport.
2. Medlemsstaterne bør i mindst 10
år opbevare en fortegnelse over de personer og enheder, der
får licens i henhold til stk. 1.
Artikel 4
1. Medlemsstaterne kan endvidere
kræve, at våbenmæglere indhenter skriftlig
tilladelse til at udøve mæglervirksomhed, og kan
også oprette et register over våbenmæglere.
Registrering af eller tilladelse til at udøve
mæglervirksomhed fritager under ingen omstændigheder en
person fra at skulle indhente den nødvendige licens eller
skriftlige tilladelse til hver enkelt transaktion.
2. Medlemsstaterne kan under vurderingen
af ansøgninger om skriftlig tilladelse til at udøve
våbenmæglervirksomhed samt i forbindelse med
registrering bl.a. tage hensyn til eventuelle oplysninger i
kriminalregistret om, at ansøgeren tidligere har været
indblandet i ulovlige aktiviteter.
Artikel 5
1. Medlemsstaterne indfører en
ordning for udveksling af oplysninger om
våbenmæglervirksomhed, både indbyrdes og i
relevant omfang med tredjelande. Der oprettes en særlig
ordning for denne udveksling af oplysninger. I denne ordning tages
der navnlig hensyn til de tilfælde, hvor flere medlemsstater
medvirker ved kontrollen af samme
våbenmæglertransaktion(er).
2. Der udveksles bl.a. oplysninger
på følgende områder: €" lovgivning
€" (eventuelle) registrerede
våbenmæglere
€" oplysninger om våbenmæglere i
kriminalregistrene
€" afslag på (eventuelle)
ansøgninger om registrering og på ansøgninger
om licens.
Artikel 6
Den enkelte medlemsstat fastsætter
passende sanktioner, herunder strafferetlige sanktioner, for at
sikre, at kontrollen med våbenmæglervirksomhed
håndhæves effektivt.
Artikel 7
Denne fælles holdning har virkning
fra datoen for vedtagelsen.
Artikel 8
Denne fælles holdning
offentliggøres i EU-Tidende. Udfærdiget i Bruxelles,
den 23. juni 2003.
På
Rådets vegne
G. PAPANDREOU
Formand
_______________
Bilag 3
(Retsakter
vedtaget i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske
Union)
RÅDETS FÆLLES AKTION
af 22. juni 2000
vedrørende kontrol med teknisk
bistand i forbindelse med visse former for militær endelig
anvendelse
(2000/401/FUSP)
RÅDET FORDEN EUROPÆISKE UNION
HAR €"
under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Union, særlig artikel 14, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Rådet vedtog den 22. juni 2000
forordning (EF) nr. 1334/2000 om en fællesskabsordning for
kontrol med udførslen af produkter og teknologi med dobbelt
anvendelse 19) , som udgør et effektivt
system til kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse,
herunder software og teknologi. Denne forordning indeholder i
artikel 4 bl.a, bestemmelser om produkter, der ikke er
opført i bilag I, og som er eller kan være bestemt til
anvendelse i forbindelse med
masseødelæggelsesvåben eller missiler, der kan
fremføre sådanne våben, eller i forbindelse med
varer til militært brug til lande, der er omfattet af en EU-,
OSCE- eller FN-våbenembargo.
(2) Den Europæiske Unions
medlemsstaters forpligtelser med hensyn til ikke-spredning af
masseødelæggelsesvåben og eksport af
konventionelle varer til militært brug til lande, der er
omfattet af våbenembargoer, gør det nødvendigt
at indføre et effektivt eksportkontrolsystem, som også
på grundlag af fælles standarder bør omfatte
teknisk bistand, herunder mundtlig overførsel af teknologi
underkastet kontrol under internationale eksportkontrolordninger,
-organer og -traktater, i forbindelse med
masseødelæggelsesvåben og missiler og med
konventionelle varer til militært brug, som eksporteres til
lande, der er genstand for en våbenembargo som nævnt
ovenfor. Det er hensigtsmæssigt at definere sådanne
fælles standarder i en fælles aktion €"
Artikel 1
I denne fælles aktion forstås
ved:
a) »teknisk bistand«: enhver form
for teknisk bistand i forbindelse med reparation, udvikling,
fremstilling, samling, prøvning, vedligeholdelse eller
enhver anden form for teknisk service, og den kan tage form af
instruktion, oplæring, overførsel af driftskendskab
eller konsulentservice
b) »teknisk bistand« omfatter
forskellige former for mundtlig bistand
c) »internationale
eksportkontrolordninger, -organer og -traktater«: Australia
Group, Missile Technology Control Regime, Nuclear Suppliers Group,
Wassenaar-arrangementet, Zangger-Komitéen og konventionen om
kemiske våben.
Artikel 2
Teknisk bistand underlægges
kontrol, herunder forbud eller krav om tilladelse, som
fastlægges i henhold til artikel 5, hvis bistanden ydes uden
for Det Europæiske Fællesskab af en fysisk eller
juridisk person, der er bosat i Det Europæiske
Fællesskab, og hvis den er bestemt til, eller yderen er klar
over, at den er bestemt til anvendelse i forbindelse med udvikling,
fremstilling, håndtering, anvendelse, vedligeholdelse,
oplagring, sporing, identificering eller spredning af kemiske,
biologiske eller nukleare våben eller andre nukleare
sprænglegemer, eller til udvikling, fremstilling,
vedligeholdelse eller oplagring af missiler, der kan
fremføre sådanne våben.
Artikel 3
Medlemsstaterne overvejer desuden at
gennemføre sådan kontrol i tilfælde, hvor den
tekniske bistand vedrører anden militær endelig
anvendelse end omhandlet i artikel 2, og ydes i bestemmelseslande,
som er omfattet af en våbenembargo, der er indført ved
en fælles holdning eller en fælles aktion, vedtaget af
Rådet, eller ved en OSCE-beslutning eller en
våbenembargo, der er pålagt ved en bindende resolution
fra FN€™s Sikkerhedsråd.
Artikel 4
Artikel 2 finder ikke anvendelse på
teknisk bistand,
a) når den ydes i et land, som er
opført i del 3 i bilag II til forordning (EF) nr.
1334/2000
b) når den har form af
overførsel af information, der er frit tilgængelig for
offentligheden, eller som vedrører grundforskning, jf.
definitionen af disse begreber i internationale
eksportkontrolordninger, -organer og -traktater, eller
c) når den er i mundtlig form og ikke
vedrører produkter, der skal kontrolleres under en eller
flere af de internationale eksportkontrolordninger, -organer og
-traktater.
Artikel 5
Medlemsstater, som endnu ikke har
indført de fornødne kontrolbestemmelser til
gennemførelse af denne fælles aktion i deres nationale
lovgivning eller praksis eller fastsat, hvilke sanktioner der skal
iværksættes, skal forelægge passende forslag
om
a) gennemførelse af denne fælles
aktion ved fastsættelse af kontrolbestemmelser
b) fastsættelse af sanktioner på
nationalt plan.
Artikel 6
Denne fælles aktion træder i
kraft på dagen for vedtagelsen.
Denne fælles aktion
offentliggøres i EF-Tidende. Udfærdiget i Luxembourg,
den 22. juni 2000.
På
Rådets vegne
J. S"CRATES
Formand
_______________
19) Se side 1 i denne EFT.
Bilag 4
Lovforslaget sammenholdt med
gældende lov
Gældende formulering | | Lovforslaget |
| | § 1 |
| | I lov om våben og eksplosivstoffer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 918 af 10. september 2004, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 4. På offentligt
tilgængelige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber,
fritidsordninger og lignende er det forbudt at bære kniv
eller dolk, medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse,
til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller
har et andet lignende anerkendelsesværdigt formål. | | 1. I § 4, stk. 1, 1.
pkt., indsættes efter »bære«:
»eller besidde«. |
Stk. 2. Det er forbudt uden tilladelse
fra justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, at
erhverve, besidde, bære eller anvende slag- eller
stødvåben, herunder knojern, totenschlægere,
gummiknipler og lignende. | | 2. I § 4 ophæves
stk. 2, og i stk. 3, der bliver stk. 2,
indsættes som nr. 7: |
Stk. 3. Justitsministeren kan udstede
regler om forbud mod at indføre, ved overdragelse at
erhverve, at besidde, bære eller anvende, at overdrage eller
at overlade andre besiddelsen af: | | |
1) Skarpe eller spidse våben, hvis klinge
overstiger 12 cm, knive med tværstillet greb beregnet til
stød, springknive, springstiletter, faldknive,
faldstiletter, enhåndsbetjente foldeknive, der er konstrueret
således, at de i normal stand kan foldes ud ved brug af
én hånd, foldeknive med todelt skæfte, hvis
klinge kan foldes ud ved brug af én hånd, knive, der
er konstrueret til at hænge om hals eller skulder, og som fra
denne placering kan trækkes ved brug af én hånd,
kastestjerner, kasteknive samt kårdestokke og andre
tilsvarende våben, der fremtræder som en anden
genstand. | | |
2) Andre skarpe eller spidse våben, som
ikke kan antages at have noget anerkendelsesværdigt
formål. | | |
3) Genstande, der uden at fremtræde som
våben eller ammunition er egnede til at anvendes på
lignende måde som de i § 1, stk. 1, nr. 4,
nævnte genstande. | | |
4) Stoffer, der kan anvendes til fremstilling af
de eksplosivstoffer, der er omfattet af forbuddet i § 1,
eller til indfyldning i de i § 1, stk. 1, nr. 4,
nævnte genstande. | | |
5) Våben, der er beregnet til at virke
lammende, bedøvende eller blændende ved udladning af
elektrisk strøm. | | |
6) Laservåben, der er særligt
beregnet til som eneste eller som en af flere våbenvirkninger
at forårsage permanent blindhed på ubeskyttede
øjne. | | |
| | »7) Slag- eller stødvåben,
herunder knojern, totenschlægere, gummiknipler og
lignende.« |
| | |
| | 3.§ 6 affattes
således: |
§ 6. Det er
forbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller den, ministeren
bemyndiger dertil, i hvert enkelt tilfælde at
udføre: | | »§ 6. Det
er forbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller den,
ministeren bemyndiger dertil, i hvert enkelt tilfælde at
udføre: |
1) våben af enhver art med undtagelse af
jagtvåben, | | 1) Våben af enhver art med undtagelse af
jagtvåben, |
2) ammunition med undtagelse af ammunition til
jagtvåben, | | 2) ammunition med undtagelse af ammunition til
jagtvåben, |
3) materiel til land-, sø- eller
luftkrig, | | 3) materiel til krigsførelse, |
4) maskiner, instrumenter, apparater og andre
produktionsmidler, der overvejende anvendes til fremstilling eller
vedligeholdelse af våben, ammunition eller krigsmateriel,
samt dele og tilbehør til sådanne
produktionsmidler, | | 4) militært simulations- og
træningsudstyr, |
5) eksplosivstoffer, der er omfattet af forbuddet
i § 1. | | 5) maskiner, instrumenter, apparater og andre
produktionsmidler, der er specielt konstrueret eller modificeret
til fremstilling eller vedligeholdelse af de under 1-4 nævnte
genstande, |
| | 6) dele specielt konstrueret eller modificeret
til de under 1-5 nævnte genstande, |
| | 7) eksplosivstoffer, der er omfattet af forbuddet
i § 1, |
| | 8) software specielt konstrueret eller
modificeret til udvikling, fremstilling eller anvendelse af de
under 1-7 nævnte genstande, og |
| | 9) teknologi til udvikling, fremstilling eller
anvendelse af de under 1-8 nævnte genstande, jf. dog
stk. 2. |
Stk. 2. Justitsministeren kan udstede
forbud mod, at der udføres våben og ammunition af
nogen art. | | Stk. 2. Forbuddet i stk. 1, nr.
9, gælder ikke: 1) den teknologi, der minimalt kræves til
installation, drift, vedligeholdelse (eftersyn) og reparation af
genstande, der er opnået udførselstilladelse til efter
stk. 1, når teknologien udføres til samme
modtager, som i henhold til udførselstilladelsen er modtager
af de pågældende genstande, |
| | 2) teknologi, der er frit tilgængelig for
offentligheden, |
| | 3) teknologi, som vedrører grundforskning,
og |
| | 4) teknologi, som alene omfatter, hvad der som
minimum kræves i forbindelse med
patentansøgninger. |
| | Stk. 3. Forbuddet i stk. 1
omfatter både fysisk flytning af genstande ud fra dansk
område og ikke-fysisk overførsel til udlandet ved
hjælp af fax, telefon eller andet elektronisk medie. Mundtlig
overførsel af teknologi pr. telefon eller lignende
kommunikationsmiddel er dog kun omfattet, hvis teknologien er
indeholdt i et dokument, hvoraf den relevante del oplæses
eller beskrives på en sådan måde, at der i alt
væsentligt opnås det samme resultat, som hvis
oplæsning havde fundet sted. |
| | Stk. 4. Justitsministeren kan udstede
forbud mod, at der udføres våben og ammunition af
enhver art.« |
| | |
| | 4. Efter § 7 a
indsættes : |
| | » § 7 b. Det
er forbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller den,
ministeren bemyndiger dertil, |
| | 1) som mellemmand at forhandle eller arrangere
transaktioner, som indebærer overførsel af de i
§ 6, stk. 1, nævnte våben mv. mellem
lande uden for EU, eller |
| | 2) at købe eller sælge de i
§ 6, stk. 1, nævnte våben mv. som led i
en overførsel mellem lande uden for EU eller i øvrigt
arrangere en sådan overførsel som ejer af de
nævnte våben mv. |
| | Stk. 2. Forbuddet i stk. 1
gælder ikke handlinger, som foretages i et andet EU-land.
Forbuddet gælder heller ikke handlinger, som foretages uden
for EU af personer med fast bopæl i udlandet. |
| | Stk. 3. Justitsministeren kan
bestemme, at stk. 1 skal gælde overførsel af
våben og ammunition af enhver art. |
| | |
| | § 7 c. Det er forbudt at
yde teknisk bistand, jf. stk. 2, uden for EU vedrørende
kemiske, biologiske eller nukleare våben og missiler, der er
specielt udformet eller modificeret til fremføring af
sådanne våben, jf. dog stk. 3 og 4. |
| | Stk. 2. Forbuddet i stk. 1
omfatter enhver form for teknisk bistand i forbindelse med
reparation, udvikling, fremstilling, samling, prøvning,
vedligeholdelse eller enhver anden form for teknisk service.
Teknisk bistand kan tage form af instruktion, oplæring,
overførsel af driftskendskab eller konsulentservice. |
| | Stk. 3. Forbuddet i stk. 1
omfatter ikke: |
| | 1) Teknisk bistand, der ydes i de lande, som
efter Rådets forordning om en fællesskabsordning for
kontrol med udførslen af produkter og teknologi med dobbelt
anvendelse er omfattet af EU€™s
fællesskabsudførselstilladelse, og |
| | 2) teknisk bistand i form af overførsel af
information, der er frit tilgængelig for offentligheden,
eller som vedrører grundforskning. |
| | Stk. 4. Justitsministeren kan
dispensere fra forbuddet i stk. 1. |
| | Stk. 5. Uanset bestemmelserne i
straffelovens §§ 6-9 hører overtrædelse
af forbuddet i stk. 1 dog under dansk straffemyndighed, hvis
handlingen er foretaget af en person, der på
gerningstidspunktet havde dansk indfødsret eller var bosat i
den danske stat, selv om handlingen ikke er strafbar efter
lovgivningen i det pågældende
statsområde.« |
| | |
| | 5.§ 10, stk.1, 1. punktum
, affattes således: |
§ 10. Med
bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under
skærpende omstændigheder fængsel indtil 2
år straffes den, der overtræder §§ 1- 2
a, § 2 c, § 2 d, § 5, § 6,
stk. 1, og § 7. - - - Stk. 2
. - - - | | Ȥ 10.
Med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under
skærpende omstændigheder fængsel indtil 2
år straffes den, der overtræder §§ 1- 2
a, § 2 c, § 2 d, § 5, § 6,
stk. 1, § 7, § 7 b, stk. 1, og
§ 7 c, stk. 1.« |
| | |
| | 6.§ 10, stk. 3,
affattes således: |
Stk. 3. Overtrædelse af
§ 4, stk. 1 eller 2, straffes med bøde.
Straffen kan stige til fængsel i 2 år, når den
pågældende tidligere er straffet for overtrædelse
af § 4, stk. 1 eller 2. Straffelovens
§ 81, stk. 1, finder ikke anvendelse. | | »Stk. 3. Overtrædelse af
§ 4, stk. 1, straffes med bøde. Straffen kan
stige til fængsel i 2 år, når den
pågældende tidligere er straffet for overtrædelse
af § 4, stk. 1.« |
Stk. 4. - - - | | |
| | § 2 |
| | Loven træder i kraft den 1. juli
2005. |