Skriftlig fremsættelse (30. marts 2005)

Justitsministeren (Lene Espersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Sagsomkostninger, retshjælp og fri proces).

(Lovforslag nr. L 132).

Formålet med lovforslaget er at modernisere og forbedre retsplejelovens regler om sagsomkostninger, retshjælp og fri proces i civile sager.

Der foreslås en ny samlet regulering af spørgsmålet om sagsomkostninger, der i vidt omfang viderefører principper, som allerede gælder i dag.

Lovforslaget viderefører således det gældende hovedprincip om, at den tabende part skal betale sagsomkostninger til den vindende part. Endvidere videreføres muligheden for helt eller delvis at fritage den tabende part for at betale sagsomkostninger, hvis særlige grunde taler for det.

Med hensyn til størrelsen af sagsomkostningerne viderefører lovforslaget de gældende regler om, at andre udgifter end udgifter til advokatbistand i princippet erstattes fuldt ud, hvorimod udgifter til advokatbistand erstattes med et standardiseret beløb, der ikke direkte afhænger af udgiften i den konkrete sag.

Med lovforslaget lægges der op til en væsentlig forhøjelse af de standardbeløb, der anvendes ved tilkendelse af sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokatbistand. Formålet hermed er at opnå en bedre overensstemmelse mellem de sagsomkostninger, som den vindende part får tilkendt, og partens faktiske udgifter til advokatbistand.

Endvidere er det hensigten, at der fremover skal være større gennemsigtighed med hensyn til afgørelser om sagsomkostninger. Det forudsættes således, at parterne i højere grad udtaler sig, før der træffes afgørelse om sagsomkostninger, og at afgørelsen begrundes mere udførligt, end det normalt er tilfældet i dag. Endvidere foreslås det, at enhver som udgangspunkt skal have ret til aktindsigt i beslutninger om sagsomkostninger i civile sager på samme måde som i domme og kendelser efter de nye regler om aktindsigt, der blev gennemført sidste år.

Endelig foreslås det, at tilkendte sagsomkostningsbeløb fremover skal forrentes med sædvanlig procesrente (morarente), hvis sagsomkostningerne ikke betales inden udløbet af fuldbyrdelsesfristen (normalt 14 dage efter dommens afsigelse).

Der foreslås et enklere og mere enstrenget regelsæt, hvor der opereres med tre trin for retshjælp:

€" Helt grundlæggende mundtlig rådgivning (trin 1)

€" Rådgivning ud over helt grundlæggende mundtlig rådgivning (trin 2)

€" Rådgivning i forbindelse med forligsforhandlinger (trin 3)

Det foreslås at videreføre det gældende princip, hvorefter retshjælp som udgangspunkt er mulig i alle sager, men hvor der er en såkaldt negativliste med sager, som er undtaget. Der foreslås ingen ændringer i, hvilke typer af sager der skal være undtaget fra retshjælp, men det foreslås, at negativlisten fremover alene skal gælde for videregående retshjælp, dvs. retshjælp på trin 2 og 3.

Endvidere foreslås det, at betingelserne for tilskud til private retshjælpsinstitutioner fremover skal fastsættes ved bekendtgørelse, og at vederlaget til advokater for advokatretshjælp fremover skal reguleres årligt.

Der foreslås en ny samlet regulering af spørgsmålet om fri proces.

De gældende økonomiske betingelser for fri proces foreslås videreført uændret. Samtidig foreslås en mere nuanceret lovregulering af de materielle betingelser for fri proces, der i dag udgøres af reglen om "rimelig grund til at føre proces". Forslaget til materielle betingelser for fri proces indeholder følgende hovedelementer:

€" Der skal som udgangspunkt gives fri proces i sager i første instans om ægteskab og forældremyndighed.

€" Der skal som udgangspunkt gives fri proces, når en person helt eller delvis har fået medhold i et huslejenævn eller beboerklagenævn, i et centralt statsligt klagenævn eller i et privat klage- eller ankenævn, der er godkendt af ministeren for familie- og forbrugeranliggender, men modparten ikke frivilligt opfylder nævnets afgørelse, eller modparten anlægger retssag med påstand om ændring af nævnets afgørelse.

€" Der skal som udgangspunkt gives fri proces, når en person helt eller delvis har fået medhold i den foregående instans, og sagen er appelleret af modparten.

€" For andre sager lovfæstes de vigtigste hensyn, som indgår i vurderingen af, om ansøgeren har rimelig grund til at føre proces, herunder sagens betydning for ansøgeren, udsigten til, at ansøgeren vil få medhold i sagen, sagsgenstandens størrelse, størrelsen af de forventede omkostninger og muligheden for at få sagen afgjort ved et administrativt nævn eller et privat klage- eller ankenævn, der er godkendt af ministeren for familie- og forbrugeranliggender.

€" For så vidt angår sager om opsigelse eller ophævelse af boliglejemål, om opsigelse eller ophævelse af ansættelsesforhold eller om personskade angives det udtrykkeligt i loven, at henholdsvis lejeren, arbejdstageren og skadelidte skal anses for at have rimelig grund til at føre proces, medmindre andre hensyn klart taler herimod.

Det foreslås endvidere at videreføre den gældende regel om, at der, når særlige grunde taler for det, kan meddeles fri proces, selv om de almindelige betingelser for at få fri proces ikke er opfyldt.

Med hensyn til forholdet mellem fri proces og retshjælpsforsikring foreslås det at videreføre den gældende regel om, at fri proces er subsidiær i forhold til retshjælpsforsikringsdækning. I forlængelse heraf foreslås det at adskille fri proces og retshjælpsforsikring yderligere, således at der fremover ikke skal gives fri proces, hvis ansøgeren har en retshjælpsforsikring, der dækker den konkrete sag. Det offentlige vil således ikke længere skulle behandle ansøgninger om fri proces i tilfælde, hvor det offentlige alligevel ikke skal betale udgifterne, eftersom ansøgeren har en retshjælpsforsikring, der dækker udgifter ved sagen.

Samtidig foreslås det dog, at en person, der har retshjælpsforsikringsdækning og derfor fremover ikke kan få fri proces, skal have mulighed for af det offentlige at få dækket rimelige udgifter ud over forsikringens maksimum, hvis de øvrige betingelser for fri proces er opfyldt, og sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt kan begrunde, at sagsomkostningerne ikke har kunnet holdes inden for forsikringens maksimum.

Med hensyn til kompetencen til at give fri proces foreslås det, at domstolene skal bevilge fri proces i de tilfælde, hvor der ikke skal foretages en nærmere vurdering af udsigten til, at ansøgeren vil få medhold, og at kompetencen til at bevilge fri proces i andre tilfælde henlægges til Civilstyrelsen. Det foreslås endvidere, at Civilstyrelsens afslag på fri proces skal kunne indbringes for en nyoprettet afdeling i Procesbevillingsnævnet, der skal behandle klager over afslag på fri proces.

Med disse forslag sikres, at afgørelsen af, om en person kan få fri proces €" herunder ved retssager mod det offentlige €" i alle tilfælde kan indbringes for en uafhængig instans, nemlig enten for domstolene eller for Procesbevillingsnævnet, der er et uafhængigt nævn tilknyttet domstolene.

Lovforslaget bygger på de dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene), som angår sagsomkostninger, retshjælp, fri proces og retshjælpsforsikring, og svarer i det væsentlige til Retsplejerådets lovudkast.

Forslaget om at forhøje de standardbeløb, der anvendes ved tilkendelse af sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokatbistand, udmønter regeringens aftale med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne i forbindelse med forslaget til finanslov for 2005. Det foreslås, at de nye regler om sagsomkostninger skal træde i kraft den 1. juli 2005.

Det foreslås endvidere, at de nye regler om retshjælp og fri proces €" herunder de nye regler om behandlingen af ansøgninger om fri proces med mulighed for at påklage Civilstyrelsens afslag på fri proces til Procesbevillingsnævnet €" skal træde i kraft den 1. januar 2007. Forslaget skal bl.a. ses i lyset af, at Domstolsstyrelsen og Procesbevillingsnævnet skal have tid til at forberede oprettelsen af en helt ny afdeling i Procesbevillingsnævnet til behandling af klager over afslag på fri proces. Det er desuden hensigtsmæssigt, at de nye kompetenceregler, som bl.a. indebærer, at statsamterne ikke længere skal behandle ansøgninger om fri proces, træder i kraft samtidig med kommunalreformen.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg herved anbefale forslaget til Det Høje Tings velvillige behandling.