Skriftlig fremsættelse (4. marts
2005)
Skatteministeren (Kristian
Jensen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
afskrivningsloven, ejendomsavancebeskatningsloven og
tonnageskatteloven (Beskatning ved afståelse af kontrakter om
levering af skibe og andre driftsmidler samt entreprisekontrakter.
Beskatning ved afståelse afskibe og andre driftsmidler, der
en dnu ikke er færdige til at indgå i driften af en
virksomhed)
(Lovforslag nr. L 125).
Ligningsrådet har i en bindende
forhåndsbesked af 17. august 2004 vedrørende salg af
en kontrakt om nybygning af et skib antaget, at der €"
når bortses fra efterbeskatning af forskudsafskrivninger
på skibet €" med de gældende regler ikke er
hjemmel til at medregne fortjeneste eller tab ved opgørelsen
af sælgerens skattepligtige indkomst. Retstilstanden er den
samme for så vidt angår kontrakter om levering af andre
driftsmidler og entreprisekontrakter.
Med de gældende regler er der
således ikke hjemmel til at medregne fortjeneste eller tab
ved afståelse af kontrakter om levering af skibe og andre
driftsmidler, f.eks. fly eller tog, eller kontrakter om
opførelse af bygninger (entreprisekontrakter). Der er heller
ikke hjemmel til at beskatte skibe eller andre driftsmidler, der er
leveret til en virksomhed, men endnu ikke færdige til at
indgå i driften.
Det vil sige, at afstås en kontrakt om
levering af et skib eller driftsmiddel er fortjenesten ikke
skattepligtig og tab ikke fradragsberettiget. Afstås skibet
eller driftsmidlet inden, det er færdigt til at indgå i
driften af virksomheden, er fortjenesten heller ikke skattepligtig
og tab ikke fradragsberettiget. Venter man derimod med at
afstå skibet eller driftsmidlet til det er færdigt til
at indgå i driften, er fortjenesten ved afståelse
skattepligtig og tab fradragsberettiget.
Den gældende retstilstand
indebærer således, at virksomhederne, hvis der er
fortjeneste, tilskyndes til at afstå kontrakten om levering
af skibet eller driftsmidlet eller det leverede, men fortsat
ufærdige skib eller driftsmiddel, idet fortjenesten i
så fald er skattefri. Hvis der derimod er tale om tab, venter
virksomheden med at afstå skibet eller driftsmidlet til det
er indgået i driften, idet der i så fald er fradrag for
tabet.
Lovforslaget har til formål at
ændre reglerne, så disse utilsigtede virkninger
undgås.
Det foreslås, at der indføres
hjemmel til at medregne fortjeneste eller tab ved afståelse
af kontrakter om levering af skibe og andre driftsmidler samt
entreprisekontrakter. Det foreslås endvidere, at der
indføres hjemmel til at medregne fortjeneste eller tab ved
afståelse af skibe og andre driftsmidler, der endnu ikke er
færdige til at indgå i driften af en virksomhed.
Idet jeg i øvrigt henviser til
bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg anbefale forslaget
til tingets velvillige behandling.