L 123 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven). (Mulighed for flere støtteordninger, ændring af støtteordningen for yngre jordbrugere, ændring af bestemmelserne om bemyndigelse og finansiering m.m.).

Fremsat den 3. marts 2005 af fødevareministeren (Hans Chr. Schmidt)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om støtte til udvikling af
landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven)

(Mulighed for flere støtteordninger, ændring af støtteordningen for yngre jordbrugere, ændring af bestemmelserne om bemyndigelse og finansiering, m.m.)

§ 1

I lov om støtte til udvikling af landdistrikterne, jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 29. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, affattes således:

»§ 2. Ministeren for fød eva rer, landbrug og fiskeri kan yde tilskud i forbindelse med

1) investeringer i jordbrugsbedrifter for at forbedre leve-, arbejds- og produktionsvilkårene, herunder i forhold til dyrevelfærd og miljø, og for at forøge jordbrugsindkomsterne,

2) efteruddannelse af jordbrugere og skovbrugere og andre personer involveret i jordbrugs- og skovbrugsvirksomhed med henblik på at forbedre de faglige kvalifikationer,

3) kompensation for produktionsmæssige ulemper for jordbrug i særligt udpegede områder,

4) opfyldelse af normer vedrørende miljø, folke-, dyre- og plantesundhed, dyrevelfærd og arbejdssikkerhed,

5) landbrugsmetoder, der sigter på at beskytte miljøet, b eva re naturen eller forbedre dyrevelfærden, herunder

a) miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger og

b) økologisk jordbrugsproduktion,

6) forbedring af forarbejdningen og afsætningen af jordbrugs- og skovbrugsprodukter med henblik på at øge produkternes merværdi og konkurrencedygtighed,

7) landbrugsproduktionsmetoder, der skal forbedre landbrugsprodukternes kvalitet, og salgsfremstød for disse produkter,

8) fremme af tilpasningen og udviklingen af landdistrikterne og

9) Fællesskabsinitiativet LEADER.«

2.§ 4 affattes således:

»§ 4. Ministeren for fød eva rer, landbrug og fiskeri yder statsgaranti for realkreditlån til jordbrugere, der opfylder betingelserne i §§ 5 og 10.

Stk. 2. I lånets løbetid betaler låntagerne en risikopræmie på 0,75 pct. p.a. af lånets restgæld.

Stk. 3. Den i stk. 2 omhandlede risikopræmie tilfalder statskassen.

Stk. 4. Ministeren fastsætter nærmere regler om opkrævning af risikopræmien.«

3. Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a. Ministeren for fød eva rer, landbrug og fiskeri yder statsgaranti for realkreditlån til jordbrugere, der opfylder betingelserne i § 10 a.

Stk. 2. I lånets løbetid betaler låntagerne en risikopræmie på 0,75 pct. p.a. af lånets restgæld.

Stk. 3. Den i stk. 2 omhandlede risikopræmie tilfalder statskassen.

Stk. 4. Ministeren fastsætter nærmere regler om opkrævning af risikopræmien.«

4. I § 5, stk. 1, ændres "efter § 4, stk. 1, 1. pkt." til : ", jf. § 4".

5.§ 6 ophæves.

6. I § 7, stk. 1, ændres "§§ 5, 6 og 10 samt § 13, stk. 8" til: "§§ 5 og 10 samt § 13, stk. 8".

7. Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan træffe aftale med et eller flere realkreditinstitutter om, at instituttet yder lån efter denne lov mod statsgaranti, jf. § 10 a.

Stk. 2. Ministeren fastsætter regler om de nærmere vilkår for statsgarantien, herunder om gebyrer og godkendelse af tab på lånet m.v.

Stk. 3. Ministeren godkender satser for gebyrer og administrationsbidrag for de lån, for hvilke der ydes garanti efter loven, jf. stk. 1.«

8. § 8, stk. 1 og 2, affattes således:

»§ 8. Udmålingsgrundlaget for lånet efter § 9, jf. § 5, er den konstaterede handelspris for jordbrugsbedriften omregnet til kontant handelspris. Den kontante handelspris korrigeres for ændringer i jordbrugsbedriftens erhvervsaktiver foretaget inden ansøgningstidspunktet. Udmålingsgrundlaget kan dog ikke overstige den ved en værdiansættelse af jordbrugsbedriften foretaget af det långivende institut på ansøgningstidspunktet opgjorte og af ministeren for fød eva rer, landbrug og fiskeri godkendte kontante handelsværdi. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om omregning af den konstaterede handelspris til kontant handelspris, om korrektion af den kontante handelspris og om opgørelse af den kontante handelsværdi.

Stk. 2. Ved etablering inden for væksthusgartneri kan værdien af bedriftens beholdning af potteplanter under kultur på ansøgningstidspunktet tillægges bedriftens udmålingsgrundlag efter stk. 1. Det samme gælder for planteskolers beholdning af containerplanter.«

9.§ 9 affattes således:

»§ 9. Lån til jordbrugere, der opnår statsgaranti efter § 5, udgør 20 pct. af den del af udmålingsgrundlaget, der overstiger 500.000 kr. Lånet kan dog højst udmåles af 14.500.000 kr. Ansøger er ikke forpligtet til at ansøge om maksimalt lån.

Stk. 2. Lånet ydes som et 20-årigt nominelt forrentet lån og afdrages efter annuitetsprincippet. Ministeren for fød eva rer, landbrug og fiskeri fastsætter nærmere regler om ydelse af lånet.

Stk. 3. Lånet skal sikres ved oprykkende panteret i jordbrugerens ejendom efter de bestående pantehæftelser, således at lånet i forbindelse med restgælden på disse pantehæftelser får pantesikkerhed inden for 95 pct. af ejendommens kontante handelsværdi, jf. § 8, stk. 1. Ministeren kan, når særlige omstændigheder taler derfor, tillade, at lånet opnår pantesikkerhed ud over 95 pct. af ejendommens kontante handelsværdi.

Stk. 4. Ved lån efter denne lov behøver alene den, til hvem lånet ydes, at være påført pantebrevet som debitor.«

10.§ 10, stk. 1, affattes således:

»§ 10. Statsgaranti, jf. § 4, ydes for et eller flere supplerende lån til en låntager, der ikke har opnået maksimumslån, jf. § 9, indtil der er opnået maksimalt lån. Ansøger er ikke forpligtet til at ansøge om maksimalt lån. Lånet ydes og sikres som anført i § 9, stk. 2-4.«

11. I § 10, stk. 5, ændres 2 steder "kontantværdi" til: "kontante handelsværdi".

12. I § 10 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Lånet udgør 20 pct. af udmålingsgrundlaget, jf. stk. 5.«

13. Efter § 10 indsættes:

»§ 10 a. Låntagere, der har erhvervet førstegangsetableringsbedriften, jf. § 5, efter den 8. december 2003, ikke har indgivet ansøgning om lån inden den 8. oktober 2004, og har fået udmålt lån efter reglerne i § 8, stk. 1 og 2, kan ansøge om et tillægslån, jf. § 4 a. Ansøgeren er ikke forpligtet til at ansøge om maksimalt lån.

Stk. 2. Udmålingsgrundlaget for lånet, jf. stk. 1, er differencen mellem værdiansættelsen af jordbrugsbedriften foretaget af det långivende institut, jf. § 8, stk. 1 og 2, før fradrag af værdien af betalingsrettigheder og værdiansættelsen af jordbrugsbedriften foretaget af det långivende institut, jf. § 8, stk. 1 og 2, efter fradrag af værdien af betalingsrettigheder, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Ved ansøgninger om lån på grundlag af erhvervelse af førstegangsetableringsbedriften efter den 1. januar 2006 kan udmålingsgrundlaget for lånet, jf. stk. 2, dog ikke overstige et i adkomstdokumentet eller i et andet dokument udstedt i forbindelse med erhvervelsen af førstegangsetableringsbedriften fastsat beløb for værdien af betalingsrettighederne. Hvis det långivende institut ikke har foretaget et fradrag af værdien af betalingsrettigheder ved værdiansættelsen af jordbrugsbedriften, fastsættes udmålingsgrundlaget for lånet ud fra det i adkomstdokumentet eller ud fra det i et andet dokument udstedt i forbindelse med erhvervelsen af førstegangsetableringsbedriften fastsatte beløb for værdien af betalingsrettigheder. Kun betalingsrettigheder, der vedrører den erhvervede førstegangsetableringsbedrift, kan indgå i udmålingsgrundlaget.

Stk. 4. Lånet udmåles med 90 pct. af det i stk. 2, jf. stk. 3, fremkomne udmålingsgrundlag, jf. dog stk. 5 og 6.

Stk. 5. Lånet kan dog kun udmåles med 70 pct. af det i stk. 2, jf. stk. 3, fremkomne udmålingsgrundlag, hvis det långivende instituts værdiansættelse af jordbrugsbedriften, jf. § 8, stk. 1 og 2, før fradrag af værdien af betalingsrettigheder, og før korrektion for ændringer i jordbrugsbedriftens erhvervsaktiver foretaget inden ansøgningstidspunktet, er større end den kontante handelspris, jf. § 8, stk. 1, eksklusive eventuel fastsat værdi af betalingsrettigheder.

Stk. 6. Lånet kan dog sammen med det efter § 9, jf. § 5, udmålte lån højst udmåles til et beløb svarende til 30 pct. af det långivende instituts værdiansættelse af jordbrugsbedriften, jf. § 8, stk. 1 og 2, efter fradrag af værdien af betalingsrettigheder. Ved denne beregning kan værdiansættelsen efter fradrag af værdien af betalingsrettigheder højst indgå med 15.000.000 kr.

Stk. 7. Lånet skal have pantesikkerhed inden for 100 pct. af ejendommens kontante handelsværdi, jf. § 8, stk. 1.

Stk. 8. Lånet ydes som et 20-årigt nominelt lån og afdrages efter annuitetsprincippet. Der ydes kun lån, der udmåles til mindst 200.000 kr. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter nærmere regler om ydelse af lånet.

Stk. 9. Såfremt det udmålte lån efter § 9, jf. § 5, ikke er udbetalt, kan lånet udmålt efter § 9, jf. § 5, og lånet udmålt efter stk. 2, jf. stk. 3, udbetales som et samlet lån. Dette lån skal have pantesikkerhed inden for 100 pct. af ejendommens kontante handelsværdi, jf. § 8, stk. 1.

Stk. 10. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for beregningen af udmålingsgrundlaget og for udmålingen af lånet.«

14.§ 11 affattes således:

»§ 11. Ministeren for fød eva rer, landbrug og fiskeri kan tillade, at lånet rykker tilbage for lån til finansiering af investeringer i ejendommen og dens drift. Efter tilbagerykning skal lånet have pantesikkerhed inden for 95 pct. af ejendommens kontante handelsværdi, jf. § 8, stk. 1. Ministeren kan, når særlige omstændigheder taler derfor, tillade, at lånet opnår pantesikkerhed ud over 95 pct. af ejendommens kontante handelsværdi.«

15.§ 12, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ved overførsel af lån, jf. stk. 1, må restgælden ikke overstige summen af de lån, der kunne ydes. Lånet kan respektere nødvendig låntagning til finansiering af erhvervelsen. Lånet skal dog være pantesikret i den erhvervede ejendom som anført i § 9.«

16. I § 13, stk. 4, ændres "kontantværdi" til: "kontante handelsværdi".

17. § 18 affattes således:

»Bemyndigelser

§ 18. Ministeren for fød eva rer, landbrug og fiskeri kan bemyndige en institution under Ministeriet for Fød eva rer, Landbrug og Fiskeri eller en anden statslig institution til at udøve sine beføjelser efter loven.

Stk. 2. Ministeren kan efter aftale med finansministeren bemyndige Økonomistyrelsen til at træffe afgørelser vedrørende den i kapitel 3 omhandlede støtteordning.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at amtsrådet kan udøve ministerens beføjelser vedrørende dele af de i § 2, stk. 1, nr. 5, litra a, og § 2, stk. 1, nr. 8, omhandlede foranstaltninger, herunder fastsætte regler om, hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at amtsrådet kan udøve beføjelserne. Ministeren kan træffe aftale med amtsrådet om amtsrådets deltagelse i administrationen af foranstaltningerne. Ministeren b eva rer sin fulde instruktionsbeføjelse.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at private organisationer kan udøve ministerens beføjelser vedrørende dele af de under § 2, stk. 1, nr. 8, og § 2, stk. 1, nr. 9, omhandlede foranstaltninger, herunder fastsætte regler om, hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at private organisationer kan udøve beføjelserne. Ministeren kan træffe aftale med private organisationer om deres deltagelse i administrationen af foranstaltningerne. Ministeren b eva rer sin fulde instruktionsbeføjelse.

Stk. 5. Bornholms Kommunalbestyrelse sidestilles med amtsråd i den i stk. 3 nævnte situation.«

18. Efter § 19 indsættes:

»Finansiering

§ 19 a. Ministeren for fød eva rer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at amtskommuner, Bornholms Kommune, andre offentlige myndigheder, private organisationer, offentlige fonde og private fonde med almennyttigt formål kan deltage i finansieringen af de i § 2, stk. 1, nævnte foranstaltninger.«

19. Efter § 20 indsættes:

»§ 20 a. Ministeren for fød eva rer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af de rel eva nte forordningsbestemmelser, loven samt de regler, der er udstedt i medfør af loven, blandt andet med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed.«

20. I § 21 ændres 2 steder "jf. dog § 18, stk. 3-6" til: "jf. dog § 18, stk. 3-5".

21. I § 24, stk. 1, indsættes efter "visse forordninger,": "som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1783/2003,".

22. I § 25, stk. 1, indsættes efter "visse forordninger": ", som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1783/2003,".

23. I § 25, stk. 3, ændres "§ 2, stk. 1, nr. 7" til: "§ 2, stk. 1, nr. 9".

24.§ 27, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, tilsvarende anvendelse.«

25. I § 28 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. For tilskud, hvorpå reglerne i de i stk. 2 nævnte love i medfør af stk. 3 fortsat finder anvendelse, kan ministeren efter forhandling med vedkommende minister delegere sine beføjelser efter lovene til en anden statslig myndighed eller institution.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 2

Stk. 1. § 1, nr. 2, 4-6, 8-12, 14 og 16, træder i kraft den 1. januar 2006, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 1, 3, 7, 13, 15 og 17-25, fastsættes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Disse bestemmelser vil dog ikke have virkning for ansøgninger, der indgives efter § 6.

Stk. 3. De bestemmelser i lov om støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 29. juni 2004, der vedrører jordbrugere, der har ansøgt om eller fået bevilget statsgaranti efter § 6 og § 10, jf. § 6, og lån, der er ydet efter § 6 og § 10, jf. § 6, er fortsat gældende for disse jordbrugere og lån.

Stk. 4. Regler, der er udstedt i medfør af lov om støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 29. juni 2004, vedrørende statsgarantier bevilget og lån ydet på grundlag af ansøgninger om statsgaranti og lån efter § 6 og § 10, jf. § 6, forbliver i kraft, indtil de ophæves.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget fremsættes med henblik på ændring af lov om støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 29. juni 2004. En oversigt over Folketingets forhandlinger vedrørende loven og de senere ændringer af loven fremgår af bilag 2.

Lovforslaget indeholder følgende elementer:

€" En udvidelse af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris bemyndigelse til at gennemføre foranstaltninger som nævnt i landdistriktsforordningen til også at omfatte støtte til 1) opfyldelse af normer vedrørende miljø, folke-, dyre- og plantesundhed, dyrevelfærd og arbejdssikkerhed, 2) landbrugsmetoder, der sigter på at forbedre dyrevelfærden og 3) landbrugsproduktionsmetoder, der forbedrer landbrugsprodukternes kvalitet, og salgsfremstød for disse produkter.

€" Afskaffelse pr. 1. januar 2006 af overgangsordningen for yngre jordbrugere, der har etableret sig på et tidligere tidspunkt, og som ikke har kunnet opfylde kravene om mindst halvtidsbeskæftigelse (defineret som mindst 833 normtimers beskæftigelse pr. år på bedriften) og et arbejdskraftbehov på mindst 833 normtimer pr. år på bedriften.

€" Mulighed for at yngre jordbrugere, der har købt førstegangsetableringsbedriften efter den 8. december 2003, og som har indgivet ansøgning om YJ-lån efter den 8. oktober 2004, kan få udmålt et YJ-tillægslån.

€" En udvidelse af fød eva reministerens hjemmel til, at andre end Fød eva reministeriet kan deltage i finansieringen af landdistriktsprogrammets foranstaltninger.

€" Etablering af en hjemmel til hos andre offentlige myndigheder at indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af de rel eva nte forordningsbestemmelser, loven samt de regler, der er udstedt i medfør af loven, bl.a. med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed.

€" Redaktionelle ændringer.

2. Baggrunden for lovforslaget

a) Reformen af EU €™s landbrugspolitik

Med rådsforordning nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/1993, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/1994, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/1971 og (EF) nr. 2529/2001 ( EU -Tidende 2003 nr. L 270, s. 1), og rådsforordning nr. 1783/2003 af 29. september 2003 om ændring af forordning (EF) nr. 1257/1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget ( EU GFL) ( EU -Tidende 2003 nr. L 270, s. 70) udmøntedes den af EU €™s landbrugsministre i sommeren 2003 vedtagne reform af EU €™s landbrugspolitik (CAP-reformen).

Den fælles landbrugspolitik i EU hviler fortsat på to søjler. Den første søjle udgøres af den traditionelle landbrugspolitik med fælles pris- og markedspolitik, samt direkte støtte til jordbrugerne inden for de forskellige sektorer. Den anden søjle udgøres af landdistriktspolitikken med en række forskellige instrumenter til udvikling af landdistrikterne i EU.

Begge søjler i den fælles landbrugspolitik undergik en omfattende reform med henblik på at skabe en mere bæredygtig og markedsorienteret landbrugspolitik med en øget vægt og fokus på anden søjle samt en gradvis afkobling af størstedelen af støtten under første søjle fra produktionen.

I den fremtidige landbrugspolitik skal markedet være den helt bestemmende faktor for primærproducenternes produktion, samtidig med at konkurrenceevnen skal styrkes. Det betyder også, at der skal være en øget fokus på en bredere udvikling af landdistrikterne. Ved fremtidige reformer, jf. Kommissionens forslag til rådsforordning vedrørende EU ´s landdistriktspolitik for programperioden 2007-2013, må det antages, at denne udvikling vil fortsætte.

Som led i ovennævnte reform blev landdistriktsforordningen (Rådets Forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget ( EU GFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger) (EF-Tidende 1999 nr. L 160, s. 80) ved en ændringsforordning (Rådets Forordning (EF) nr. 1783 af 29. september 2003) udvidet med bl.a. følgende nye mulige indsatsområder:

€" Støtte til opfyldelse af normer vedrørende miljø, folke-, dyre- og plantesundhed, dyrevelfærd og arbejdssikkerhed.

€" Støtte til landbrugsmetoder, der forbedrer dyrevelfærden.

€" Støtte til landbrugsproduktionsmetoder, der forbedrer landbrugsprodukternes kvalitet, og støtte til salgsfremstød for sådanne produkter.

€" Yderligere muligheder for at fremme tilpasningen og udviklingen af landdistrikterne (artikel 33).

Rådsforordningerne om reformen blev formelt vedtaget den 29. september 2003.

Reformen indebærer en overførsel af EU -bevillinger fra den direkte landbrugsstøtte til landdistriktspolitikken, der bl.a. vil kunne anvendes under de nye mulige indsatsområder. For Danmarks vedkommende svarer de øgede EU -midler til 80 pct. af reduktionen i den direkte støtte, som vil være til rådighed i 2006. En fuld anvendelse af midlerne vil i givet fald forudsætte en tilsvarende national medfinansiering.

Med henblik på at kunne tilpasse landdistriktsprogrammet til iværksættelse allerede fra 2006 er det nødvendigt allerede i 2005 at have det nødvendige lovgrundlag.

Med hensyn til tidspunktet for implementering af reformen har det været ønsket fra såvel landbruget som samtlige politiske partier i Folketinget, at reformen af EU €™s landbrugspolitik (CAP-reformen) skulle træde i kraft i Danmark så hurtigt som muligt.

Visse dele af reformen trådte allerede i kraft i 2004. Den vigtigste del af reformen, nemlig den nye afkoblede støtteordning, skal i henhold til rådsforordningen om reformen, Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003, i princippet anvendes fra (og med) 2005, men forordningen giver mulighed for, at de enkelte medlemslande kan udskyde anvendelsen med op til to år, dvs. til 2007.

Fød eva reministeren har besluttet, at reformen af EU ´s landbrugspolitik, for så vidt angår den direkte landbrugsstøtte (søjle 1), skal have virkning i Danmark fra den 1. januar 2005. I aftalen af 2. april 2004 om Vandmiljøplan III mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne indgår, at der åbnes for finansieringen af afsætningsfremmende aktiviteter for økologiske produkter under landdistriktsprogrammet i forbindelse med tilpasningen af landdistriktsstøtteloven og anvendelsen af modulationsmidlerne. Disse aktiviteter vil kunne støttes under foranstaltningen i forordningens artikel 24 a. Det er hensigten i 2005 at påbegynde etableringen af et bedriftsrådgivningssystem, som ifølge reformen af EU ´s landbrugspolitik skal være etableret senest pr. 1. januar 2007.

Det er ikke besluttet, på hvilken måde de foreslåede nye hjemler til at yde tilskud til foranstaltninger inden for de nye indsatsområder i landdistriktsforordningen konkret vil blive udmøntet. På baggrund af den større vægt på landdistriktspolitikken i EU indholdsmæssigt og finansielt, det foreliggende forslag til en ny landdistriktsforordning for programperioden 2007-13 samt idékataloget fra det tværministerielle udvalg vedrørende fornyelse af landdistriktsprogrammet, har regeringen nedsat et ministerudvalg med fød eva reministeren som formand. Udvalget skal udarbejde et oplæg med sigtelinjerne for indsatsen under et fornyet landdistriktsprogram.

Etablering af nye og ændrede støtteordninger under landdistriktsprogrammet kræver ændring af landdistriktsprogrammet, der løber frem til udgangen af 2006. Programændringen vil blive udformet i samarbejde med landbruget og fød eva rebranchens organisationer og andre interessenter i landdistrikterne. Programændringen forudsætter Kommissionens godkendelse, førend den kan sættes i værk.

For en mere detaljeret beskrivelse af de nye indsatsområder, der er etableret med forordning (EF) nr. 1783/2003, henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.1.

b) Afskaffelse af § 6-YJ-ordningen

Lovforslaget indeholder endvidere en afskaffelse af § 6-YJ-ordningen. Denne ordning var tiltænkt som en overgangsordning for nogle yngre jordbrugere, der ikke kunne opfylde kravene i den almindelige YJ-ordning (§ 5-YJ-ordningen), der gennemførtes ved landdistriktsstøtteloven af 17. maj 2000. § 6-YJ-ordningen har dog kun fundet meget lidt anvendelse, siden den blev sat i kraft den 6. juni 2001. Således har kun 7 yngre jordbrugere pr. år ansøgt om statsgaranti og lån efter § 6-YJ-ordningen. Siden iværksættelsen af den nye § 5-YJ-ordning (2004-ordningen) pr. 25. februar 2004 med større statsgaranterede lån og med muligheder for flere lånetyper, er der kun modtaget 7 ansøgninger om lån med statsgaranti efter lovens § 6. Allerede af regelforenklingsmæssige hensyn findes det derfor rimeligt at afskaffe ordningen.

Ansøgergrupperne til § 6-YJ-ordningen har været:

€" Gårdforpagtere, der køber deres egen bedrift.

€" Ejere af mindre ejendomme - såkaldte "bopælsejendomme"- som de selv har drevet, der siden køber en egentlig etableringsbedrift eller udvider den eksisterende ejendom.

€" Ejere, der først indgiver ansøgning om støtte på et senere tidspunkt end efter ansøgningsfristen i den almindelige ordning (§ 5-YJ-ordningen), hvor ansøgningsfristen er senest 10 måneder efter købet af etableringsbedriften.

I forbindelse med ophævelsen af § 6-YJ-ordningen integreres de, der er startet som gårdforpagtere, i den almindelige § 5-YJ-ordning, derved at de først betragtes som førstegangsetablerede ved køb af en bedrift.

For ejere af "bopælsejendomme" gælder, at de siden ændringerne af den almindelige YJ-ordnings definition af førstegangsetablering i år 2000 har vidst, at de i forbindelse med købet af "bopælsejendommen" afskar sig fra senere at opnå almindeligt YJ-lån til førstegangsetablerede. De har samtidig vidst, at de kunne undgå at blive betragtet som førstegangsetablerede ved købet af "bopælsejendommen", hvis de straks bortforpagtede ejendommens jord. Købere af "bopælsejendomme" har således siden år 2000 haft en mulighed for at tilrettelægge deres førstegangsetablering således, at de har kunnet opnå det almindelige § 5-YJ-lån ved senere køb af den egentlige etableringsbedrift. Ophævelse af § 6-YJ-ordningen skønnes derfor ikke at være problematisk for denne gruppe.

Det vurderes endvidere, at der ikke længere er et behov for etableringsstøtte i form af statsgaranterede lån til jordbrugere, der fortsat - ved den foreslåede afskaffelse af § 6-YJ-ordningen pr. 1. januar 2006 - og således mere end 6 år efter fremsættelsen af lovforslaget med de ændrede regler for førstegangsetablering ikke har skabt sig en produktion på deres bedrift svarende til mindst 833 normtimer pr. år (halvtidsbedrift) eller har købt en bedrift, der opfylder dette krav, samt har opnået mindst halvtidsbeskæftigelse på en ejet bedrift.

c) Mulighed for at yde et YJ-tillægslån til yngre jordbrugere, der har købt førstegangsetableringsbedriften efter den 8. december 2003, og som har indgivet ansøgning om YJ-lån efter den 8. oktober 2004.

Lovforslaget indeholder endeligt bestemmelser, der giver mulighed for at yde et YJ-tillægslån. Lånets størrelse udmåles som udgangspunkt på grundlag af det af det långivende realkreditinstitut foretagne fradrag for værdien af betalingsrettigheder ved ejendommens vurdering. Tillægslånet, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, kan maksimalt udgøre 1,6 mio. kr. Det samlede YJ-lån kan således maksimalt udgøre 4,5 mio. kr.

Den vedtagne EU -reform af landbrugsstøtten medfører næsten fuld afkobling af støtten fra selve landbrugsejendommen, idet støtten gøres til personlige rettigheder, der kan omsættes uafhængigt af ejendommen. Rettighedshaveren skal dog være i besiddelse af et jordareal, der svarer til rettighederne. Reformen trådte for Danmarks vedkommende i kraft den 1. januar 2005.

Den vedtagne reform af EU €™s direkte landbrugsstøtte indebærer betydelige ændringer i betingelserne for at kunne opnå støtte. For det første afkobles næsten alle støtterne, dvs. at støtten ydes, uanset om der sker en produktion og uanset hvilken produktion, der sker. For det andet tilføjes der for den nye afkoblede arealstøttes vedkommende en ny støttebetingelse, nemlig at den pågældende landbruger råder over såkaldte betalingsrettigheder. Disse betalingsrettigheder uddeles sidst i 2005 og beregnes på basis af det areal, som landbrugere i april 2005 anmelder at have driftsherreansvaret for. Værdien af en standardbetalingsrettighed forventes at blive ca. 2.300 kr. pr. ha, dog vil arealer med permanent græs i udgangspunktsituationen kun have en betalingsrettighedsværdi på 500 kr. pr. ha.

Betalingsrettighederne bliver modtagerens personlige ejendom, og kan i princippet omsættes frit, også uden tilsvarende jord. Betalingsrettighederne udgør således ikke en del af den faste ejendom og er i konsekvens heraf ej heller omfattet af et pant i den faste ejendom.

For at udløse betalingsrettighederne støttemæssigt er det dog en betingelse, at man råder over/har driftsherreansvaret for et til betalingsrettighederne svarende antal hektarer.

Som følge af afkoblingen har realkreditinstitutterne med virkning fra den 8. oktober 2004 besluttet at foretage en reduktion i værdiansættelsen (vurderingen) for landbrugsejendommen i relation til udmåling af realkreditlån. Reduktionen udgør den estimerede kapitaliserede værdi af de støtterettigheder, der udskilles og nu ikke længere er tilknyttet en specifik fast ejendom eller produktion.

Proceduren fremgår af den af Finanstilsynet den 30. november 2004 udstedte "Vejledning om værdiansættelse af landbrugsejendomme efter bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling". Det fremgår heraf, at landbrugsejendommens værdi ansættes i to trin. Ejendommen værdiansættes først uden hensyn til EU -reformen, hvorefter denne værdi reduceres med den estimerede kapitaliserede værdi af betalingsrettighederne. Den beregnede værdi efter reduktionen er herefter den endelige værdiansættelse og grundlaget for udmåling af realkreditlån.

Den kapitaliserede værdi af betalingsrettighederne er i nævnte vejledning fastsat til 7.000 kr. pr. ha og 1,30 kr. pr. kg mælkekvote svarende til en skønnet gennemsnitlig kapitaliseringsværdi af støtteelementet. Størst er virkningen for mælkeproduktionsejendomme, hvor reduktionen af ejendomsværdien her og nu kan være op til 20 pct., mens virkningen for plante- og svineejendomme mv. reguleres i forhold til antallet af hektar i omdrift, og i sagens natur vil reduktionen her være væsentligt mindre. Proceduren vedrørende realkreditinstitutternes værdiansættelse af landbrugsejendomme vil blive taget op på ny, når markedet har tilpasset sig. Dette forventes at ske i løbet af 2006.

Et af hovedformålene i EU -reformen er at gøre størrelsen af støtte mest muligt produktionsuafhængig. Dette søges bl.a. opnået ved afkoblingen mellem den direkte personlige støtte og den faste ejendom eller produktionen. Reduktionen i værdiansættelsen af den faste ejendom i relation til realkreditinstitutternes værdiansættelse og låneudmåling er en logisk konsekvens af udskillelsen af de personlige støtterettigheder fra den specifikke ejendom.

Hvilken virkning, EU -reformen vil have på sigt på ejendomsværdien, vil afhænge af markedets reaktion, herunder ikke mindst udbuds- og efterspørgselsrelationerne for landbrugsjord.

Den ændrede værdiansættelse med henblik på låneudmåling må forventes at flytte en del af belåningen fra billigere realkreditlån til dyrere pengeinstitutlån.

For de yngre jordbrugere vil finansieringen af etableringen blive væsentligt dyrere, end efter de indtil den 8. oktober 2004 gældende regler for realkreditbelåning, idet en del af det forventede YJ-lån og evt. almindeligt realkreditlån vil skulle forsøges erstattet med pengeinstitutfinansiering (banklån).

Det er hensigten med de foreslåede ændringer af landdistriktsstøttelovens YJ-del at løse en væsentlig del af de opståede finansieringsproblemer.

3. De gældende støtteordninger

3.1. Landdistriktsprogrammet

Fød eva reministeren fremsatte den 27. oktober 1999 lovforslag til en landdistriktsstøttelov, hvorved en række støtteordninger under Fød eva reministeriets område rettet mod udvikling af landdistrikterne samledes i én lov med det formål at bidrage til en bæredygtig udvikling af landdistrikterne, som især fremmer miljømæssige, økonomiske og sociostrukturelle forhold. Lovforslaget blev vedtaget af Folketinget som lov nr. 338 af 17. maj 2000. Lovens enkelte dele blev derefter indarbejdet i et dansk landdistriktsprogram, og efter Kommissionens godkendelse af programmet blev de enkelte dele af loven sat i kraft.

Landdistriktsstøttelovens støtteordning for yngre jordbrugeres etablering i forbindelse med førstegangsetablering (§ 5-YJ-ordningen) blev gennemgribende ændret ved ændringen af landdistriktsstøtteloven i 2003, jf. lov nr. 1159 af 19. december 2003. Det maksimale udmålingsgrundlag for YJ-lånet (§ 5-YJ-ordningen) forhøjedes fra 7 mio. kr. til 15 mio. kr. (svarende til en forhøjelse af det maksimale lån fra 1.050.000 kr. til 2.900.000 kr.), ydelsestilskuddet afskaffedes, og beregningen af risikopræmien til staten ændredes. Ændringen trådte i kraft den 1. januar 2004. Reglerne om § 6-YJ-lånet blev videreført uændret.

I programperioden 2000-2006 er det samlede budget (tilskudsudbetalinger) for det dansk e landdistriktsprogram på ca. 7.000 mio. kr., hvoraf EU medfinansierer op til 60 pct.

Samlet indeholder FL 05 en tilsagnsramme på ca. 600 mio. kr. til tilskud til støtteordninger under landdistriktsprogrammet.

3.2. Landdistriktsprogrammets støtteordninger

Det dansk e landdistriktsprogram for perioden 2000-2006 har som overordnet formål at sikre en bæredygtig udvikling af landdistrikterne, hvor befolkningens livsvilkår styrkes gennem forbedring af konkurrenceevnen, forbedrede indkomst- og beskæftigelsesmuligheder, beskyttelse af miljøet samt b eva relse af natur- og kulturværdier.

3.2.1. Tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene (efteruddannelsesordningen)

Efter ordningen ydes der tilskud til efteruddannelse af jordbrugere og skovbrugere og andre personer involveret i primær jordbrugs- og skovbrugsvirksomhed med henblik på at forbedre de faglige kvalifikationer. Endvidere kan der ydes tilskud til udviklingsprojekter til sammenslutninger og institutioner, der medvirker ved uddannelsesvirksomheden. Ordningen har hjemmel i den gældende lovs § 2, stk. 1, nr. 2.

3.2.2. Tilskud til jordbrugere i ugunstigt stillede områder (ø-støtteordningen)

Efter ordningen ydes der tilskud til kompensation for produktionsmæssige ulemper for jordbrug i særligt udpegede områder, som omfatter 31 små og mellemstore øer. Støtten ydes i form af en udligningsgodtgørelse på baggrund af en årlig ansøgning. Udligningsgodtgørelsen beregnes på grundlag af hele bedriftens jordbrugsmæssigt drevne areal (der ydes dog maksimalt støtte til 100 ha). Ordningen har hjemmel i den gældende lovs § 2, stk. 1, nr. 3.

3.2.3 Tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ-ordningerne)

Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger indgår som instrument til at opretholde den i VMP II opnåede kvælstofreduktion. Desuden indgår foranstaltningerne som instrument i Pesticidhandlingsplan 2004-2009. Endelig bidrager foranstaltningerne til en indsats i Natura 2000-områderne og er dermed medvirkende til at understøtte gennemførelsen af Fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv 79/409/EØF om beskyttelse af vilde fugle) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, s. 1) og Habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter) (EF-Tidende 1992 nr. L 206, s. 7) i Danmark.

Der kan ydes tilskud til miljøvenligt landbrug, dels gennem støtteordninger, der alene gælder for arealer beliggende i særligt følsomme landbrugsområder (SFL-områder), og dels gennem generelle støtteordninger, der er uafhængige af arealernes beliggenhed. Tilskuddet ydes i henhold til 5-, 10- eller 20-årige tilsagn. De tilskudsberettigede foranstaltninger, målrettet mod SFL-områderne, omfatter tilskud til nedsættelse af kvælstoftilførslen, etablering af efterafgrøder, miljøvenlig drift af græs- og naturarealer, etablering af ekstensive randzoner samt etablering af vådområder. Under de generelle støtteordninger er det muligt at opnå tilskud til udarbejdelse af grønne regnskaber, til omlægning til økologisk jordbrugsproduktion og til miljøbetinget drift (MB-tilskud). Ordningerne har hjemmel i den gældende lovs § 2, stk. 1, nr. 4, litra a og b.

3.2.4. Lægivende og biotopforbedrende plantninger (læplantningsordningen)

Der kan ydes tilskud til nyanlæg inkl. renholdelse vedrørende lægivende og biotopforbedrende beplantninger. Endvidere betales udgiften til Landsforeningen De Danske Plantningsforeningers administration af tilskudsordningen. Ordningen har hjemmel i den gældende lovs § 2, stk. 1, nr. 4, litra c.

3.2.5. Forbedring af forarbejdning og afsætning af jordbrugsprodukter (strukturprojektordningen)

Der kan ydes tilsagn om tilskud til projekter til forbedring af forarbejdningen og afsætningen af jordbrugsprodukter med henblik på at øge produkternes merværdi og konkurrencedygtighed. På denne baggrund kan små og mellemstore virksomheder få støtte til investering i projekter til udvikling af en række prioriterede indsatsområder. Der tages regionalpolitiske hensyn ved anvendelsen af ordningen. Ordningen har hjemmel i den gældende lovs § 2, stk. 1, nr. 5.

3.2.6. Fremme af tilpasningen og udviklingen af landdistrikterne (artikel 33-ordningen)

Der kan ydes tilsagn til fremme af tilpasningen og udviklingen af landdistrikterne. De tilskudsberettigede foranstaltninger omfatter diversificering af aktiviteterne på jordbrugsområdet, tilvejebringelse af basale servicefaciliteter for erhvervslivet og befolkningen i landdistrikterne, renovering, sanering og udvikling af mindre byer i landdistrikterne samt beskyttelse og b eva relse af landdistrikternes kulturværdier, udvikling og forbedring af infrastruktur, der er forbundet med udviklingen af jordbruget, fremme af aktiviteter inden for turisme og håndværk og afsætning af kvalitetsprodukter fra jordbruget. Ordningen har hjemmel i den gældende lovs § 2, stk. 1, nr. 6.

3.2.7. Tilskud til investeringer i jordbrugsbedrifter (forbedringsordningen)

Der kan ydes tilskud til investeringer i driftsbygninger m.v. på jordbrugsbedrifter.

Ordningen har ikke været åben for nye ansøgninger i 2003 og 2004. Der er i dag alene afløb på tidligere meddelte tilsagn. Ordningen har hjemmel i den gældende lovs § 2, stk. 1, nr. 1.

3.2.8. Tilskud til betaling af ydelserne på yngre jordbruger-lån (YJ-lån)

Tilskudsordningen blev afskaffet ved den seneste ændring af landdistriktsstøtteloven, jf. lov nr. 1159 af 19. december 2003. Ordningen havde hjemmel i § 4 i lov nr. 338 af 17. maj 2000. Der er i dag alene afløb på tilsagn meddelt på grundlag af ansøgninger indgivet inden den 1. januar 2004.

3.2.9. Statsgaranti for realkreditlån til yngre jordbrugere

Ud over tilskudsordningerne, hvortil udgifterne medfinansieres af Kommissionen på grundlag af landdistriktsprogrammet, indeholder landdistriktsstøtteloven i kapitel 3 hjemmel for YJ-ordningerne, hvor der ydes statsgaranti for realkreditlån til yngre jordbrugere.

Der er to ordninger: 1) § 5-ordningen for førstegangsetablerede med et maksimalt lån på 2.900.000 kr. (inkl. suppleringslån), flere lånetyper og en risikopræmie på 0,75 pct. p.a. af restgælden på lånet og 2) § 6-ordningen for tidligere og allerede førstegangsetablerede med et maksimalt lån på 1.050.000 kr. (inkl. suppleringslån), kun nominelt forrentede kontantlån og en risikopræmie på 1 pct. p.a. af restgælden af den del af lånet, der overstiger 500.000 kr., dog 1 pct. p.a. af hele restgælden på supplerende lån.

Endvidere er udmålingsgrundlag, egenkapitalkrav, sikkerhedsgrænse og ansøgningsfrist forskellig i de to ordninger. § 6-ordningen var oprindelig tiltænkt som en overgangsordning og foreslås derfor ophævet ved dette lovforslag. Ca. 100-200 yngre jordbrugere ansøger årligt om lån efter § 5, mens kun 7 yngre jordbrugere årligt har ansøgt om lån efter § 6.

3.3. Fællesskabsinitiativet LEADER

Ud over ordningerne under Landdistriktsprogrammet kan der ydes tilskud til projekter under Fællesskabsinitiativet LEADER, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene (EF-Tidende 1999 nr. L 161, s. 1), hvis formål er at tilskynde lokale aktører, private som offentlige, til at iværksætte aktiviteter af nyskabende karakter inden for økonomiske, sociale og kulturelle felter i landdistrikterne.

I programperioden 2000-2006 er det samlede budget for det dansk e LEADER+ -program på ca. 258 mio. kr. (34,6 mio. '), hvoraf EU medfinansierer 50 pct. Ordningen har hjemmel i den gældende lovs § 2, stk. 1, nr. 7.

3.4. Aktiviteten på støtteordningerne

Aktiviteten på støtteordningerne under landdistriktsstøtteloven, som er godkendt af Kommissionen som medfinansieringsberettigede under landdistriktsprogrammet, er vist i nedenstående tabeller, jf. finanslov 2005 (løbende priser). Beløbene er inkl. EU -medfinansiering.

4. Lovforslagets indhold

4.1. Nye støtteordninger

Et af hovedformålene med lovforslaget er at skabe hjemmel til fød eva reministeren til at kunne etablere støtteordninger og yde tilskud inden for de nye indsatsområder i landdistriktsforordningen, som følge af forordningsudvidelsen i 2003. Disse omfatter:

€" Støtte til opfyldelse af normer vedrørende miljø, folke-, dyre- og plantesundhed, dyrevelfærd og arbejdssikkerhed.

€" Støtte til landbrugsmetoder, der forbedrer dyrevelfærden.

€" Støtte til landbrugsproduktionsmetoder, der forbedrer landbrugsprodukternes kvalitet, og støtte til salgsfremstød for sådanne produkter.

4.1.1. Støtte til opfyldelse af normer vedrørende miljø, folke-, dyre- og plantesundhed, dyrevelfærd og arbejdssikkerhed

I henhold til artikel 21a i det nye kapitel Va i landdistriktsforordningen kan der ydes støtte til landbrugere for at hjælpe dem til at tilpasse sig strenge normer, der er baseret på Fællesskabets lovgivning om miljø, folke-, dyre- og plantesundhed, dyrevelfærd og arbejdssikkerhed. Støtten skal bidrage til opfyldelsen af følgende mål:

a) En hurtigere opfyldelse af strenge fællesskabsnormer i medlemsstaterne.

b) Landbrugernes overholdelse af disse normer.

c) Landbrugernes brug af bedriftsrådgivningstjenester som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af støtteordninger for landbrugere ved vurdering af landbrugsvirksomhedens lønsomhed og identifikation af forbedringer, der er påkrævet med hensyn til de lovgivningsbestemte forvaltningskrav som fastsat i nævnte forordning.

Ifølge artikel 21b kan der, for delvist at udligne de påførte omkostninger og indkomsttabet, ydes midlertidig støtte til landbrugere, der skal anvende strenge normer, der er baseret på Fællesskabets lovgivning, og som for nylig er indført i national lovgivning.

Støtten kan ydes i en periode på højst 5 år fra den dato, hvor normen bliver obligatorisk i henhold til Fællesskabets lovgivning. For at der kan modtages støtte, skal normen pålægge produktionsmetoderne nye forpligtelser eller restriktioner, der har en betydelig virkning for de typiske driftsomkostninger, og som vedrører et betydeligt antal landbrugere.

Der kan ikke ydes støtte, når den manglende anvendelse af en norm skyldes den ansøgende landbrugers manglende overholdelse af en norm, der allerede er gennemført i national lovgivning.

Ifølge artikel 21c ydes støtten hvert år i form af fast støtte i lige degressive rater. Medlemsstaterne graduerer betalingens størrelse pr. norm efter omfanget af de forpligtelser, der følger af anvendelsen af normen. Betalingen skal fastsættes på et niveau, der forhindrer overkompensation. Der tages ikke hensyn til investeringsudgifterne, når den årlige støttes niveau fastsættes.

Det højeste årlige berettigede støttebeløb pr. bedrift udgør 10.000 '.

Ifølge artikel 21d kan der ydes støtte til landbrugere for at hjælpe dem til at dække omkostningerne ved brug af bedriftsrådgivningstjenesterne, der identificerer og om nødvendigt foreslår forbedringer i landbrugernes overholdelse af lovfæstede normer for miljø, folke-, dyre- og plantesundhed og dyrevelfærd.

Bedriftsrådgivningstjenester, som der kan ydes støtte til, skal være i overensstemmelse med kapitel III i afsnit II i forordning (EF) nr. 1782/2003 og gennemførelsesbestemmelserne dertil.

Det samlede støttebeløb for brug af rådgivningstjenester er begrænset til højst 80 pct. af de støtteberettigede omkostninger uden overskridelse af 1.500 EU R pr. rådgivningstjeneste.

Det vil indgå i overvejelserne i forbindelse med fornyelse af landdistriktsprogrammet at anvende bemyndigelsen til at etablere en tilskudsordning til anvendelse af det bedriftsrådgivningssystem, der i henhold til forordning (EF) nr. 1782/2003 skal etableres. Bedriftsrådgivningssystemet skal under alle omstændigheder være fuldt ud etableret senest den 1. januar 2007, men forventes etableret i Danmark inden udgangen af 2005. Bedriftsrådgivningssystemet skal som minimum kunne rådgive jordbrugerne om overholdelse af de fastsatte bestemmelser om krydsoverensstemmelse (cross-compliance) og om bestemmelser, der indgår i den dansk e definition af "god landbrugs- og miljømæssig stand". Det er hensigten at etablere bedriftsrådgivninger i privat regi.

4.1.2. Støtte til landbrugsmetoder, der forbedrer dyrevelfærden

Ved ændringen af forordning (EF) nr. 1257/1999 i 2003 blev kapitel VI udvidet til, foruden støtte til landbrugsmetoder, som sigter på at beskytte miljøet og b eva re naturen, også at omfatte støtte til landbrugsmetoder, der forbedrer dyrevelfærden ud over normal god landbrugspraksis.

I henhold til artikel 22 i det ændrede kapitel VI i landdistriktsforordningen kan der således nu ydes støtte til landbrugsmetoder, som sigter på at beskytte miljøet, b eva re naturen (miljøvenligt landbrug) eller forbedrer dyrevelfærden for at bidrage til at realisere målene for Fællesskabets politik på landbrugs-, miljø- og dyrevelfærdsområdet.

Ifølge artikel 23 kan støtte ydes til landbrugere, som forpligter sig til i mindst 5 år at drive miljøvenligt landbrug eller landbrug til gavn for dyrevelfærden. Om nødvendigt fastsættes der en længere periode for særlige former for forpligtelser afhængigt af disse forpligtelsers effekt på miljøet eller dyrevelfærden.

En forpligtelse til at drive miljøvenligt landbrug eller landbrug til gavn for dyrevelfærden skal indebære mere end normal god landbrugspraksis, inkl. god husdyrbrugspraksis.

Forpligtelsen skal indebære aktiviteter, som ikke sikres gennem andre støtteforanstaltninger, som f.eks. markedsstøtte eller udligningsgodtgørelse.

Ifølge artikel 24 ydes støtten til at drive miljøvenligt landbrug eller landbrug til gavn for dyrevelfærden en gang om året og beregnes på basis af indkomsttabet, ekstraomkostninger som følge af forpligtelsen, og behovet for at skabe et incitament.

Der tages ikke hensyn til investeringsudgifterne, når den årlige støttes niveau beregnes. Ved beregningen af den årlige støttes niveau kan der tages hensyn til udgifterne til ikke-kommercielle investeringer, der er nødvendige for opfyldelsen af en forpligtelse.

I forbindelse med støtte til forbedring af dyrevelfærden under kapitel VI kan støtten højst udgøre 500 EU R pr. storkreatur, hvor "storkreatur" er udtryk for en fælles beregningsenhed.

Med den nye formulering af forordningens kapitel VI, er der givet medlemsstaterne endnu et instrument, der kan bidrage til at forbedre dyrevelfærden ud over det niveau, der i forvejen er lovkrav om. Ved at medtage denne nye mulighed i ministerens hjemmel til at støtte foranstaltninger under MVJ-kapitlet sikres det, at mulighederne for at støtte en forbedring af dyrevelfærden i Danmark ikke indsnævres i forhold til de muligheder, som landdistriktsforordningen giver.

Indsatsen i Danmark for forbedring af dyrevelfærden har primært haft til formål at hjælpe med en førtidig opfyldelse af skærpede krav, der er vedtaget, men med en lang implementeringsperiode. Det er sket gennem forbedringsordningen, hvor der indtil 2003 er blevet ydet støtte i forbindelse med investeringer i forbedring af staldforholdene, jf. almindelige bemærkninger pkt. 3.2.7. Aktuelt støttes forbedring af dyrevelfærd i dag under landdistriktsprogrammet gennem strukturprojektordningen, hvor dyrevelfærd indgår som et af de indsatsområder, der kan ydes tilskud til.

I det eksisterende dansk e landdistriktsprogram er der i dag en række støtteordninger vedrørende miljøvenlig jordbrugsproduktion på basis af den tidligere affattelse af landdistriktsforordningens kapitel VI. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.2.3.

4.1.3. Støtte til landbrugsproduktionsmetoder, der forbedrer landbrugsprodukternes kvalitet, og støtte til salgsfremstød for sådanne produkter

I henhold til artikel 24a i det nye kapitel VIa i landdistriktsforordningen kan der ydes støtte til landbrugsproduktionsmetoder, der forbedrer landbrugsprodukternes kvalitet, og salgsfremstød for disse produkter. Foranstaltningen tager sigte på,

a) at give forbrugerne sikkerhed for kvaliteten af produktet eller af den fremstillingsproces, der er benyttet under landbrugernes deltagelse i ordningerne for fød eva rekvalitet som fastsat i artikel 24b

b) at opnå merværdi for primære landbrugsprodukter og forøge markedsmulighederne

c) at forbedre forbrugeroplysningen om disse produkters eksistens og specifikationer.

Ifølge artikel 24b kan der ydes støtte til landbrugere, der frivilligt deltager i Fællesskabets eller de enkelte medlemsstaters egne ordninger for fød eva rekvalitet, der stiller særlige produktionskrav for landbrugsprodukter som anført i traktatens bilag 1, undtagen fisk eva rer, og opfylder betingelserne i artiklen.

Støtten gælder kun produkter til konsum.

Fællesskabsordninger for kvalitet i henhold til følgende forordninger og bestemmelser er støtteberettigede:

a) Rådets forordning (EØF) nr. 2081/1992 af 14. juli 1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler (EF-Tidende 1992 nr. L 208, s. 1).

b) Rådets forordning (EØF) nr. 2082/1992 af 14. juli 1992 om specificitetsattestering af landbrugsprodukter og levnedsmidler (EF-Tidende 1992 nr. L 208, s. 9).

c) Rådets forordning (EF) nr. 2092/1991 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler (EF-Tidende 1991 nr. L 198, s. 1).

d) Afsnit VI om kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin (EF-Tidende 1999 nr. L 179, s. 1).

For at være støtteberettiget skal de ordninger for fød eva rekvalitet, som medlemsstaterne godkender, opfylde følgende kriterier:

a) Specificiteten af det endelige produkt, der er produceret under disse ordninger, skal opnås ved detaljerede forpligtelser om landbrugsproduktionsmetoder, der sikrer

i) specifikke kendetegn, herunder produktionsprocessen, eller

ii) en kvalitet af det endelige produkt, der går betydeligt længere end handelsnormerne for folke-, dyre- eller plantesundhed, dyrevelfærd eller miljøbeskyttelse.

b) Ordningerne omfatter bindende produktspecifikationer, og overholdelsen af disse specifikationer kontrolleres af et uafhængigt inspektionsorgan.

c) Ordningerne skal stå åbne for alle producenter.

d) Ordningerne skal være gennemsigtige og sikre produkternes fuldstændige sporbarhed.

e) Ordningerne skal være tilpasset nuværende eller forventede markedsmuligheder.

Ordninger, hvis eneste formål er at opnå en bedre kontrol med overholdelsen af lovfæstede normer i Fællesskabets lovgivning eller de enkelte medlemsstaters lovgivning, er ikke støtteberettigede.

Ifølge artikel 24c udbetales støtten som et årligt incitament på højst 3.000 ' pr. bedrift. Beløbets niveau fastlægges ud fra de normerede omkostninger ved deltagelse i de støttede ordninger og fastsættes på et niveau, der forhindrer overkompensation.

Ifølge artikel 24d kan der ydes støtte til producentgrupper for aktiviteter, der går ud på at informere forbrugerne om og gøre salgsfremstød for landbrugsprodukter eller fød eva rer under Fællesskabets eller de enkelte medlemsstaters ordninger for fød eva rekvalitet som beskrevet i artikel 24b og udvalgt af medlemsstaten til støtte under den i artikel 24a-24c omhandlede foranstaltning.

Støtten gælder for oplysningskampagner, salgsfremstød og reklamering.

Det samlede støttebeløb begrænses til højst 70 pct. af de støtteberettigede omkostninger ved aktionen.

Med ordningerne kan der ydes støtte til primærproducenter, der deltager i ordninger for fød eva rekvalitet, som stiller særlige krav til produktionen af landbrugsprodukter til konsum. Støtten kan svare til de særlige udgifter, der er forbundet med at tilslutte sig en kvalitetsordning og det årlige kontingent for at deltage i en sådan ordning, herunder omkostninger til kontrol af, at kravene i kvalitetsordningen er opfyldt.

Der kan ligeledes ydes støtte til producentgrupper for aktiviteter, der skal informere forbrugerne om og øge salget af landbrugsprodukter eller fød eva rer omfattet af en ordning for fød eva rekvalitet. Aktiviteter, der kan støttes, er eksempelvis deltagelse i messer og udstillinger, PR-tiltag og reklame, hvis formål er at fremhæve produkternes specifikke kendetegn eller fortrin som følge af kvalitetsordningens krav til først og fremmest kvalitet, særlige produktionsmetoder, dyrevelfærd og miljøhensyn, og at videreformidle den tekniske og videnskabelige viden om disse produkter.

Samlet set skal de støttede aktiviteter fremme afsætningen af kvalitetsprodukter og dermed forbedre konkurrenceevnen og levevilkårene i landdistrikterne.

I aftalen om Vandmiljøplan III indgår, at der åbnes for finansieringen af afsætningsfremmende aktiviteter for økologiske produkter under landdistriktsprogrammet i forbindelse med tilpasningen af landdistriktsstøtteloven og anvendelsen af modulationsmidlerne. Disse aktiviteter vil kunne støttes under foranstaltninger i forordningens artikel 24a.

4.1.4. Støtte til fremme af tilpasningen og udviklingen af landdistrikterne

Landdistriktsforordningens artikel 33, stk. 2, er ændret således, at tredje og fjerde led nu lyder:

"- oprettelse af bedriftsrådgivningssystemer, jf. kapitel III, afsnit II, i forordning (EF) nr. 1782/2003 samt vikar- og driftskonsulentordninger

€" afsætning af kvalitetslandbrugsprodukter, inklusive indførelse af ordninger for kvalitet, jf. artikel 24 b, stk. 2 og 3".

Desuden blev følgende led tilføjet:

"- lokale partnerskabers forvaltning af integrerede strategier for udvikling af landdistrikterne".

Sidstnævnte foranstaltning kan anvendes til at udbrede en samarbejdsmodel mellem lokale aktører på landdistriktsområdet svarende til den, som allerede findes under LEADER+ -programmet.

Disse ændrede og nye indsatsområder kan gennemføres inden for den allerede eksisterende hjemmel for fød eva reministeren til at gennemføre foranstaltningerne under landdistriktsforordningens kapitel IX om Fremme af tilpasningen og udviklingen af landdistrikter (art. 33.-foranstaltninger).

4.2. Forslag om afskaffelse af § 6-YJ-ordningen

Reglerne om statsgaranterede realkreditlån til yngre jordbrugere er indeholdt i landdistriktsstøttelovens kapitel 3, jf. lov nr. 338 af 17. maj 2000, som ændret ved lov nr. 1159 af 19. december 2003, samt den hertil hørende bekendtgørelse nr. 90 af 13. februar 2004 om støtteordning for yngre jordbrugere.

Reglerne for ansøgning efter § 6-YJ-ordningen er i hovedtræk:

€" Ansøger skal være ejer af en jordbrugsbedrift eller anpart heraf på mindst 20 pct. på ansøgningstidspunktet. Ansøgning kan først indgives, når der er forløbet mere end 10 måneder fra erhvervelsestidspunktet.

€" Ansøgningen skal være indgivet, inden ansøger er fyldt 40 år.

€" Ansøger skal opfylde et uddannelseskrav.

€" Ansøger skal opfylde et egenkapitalkrav.

€" Ansøger skal ved budgetter godtgøre økonomisk overlevelsesevne.

€" Ansøger skal være beskæftiget på jordbrugsbedriften i mindst 833 timer pr. år opgjort på grundlag af normtimesatser.

€" Ansøger skal drive jordbrugsbedriften for egen regning og risiko (evt. i et I/S eller i et driftsfællesskab).

Det er endvidere en betingelse, at jordbrugsbedriften :

1) er økonomisk levedygtig,

2) opfylder gældende mindstekrav med hensyn til miljø, hygiejne og dyrevelfærd og

3) har et arbejdskraftbehov på mindst 833 timer pr. år opgjort på grundlag af normtimesatser.

Kravene til ansøgere efter § 6-YJ-ordningen er stort set identiske med kravene til ansøgere efter den almindelige YJ-ordning (§ 5-ordningen). Den væsentligste forskel er, at efter § 5-YJ-ordningen skal ansøgning indgives inden 10 måneder efter erhvervelsen af bedriften (den første bedrift), og den unge jordbruger skal således inden 10 måneder opfylde kravene om f.eks. mindst halvtidsbeskæftigelse og om mindst at eje en halvtidsbedrift.

§ 6-YJ-ordningen var oprindelig tænkt som en overgangsordning for de yngre jordbrugere, der var "i færd med at etablere sig ", da YJ-2000-ordningen blev gennemført. § 6-YJ-jordbrugerne fik således ikke tilskud til lånet, men dog et statsgaranteret lån. Ordningen blev imidlertid "overhalet" af en midlertidig overgangsordning, hvorved disse yngre jordbrugere også kunne få tilskud, hvis de indgav ansøgning inden den 1. januar 2002. Ca. 275 indgav ansøgning herom.

Under § 6-YJ-ordningen er der i perioden fra den 6. juni 2001 til den 31. december 2004 indkommet i alt 32 ansøgninger, svarende til 7 ansøgninger pr. år.

Siden iværksættelsen af den nye YJ-ordning (2004-ordningen) den 25. februar 2004 med større statsgaranterede lån og nye lånetyper med lav rente, men nu uden tilskud, er der modtaget 7 ansøgninger om lån efter § 6 (men 109 ansøgninger om lån efter § 5) optalt pr. 4. januar 2005.

De væsentligste forskelle på de to YJ-ordninger er:

€" § 6-ordningen giver kun maksimumslån på 1.050.000 kr. mod § 5-ordningens maksimumslån på 2.900.000 kr.

€" Egenkapitalkravet er større i § 6-ordningen end i § 5-ordningen.

€" Efter § 6-ordningen kan der ikke opnås "nye" lånetyper som f. eks. rentetilpasningslån, heller ikke ved senere konvertering. § 6-lånerne er alene henvist til fastforrentede kontantlån.

Til gengæld giver små § 6-lån en mindre udgift for jordbrugeren i risikopræmie til staten (men til gengæld en større ved suppleringslån). Endvidere begrænses § 6-lån ikke af et stuehusfradrag, men udmålingsprocenten er til gengæld kun 15 pct. mod 20 pct. i § 5-ordningen.

Nedenfor gennemgås mere detaljeret forskellene og lighederne mellem § 5-YJ-ordningen og § 6-YJ-ordningen. Som det ses er forskellene/lighederne ret tilfældige:

4.3. Mulighed for at yde et YJ-tillægslån til yngre jordbrugere, der har købt førstegangsetableringsbedriften efter den 8. december 2003, og som har indgivet ansøgning om YJ-lån efter den 8. oktober 2004.

Konsekvensen af støtteafkoblingen for de yngre jordbrugeres etablering er, at de efter afkoblingen af landbrugsstøtten ikke længere kan opnå lån af samme størrelse som tidligere, idet realkreditinstitutterne med virkning fra den 8. oktober 2004 har besluttet at ændre vurderingen, således at den kontante handelsværdi reduceres med værdien af betalingsrettighederne. Finanstilsynet har den 30. november 2004 udstedt "Vejledning om værdiansættelse af landbrugsejendomme efter bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling". Af denne vejledning fremgår de af realkreditinstitutterne siden den 8. oktober 2004 fulgte vurderingsprincipper,

€" at vurderingen af jord i forhold til det sædvanlige vurderingsniveau på ejendomme med omdriftsarealer reduceres med 11.000 kr. pr. ha (fra den 30. november 2004 ændret til 7.000 kr. pr. ha) for så vidt angår støtteberettigede arealer ekskl. permanente græsarealer,

€" at der for så vidt angår permanente græsarealer ikke foretages nogen reduktion, idet betalingsrettighederne på nævnte arealer kan sættes til en værdi på 0 kr.

€" at der for så vidt angår mælkeproduktionsejendomme som følge af omlægningen af støtten til oksekøds- og mælkeproduktion, foretages en reduktion i vurderingen af mælkeproduktionsapparatet på 1,30 kr. pr. kg mælkekvote,

€" at der ikke fastlægges særlige retningslinier for yderligere reduktion i vurderingerne end ovenfor anført af kvægejendomme, hvor der er slagteproduktion ud over det i vejledningen forudsatte samt på ejendomme uden mælkeproduktion men med slagteproduktion. Værdiansættelsen af sådanne ejendomme vil dog ud fra en konkret vurdering af den enkelte ejendoms produktionsgrundlag eventuelt kunne blive yderligere reduceret.

De ovenfor nævnte vurderingsprincipper er anvendt af realkreditinstitutterne fra den 8. oktober 2004.

Finanstilsynet påregner at lade vejledningen bortfalde, når der er opnået tilstrækkelig viden om en ny prisdannelse på markedet.

For at afhjælpe konsekvenserne af afkoblingen af betalingsrettighederne for de yngre jordbrugere, der har etableret sig i perioden efter den 8. december 2003, foreslås en ændring af lovens YJ-del.

Der foreslås således en ordning, der omfatter alle førstegangsetableringer foretaget efter den 8. december 2003, og som er omfattet af 10 måneders ansøgningsfristen i YJ-§ 5-ordningen. Det er en betingelse, at der indgives ansøgning om statsgaranti for lån senest 10 måneder efter købet af etableringsbedriften. Den foreslåede ændring sker under hensyntagen til den i medfør af lovens § 16, i § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 90 af 13. februar 2004 om støtteordning for yngre jordbrugere fastsatte 10 måneders frist for indgivelse af YJ-låneansøgning.

Den foreslåede § 1, nr. 13, giver mulighed for, at den yngre jordbruger først ansøger om et YJ-lån udmålt efter de vurderingsprincipper, der anvendes af realkreditinstitutterne efter den 8. oktober 2004, og så efterfølgende kan opnå et YJ-tillægslån.

YJ-tillægslånets størrelse udmåles som udgangspunkt på grundlag af det långivende realkreditinstituts foretagne fradrag for betalingsrettigheder ved ejendommens vurdering. Tillægslånet kan højst udgøre 1,6 mio. kr. og skal være placeret inden for 100 pct. af vurderingen excl. værdien af betalingsrettigheder.

Betalingsrettighederne forventes tildelt ultimo 2005, og fra da af forventes der at opstå et egentligt marked for køb og salg af betalingsrettigheder. Udmålingsgrundlaget for lånet vil derfor fra 1. januar 2006 skulle tage hensyn hertil, således at der ved ansøgning om YJ-tillægslånet på grundlag af erhvervelse af førstegangsetableringsbedriften efter denne dato vil blive taget hensyn til det af køber/sælger i forbindelse med ejendomshandlen fastsatte beløb for værdien af betalingsrettighederne. Kun betalingsrettigheder, der skal anvendes på selve den erhvervede ejendom, kan indgå i udmålingsgrundlaget.

Betalingsrettigheder, der skal anvendes i forbindelse med eksempelvis forpagtede arealer, fjernbrak, driftsfællesskaber (på andre end den erhvervede ejendom) kan ikke indgå i udmålingsgrundlaget for YJ-tillægslånet. Ligeledes kan betalingsrettigheder, der erhverves fra andre end sælger af ejendommen heller ikke indgå i udmålingsgrundlaget. Der vil blive fastsat regler om, at låntager fortsat skal være i besiddelse af betalingsrettighederne på tidspunktet for ansøgning om YJ-lån og YJ-tillægslån.

Det forventes, at den kapitaliserede salgsværdi af betalingsrettigheder for så vidt angår basisbetalingsrettigheder (betalingsrettigheder baseret på andre arealer end permanent græs - "2300 kr.€™s betalingsrettighederne") hurtigt vil falde mod en værdi af 0 kr. Om få år forventes det kun at være på mælkeproduktionsejendomme, at der stadigvæk vil være behov/mulighed for at få YJ-tillægslånet.

Virkningen af ændringen af landdistriktslovens YJ-del forventes at afbøde en væsentlig del af de negative konsekvenser, som afkoblingen af betalingsrettighederne i etableringsfasen vil få for ovennævnte gruppe af yngre jordbrugere, jf. i øvrigt tabellerne under pkt. 7 under alm. bemærkninger.

4.4. Ændrede bestemmelser vedr. bemyndigelse og finansiering

For så vidt angår de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 17, vedrørende § 18, er der hovedsageligt tale om redaktionelle ændringer som følge af en anden affattelse af den gældende lovs § 2, stk. 1, jf. bl.a. lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.6.

Amtsråd og Bornholms Kommunalbestyrelse deltager således allerede nu i administrationen af foranstaltningen i lovforslagets § 1, nr. 1, vedrørende § 2, stk. 1, nr. 5, litra a (om miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger) og foranstaltningen i lovforslagets § 1, nr. 1, vedrørende § 2, stk. 1, nr. 8 (artikel 33-foranstaltninger som omfattet af bekendtgørelse nr. 222 af 31. marts 2003).

De øvrige artikel 33-foranstaltninger administreres udelukkende af Direktoratet for Fød eva reErhverv som eksempelvis ordningen med tilskud til jordfordelinger og ordningen med tilskud til projekter under LandboUngdom og 4 H. Artikel 33-foranstaltningen med tilskud til lægivende og biotopforbedrende beplantninger administreres dog af Landsforeningen De Danske Plantningsforeninger.

Desuden foreslås det, at fødevareministeren får mulighed for at kunne delegere sine beføjelser efter loven til en statslig institution uden for Fødevareministeriets område, og tilsvarende for så vidt angår stadigt eksisterende tilskud ydet efter en række tidligere gældende love.

Bestemmelserne i den gældende lovs § 18 om, at amtskommuner, Bornholms kommune, andre offentlige myndigheder og private organisationer kan deltage i finansieringen af foranstaltninger under lovens § 2, stk. 1, er samlet i en ny § 19 a.

Med lovforslagets § 19 a foreslås det endvidere præciseret, at bl.a. også jordbrugets promille- og produktionsafgiftsfonde, Fonden for Økologisk Landbrug og private fonde med et almennyttigt formål kan deltage i finansieringen af de i lovens § 2, stk. 1, nævnte støtteordninger. Samtidig er lovbestemmelsen gjort bredere, således at de partnere, der kan og vil medfinansiere statens udgifter til landdistriktsprogrammet, ikke er begrænsede til kun at kunne deltage i medfinansieringen af specifikke støtteordninger.

Det bemærkes, at de nødvendige konsekvensændringer i landdistriktsstøtteloven som følge af kommunalreformen vil ske ved et særskilt samlelovforslag vedrørende alle ændringer på Fød eva reministeriets område.

4.5. Kontrol

For at opnå hjemmel til at indhente og behandle nødvendige oplysninger fra andre offentlige myndigheder til brug for en mere effektiv kontrol foreslås det, at der i loven indsættes en ny § 20 a, hvorefter fød eva reministeren eller den ministeren bemyndiger hertil, kan indhente disse oplysninger hos andre offentlige myndigheder bl.a. med henblik på at foretage registersamkøring og sammenstilling af oplysninger.

Tilsvarende hjemmel findes eksempelvis i landbrugsloven, fiskeriloven og i bemyndigelsesloven.

4.6. Redaktionelle ændringer

4.6.1. Omflytning af bestemmelser i den gældende lovs § 2, stk. 1

Foranlediget af forslagets bestemmelser om hjemmel til at gennemføre nye støtteordninger på baggrund af Rådets ændrede landdistriktsforordning er der fundet anledning til at foreslå foranstaltningen i den gældende lovs § 2, stk. 1, nr. 4, litra c, om "tilskud til plantning af læhegn" flyttet til hjemmelen til foranstaltninger vedrørende landdistriktsforordningens artikel 33. Ud fra en samlet vurdering hører læplantningsordningen mere hjemme under artikel 33-foranstaltningerne end under lovbestemmelsen om "landbrugsmetoder, der sigter på at beskytte miljøet, b eva re naturen eller forbedre dyrevelfærden". Ordningen har således også hidtil været medfinansieret af Kommissionen som en foranstaltning under artikel 33. Der er således ikke tale om realitetsændringer.

Ligeledes foreslås som følge af lovforslagets bestemmelser om hjemmel til at gennemføre nye støtteordninger en ændring af indsatsområdernes nummerering i § 2, stk. 1, således at indsatsområderne nu nævnes i samme rækkefølge som i landdistriktsforordningen.

4.6.2. Henvisning til bestemmelser i retsplejeloven

Der foreslås endeligt en redaktionel ændring for så vidt angår henvisningen til retsplejelovens regler i § 27, stk. 2. Bestemmelserne i retsplejelovens § 931 blev ved en lovændring i 2000 (Lov nr. 433 af 31. maj 2000) af hensyn til en mere systematisk opdeling af retsplejeloven flyttet til § 924.

5. Lovforslagets økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

I sommeren 2003 vedtog EU €™s landbrugsministre en omfattende reform af den fælles landbrugspolitik. Reformen indebærer på landdistriktsområdet, at der indføres en række nye EU -medfinansierede indsatsområder under landdistriktspolitikken. Endvidere overføres der betydelige finansielle midler fra markedspolitikken (søjle I) til landdistriktspolitikken (søjle II) blandt andet med henblik på at udvide indsatsen rettet mod udviklingen i landdistrikterne, herunder til gennemførelse af de af dette lovforslag omfattede ordninger.

Det skønnes, at de nuværende EU -bevillinger til landdistriktspolitikken i Danmark på knap 400 mio. kr. årligt øges med ca. 134 mio. kr. i 2006. For at kunne disponere over de forøgede EU -bevillinger kræves, at der tilvejebringes national finansiering, der matcher EU -medfinansieringen. Disse yderligere EU -midler til landdistriktsprogrammet i Danmark udgør 80 pct. af reduktionen i den direkte støtte, der indfases fra 2005 - den såkaldte modulation.

Den del af lovforslaget, der vedrører at skabe hjemmel for fød eva reministeren til at kunne etablere støtteordninger og yde tilskud inden for de nye indsatsområder i landdistriktsforordningen, som følge af forordningsændringen i 2003, har ikke i sig selv nogle økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner. De økonomiske konsekvenser afhænger af og på hvilken måde de foreslåede hjemler til at yde tilskud til foranstaltninger inden for de nye indsatsområder i landdistriktsforordningen konkret bliver udmøntet. Der er ikke truffet beslutning herom, da stillingtagen afventer resultatet af arbejdet i Regeringens udvalg for landdistriktsprogrammet, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2 a.

Den del af lovforslaget, der vedrører mulighed for at yde et tillægslån til yngre jordbrugere, der har købt førstegangsetableringsbedriften efter den 8. december 2003, og som har indgivet ansøgning om YJ-lån efter den 8. oktober 2004, skønnes at have nedennævnte statsfinansielle konsekvenser for statskassen ved en forventet ikrafttræden af denne del af lovforslaget den 1. juli 2005.

Der er taget udgangspunkt i en dynamisk model med følgende grundforudsætninger:

Udgangssituationen er som i den gældende § 5-YJ-ordning med udbetaling af gennemsnitlig 200 nye YJ-lån p.a. i første hele år. Antallet af ansøgninger forudsættes reduceret med 3,8 pct. årligt svarende til den forventede strukturudvikling.

Udmålingsgrundlaget for lånet er i udgangssituationen det samme som det aktuelt opgjorte for 2004-ordningen svarende til ca. 10 mio. kr. før afkoblingen af betalingsrettighederne. Det anslås, at den gennemsnitlige reduktion i år 2005 er på 11 pct. af udmålingsgrundlaget. Det skønnes, at reduktionen på de 11 pct. reduceres med 15 pct. årligt.

Den gennemsnitlige lånestørrelse skønnes i forlængelse heraf årligt at øges med 2 pct. Skønnet bygger dels på de hidtidige erfaringer under 2004-ordningen, dels på forventningerne til den fortsatte strukturudvikling.

På baggrund af erfaringerne med YJ-ordningen i de seneste ca. 15 år er der indlagt en forudsætning om en tabsprocent, der er 50 pct. større end på de ordinære YJ-lån. Dette medfører, at indfrielsesprocenten vil udgøre 0 pct. i 2005, 0,38 pct. i 2006, 0,75 pct. i 2007, 1,13 pct. i 2008 og 1,2 pct. i 2009 af porteføljens primobeholdning, hvor statsgarantien bliver gjort gældende. Endvidere er herudover forudsat 2,5 pct. ekstraordinære indfrielser/afdrag p.a., som ikke medfører tab for statskassen.

De statsfinansielle konsekvenser ved iværksættelse af tillægslånsordningen kan herefter opgøres som følger:

Statsfinansielle konsekvenser af den foreslåede YJ-tillægslånordning:

Den del af lovforslaget, der vedrører afskaffelse af § 6-YJ-ordningen, skønnes ikke at have nævneværdige statsfinansielle konsekvenser for statskassen.

6. Lovforslagets administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Den del af lovforslaget, der vedrører at skabe hjemmel for fød eva reministeren til at kunne etablere støtteordninger og yde tilskud inden for nye indsatsområder indenfor de nye indsatsområder i landdistriktsforordningen, som følge af forordningsændringen i 2003, har i sig selv ingen administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner. De administrative konsekvenser afhænger af den konkrete udmøntning af de nye tilskudsmuligheder under landdistriktsprogrammet - både for så vidt angår hvilke støtteordninger, der etableres, og hvilken administrativ model, der vælges.

Indførelse af nye foranstaltninger med hjemmel i de nye bemyndigelser skønnes at kunne have administrative konsekvenser for staten. Udarbejdelse af ansøgningsskemaer og vejledningsmateriale nødvendiggør en administrativ indsats i Fød eva reministeriet. Herudover vil der kunne blive tale om en administrativ indsats i forbindelse med informationskampagner vedrørende sådanne foranstaltninger, ligesom der må forventes en vis administrativ belastning i forbindelse med opbygningen af og driften af IT-systemer til understøttelsen af disse foranstaltninger.

På baggrund af reglerne i landdistriktsforordningen om principperne for støtte fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget ( EU GFL) vil medfinansieringen fra EU for Danmarks vedkommende blive udbetalt fra fondens Garantisektion. Dette medfører, at administrationen og kontrollen skal følge Garantisektionens regler. For administrationen indebærer dette krav om flere kontrollerende led i sagsbehandlingen, funktionsadskillelse, fuldstændig beskrivelse af sagsgange, checklister, rapporteringer til Kommissionen samt IT-sikkerhed. Tillige vil såvel den administrative som den fysiske kontrol skulle tilrettelægges inden for de allerede etablerede rammer.

Den del af lovforslaget, der vedrører afskaffelsen af § 6-YJ-ordningen, skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner.

Den del af lovforslaget, der vedrører muligheden for at yde et YJ-tillægslån til yngre jordbrugere, der har købt førstegangsetableringsbedriften efter den 8. december 2003, og som har indgivet ansøgning om YJ-lån efter den 8. oktober 2004, skønnes kun at have mindre administrative konsekvenser for staten (Økonomistyrelsen). Denne forøgede administrative byrde skønnes dog at opvejes af, at der på YJ-ordningen som følge af strukturændringerne i landbruget forventes et faldende antal ansøgere i de kommende år.

7. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Den del af lovforslaget der vedrører at skabe hjemmel for fød eva reministeren til at kunne etablere støtteordninger og yde tilskud inden for de nye indsatsområder i landdistriktsforordningen, som følge af forordningsændringen i 2003 indebærer i sig selv ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Med lovforslaget skabes den hjemmel til etablering af nye tilskudsmuligheder, der vil kunne medvirke til en dynamisk og bæredygtig udvikling af landdistrikterne og dermed skønnes at have positive konsekvenser for erhvervslivet.

Den del af lovforslaget, der vedrører mulighed for at yde et YJ-tillægslån til yngre jordbrugere, der har købt førstegangsetableringsbedriften efter den 8. december 2003, og som har indgivet ansøgning om YJ-lån efter den 8. oktober 2004, vil forbedre de yngre jordbrugeres realkreditlånemuligheder væsentligt i etableringssituationen.

Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering. Lovforslaget vurderes ikke at indeholde ændringer for erhvervslivet, der vil medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget bliver på den baggrund ikke undersøgt nærmere i et af Økonomi- og Erhvervsministeriet s virksomhedspaneler.

Nedenfor er vist en række eksempler på, hvorledes den foreslåede § 10 a - ydelse af et YJ-tillægslån - vil forbedre finansieringsmulighederne for yngre jordbrugere i etableringsfasen og helt eller delvist genskabe finansieringsforholdene, som de var, før realkreditinstitutterne foretog fradraget for værdien af betalingsrettigheder i forbindelse med værdiansættelsen (vurderingen) af jordbrugsbedriften.

Tabel 1 - Konsekvenser af lovforslaget for yngre jordbrugeres etablering. (§ 10 a, stk. 4 - situationen)

Tabel 2 - Konsekvenser af lovforslaget for yngre jordbrugeres etablering. (§ 10 a, stk. 4 - situationen)

Tabel 3 €" Konsekvenser af lovforslaget for yngre jordbrugeres etablering. (§ 10 a, stk. 4 - situationen)

Tabel 4 €" Konsekvenser af lovforslaget for yngre jordbrugeres etablering. (§ 10 a, stk. 5 - situationen)

8. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indebærer i sig selv ingen miljømæssige konsekvenser. Med lovforslaget skabes der hjemmel til etablering af nye tilskudsmuligheder, der skønnes at kunne have positive miljømæssige konsekvenser, idet foranstaltningerne vil kunne medvirke til at fortsætte og styrke den omstilling af den dansk e jordbrugsproduktion, der er sket i de seneste år, hvor der i stigende grad tages en række ekstra hensyn til bl.a. natur, miljø, arbejdsmiljø og dyrevelfærd.

Det gælder særligt bemyndigelsen til at støtte jordbrugere, der tilpasser sig strengere normer vedrørende miljø, folke-, dyre- og plantesundhed, dyrevelfærd og arbejdssikkerhed.

Anvendelse af bedriftsrådgivningstjenester forventes ligeledes at kunne have en positiv miljøeffekt, idet rådgivningen dels vil bidrage til, at landmændene kan leve op til lovfæstede normer for miljø, folke-, dyre- og plantesundhed og dyrevelfærd, dels vil skærpe landmændenes opmærksomhed på disse områder generelt.

Tilskud til jordbrugsproduktionsmetoder, der skal forbedre jordbrugsprodukternes kvalitet og til markedsføring af disse produkter skønnes at kunne have en positiv miljøeffekt. De produkter, der kan opnå støtte under en sådan ordning, skal have en kvalitet, der er højere end handelsvarenormerne for miljø, folke-, dyre- og plantesundhed samt dyrevelfærd. Ordningen vil kunne skabe et incitament til at producere sådanne produkter, hvilket vil have en positiv miljøeffekt.

9. Forholdet til EU -retten

I lovforslaget fastsættes de regler, der er nødvendige for anvendelsen af en række nye indsatsområder, som er indeholdt i Rådets forordning (EF) nr. 1783/2003 af 29. september 2003 om ændring af forordning (EF) nr. 1257/1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget ( EU GFL).

De eksisterende støtteforanstaltninger under landdistriktsstøtteloven er omfattet af Landdistriktsprogrammet 2000-2006, bortset fra LEADER-foranstaltningen, der har sit eget program. Støtteforanstaltningerne er godkendt af Kommissionen.

De nye støtteordninger, der besluttes at skulle indgå i det dansk e landdistriktsprogram, skal godkendes af Kommissionen i forbindelse med ændring af landdistriktsprogrammet. Lovforslagets § 1, nr. 1, og § 1, nr. 17-23, vil derfor først kunne sættes i kraft efter Kommissionens godkendelse af et revideret landdistriktsprogram.

Lovforslagets § 1, nr. 5, vedrører ophævelse af en statsstøtteordning (§ 6-YJ-ordningen - garanti for et særligt realkreditlån). Kommissionen har godkendt § 6-YJ-ordningen i år 2000 i forbindelse med godkendelsen af det første dansk e landdistriktsprogram. Kommissionen vil blive orienteret om støtteordningens ophævelse.

Vedrørende udvidelsen af kredsen af førstegangsetablerede under den almindelige YJ-ordning - § 5-YJ-ordningen - til også at omfatte yngre jordbrugere, der tidligere har været etablerede som gårdforpagtere, kan oplyses, at Kommissionen i forbindelse med dansk forespørgsel af 17. maj 2001 om tidligere gårdforpagtere, ved skrivelse af 27. juli 2001 meddelte, at denne gruppe kunne omfattes af landdistriktsforordningens støtteordning for yngre jordbrugeres etablering (§ 5-YJ-ordningen).

§ 1, nr. 2, § 1, nr. 4, § 1, nr. 6, § 1, nr. 8-12, § 1, nr. 14 og § 1, nr. 16, vedrører ajourføring af loven som følge af ophævelsen af lovens § 6, og indeholder derfor ikke i sig selv EU-retlige aspekter.

Den del af lovforslaget, der vedrører mulighed for at yde et YJ-tillægslån, lovforslagets § 1, nr. 3, § 1, nr. 7, § 1, nr. 13 og § 1, nr. 15, vil blive notificeret som statsstøtte over for Kommissionen. Denne del af lovforslaget vil derfor først kunne sættes i kraft efter Kommissionens godkendelse.

Lovforslagets § 1, nr. 19, er et led i en opfølgning af EU -krav til kontrol vedrørende støtteordninger, hvortil udgifterne medfinansieres af Kommissionen.

Lovforslagets § 1, nr. 24 og 25, indeholder ingen EU -retlige aspekter.

10. Høring

Lovforslaget har været forelagt for Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Beskæftigelsesministeriet, Danmarks Biavlerforening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund, Dansk Erhvervsfjerkræ, Dansk Erhvervsfrugtavl, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Landbrug, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Kvæg, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Planteskoleejerforening, Dansk Skovforening, Danske Biavleres Landsforening, Danske Skov- og Landskabsingeniører, Danske Slagterier, Danske Småøer, Datatilsynet, Det Økologiske Fød eva reråd, DLR Kredit, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansministeriet, Forbrugerrådet, Foreningen af Vandværker i Danmark, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Foreningen for Danske Landbrugsskoler, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark, Frederiksberg kommune, Friluftsrådet, Hedeselskabet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Jordbrugsakademikernes Forbund, Kommunernes Landsforening, Konkurrencerådet, Københavns kommune, LandboUngdom, Landbrugsraadet, Landbrugsuddannelsesrådet, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen af dansk e Plantehandlere, Landsforeningen af Danske Slagtekalveproducenter, Landsforeningen af Danske Svineproducenter, Landsforeningen De Danske Plantningsforeninger, Landsorganisationen i Danmark, Landsorganisationen 4 H, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Miljøministeriet, Kulturministeriet, Nykredit, Nordea Kredit Realkreditaktieselskab, Realkredit Danmark, Realkreditrådet, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af dansk e Erhvervsbiavlere, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Skatteministeriet, Skovdyrkerforeningen, Specialarbejderforbundet i Danmark, Undervisningsministeriet, Verdensnaturfonden, Vildtforvaltningsrådet, Økologisk Landsforening og Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den hidtidige affattelse af § 2, stk. 1, indeholder bemyndigelsen for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at yde tilskud til de forskellige foranstaltninger under landdistriktsprogrammet, der kan iværksættes i henhold til landdistriktsforordningen (Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget ( EU GFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger).

Den foreslåede affattelse gengiver de hidtidige bemyndigelser og er desuden udvidet med bemyndigelser til at yde tilskud til foranstaltninger inden for de nye indsatsområder, som ændringen af landdistriktsforordningen, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1783/2003 af 29. september 2003 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget ( EU GFL), giver mulighed for.

Ad. § 2, stk. 1, nr. 1-3

De foreslåede bestemmelser er identiske med den gældende lovs bestemmelser i § 2, stk. 1, nr. 1-3.

Ad. § 2, stk. 1, nr. 4

Der foreslås indsat en ny hjemmel for fød eva reministeren til at yde støtte dels i forbindelse med jordbrugernes opfyldelse af normer vedrørende miljø, folke-, dyre- og plantesundhed, dyrevelfærd og arbejdssikkerhed, der er baseret på Fællesskabets lovgivning, og dels til jordbrugernes anvendelse af bedriftsrådgivningstjenester vedrørende rådgivningsområder inden for miljø, folke-, dyre- og plantesundhed samt dyrevelfærd. Om indholdet af foranstaltningen henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.1.1.

Det er hensigten at etablere et bedriftsrådgivningssystem i privat regi. Bedriftsrådgivningssystemet skal være fuldt ud etableret senest den 1. januar 2007.

Bedriftsrådgivningssystemet skal som minimum kunne rådgive jordbrugerne om overholdelse af de fastsatte bestemmelser om krydsoverensstemmelse (cross-compliance) og om bestemmelser, der indgår i den dansk e definition af "god landbrugsmæssig- og miljømæssig stand".

Ad. § 2, stk. 1, nr. 5

Den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 4, foreslås udvidet, således at fød eva reministeren gives mulighed for også at yde støtte til landmænd, der indfører landbrugsmetoder, der forbedrer dyrevelfærden. Om indholdet af støtteordningen henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.1.2.

I forbindelse med støtte til forbedring af dyrevelfærden kan støtten højst udgøre 500 EU R pr. storkreatur, hvor "storkreatur" er udtryk for en fælles beregningsenhed.

I forhold til den hidtil gældende bestemmelse i forordningsgrundlaget, er det nu muligt også at yde støtte til landbrugsmetoder, som sigter på at forbedre dyrevelfærden for at bidrage til at realisere Fællesskabets politik på dyrevelfærdsområdet. Støtten skal fremme forbedringen af dyrevelfærden. Støtte skal ligesom de hidtidige MVJ-foranstaltninger baseres på 5-årige tilsagnsperioder, hvor landmanden forpligter sig til at indrette sin produktion på en bestemt måde. Støtten svarer til det økonomiske tab, eller de meromkostninger, som landmanden vil have ved den særlige produktionsform, tillagt et incitamentstillæg på op til 20 pct.

Med den nye formulering af forordningens kapitel VI, er der givet medlemsstaterne endnu et instrument, der kan hjælpe til at forbedre dyrevelfærden ud over det niveau, der i forvejen er lovkrav om. Ved at medtage denne nye mulighed i ministerens hjemmel til at støtte foranstaltninger under MVJ-kapitlet sikres det, at mulighederne for at støtte en forbedring af dyrevelfærden i Danmark ikke indsnævres i forhold til de muligheder, som landdistriktsforordningen giver.

Indsatsen i Danmark for forbedring af dyrevelfærden har primært haft til formål at hjælpe med en førtidig opfyldelse af skærpede krav, der er vedtaget, men med en lang implementeringsperiode.

I det eksisterende dansk e landdistriktsprogram er der i dag to foranstaltninger, som støtter forbedringen af dyrevelfærd, dels strukturprojektordningen, hvor der til små og mellemstore forarbejdningsvirksomheder (slagterier) kan opnås tilskud til investeringer i forbedring af dyrevelfærden, dels forbedringsordningen, hvor der kan ydes støtte til førtidig opfyldelse af lovkrav. Under sidstnævnte ordning er der ikke givet nye tilsagn i 2003 og 2004.

De foreslåede bestemmelser i § 2, stk. 1, nr. 5, litra a og b, er identiske med den gældende lovs bestemmelser i § 2, stk. 1, nr. 4, litra a og b.

Støtteordningen i den gældende lovs § 2, stk. 1, nr. 4, litra c, om plantning af læhegn er af ordensmæssige grunde blevet indeholdt i den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 8.

Ad. § 2, stk. 1, nr. 6

Den foreslåede bestemmelse er identisk med den gældende lovs bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 5.

Ad. § 2, stk. 1, nr. 7

Der foreslås indsat en ny hjemmel for fød eva reministeren til at yde støtte til landbrugsproduktionsmetoder, der forbedrer jordbrugsprodukternes kvalitet, og til salgsfremstød for disse produkter. Om indholdet af støtteordningen henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.1.3.

Med bestemmelsen gives der ministeren mulighed for at yde tilskud til producenter og producentforeninger, der gennemfører aktiviteter med henblik på at fremme jordbrugsprodukters kvalitet og afsætningen af disse produkter, som er produceret under Fællesskabets eller de enkelte medlemsstaters egne kvalitetsmærkningsordninger.

Med ordningerne kan der ydes støtte til primærproducenter, der deltager i ordninger for fød eva rekvalitet, som stiller særlige krav til produktionen af landbrugsprodukter til konsum.

Der kan ligeledes ydes støtte til producentgrupper for aktiviteter, der skal informere forbrugerne om og øge salget af landbrugsprodukter eller fød eva rer omfattet af en ordning for fød eva rekvalitet. Aktiviteter, der kan støttes, er eksempelvis deltagelse i messer og udstillinger, PR-tiltag og reklame, hvis formål er at fremhæve produkternes specifikke kendetegn eller fortrin som følge af kvalitetsordningens krav til først og fremmest kvalitet, særlige produktionsmetoder, dyrevelfærd og miljøhensyn, og at videreformidle den tekniske og videnskabelige viden om disse produkter.

Med bestemmelsen vil man således kunne støtte aktiviteter, hvis formål er at fremme afsætningen af kvalitetsprodukter og dermed forbedre konkurrenceevnen og levevilkårene i landdistrikterne.

I aftalen om Vandmiljøplan III indgår, at der skal åbnes for finansieringen af afsætningsfremmende aktiviteter for økologiske produkter under landdistriktsprogrammet i forbindelse med tilpasningen af landdistriktsstøtteloven og anvendelsen af modulationsmidlerne. Disse aktiviteter vil kunne støttes under denne foranstaltning.

Ad. § 2, stk. 1, nr. 8

Den foreslåede bestemmelse er identisk med den gældende lovs bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 6. Bestemmelsen giver hjemmel til at yde tilskud til foranstaltninger efter landdistriktsforordningens art. 33.

Hidtil har plantning af læhegn (læplantningsordningen) været særskilt nævnt under § 2, stk. 1, nr. 4, under miljøvenlig jordbrugsproduktion. Det foreslås at lade plantning af læhegn blive omfattet af bestemmelsen om tilskud til foranstaltninger under landdistriktsforordningens artikel 33. Tilskudsordningen til plantning af læhegn har siden iværksættelsen af det dansk e landdistriktsprogram været medfinansieret af Kommissionen som en artikel 33-foranstaltning. Der er således alene tale om en ændring af redaktionel karakter.

Med den foreslåede ændrede formulering af § 2, stk. 1, samles de ordninger, der medfinansieres af Kommissionen i henhold til forordningens artikel 33 i § 2, stk. 1, nr. 8. Det drejer sig om følgende tilskudsordninger: 1) tilskud til fremme af tilpasningen og udviklingen af landdistrikterne ("artikel 33-ordningen"), 2) tilskud til lægivende og biotopforbedrende beplantninger (læplantningsordningen), 3) tilskud til jordfordelinger mellem landejendomme, 4) tilskud til pilot- og demonstrationsprojekter vedrørende græsningsselskaber og naturplaner, 5) tilskud til demonstrationsprojekter vedrørende miljøvenlig jordbrugsdrift og økologisk jordbrug og 6) tilskud til projekter under LandboUngdom og 4 H.

Ad. § 2, stk. 1, nr. 9

Den foreslåede bestemmelse er identisk med den gældende lovs bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 7.

Til nr. 2

De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som følge af, at det under nr. 5 foreslås, at muligheden for at opnå YJ-lån efter lovens § 6 afskaffes.

Til nr. 3

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af, at det under nr. 13, bliver muligt at opnå et YJ-tillægslån.

Til nr. 4

De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som følge af, at det under nr. 5 foreslås, at muligheden for at opnå YJ-lån efter lovens § 6 afskaffes.

Til nr. 5

Med den foreslåede ophævelse af § 6 vil der fra den 1. januar 2006 ikke længere kunne indgives ansøgning om YJ-lån under den såkaldte § 6-YJ-ordning. Der vil herefter kun kunne indgives ansøgning om YJ-lån efter § 5-YJ-ordningen.

I forbindelse med ophævelsen af § 6 vil definitionen af førstegangsetablering i yngre jordbruger-bekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 90 af 13. februar 2004 om støtteordning for yngre jordbrugere blive ændret således, at yngre jordbrugere, der er startet som gårdforpagtere, i forbindelse med køb af en bedrift kan opnå statsgaranteret lån efter § 5, forudsat at de øvrige betingelser herfor er opfyldt. Denne udvidelse af gruppen af yngre jordbrugere, der omfattes af definitionen for førstegangsetablering, vedrører dog kun ganske få personer, idet der er meget få yngre jordbrugere, der forud for køb af en jordbrugsbedrift har været etableret som egentlig gårdforpagter (dvs. forpagter af hele en landbrugsejendom).

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.2.

Til nr. 6

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af, at det under nr. 5 foreslås, at muligheden for at opnå YJ-lån efter lovens § 6 afskaffes.

Til nr. 7

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 7, for så vidt angår YJ-lån, der ydes efter §§ 5 og 6, samt § 10.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring, som følge af, at det under nr. 13, bliver muligt at opnå et YJ-tillægslån.

Til nr. 8

Ved den foreslåede affattelse af § 8, stk. 1 og 2, moderniseres sprogbrugen således, at der i stedet for "kontantværdi" bruges betegnelsen "kontante handelsværdi". Der er alene tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 9

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af, at det under nr. 5 foreslås, at muligheden for at opnå YJ-lån efter lovens § 6 afskaffes. Samtidig ændres "kontantværdi" til "kontante handelsværdi", jf. bemærkningerne til nr. 8.

Til nr. 10

De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som følge af, at det under nr. 5 foreslås, at muligheden for at opnå YJ-lån efter lovens § 6 afskaffes.

Til nr. 11

Der henvises til bemærkningerne til nr. 8.

Til nr. 12

Præcisering af, hvorledes suppleringslånet udmåles, ydes og sikres. Suppleringslånet ydes og sikres på samme måde som lånet i den foreslåede § 9. Men ved udmålingen af lånet foretages ikke, som ved udmålingen af lånet efter den foreslåede § 9, et fradrag på 500.000 kr. Lånet kan dog som § 9, jf. § 5-lånet, højst udmåles af 14.500.000 kr. Bundfradraget på 500.000 kr. foretages således kun ved udmåling af det første lån, § 9, jf. § 5-lånet.

Der er alene tale om en præcisering af regelsættet for suppleringslån, idet suppleringslån ydet efter den gældende lovs § 10, jf. § 5, også med affattelsen som i den gældende lovs § 10 skulle ydes, sikres og udmåles som i de foreslåede ændringer. Suppleringslån ydet efter § 10, jf. § 6, har været ydet efter andre regler. I og med at YJ-lån efter § 6 foreslås afskaffet med dette lovforslag, bortfalder muligheden for suppleringslån efter § 10, jf. § 6.

Til nr. 13

Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at yngre jordbrugere, der har købt førstegangsetableringsbedrift efter den 8. december 2003, og som ikke har indgivet ansøgning om YJ-lån inden den 8. oktober 2004 kan opnå et YJ-tillægslån. Tillægslånet vil i væsentlig grad kunne neutralisere virkningen af, at realkreditinstitutterne siden den 8. oktober 2004 har fratrukket værdien af betalingsrettigheder i forbindelse med vurdering af ejendommen. Realkreditinstitutterne har som følge heraf udmålt lavere realkreditlån, herunder YJ-lån, end før den 8. oktober 2004.

YJ-tillægslånets størrelse udmåles som udgangspunkt på grundlag af det långivende realkreditinstituts foretagne fradrag for betalingsrettigheder ved ejendommens vurdering. Tillægslånet kan højst udgøre 1,6 mio. kr. og skal være placeret inden for 100 pct. af vurderingen excl. værdien af betalingsrettigheder.

Betalingsrettighederne forventes tildelt ultimo 2005, og fra da af forventes der at opstå et egentligt marked for køb og salg af betalingsrettigheder. Udmålingsgrundlaget for lånet vil derfor fra 1. januar 2006 skulle tage hensyn hertil, således at der ved ansøgning om YJ-tillægslånet på grundlag af erhvervelse af førstegangsetableringsbedriften efter denne dato vil blive taget hensyn til det af køber/sælger i forbindelse med ejendomshandlen fastsatte beløb for værdien af betalingsrettighederne. Kun betalingsrettigheder, der skal anvendes på selve den erhvervede ejendom, kan indgå i udmålingsgrundlaget.

Betalingsrettigheder, der skal anvendes i forbindelse med eksempelvis forpagtede arealer, fjernbrak, driftsfællesskaber (på andre end den erhvervede ejendom) kan ikke indgå i udmålingsgrundlaget for YJ-tillægslånet. Ligeledes kan betalingsrettigheder, der erhverves fra andre end sælger af ejendommen heller ikke indgå i udmålingsgrundlaget. Der vil blive fastsat regler om, at låntager fortsat skal være i besiddelse af betalingsrettighederne på tidspunktet for ansøgning om YJ-lån og YJ-tillægslån.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets alm. bemærkninger pkt. 2 c og 4.3.

Til nr. 14

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af, at det under nr. 5 foreslås, at muligheden for at opnå YJ-lån efter lovens § 6 afskaffes. Samtidig ændres "kontantværdi" til "kontante handelsværdi", jf. bemærkningerne til nr. 9.

Til nr. 15

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af, at det under nr. 13, bliver muligt at opnå et YJ-tillægslån.

Til nr. 16

Der henvises til bemærkningerne til nr. 8.

Til nr. 17

Den foreslåede affattelse af §18 er en redaktionel omskrivning af den gældende lovs bestemmelser om bemyndigelser, dog er bestemmelserne vedrørende finansiering flyttet til en ny § 19 a.

Desuden foreslås hjemlen i § 18, stk. 1, udvidet således, at fødevareministeren får mulighed for at kunne delegere sine beføjelser efter loven til en statslig institution uden for Fødevareministeriets område.

Dette forslag er umiddelbart en følge af, at det ved kongelig resolution af 2. august 2004 blev besluttet at oprette et Ministerium for Familie- og Forbrugeranliggender. Det nye ministerium fik bl.a. tilført en række sagsområder fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, herunder Fødevaredirektoratet med tilhørende fødevareregioner. Inden denne ressortændring var det som et pilotprojekt blevet besluttet at sammenlægge Plantedirektoratets plantedistrikt i Viborg og på Fyn med fødevareregionerne i de samme to geografiske områder. Formelt varetager fødevareregionerne således i dag opgaver for Plantedirektoratet i de to områder. Det er hensigten af fastholde sammenlægningen også efter ressortomlægningen og i lyset af erfaringerne eventuelt udlægge yderligere opgaver fra Fødevareministeriet til fødevareregionerne.

Da det kræver særskilt lovhjemmel, hvis delegation skal ske til offentlige myndigheder uden for ministerens eget forretningsområde eller til andre statslige institutioner, foreslås det, at der skabes den fornødne lovhjemmel hertil. Bestemmelsen foreslås formuleret som en generel hjemmel, idet der dermed også er mulighed for i yderligere omfang at flytte opgaver til institutioner under andre ministerier, såfremt dette måtte findes at være nødvendigt eller hensigtsmæssigt.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.4.

Til nr. 18

Den foreslåede bestemmelse indeholder, som den gældende lovs § 18, stk. 3, 4. pkt., § 18, stk. 5, 4. pkt., og § 18, stk. 6, 4. pkt., en bemyndigelse for fød eva reministeren til at fastsætte regler om, at andre offentlige myndigheder og private organisationer kan deltage i finansieringen af lovens foranstaltninger. Disse bemyndigelser samles nu i en ny § 19 a. Det præciseres i denne sammenhæng, at bl.a. jordbrugets produktions- og promilleafgiftsfonde og Fonden for Økologisk Landbrug ligeledes kan deltage i finansieringen af foranstaltninger i henhold til landdistriktsstøttelovens § 2, stk. 1. Det samme gælder for private fonde med almennyttigt formål. Samtidig er lovbestemmelsen gjort bredere, således at de partnere, der kan og vil medfinansiere statens udgifter til landdistriktsprogrammet, ikke er begrænsede til kun at kunne deltage i medfinansieringen af specifikke støtteordninger.

Til nr. 19

Bestemmelsen vedrører kontrolmyndighedens mulighed for at indhente oplysninger hos andre myndigheder. Danmark er forpligtiget til at opfylde EU €™s kontrolkrav til integreret kontrol i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 2419 af 11. december 2001 (EF-Tidende 2001 nr. L 327, s. 11) om gennemførelsesbestemmelser for det integrerede system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger, der indførtes ved Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92 (EF-Tidende 1992 nr. L 355, s. 1). Det følger såvel af det generelle traktatgrundlag som af den fælles landbrugspolitik, at Danmark er forpligtet til at sikre en effektiv beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser. I forordningsgrundlaget stilles der bl.a. krav om databaser med oplysninger om støtteansøgere, identifikation af mark og dyr.

Den foreslåede bestemmelse præciserer den hjemmel, som kontrolmyndigheden har efter forordningen og reglerne om den integrerede kontrol til indhentelse, samkøring og sammenstilling af data i kontroløjemed.

Som eksempel på anvendelse af hjemlen kan det nævnes, at reglerne ved arealbaseret støtte stiller krav om, at registret med ansøgningsoplysningerne holdes op mod oplysningerne i ministeriets areal-/ blokdatabase. Ved dyrebaseret støtte skal registret med ansøgningsoplysningerne holdes op mod oplysningerne i det centrale husdyrregister.

Endvidere skal det sikres, at regler om opfyldelse af god landbrugspraksis, inklusive god husdyrpraksis, og minimumsbestemmelser vedrørende miljø, hygiejne og dyrevelfærd overholdes. Efter landdistriktsforordningen er det for de fleste af foranstaltningernes vedkommende en betingelse for støtte, at støtteansøgere overholder regler om god landbrugspraksis, henholdsvis minimumsregler vedrørende miljø, hygiejne og dyrevelfærd. Det vil fremover være muligt at styrke kontrollerne yderligere ved at foretage en krydskontrol med henblik på at behandle og anvende de indsamlede data til efterprøvning af støtteansøgninger. Fød eva reministeriet vil i forbindelse med administrationen af den foreslåede bestemmelse nøje iagttage de procedurer omkring indhentelse, samkøring og sammenstilling af personoplysninger, der følger af lov om behandling af personoplysninger.

Bestemmelsen svarer i øvrigt til bestemmelser i landbrugsloven, fiskeriloven og bemyndigelsesloven.

Til nr. 20

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring af ændringen af lovens § 18, jf. lovforslagets nr. 17.

Til nr. 21 og 22

Den foreslåede ændring skyldes, at landdistriktsforordningen er blevet gennemgribende ændret ved Rådets forordning nr. 1783/2003 af den 29. september 2003.

Der henvises i øvrigt til alm. bemærkninger pkt. 2a.

Til nr. 23

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring af, at foranstaltningen under § 2, stk. 1, nr. 7, ved den ændrede affattelse af § 2, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, er flyttet til § 2, stk. 1, nr. 9.

Til nr. 24

Den foreslåede bestemmelse er en redaktionel ændring, som skyldes, at retsplejelovens § 931 er ophævet ved § 2, nr. 16, i lov nr. 433 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelse af en lov om fuldbyrdelse af straf m.v., som trådte i kraft den 1. juli 2001. En bestemmelse svarende til § 931 blev samtidig indsat i retsplejeloven som § 924. Af retsplejelovens § 924, stk. 2, fremgår det, at et bødeforelæg skal indeholde de samme elementer som et anklageskrift, jf. retsplejelovens § 831, stk. 1, nr. 2 og 3. I § 831, stk. 1, nr. 2 og 3, fastslås det, at et anklageskrift skal indeholde oplysninger om bl.a. tiltaltes navn og en kort angivelse af det forhold, for hvilket der rejses tiltale, med henvisning til den overtrådte lovbestemmelse og hjemmelen til straf.

I stedet for at henvise til § 924 foreslås det, at der sker en generel henvisning til retsplejelovens regler vedrørende krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, idet bestemmelsen i landdistriktsstøtteloven hermed fremover ikke vil skulle ændres, såfremt nummereringen af de rel eva nte bestemmelser i retsplejeloven ændres.

Til nr. 25

Det foreslås, at fød eva reministeren får mulighed for at kunne delegere sine beføjelser efter en række nu ophævede love til en statslig institution uden for Fød eva reministeriets område, for så vidt angår stadigt eksisterende tilskud ydet efter disse love, og hvor det af den gældende § 28, stk. 3, fremgår, at disse ophævede love fortsat er gældende for tilskud ydet på grundlag af ansøgninger indgivet inden tidspunktet for lovbestemmelsernes ophævelse.

Baggrunden for forslaget er den samme som for den i lovforslagets § 1, nr. 17, foreslåede tilsvarende udvidelse af ministerens mulighed for at kunne delegere sine beføjelser efter landdistriktsstøtteloven. Der henvises herom til bemærkningerne til nr. 17.

Til § 2

Til stk. 1

Det foreslås, at lovens § 1, nr. 5, træder i kraft den 1. januar 2006, jf. dog stk. 3 og 4.

Ansøgning om statsgaranti for realkreditlån efter reglerne i den gældende lovs § 6 skal herefter være modtaget i Økonomistyrelsen senest den 31. december 2005.

§ 1, nr. 2, 4, 6, 8-12, 14 og 16, er konsekvensændringer af, at lån efter § 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, ophæves pr. 1. januar 2006. Det foreslås derfor, at disse bestemmelser ligeledes træder i kraft den 1. januar 2006.

Til stk. 2

Det findes hensigtsmæssigt, at fød eva reministeren fastsætter datoen for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 1, idet iværksættelse af de nye støtteordninger forudsætter ændringer i landdistriktsprogrammet og dermed Kommissionens godkendelse. Da der i lovforslagets § 1, nr. 17, er henvisninger til bestemmelserne i lovforslagets § 1, nr. 1, findes det ligeledes hensigtsmæssigt, at ministeren fastsætter datoen for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 17. Da lovforslagets § 1, nr. 18 forudsætter, at lovforslagets § 1, nr. 17, er trådt i kraft, findes det endvidere hensigtsmæssigt, at ministeren fastsætter datoen for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 18. Endelig vil det være hensigtsmæssigt, at ændringerne i § 1, nr. 19-25, træder i kraft samtidig med de ovennævnte ændringer for dermed at samle ikrafttrædelsen af loven på så få tidspunkter som muligt.

Den del af lovforslaget, der vedrører muligheden for at yde et YJ-tillægslån, lovforslagets § 1, nr. 3, § 1, nr. 7, § 1, nr. 13, og § 1, nr. 15, skal notificeres over for Kommissionen som statsstøtte, og det findes derfor hensigtsmæssigt, at fød eva reministeren fastsætter tidspunktet for bestemmelsens ikrafttræden.

Til stk. 3

Bestemmelsen tilsikrer, at retsgrundlaget i landdistriktsstøtteloven som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 728 af 29. juni 2004, fortsat vil være gældende for jordbrugere, der har ansøgt om eller fået bevilget statsgaranti efter § 6 og § 10, jf. § 6, i lånets løbetid. Tilsvarende gælder for selve lånet, der er et realkreditlån ydet på særlige vilkår. Når suppleringslån medtages, vil tidshorisonten for udløbet af disse lån være ca. år 2034.

Til stk. 4

Bestemmelsen tilsikrer, at de administrative bestemmelser, der er udstedt vedrørende ansøgere, låntagere og lån, for så vidt angår YJ-lån ydet efter § 6 og § 10, jf. § 6, vil være gældende i hele lånets løbetid, indtil de ophæves. Tidshorisonten for behovet for disse administrative bestemmelser er som nævnt under bemærkningerne til stk. 3 ca. år 2034. Bestemmelsen giver således endvidere mulighed for, at de administrative bestemmelser på et senere tidspunkt, hvis det findes hensigtsmæssigt, kan ændres. Af ændringer, der erfaringsmæssigt kan komme på tale, kan være nye konverteringsmuligheder, ændringer i realkreditsystemet eller i det administrative system.