L 121 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove. (Nedsættelse af selskabsskatten og globalpulje-princip i sambeskatningen).

Fremsat den 2. marts 2005 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove

(Nedsættelse af selskabsskatten og globalpulje-princip i sambeskatningen)

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar 2004, som ændret ved § 10 i lov nr. 221 af 31. marts 2004, § 5 i lov nr. 358 af 19. maj 2004, § 14 i lov nr. 458 af 9. juni 2004, § 3 i lov nr. 460 af 9. juni 2004, lov nr. 465 af 9. juni 2004, lov nr. 466 af 9. juni 2004, § 5 i lov nr. 485 af 9. juni 2004, § 1 i lov nr. 1375 af 20. december 2004, § 15 i lov nr. 1383 af 20. december 2004, § 33 i lov nr. 1384 af 20. december 2004 og § 3 i lov nr. 1388 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, nr. 2 c, ophæves.

2. I § 2, stk. 1, litra a, ændres »gen­be­skat­nings­saldo efter ligningslovens § 33 E opgjort efter reglerne for skattepligtige omfattet af § 1« til: »genbeskatningssaldo efter § 31 A«.

3. I § 3 A, stk. 5, ændres »jf. dog § 31, stk. 3,« til: »jf. dog § 31, stk. 4, og § 31 A, stk. 4,«.

4. § 5, stk. 7, 3. pkt., ophæves.

5. I § 8 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke indtægter og udgifter, som vedrører et fast driftssted eller en fast ejendom beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, jf. dog § 31 A. Som indkomst fra fast driftssted og fast ejendom anses indkomst som nævnt i § 2, stk. 1, litra a og b. 1. pkt. omfatter ikke indkomst ved international skibs- og luftfartsvirksomhed eller tilfælde, hvor Danmark i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden international aftale er tildelt beskatningsretten. Uanset 1. pkt. beskattes et selskab dog af positiv CFC-indkomst, såfremt indkomsten ville være omfattet af § 32, hvis det faste driftssted havde været et udenlandsk selskab. Såvel ved bedømmelse af, om der skal medregnes CFC-indkomst som ved opgørelsen af CFC-indkomsten, anvendes indkomstopgørelsesprincipperne for faste driftssteder. § 32 finder tilsvarende anvendelse, bortset fra stk. 2, stk. 7, 1. pkt., stk. 8 og stk. 13.

Stk. 3. Ved overførsel af aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, internt i selskabet til et fast driftssted eller hovedkontor i Danmark finder § 8 B tilsvarende anvendelse. Overførsel af aktiver og passiver, som efter overførslen ikke længere er omfattet af dansk beskatning, internt i selskabet til et fast driftssted eller et hovedkontor i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland sidestilles med salg til handelsværdien på overførselstidspunktet.

Stk. 4. Overføres aktiver og passiver internt i selskabet til et fast driftssted eller et hovedkontor i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland omfattet af international sambeskatning, jf. § 31 A, og ophører den internationale sambeskatning på et senere tidspunkt, hvor aktiverne og passiverne er i behold hos selskabet men uden for Danmark, anses aktiverne og passiverne for solgt til handelsværdien på tidspunktet for ophøret af den frivillige sambeskatning. Den danske skat nedsættes efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og stk. 2, eller efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den skat, som den pågældende stat, Færøerne eller Grønland kunne have pålignet kapitalvinding, såfremt aktivet eller passivet var afstået på dette tidspunkt.«

Stk. 2-3 bliver herefter stk. 5-6.

6. I § 10 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Alle selskaber i en sambeskatning omfattet af § 31 eller § 31 A skal have samme indkomstår som administrationsselskabet, jf. § 31, stk. 4, eller § 31 A, stk. 4. Hvis et selskab ved etableringen af koncernforbindelsen har et indkomstår, som afviger fra administrationsselskabets indkomstår, omlægges selskabets indkomstår efter reglerne i stk. 1-4, så det udløber samtidig med administrationsselskabets indkomstår. Hvis administrationsselskabet ved etableringen af koncernforbindelsen med et andet selskab har påbegyndt et indkomstår, som ikke er påbegyndt for det pågældende selskab, anses det pågældende selskabs indkomstår for at være udløbet på tidspunktet for etableringen af koncernforbindelsen. Hvis et nystiftet selskab etablerer koncernforbindelse med et andet selskab i sin første indkomstperiode og denne indkomstperiode vedrører et indkomstår, der endnu ikke er påbegyndt af det andet selskab, indtræder sambeskatningen dog først med virkning for det nystiftede selskabs første indkomstår. Hvis et selskab med bagudforskudt indkomstår opløses, finder § 5, stk. 2, tilsvarende anvendelse.«

7. I § 11, stk. 1, nr. 1, ændres »2c €" 2f« til: »2d €" 2g«.

8. I § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., ændres »2c €" 2g« til: »2d €" 2g«.

9. Efter § 13, stk. 8, 6. pkt., indsættes:

»Hvis ikke samtlige aktier i et sambeskattet datterselskab ejes direkte eller indirekte af forsikringsselskabet, medregnes den del af de skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer i datterselskabet, der svarer til forsikringsselskabets gennemsnitlige ejerandel af datterselskabets aktiekapital i indkomståret.«

10. I § 17, stk. 1, affattes således:

»Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 g, 3 a-6 og § 3, stk. 7, nævnte aktieselskaber og foreninger mv. (selskabsskatten) udgør 28 pct. af den skattepligtige indkomst.«

11. I § 17, stk. 2, ændres »2 c €" 2 f« til: »2d €" 2g«

12.§ 29 A, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Der beregnes ikke ordinær acontoskat for et selskab m.v., der ved den senest foreliggende skatteansættelse indgår i en sambeskatning efter § 31 eller § 31 A, medmindre selskabet m.v. er administrationsselskab, jf. § 31, stk. 4, eller § 31 A, stk. 4. For et sådant selskab m.v. finder stk. 4 om acontoskat i forbindelse med indtræden af skattepligt tilsvarende anvendelse ved ophør af sambeskatningen.«

13. I § 29 B, stk. 2, ændres »hos moderselskabet m.v., jf. § 31.« til: »hos administrationsselskabet, jf. § 31, stk. 4, eller § 31 A, stk. 4. Acontoskat for selskaber, der ved indkomstårets udløb indgår i en sambeskatning, indgår fuldt ud i skatteberegningen.«

14. I § 30 A, stk. 1, ændres »§ 31« til: »§§ 31 og 31 A«.

15. I § 30 A, stk. 7, ændres »jf. § 31« til: »jf. §§ 31 og 31 A«.

16.§ 31 ophæves og i stedet indsættes:

» § 31.Koncernforbundne selskaber og foreninger mv. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2a, 2d-2g, 3a-5, 5b, eller § 2, stk. 1, litra a og b, skal sambeskattes (national sambeskatning). Ved koncernforbundne selskaber og foreninger m.v. forstås selskaber og foreninger m.v., der på noget tidspunkt i indkomståret tilhører samme koncern, jf. § 31 C. I stk. 2-6 sidestilles faste ejendomme med faste driftssteder. Ved ultimativt moderselskab forstås det selskab, som er moderselskab uden at være datterselskab, jf. § 31 C.

Stk. 2. For sambeskattede selskaber opgøres en sambeskatningsindkomst, der består af summen af den skattepligtige indkomst for hvert enkelt selskab omfattet af sambeskatningen opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der gælder for sambeskattede selskaber. Sambeskatningsindkomsten opgøres efter, at der i hvert enkelt selskab er modregnet fremførselsberettigede underskud fra tidligere indkomstperioder. Er sambeskatningsindkomsten positiv, fordeles overskuddet forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber. Er sambeskatningsindkomsten for et indkomstår negativ, fordeles underskuddet forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende selskaber og fremføres hos det pågældende selskab til modregning for efterfølgende indkomstår. Underskud i et selskab vedrørende perioder inden sambeskatningen kan kun modregnes i overskud i det pågældende selskab. Ved fremførsel af underskud modregnes de ældste underskud først. Underskud i et selskab vedrørende tidligere indkomstår kan kun modregnes i overskud i et andet selskab, hvis underskuddet er opstået i et indkomstår, hvor de pågældende selskaber har været sambeskattet og sambeskatningen ikke efterfølgende har været afbrudt.

Stk. 3. Hvis der ikke har været koncernforbindelse hele året, medregnes indkomsten i den del af indkomståret, hvor der har været koncernforbindelse, jf. § 31 C, ved opgørelse af sambeskatningsindkomsten. Skattemæssige afskrivninger kan maksimalt foretages i forhold til, hvor stor en del indkomstperioden udgør af det pågældende selskabs indkomstår. På det tidspunkt hvor koncernforbindelse, jf. § 31 C, etableres eller ophører, foretages en indkomstopgørelse efter skattelovgivningens almindelige regler for den periode af det pågældende selskabs indkomstår, som er forløbet. De skattemæssige værdier og valg af periodiseringsprincipper m.v., der er lagt til grund ved indkomstopgørelsen på dette tidspunkt, anvendes ved indkomstopgørelsen for den resterende del af indkomståret.

Stk. 4. Ved national sambeskatning udpeges det øverste moderselskab, der deltager i sambeskatningen, som administrationsselskab i sambeskatningen. Findes der ikke et dansk skattepligtigt øverste moderselskab, men flere sideordnede dansk skattepligtige søsterselskaber, udpeges et af søsterselskaberne, der deltager i sambeskatningen, som administrationsselskab. I så fald hæfter de dansk skattepligtige søsterselskaber solidarisk for indkomstskat, acontoskat, restskat samt tillæg og renter vedrørende indkomståret. Såfremt administrationsselskabet ikke længere indgår i koncernen eller såfremt et andet selskab bliver øverste danske moderselskab, skal der udpeges et nyt administrationsselskab. Administrationsselskabets rettigheder og forpligtelser overføres til det nye administrationsselskab. Det tidligere administrationsselskab skal forpligte sig til betaling af et beløb svarende til de forpligtelser, der overføres til det nye administrationsselskab. Betaling som nævnt i 6. pkt. har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren. Den samlede indkomstskat vedrørende indkomståret for de sambeskattede selskaber påhviler administrationsselskabet. Dette gælder også restskat, tillæg og renter. Tilsvarende tilkommer overskydende skat og godtgørelse administrationsselskabet. Hvert enkelt sambeskattet selskab hæfter for den del af skatten, der vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet.

Stk. 5. Alle selskaber i sambeskatningen skal opgøre den skattepligtige indkomst for samme periode som administrationsselskabet, uanset regnskabsåret efter selskabsretlige regler, jf. § 10, stk. 5.

Stk. 6. Ved udnyttelse af underskud i danske selskaber skal administrationsselskabet forpligte sig til betaling til underskudsselskabet af et beløb svarende til den i § 17, stk. 1, nævnte procent (skatteværdien) af det udnyttede underskud senest på dagen for rettidig skattebetaling efter § 30. Danske selskaber og faste driftssteder i Danmark, hvis indkomstskat betales af administrationsselskabet eller som udnytter underskud i danske selskaber eller faste driftssteder i Danmark, skal forpligte sig til betaling til administrationsselskabet af et beløb svarende til henholdsvis den betalte indkomstskat og skatteværdien af underskudsudnyttelsen. Betalingerne som nævnt i dette stykke har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren.

§ 31 A.Det ultimative moderselskab kan vælge, at sambeskatningen for de koncernforbundne selskaber og foreninger m.v., som sambeskattes efter § 31, tillige skal gælde alle koncernforbundne udenlandske selskaber og foreninger mv., i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes indskudte kapital (international sambeskatning). Tilvalget gælder tillige alle faste driftssteder og faste ejendomme, der er beliggende i udlandet, og som tilhører de sambeskattede danske og udenlandske selskaber og foreninger mv. Bestemmelserne i § 31 om national sambeskatning finder tilsvarende anvendelse ved international sambeskatning med de tilføjelser og undtagelser, der følger af stk. 2-14. 1.-3. pkt. finder tilsvarende anvendelse på et selskab m.v. som nævnt i § 31, stk. 1, som ikke er koncernforbundet med andre danske selskaber m.v., faste ejendomme eller faste driftssteder beliggende i Danmark. I stk. 2-13 sidestilles faste ejendomme med faste driftssteder.

Stk. 2. Underskud i udenlandske selskaber og faste driftssteder for indkomstperioder forud for sambeskatningens indtræden kan ikke fradrages i senere overskud. Udgifter i udenlandske selskaber afholdt før sambeskatningen kan kun fradrages i den skattepligtige indkomst, hvis der på afholdelsestidspunktet var fradragsret for disse udgifter i medfør af § 2. Fradrag for koncernbidrag efter udenlandske regler foretages tilsvarende af udenlandske sambeskattede selskaber ved den danske indkomstopgørelse, såfremt koncernbidraget ligeledes medregnes ved den danske indkomstopgørelse af et selskab, som er sambeskattet med førstnævnte selskab.

Stk. 3.Valg af international sambeskatning foretages senest i forbindelse med rettidig indgivelse af selvangivelse for det første indkomstår, hvor international sambeskatning vælges. Hvis valget ikke angives, eller selvangivelsen ikke indgives rettidigt, anses international sambeskatning for fravalgt. Valg af international sambeskatning er bindende for moderselskabet i en periode på 10 år, jf. dog 6.-7. pkt. Ved udløbet af denne periode kan international sambeskatning tilsvarende vælges for en ny 10-års periode. Bindingsperioden for det ultimative moderselskab forbliver den samme, selvom kredsen af koncernforbundne selskaber udvides eller mindskes. Det ultimative moderselskab kan vælge at afbryde bindingsperioden med fuld genbeskatning til følge, jf. stk. 11. Afbrydelsen skal meddeles senest i forbindelse med rettidig selvangivelse for det indkomstår, hvor den internationale sambeskatning ønskes afbrudt. Såfremt det ultimative moderselskab bliver datterselskab af et andet ultimativt moderselskab, anses bindingsperioden for det førstnævnte moderselskab (det opkøbte moderselskab) og dets datterselskaber for afbrudt med fuld genbeskatning til følge, jf. stk. 11, medmindre det opkøbte moderselskab og dets datterselskaber indtræder i en eventuel bindingsperiode for det nye ultimative moderselskab. Såfremt den samme aktionærkreds, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, fortsat direkte eller indirekte råder over mere end halvdelen af stemmerettighederne i det opkøbte moderselskab, anvendes bindingsperioden for det moderselskab, som senest valgte international sambeskatning. Uanset 9. pkt. anvendes bindingsperioden for det opkøbte moderselskab uændret, såfremt det nye ultimative moderselskab er nystiftet. Ved spaltning af det ultimative moderselskab anses bindingsperioden for det eller de modtagende selskaber at være den samme som for det ultimative moderselskab, som spaltes. Ved fusion mellem selskaber, som er ultimative moderselskaber i hver sin koncern, anses international sambeskatning for valgt, hvis den koncern med den største konsoliderede egenkapital, har valgt international sambeskatning. I så fald skal bindingsperioden for det ultimative moderselskab i denne koncern anvendes. I modsat fald afbrydes bindingsperioden og der udløses fuld genbeskatning, jf. stk. 11.

Stk. 4. Ved international sambeskatning er det ultimative moderselskab administrationsselskabet. Såfremt det ultimative moderselskab ikke er skattepligtigt efter §§ 1 eller 2 eller ikke deltager i sambeskatningen, skal der udpeges et administrationsselskab, som er omfattet af § 31, stk. 1. Udpegningen sker efter samme kriterier som i § 31, stk. 4. Selvom der udpeges et administrationsselskab, hæfter det ultimative moderselskab solidarisk for indkomstskat, acontoskat, restskat samt tillæg og renter vedrørende indkomståret. Den udskudte beskatning ved udnyttelse af underskud i udlandet skal indregnes separat som en udskudt skatteforpligtelse i administrationsselskabets årsregnskab.

Stk. 5. Hvis administrationsselskabet ophører med at være skattepligtigt til Danmark efter §§ 1 eller 2 eller administrationsselskabet ikke længere indgår i koncernen, udløses der fuld genbeskatning af administrationsselskabet, jf. stk. 11. 1. pkt. finder ikke anvendelse, når der udpeges et nyt administrationsselskab, jf. stk. 4.

Stk. 6.Ved udnyttelse af underskud i udenlandske selskaber skal selskabet eller det faste driftssted, der udnytter underskuddet, forpligte sig til betaling af et beløb svarende til skatteværdien af underskuddet til administrationsselskabet. Udenlandske selskaber, hvis indkomstskat betales af administrationsselskabet, kan forpligte sig til betaling af et beløb svarende til den betalte indkomstskat til administrationsselskabet. Forpligtelsen til betalingen efter 2. pkt. til administrationsselskabet kan tillige påtages af danske selskaber eller faste driftssteder i Danmark, hvis sidstnævnte selskab og det udenlandske selskab er en del af en anden gren i koncernen end administrationsselskabet. Betalingerne som nævnt i dette stykke har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren.

Stk. 7.Når et udenlandsk selskab mv. eller et fast driftssted inddrages under sambeskatning, anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien ved begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatningen, jf. dog stk. 8. Der fastsættes ingen anskaffelsessum på goodwill eller andre immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40, i det omfang de er oparbejdet af selskabet selv. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under sambeskatning.

Stk. 8. Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum, og de anses for erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt. Er afskrivningsberettigede aktiver erhvervet fra et koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, uden at overdragelsen har medført dansk eller udenlandsk beskatning af eventuelle genvundne afskrivninger, gevinster eller tab, eller den udenlandske beskatning ved overdragelsen er blevet udskudt, indtræder det selskab eller faste driftssted, der inddrages under sambeskatningen, i det overdragende selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter. De afskrivningsberettigede aktiver anses for afskrevet maksimalt efter danske regler indtil begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatningen. Ved denne beregning anvendes reglerne i det indkomstår, hvor sambeskatningen påbegyndes. Aktiverne skal dog anses for erhvervet til handelsværdien ved begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatning, såfremt denne værdi er mindre end værdien beregnet efter 1.-4. pkt. Er goodwill eller andre immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40 erhvervet fra et koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og er de oparbejdet af det overdragende selskab eller andre koncernforbundne selskaber, anses aktiverne under de i 2. pkt. nævnte betingelser ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for oparbejdet af det selskab eller faste driftssted, som inddrages i sambeskatningen. 2. og 6. pkt. finder dog anvendelse, selv om der er sket dansk beskatning, hvis der ikke er sket fuld dansk beskatning, som følge af at fortjeneste højst kan medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. I det omfang der er sket beskatning som nævnt i 7. pkt., forhøjes anskaffelsessummen med den fortjeneste, som overdrageren har medregnet i den skattepligtige indkomst.

Stk. 9.Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for afskrevet forud for inddragelse under sambeskatning, kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter indtræden i sambeskatningen overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under sambeskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under sambeskatning. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne afskrivninger og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.

Stk. 10. Hvis en sambeskatning med et udenlandsk selskab mv. eller et fast driftssted af et dansk selskab mv. ophører som følge af, at international sambeskatning ikke vælges ved bindingsperiodens udløb, forhøjes administrationsselskabets indkomst for det sidste indkomstår under sambeskatningen med et beløb svarende til den fortjeneste, som det udenlandske selskab eller det faste driftssted ville have opnået ved ophør af virksomheden og salg til handelsværdi af aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet henholdsvis det faste driftssted ved ophøret (ordinær genbeskatning), jf. dog stk. 12. Administrationsselskabets indkomst kan maksimalt forhøjes med et beløb svarende til genbeskatningssaldoen divideret med den i § 17, stk. 1, nævnte procent i indkomståret for den ordinære genbeskatning. Genbeskatningssaldoen opgøres pr. land som et beløb svarende til skatteværdien af de underskud, som de udenlandske selskaber eller faste driftssteder i det pågældende land samlet har haft i sambeskatningsperioderne, som er fradraget i indkomst hos andre selskaber eller faste driftssteder, og som ikke modsvares af skatteværdien af senere års overskud fratrukket eventuel creditlempelse samt skatteværdien af eventuel genbeskatning efter 5. pkt. Skatteværdien i 3. pkt. beregnes med den i § 17, stk. 1, nævnte procent for det indkomstår, hvor underskuddene er udnyttet henholdsvis hvor overskuddene eller genbeskatningsindkomsten er beskattet. 1.-4. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis et udenlandsk selskab mv. eller et dansk selskab mv. med et fast driftssted i udlandet ikke længere indgår i koncernen. 5. pkt. finder ikke anvendelse, hvis selskabet ophører og aktiverne og passiverne ved fusion eller spaltning indskydes i et selskab, som indgår i sambeskatningen.

Stk. 11. Hvis den internationale sambeskatning afbrydes inden bindingsperiodens udløb, forhøjes indkomsten i administrationsselskabet for det sidste indkomstår under sambeskatningen med et beløb svarende til alle eksisterende genbeskatningssaldi divideret med den i § 17, stk. 1, nævnte procent plus genbeskatningssaldi efter ligningslovens § 33 D (fuld genbeskatning).

Stk. 12. Medfører en dobbeltbeskatningsoverenskomst, at Danmark skal lempe for overskud i et fast driftssted efter eksemptionmetoden, finder ligningslovens § 33 D anvendelse på overskud og underskud i sådanne faste driftssteder.

Stk. 13. Udenlandske datterselskaber har ikke fradrag for rente- og royaltybetalinger, hvis den til betalingen korresponderende indtægt ville medføre begrænset skattepligt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, g eller h, hvis betalingen hidrørte fra kilder her i landet. Udenlandske datterselskaber har ikke fradrag for udgifter, hvis den til udgiften korresponderende indtægt hos modtageren anses for at være en intern ydelse. Indtægten anses for at være en intern ydelse, hvis modtageren af indtægten og det udenlandske datterselskab efter reglerne i en fremmed stat skattemæssigt behandles som transparente enheder af de samme juridiske personer, hvorved indtægten anses for at være en intern ydelse i den pågældende stat og ikke medregnes ved opgørelsen af indkomsten. 3. pkt. finder kun anvendelse, hvis den fremmede stat, Færøerne eller Grønland er medlem af EU eller EØS eller har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Bestemmelserne i 2.-4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den korresponderende indtægt beskattes i Danmark, på Færøerne eller i Grønland eller i en fremmed stat, som er medlem af EU eller EØS eller har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Stk. 14. Et selskab anses for at være udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

§ 31 B.Lignings rådet fastsætter, hvorledes der skal gås frem ved indtræden og udtræden af sambeskatning. Ligningsrådet fastsætter, hvilke oplysninger af betydning for skatteansættelsen eller skatteberegningen selvangivelsen skal indeholde udover de i stk. 2 nævnte, og hvilke oplysninger der skal fremlægges på anmodning. Ligningsrådet kan fastsætte regler for administrationsselskabets oplysnings- og dokumentationspligt efter skattekontrollovens § 3 B vedrørende kontrollerede transaktioner mellem sambeskattede selskaber.

Stk. 2.Administrationsselskabet skal i forbindelse med rettidig selvangivelse fremlægge oplysninger, der muliggør en kontrol af ejerforholdene i det ultimative moderselskab og i koncernens andre selskaber. Selvangivelsen af sambeskatningsindkomsten skal indeholde opgørelse af genbeskatningssaldi, jf. § 31 A, stk. 10, 3. pkt., og stk. 12. Selvangivne saldi udgør efter foretagelsen af en skatteansættelse en del af denne.

Stk. 3. Fremlægges der ikke tilstrækkelige oplysninger, kan international sambeskatning afbrydes af Ligningsrådet efter indstilling fra Told- og Skattestyrelsen. Afbrydelse af international sambeskatning udløser fuld genbeskatning, jf. § 31 A, stk. 11, med virkning fra og med det indkomstår, hvor der ikke er fremlagt tilstrækkelige oplysninger.

§ 31 C. Et moderselskab udgør sammen med datterselskaberne en koncern.

Stk. 2. Et selskab, en fond, en trust eller en forening m.v. er et moderselskab, hvis det:

1) besidder flertallet af stemmerettighederne i et selskab (datterselskab),

2) er selskabsdeltager og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i et andet selskabs (datterselskabs) øverste ledelsesorgan,

3) er selskabsdeltager og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over et andet selskabs (datterselskabs) driftsmæssige og finansielle ledelse på grundlag af vedtægter eller aftale med denne,

4) er selskabsdeltager og på grundlag af aftale med andre deltagere råder over flertallet af stemmerettighederne i en anden virksomhed (datterselskab) eller

5) besidder kapitalandele i et andet selskab (datterselskab) og udøver en bestemmende indflydelse over dennes driftsmæssige og finansielle ledelse.

Stk. 3. Et selskab eller forening m.v., med hvilket et moderselskab har en af de i stk. 2 nævnte forbindelser, er et datterselskab.

Stk. 4. Ved opgørelsen af stemmerettigheder og rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer medregnes rettigheder, der besiddes af moderselskabet og dets datterselskaber.

Stk. 5. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i et datterselskab ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til aktier eller anparter, der besiddes af datterselskabet selv eller dets datterselskaber.

Stk. 6. Et selskab kan holdes ude af sambeskatningen, hvis

1) det er et datterselskab og betydelige og vedvarende hindringer i væsentlig grad begrænser moderselskabets udøvelse af sine rettigheder over datterselskabets aktiver eller ledelse,

2) det er et datterselskab, og de nødvendige oplysninger ikke kan indhentes inden for en rimelig frist eller uden uforholdsmæssige store omkostninger eller

3) det er et datterselskab, der ikke tidligere har indgået i sambeskatningen, og moderselskabet udelukkende besidder kapitalandelene i datterselskabet med henblik på efterfølgende at overdrage det. Hvis der er fradraget eller vil kunne fradrages tab på fordringer mod selskabet efter kursgevinstlovens § 4, stk. 5, af et koncernforbundet selskab, skal selskabet holdes ude af sambeskatningen.

Stk. 7. Uanset stk. 1-6 skal moderselskaber, der ved aflæggelse af koncernregnskabet anvender de internationale regnskabsstandarder, som er nævnt i artikel 4 vedrørende børsnoterede selskabers koncernregnskaber i Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, og som efter denne standard er koncernens ultimative moderselskab, anvende koncerndefinitionen, der findes i de internationale regnskabsstandarder, som er nævnt i forordningen. Stk. 6, nr. 3, 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 8. Et selskab skal holdes ude af sambeskatningen, hvis det er en kollektiv elforsyningsvirksomhed, jf. § 5 i lov om elforsyning, som anvender indgangsværdier opgjort efter § 35 O, jf. dog § 13 E, stk. 3.«

17. I § 32, stk. 3, ændres »§ 31, stk. 8« til: »§ 31 A, stk. 8«.

18. I § 32, stk. 15, ændres »sambeskatning efter § 31« til: »international sambeskatning efter § 31 A«.

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 974 af 21. september 2004, som ændret senest ved § 35 i lov nr. 1348 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 3, ændres »2c- 2g« til: »2d-2g«.

2.I § 2 d, stk. 3, ændres »2c- 2g« til: »2d-2g«.

3. I § 4, stk. 6, ændres »2c- 2g« til: »2d-2g«.

§ 3

I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 23. august 2001, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 458 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. § 13 a, stk. 4, 3. pkt., affattes således:

»Passivposten udgør 9 pct. for overskud opsparet i indkomståret 1991, 12 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1992-98, 13,5 pct. for overskud i indkomstårene 1999-2000, 15 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 2001-2004 og 16,5 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2005 og senere indkomstår.«

2. § 13 a, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. I det omfang konjunkturudligningskonto overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 3, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat en passivpost på 12 pct. for indkomstårene 1993-98, en passivpost på 13,5 pct. for indkomstårene 1999-2000, en passivpost på 15 pct. for indkomstårene 2001-2004 og en passivpost på 16,5 pct. for indkomståret 2005 og senere indkomstår.«

§ 4

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 22. september 2003, som senest ændret ved lov nr. 458 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 17 ændres »30 pct.« til: »28 pct.«

2. I § 33 ændres »30 pct.« til: »28 pct.«

§ 5

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (Fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 23. oktober 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, ophæves 1. pkt. og i stedet indsættes:

»Indtræder der en sådan ændring, at en fond eller en forening enten overgår fra beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk.1, nr. 1-2 a og 3 a €" 6 til beskatning efter denne lov eller overgår fra beskatning efter denne lov til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a og 3 a €" 5 b får overgangen først virkning for skattepligt efter denne lov eller selskabsskatteloven fra udløbet af det pågældende indkomstår. En ændring, hvorefter skattepligt skal pålægges efter andre regler i denne lov end hidtil, får ligeledes først virkning fra udløbet af det pågældende indkomstår.«

2. I § 11, stk. 2, ændres »selskabsskattelovens § 17, stk. 2 og 3« til: »selskabsskattelovens § 17, stk. 2-4«.

§ 6

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (Fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 821 af 30. september 2003, som ændret ved lov nr. 1215 af 27. december 2003, lov nr. 358 af 19. maj 2004 og lov nr. 1383 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 6, 2. pkt., ændres »et sambeskattet moder- og datterselskab« til: »sambeskattede selskaber«.

§ 7

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 153 af 12. marts 2003, § 5 i lov nr. 232 af 2. april 2003, § 8 i lov nr. 458 af 9. juni 2004, § 4 i lov nr. 468 af 9. juni 2004, lov nr. 1375 af 20. december 2004 og senest ved lov nr. 1386 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. § 33 D, stk. 4, 3. pkt., affattes således:

»Passivposten udgør 9 pct. for overskud opsparet i indkomståret 1991, 12 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1992-98, 13,5 pct. for overskud i indkomstårene 1999-2000, 15 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 2001-2004 og 16,5 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2005 og senere indkomstår.«

2. § 33 D, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. I det omfang konjunkturudligningskonto overtages efter § 33 C, stk. 6, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat en passivpost på 12 pct. for indkomstårene 1993-98, en passivpost på 13,5 pct. for indkomstårene 1999-2000, en passivpost på 15 pct. for indkomstårene 2001-2004 og en passivpost på 16,5 pct. for indkomståret 2005 og senere indkomstår.«

3. I § 65, stk. 7, ændres to steder »19,8 pct.« til: »18,48 pct.«.

§ 8

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 24. august 2000, som ændret senest ved § 36 i lov nr. 1384 af 20. december 2004, foretages følgende ændring:

1. I § 2 ændres »2c- 2g« til: »2d-2g«.

2. § 4, stk. 3 og 4, affattes således:

»Stk. 3. Selskabet udgår af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 og 31 A fra og med det indkomstår, hvor konkursdekretet afsiges.

Stk. 4. Når selskaber er sambeskattede forud for det indkomstår, hvor konkursdekret afsiges, hæfter administrationsselskabet i sambeskatningen også for skatter af et af selskabernes kon­kurs­indkomst.«

§ 9

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, som ændret ved § 34 i lov nr. 1384 af 20. december 2004, § 4 i lov nr. 1386 af 20. december 2004, § 2 i lov nr. 1392 af 20. december 2004 og § 2 i lov nr. 1447 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. § 5 H ophæves.

2. I § 5 I, stk. 1, ændres »sambeskattet datterselskab« til: »sambeskattet selskab«.

3. I § 8 G, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres »2c - 2e« til »2d €" 2e«.

4. I § 8 H, stk. 1, 1. pkt., ændres »2c - 2e« til »2d €" 2e«.

5. I § 16 B, stk. 1, 2. pkt. ændres »der kun tilbagesælges til selskabet efter § 31, stk. 2, i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.« til »der er omfattet af § 7 A og når der ved udstedelsen af aktierne er betinget, at aktierne ved afståelse eller ved medarbejderens død tilbagesælges til selskabet, der i så fald er forpligtet til at erhverve disse.«

6. I § 33, stk. 5, indsættes efter 3. pkt.:

» Indgår flere selskaber, som er hjemmehørende i samme land, i sambeskatningen, opgøres disse selskabers indkomst samlet. Den samlede indkomstopgørelse efter 4. pkt. omfatter tillige danske selskabers faste driftssteder, som er beliggende i samme land, og som indgår i sambeskatningen, når der lempes for overskud i de faste driftssteder efter creditmetoden. «

7. I § 33 D, stk. 1, udgår », jf. dog stk. 5 og 6«.

8. § 33 D, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Ophører selskabet med at være skattepligtigt efter § 1, jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 7, skal fratrukket underskud, der ikke modsvares af senere års overskud, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Stk. 1, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis selskabet umiddelbart efter ophøret af skattepligt omfattes af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A.«

9. § 33 D, stk. 6, ophæves.

Stk. 7-9 bliver herefter stk. 6-8.

10.§ 33 D, stk. 9, der bliver stk. 8, ophæves.

11.§ 33 E ophæves.

§ 10

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 19. oktober 2004, som ændret ved § 14 i lov nr. 1383 af 20. december 2004 og § 1 i lov nr. 1388 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 14, § 14, stk. 1, § 14, stk. 2 (to steder) og § 19, stk. 2, ændres »selskabsskattelovens § 31« til: »selskabsskattelovens § 31 og 31 A«.

§ 11

I lov om beskatning af rederivirksomhed (tonnageskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 2. august 2004 foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »selskabsskattelovens §§ 31 og 32« til: » selskabsskattelovens §§ 31, 31 A og 32«

2. I § 3, stk. 1, 2. pkt., udgår », som ikke er sambeskattede,«.

§ 12

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 768 af 12. oktober 1999, som ændret ved § 4 i lov nr. 874 af 3. december 1999, § 17 i lov nr. 958 af 20. december 1999 og § 3 i lov nr. 339 af 16. maj 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, indsættes efter »indkomst«: », jf. dog § 5«.

2. Efter § 4 indsættes:

»§ 5. Aktiver og passiver i virksomheden, som er knyttet til et fast driftssted eller en fast ejendom, beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, anses for afstået af ejeren på tidspunktet for omdannelsen af virksomheden. Det gælder dog ikke, i det omfang virksomheden ville være omfattet af selskabsskattelovens § 32, såfremt det faste driftssted havde været et udenlandsk selskab. Afståelsessummen ansættes til handelsværdien på dette tidspunkt. Den danske skat nedsættes efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2, eller efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den skat, som den pågældende stat, Færøerne eller Grønland kunne have pålignet kapitalvinding, såfremt det faste driftssted eller den faste ejendom var afstået på dette tidspunkt.«.

3. I § 6, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »denne«: », jf. dog stk. 5«.

4. I § 6 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Stk. 1 €" 4 omfatter ikke aktiver og passiver, som er knyttet til et fast driftssted eller en fast ejendom, beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.«.

§ 13

I lov om indkomstbeskatning af selvstændig erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 830 af 2. august 2004, som ændret ved § 2 i lov nr. 1376 af 20. december 2004, foretages følgende ændring:

1. I § 10, stk. 2, 1. pkt., ændres » 30 pct.« til: »28 pct.«.

§ 14

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 2 og 4, og § 9, nr. 7-11, har virkning for underskud, der vedrører indkomstår, der påbegyndes den 15. december 2004 eller senere. Indgiver et selskab en ansøgning om omlægning af indkomstår den 15. december 2004 eller senere, således at indkomståret 2005 begynder før den 15. december 2004, anses indkomståret for påbegyndt den 15. december 2004 eller senere.

Stk. 3. § 1, nr. 3, 5-6, 9 og 12-18, § 8, § 9, nr. 1-2 og 5-6, og §§ 10-12 har virkning fra og med indkomstår, der påbegyndes den 15. december 2004 eller senere. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Uanset 1. pkt. finder selskabsskattelovens § 8, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, anvendelse på aktiver og passiver, der overføres den 2. marts 2005 eller senere. Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 8, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse på overførsler den 2. marts 2005 eller senere, selvom selskabet som følge af 1. pkt. ikke er omfattet af reglerne om international sambeskatning på overførselstidspunktet. Såfremt et selskab eller en forening m.v. indgår i en koncern efter selskabsskattelovens § 31 C, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 16, men ikke anses for at være et koncernforbundet selskab efter kursgevinstlovens § 4, stk. 2, kan dette selskab mv. holdes uden for sambeskatningen i det første indkomstår, der er påbegyndt efter 15. december 2004, hvis indkomståret er påbegyndt inden 2. marts 2005.

Stk. 4. Selskaber, hvis indkomstår 2005 er påbegyndt før den 15. december 2004, kan vælge at anvende samme regler, som gælder for selskaber, hvis indkomstår 2005 påbegyndes den 15. december 2004 eller senere, forudsat at alle selskaber i koncernen, jf. selskabsskattelovens § 31 C, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 16, anvender samme regler.

Stk. 5. § 1, nr. 10, § 3, § 4, § 7, nr. 1 og 2, og § 13 har virkning fra og med indkomståret 2005.

Stk. 6. § 5, nr. 2, har virkning for udbytte, der vedtages udloddet eller besluttes den 2. marts 2005 eller senere.

Stk. 7. § 7, nr. 3, har virkning for udbytte, der vedtages udloddet den 1. juli 2005 eller senere.

Stk. 8. Ophører en sambeskatning tilladt efter den hidtidige affattelse af selskabsskattelovens § 31 med et udenlandsk datterselskab i det førstkommende indkomstår, der påbegyndes den 15. december 2004 eller senere, forhøjes moderselskabets indkomst med overskud i det udenlandske datterselskab i efterfølgende indkomstår, så længe der er en genbeskatningssaldo. Ved medregningen af overskud i efterfølgende indkomstår opgøres indkomsten i overensstemmelse med skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der inden denne lov fandtes for sambeskattede selskaber. Indgår flere selskaber fra samme land, opgøres disse selskabers indkomst samlet. Underskud i efterfølgende indkomstår kan uanset ligningslovens § 15 ikke fremføres. Skat betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne samt danske skatter opkrævet efter selskabsskattelovens § 2 kan fradrages i den danske skat efter ligningslovens § 33, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 955 af 7. oktober 2004. Skatteværdien af nettooverskud efter creditlempelse fordeles forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber. Gen beskatningssaldoen opgøres pr. selskab som et beløb svarende til den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent af de genbeskatningspligtige underskud på tidspunktet for sambeskatningsophøret. Genbeskatningssaldoen nedbringes med skatteværdien af senere års overskud fratrukket creditlempelsen. Selvangivelsen skal indeholde opgørelse for genbeskatningssaldi. Selvangivne saldi udgør efter foretagelsen af en skatteansættelse en del af denne. Dispositioner, som ville udløse genbeskatning efter regler ne i ligningslovens § 33 E, jf. lovbekendtgørelse nr. 955 af 7. oktober 2004, udløser fortsat genbeskatning, indtil genbeskatningssaldiene er udlignet. Ved genbeskatningen, bortset fra genbeskatning efter § 33 E, stk. 3, medregnes en indkomst svarende til genbeskatningssaldoen divideret med den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent, der gælder for det indkomstår, hvor genbeskatningen sker. For så vidt angår underskud, der er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst for indkomståret 1992 og senere indkomstår, som er påbegyndt den 6. december 1995 eller tidligere, finder § 33 E, som indsat ved lov nr. 219 af 3. april 1992 og som ændret ved § 3 i lov nr. 312 af 17. maj 1995, fortsat anvendelse. For transaktioner, som udløser genbeskatning vedrørende underskud, der er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst i indkomstår påbegyndt den 6. december 1995 eller tidligere, kan selskabet vælge at anvende § 33 E som affattet ved § 2, nr. 12, i lov nr. 487 af 12. juni 1996.

Stk. 9. Ophører et fast driftssteds skattepligt som følge af denne lovs § 1, nr. 5, forhøjes selskabets indkomst med overskud i det faste driftssted i efterfølgende indkomstår, så længe der er en genbeskatningssaldo. Gen beskatningssaldoen for faste driftssteder, hvor der lempes efter creditprincippet, opgøres som et beløb svarende til den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent af de genbeskatningspligtige underskud på tidspunktet for skattepligtens ophør. Genbeskatningssaldoen i 2. pkt. nedbringes med skatteværdien af senere års overskud fratrukket eventuel creditlempelse samt skatteværdien af eventuel genbeskatning efter 7.-8. pkt. Indgår flere faste driftssteder fra samme land, opgøres disse faste driftssteders saldi samlet. Selvangivelsen skal indeholde opgørelse af genbeskatningssaldi. Selvangivne saldi udgør efter foretagelsen af en skatteansættelse en del af denne. Genbeskatningsreglerne i ligningslovens § 33 D, jf. lovbekendtgørelse nr. 955 af 7. oktober 2004, finder fortsat anvendelse, indtil genbeskatningssaldiene er udlignet. For så vidt angår underskud, der er fradraget for indkomståret 1992 og senere indkomstår, som er påbegyndt den 6. december 1995 eller tidligere, finder § 33 D, som indsat ved lov nr. 219 af 3. april 1992 og som ændret ved § 3 i lov nr. 312 af 17. maj 1995, fortsat anvendelse.

Stk. 10. Ophører et fast driftssteds skattepligt som følge af denne lovs § 1, nr. 5, anses aktiver og passiver, der er overført internt i selskabet fra Danmark til det faste driftssted, for solgt til handelsværdien på tidspunktet for skattepligtens ophør, medmindre aktiverne og passiverne var tilknyttet det faste driftssted inden den 2. marts 2005.

Stk. 11. Ved valg af international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A genbeskattes alle genbeskatningspligtige underskud, herunder underskud for indkomståret 1992 og senere indkomstår, som er påbegyndt før den 16. december 2004, vedrørende datterselskaber og faste driftssteder efter reglerne i selskabsskattelovens § 31 A, stk. 10-12, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 16. Gen beskatningssaldoen ved overgangen til de nye regler opgøres som et beløb svarende til den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent af de genbeskatningspligtige underskud på tidspunktet for overgangen.

Stk. 12. Fortsætter en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31 A, tilladt efter den hidtidige affattelse af selskabsskattelovens § 31, gives der i de tre første indkomstår delvis henstand med hensyn til betalingen af skatten vedrørende nye udenlandske selskaber i sambeskatningen, der den 15. december 2004 er koncernforbundet med de sambeskattede selskaber og som ikke den 15. december 2004 er omfattet af selskabsskattelovens § 32. Henstanden gives i skatten efter lempelse for udenlandske skatter, jf. ligningslovens § 33, stk. 5. I det første indkomstår gives der henstand med hensyn til ¾ af skattebetalingen, i det andet indkomstår gives henstand med hensyn til ½ af skattebetalingen og i det tredje indkomstår gives der henstand med hensyn til ¼ af skattebetalingen. Henstandsbeløbene forrentes med 2 pct. pr. år. Henstandsbeløbet, inkl. renter, forfalder samtidigt med betalingen af skatten for det tredje indkomstår efter henstandsåret. Koncernen kan vælge ikke at anvende muligheden for at opnå henstand. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om administration af henstandsordningen, herunder om opgørelse af henstandsbeløbet.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Dette lovforslag er en opfølgning på »Rapport fra Sambeskatningsudvalget«, betænkning nr. 1452, som blev offentliggjort den 24. november 2004. Rapportens sammenfatning og anbefalinger er medtaget som bilag 2 til dette lovforslag.

Der er tale om en genfremsættelse af lovforslag L 153, forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten og globalpulje-princip i sambeskatningen). Forslaget blev fremsat den 15. december 2004, men nåede ikke at blive behandlet i Folketinget, inden der blev udskrevet valg.

Lovforslaget har samme formål som L 153 €" et hul i sambeskatningsreglerne skal lukkes. Der skabes samtidigt en mere sammenhængende koncernbeskatningsordning og selskabsskattesatsen samt den foreløbige virksomhedsskattesats nedsættes fra 30 pct. til 28 pct.

Regeringen vil fortsat arbejde på at lukke skattehuller. Regeringen vil uden tøven slå ned på eventuelle skattehuller, så snart myndighederne bliver opmærksomme på dem.

Formålet og hovedprincipperne er således uændrede, men nærværende lovforslag adskiller sig på nogle tekniske punkter fra det tidligere fremsatte L 153. Forskellene mellem nærværende lovforslag og L 153 er i vidt omfang begrundet i ønsket om at fjerne uhensigtsmæssigheder, som er påpeget i forbindelse med de modtagne høringssvar på L 153. Det bemærkes, at L 153 ikke var i høring inden fremsættelsen den 15. december 2004. En oversigt over modtagne høringssvar med kommentarer fremgår af bilag 1 til lovforslaget.

De væsentligste forskelle mellem nærværende forslag og L 153 er:

€ Med det formål at gøre sambeskatningsreglerne mere overskuelige foreslås selskabsskattelovens § 31 i nærværende forslag opdelt på fire bestemmelser; § 31 om national sambeskatning, § 31 A om international sambeskatning, § 31 B om bemyndigelser til Ligningsrådet og § 31 C om definitionen af koncernforbundne selskaber. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 16.

€ Definitionen af koncernbundne selskaber er ændret, således at definitionen nu svarer til de selskaber, der skal medtages i koncernregnskabet efter de regnskabsretlige regler. Derved opnås bl.a. den fordel, at sambeskatningen omfatter selskaber, der i forvejen skal udveksle oplysninger af hensyn til regnskabskonsolideringen. De omfattede selskaber vil således i forvejen udveksle en stor del af de oplysninger, der er nødvendige for opgørelsen af koncernens sambeskatningsindkomst. Der henvises til den foreslåede § 31 C i selskabsskatteloven.

€ I L 153 indgik indkomsten i sambeskattede selskaber kun i sambeskatningsindkomsten i forhold til koncernens ejerandel. I nærværende lovforslag indgår indkomsten i et koncernforbundet selskab fuldt ud, selv om koncernen ikke ejer selskabet fuldt ud. Derved skabes i forhold til L 153 en betydelig forenkling af både reglerne om indkomstopgørelsen og genbeskatningsreglerne. Der henvises til forslaget til selskabsskattelovens § 31, stk. 2 og 3.

€ I L 153 hæftede alle sambeskattede selskaber solidarisk for skatten af sambeskatningsindkomsten. Hæftelsen er modificeret i nærværende forslag, således at kun administrationsselskabet €" og i den internationale sambeskatning det ultimative moderselskab - hæfter (solidarisk) for hele skatten, mens hvert enkelt sambeskattet selskab kun hæfter for sin del af skatten. Det vurderes, at formålet med en generel solidarisk hæftelse ikke står mål med ulempen i form af usikkerhed om den økonomiske påvirkning af de sambeskattede selskaber set i sammenhæng med den foreslåede koncerndefinition og obligatorisk nationale sambeskatning. Der henvises til forslaget til selskabsskattelovens § 31, stk. 4, og § 31 A, stk. 4.

€ L 153 havde ingen bestemmelser om beskatning ved ophør af international sambeskatning af aktiver og passiver, som er flyttet internt i et selskab til et fast driftssted eller et hovedkontor i udlandet. En sådan bestemmelse foreslås i nærværende forslag, jf. forslaget til selskabsskattelovens § 8, stk. 4, jf. forslagets § 1, nr. 5.

€ I forhold til L 153 er der foreslået en ændring af fusionsskattelovens § 8, stk. 6. Ændringen indebærer, at muligheden for at videreføre underskud fra tidligere indkomstår i det modtagende selskab efter en skattefri fusion m.v. er uafhængig af, om der er tale om en fusion mellem et sambeskattet moder- og datterselskab, eller om der er tale om en fusion mellem andre sambeskattede selskaber i koncernen. Derved stilles de sambeskattede selskaber ikke dårligere, end hvis fusionen var undladt og sambeskatningen var fortsat. Der henvises til lovforslagets § 6.

€ Under høringen er der gjort opmærksom på, at den særlige skattepligtsbestemmelse for Værdipapircentralen er blevet overflødig. Det har betydet en række konsekvensrettelser i forskellige skattebestemmelser, som ikke var med i L 153.

Det bemærkes i øvrigt, at ikrafttrædelsestidspunktet for ændringerne af sambeskatningsreglerne i nærværende lovforslag svarer til ikrafttrædelsestidspunktet i L 153. Det er i overensstemmelse med regeringens udmelding, da valget blev udskrevet og lovforslag L 153 bortfaldt.

1.1. Kort om forslagets baggrund og indhold

Efter de gældende regler kan et dansk moderselskab vælge at lade sig sambeskatte med sine danske og udenlandske datterselskaber. Moderselskabet vælger frit hvilke datterselskaber, det ønsker at blive sambeskattet med. Sambeskatning medfører, at indkomst for hvert selskab omfattet af sambeskatningen lægges sammen, hvilket bevirker, at underskud i et selskab modregnes i overskud i et andet selskab.

Sambeskatningsudvalget blev nedsat med henblik på at modernisere og fremtidssikre sambeskatningsreglerne. Det fremgår blandt andet af kommissoriet for udvalget, at det skal sikres, at »der ikke er yderligere huller eller skatteplanlægningsmuligheder, der i modstrid med lovens ånd udhuler selskabsskatten« samt at »Et forslag skal være robust overfor skatteplanlægning.«

Det er regeringens politik, at uhensigtsmæssigheder i skattelovgivningen skal fjernes. I det nuværende regelsæt kan de udenlandske koncerner undgå beskatning af deres danske aktiviteter. Dette skyldes, at en af værnsreglerne i skattelovgivningen (ligningslovens § 5 H) ikke fungerer efter hensigten. Koncernen kan reducere dansk beskatning ved at placere deres underskudsgivende aktiviteter i datterselskaber, som derefter indplaceres i den danske sambeskatning.

Regeringen har tidligere givet udtryk for, at den ikke så nogen nærliggende effektive løsninger på problemstillingen. Regeringen ønskede imidlertid, at mulighederne blev grundigt sonderet.

Regeringen bad derfor specifikt Sambeskatningsudvalget om at overveje, om det er muligt at justere reglerne, således at de effektivt forhindrer udenlandske koncerner med danske sub-koncerner i at undgå dansk beskatning ved at indskyde underskudsgivende udenlandske virksomheder i den danske sub-koncern. Udvalget anviser i rapporten to metoder, der effektivt kan forhindre dette €" afskaffelse og globalpulje-princippet.

Regeringen foreslår derfor, at globalpulje-princippet indføres i sambeskatningsreglerne, idet denne metode er den mindst indgribende af de to anviste metoder. Globalpulje-princippet medfører, at hvis der vælges international sambeskatning, skal denne fremover omfatte alle koncernforbundne udenlandske selskaber (såvel underliggende selskaber som overliggende selskaber og såvel underskudsgivende som overskudsgivende) og alle udenlandske filialer.

Fravælges international sambeskatning, begrænses dansk selskabsbeskatning som udgangspunkt til territorialbeskatning. Koncernforbundne selskaber omfattet af territorialbeskatningen sambeskattes. Overskud eller underskud ved erhvervsvirksomhed i udlandet (fast driftssted) medregnes ikke ved opgørelsen af selskabers skattepligtige indkomst i Danmark. Danmark beskatter fortsat selskaber af indkomst fra udlandet, som ikke er optjent i en udenlandsk erhvervsvirksomhed.

Indførelsen af obligatorisk national sambeskatning indebærer, at koncernen automatisk får den økonomiske fordel, det er at udligne skattemæssige overskud og underskud mellem selskaberne i koncernen.

Regeringen foreslår samtidigt, at selskabsskatten nedsættes fra 30 pct. til 28 pct. Skatten i virksomhedsordningen nedsættes tilsvarende.

Forslaget skønnes samlet set provenuneutralt og vil medføre gunstige strukturvirkninger for dansk økonomi. De gældende regler for international sambeskatning medfører en egentlig skattemæssig tilskyndelse til at investere i udlandet. Dermed svækker reglerne Danmark i den internationale skattekonkurrence. Med indførelse af globalpuljeprincippet vil sambeskatningsreglerne generelt være neutrale i forhold til investeringsbeslutningen.

Incitamentet til at investere i Danmark øges både som følge af indførelse af globalpuljeprincippet og som følge af den lavere selskabsskat. Et øget investeringsniveau vil bl.a. betyde en øget produktivitet og realløn. Endvidere vil tilskyndelsen til indkomstflytning ud af Danmark samlet set mindskes.

Udover dette forslag vil regeringen anmode Ligningsrådet om, at oplysningspligten for selskaberne bliver skærpet for at forbedre kontrolmulighederne.

2. Formål og baggrund

Der er €" som nævnt €" et hul i det eksisterende regelsæt, idet ligningslovens § 5 H relativt enkelt kan omgås. Sigtet med ligningslovens § 5 H er at forhindre, at udenlandske koncerner kan undgå at blive beskattet af den danske indkomst ved at indskyde latent underskudsgivende udenlandske virksomheder i den danske sambeskatning. Bestemmelsen forhindrer » sambeskatning « med en udenlandsk filial, der er erhvervet fra det udenlandske moderselskab.

Værnet består egentlig af to bestemmelser (ligningslovens § 5 H og selskabsskattelovens § 31, stk. 1, 6. pkt.) som kan siges at være hinandens forudsætninger, idet de varetager samme hensyn og værnet kun kan være effektivt, hvis begge bestemmelser eksisterer. S elskabsskattelovens § 31, stk. 1, 6. pkt., forhindrer etableringen af sambeskatning med et udenlandsk selskab, der er erhvervet fra det udenlandske moderselskab.

Bestemmelsernes betydning kan illustreres med en sag, hvori den norske højesteret har afsagt dom i relation til en generel norsk omgåelsesklausul (dommen er offentliggjort i Norge). Dommen vedrører Norsk Hydro, der i 80€™erne startede en magnesiumproduktion i et helejet canadisk datterselskab. Dette canadiske selskab gav imidlertid underskud og det norske moderselskab solgte i 1990 ( før værnsreglerne blev indført) aktierne i selskabet til det danske datterselskab Norsk Hydro Danmark A/S. Ved transaktionen opnåede det norske moderselskab et betydeligt skattemæssigt tab på aktierne (den norske retssag, som Norsk Hydro vandt, vedrørte spørgsmålet om tabsfradraget). Desuden opnåede den danske subkoncern via sambeskatning, at de fremtidige underskud i det canadiske datterselskab kunne udnyttes til modregning i dansk indkomst. Det blev oplyst i sagen, at Norsk Hydro forventede at spare 344 mio. kr. i dansk selskabsskat som følge af sambeskatningen.

Ved lov nr. 487 af 12. juni 1996 indførtes ligningslovens § 5 H og selskabsskattelovens § 31, stk. 1, 6. pkt. Formålet med bestemmelserne var at sikre, at udenlandsk kontrollerede koncerner med danske datterselskaber ikke kunne opnå dansk skattenedsættelse ved at omplacere (en del af) deres underskudsgivende aktiviteter til den danske sambeskatning.

Ligningsrådet har i en bindende forhåndsbesked fra 2001 fundet, at ligningslovens § 5 H ikke finder anvendelse, når det udenlandske selskab, som køber den underskudsgivende filial, ikke er inddraget i en dansk sambeskatning på købstidspunktet €" men først bliver det efterfølgende. Underskuddene i filialen kan derfor udnyttes, når sambeskatningen først etableres med det udenlandske selskab efter købet af filialen.

Med denne fortolkning af bestemmelsen kan ovennævnte formål med bestemmelsen således omgås ved at følge følgende opskrift:

1) det danske selskab opretter et udenlandsk datterselskab,

2) det udenlandske datterselskab køber den underskudsgivende filial, og

3) det udenlandske datterselskab inddrages i en sambeskatning med det danske selskab.

Regeringen ønsker at lukke effektivt for denne mulighed, hvor kun de underskudsgivende aktiviteter bliver inddraget under dansk beskatning. Dette gøres som nævnt ved indførslen af globalpulje-princippet. Herved skal koncernen inddrage såvel underskudsgivende selskaber som overskudsgivende selskaber.

Regeringen har endvidere lagt vægt på, at sambeskatningsreglerne medfører, at nogle koncerner kommer til at betale mindre skat end deres skatteevne tilsiger, fordi koncernerne kan vælge kun at inddrage underskudsgivende selskaber under sambeskatningen, mens de overskudsgivende kan holdes udenfor dansk beskatning. Denne mulighed for koncernen for selv at vælge hvilke selskabers indkomst, der skal beskattes, kaldes »cherry picking«. Muligheden indebærer, at sambeskatningsordningen ikke bliver konsekvent og sammenhængende og derved inviterer til kreativ skatteplanlægning. Som følge heraf har der løbende vist sig behov for at indføre værnsregler.

Det fremgår tillige af rapportens skøn over provenuvirkningerne, der bygger på en stikprøveundersøgelse, som sambeskatningsudvalget fik udarbejdet, at den internationale sambeskatning under betydelig usikkerhed skønnes at koste staten et årligt selskabsskatteprovenutab i størrelsesordenen 2 mia. kr. både før og efter indregning af adfærdsændringer.

Stikprøveundersøgelsen indikerer, at genbeskatningsreglerne ikke fungerer efter hensigten. Reglerne skal sikre, at sambeskatningen som udgangspunkt kun virker som en skattekredit for selskaberne. Andelen af underskud, der senere hen genbeskattes, kan kun under meget stor usikkerhed skønnes, men den skønnede genbeskatningsandel virker overraskende lav.

Hele statens provenugevinst ved indførelse af globalpulje-princippet anvendes til at nedsætte selskabsskatten. Dette merprovenu fra globalpulje-princippet €" og dermed tilbageførslen til erhvervslivet €" er større end erhvervslivets tab ved globalpulje-princippet. Det skyldes, at koncerner, der fremover vil fravælge sambeskatning, fortsat almindeligvis vil kunne få fradrag for tab på udenlandske investeringer, men blot i den udenlandske indkomstopgørelse frem for i den danske indkomstopgørelse. Samlet set vinder dansk erhvervsliv derfor på globalpulje-princippet og nedsættelsen af selskabsskattesatsen.

Eksempel: En koncern består af et dansk moderselskab med to datterselskaber i X-land, hvor selskabsskatten er 15 pct. I X-land findes nationale sambeskatningsregler, som tillader sambeskatning mellem A og B.

I det gældende regelsæt har koncernen følgende muligheder:

€ sambeskatning i Danmark mellem moderselskabet og datter A. Datter B holdes ude af sambeskatningen. Fradragsværdien af underskuddet bliver på (100 x 30 pct.) 30.

€ sambeskatning i X-land mellem døtrene A og B. Fradragsværdien af underskuddet bliver på (100 x 15 pct.) 15.

Koncernen vil formentlig vælge den første mulighed, da fradragsværdien her er størst. Samlet beskatning bliver (300 x 30 pct. + 300 x 15 pct.) 135, hvoraf 90 er dansk skat.

Under globalpulje-princippet vil koncernen have disse muligheder:

€ Sambeskatning i Danmark mellem alle tre selskaber. Der gives fradrag for den skat, der betales i X-land.

€ Sambeskatning i X-land mellem døtrene A og B. Fradragsværdien af underskuddet bliver på (100 x 15 pct.) 15.

Koncernen vil vælge den anden mulighed (sambeskatning i X-land), da globalpulje-princippet medfører, at hele indkomsten inddrages under dansk beskatning. Samlet beskatning €" efter indregning af skattenedsættelse - bliver (400 x 28 pct. + 200 x 15 pct.) 142, hvoraf 112 er dansk skat.

I eksemplet indebærer lovforslaget således, at koncernens skattebetaling øges med 7, mens statens provenu øges med 22.

Endelig lægger regeringen vægt på, at rapporten viser, at den internationale sambeskatning alt andet lige giver en direkte tilskyndelse til flere investeringer i udlandet og færre i Danmark. Dette medfører mindre beskæftigelse, en lavere produktivitet og et lavere lønniveau i Danmark. Sambeskatningsreglerne styrker derved den internationale skattekonkurrence til ugunst for Danmark.

Udvalgets anbefalinger

Ovenstående argumenter er begrundelsen for, at regeringen har valgt ikke at følge indstillingen fra flertallet i sambeskatningsudvalget. Sammenfatningen og anbefalingerne fra udvalget er medtaget i lovforslaget som bilag 2.

Flertallet i udvalget anbefaler, at der fortsat skal være adgang til såvel national som international sambeskatning. Flertallet indstiller, at det fremtidige system baseres på en ny model €" den såkaldte koncernfradragsmodel. Flertallet ønsker at understrege, at det er helt centralt, at bestemmelserne indrettes således, at det i videst muligt omfang sikres, at der ikke opnås utilsigtede fordele som følge af uensartethed i forskellige landes skatteregler. Flertallet ønsker ikke et puljeprincip, idet puljning i særlig grad vil ramme store danske koncerner, der i forvejen har flere overskudsgivende udenlandske datterselskaber. Endelig ønsker flertallet i udvalget ikke at lukke det omtalte hul i ligningslovens § 5 H effektivt.

Det ene mindretal udtaler bl.a., at den nuværende adgang til international sambeskatning er et uigennemskueligt subsidie til de internationale koncerner. Provenugevinsten ved en reel indskrænkning af den internationale sambeskatning kan bruges mere effektivt andet steds i skattesystemet. Den reelle indskrænkning kan blandt andet ske ved at fjerne den nuværende valgfrihed, dvs. tvinge virksomhederne til et »alt eller intet« for så vidt angår både national og international sambeskatning.

Det andet mindretal (de statslige repræsentanter) anbefaler globalpulje-princippet, idet dette er den mindst indgribende måde, hvorpå der kan skabes et robust system.

3. Gældende regler

I det gældende regelsæt findes reglerne om sambeskatning mellem danske moderselskaber og deres datterselskaber i selskabsskattelovens § 31. De nærmere vilkår for sambeskatningen fastsættes af Ligningsrådet. Ligningsrådet udsender årligt et sambeskatningscirkulære med betingelser og vilkår for sambeskatningen (senest TSS-cirkulære 2004-42).

Herudover findes der €" spredt udover skattelovgivningen €" en række lovbestemmelser, der opstiller særregler for sambeskattede selskaber, herunder specielt for sambeskattede udenlandske datterselskaber.

I modsætning til sambeskatningsreglerne findes der ikke en særlig bestemmelse for beskatningen af danske selskabers faste driftssteder i udlandet. Denne beskatning følger af globalindkomstprincippet i statsskattelovens § 4. Beskatningen i Danmark begrænses af de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået med andre lande, samt af interne lovbestemmelser om lempelse for udenlandsk beskatning. Der findes også en række lovbestemmelser, der opstiller særregler for beskatningen af faste driftssteder i udlandet.

I det følgende gennemgås i hovedtræk først reglerne for sambeskatning mellem selskaber og dernæst reglerne for beskatning af faste driftssteder i udlandet.

3.1 Sambeskatning mellem selskaber

3.1.1 Betingelserne for sambeskatning

Ifølge selskabsskattelovens § 31 kan Ligningsrådet tillade, at to eller flere selskaber sambeskattes. Sambeskatning er således frivillig. I praksis gives tilladelserne af den ansættende skattemyndighed efter delegation fra Ligningsrådet. Ansøgning om sambeskatning skal som udgangspunkt indgives senest samtidigt med selvangivelsen for det indkomstår, som der ønskes sambeskatning for.

Der er en række betingelser, som skal være opfyldt for, at der kan gives tilladelse til sambeskatning. Er betingelserne for sambeskatning opfyldt, har selskaberne et retskrav på sambeskatning. Det er blandt andet en betingelse, at samtlige aktier i datterselskabet som udgangspunkt skal ejes af det danske moderselskab eller af et eller flere af de datterselskaber, der inddrages under sambeskatning.

Hvis to eller flere danske selskaber (søsterselskaber) har fælles moderselskab, kan der tillige opnås sambeskatning mellem søsterselskaberne og disse selskabers danske og udenlandske datterselskaber. Et udenlandsk selskabs faste driftssted i Danmark kan være moderselskab eller søsterselskab i en sambeskatning.

Der kan ikke oprettes sambeskatning med udenlandske datterselskaber, der erhverves fra det danske moderselskabs ejere. Hvis latent underskudsgivende selskaber i en udenlandsk ejet koncern overdrages til den danske del af koncernen, kan der således ikke opnås tilladelse til sambeskatning og underskuddene kan ikke udnyttes i Danmark.

3.1.2 Ophør af sambeskatningen

Ønskes sambeskatningen bragt til ophør, må selskaberne give meddelelse herom til skattemyndigheden senest inden udløbet af fristen for rettidig selvangivelse for det indkomstår, i hvilket særbeskatning ønskes påbegyndt.

Hvis selskaberne selv har foranlediget en tidligere sambeskatning ophævet, kan sambeskatning ikke genetableres. Ligningsrådet kan dog tillade en fornyet sambeskatning, hvis ophævelsen samt genindtræden er forretningsmæssigt begrundet.

3.1.3 Sambeskatningens retsvirkninger

Moderselskabet opgør sambeskatningsindkomsten i sin selvangivelse. Sambeskatningsindkomsten består af summen af de enkelte sambeskattede selskabers indkomst. De enkelte selskabers skattepligtige indkomst opgøres særskilt efter skattelovgivningens almindelige regler.

Den samlede indkomstskat påhviler og beregnes af moderselskabet, men alle de sambeskattede selskaber hæfter solidarisk for indkomstskatten mv.

Det væsentligste element i sambeskatningsinstituttet er, at det giver mulighed for overførsel af underskud fra et selskab til et andet selskab. Er der underskud i et eller flere af de sambeskattede selskaber, fordeles disse underskud forholdsmæssigt på de selskaber, som har overskud for det pågældende år. Har de sambeskattede selskaber samlet set underskud, kan disse underskud fremføres til fradrag i de efterfølgende år.

Inddrages et dansk datterselskab i sambeskatningen og har dette datterselskab ubenyttede underskud fra tiden inden sambeskatning, kan disse underskud kun fradrages i overskud hos dette datterselskab og først efter, at underskud fra de øvrige sambeskattede selskaber for det pågældende år er fradraget. Underskud i udenlandske datterselskaber fra tiden før sambeskatningens indtræden kan ikke fradrages i overskud indtjent efter sambeskatningens indtræden.

3.1.4 Hindring af dobbelt fradrag

Når der gives mulighed for grænseoverskridende underskudsoverførsel, er det vigtigt at sikre, at det samme underskud ikke anvendes til fradrag i såvel dansk overskud som udenlandsk overskud (som ikke indgår i den danske beskatning).

Der er derfor indsat en værnsregel i ligningslovens § 5 G, som indebærer, at der ved den danske indkomstopgørelse ikke kan opnås fradrag for udgifter, som efter udenlandske regler kan fradrages, enten i indkomst oppebåret af skatteyderen selv, eller af selskaber, der er koncernforbundne med skatteyderen, hvis - i begge tilfælde - denne indkomst ikke indgår i den danske skatteberegning.

Typeeksemplet på anvendelsen af § 5 G er tilfælde, hvor kun en del af en koncerns udenlandske datterselskaber er omfattet af en dansk sambeskatning, samtidig med at flere af de udenlandske selskaber i samme land indgår i en udenlandsk lokal sambeskatning.

3.1.5 Særlige regler for opgørelsen af den skattepligtige indkomst hos udenlandske datterselskaber

Udgangspunktet er, at indkomsten i udenlandske selskaber opgøres efter de danske skatteregler, der gælder for beskatningen af kapitalselskaber. Der er dog en række særlige bestemmelser, heriblandt særlige indgangsværdier, regnskabskrav og lempelse for udenlandsk skat.

a) Indgangsværdier

Har et udenlandsk selskab været aktivt, inden det bliver omfattet af en dansk sambeskatning, er der lavet særlige bestemmelser for at indpasse datterselskabet i det danske skattesystem. Det er således fastsat, at udgifter, som er afholdt inden sambeskatningen påbegyndes, ikke kan fradrages ved opgørelsen af indkomsten efter danske regler. Endvidere fastsættes der indgangsværdier for det udenlandske datterselskabs aktiver og passiver.

Hovedreglen er, at aktiver og passiver anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien ved påbegyndelsen af sambeskatningen.

Dette gælder dog ikke immaterielle aktiver, som det udenlandske datterselskab selv har oparbejdet. Der fastsættes ingen anskaffelsessum, i det omfang aktiver er oparbejdet af datterselskabet selv. Herved kan det udenlandske datterselskab ikke efterfølgende få fradrag for tab på immaterielle aktiver, som selskabet selv har oparbejdet. Har det udenlandske datterselskab erhvervet immaterielle aktiver fra et koncernforbundet selskab, som det koncernforbundne selskab har oparbejdet €" uden at overdragelsen har medført dansk eller udenlandsk beskatning eller den udenlandske beskatning er udskudt €" anses de immaterielle aktiver for oparbejdet af det udenlandske selskab, der inddrages i sambeskatningen. Det immaterielle aktiv er dermed ikke afskrivningsberettiget.

Hovedreglen gælder heller ikke for afskrivningsberettigede aktiver. Disse anses for erhvervet på det faktiske erhvervelsestidspunkt til den faktiske anskaffelsessum. Har det udenlandske datterselskab erhvervet de afskrivningsberettigede aktiver fra et koncernforbundet selskab €" uden at overdragelsen har medført dansk eller udenlandsk beskatning eller den udenlandske beskatning er udskudt €" indtræder det udenlandske selskab i det overdragende selskabs anskaffelsessummer og €"tidspunkter. Aktiverne anses for afskrevet maksimalt efter de aktuelle danske regler indtil begyndelsen af sambeskatningen. Er denne tvangsnedskrevne værdi højere end handelsværdien ved begyndelsen af sambeskatningen, anvendes handelsværdien i stedet.

For såvel ikke-afskrivningsberettigede aktiver og passiver som immaterielle aktiver og andre afskrivningsberettigede aktiver sker der kun beskatning af den del af fortjenesten, der er opnået, mens aktivet er omfattet af dansk beskatning. Genvundne afskrivninger beskattes kun, i det omfang de foretagne afskrivninger overstiger det faktiske værditab, mens aktivet har været omfattet af dansk beskatning.

b) Regnskabskrav

For så vidt angår udenlandske datterselskaber stilles der nogle særlige vilkår for sambeskatningen vedrørende regnskabet, jf. sambeskatningscirkulærets pkt. 2.6. Det danske moderselskab skal drage omsorg for, at bogføringen m.v. vedrørende det udenlandske selskab tilrettelægges således, at resultatopgørelse og balance kan danne grundlag for ligningen af moderselskabet, og at regnskabsmateriale m.v. vedrørende det udenlandske selskab opbevares i overensstemmelse med de her i landet gældende bestemmelser.

Såfremt det udenlandske regnskab ikke er udarbejdet på en sådan måde, at det kan danne grundlag for ligningen, påhviler det moderselskabet, at der vedlægges selvangivelsen et særligt bilag, hvorpå resultatopgørelsen i det udenlandske selskabs årsregnskab omformes til at udvise et resultat opgjort efter dansk lovgivning.

Det regnskab, der vedlægges selvangivelsen, skal være affattet på dansk, norsk, svensk, engelsk, tysk eller fransk. Skattemyndigheden er berettiget til at kræve et regnskab oversat til dansk.

På begæring skal regnskabsmateriale, dokumenter m.v., som har betydning for ligningen, indsendes til dansk skattemyndighed, ligesom der på begæring skal meddeles oplysninger i øvrigt, som har betydning for ligningen.

Såfremt sambeskatningscirkulærets pkt. 2.6 ikke opfyldes, kan tilladelse til sambeskatning med det pågældende udenlandske datterselskab inddrages af skattemyndigheden som hovedregel med virkning for det følgende indkomstår.

c) Lempelse for udenlandsk skat

Reglerne i eventuelle dobbeltbeskatningsoverenskomster anvendes ikke. Der lempes for udenlandsk skat efter creditprincippet. Efter creditprincippet gives der lempelse ved, at betalt udenlandsk skat kan fradrages i den skat, der opgøres efter danske regler. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den danske skat på indkomsten.

3.1.6 Genbeskatning af tidligere overførte underskud i udenlandske datterselskaber

Formålet med genbeskatningen er at sikre, at muligheden for at overføre underskud fra udenlandske sambeskattede datterselskaber som udgangspunkt kun virker som en skattekredit. De tidligere fratrukne underskud skal således indtægtsføres (genbeskattes) i takt med, at det udenlandske datterselskab begynder at give overskud. Kun hvis der i sambeskatningsperioden er et egentligt samlet underskud i det udenlandske datterselskab, kan der blive tale om et permanent fradrag i den danske sambeskatningsindkomst.

Reglerne indebærer, at et dansk selskab, som er sambeskattet med udenlandske datterselskaber, skal føre en genbeskatningssaldo for hvert af disse udenlandske datterselskaber. På genbeskatningssaldoen føres de underskud, der er fratrukket ved indkomstopgørelsen i sambeskatningen €" det vil sige i de danske selskabers indkomstopgørelse. Genbeskatningssaldoen forældes aldrig.

Hvis der efterfølgende er overskud i det udenlandske datterselskab i sambeskatningen, reduceres genbeskatningssaldoen, idet dette overskud forøger den danske sambeskatningsindkomst og derved kommer til beskatning i Danmark.

Indgår flere selskaber fra samme land i sambeskatningen, opgøres disse selskabers indkomst samlet. Det skyldes, at der gives creditlempelse på baggrund af en samlet opgørelse for alle sambeskattede selskaber i samme land. Hvis den samlede indkomst er positiv, fordeles den forholdsmæssigt på genbeskatningssaldiene for selskaberne med positiv indkomst. Hvis den samlede indkomst er negativ, fordeles underskuddet forholdsmæssigt på de underskudsgivende selskabers genbeskatningssaldi.

For at reglerne kan leve op til formålet om som udgangspunkt kun at virke som en skattekredit, er det nødvendigt, at der indtræder genbeskatning i andre tilfælde end, når der opstår overskud i det udenlandske datterselskab. I modsat fald kan det udenlandske datterselskab tages ud af sambeskatningen, inden der opstår overskud, der udløser genbeskatning. Endvidere indeholder de gældende regler visse værnsregler, der skal sikre, at reglerne ikke kan omgås ved virksomhedsoverdragelser m.v.

Genbeskatningen kan ske på to måder - afhængig af hvilken begivenhed, der udløser genbeskatningen. Genbeskatningen kan både udløses af begivenheder i det danske moderselskab og i det udenlandske datterselskab.

Visse begivenheder udløser genbeskatning af hele genbeskatningssaldoen (fuld genbeskatning), mens genbeskatningen i andre tilfælde er maksimeret til et bestemt beløb (begrænset genbeskatning). I sidstnævnte tilfælde tages udgangspunkt i den skattemæssige avance, som datterselskabet ville have opnået, hvis selskabet ved udløbet af det sidste indkomstår under sambeskatningen havde solgt alle sine aktiver til den aktuelle handelsværdi. Denne »likvidationsavance« udgør genbeskatningen, i det omfang den kan rummes i genbeskatningssaldoen.

Fuld genbeskatning anvendes ud fra den betragtning, at genbeskatning ud fra en likvidationsbetragtning ikke i alle tilfælde kan anses for et korrekt udtryk for det økonomiske resultat i sambeskatningsperioden. Kun ved afvikling af det udenlandske datterselskab eller salg af selskabet til fremmede vil det med tilstrækkelighed sikkerhed kunne opgøres, hvad det samlede tab i sambeskatningsperioden har været. Ved ophør af sambeskatning men fortsat ejerskab af det udenlandske datterselskab, eller ved et koncerninternt salg af selskabet med deraf følgende ophør af sambeskatningen, er det vanskeligere at opgøre et korrekt økonomisk resultat indtil afbrydelsen af sambeskatningen.

3.2 Faste driftssteder i udlandet

Efter gældende regler beskattes fuldt skattepligtige selskaber af deres globalindkomst. Dette medfører, at indkomst, der opstår i et fast driftssted i udlandet, som udgangspunkt også medregnes ved opgørelsen af fuldt skattepligtige selskabers indkomst. Dette gælder såvel tilfælde, hvor der er overskud, som tilfælde, hvor der er underskud.

I tilfælde af overskud lemper Danmark normalt for den udenlandske skat efter creditprincippet.

Der findes ikke genbeskatningsregler for tidligere overførte underskud fra faste driftssteder, når der lempes efter creditprincippet, idet der løbende sker beskatning, når der opstår overskud i det faste driftssted. Afhændes det faste driftssted til et koncernforbundet selskab eller flytter det danske selskab ledelsens sæde til udlandet, skal tidligere fratrukne underskud, der ikke modsvares af senere års overskud, dog medregnes ved det danske selskabs indkomstopgørelse. Omdannelse af det faste driftssted til et selskab sidestilles med en afhændelse til et koncernforbundet selskab.

Indkomstopgørelsen for et fast driftssted afviger fra indkomstopgørelsen for et udenlandsk datterselskab. Indkomst for et fast driftssted i udlandet opgøres som udgangspunkt i overensstemmelse med principperne fastlagt af OECD i modellen for dobbeltbeskatningsoverenskomster og de hertil hørende kommentarer.

Udgangspunktet om medregning af underskud i faste driftssteder i udlandet fraviges, idet bestemmelsen om hindring af dobbelt fradrag (ligningslovens § 5 G) også finder anvendelse på medregning af underskud i faste driftssteder i udlandet. Det er således ikke muligt at fradrage et underskud opstået i et udenlandsk fast driftssted, hvis underskuddet efter udenlandske regler kan overføres til fradrag i indkomst, der ikke indgår ved beregningen af dansk skat.

Endvidere indeholder ligningslovens § 5 H en bestemmelse, der skal forhindre, at et dansk selskab eller et sambeskattet udenlandsk selskab kan fradrage underskud fra et udenlandsk fast driftssted, som erhverves fra et koncernforbundet selskab, som ikke beskattes i Danmark. Bestemmelsen medfører, at underskud i et sådant fast driftssted alene kan fremføres til modregning i senere overskud fra samme faste driftssted.

Udgangspunktet om medregning af overskud i det faste driftssted fraviges i visse tilfælde som følge af udformningen af Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster. I disse overenskomster har Danmark forpligtet sig til at lempe for den udenlandske beskatning af danske selskabers faste driftssteder efter eksemptionlempelsesmetoden. Det skal dog bemærkes, at Danmark pt. kun har fem overenskomster, hvor der gives eksemptionlempelse i Danmark.

Er der aftalt eksemptionlempelse, kan Danmark ikke beskatte eventuelt overskud i det pågældende faste driftssted. Danmark giver generelt - uanset lempelsesmetode - fradrag for eventuelle underskud.

Når et dansk selskab har foretaget fradrag for underskud i et fast driftssted i udlandet, skal det danske selskab i efterfølgende indkomstår genbeskattes i takt med overskud i det faste driftssted. Herudover er der fastsat særlige bestemmelser for genbeskatning af tidligere overførte underskud ved afhændelse af det faste driftssted.

3.3 Særligt om sambeskatningens samfundsøkonomiske virkninger

Det fremgår af kapitel 8 i Rapport fra Sambeskatningsudvalget, at virkningerne ved den internationale sambeskatning kan sammenfattes på følgende måde:

€ Pligtmæssig sambeskatning med creditlempelse ville ligestille investeringer i udlandet og investeringer i Danmark. Frivillig sambeskatning giver imidlertid koncernerne en valgfrihed, som koncernerne og udlandet har glæde af.

€ Sambeskatningsreglerne giver i ingen tilfælde flere investeringer til Danmark, men tilskynder i sagens natur alene til flere investeringer i udlandet og færre i Danmark. Dog kan investeringerne i udlandet betyde positive afledte effekter på investeringer i Danmark. De udenlandske investeringer kan være gavnlige f.eks. mht. at erobre markedsandele, hvilket kan øge produktionen eller udviklingsaktiviteten i Danmark.

€ Sambeskatningsreglerne koster staten et provenu. I nogle tilfælde ville selskabet investere i udlandet under alle omstændigheder, hvorfor sambeskatningen blot er et tab fra den danske statskasse og en tilsvarende gevinst for den aktuelle koncern som herved sikres imod en for stor skattebyrde i forhold til dens skatteevne.

€ I andre tilfælde er sambeskatningsreglerne medvirkende til, at investeringen foretages i udlandet frem for i Danmark. I disse tilfælde er der ikke alene tale om et provenutab, men de færre investeringer medfører et mindre kapitalapparat i Danmark og dermed en lavere beskæftigelse, en lavere produktivitet og et lavere lønniveau.

4. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at sambeskatning mellem koncernforbundne danske selskaber og koncernforbundne udenlandske selskabers faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark (national sambeskatning) bliver obligatorisk. Sambeskatningen indebærer ikke en økonomisk ulempe for koncernen. Indførelsen af obligatorisk national sambeskatning indebærer tværtimod, at koncernen automatisk får den økonomiske fordel, som det er at kunne udligne skattemæssigt overskud og underskud mellem selskaberne i koncernen. Der er ingen økonomisk ulempe ved sambeskatningen, da den generelle solidariske hæftelse for de sambeskattede selskabers skatter ikke foreslås videreført.

Den nationale sambeskatning omfatter som udgangspunkt kun virksomhed på dansk territorium. Overskud og underskud ved erhvervsvirksomhed i udlandet (fast driftssted eller fast ejendom) medregnes ikke ved opgørelsen af selskabers skattepligtige i Danmark. Indkomst fra udlandet, som ikke er optjent i en udenlandsk erhvervsvirksomhed, beskattes fortsat.

Det foreslås, at international sambeskatning fortsat skal være mulig, men der indføres et krav om, at hvis en koncern ønsker at fratrække udenlandske underskud (hvad enten der er tale om underskud fra et udenlandsk datterselskab eller fra en udenlandsk filial), skal alle udenlandske koncernselskaber og filialer inddrages under sambeskatningen.

Koncernen beskattes således af sin globale indkomst, hvis koncernen ønsker at udnytte underskud, som opstår ved aktivitet uden for Danmark. Beskatning kommer hermed til at ske på grundlag af koncernens skatteevne. Skatteevneprincippet tilsiger, at globalpulje-princippet bør omfatte såvel underliggende selskaber som overliggende selskaber.

Ligesom det er tilfældet ved national sambeskatning afskaffes den generelle solidariske hæftelse ved international sambeskatning og skatten påhviler administrationsselskabet. I forlængelse af at det er den samlede koncerns globale aktiviteter, der beskattes, når der vælges international sambeskatning, foreslås det, at det ultimative moderselskab hæfter solidarisk for skatten af koncernens indkomst. Det ligger i naturlig sammenhæng med, at det er det ultimative moderselskab, som har bestemmende indflydelse over alle andre selskaber i koncernen, og dermed er det selskab, som beslutter, om der skal vælges international sambeskatning. Det vil også være i det ultimative moderselskabs koncernregnskab, at kreditorerne vil kunne finde oplysninger om koncernens samlede skatteforpligtelser.

Koncerndefinitionen ændres markant. Hidtil har ejerskabskravet i sambeskatningen været 100 pct. Det foreslås, at koncerndefinitionen fra årsregnskabsloven anvendes i stedet. Dette medfører, at der blot skal være bestemmende indflydelse, f.eks. som følge af besiddelse af flertallet af stemmerettighederne. Uden en ændring af koncerndefinitionen ville princippet om sambeskatning med alle koncernselskaber nemt kunne omgås. Dette kunne ske ved at sælge få aktier i de (overskuds)selskaber, som koncernen ikke ønskede skulle med i sambeskatningen.

Samtidig vurderes det som administrativt hensigtsmæssigt i denne henseende at lade definitionen fra årsregnskabsloven være styrende for hvilke selskaber, der anses for koncernforbundne. Bl.a. sker udvekslingen af oplysninger til brug for opgørelsen af sambeskatningsindkomsten derved mellem en kreds af selskaber, der i for vejen udveksler økonomiske oplysninger til brug for udarbejdelsen af koncernregnskabet. Endvidere indebærer den foreslåede definition, at udarbejdelse af særlige perioderegnskaber af hensyn til indkomstopgørelsen kan undgås. Det understreges, at der ikke er tale om at opgøre selskabernes indkomst efter principperne i regnskabslovgivningen men om at anvende regnskabslovgivningen til at bestemme hvilke selskaber, der skal/kan sambeskattes.

Det foreslås, at der indføres en bindingsperiode på 10 år, hvis der vælges sambeskatning med alle udenlandske koncernforbundne selskaber. Ved udløbet af 10 års perioden kan koncernen vælge at fortsætte sambeskatningen eller at lade tidligere overførte underskud genbeskatte. Bindingsperioden kan afbrydes, hvis ingen selskaber i koncernen har genbeskatningspligtige underskud, eller hvis eventuelle genbeskatningssaldi vælges beskattet. Endvidere gælder bindingsperioden ikke, hvis et selskab overtages af en anden koncern.

Det foreslås, at reglerne om genbeskatning af tidligere overførte underskud forenkles. Der skal ikke længere ske genbeskatning ved koncerninterne omstruktureringer. Der sker i fremtiden kun genbeskatning ved udløb af sambeskatningen, ved salg af selskaber ud af koncernen samt ved afbrydelse af bindingsperioden.

De foreslåede ændringer i genbeskatningsreglerne skal ses i lyset af,

€" at koncernernes omstruktureringsmuligheder dermed forbedres. De gældende genbeskatningsregler er ofte hæmmende for koncernernes muligheder for omstruktureringer. Disse lettes betydeligt med de ændrede genbeskatningsregler.

€" at der indføres en bindingsperiode på 10 år. Bindingsperioden medfører, at mange underskud vil være modsvaret af overskud i senere indkomstår inden udløbet af 10 års perioden.

€" at globalpulje-princippet indføres. Dette medfører, at fratrukne underskud under anvendelse af reglerne om international sambeskatning begrænses væsentligt, hvorfor de fremtidige genbeskatningssaldi forventes at være væsentligt mindre end de nuværende.

Ønskes der ikke underskudsoverførsel, kan international sambeskatning fravælges. I givet fald beskattes hvert enkelt selskab alene på baggrund af den indkomst, der optjenes i Danmark (territorialbeskatning). De danske selskaber sambeskattes af deres territorialindkomst.

Indkomst, der optjenes i faste driftssteder i udlandet, medregnes således som udgangspunkt ikke i den danske indkomstopgørelse. Der indføres dog en undtagelse for så vidt angår faste driftssteder, som overvejende har finansiel indkomst (CFC-indkomst). CFC-beskatningsreglerne (CFC = Controlled Foreign Company) er en værnsregel, som skal fjerne de skattemæssige fordele ved, at mobile indkomster, som f.eks. renter, royalty og udbytter, placeres i datterselskaber i lavskattelande. CFC-indkomst i et fast driftssted skal derfor medregnes ved administrationsselskabets indkomstopgørelse, hvis datterselskabet beskattes væsentligt lavere end efter danske regler.

Det er et led i forslaget, at kontrolmulighederne skal forbedres. Det forventes fortrinsvis at ske gennem den foreslåede bemyndigelse til Ligningsrådet. Det foreslås dog udtrykkeligt fastsat, at de såkaldte genbeskatningssaldi skal selvangives og gøres til en del af skatteansættelsen. Dermed behandles genbeskatningssaldi på samme måde som fremførselsberettiget underskud. Selvangivelsespligten for genbeskatningssaldi gælder, uanset om der vælges sambeskatning efter de foreslåede regler eller ej.

Endeligt foreslås det, at selskabsskatten og skatten i virksomhedsordningen nedsættes fra 30 pct. til 28 pct.

5. Provenumæssige konsekvenser

5.1 Indførelse af globalpuljeprincippet i sambeskatningen, ændret koncerndefinition samt øget kontrol.

5.1.1 Indledende bemærkninger

De gældende regler for frivillig international sambeskatning medfører, at nogle koncerner betaler mindre skat, end deres skatteevne tilsiger, da koncernerne selektivt alene kan medtage underskudsgivende udenlandske selskaber under dansk beskatning, mens overskudsgivende udenlandske selskaber, f.eks. placeret i lande med en lavere selskabsskattesats end Danmark, kan holdes uden for dansk beskatning. Med indførelse af globalpuljeprincippet vil internationale koncerner under global sambeskatning svare skat i overensstemmelse med deres skatteevne.

De gældende regler for frivillig international sambeskatning giver som følge af ovenstående alt andet lige en direkte tilskyndelse til flere investeringer i udlandet og færre i Danmark. Det medfører færre arbejdspladser på især kort og mellemlang sigt og en lavere produktivitet og realløn i Danmark på lang sigt. De gældende regler for frivillig international sambeskatning svækker derfor Danmark i den internationale konkurrence. Med indførelse af globalpuljeprincippet vil sambeskatningsreglerne generelt blive neutrale i forhold til, om der investeres i udlandet eller i Danmark.

De gældende regler vedrørende frivillig international sambeskatning skønnes at medføre et samlet årligt underskudsfradrag på 10 mia. kr. (alle beløb er, hvor andet ikke er angivet, i 2004-niveau og årlig virkning). Andelen af udenlandske underskud, der senere genbeskattes, kan under meget stor usikkerhed skønnes til omkring 1/3, hvilket virker overraskende lavt. Det indikerer, at der kan være omgåelsesmuligheder ud over det konkrete hul i ligningslovens § 5 H. Med indførelse af globalpuljeprincippet kan koncernerne ikke længere vælge alene at inddrage underskudsgivende udenlandske selskaber under den internationale sambeskatning. Dermed fjernes en væsentlig del af baggrunden for de mange værnsregler, der historisk set har vist sig behov for, jf. tidligere lovforslag. Yderligere tages der initiativ til at sikre en mere effektiv kontrol.

5.1.2 Provenumæssige konsekvenser før indregning af adfærdsvirkninger

Rapport fra Sambeskatningsudvalget skønner med betydelig usikkerhed €" på baggrund af en stikprøve €", at de gældende regler for den internationale sambeskatning for staten medfører et årligt selskabsskatteprovenutab i størrelsesordenen 2 mia. kr. før indregning af adfærdsvirkninger. Provenuvurderingerne i disse afsnit bygger hovedsagelig på denne stikprøve, da omfanget af den internationale sambeskatning kun er meget sparsomt belyst i registeroplysninger.

Det skønnede selskabsskatteprovenutab på 2 mia. kr. kan henføres til dels udenlandske investeringer, der ophører (uden at have haft overskud), som derved medfører et endeligt fradrag, der ikke kommer til genbeskatning, og dels rentetabet, fra fradraget gives, til det genbeskattes. Det virker imidlertid tvivlsomt, hvorvidt disse to årsager kan forklare hele provenutabet, jf. Rapport fra Sambeskatningsudvalget. Der er således indikationer af, at sambeskatningsreglerne og særligt genbeskatningsreglerne ikke fungerer efter deres hensigt, og at der derved er muligheder for kreativ skatteplanlægning.

En konsekvent afskaffelse af den internationale sambeskatning vil således medføre en umiddelbar selskabsskatteprovenugevinst i størrelsesordenen 2 mia. kr. før indregning af adfærdsvirkninger. Størstedelen af provenuet vedrører relativt få store koncerner. Disse koncerner har typisk overskudsgivende aktivitet i en række lande med en selskabsskattesats lavere end Danmark i selskaber, som ikke er medtaget i sambeskatningen. Med indførelse af globalpuljeprincippet kan koncernerne ikke længere selektivt medtage alene underskudsgivende udenlandske selskaber under sambeskatningen. Det foreslås, at fremover skal enten alle eller ingen udenlandske selskaber medtages under sambeskatningen. Det vurderes bl.a. i Rapport fra Sambeskatningsudvalget, at indførsel af globalpuljeprincippet vil medføre, at importen af underskud vil blive reduceret markant. Store koncerner vurderes at ville fravælge international sambeskatning, da tabet herved skønnes mindre, end hvis al udenlandsk aktivitet tages med under sambeskatningen. Under alle omstændigheder vil de fratrukne underskud beløbsmæssigt blive væsentligt begrænset.

Indførelsen af obligatorisk sambeskatning af koncernforbundne danske selskaber indebærer en samlet set hurtigere udnyttelse af skattemæssige underskud. I de tilfælde, hvor der ikke hidtil er sket en umiddelbar udnyttelse via sambeskatningsreglerne, vil de skattemæssige fradrag fremover blive udnyttet hurtigere, og dermed medfører forslaget et rentetab for det offentlige. Det må imidlertid forudsættes, at sambeskatningsmuligheden hidtil i overvejende grad har været udnyttet (når der opgøres i kroner).

Ændringen af koncerndefinitionen medfører, at det samlede indkomstgrundlag (såvel negativt som positivt grundlag), der medregnes i sambeskatningsindkomsten, fremover vil øges, da flere selskaber får adgang til sambeskatning. Vedrørende sambeskatning af danske selskaber vil der være et provenutab. Det skyldes, at yderligere positive grundlag, der fremover medregnes i sambeskatningsindkomsten, under alle omstændigheder ville blive dansk beskattet, mens det yderligere negative grundlag, der fremover medregnes i sambeskatningsindkomsten, vil blive udnyttet hurtigere end tidligere. Derved vil det offentlige få et rentetab. Nærværende lovforslag adskiller sig fra L 153 ved, at indkomsten i alle koncernforbundne selskaber indgår fuldt ud i sambeskatningsindkomsten uanset ejerandel. Det øger det nævnte provenutab vedrørende sambeskatning af danske selskaber.

Vedrørende sambeskatning af udenlandske selskaber vil det yderligere positive grundlag, der medregnes i sambeskatningsindkomsten, i modsætning til sambeskatning af danske selskaber, medføre et merprovenu (enten som følge af mindre underskudsfradrag eller som egentlig positiv dansk skat (efter lempelse af udenlandske skatter)). Generelt er der i selskaberne samlet set større overskud end underskud.

Fordi koncernerne allerede i dag har mulighed for ofte at kunne strukturere sig ud af kravet om 100 pct. ejerskab, og fordi nedsættelsen sker i kombination med indførelse af globalpuljeprincippet, vurderes det samlede provenutab ved ændringen af koncerndefinitionen at være begrænset. Dog vil der for det offentlige være en betydelig negativ likviditetsvirkning i de første finansår som følge af den obligatoriske nationale sambeskatning kombineret med den ændrede koncerndefinition og medregningen i sambeskatningsindkomsten med 100 pct. uanset faktisk ejerandel.

Uden ændring af koncerndefinitionen (dvs. nedsættelse af ejerandelskravet) ville globalpuljeprincippet kunne omgås ved blot minimale frasalg af ejerandele.

Før indregning af nogen form for adfærdsændringer (herunder, at alle eksisterende koncerner, der i dag benytter international sambeskatning, fortsætter hermed efter indførelse af globalpuljeprincippet) vil indførsel af globalpuljeprincippet således medføre en provenugevinst, som vurderes større end provenugevinsten ved en afskaffelse €" måske 3 mia. kr. Omvendt kan det ikke udelukkes, at provenugevinsten kan være mindre end de 2 mia. kr., der opnås ved en afskaffelse. Provenuvurderingen heraf er således meget usikker, da der ikke foreligger oplysninger om indkomstforholdene i (og placeringen af) udenlandske selskaber uden for sambeskatningen.

5.1.3 Provenumæssige konsekvenser efter indregning af adfærdsvirkninger

Som nævnt ovenfor vurderes indførelse af globalpuljeprincippet at medføre, at de relativt få store koncerner, der under de gældende regler afstedkommer den overvejende del af det skønnede provenutab, vil fravælge international sambeskatning. Dertil kommer, at den årlige underskudsimport fra de koncerner, der fortsætter under den internationale sambeskatning, generelt vil blive væsentlig mindre i forhold til under de gældende regler. Det skyldes, at fremover skal. overskud modregnes i underskud, før evt. nettounderskud kan fratrækkes i dansk skat. Evt. nettooverskud vil blive dansk beskattet (efter lempelse for udenlandske skatter).

Efter indregning af disse virkninger vurderes indførelse af globalpuljeprincippet at ville medføre en selskabsskatteprovenugevinst på hen ved samme niveau som en afskaffelse af den internationale sambeskatning. Den forbedrede kontrol vil understøtte dette.

Der vil ske yderligere adfærdsændringer:

Med indførelse af globalpuljeprincippet vil der i sambeskatningsreglerne generelt blive skabt neutralitet mht. at investere i udlandet og investere i Danmark. Den direkte tilskyndelse til at investere i udlandet i forhold til at investere i Danmark fjernes. Indførelse af globalpuljeprincippet vil således samlet set bevirke, at investeringsniveauet i Danmark øges. Derved skabes et øget skattegrundlag.

Afhængig af markedsstrukturerne vil et øget investeringsniveau generelt i en række markeder og brancher medføre, at nettoafkastet før skat vil falde, så nettoafkastet efter skat vil nærme sig niveauet før indførelse af globalpuljeprincippet. På sigt vil virkningen af det øgede investeringsomfang derfor især udmønte sig i form af en højere produktivitet og dermed som et højere realt lønniveau samt i en højere varig beskæftigelse. Det skal generelt bemærkes, at et højere lønniveau vil medføre et højere personskatteprovenu, men ikke samlet set €" i modsætning til en højere privat beskæftigelse €" vil forbedre statens finanser (når der ses bort fra afsmittende produktivitetsforbedringer i den offentlige sektor), da offentligt ansatte og personer på overførselsindkomst ligeledes vil opleve en lønstigning.

Koncerner, der vælger at fortsætte med international sambeskatning under globalpuljeprincippet, vil €" i udgangspunktet €" fremover ikke have incitamenter til skattemotiveret transfer pricing eller til at tilpasse finansieringsforholdene, således at selskaber med overskud finansieres med fremmedkapital, mens underskudsselskaber (over)finansieres med egenkapital. I den henseende mindsker globalpuljeprincippet incitamentet til indkomsttransformation, idet der i dag er et incitament til at forsøge at flytte indkomst til udenlandske selskaber, der ikke beskattes i Danmark.

Omvendt vil koncerner, der fremover fravælger international sambeskatning, fortsat have incitament til sådan indkomstflytning. Samlet set vurderes indførelse af globalpuljeprincippet at medføre et øget pres på skattemotiveret indkomsttransformation ud af landet. Nedsættelsen af selskabsskatten til 28 pct. trækker dog i den modsatte retning, således at det samlede forslag vurderes samlet set at mindske tilskyndelsen til indkomsttransformation ud af landet.

5.1.4 Provenumæssige konsekvenser af overgangsordninger

I forbindelse med indførelse af globalpuljeprincippet laves der to overgangsordninger €" en overgangsordning for de koncerner, der fravælger international sambeskatning, og en overgangsordning for de koncerner, der fortsætter med international sambeskatning.

a. Koncerner, der vælger at fortsætte med international sambeskatning

Koncerner omfattet af globalpuljeprincippet, som i det sidste regnskabsår inden ikrafttrædelsen af globalpuljeprincippet har udenlandske selskaber, der ikke var inddraget i sambeskatningen, får henstand i tre år med betalingen af selskabsskatten (netto efter lempelse af udenlandsk skat) vedrørende de nye selskaber med ¾ af skatten i 2005, ½ af skatten i 2006 og ¼ af skatten i 2007, hvorefter skattebetalingen i 2008, 2009 og 2010 bliver tilsvarende større.

Henstandsordningen vurderes ikke at have nogen egentlig virkning på den skønnede varige provenuvirkning, da der alene er tale om en udskydelse af skatten, der forrentes med 2 pct. p.a. Dog vil der være et beskedent samlet provenutab som følge af den lave forrentning. Ordningen bidrager isoleret set med en underfinansiering de første tre år mod en tilsvarende overfinansiering i de efterfølgende tre år. Provenutabet forventes at være beskedent, da langt de fleste store koncerner vurderes at ville fravælge international sambeskatning fremover.

b. Koncerner, der fravælger international sambeskatning

Der indføres en overgangsordning for koncerner, der træder ud af sambeskatningen, således at gamle underskud ikke genbeskattes på en hårdere måde end forudsat, da koncernen indledte sambeskatningen. Genbeskatningen af underskud fratrukket i 2004 eller tidligere vil således alene ske i takt med, at selskaberne, der har været omfattet af sambeskatning, får positiv skattepligtig indkomst for indkomståret 2005 og senere. Der kan ikke tilføres nye underskud til genbeskatningssaldoen.

I den skønnede provenuneutralitet ved det samlede forslag er det lagt til grund, at der kun i et meget begrænset omfang vil blive fratrukket udenlandske underskud fremover. De underskud, der vil fratrækkes, vil endvidere blive langt hurtigere genbeskattet end under de gældende regler. Der vil dog gå nogle år inden en ny ligevægt er indtruffet. Indtil da vil genbeskatningen i aftagende grad vedrøre (alene) gamle underskud dels fra koncerner, der fastholder international sambeskatning, og dels fra koncerner, der fravælger international sambeskatning. Selv om genbeskatningsprocenten vedrørende de gamle underskud er lav, er omfanget opgjort i kroner markant større, end det vurderes at blive fremover. Genbeskatningen af de gamle overskud vil således isoleret set bidrage til en betydelig overfinansiering de første finansår.

Efter indregning af ovenstående adfærdsvirkninger samt de provenumæssige virkninger af overgangsreglerne og likviditetsvirkninger omregnet til varig virkning skønnes indførelse af globalpuljeprincippet med ændret koncerndefinition og forbedret kontrol at medføre et øget selskabsskatteprovenu i størrelsesordenen 2 mia. kr. årligt.

5.2 Nedsættelse af virksomheds- og selskabsskatteprocenten

5.2.1 Indledende bemærkninger

Over de seneste 15 år er selskabsskattesatsen blevet nedsat ad flere omgange fra 50 pct. i 1990 til de nuværende 30 pct. Samtidig er skattebasen blevet udvidet bl.a. ved afvikling af pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget, afvikling af fradrag for investeringsfondshenlæggelser, varelagernedskrivninger, udlandslempelsen og ændrede afskrivningssatser.

Udviklingen i udlandet er gået i samme retning. Som følge af den øgede kapitalmobilitet er den optimale selskabsskattesats blevet stadig lavere. En lavere effektiv selskabsskattesats vil tiltrække flere investeringer til landet. Det vil medføre flere arbejdspladser på især kort og mellemlang sigt og på lang sigt betyde et højere realt lønniveau. Selskabsskatten er derfor i stigende omfang blevet en skat på arbejde. Ligeledes aftager presset på skattemotiveret indkomsttransformation ved en lavere selskabsskattesats.

Med en selskabsskattesats på 28 pct. vil den danske selskabsskattesats ligge midt mellem OECD-gennemsnittet og gennemsnittet for de 25 EU-lande og på samme niveau som Norge og Sverige.

5.2.2 Provenumæssige konsekvenser før indregning af adfærdsændringer

Det er ved provenuskønnet lagt til grund, at det strukturelle selskabsskatteprovenu ved de gældende regler udgør i størrelsesordenen 40 mia. kr. inkl. selskabsskat fra de kulbrinteskattepligtige selskaber.

Selskabsskatteprovenutabet ved nedsættelse af selskabsskatteprocenten fra 30 til 28 pct. vil isoleret set være ca. 2,7 mia. kr. årligt. Provenutabet fordeler sig med godt 2,4 mia. kr. til staten og knap 0,3 mia. kr. til kommunerne.

Dertil kommer, at nedsættelse af satsen indenfor virksomhedsordningen (og kapitalafkastordningen) vil medføre et mindre provenutab. Provenutabet skyldes et rentetab som følge af skatteudskydelsen i »opsparingsperioden«. Den sparede skat som følge af nedsættelsen vil blive modsvaret af en tilsvarende højere personskat, når beløbet tages ud af ordningen.

Det skønnes, at i størrelsesordenen 0,5 mia. kr. af selskabsskattenedsættelsen vil tilfalde kulbrinteskattepligtige selskaber i de kommende år. Dette skøn er behæftet med betydelig usikkerhed som følge af følsomheden overfor olieprisen i danske kr. Af de i størrelsesordenen 0,5 mia. kr. vil ca. 0,25 mia. kr. tilfalde staten gennem forøget kulbrinteskat, da selskabsskatten er fradragsberettiget ved opgørelsen af kulbrinteskattegrundlaget. På sigt forventes provenutabet (af selskabsskattenedsættelsen) vedrørende de kulbrinteskattepligtige selskaber at blive mindre, som følge af mindre produktion.

5.2.3 Provenumæssige konsekvenser efter indregning af adfærdsændringer

En lavere selskabsskat vil betyde en række afledte virkninger. Dels påvirker selskabsskatten beslutninger om oprettelse og lokalisering af selskaber og filialer, og dels påvirker selskabsskatten omfanget af nyinvesteringer i allerede eksisterende selskaber og filialer.

En nedsættelse af selskabsskattesatsen vil øge nettoafkastet efter skat af investeringer i Danmark og således på grund af kapitalens bevægelighed skabe et øget skattegrundlag.

Stigningen i investeringsomfanget vil afstedkomme, at nettoafkastet i nogle brancher og markeder konkurreres ned, således at nettoafkastet efter skat går mod samme niveau som før selskabsskattenedsættelsen. På sigt vil virkningen af det øgede investeringsomfang således især udmønte sig i en højere produktivitet og dermed i et højere realt lønniveau. Selskabsskatten er derfor i stigende grad en skat på arbejde.

Endelig vil en nedsættelse af selskabsskattesatsen have en mærkbar virkning på omfanget af indkomsttransformation ind i / ud af landet, da skattemotiveret transfer pricing og anden indkomsttransformation er meget følsom overfor de formelle selskabsskattesatser.

Der vil kunne komme et mindre pres på indenlandsk indkomsttransformation fra lønindkomst til aktieindkomst, da selskabsskattenedsættelsen medfører, at aktieindkomst samlet set beskattes mildere.

Adfærdsændringerne skønnes samlet set at medføre et øget selskabsskatteprovenu, således at nedsættelsen af selskabsskattesatsen fra 30 til 28 procent samlet set forventes at medføre et selskabsskatteprovenutab i størrelsesordenen 2 mia. kr. årligt.

5.3 Samlede provenuvirkninger af indførelse af globalpuljeprincippet m.v. i sambeskatningsreglerne og nedsættelse af selskabsskattesatsen fra 30 til 28 pct.

Samlet set vurderes det, at indførelse af globalpuljeprincippet m.v. i sambeskatningsreglerne og nedsættelse af virksomheds- og selskabsskattesatsen fra 30 til 28 pct. vil være omtrent provenuneutralt.

Genbeskatningen af gamle overskud bidrager til en betydelig positiv provenuvirkning de første finansår, men denne skønnes modvirket €" dels af den likviditetsmæssige virkning fra obligatorisk national sambeskatning og dels af det tidsmæssige lag før de afledte virkninger på investeringsniveau og beskæftigelse slår igennem

Det skønnes, at over 40 pct. af det tabte selskabsskatteprovenu på sigt vil tilfalde statskassen gennem udbytteskatter, forbrugsafgifter mv. Idet nedsættelsen af selskabsskattesatsen og indførelse af globalpuljeprincippet vurderes som en omtrent neutral omlægning på selskabsskatteprovenuniveau, kan det antages, at tilbageløbsvirkningerne på andre skatter og afgifter ved henholdsvis nedsættelsen af selskabsskattesatsen og indførelse af globalpuljeprincippet vil neutralisere hinanden. Da koncerner, der fravælger international sambeskatning i stedet i et vist omfang, kan få fradrag i den udenlandske skat, vil der dog være et positivt tilbageløb på dansk skat heraf, i det omfang den udenlandske indkomst på et tidspunkt udbetales til danske selskaber.

Kommunerne modtager 13,41 pct. af selskabsskatteprovenuet fra selskaber, der ikke er kulbrinteskattepligtige. Det samlede selskabsskatteprovenutab inkl. selskabsskat fra kulbrinteskattepligtige selskaber ved nedsættelse af selskabsskatteprocenten fordeler sig derfor med ca. 90 pct. til staten og ca. 10 pct. til kommunerne. Selskabsskatteprovenugevinsten ved indførelse af globalpuljeprincippet giver samme fordeling mellem stat og kommuner. Samlet set vurderes kommunernes selskabsskatteprovenu €" ligesom statens €" derfor at være uændret, men der må påregnes en vis omfordeling internt mellem kommunerne.

Det bør bemærkes, at der er stor usikkerhed knyttet til provenuvurderingerne vedrørende den internationale sambeskatning i begge retninger, som det fremgår af Rapport fra Sambeskatningsudvalget.

Samlet set vil forslaget medføre gunstige strukturvirkninger og afstedkomme en betydelig samfundsøkonomisk gevinst. Incitamentet til at investere i Danmark øges både som følge af indførelse af globalpuljeprincippet og som følge af den lavere selskabsskat, og tilskyndelsen til indkomstflytning ud af Danmark vil samlet set mindskes. Det skønnes under betydelig usikkerhed, at det øgede investeringsniveau vil afstedkomme en stigning i den varige beskæftigelse i størrelsesordenen 1.000 årsværk. Heraf vil ca. 2/3 skyldes den lavere selskabsskat og ca. 1/3 globalpuljeprincippet. På kort og mellemlang sigt vil tilpasningen til et højere investeringsniveau dog medføre en betydelig højere beskæftigelseseffekt.

6. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

6.1 Konsekvenser som følge af indførelsen af globalpuljeprincippet i sambeskatningsreglerne

Efter indregning af adfærdsvirkninger skønnes indførelse af globalpuljeprincippet med ændret koncerndefinition og forbedret kontrol at medføre et øget selskabsskatteprovenu i størrelsesordenen 2 mia. kr. årligt. Det samlede erhvervsliv vil således som følge af globalpuljeprincippet opleve en stigning i den samlede danske selskabsskattebetaling ligeledes i størrelsesordenen 2 mia. kr. årligt.

I Rapport fra Sambeskatningsudvalget vurderes det, at det især er relativt få store koncerner, der vil opleve en markant stigning i deres skattebetaling (når denne måles i kr.).

Erhvervslivet vil dog ikke samlet set opleve en stigning i deres selskabsskat i størrelsesordenen 2 mia. kr. som følge af globalpuljeprincippet, men en noget mindre stigning. Det skyldes, at koncerner, der fremover fravælger international sambeskatning, i et vist omfang vil kunne fratrække de udenlandske underskud i udenlandsk skat.

I langt de fleste EU15-lande er der mulighed for national sambeskatning. Undtagelserne er Belgien og Grækenland. Schweiz og bl.a. en række østeuropæiske og asiatiske lande har heller ikke national sambeskatning.

I de fleste lande vil koncernerne, hvis de fravælger dansk international sambeskatning, derfor typisk have mulighed for at lade selskaber i de pågældende lande indgå i national sambeskatning. Derved vil forskellen for koncernen alene være den lavere selskabsskat i udlandet gange underskuddenes størrelse forudsat, at der er overskud i landet, hvori underskuddene kan fratrækkes.

Ud fra gennemsnitsberegninger over de tre år i den foreliggende stikprøve præsenteret i Rapport fra Sambeskatningsusdvalget og bl.a. med antagelse om, at den samlede landefordeling er som i stikprøven, kan det under usikkerhed vurderes at op mod ca. 2/3 af de samlede fradrag på 10 mia. kr. med en skatteværdi på 3 mia. kr. i stedet ville kunne fratrækkes i udlandet gennem nationale sambeskatningsregler. Men hertil skal følgende dog bemærkes.

(1) Skatteværdien heraf vil dog typisk være mindre som følge af lavere udenlandsk selskabsskat.

(2) Dertil kommer, at selv om der er national sambeskatningsmulighed, vil det ikke altid være tilfældet, at de pågældende koncerner har yderligere selskaber i dette land €" og selv om de har, er det ikke altid tilfældet, at disse giver overskud, hvori underskuddene kan udnyttes.

(3) I de lande, der ikke tillader national sambeskatning, er der stadig mulighed for umiddelbart at kunne udnytte underskuddene, om end det vil være langt dyrere og mere besværligt f.eks. gennem fusioner.

(4) I den skønnede tredjedel af tilfældene, hvor der ikke er mulighed for national sambeskatning, eller hvor muligheden blot ikke kan udnyttes på grund af manglende overskud, vil underskuddene dog oftest kunne fremføres i det pågældende land til modregning i evt. senere overskud €" hvor tabet derfor vil være såvel rentevirkningen som den evt. lavere selskabsskattesats i udlandet frem for Danmark.

Man kan samlet set således forestille sig, at omkring halvdelen af det samlede tab for koncerner, der fravælger sambeskatning fremover, i stedet kan blive dækket af udlandet.

Rent danske koncerner vil under eet få en gevinst ved, at der fremover er obligatorisk national sambeskatning for alle koncernens selskaber, hvor alle selskabernes indkomster medregnes i sambeskatningsindkomsten med 100 pct. (uanset faktuelle ejerandel).

6.2 Erhvervsøkonomiske konsekvenser af nedsættelsen af selskabsskattesatsen

Nedsættelsen af selskabsskatteprocenten vil isoleret medføre et selskabsskatteprovenutab på ca. 2,7 mia. kr., som umiddelbart vil tilfalde selskaberne. Efter indregning af adfærd skønnes det årlige selskabsskatteprovenutab i størrelsesordenen 2 mia. kr.

Satsnedsættelserne indenfor virksomhedsordningen (og kapitalafkastordningen) vil medføre en rentegevinst som følge af skatteudskydelsen i opsparingsperioden for de ca. 40.000 personer, der årligt sparer op i virksomhedsordningen.

Der er ca. 110.000 skattepligtige selskaber i Danmark fordelt på knap 30.000 aktieselskaber og godt 80.000 anpartsselskaber. Omkring halvdelen af disse 110.000 skattepligtige selskaber forventes årligt at have positiv skattepligtig indkomst. De vil få en umiddelbar gevinst ved selskabsskattenedsættelsen.

Fra år til år er der variationer mellem de enkelte branchers andel af provenuet, men vurderet ud fra gennemsnitsbetragtninger vil en selskabsskattenedsættelse typisk fordele sig med 20-25 pct. til industrien samt bygge- og anlægsbranchen og ligeledes 20-25 pct. til handel, hotel- og restaurationsbranchen samt transporterhvervene. Ca. 25 pct. vil umiddelbart tilfalde finansierings- og forsikringsbranchen, 10-15 pct. vil tilfalde øvrige serviceerhverv, og ca. 20 pct. vil i de kommende år tilfalde kulbrinteskattepligtige selskaber.

Det skønnes, at knap halvdelen af selskabsskattenedsættelsen vedrørende de kulbrinteskattepligtige selskaber ikke vil tilfalde disse selskaber, men tilfalde staten gennem forøget kulbrinteskat. På sigt forventes selskabsskattenedsættelsen (målt i kroner) vedrørende de kulbrinteskattepligtige selskaber at blive mindre, som følge af mindre produktion.

6.3 Samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det offentliges provenugevinst ved indførelse af globalpuljeprincippet anvendes til at nedsætte selskabsskatten. Dette merprovenu fra globalpuljeprincippet €" og dermed tilbageførslen til erhvervslivet €" er større end erhvervslivets samlede tab ved globalpuljeprincippet som følge af, at koncerner, der fremover vil fravælge international sambeskatning (hvis de ikke ønsker, at også overskudsgivende udenlandske selskaber skal medtages i den danske skat), fortsat almindeligvis vil kunne få fradrag for tab på udenlandske investeringer, men blot i den udenlandske skat frem for i den danske skat. I hvilket omfang vides som ovenfor nævnt ikke, men i størrelsesordenen 1 mia. kr. årligt kunne være realistisk. Samlet set vinder dansk erhvervsliv derfor på globalpuljeprincippet og nedsættelsen af selskabsskattesatsen.

Der vil dog kun i meget begrænset omfang være sammenfald mellem (de store) tabere og (de store) vindere. Indførelse af globalpuljeprincippet vil især ramme relativt få store koncerner, mens selskabsskattenedsættelsen vil tilgodese selskaberne generelt.

Samlet set vil forslaget gøre det mere attraktivt at investere i Danmark og styrke dansk erhvervsliv og dermed danske arbejdspladsers produktivitet og konkurrenceevne.

7. Erhvervsadministrative konsekvenser

Der vurderes ikke at være erhvervsadministrative konsekvenser som følge af selskabsskattenedsættelsen.

De koncerner, der ikke fremover vælger at benytte muligheden for international sambeskatning, vil ikke som følge heraf blive pålagt nye administrative byrder. Dog kan en række koncerner få en administrativ engangsbelastning i form af omorganisering internt i koncernerne for i højere grad at kunne udnytte udenlandske skatteregler. Omvendt skal disse koncerner ikke længere udarbejde danske indkomstopgørelser vedrørende udenlandske selskaber i koncernen.

De koncerner, der fremover fortsat vælger at benytte international sambeskatning vil skulle udfærdige danske indkomstopgørelser for selskaber, der inddrages under sambeskatningen som følge af globalpulje-princippet. Det vurderes dog at blive relativt få selskaber med mange udenlandske datterselskaber, der fremover vil benytte international sambeskatning.

I forhold til L 153 er der sket en række ændringer, der letter de administrative byrder ved indførelsen af globalpuljeprincippet. Således medregnes i nærværende forslag alle koncernforbundne selskabers indkomst fuldt ud uanset ejerandel i sambeskatningsindkomsten, og koncerndefinitionen bygger på de regnskabsretlige regler.

Den obligatoriske sambeskatning af koncernforbundne selskabers indkomst fra aktivitet i Danmark vil medføre en øget administrativ belastning af administrationsselskabet i forhold til moderselskaber i dag. Denne øgede administrative belastning modsvares af en administrativ lettelse i form af, at nogle koncernforbundne selskaber fremover ikke skal selvangive individuelt.

Indførelse af selvangivelsespligt for genbeskatningssaldi vurderes ikke at medføre en nævneværdig administrativ belastning, da disse saldi i for vejen må forventes at blive ført i koncernens interne regnskaber.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre engangsudgifter på ca. 8,7 mio. kr. til systemtilretninger. Heraf vedrører ca. 7 mio. kr. engangsudgifter til tilretning af personskattesystemerne som følge af nedsættelsen af virksomhedsskatten fra 30 til 28 pct.

Lovforslaget vil medføre et vist administrativt merforbrug bl.a. til administration af henstandsordningen og tvangsomlægning af indkomståret. Omvendt vil der være knyttet en vis ressourcebesparelse til, at administration og kontrol samles på koncernniveau og til, at oplysningskravene til koncernerne skærpes. Samlet set vurderes forslaget at medføre en beskeden forøgelse af ressourcebehovet, som ikke kan kvantificeres.

10. Forholdet til EU-retten

Formålet med de foreslåede ændringer er at fjerne muligheden for, at danske og udenlandske koncerner vilkårligt kan placere deres underskudsgivende aktiviteter i datterselskaber, der via de danske sambeskatningsregler anvendes til at nedbringe beskatningen af danske selskaber. Denne mulighed er en konsekvens af, at det efter de gældende regler er muligt frit at vælge hvilke selskaber, der inddrages under dansk beskatning. Det er således muligt at inddrage selskaber med underskud under sambeskatningen og udelade overskudsgivende selskaber i koncernen (»cherry picking«).

Det giver en inkonsekvent og usammenhængende koncernbeskatning, som giver en uensartet skattemæssig behandling afhængig af, om en koncern etablerer sin virksomhed gennem mange enkeltselskaber eller gennem filialer af (få) selskaber. De foreslåede ændringer af sambeskatningsreglerne skal skabe en mere sammenhængende beskatningsordning, der i videst muligt omfang beskatter filialer og datterselskaber på samme måde.

Globalpulje-princippet i forslaget indebærer, at indkomsten fra en koncerns aktiviteter i Danmark €" enten via danske selskaber eller udenlandske selskabers faste driftssteder eller faste ejendomme i Danmark €" altid skal sambeskattes. Derimod er det valgfrit for koncernen om indkomst i udlandet €" dvs. uden for dansk territorialbeskatning €" skal inddrages under dansk beskatning, men hvis udenlandsk indkomst i ét selskab i koncernen inddrages, skal alle koncernens selskaber medtages under dansk beskatning. I tilknytning til muligheden for at inddrage udenlandsk indkomst vil €" som i dag €" gælde regler om genbeskatning af underskud og - som noget nyt €" regler om, at valget som udgangspunkt er bindende for en periode.

Det kan konstateres, at forslaget indebærer, at udenlandske koncerners praktiske og formelle adgang til sambeskatning af aktiviteter i Danmark svarer fuldt ud til de regler, som gælder for ejere, der udelukkende har aktivitet i Danmark. Der er således ingen forskelsbehandling mellem udenlandske og danske koncerner i den henseende.

Der er også symmetri mellem beskatningen af indtægter og udgifter hidrørende fra udenlandske aktiviteter og indtægter og udgifter hidrørende fra aktiviteter i Danmark, idet der foretages en samlet opgørelse af koncernens indkomst.

Det kan imidlertid også konstateres, at indførelsen af et territorialbeskatningsprincip indebærer, at den skattemæssige behandling af en given aktivitet kan være forskellig afhængig af, om aktiviteten udøves i Danmark eller i udlandet. Hvis en virksomhed giver underskud i Danmark €" eksempelvis i en etableringsfase - vil underskuddet kunne fradrages ved indkomstopgørelsen, mens en tilsvarende underskudsgivende aktivitet i udlandet €" som udgangspunkt - ikke er fradragsberettiget.

Det bemærkes i den forbindelse, at det i praksis må formodes, at i hvert fald større internationale koncerner af både økonomiske og administrative grunde ikke vil anse det for fordelagtigt at inddrage koncernens globale indkomst under dansk beskatning. Det svarer til, hvad der er forudsat ved vurderingen af forslagets provenumæssige virkninger.

Det giver anledning til overvejelser om, hvorvidt en sådan €" som udgangspunkt - forskellig skattemæssig behandling af dansk og udenlandsk indkomst er i overensstemmelse med EU-retten. I den forbindelse lægges efter EF-Domstolens praksis vægt på, om de foreslåede sambeskatningsregler indebærer, at danske og udenlandske koncerner, der befinder sig i en sammenlignelig situation, behandles forskelligt, og om reglerne indebærer en restriktion i den frie bevægelighed. Er det tilfældet kan reglen kun opretholdes, hvis den kan begrundes med saglige hensyn og det ønskede resultat ikke kunne opnås ved mindre indgribende regler (proportionalitet).

Det er særdeles vanskeligt at vurdere, om de foreslåede regler indebærer en restriktion i strid med EU-retlige regler. Der foreligger ikke praksis, hvor EF-Domstolen har taget stilling til et beskatningssystem, der som udgangspunkt bygger på et territorialprincip, men hvor der er mulighed for at vælge at inddrage indkomst fra danske selskabers udenlandske filialer og fra udenlandske koncernforbundne selskabers aktiviteter i udlandet.

Det vurderes imidlertid, at det foreslåede beskatningssystem etablerer en sådan direkte sammenhæng mellem den manglende indregning af eventuelle underskud hidrørende fra udlandet og den manglende beskatning af de modsvarende indtægter, at den forskellige skattemæssige behandling, som i princippet også kan »fravælges«, vil blive anset for en saglig forskelsbehandling.

Dette støttes bl.a. af, at intet tilsiger, at det følger af EU-retten, at der skal være adgang til frit at vælge hvilke aktiviteter, der skal påvirke indkomstopgørelsen. Det foreslåede globalpulje-princip er netop begrundet i, at det for at undgå »cherry-picking« er nødvendigt, at udenlandsk indkomst fra filialer og koncernforbundne selskaber enten inddrages samlet under dansk beskatning eller slet ikke tages i betragtning ved opgørelsen af den danske skattepligtige indkomst. Af samme grund er det nødvendigt at behandle udenlandske filialer og udenlandske koncernforbundne selskabers indkomster på samme måde, fordi selskaberne ellers kunne unddrages dansk beskatning ved blot at lade de udenlandske underskudsgivende aktiviteter udøve af udenlandske filialer, mens overskudsgivende aktiviteter lægges i selskaber, der ikke inddrages under dansk beskatning.

Det vurderes endvidere, at det ønskede formål med reglerne ikke kan opnås på en mindre indgribende måde. Det bemærkes i den forbindelse, at det er nødvendigt af hensyn til sammenhængen i reglerne om international sambeskatning at opretholde regler om genbeskatning af underskud i udenlandske selskaber, når der efterfølgende opstår overskud i selskabet, eller selskabet udgår af sambeskatningen. Den tilbageregulering af foretagne fradrag, som regler om genbeskatning af underskud er udtryk for, er ikke i strid med EU-retten. Adgangen til at genbeskatte tidligere fratrukne underskud anerkendes bl.a. i fusionsskattedirektivets (EØF/90/434) artikel 10 i de tilfælde, hvor et fast driftssted i forbindelse med en grænseoverskridende fusion mv. udgår af et lands beskatningsret.

Endvidere er genbeskatningsreglerne lempet i forhold til i dag, således at reglerne ikke rammer bredere end deres formål. Således udløses der ikke længere genbeskatning ved koncerninterne omstruktureringer. Disse ændringer skal ses i sammenhæng med indførelsen af et globalpulje-princip og regler om en bindingsperiode.

For så vidt angår bindingsperioden bemærkes, at reglerne herom er begrundet i, at det ikke skal være muligt for koncerner frit at ind- og udtræde af reglerne om international sambeskatning. I så fald kunne koncerner vælge at indtræde i indkomstår, hvor indkomsten globalt set giver underskud og udtræde i efterfølgende indkomstår, hvor der globalt set er overskud. Dette ville indebære en anden form for »cherry picking« end efter de gældende regler €" nemlig selektiv udvælgelse af indkomstår i stedet for selektiv udvælgelse af enkeltselskaber under sambeskatning.

Reglerne om bindingsperioden er udformet således, at de ikke rammer bredere end deres formål. Det er således altid muligt at tilvælge international sambeskatning. Der er ingen bindingsperiode ved fravalg af international sambeskatning. Endvidere ophæves bindingsperioden for selskaber, som sælges til andre koncerner. Reglerne afholder således ikke udenlandske koncerner fra at erhverve danske selskaber som følge af, at den udenlandske koncern ville blive inddraget under dansk beskatning. Endvidere kan bindingsperioden afbrydes, hvis der ikke er genbeskatningspligtige underskud i koncernen, eller hvis eventuelle genbeskatningspligtige underskud indtægtsføres. Derved fastholdes en koncerns udenlandske aktiviteter ikke under dansk beskatning længere end nødvendigt.

Endelig er den gældende generelle solidariske hæftelse for skatten mellem sambeskattede selskaber fjernet. Når international sambeskatning vælges, hæfter kun det ultimative moderselskab solidarisk for skattekravet mod koncernens selskaber. Dermed skabes en tilstrækkelig og nødvendig sikkerhed for, at det skattekrav som opstår mod koncernen(s selskaber) kan håndhæves. Hæftelsen sikrer mod, at skattekravet er placeret i et administrationsselskab, som ikke har tilstrækkelige midler til at afregne skatten.

Koncernen beskattes som en enhed €" enten på baggrund af koncernens samlede aktiviteter i Danmark (national sambeskatning) eller hvis koncernen anmoder herom af koncernens globale aktiviteter (international sambeskatning). Den solidariske hæftelse er pålagt det selskab, som har bestemmende indflydelse over den del af koncernen, som vælges beskattet som en enhed €" ud fra enhedens samlede skatteevne. Det ultimative moderselskab vil med aflæggelsen af koncernregnskabet skulle redegøre for koncernens skatteforpligtelser. Den solidariske hæftelse vil derfor ikke skabe usikkerhed hos eventuelle kreditorer i det ultimative moderselskab. Tilsvarende vil der ikke opstå situationer, hvor investorer i et selskab i koncernen kommer til at hæfte for skatten vedrørende et andet koncernselskabs aktiviteter, som førstnævnte selskab ikke har bestemmende indflydelse på.

Hæftelsen for skatterne i de sambeskattede selskaber er dermed udformet på en sådan måde, at opkrævningen af skatten af den samlede koncerns aktiviteter kan håndhæves, samtidig med at der ikke skabes usikkerhed hos kreditorer og investorer i relation til deres økonomiske engagement i koncernen.

På den baggrund vurderes det, at de foreslåede ændringer af sambeskatningsreglerne kan begrundes med saglige hensyn og ikke er mere indgribende end nødvendigt. Det vurderes derfor, at de foreslåede regler er i overensstemmelse med EU-retten.

11. Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser

Høring

Lovforslag L 153 blev sendt på ekstern høring i forbindelse med fremsættelsen den 15. december 2004. En oversigt over modtagne høringssvar med tilhørende kommentarer er medtaget som bilag 1 til dette lovforslag.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1, 7, 8 og 11

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c, omfatter Værdipapircentralen. Værdipapircentralen er omdannet til aktieselskab, hvorfor den er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Der er således ikke længere behov for en særlig bestemmelse om Værdipapircentralen. Den særlige bestemmelse ophæves derfor.

Til nr. 2 og 4

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af henholdsvis nyaffattelsen af ligningslovens § 33 D, stk. 5, og ophævelsen af ligningslovens § 33 E.

Til nr. 3

Selskabsskattelovens § 3 A indeholder regler, hvorefter indkomst i ejendomsdatterselskaber, der i hele indkomståret ejes fuldt ud og direkte af et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, under visse forudsætninger medregnes til indkomsten i livsforsikringsselskabet m.v.

Ejendomsdatterselskabet hæfter solidarisk for den skat, der kan henføres til indkomst optjent i livsforsikringsselskabet, jf. bestemmelsens stk. 5. Såfremt livsforsikringsselskabet indgår i en sambeskatning, påhviler den samlede selskabsskat for de sambeskattede selskaber dog primært moderselskabet i sambeskatningen, jf. den gældende selskabsskattelovs 31, stk. 3.

Reglerne i den gældende § 31, stk. 3, er delvist videreført i forslagene til § 31, stk. 4, og § 31 A, stk. 4, om udpegningen af et administrationsselskab. Der foreslås derfor en konsekvensændring som følge heraf.

Til nr. 5

Det foreslås, at indtægter og udgifter hos et fast driftssted eller en fast ejendom i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland ikke medregnes ved opgørelsen af selskabers danske indkomstopgørelse, medmindre selskabet (og den koncern, som selskabet måtte være en del af) vælger international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A.

Afgrænsningen af indkomst fra fast driftssted og fast ejendom følger de tilsvarende afgrænsninger i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a og b, for udenlandske selskabers faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark.

Denne afgrænsning fraviges dog, hvis dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den stat, hvor det faste driftssted eller den faste ejendom er beliggende, tildeler Danmark beskatningsretten til indkomsten i det faste driftssted eller den faste ejendom €" i givet fald følges afgrænsningen i dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Det betyder, at såfremt Danmark i en dobbeltbeskatningsoverenskomst har aftalt, at Danmark har beskatningsretten til indkomst fra en byggeplads i udlandet, når arbejdet på byggepladsen varer 12 måneder eller mindre, vil en byggeplads ikke udgøre et fast driftssted, førend arbejdet varer mere end 12 måneder.

Den foreslåede bestemmelse skal ikke finde anvendelse, hvis anden international aftale end en dobbeltbeskatningsoverenskomst har tildelt beskatningsretten til Danmark. Der kan eksempelvis være tale om en u-landsbistandsaftale, hvor det pågældende udviklingsland som led i bistandsaftalen har indgået en aftale om at undlade at beskatte de danske virksomheder, som udfører bistandsarbejdet.

Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke indkomst ved skibs- og luftfartvirksomhed, som defineret i den særlige artikel i OECD-modeloverenskomsten (artikel 8) og i Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster. Det er Danmark - og kun Danmark €" der vil kunne beskatte indkomsten ved skibs- og luftfartsvirksomhed efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, når virksomheden er hjemmehørende i Danmark. Indkomst ved skibs- og luftfartsvirksomhed i international trafik vil således fortsat være omfattet af danske selskabers skattepligt.

Samtidigt foreslås det, at CFC-beskatningsreglerne (CFC = Controlled Foreign Company) i selskabsskattelovens § 32 også skal finde anvendelse på danske selskabers faste driftssteder i fremmede stater. Selskabsskattelovens § 32 er en værnsregel, som skal fjerne de skattemæssige fordele ved, at mobile indkomster, som f.eks. renter, royalty og udbytter, placeres i datterselskaber i lavskattelande. Et udenlandsk datterselskabs CFC-indkomst skal derfor medregnes ved det danske moderselskabs indkomstopgørelse, hvis datterselskabet beskattes væsentligt lavere end efter danske regler.

Et datterselskab kan omfattes af CFC-beskatning, hvis mere end 1/3 af dets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter danske regler er af finansiel (mobil) karakter (CFC-indkomst). Er dette tilfældet, udløses CFC-skat, hvis datterselskabets faktiske udenlandske skat er mindre end 3/4 af den danske skat af samme indkomst. Der er tale om en år-for-år vurdering, der foretages på grundlag af årets resultat uafhængig af både tidligere år og forventningerne til den fremtidige udenlandske beskatning i senere år.

Med den foreslåede § 8, stk. 2, skal et dansk selskab ved sin indkomstopgørelse således medregne det faste driftssteds positive CFC-indkomst, hvis det faste driftssted opfylder ovennævnte betingelser i selskabsskattelovens § 32. Der gives nedsættelse for udenlandske skatter efter enten selskabsskattelovens § 32, stk. 10, eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den stat, Færøerne eller Grønland, hvor det faste driftssted er beliggende.

Ved bedømmelsen af, om der skal medregnes CFC-indkomst og ved opgørelsen af CFC-indkomsten, anvendes indkomstopgørelsesprincipperne for faste driftssteder. Dette medfører, at der ses bort fra visse interne ydelser mellem hovedsædet og det faste driftssted, f.eks. visse renter og royalties.

Når et dansk selskabs faste driftssted ikke længere nødvendigvis er omfattet af dansk beskatning, er det nødvendigt at fastsætte indgangsværdier for aktiver og passiver, der overføres fra virksomheden i udlandet til virksomheden i Danmark.

Det foreslås derfor, at selskabsskattelovens §§ 4 A og 8 B om fastsættelse af indgangsværdier finder tilsvarende anvendelse ved et selskabs interne overførsler af aktiver og passiver til Danmark, når aktiverne og passiverne ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning. Der kan både være tale om overførsler fra et udenlandsk selskab til dets faste driftssted i Danmark og overførsler fra et dansk selskabs faste driftssted i udlandet til selskabets hovedsæde i Danmark.

Tilsvarende er det nødvendigt at fastsætte regler for aktiver og passiver, der overføres fra virksomheden i Danmark til virksomheden i udlandet, når aktiver og passiver ikke længere er omfattet af dansk beskatning. Det kan være såvel overførsler fra et dansk selskabs hovedsæde til dets faste driftssted i udlandet som overførsler fra et udenlandsk selskabs faste driftssted i Danmark til selskabets hovedsæde i udlandet. Det foreslås, at sådanne overførsler sidestilles med salg til handelsværdien på overførselstidspunktet.

Endvidere foreslås det, at hvis der overføres aktiver og passiver internt i selskabet til et fast driftssted i udlandet (eller et hovedkontor i udlandet) omfattet af international sambeskatning, jf. § 31 A, skal disse beskattes på det tidspunkt, hvor den internationale sambeskatning afbrydes. Det er en forudsætning for beskatning ved sambeskatningens afbrydelse, at aktiverne og passiverne fortsat er i behold hos selskabet og ikke er tilknyttet den danske del af selskabet, men den udenlandske del af selskabet. Aktiverne og passiverne skal anses for solgt til handelsværdien på tidspunktet for sambeskatningens ophør. Der gives creditlempelse for den udenlandske skat, som en afståelse af aktiverne ville have udløst.

Uden denne bestemmelse ville koncerner, der har valgt international sambeskatning, kunne overføre aktiver og passiver til udlandet (kort tid) inden ophøret af den internationale sambeskatning og herved undgå dansk beskatning af eventuelle avancer og genvundne afskrivninger. Med bestemmelsen sker der beskatning af avancer og genvundne afskrivninger på de aktiver og passiver, der overføres fra Danmark til faste driftssteder eller hovedkontorer omfattet af international sambeskatning.

Til nr. 6

Det foreslås, at alle sambeskattede selskaber skal opgøre den skattepligtige indkomst for samme periode som administrationsselskabet, jf. også forslaget til selskabsskattelovens § 31, stk. 5. Hvis et selskab ved etablering af koncernforbindelsen med administrationsselskabet har et indkomstår, der afviger fra administrationsselskabets indkomstår, skal det pågældende selskabs indkomstår omlægges, så det kommer til at følge administrationsselskabets indkomstår. Der er tale om en obligatorisk omlægning af indkomståret.

Selskabsskattelovens § 10 indeholder regler om selskabers indkomstår - herunder om omlægning af indkomstår. Principperne i disse regler skal også gælde ved omlægning af indkomstår som følge af, at der etableres koncernforbindelse mellem to selskaber. Det indebærer bl.a., at omlægningen skal ske, så alle indkomstperioder kommer til beskatning, og således at intet indkomstår overspringes eller dubleres.

Det foreslås på den baggrund, at et selskab, der ved etableringen af koncernforbindelsen har et indkomstår, som afviger fra administrationsselskabets indkomstår, skal have omlagt selskabets indkomstår efter reglerne i stk. 1-4, så det udløber samtidig med administrationsselskabets indkomstår.

Eksempel 1

Selskab A, der ikke er koncernforbundet med andre selskaber, har et indkomstår, der følger kalenderåret. Selskabet etablerer koncernforbindelse den 1. maj 2005 med selskab B, hvis indkomstår 2005 løber fra 1. juli 2004 - 30. juni 2005. A er administrationsselskab.

Ved etableringen af koncernforbindelsen er indkomståret 2005 for B ikke afsluttet. Derfor forlænges indkomståret 2005 for B, således at det slutter samtidig med indkomståret for A, dvs. 31. december 2005. Indkomståret 2005 for B løber herefter fra 1. juli 2004 €" 31. december 2005. Ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten for indkomståret 2005 medregnes hele indkomsten i A og indkomsten i B i perioden 1. maj - 31. december 2005. Indkomsten i B for perioden 1. juli 2004 - 30. april 2005 selvangives særskilt af selskab B.

Eksempel 2

Som eksempel 1, men koncernforbindelsen etableres den 1. september 2005.

Ved etableringen af koncernforbindelsen er indkomståret 2005 afsluttet for B. Derfor skal indkomsten i B for indkomståret 2005 selvangives efter de almindelige regler, og etableringen af koncernforbindelsen mellem A og B får først virkning for indkomståret 2006. Indkomståret 2006 for B skal omlægges, således at det slutter samtidig med indkomståret 2006 for A, dvs. 31. december 2006. Indkomståret 2006 for B udgør herefter perioden 1. juli 2005 - 31.december 2006.

Ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten for 2006 medregnes hele indkomsten i A fra 1. januar 2006 - 31. december 2006 og indkomsten i B i perioden 1. september 2005 - 31. december 2006. Indkomsten i B for perioden 1. juli 2005 - 31. august 2005 selvangives særskilt af selskab B.

Det kan forekomme, at administrationsselskabet i en koncern på tidspunktet for etableringen af koncernforbindelse har påbegyndt et indkomstår, som endnu ikke er påbegyndt for det nye selskab i koncernen. Det foreslås, at det nye koncernselskabs indkomstår i disse tilfælde anses for at være udløbet på tidspunktet for etableringen af koncernforbindelsen. Det nye koncernselskab påbegynder samtidig et nyt indkomstår, der skal udløbe samtidig med administrationsselskabets indkomstår.

Eksempel 3

Selskab A, der ikke er koncernforbundet med andre selskaber, har et indkomstår, der følger kalenderåret. Selskabet etablerer koncernforbindelse den 1. september 2005 med selskab B, hvis indkomstår 2005 løber fra 1. juli 2004 - 30. juni 2005. B er administrationsselskab.

Ved etableringen af koncernforbindelsen har B påbegyndt indkomståret 2006, mens A stadig er i indkomståret 2005. Hvis A€™s indkomstår 2005 blev forlænget til udløbet af B€™s indkomstår, ville A komme til at springe enten indkomståret 2005 eller indkomståret 2006 over. Derfor anses indkomståret 2005 for A i stedet for udløbet pr. 31. august 2005.

Herefter udgør indkomståret 2005 for A perioden 1. januar 2005 €" 31. august 2005. Der er ikke koncernforbindelse med andre selskaber i denne periode og indkomsten for indkomståret 2005 selvangives efter de almindelige regler af A.

Indkomståret 2006 for A skal udløbe samtidig med B€™s indkomstår. Det vil sige, at indkomståret 2006 for A omfatter perioden 1. september 2005 €" 30. juni 2006. Ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten for indkomståret 2006 indgår indkomsten i A for denne periode og indkomsten i B i perioden 31. juli 2005 €" 30. juni 2006.

Nystiftede selskaber har i dag ofte et første indkomstår, som omfatter en indkomstperiode på mere end 12 måneder. Det første indkomstår kan således omfatte en indkomstperiode på op til 18 måneder, jf. selskabsskattelovens § 4, stk. 2. Det foreslås, at et nystiftet selskab i disse tilfælde først inddrages i sambeskatningen med virkning for det nystiftede selskabs første indkomstår.

Eksempel 4

En koncern består af moderselskabet A og det helejede datterselskab C. A er administrationsselskab og selskabernes indkomstår følger kalenderåret. Den 1. september 2005 stiftes selskabet B ved indskud af aktierne i C. Herefter er A ejer af B, som igen ejer C. B€™s første indkomstperiode løber fra 1. september 2005 €" 31. december 2006 og vedrører indkomståret 2006.

Den særlige regel for nystiftede selskaber indebærer, at B først indtræder i sambeskatningen i indkomståret 2006. Det svarer til behandlingen i de tilfælde, hvor et selskab med bagudforskudt indkomstår erhverves af et selskab, hvis indkomstår følger kalenderåret.

Eksempel 5

Som eksempel 4, men i stedet stiftes B ved indskud af aktierne i A, således at B ejer A, som igen ejer C.

B indtræder også i dette tilfælde først i sambeskatningen for indkomståret 2006, selv om B som øverste moderselskab i sambeskatningen skal være administrationsselskab. Det indebærer, at sambeskatningsindkomsten for indkomståret 2005 opgøres på baggrund af indkomsten i A og C i perioden 1. januar 2005 €" 31. december 2005. For indkomståret 2006 opgøres sambeskatningsindkomsten på baggrund af indkomsten i A og C i perioden 1. januar 2006 €" 31. december 2006 og indkomsten i B i perioden 1. september 2005 €" 31. december 2006.

Det foreslås, at selskabsskattelovens § 5, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Hvis en koncern har bagudforskudt indkomstår, forlænges det sidste indkomstår for det selskab, der opløses i perioden efter indkomstårets udløb, men inden kalenderårets udløb. Det sidste indkomstår for selskabet, der opløses, udgør herefter hele perioden fra indkomståret begyndelse, indtil opløsningen finder sted. Et bagudforskudt indkomståret udløber inden den 31. december i det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.

Til nr. 9

Selskabsskattelovens § 13, stk. 8-14, indeholder de såkaldte fradragsbegrænsningsregler for forsikringsselskaber. Reglerne skal sikre, at forsikringsselskaberne ikke kan skabe systematiske skattetekniske underskud ved at fradrage hensættelser til de forsikrede på baggrund af indkomst, som ikke er beskattet. Derfor begrænses forsikringsselskabernes fradragsret for hensættelser med skattefri ejendoms- og aktieavancer €" både i forsikringsselskabet selv og i dets datterselskaber.

Bestemmelsen i stk. 8 vedrører opgørelsen af fradragsbegrænsningsbeløbet, når forsikringsselskabet har sambeskattede datterselskaber. I disse tilfælde begrænser de skattefrie og lempelsesberettigede udbytter og avancer i det sambeskattede selskab fradraget for hensættelser i moderselskabet. Bestemmelsen forudsætter, at forsikringsselskabet direkte eller indirekte ejer hele aktiekapitalen i datterselskabet, da det efter de gældende regler er en forudsætning for at opnå sambeskatning.

De foreslåede ændringer af sambeskatningsreglerne indebærer imidlertid, at sambeskatning ikke længere forudsætter, at hele datterselskabets aktiekapital ejes af forsikringsselskabet. Det foreslås på den baggrund, at forsikringsselskabet kun skal medregne den del af de skattefrie og lempelsesberettigede udbytter og avancer i det sambeskattede datterselskab, der svarer til forsikringsselskabets gennemsnitlige ejerandel af datterselskabets aktiekapital i indkomståret.

Forsikringsselskabet fradrag for hensættelser m.v. til de forsikrede skal således ikke begrænses mere, end hvad der svarer til selskabets faktiske direkte og indirekte andel af skattefri udbytter og avancer i datterselskabet. Forsikringsselskabet kan også kun foretage hensættelser m.v. til de forsikrede på baggrund af denne ejerandel.

Det svarer til de gældende regler vedrørende datterselskaber, der ikke direkte eller indirekte ejes fuldt ud af forsikringsselskabet, og som ikke indgår i sambeskatningen, jf. bestemmelsen i § 13, stk. 11, 2. pkt.

Til nr. 10

Det foreslås at nedsætte selskabsskatteprocenten fra 30 pct. til 28 pct. fra og med indkomståret 2005.

Den foreslåede nedsættelse af satsen skal gælde for selskaber og foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 - 2a, 2d €" 2g, 3a - 6, og § 3, stk. 7, dvs. blandt andet aktie- og anpartsselskaber, sparekasser, DSB, elselskaber, Energinet Danmark og selskabsbeskattede foreninger.

Ved henvisninger i andre love til satsen i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, vil nedsættelsen af skattesatsen endvidere komme til at gælde for fonde og foreninger m.v. omfattet af fondsbeskatningsloven og kulbrinteskattepligtige efter kulbrinteskatteloven samt for skat af personers CFC-indkomst.

Til nr. 12 og 13

Ændringerne er konsekvensrettelser som følge af, at acontoskat og den samlede indkomstskat for sambeskattede selskaber opgøres hos det selskab, der udpeges som administrationsselskab efter § 31, stk. 4, og § 31 A, stk. 4, jf. forslaget § 1, nr. 16, og ikke nødvendigvis hos moderselskabet.

Til nr. 14 og 15

Der er tale om konsekvensændringer som følge af opdelingen af § 31 til §§ 31 og 31 A.

Til nr. 16

National sambeskatning (§ 31):

Stk. 1

Det foreslås, at det bliver obligatorisk, at alle danske koncernforbundne selskaber og foreninger m.v. deltager i sambeskatningen. Danske selskaber skal forstås i modsætning til selskaber, der i henhold til den gældende § 31, stk. 11, der bliver § 31 A, stk. 15, er udenlandske selskaber. Udenlandske selskaber er defineret som selskaber, der er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Indtægter og udgifter hos et fast driftssted eller en fast ejendom i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland medregnes efter dette lovforslag ikke ved opgørelsen af selskabers danske indkomstopgørelse. De danske selskaber mv. indgår derfor i den nationale sambeskatning med den skattepligtige indkomst uden medregning af indkomsten fra faste driftssteder og faste ejendomme i udlandet.

Koncernforbundne udenlandske selskabers faste driftssteder (herunder danske selskaber, der omkvalificeres efter selskabsskattelovens § 2 A) og faste ejendomme i Danmark skal ligeledes indgå i sambeskatningen. Det foreslås af lovtekniske grunde i stk. 1 udtrykkeligt anført, at faste ejendomme i forhold til reglerne i selskabsskattelovens § 31 sidestilles med faste driftssteder.

Koncernforbundne selskaber og foreninger mv. er defineret som selskaber og foreninger mv., der på noget tidspunkt i indkomståret tilhører samme koncern efter definitionen i selskabsskattelovens § 31 C (se herom senere).

Selskabsskattelovens § 3 A indebærer, at indkomst i et aktieselskab anses for indtjent af det livsforsikringsselskab, den pensionskasse eller den pensionsfond, der er direkte eller indirekte ejer af aktieselskabet (ejendomsdatterselskabet), hvis aktieselskabets aktiver i gennemsnit over indkomståret for mindst 90 procents vedkommende består af fast ejendom. Dette medfører i såvel gældende ret som i de foreslåede regler, at ejendomsdatterselskabet, der beskattes efter selskabsskattelovens § 3 A, ikke kan indgå i en sambeskatning. Livsforsikringsselskabet kan derimod godt indgå i sambeskatningen. I disse tilfælde skal opgørelsen efter § 3 A foretages forinden sambeskatningsopgørelsen, hvorved indkomsten i ejendomsdatterselskabet indgår i den samlede sambeskatningsindkomst. Det bemærkes, at hvis ejendomsselskabet har udenlandske ejendomme (eller faste driftssteder), medregnes disse kun i den danske indkomstopgørelse, hvis der er valgt international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A.

Stk. 2 og 3 (Opgørelse af sambeskatningsindkomsten):

Det foreslås, at reglerne om opgørelse af sambeskatningsindkomsten indskrives i selskabsskattelovens § 31 med de ændringer, der følger af dette lovforslag. Reglerne har hidtil fremgået af det såkaldte sambeskatningscirkulære (vilkår 2.4), jf. senest TSS-cirkulære 2004-42.

For sambeskattede selskaber opgøres en sambeskatningsindkomst, der består af summen af den skattepligtige indkomst for hvert enkelt selskab omfattet af sambeskatningen opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der gælder for sambeskattede selskaber.

For selskaber, hvor alle aktier direkte eller indirekte ejes af den pågældende koncern i hele indkomståret, indgår som i dag hele indkomstårets skattepligtige indkomst i sambeskatningsindkomsten.

Den foreslåede definition af koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, hvorefter der ikke længere kræves fuldt ejerskab af sambeskattede selskaber, og hvor det ikke længere er en betingelse, at koncernforbindelsen har bestået hele indkomståret, indebærer, at der skal fastsættes regler for medregning af sådanne selskabers indkomst under sambeskatning.

Ændringen af det gældende ejerskabskrav på 100 pct. til en koncerndefinition, der baserer sig på koncernregnskabsretlige regler, forhindrer, at princippet om sambeskatning med alle koncernselskaber kan omgås ved at sælge få aktier i de (overskuds)selskaber, som koncernen ikke ønsker skal medtages i sambeskatningen.

Selv om der ikke længere stilles krav om fuldstændigt ejerskab for at opnå sambeskatning, foreslås det, at hele indkomsten i et koncernforbundet selskab - uanset ejerandel €" medregnes ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. Det svarer til, hvad der gælder i dag i de særlige tilfælde, hvor sambeskatning tillades, selv om en del af aktierne i det pågældende selskab ejes af andre €" eksempelvis tilfælde hvor der er udstedt medarbejderaktier omfattet af ligningslovens § 7 A.

Med forslaget om at medregne hele det koncernforbundne selskabs indkomst - uanset ejerandel €" undgås en betydelig komplikation af sambeskatningsreglerne og dermed en betydelig administrativ belastning af både selskaber og skattemyndigheder. Det er således ikke nødvendigt at foretage en indkomstopgørelse, hver gang ejerandelen i et koncernforbundet selskab ændres, hvis koncernforbindelsen ikke afbrydes som følge af ændringen. Der udløses heller ikke genbeskatning af tidligere fratrukket underskud, hvis ejerandelen i et udenlandsk sambeskattet selskab ændres. Genbeskatningen udløses først, hvis koncernforbindelsen brydes.

Forslaget om fuld medregning af indkomsten i delvist ejede koncernforbundne selskaber skal ses i sammenhæng med de foreslåede regler om fordeling af skatter m.v. mellem de koncernforbundne selskaber, jf. forslaget til § 31, stk. 6. De foreslåede fordelingsregler sikrer, at eventuelle mindretalsaktionærer i et koncernforbundet selskab ikke stilles mindre gunstigt som følge af, at underskud i selskabet modregnes i positiv indkomst i et andet selskab, hvor mindretalsaktionærerne ikke har økonomiske interesser.

Hvis der er tale om mindretalsaktionærer i et dansk selskab, vil selskabet modtage en betaling svarende til skatteværdien af det underskud, som anvendes til modregning i et andet koncernforbundet selskabs indkomst. Hvis der er tale om mindretalsaktionærer i et udenlandsk selskab, stilles mindretalsaktionærerne ikke værre som følge af underskudsudnyttelsen i et andet koncernforbundet selskab, idet det udenlandske selskab bevarer sit fremførselsberettigede underskud.

Hvis der er positiv indkomst i et koncernforbundet dansk selskab, stilles eventuelle mindretalsaktionærer ikke værre som følge af, at hele indkomsten medregnes hos administrationsselskabet, og at administrationsselskabet skal modtage kompensation for den betalte skat af denne indkomst. Det skyldes, at hele indkomsten i selskabet under alle omstændigheder skal beskattes i Danmark.

Tilfælde, hvor der ikke er koncernforbindelse i hele indkomståret

Det foreslås, at det ikke længere skal være et krav, at koncernforbindelsen skal være til stede hele indkomståret. Der medregnes indkomst optjent af selskabet i den del af indkomståret, hvor der er koncernforbindelse, jf. § 31 C. Det betyder, at der skal foretages en opdeling af indkomsten i selskabet på det tidspunkt, hvor et selskab - uden at skattepligten til Danmark ophører - udtræder henholdsvis indtræder i en sambeskatning. En sådan opdeling af indkomsten skal også foretages efter reglerne i årsregnskabsloven og lov om finansiel virksomhed om udarbejdelse af koncernregnskab.

Begrundelsen for at medregne indkomst i selskaber, hvor koncernforbindelsen ikke har bestået hele indkomståret, er, at det i modsat fald vil være muligt at undgå medregning af et helt års indkomst i et (udenlandsk) selskab, hvis koncernforbindelsen afbrydes kort før indkomstårets udløb €" eksempelvis gennem et salg af aktier. De solgte aktier kan så eventuelt generhverves i begyndelsen af det efterfølgende indkomstår.

Tidspunktet for etablering eller ophør af koncernforbindelsen følger af den regnskabsretlige koncerndefinition, jf. forslaget til § 31 C, men opgørelsen af indkomsten i et selskab skal foretages efter skatteretlige regler og principper, uanset om selskabet er koncernforbundet med andre selskaber eller ej. Det kan imidlertid være nødvendigt at fastsætte visse særlige regler for opgørelsen af indkomsten i det indkomstår, hvor koncernforbindelse til andre selskaber etableres/afbrydes.

De foreslåede regler tilstræber, at opdelingen af indkomsten i løbet af et indkomstår ikke fører til, at den samlede skattepligtige indkomst for selskabet €" før eventuelle virkninger af sambeskatningen - bliver væsentlig anderledes, end hvis selskabets ejerforhold ikke var ændret i løbet af indkomståret, og indkomsten derfor skulle selvangives samlet. Opdelingen kan derfor ikke føre til, at samme udgift eller samme indtægt fradrages henholdsvis indtægtsføres to gange i samme indkomstår. Ligeledes bør det også i videst muligt omfang sikres, at udgifter €" herunder skattemæssige afskrivninger €" fordeles hensigtsmæssigt mellem perioderne.

På den baggrund foreslås det, at der på det tidspunkt, hvor koncernforbindelse, jf. § 31 C, etableres eller ophører, foretages en indkomstopgørelse efter skattelovgivningens almindelige regler for den periode af det pågældende selskabs indkomstår, som er forløbet.

Det foreslås dog, at skattemæssige afskrivninger €" efter såvel bestemmelserne i afskrivningsloven som bestemmelser i andre love - maksimalt kan foretages i forhold til, hvor stor en del af det pågældende selskabs indkomstår indkomstperioden udgør. Det gælder både for den forløbne indkomstperiode og den resterende periode af indkomståret.

Reglen om forholdsmæssige afskrivninger forhindrer ikke et selskab i at udnytte en eventuel mulighed for at fradrage (straksafskrive) hele anskaffelsessummen for et aktiv i det indkomstår, hvor anskaffelsen finder sted, jf. eksempelvis afskrivningslovens § 6, hvis anskaffelsen har fundet sted i den relevante indkomstperiode. Hvis selskabet ikke ønsker at udnytte en sådan fradragsmulighed og i stedet ønsker at afskrive efter de almindelige regler, kan der kun afskrives forholdsmæssigt.

Hvor et selskab sælges fra en koncern til en anden koncern, kan der således som udgangspunkt ikke foretages et helt års skattemæssige afskrivninger både ved opgørelsen af den del af indkomsten, som skal medregnes i sambeskatningsindkomsten hos den sælgende koncern og den del, der skal medregnes hos den købende koncern.

Det gælder dog kun, hvis de to indkomstperioder skal medregnes for samme indkomstår hos de to koncerner. Hvis selskabets indkomstår afsluttes ved overdragelsen til en anden koncern, kan der således afskrives efter de almindelige regler, idet indkomstperioden, der skal medregnes hos den sælgende koncern, udgør hele det solgte selskabs indkomstår. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis den sælgende koncerns indkomstår følger kalenderåret, og selskabet den 1. september i indkomståret overdrages til en koncern med bagudforskudt indkomstår, der løber fra den 1. juli €" 30. juni. I disse tilfælde vil det overdragede selskabs indkomstår skulle anses for afsluttet på tidspunktet for overdragelsen til den købende koncern, jf. de under § 1, nr. 6, foreslåede regler om omlægning af indkomstår.

Hvis omvendt de foreslåede regler om omlægning af indkomstår medfører, at det overdragne selskabs indkomstår forlænges, så indkomstperioden bliver længere end 12 måneder, beregnes de forholdsmæssige afskrivninger på baggrund af denne længere periode.

De skattemæssige værdier og valg af periodiseringsprincipper m.v., der er lagt til grund ved indkomstopgørelsen på tidspunktet, hvor koncernforbindelsen etableres eller ophører, anvendes ved indkomstopgørelsen for den resterende del af indkomståret.

Eksempel

Et selskab sælges fra koncern A til koncern B pr. 1. juli 2005. Begge koncerner har indkomstår, der følger kalenderåret. Ved overdragelsen kan afskrivningsgrundlaget for selskabets produktionsejendom opgøres til 2.000.000, mens driftsmiddelsaldoen kan opgøres til 1.000.000 kr. Selskabet har et skattemæssigt resultat før afskrivninger på 150.000 kr. i både perioden 1. januar 2005 €" 30. juni 2005 og perioden 1. juli 2005 €" 31. december 2005.

Maksimale skattemæssige afskrivninger på ejendommen for et indkomstår ville udgøre 5 pct. af 2.000.000 kr., dvs. 100.000 kr. Maksimale afskrivninger på driftsmidler ville udgøre 25 pct. af 1.000.000 kr., dvs. 250.000 kr.

Den del af selskabets indkomst, som skal medregnes ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten for koncern A for indkomståret 2005 udgør 150.000 €" (50.000 + 125.000) = - 25.000 kr. Der er beregnet maksimale afskrivninger svarende til halvdelen af et fuldt indkomstårs afskrivninger, da koncernforbindelsen mellem koncern A og selskabet afbrydes efter præcist halvdelen af indkomståret.

Koncern B skal overtage de skattemæssige værdier m.v. efter indkomstopgørelsen i den første del af indkomstperioden. Det indebærer, at driftsmiddelsaldoen nedbringes med afskrivningerne for denne periode. Driftsmiddelsaldoen udgør herefter 875.000 kr. (1.000.000 €" 125.000) den 31. december €" forudsat der ikke er købt eller solgt driftsmidler i perioden.

Den del af selskabets indkomst, som skal medregnes ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten for koncern B for indkomståret 2005 udgør:

Som eksemplet illustrerer har de skattemæssige afskrivninger på driftsmidler ved opgørelsen af indkomsten i den første del af indkomståret betydning for opgørelsen af driftsmiddelsaldoen i den resterende del af indkomståret.

Det gælder også andre skattemæssige værdier €" eksempelvis værdiansættelsen af varelager. I henhold til reglerne i varelagerloven kan et selskab vælge at værdiansætte sine varelagre på grundlag af dagsprisen, fakturaprisen eller fremstillingsprisen. Hvis et selskab sælges mellem to koncerner, vil den værdi, som varelageret opgøres til ved udløbet af den indkomstperiode, som skal selvangives af den sælgende koncern, skulle anvendes som primoværdi ved indkomstopgørelsen for den resterende indkomstperiode, som skal selvangives af den købende koncern.

Tilsvarende gælder, hvor et selskab anvender lagerprincippet ved opgørelsen af tab og gevinst på nogle aktivtyper. I disse tilfælde vil det være værdien ved henholdsvis begyndelsen og afslutningen af den periode, hvor der er koncernforbindelse til selskabet, der skal anvendes ved opgørelsen af indkomsten for det pågældende indkomstår, der skal medregnes i koncernens sambeskatningsindkomst. Der er ikke behov for særlige regler i de tilfælde, hvor selskabet anvender realisationsprincippet, idet der ikke sker en realisation af aktiver i selskabet som følge af, at tilknytningen til en koncern etableres eller afbrydes.

I det omfang en sælgende koncern ved opgørelsen af indkomsten i den første del af indkomståret træffer (andre) skattemæssige valg, vil disse valg være bindende for den købende koncern ved indkomstopgørelsen for den resterende del af indkomståret €" og senere indkomstår - på samme måde, som hvis denne del af indkomsten (fortsat) skulle have været medregnet hos den sælgende koncern. Det gælder eksempelvis, hvor der er mulighed for at vælge mellem at aktivere visse typer af udgifter eller at fradrage udgifterne straks. En andet eksempel kan være valget mellem anvendelsen af faktureringsprincippet og produktionsprincippet i relation til igangværende arbejder.

Reglerne for indkomstopgørelsen i en del af indkomståret vil også have betydning i tilfælde, hvor et selskab ikke handles mellem to koncerner, men hvor forbindelsen til koncernen etableres/ophører uden, at selskabet er knyttet til en anden koncern. I disse tilfælde vil selskabet have en (sær)indkomst, som ikke skal indgå i sambeskatningsindkomsten for nogen koncern, og som selskabet selv skal selvangive. Ved opgørelsen af denne (sær)indkomst vil selskabet skulle opgøre indkomsten på samme måde som illustreret ovenfor.

Når opgørelsen af den skattepligtige indkomst i den første del af indkomståret påvirker indkomstopgørelsen i den anden del af indkomståret, vil den koncern, der ejer det pågældende selskab ved indkomstårets udløb, først kunne selvangive korrekt, når koncernen har modtaget oplysninger om, hvordan indkomsten er opgjort i den første periode af indkomståret.

Når koncernforbindelsen til et selskab afbrydes og koncernen som følge heraf skal selvangive selskabets indkomst for den første del af indkomståret, bør der være sikkerhed for, at de oplysninger om indkomstopgørelsen i første del af indkomståret, der er nødvendige for angivelsen af indkomsten i den resterende del af indkomståret, er til stede i det pågældende selskab. Det gælder også oplysninger om, hvorvidt et eventuelt skattemæssigt underskud for den pågældende periode er udnyttet under sambeskatningen. Sådanne oplysninger skal anvendes, uanset om selskabet er blevet en del af en anden koncern eller ej.

En koncern skal derfor sikre, at de relevante indkomstoplysninger er til stede i det selskab, som nu ikke længere er en del af den pågældende koncern. Oplysningerne skal være til stede i selskabet i rimelig tid, inden dette selskab skal indgive selvangivelse for den resterende indkomst. Ligningsrådet har via den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 31 B hjemmel til at fastsætte en frist fra koncernforbindelsen er afbrudt til de relevante indkomstoplysninger for delperioden er til stede i selskabet.

Hverken de gældende eller de foreslåede regler indeholder krav om, at sambeskattede selskaber skal periodisere indkomst efter samme principper. Valget træffes for det enkelte selskab i sambeskatningen. På et punkt vil periodiseringen af indkomsten dog afhænge af andre selskaber i sambeskatningen, idet de sambeskattede selskaber skal have samme indkomstår, jf. forslaget til § 31, stk. 5.

Det kan derfor være nødvendigt at foretage en tilpasning af indkomståret i et selskab, når der etableres koncernforbindelse med andre selskaber, jf. forslaget til selskabsskattelovens § 10, stk. 5. En sådan tilpasning skal også foretages efter regnskabsmæssige regler, men disse regler er ikke identiske med reglerne om omlægning af indkomstår i selskabsskattelovens § 10. Omlægningen af indkomstår skal derfor foretages efter principperne i selskabsskattelovens § 10. Der er imidlertid tale om en »tvangsmæssig« omlægning, som €" i modsætning til en frivillig omlægning €" ikke kræver skattemyndighedernes tilladelse.

Anvendelsen af underskud under sambeskatningen

Er sambeskatningsindkomsten positiv, fordeles overskuddet forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber. Er sambeskatningsindkomsten for et indkomstår negativ, fordeles underskuddet forholdsmæssigt i forhold til indkomsten mellem de underskudsgivende selskaber til modregning i det pågældende selskabs indkomst for efterfølgende indkomstår. Det svarer til gældende regler.

Det foreslås, at sambeskatningsindkomsten først opgøres efter, at der i hvert enkelt selskab er modregnet fremførselsberettiget underskud fra tidligere indkomstår. Det er en forskel i forhold til gældende regler, hvorefter de sambeskattede selskabers indkomst i indkomståret sammenlægges, inden der fremføres underskud fra tidligere indkomstår. Derved undgås, at et selskab skal betale kompensation for at udnytte underskud i et andet koncernselskab, selv om selskabet selv har uudnyttede underskud fra tidligere år. Den ændrede fremførselsrækkefølge vil samtidig være en fordel i de selskaber, som har (sær)underskud fra tiden før indtræden i sambeskatning €" underskud, som kun kan udnyttes i selskabets egen positive indkomst, jf. nedenfor.

Det foreslås endvidere, at underskud i et selskab vedrørende perioder inden sambeskatningen kun kan modregnes i overskud i det pågældende selskab. Det gælder både underskud vedrørende tidligere indkomstår og €" hvor koncernforbindelsen etableres i løbet af indkomståret €" underskud opstået i indkomståret inden etableringen af koncernforbindelsen. Hvor koncernforbindelsen afbrydes i løbet af indkomståret, kan (sær)underskud fra tiden efter udtræden af sambeskatning ikke modregnes i overskud opstået, inden afbrydelsen af koncernforbindelsen €" heller ikke selv om over og underskud vedrører samme indkomstår.

Det svarer til princippet i de gældende regler i sambeskatningsvilkår 2.4., hvorefter underskud opstået før selskabets indtræden under sambeskatning kun kan fremføres til modregning i selskabets egen indkomst i efterfølgende år. Det er således ikke muligt for en koncern at købe et selskab med skattemæssige underskud med henblik på at udnytte disse underskud til modregning i overskud i andre af koncernens selskaber.

I modsætning til de gældende regler kan selskaber genindtræde i samme sambeskatning, hvis koncernforbindelsen €" efter at være ophørt €" genetableres. I disse tilfælde betragtes underskud opstået inden genindtræden som selskabets særunderskud, uanset om underskuddene er opstået i tidligere perioder under sambeskatning med de samme selskaber.

Inden for et indkomstår kan underskud i et selskab modregnes i overskud i et andet selskab, selv om selskaberne ikke har været koncernforbundet i hele indkomståret. Erhverver eksempelvis et selskab A med kalenderårsregnskab et andet selskab B pr. 1. juli 2005 kan et eventuelt underskud i B i perioden 1. juli 2005 €" 31. december 2005 således modregnes i hele As indkomst for indkomståret 2005, dvs. perioden 1. januar 2005 €" 31. december 2005.

Denne mulighed for modregning i overskud, der vedrører en periode, hvor selskaberne ikke har været sambeskattet, er ikke til stede i dag, fordi sambeskatningen efter gældende regler kun er mulig for hele indkomståret. Det ville imidlertid have uacceptable administrative konsekvenser, hvis der kun var mulighed for at modregne underskud i et andet selskabs overskud, der er opstået, mens selskaberne har været sambeskattet. Konsekvensen af en sådan bestemmelse ville være, at en koncern, der erhverver et selskab i løbet af et indkomstår, ville skulle foretage en indkomstopgørelse for alle koncernens selskaber på det tidspunkt, hvor det nye koncernselskab erhverves.

I praksis har de gældende regler givet mulighed for såkaldt subsambeskatning, der er en del af en allerede eksisterende sambeskatning, som er inddraget i en overordnet sambeskatning. En subsambeskatning kan eksempelvis opstå ved, at en eksisterende sambeskatning mellem et moderselskab (M1) og et datterselskab (D) udvides med et nyt overordnet moderselskab (M2). I dette tilfælde etableres en ny sambeskatning mellem M2, M1 og D, mens der opstår en subsambeskatning mellem M1 og D. Anerkendelsen af subsambeskatningen mellem M1 og D giver bedre muligheder for at anvende underskud, idet eksempelvis underskud i M1 opstået før udvidelsen af sambeskatningskredsen med M2, fortsat kan anvendes i overskud i D efter udvidelsen af sambeskatningskredsen.

Det foreslås, at underskud i et selskab vedrørende tidligere indkomstår kun kan modregnes i overskud i et andet selskab, hvis underskuddet er opstået i et indkomstår, hvor de pågældende selskaber har været sambeskattet og sambeskatningen ikke efterfølgende har været afbrudt. Derved eksisterer muligheden for subsambeskatning også i de foreslåede regler.

Det foreslås endvidere, at man ved fremførsel af underskud anvender de ældste underskud først. Derved prioriteres underskuddene i en ældre subsambeskatning forud for modregningen af underskud i den nye overordnede sambeskatning.

I henhold til forslaget fremføres uudnyttet underskud hos det selskab, hvor underskuddet er opstået. Når selskabet ikke længere indgår i sambeskatningskredsen, kan underskuddet heller ikke længere modregnes i overskud hos de selskaber, som det pågældende selskab tidligere var sambeskattet med. Det gælder ifølge forslaget også i de tilfælde, hvor selskabet udgår af sambeskatningen som følge af en solvent likvidation. Det er en forskel i forhold til de gældende regler, hvor sambeskatningsvilkår 2.11. giver mulighed for at videreføre et sambeskattet selskabs underskud, der er opstået under sambeskatning, hos moderselskabet, selv om datterselskabet er blevet opløst ved likvidation.

De foreslåede regler for anvendelsen af underskud kan illustreres ved nedenstående eksempel:

Eksempel

Moderselskabet A ejer datterselskabet C som igen ejer datterselskabet D. Den 1. juli 2005 erhverver A endvidere datterselskabet B. Alle selskaber er danske og alle datterselskaber er ejet 100 pct. C og D er sambeskattede for indkomståret 2004.

De fremførte underskud fra 2004 og indkomsten i 2005 udgør følgende:

Det giver følgende anvendelse af underskuddene:

Ved opgørelsen af indkomsten for indkomståret 2005 fremføres først selskabernes egne underskud fra tidligere indkomstperioder. Det bemærkes, at B€™s indkomst i den første del af 2005 - inden koncernforbindelsen er etableret €" fremføres til modregning i den positive indkomst, der er opnået i 2005 efter koncernforbindelsen er etableret.

Herefter fordeles underskuddene inden for indkomståret, dvs. at underskuddet i C i 2005 fordeles forholdsmæssigt mellem A og D, som har overskud efter fremførsel af egne underskud.

Til sidst fremføres underskud vedrørende tidligere indkomstår til modregning. C har været sambeskattet med D i 2004 og kan derfor fremføre underskuddet fra 2004 til modregning i D€™s overskud i 2005. Derimod kan underskuddet ikke modregnes i A€™s overskud i 2005, da A og C ikke var sambeskattet i 2004.

Den resterende del af B€™s underskud i 2005 fra perioden inden etableringen af koncernforbindelsen kan hverken modregnes hos A eller C, da underskuddet vedrører en periode, hvor B ikke har været sambeskattet med de pågældende selskaber. B€™s underskud skal derfor fremføres til modregning i senere års eventuelle overskud i B.

Stk. 4

Det foreslås, at det øverste moderselskab, der deltager i den nationale sambeskatning, (det danske moderselskab) skal udpeges som administrationsselskab i sambeskatningen. I det gældende regelsæt varetages administrationen ligeledes af det danske moderselskab. Administrationsselskabet skal bl.a. varetage betaling af den samlede indkomstskat.

I udenlandsk kontrollerede koncerner, som har flere koncerngrene i Danmark, kan der være tilfælde, hvor der ikke findes ét dansk moderselskab. Det samme kan være tilfældet, hvor det danske moderselskab ikke deltager i sambeskatningen, fordi moderselskabet ikke er omfattet af opremsningen i § 31, stk. 1. I stedet findes der flere sideordnede søsterselskaber, som ikke er under bestemmende indflydelse fra andre selskaber, der er skattepligtige i Danmark. I disse tilfælde udpeges et af søsterselskaberne som administrationsselskab.

I det gældende regelsæt hæfter de sambeskattede selskaber solidarisk for indkomstskat, acontoskat, restskat samt tillæg og renter vedrørende indkomståret. Dette foreslås ændret således, at den samlede indkomstskat påhviler administrationsselskabet. De øvrige selskaber hæfter kun for den del af skatten, der vedrører den del af indkomsten, som fordeles til det enkelte selskab. Der foreslås dog en enkelt modifikation til dette. Hvis koncernen ikke har ét dansk moderselskab og derfor har udpeget et af flere søsterselskaber som administrationsselskab, hæfter de øvrige søsterselskaber solidarisk for indkomstskatten mv.

Endvidere foreslås det, at der skal udpeges et nyt administrationsselskab, hvis et andet selskab bliver nyt øverste danske moderselskab (f.eks. ved aktieombytning) eller hvis administrationsselskabet udtræder af koncernen (f.eks. ved bortsalg af den gren i koncernen, hvor administrationsselskabet er øverste danske moderselskab).

Udpeges et nyt administrationsselskab, overføres rettighederne og forpligtelserne til det nye administrationsselskab. Det tidligere administrationsselskab skal forpligte sig til betaling af et beløb til det nye administrationsselskab svarende til de forpligtelser, der overføres til det nye administrationsselskab. Den væsentligste forpligtelse vil være genbeskatningsforpligtelsen vedrørende tidligere udnyttede udenlandske underskud i tilfælde af, at der vælges international sambeskatning. Der kan dog også være andre forpligtelser, f.eks. endnu ikke betalte indkomstskatter for tidligere indkomstår.

Stk. 5

Det foreslås, at alle selskaber i sambeskatningen skal opgøre den skattepligtige indkomst for samme periode som administrationsselskabet, uanset regnskabsåret efter selskabsretlige regler. Hvis et selskab ved etablering af koncernforbindelsen har et indkomstår, der afviger fra administrationsselskabets indkomstår, omlægges selskabets indkomstår, jf. den foreslåede § 10, stk. 5, i selskabsskatteloven.

Det bemærkes, at ifølge årsregnskabsloven skal koncernregnskabet skal have samme balancedag som modervirksomhedens årsregnskab. Et datterselskab skal efter årsregnskabslovens § 15, stk. 5, have samme regnskabsår som moderselskabet. Etableres der et koncernforhold, skal regnskabsåret omlægges for at opnå samme regnskabsår i koncernen.

Der kan undtages fra reglen om samme regnskabsår, hvis dette ikke er muligt på grund af forhold, som er ude af moder- og dattervirksomhedens kontrol, f.eks. restriktioner i dattervirksomhedens hjemland. Ligger dattervirksomhedens balancedag som følge heraf mere end tre måneder forud for modervirksomhedens balancedag, skal dattervirksomheden indgå i koncernregnskabet på grundlag af et særligt regnskab udarbejdet pr. modervirksomhedens balancedag.

I dette forslag anvendes den samme koncerndefinition som definitionen af en koncern i årsregnskabsloven. Det må derfor formodes, at sambeskattede selskaber i den nationale sambeskatning vil have samme regnskabsår efter regnskabsreglerne.

Stk. 6

Det er en del af forslaget, at administrationsselskabet skal betale hele indkomstskatten for danske selskaber og faste driftssteder i Danmark, også i de tilfælde hvor det danske selskab ikke ejes fuldt ud. Indgår et dansk selskab eller et fast driftssted ikke i sambeskatningen i hele indkomståret, skal administrationsselskabet dog kun betale indkomstskatten for den del af indkomståret, hvor selskabet/driftsstedet indgår i sambeskatningen. Selskabet/driftsstedet betaler selv skatten for den resterende del af indkomståret.

Eftersom administrationsselskabet således betaler hele indkomstskatten €" også den del, der kan siges at vedrøre minoritetsaktionærernes andel af de andre selskaber €" foreslås det, at de danske selskaber og faste driftssteder i Danmark skal forpligte sig til betaling af et beløb svarende til den betalte indkomstskat til administrationsselskabet. Betalingen har ingen skattemæssige konsekvenser for hverken betaleren eller modtageren.

Af hensyn til eventuelle minoritetsaktionærer og kreditorer i de underskudsgivende danske selskaber foreslås det endvidere, at administrationsselskabet ved udnyttelse af underskud i danske selskaber skal forpligte sig til betaling af et beløb til underskudsselskabet svarende til skatteværdien (28 pct.) af det udnyttede underskud. Dette skal ske senest på tidspunktet for rettidig skattebetaling efter selskabsskattelovens § 30. Eftersom det ikke er administrationsselskabet, der har gavn af underskudsudnyttelsen, skal det danske selskab, som udnytter underskud, refundere betalingen over for administrationsselskabet. Disse betalinger har heller ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren.

Det er betaling af de pågældende beløb, der ingen skattemæssige konsekvenser har. Betales beløbet ikke senest på tidspunktet for rettidig skattebetaling efter selskabsskattelovens § 30, vil beløbet skule forrentes på markedsvilkår i overensstemmelse med armslængde princippet. Renterne vil være fradragsberettigede for betaleren og skattepligtige for modtageren.

International sambeskatning (§ 31 A)

Stk. 1

Koncernens ultimative moderselskab kan vælge international sambeskatning, hvorved den nationale sambeskatning tillige skal omfatte alle koncernforbundne selskaber og faste driftssteder i udlandet.

Vælges international sambeskatning, vil sambeskatningen tillige omfatte alle udenlandske selskaber og foreninger mv., i hvilket ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes indskudte kapital. Tilsvarende gælder faste driftssteder og faste ejendomme tilhørende de sambeskattede selskaber mv.

Efter forslaget skal sambeskatningen omfatte såvel de (underliggende) selskaber, hvorover de danske selskaber udøver en bestemmende indflydelse, som de (overliggende) selskaber, der udøver bestemmende indflydelse på de danske selskaber, og andre selskaber, som disse (overliggende) selskaber udøver bestemmende indflydelse på.

Danske selskaber, der ikke er sambeskattet efter § 31, fordi selskabet ikke er koncernforbundet med andre selskaber, som er skattepligtige til Danmark og som kan omfattes af sambeskatning, kan ligeledes omfattes af international sambeskatning. Det kan eksempelvis være et enkeltstående selskab, der har et eller flere faste driftssteder i udlandet. Det enkeltstående selskab kan vælge international sambeskatning med de faste driftssteder.

Efter de gældende regler kan datterselskaber hjemmehørende i udlandet inddrages i sambeskatningen, selvom de ikke ejes fuldt ud, såfremt de danske selskaber, der inddrages under sambeskatningen, enten selv eller sammen med Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene, Investeringsfonden for Østlandene eller Investeringsfonden for Vækstmarkeder ejer hele den del af de udenlandske datterselskabers aktiekapital, som efter lovgivningen i det pågældende land kan ejes af aktieselskaber her i landet. Disse selskaber vil fortsat indgå i den internationale sambeskatning, såfremt datterselskabet er en del af koncernen i henhold til den foreslåede definition i § 31 C.

Vælges international sambeskatning finder de ovenfor nævnte bestemmelser i § 31 tilsvarende anvendelse med de tilføjelser og undtagelser, der fremgår af § 31 A. Dette medfører bl.a., at den skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der gælder for sambeskattede selskaber.

Stk. 2

Indkomsten for de sambeskattede udenlandske selskaber opgøres €" bortset fra nedennævnte undtagelser - på samme måde som beskrevet i § 31, stk. 2.

Som det er tilfældet med de gældende regler, kan underskud i udenlandske selskaber og faste driftssteder for indkomstperioder forud for sambeskatningens indtræden ikke fradrages i senere overskud, ligesom udgifter i udenlandske selskaber afholdt før sambeskatningen kun kan fradrages i den skattepligtige indkomst, hvis der på afholdelsestidspunktet var fradragsret for disse udgifter i medfør af § 2.

Det foreslås endvidere, at der gives fradrag for koncernbidrag, som gives efter udenlandske regler, såfremt koncernbidrag ligeledes medregnes ved den danske indkomstopgørelse i den samme sambeskatning. I de øvrige nordiske lande (Sverige, Norge og Finland) sker underskudsoverførslen mellem koncernforbundne selskaber via koncernbidrag. Koncernbidraget er fradragsberettiget for overskudsselskabet, som yder bidraget, og det er skattepligtigt for underskudsselskabet, som modtager bidraget. Den foreslåede regel medfører, at hvis et svensk overskudsselskab giver et svensk underskudsselskab et koncernbidrag, som er fradragsberettiget efter svenske regler, så er bidraget også fradragsberettiget i international sambeskatning efter danske regler. Svenske selskaber, der er koncernforbundne efter de svenske koncernbidragsregler, vil som absolut hovedregel også være koncernforbundne efter den foreslåede koncerndefinition i § 31 C. I Sverige er selskaberne koncernforbundne, hvis moderselskabet ejer mere end 90 pct. af aktiekapitalen.

Derved vil det fortsat være fordelagtigt at anvende udenlandske regler om koncernbidrag for koncerner, der er undergivet international sambeskatning i Danmark.

Stk. 3

Det foreslås, at der indføres en 10 års bindingsperiode ved valg af international sambeskatning. Valget af international sambeskatning foretages senest i forbindelse med rettidig indgivelse af selvangivelse for det første indkomstår, hvor sambeskatning vælges. Såfremt der ikke foretages noget valg eller selvangivelsen ikke indgives rettidigt, anses sambeskatning for fravalgt. Ved udløbet af bindingsperioden kan sambeskatning tilsvarende vælges for en ny 10-års periode. Ved genvalg fortsættes sambeskatningen uændret og eventuelle genbeskatningssaldi videreføres.

Udgangspunktet er, at bindingsperioden fastholdes, uanset hvad der sker i koncernen. Bindingsperioden for det ultimative moderselskab forbliver således den samme, selvom kredsen af koncernforbundne selskaber udvides eller mindskes. Bindingsperioden for en koncern forbliver ligeledes den samme, selvom den opkøber eller frasælger selskaber/subkoncerner.

Bindingsperioden kan dog afbrydes af det ultimative moderselskab ved meddelelse senest i forbindelse med rettidig selvangivelse for det indkomstår, hvor den internationale sambeskatning ønskes afbrudt. Afbrydelsen vil medføre fuld genbeskatning, dvs. indkomsten i administrationsselskabet forhøjes med tidligere udnyttede underskud, som ikke er genbeskattet, hvorved genbeskatningssaldiene nedbringes til nul (se nærmere herom nedenfor under stk. 11). Moderselskabet kan således ved udløbet af ethvert indkomstår bringe den internationale sambeskatning til ophør mod at lade administrationsselskabet genbeskatte.

Moderselskabet kan i modsætning til gældende regler forny sambeskatningen, selvom sambeskatningen har været afbrudt €" uanset om afbrydelsen skyldes fravalg ved udløbet af en bindingsperiode eller afbrydelse i løbet af bindingsperioden, som beskrevet ovenfor. Aktionærkredsen kan inddrage de udenlandske selskaber og faste driftssteder i udlandet i sambeskatningen på ny ved at vælge sambeskatning ved indgivelse af selvangivelsen for et senere indkomstår.

En anden undtagelse til bindingsperioden er, hvis koncernen opkøbes af en anden koncern €" og derefter bliver en subkoncern i den anden koncern. Ved opkøb forstås tilfælde, hvor moderselskabet overgår til at være ejet af et andet moderselskab. Ved afbrydelsen af bindingsperioden udløses der fuld genbeskatning, medmindre det opkøbte selskab og dets datterselskaber indtræder i en eventuel bindingsperiode for det nye moderselskab.

Bindingsperioden for det nye moderselskab anvendes dog ikke nødvendigvis, såfremt den samme aktionærkreds fortsat direkte eller indirekte råder over mere end halvdelen af stemmerettighederne i moderselskabet. I så fald anvendes bindingsperioden for det af moderselskaberne (det opkøbte moderselskab og det nye ultimative moderselskab), der senest har valgt international sambeskatning.

Eksempel: Personen A ejer en koncern med moderselskabet X og en koncern med moderselskabet Y. X har siden valgt international sambeskatning for 3 år, mens Y har valgt international sambeskatning for 8 år siden. Moderselskabet Y opkøber moderselskabet X. Selvom Y er det nye ultimative moderselskab, anvendes X€™s bindingsperiode, idet dette selskab senest har valgt international sambeskatning.

Er det nye ultimative moderselskab et nystiftet selskab, finder ovennævnte undtagelsesbestemmelse dog ikke anvendelse, idet bindingsperioden for det opkøbte selskab i givet fald anvendes.

Eksempel: Moderselskabet A er det erhvervede selskab i en aktieombytning, hvor det nystiftede selskab B erhverver aktiekapitalen i A mod at tildele aktierne i selskabet B til A€™s aktionærer. Bindingsperioden fortsætter i dette tilfælde uændret.

Det foreslås, at såfremt det ultimative moderselskab spaltes, anses bindingsperioden for at være den samme som for det selskab, som spaltes.

Hvis to koncerner (de ultimative moderselskaber) fusionerer, er der valgt international sambeskatning, hvis den koncern med den største konsoliderede egenkapital har valgt sambeskatning. Bindingsperioden anses i så fald for at være den samme som for denne koncern. I modsat fald €" dvs. den største koncern har ikke valgt international sambeskatning - afbrydes bindingsperioden og der udløses fuld genbeskatning efter stk. 11 af genbeskatningssaldiene i den mindste af de to koncerner.

Stk. 4

Det foreslås, at det ultimative moderselskab som udgangspunkt er administrationsselskab i den internationale sambeskatning. Såfremt det ultimative moderselskab ikke er skattepligtigt i Danmark efter §§ 1 eller 2 eller ikke deltager i sambeskatningen, skal der udpeges et administrationsselskab. Udpegningen sker efter samme kriterier som i § 31, stk. 4. Det øverste moderselskab, der deltager i den nationale sambeskatning, (det danske moderselskab) skal således udpeges som administrationsselskab i sambeskatningen. Findes der ikke ét dansk moderselskab, men derimod flere søsterselskaber, som hver især er øverste moderselskab for en del af koncernen, udpeges et af disse søsterselskaber som administrationsselskab. Det selskab, der udpeges som administrationsselskab skal være et selskab som nævnt i selskabsskattelovens § 31, stk. 1.

Det foreslås, at det ultimative moderselskab hæfter solidarisk for indkomstskat, acontoskat, restskat samt tillæg og renter vedrørende indkomståret, uanset om moderselskabet er dansk eller ej. Hvert enkelt dansk selskab hæfter for sin del af indkomstskatten mv., jf. henvisningen i § 31 A, stk. 1, til reglerne i § 31.

Det foreslås, at den udskudte beskatning ved udnyttelse af underskud i udlandet skal indregnes separat som en udskudt skatteforpligtelse i administrationsselskabets årsregnskab. Den udskudte skatteforpligtelse €" som består i genbeskatningspligten €" skal således fremgå af årsregnskabet. Forpligtelsen ligger på administrationsselskabet, idet det selskab, som har udnyttet underskuddet, skal betale et beløb svarende til skatteværdien af genbeskatningen til administrationsselskabet på det tidspunkt, hvor underskuddet udnyttes, jf. stk. 6. Baggrunden for reglen er, at det dermed bliver vanskeligere at tømme selskabet for værdier, selvom der udestår en skatteforpligtelse.

Skiftes der administrationsselskab, overføres rettigheder og forpligtelser til det nye administrationsselskab. Det tidligere administrationsselskab skal forpligte sig til betaling af et beløb svarende til de forpligtelser, der overføres til det nye administrationsselskab. Det tidligere administrationsselskab skal bl.a. forpligte sig til at betale et beløb svarende til genbeskatningsforpligtigelsen, dvs. et beløb svarende til fuld genbeskatning efter stk. 11.

Stk. 5

Det foreslås, at hvis administrationsselskabet ophører med at være skattepligtigt til Danmark efter selskabsskattelovens §§ 1 eller 2 eller hvis administrationsselskabet ikke længere indgår i koncernen, udløses der fuld genbeskatning. Indkomsten i administrationsselskabet forhøjes i administrationsselskabets sidste indkomstår inden skattepligtens ophør eller ophøret af koncernforbindelsen.

Genbeskatningen efter stk. 5 udløses imidlertid ikke, hvis der kan udpeges et nyt administrationsselskab efter § 31 A, stk. 4. Genbeskatningen udløses således kun, hvis den udenlandsk ejede koncern forlader Danmark, f.eks. fordi den sælger sin danske subkoncern eller flytter alle aktiviteterne til udlandet.

Stk. 6

Det foreslås, at ved udnyttelse af underskud i udenlandske selskaber, skal det udnyttende danske selskab forpligte sig til betaling til administrationsselskabet af et beløb svarende til skatteværdien af det udnyttede underskud. Baggrunden for denne bestemmelse er, at administrationsselskabet er gjort til skattesubjekt for eventuelle genbeskatningsbeløb.

Administrationsselskabet betaler skatten, der pålægges de udenlandske selskaber. Der gives creditlempelse for den udenlandske skat, hvorfor yderligere dansk skat kun er aktuel, når den udenlandske beskatning er lavere end den danske beskatning. Det foreslås, at de udenlandske selskaber, hvis indkomstskat betales af administrationsselskabet, kan betale et beløb svarende til den betalte indkomstskat til administrationsselskabet. Det kan tænkes, at de udenlandske selskaber ikke ønsker at betale den yderligere danske skat, som udløses af den internationale sambeskatning. Endvidere kan det tænkes, at betalingen af skat efter udenlandske regler vil blive betragtet som maskeret udbytte eller lignende. Hvis koncernen består af flere grene i Danmark, bør det være muligt €" uden skattemæssige konsekvenser €" at kompensere på tværs af grenene. Det foreslås derfor, at danske selskaber og faste driftssteder i Danmark kan forpligte sig til den kompenserede betaling, hvis de er en del af en anden gren i koncernen end administrationsselskabet.

Betalingerne efter stk. 6 har ingen skattemæssige konsekvenser for hverken betaleren eller modtageren.

Stk. 7-9 (indgangsværdier):

Der foreslås ingen ændringer i forhold til de gældende regler, bortset fra at det foreslås, at reglerne (om indgangsværdier) også skal anvendes, hvis et dansk selskabs faste driftssted i udlandet inddrages i sambeskatningen.

Stk. 10 (ordinær genbeskatning)

Det foreslås, at reglerne om genbeskatning ændres. Det foreslås, at genbeskatningen baseres på den fortjeneste, der ville være opnået ved ophør af virksomheden (likvidationsfortjenesten). Herved fokuseres der på, at sambeskatningsreglerne for så vidt angår underskudsudnyttelse sidestiller virksomhed i et datterselskab med virksomhed i et fast driftssted.

Sælges virksomheden i et fast driftssted, beskattes det sælgende selskab af fortjenesten ved salget af de aktiver og passiver, der findes i virksomheden. Med forslaget skal genbeskatningsreglerne virke ens ved salg af virksomhed i faste driftssteder i udlandet og ved salg af virksomhed i datterselskaber i udlandet.

Det foreslås således, at ved ophør som følge af, at sambeskatning fravælges ved udløbet af bindingsperioden, forhøjes det danske administrationsselskabs indkomst med et beløb svarende til den fortjeneste, som datterselskabet eller det faste driftssted ville have opnået ved ophør af virksomheden og salg af aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet eller det faste driftssted på ophørstidspunktet.

Det foreslås, at genbeskatningsregler finder tilsvarende anvendelse, hvis et udenlandsk selskab mv. eller et dansk selskab mv. med et fast driftssted i udlandet ikke længere indgår i koncernen. Afbrydelsen af koncernforbindelsen kan eksempelvis skyldes, at det udenlandske selskab mv. sælges til en uafhængig tredjemand eller at det udenlandske selskab fusionerer med et andet selskab, hvorefter moderselskabet ikke længere har bestemmende indflydelse på det modtagende udenlandske selskab. Der er derimod ikke tale om en afbrydelse i forhold til det indskydende selskab i en fusion eller en spaltning, hvis moderselskabet fortsat har bestemmende indflydelse på det modtagende selskab.

Genbeskatningen såvel ved udløbet af bindingsperioden som ved afbrydelse af koncernforbindelsen kan dog maksimalt udgøre et beløb svarende til genbeskatningssaldoen divideret med selskabsskatteprocenten. Genbeskatningssaldoen opgøres pr. land på baggrund af skatteværdien af fratrukne underskud, som

€" de udenlandske selskaber eller faste driftssteder samlet har haft i det pågældende land i sambeskatningsperioderne,

€" er fradraget i indkomst hos andre selskaber eller faste driftssteder, og

€" ikke modsvares af skatteværdien af senere års overskud fratrukket creditlempelsen samt skatteværdien af eventuel genbeskatning.

Ved opgørelsen af genbeskatningssaldoen anvendes selskabsskatteprocenten i det indkomstår, hvor underskuddene er udnyttet henholdsvis hvor overskuddene eller genbeskatningssaldoen er beskattet.

Eksempel 1: Genbeskatningssaldoen opgøres samlet pr. land. Genbeskatningssaldoen opgøres med et beløb svarende til 28 pct. af de fradragne underskud og som ikke modsvares af 28 pct. af senere års overskud fratrukket creditlempelse.

I X-land har Selskab I-III følgende indkomster.

Det forudsættes, at selskabsskattesatsen også i det pågældende land er 28 pct. og at der fremføres underskud i det pågældende land, således at Selskab III ikke beskattes i 2006 og 2007 og Selskab I ikke beskattes i 2007. Selskaberne sambeskattes ikke efter det pågældende lands regler.

I 2005 overføres et underskud på 400, som udnyttes af andre selskaber. Genbeskatningssaldoen er herefter 112 (400x0,28).

I 2006 medregnes der en indkomst på 350 fra det pågældende land svarende til en skatteværdi på 98. Den udenlandske skat i 2006 bliver 84 - creditlempelsen for udenlandsk skat bliver ligeledes på 84. Den danske skat efter creditlempelse bliver 14, hvorfor genbeskatningssaldoen nedbringes med 14.

I 2007 medregnes der en indkomst på 550 fra det pågældende land svarende til en skatteværdi på 154. Den udenlandske skat i 2006 bliver 56 - creditlempelsen for udenlandsk skat bliver ligeledes på 56. Den danske skat efter creditlempelse bliver 98, hvorfor genbeskatningssaldoen nedbringes med 98.

Eksempel 2: Samme eksempel som før. I modsætning til eksempel 1 forudsættes det, at selskabsskattesatsen i det pågældende land er 15 pct.

I 2005 overføres et underskud på 400, som udnyttes af andre selskaber. Genbeskatningssaldoen er herefter 112 (400x0,28)

I 2006 medregnes der en indkomst på 350 fra det pågældende land svarende til en skatteværdi på 98. Den udenlandske skat i 2006 bliver 45 - creditlempelsen for udenlandsk skat bliver ligeledes på 450. Den danske skat efter creditlempelse bliver 53, hvorfor genbeskatningssaldoen nedbringes med 53.

I 2007 medregnes der en indkomst på 550 fra det pågældende land svarende til en skatteværdi på 154. Den udenlandske skat i 2006 bliver 30 - creditlempelsen for udenlandsk skat bliver ligeledes på 30. Den danske skat efter creditlempelse bliver 124, hvorfor genbeskantingssaldoen nedbringes med 124. Genbeskatningssaldoen kan €" ligesom i det gældende regelsæt €" ikke blive negativ.

Stk. 11 (fuld genbeskatning)

Det foreslås, at der skal ske fuld genbeskatning, hvis international sambeskatning afbrydes inden bindingsperiodens udløb. Bindingsperioden kan afbrydes på flere måder, f.eks. ved frivillig afbrydelse valgt af det ultimative moderselskab, jf. § 31 A, stk. 3 eller ved tvungen afbrydelse som følge af manglende fremlæggelse af oplysninger, jf. § 31 B, stk. 3.

Ved fuld genbeskatning medregner administrationsselskabet et beløb svarende til alle eksisterende genbeskatningssaldi divideret med den aktuelle selskabsskatteprocent plus eventuelle gen­be­skat­nings­saldi vedrørende faste driftssteder i lande med eksemptionoverenskomst. Genbeskatningen er således ikke maksimeret til likvidationsfortjenesten. Det er den i den ordinære genbeskatning, som finder sted ved udløbet af bindingsperioden.

Stk. 12 (genbeskatning af faste driftssteder i lande med eksemptionoverenskomst)

Der ændres ikke på udgangspunktet i genbeskatningsreglerne, hvis Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten lemper for overskud i faste driftssteder efter eksemptionsmetoden. Eksemptionsmetoden er beskrevet i ligningslovens § 33 D. I givet fald finder de hidtidige regler i ligningslovens § 33 D, stk. 1-4, fortsat anvendelse på indkomsten i disse faste driftssteder. Omstruktureringsmulighederne forbedres dog også i disse tilfælde, idet de særlige genbeskatningsregler i § 33 D, stk. 5-6, om genbeskatning ved koncerninterne overdragelser ophæves.

Stk. 13 og 14

Der er tale om videreførelser fra det gældende regelsæt.

§ 31 B €" Bemyndigelse til Ligningsrådet

Stk. 1

Det foreslås, at Ligningsrådet €" ligesom i det gældende regelsæt €" fastsætter, hvorledes der skal gås frem ved indtræden og udtræden af en sambeskatning.

Det foreslås, at Ligningsrådet tillige fastsætter, hvilke oplysninger af betydning for skatteansættelsen eller skatteberegningen sambeskatningsselvangivelsen skal indeholde og hvilke oplysning der skal fremlægges på anmodning. Ligningsrådet skal hermed fastsætte de formelle vilkår i sambeskatningen, f.eks. vilkår om regnskabskrav vedr. udenlandske selskaber og indhentning af yderligere oplysninger til brug for ligningen. Det bemærkes i den forbindelse, at alle medlemmer i sambeskatningsudvalget var enige om, at der burde fastsættes oplysningskrav vedrørende udenlandske selskaber, således at skattemyndighederne får reel mulighed for at gennemføre en løbende ligningsmæssig kontrol.

Endelig foreslås det, at Ligningsrådet kan fastsætte regler for administrationsselskabets oplysnings- og dokumentationspligt efter skattekontrollovens § 3 B vedrørende kontrollerede transaktioner mellem sambeskattede selskaber.

Stk. 2

I stk. 1 gives der hjemmel til, at Ligningsrådet fastsætter oplysningskrav.

Det foreslås specifikt, at administrationsselskabet i forbindelse med rettidig selvangivelse skal fremlægge oplysninger, der muliggør en kontrol af ejerforholdene i koncernen. Der skal for det første fremlægges oplysninger, der gør det muligt at kontrollere, om to selskaber er koncernforbundne, dvs. har en af de i § 31 C, stk. 2, nævnte forbindelser. Der skal for det andet fremlægges oplysninger, der gør det muligt at kontrollere, at det selskab, som koncernen hævder er det ultimative moderselskab, virkeligt også er det ultimative moderselskab €" og ikke er et datterselskab af et andet moderselskab.

Endvidere foreslås det specifikt, at sambeskatningsselvangivelsen skal indeholde saldi for genbeskatningspligtige underskud. Saldi for genbeskatningspligtige underskud opgøres samlet for hvert land. Selvangivne saldi udgør efter foretagelsen af en skatteansættelse en del af denne.

Stk. 3

Det foreslås, at hvis der ikke fremlægges tilstrækkelige oplysninger, kan international sambeskatning afbrydes af Ligningsrådet efter indstilling fra Told- og Skattestyrelsen.

I det gældende regelsæt kan tilladelse til sambeskatning med et udenlandsk datterselskab inddrages af skattemyndigheden, hvis vilkår 2.6 i sambeskatningscirkulæret ikke opfyldes. Vilkår 2.6 indeholder oplysningskrav vedrørende udenlandske datterselskaber.

Såfremt international sambeskatning afbrydes, sker der fuld genbeskatning efter § 31 A, stk. 11. Afbrydelsen sker med virkning fra og med det indkomstår, hvor koncernen ikke fremlagde de tilstrækkelige oplysninger. Koncernen skal i det pågældende indkomstår og senere indkomstår stilles som om, der ikke var valgt international sambeskatning.

§ 31 C Koncerndefinitionen

Det foreslås, at koncerndefinitionen i sambeskatningsreglerne ændres således, at den lægges op ad koncerndefinitionen i regnskabslovgivningen.

Dette har den positive effekt, at koncernerne skal anvende den samme definition såvel ved koncernregnskabet som ved skatteberegningen efter sambeskatningsreglerne. Hertil kommer, at der i forbindelse med regnskabskonsolideringen udveksles en stor del af de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelse af sambeskatningsskatteberegningen.

Der vil således være fordele ved at anvende samme definition som i årsregnskabsloven, idet nogle af de nødvendige oplysninger allerede udveksles mellem selskaberne og idet definitionen allerede er velkendt.

Årsregnskabsloven

Det er den juridiske modervirksomheds pligt at udarbejde et koncernregnskab, hvis denne er omfattet af årsregnskabsloven, medmindre undtagelsesbestemmelserne herfor er opfyldte (se senere). En modervirksomhed er ifølge årsregnskabsloven en virksomhed, som:

1. Besidder flertallet af stemmerettigheder i en anden virksomhed.

2. Er virksomhedsdeltager og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i den anden virksomheds øverste ledelsesorgan.

3. Er virksomhedsdeltager og har ret til at udøve bestemmende indflydelse over en anden virksomheds driftsmæssige og finansielle ledelse på grundlag af vedtægter eller aftale med denne.

4. Er virksomhedsdeltager og på grundlag af aftale med andre deltagere råder over flertallet af stemmerettighederne i anden virksomhed.

5. Besidder kapitalandele i en anden virksomhed og udøver bestemmende indflydelse over dennes driftsmæssige og finansielle ledelse.

Besiddelsen af flertallet af stemmerettigheder i en virksomhed kan være direkte eller indirekte via andre indenlandske og udenlandske dattervirksomheder. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i en dattervirksomhed skal der ses bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af dattervirksomheden selv eller dennes dattervirksomheder.

En modervirksomhed kan undlade at udarbejde koncernregnskab, såfremt den er en erhvervsdrivende fond med kun én dattervirksomhed, og hvor fonden selv kun i begrænset omfang udøver erhvervsaktiviteter og ikke - bortset fra konvertible gældsbreve og ikke udbetalt udbytte - har tilgodehavender hos eller har stillet sikkerhed for dattervirksomheden.

Modervirksomheden kan herudover undlade at aflægge koncernregnskab, hvis koncernvirksomhederne på balancetidspunktet tilsammen ikke overskrider to af følgende størrelser:

1) en balancesum på 29 mio. kr.,

2) en nettoomsætning på 58 mio. kr. og

3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50.

Det er dog en forudsætning for denne undtagelse, at ingen af selskaberne i koncernen er omfattet af regnskabsklasse D (børsnoterede selskaber og statslige selskaber).

Endelig kan en modervirksomhed normalt undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis selskabet selv er dattervirksomhed af en modervirksomhed, der henhører under lovgivning i et EU-land eller et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale (EØS-landene). Koncernregnskabet, som den højere modervirksomhed udarbejder, skal udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvortil den højere modervirksomhed henhører.

Såfremt den højere modervirksomhed henhører under lovgivningen i et land uden for EU og EØS, kan den underliggende modervirksomhed alligevel normalt undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis den højere modervirksomhed udarbejder koncernregnskab i overensstemmelse med Rådets direktiv 1983/349/EØF med senere ændringer (EU€™s 7. selskabsdirektiv) eller efter regler, der i det mindste er ligeværdige med reglerne for konsoliderede årsregnskaber i det nævnte direktiv. Det fremgår af årsregnskabslovens forarbejder, at koncernregnskaber, der udarbejdes efter de internationale regnskabsstandarder (IFRS) eller de amerikanske regler (US GAAP), anses for at opfylde kravet om ligeværdighed med reglerne for koncernregnskaber i EU€™s 7. selskabsdirektiv.

Undlader en virksomhed at udarbejde koncernregnskab, fordi den selv er en dattervirksomhed, og modervirksomheden udarbejder koncernregnskab, kræves det, bl.a. at

€" den lavere modervirksomhed i sit årsregnskab oplyser, at den har undladt at udarbejde sit eget koncernregnskab, og oplyser navn, hjemsted og eventuelt CVR-nummer eller registreringsnummer for den højere modervirksomhed, og

€" den lavere modervirksomhed til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indsender den højere modervirksomheds koncernregnskab.

En modervirksomhed omfattet af regnskabsklasse D kan ikke undlade at udarbejde koncernregnskab, selvom en højere modervirksomhed udarbejder et koncernregnskab.

Selvom der udarbejdes koncernregnskab, kan enkelte koncernvirksomheder holdes ude af koncernregnskabet. En koncernvirksomhed kan således holdes ude af konsolideringen, hvis:

1) Den er en dattervirksomhed og betydelige og vedvarende hindringer i væsentlig grad begrænser modervirksomhedens udøvelse af sine rettigheder over dattervirksomhedens aktiver eller ledelse.

2) Den er en dattervirksomhed, og de nødvendige oplysninger ikke kan indhentes inden for en rimelig frist eller uden uforholdsmæssigt store omkostninger.

3) Den er en dattervirksomhed, der ikke tidligere har indgået i koncernregnskabet ved konsolidering, og modervirksomheden udelukkende besidder kapitalandelene i dattervirksomheden med henblik på efterfølgende at overdrage den.

4) Den er en erhvervsdrivende moderfond, der selv kun i begrænset omfang udøver erhvervsaktiviteter og ikke, bortset fra konvertible gældsbreve og ikke udbetalt udbytte, har tilgodehavender hos eller har stillet sikkerhed for nogen af sine dattervirksomheder.

Hvis der udelades en koncernvirksomhed, skal der i redegørelsen for anvendt regnskabspraksis fremgå en konkret og fyldestgørende redegørelse.

Ved konsolideringen i koncernregnskabet sammendrages regnskaberne. Koncernvirksomheder, for hvilke koncernforholdet er etableret eller ophører i løbet af regnskabsåret, må kun indgå i sammendraget med indtægter og omkostninger af de transaktioner og forhold, der er opstået efter/indtil tidspunktet for koncernforholdets etablering/ophør.

Finansielle virksomheder

Årsregnskabsloven finder ikke anvendelse på virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed (banker, forsikringsselskaber m.fl.). Disse selskaber skal dog på tilsvarende vis udarbejde koncernregnskaber, jf. dels §§ 136 €" 147 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (bekendtgørelse 1407 af 14. december 2004) og dels §§ 133 €" 144 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser (bekendtgørelse 1406 af 14. december 2004). Reglerne svarer i meget store træk til reglerne om koncernregnskaber i årsregnskabsloven.

Finansielle virksomheder skal undlade egentlig konsolidering (der skal kun udarbejdes en såkaldt en-linies konsolidering) med dattervirksomheder, der kun midlertidigt er i modervirksomhedens besiddelse og afventer salg inden for kort tid. Denne undtagelse minder om undtagelsen i årsregnskabsloven om dattervirksomheder, hvor modervirksomheden udelukkende besidder kapitalandelene i dattervirksomheden med henblik på efterfølgende at overdrage den (nr. 3 ovenfor) og til undtagelsen i sambeskatningsreglerne for selskaber, hvor koncernforholdet er etableret midlertidigt med henblik på at afvikle et tilgodehavende, dvs. nødlidende selskaber, som midlertidigt ejes af banken, der har fordringer mod det nødlidende selskab.

Børsnoterede virksomheder m.fl.

Årsregnskabslovens bestemmelser €" og bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed - finder ikke anvendelse på børsnoterede virksomheder. Børsnoterede virksomheder skal anvende de internationale regnskabsstandarder (IAS), som er nævnt i artikel 4 vedrørende børsnoterede selskabers koncernregnskaber i Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002). Andre virksomheder kan vælge at anvende IAS standarden frem for årsregnskabsstandarden/ standarden vedr. finansielle virksomheder.

Ved forordning (EF) nr. 1725/2003 af 29. september 2003 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 er IAS 27 vedtaget som standarden for koncernregnskab for børsnoterede selskaber i EU. Forordningen er ændret ved forordning (EF) nr. 2238/2004 af 29. december 2004.

IAS 27, som vedtaget ved forordning nr. 2238/2004, har følgende definition på en koncern:

»12. Koncernregnskaber skal medtage alle modervirksomhedens dattervirksomheder med undtagelse af de virksomheder, der henvises til i afsnit 16.

13. Bestemmende indflydelse formodes at foreligge, når modervirksomheden direkte eller indirekte gennem dattervirksomheder ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse. Bestemmende indflydelse foreligger også, når modervirksomheden ejer halvdelen eller mindre af stemmerettighederne i en virksomhed, hvis der er:

a) råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer,

b) beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i en virksomhed i henhold til en vedtægt eller en aftale,

c) beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i bestyrelsen eller et tilsvarende ledelsesorgan, og denne bestyrelse eller dette organ besidder bestemmende indflydelse på virksomheden,

eller

d) beføjelse til at afgive flertallet af stemmer ved møder i bestyrelsen eller et tilsvarende ledelsesorgan, og denne bestyrelse eller dette organ besidder bestemmende indflydelse på virksomheden.

---

16. En dattervirksomhed skal udelades fra konsolidering, når der foreligger dokumentation for, at (a) det er hensigten, at den bestemmende indflydelse skal være midlertidig, fordi dattervirksomheden udelukkende er overtaget og besiddes med henblik på afhændelse inden for tolv måneder fra overtagelsestidspunktet, og (b) ledelsen aktivt leder efter en køber. Investeringer i sådanne dattervirksomheder skal klassificeres som besiddelse med salg for øje og regnskabsmæssigt behandles i henhold til IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling.

17. Når en dattervirksomhed, der tidligere har været udeladt fra konsolidering i overensstemmelse med afsnit 16, ikke afhændes inden for tolv måneder, skal den indgå i koncernregnskabet fra overtagelsestidspunktet (jf. IAS 22). Årsregnskaberne for regnskabsårene efter overtagelsen skal tilpasses.

18. En virksomhed kan undtagelsesvis have fundet en køber til en dattervirksomhed, der er udeladt fra konsolidering i overensstemmelse med afsnit 16, men har ikke fuldført salget inden for tolv måneder efter overtagelsen på grund af krav om godkendelse af tilsynsmyndigheder eller andre. Det kræves ikke, at virksomheden konsoliderer en sådan dattervirksomhed, hvis salget er igangværende på balancedagen, og der ikke er nogen grund til at antage, at det ikke vil blive fuldført kort tid efter balancedagen.«

Den foreslåede koncerndefinition

Det foreslås som nævnt, at definitionen i årsregnskabsloven som udgangspunkt anvendes i sambeskatningsregelsættet.

Udgangspunktet fraviges dog i de tilfælde, hvor det ultimative moderselskab, som defineret i de internationale regnskabsstandarder (IAS), aflægger koncernregnskab efter IAS standarden. I disse tilfælde defineres koncernen i overensstemmelse med koncerndefinitionen i den internationale regnskabsstandard (IAS), som er nævnt i artikel 4 vedrørende børsnoterede selskabers koncernregnskaber i Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002). Som nævnt er regnskabsstandarden vedtaget i EU med forordning (EF) nr. 1725/2002 af 29. september 2003 (med senere ændringer) om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002.

Baggrunden for denne afvigelse er, at der ikke ses at være væsentlig forskel på koncerndefinitionen i årsregnskabsloven og koncerndefinitionen i IAS standarden. Det synes derfor formålstjenligt, at de ultimative moderselskaber, der ved koncernregnskabet anvender koncerndefinitionen i IAS standarden, kan anvende samme definition i sambeskatningen.

Koncerndefinitionen fra årsregnskabsloven medfører, at udgangspunktet for vurderingen af, om der er koncernforbindelse bliver, om det ene selskab direkte eller indirekte besidder eller på anden måde råder over flertallet af stemmerettigheder i det andet selskab. Er dette tilfældet er de to selskaber koncernforbundne.

Det foreslås således, at et moderselskab sammen med datterselskaberne udgør en koncern. Videre foreslås det, at et selskab, en fond, en trust eller en forening m.v. er et moderselskab, hvis det:

1) besidder flertallet af stemmerettighederne i et selskab (datterselskab),

2) er selskabsdeltager og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i et andet selskabs (datterselskabs) øverste ledelsesorgan,

3) er selskabsdeltager og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over et andet selskabs (datterselskabs) driftsmæssige og finansielle ledelse på grundlag af vedtægter eller aftale med denne,

4) er selskabsdeltager og på grundlag af aftale med andre deltagere råder over flertallet af stemmerettighederne i en anden virksomhed (datterselskab) eller

5) besidder kapitalandele i et andet selskab (datterselskab) og udøver en bestemmende indflydelse over dennes driftsmæssige og finansielle ledelse.

Et selskab eller forening m.v., med hvilket et moderselskab har en af de ovenfor nævnte forbindelser, er et datterselskab.

Grundbestemmelsen er således den samme som i årsregnskabsloven (og lov om finansiel virksomhed). Bestemmelsen findes også i aktieselskabslovens § 2 og anpartsselskabslovens § 3. Praksis vedrørende disse bestemmelser vil derfor have indflydelse på fortolkningen af den her foreslåede bestemmelse.

Et moderselskab kan efter koncerndefinitionen også være et datterselskab. I så fald findes en eller flere subkoncerner. I koncernen vil der dog være et selskab, der ikke er et datterselskab af andre selskaber. Dette selskab benævnes i sambeskatningsreglerne som det ultimative moderselskab og er moderselskab til alle de andre koncernselskaber.

Det foreslås endvidere, at ved opgørelsen af stemmerettigheder og rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer medregnes rettigheder, der besiddes af moderselskabet og dets datterselskaber. Indirekte ejede stemmerettigheder medregnes således ved opgørelsen af stemmerettigheder. Det foreslås tillige, at ved opgørelsen af stemmerettigheder i et datterselskab ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til aktier eller anparter, der besiddes af datterselskabet selv eller dets datterselskaber. Dette skal ses i sammenhæng med, at der efter selskabslovgivningen ikke udøves stemmeret vedrørende egne aktier, jf. således aktieselskabslovens § 67, stk. 3.

Det skal bemærkes, at selskaber og fonde kan være en del af koncernen, uden at de indgår i sambeskatningen. Sambeskatningen omfatter kun de selskaber og foreninger m.v., der er nævnt i selskabsskattelovens § 31, stk. 1, og § 31 A, stk. 1.

I stk. 6 foreslås tre tilfælde, hvor datterselskaber kan holdes ude af sambeskatningen. De tre tilfælde svarer til undtagelserne i årsregnskabslovens § 114. Den fjerde undtagelse i årsregnskabsloven er ikke medtaget her, idet fonde ikke kan indgå i en sambeskatning, jf. § 31, stk. 1.

Den første undtagelse er datterselskaber, hvor der er betydelige og vedvarende hindringer, som i væsentlig grad begrænser moderselskabets udøvelse af sine rettigheder over datterselskabets aktiver eller ledelse.

Den anden undtagelse er datterselskaber, hvor de nødvendige oplysninger ikke kan indhentes inden for en rimelig frist eller uden uforholdsmæssige store omkostninger. Det skal bemærkes, at denne undtagelse ikke finder anvendelse ved små mangler eller ved uvæsentlige mangler €" i disse tilfælde foretages der i stedet en skønsmæssig ansættelse af indkomsten. Undtagelsen finder således udelukkende anvendelse ved store og væsentlige mangler. I den forbindelse skal det erindres, at Ligningsrådet kan afbryde international sambeskatning, hvis der ikke udleveres de nødvendige oplysninger til brug for skatteansættelsen eller skatteberegningen.

Den tredje undtagelse er datterselskaber, der ikke tidligere har indgået i sambeskatningen og hvor moderselskabet udelukkende besidder kapitalandelene i datterselskabet med henblik på efterfølgende at overdrage det. Hvis der er fradraget eller vil kunne fradrages tab på fordringer mod selskabet efter kursgevinstlovens § 4, stk. 5, af et koncernforbundet selskab, skal datterselskabet dog altid holdes ude af sambeskatningen. Sidstnævnte bestemmelse er en videreførelse fra de gældende regler. Baggrunden for bestemmelsen er, at kursgevinstlovens § 4, stk. 5, giver skattepligtige, der driver finansieringsvirksomhed, fradrag for tab på fordringer i koncernforbundne selskaber, hvis koncernforholdet er etableret midlertidigt med henblik på at afvikle tilgodehavendet eller omstrukturere virksomheden i selskabet. Nægtelsen af sambeskatning skal forhindre, at finansieringsvirksomheden også opnår fradrag for underskuddet i selskabet via sambeskatning.

Herudover foreslås det, at sambeskatningen ikke omfatter kollektive elforsyningsvirksomheder, jf. § 5 i lov om elforsyning, som anvender indgangsværdier opgjort efter § 35 O. Reglen har til formål at forhindre kommercielle selskaber i gennem sambeskatning med kollektive elforsyningsselskaber at udnytte de gunstige indgangsværdier, elselskaberne fik ved overgangen til skattepligt. Dette er ligeledes en videreførelse fra de gældende regler.

Til nr. 17 og 18

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af de foreslåede ændringer i selskabsskattelovens § 31.

Til § 2

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af ophævelsen af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, nr. 2 c, jf. forslagets § 1, nr. 1.

Til § 3

Der er tale om konsekvensændringer vedrørende beregning af passivpost ved overtagelse af virksomhed fra et dødsbo, hvor afdøde anvendte virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen, som følge af nedsættelsen af virksomhedsskatteprocenten, jf. lovforslagets § 13. Passivposten er et nedslag i den afgiftspligtige værdi, der anvendes ved beregning af boafgiften i disse tilfælde. Nedslaget ydes som kompensation for, at erhververen succederer i afdødes skattemæssige stilling og derved påtager sig en latent skattebyrde.

Ved fastsættelsen af den foreslåede passivpostprocent for indkomstårene efter nedsættelsen af virksomhedsskatteprocenten er der anvendt samme principper som ved fastsættelse af de gældende passivpostprocenter. Det vil sige, at passivpostprocenten er fastsat som 75 pct. af forskellen mellem 50 pct. og virksomhedsskatteprocenten for det pågældende indkomstår.

Til § 4

Der foreslås samme nedsættelse for beskatningen af CFC-indkomst i forbindelse med dødsbobeskatning som efter selskabsskattelovens § 17, stk. 1, jf. forslagets § 1, nr. 10.

Til § 5

Til nr. 1

1. punktum i forslaget er en fuldstændig uændret gengivelse af gældende ret, der blot er rettet til, således at gældende ret i stedet for at fremgå af en krydshenvisning til en anden bestemmelse, der igen henviser til en tredje bestemmelse, fremgår direkte af 1. punktum.

2. punktum vedrører en situation hvor en fond skifter fra at være omfattet af skattepligt efter en bestemmelse i fondsbeskatningsloven, f. eks. § 1, nr. 2, til at være omfattet af en anden bestemmelse, f.eks. § 1, nr. 3. Situationen er ikke omtalt i loven, men i de tilfælde man er bekendt med, har man løst problemet på samme måde som i 1. punktum, nemlig først ladet ændringen få virkning fra udgangen af året. Det foreslås at skabe udtrykkelig hjemmel i loven til denne fremgangsmåde, der sparer revisorerne i den fond eller forening, der ændrer status, fra at skulle udarbejde indkomstopgørelser, der deles midt i året.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der ved lov nr. 1375 af 20. december 2004, § 1, nr. 12, blev indsat et nyt stk. 2 i selskabsskattelovens § 17, hvorved de hidtidige stk. 2-4 blev stk. 3-5.

Den nye bestemmelse i selskabsskattelovens § 17, stk. 2, vedrører credit for underliggende selskabsskat ved beskatning af udbytte, når der foreligger moder/datterselskabsforhold, og det udbyttegivende datterselskab er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 17, stk. 3 (tidligere stk. 2) vedrører nu alene lempelse for udenlandsk skat ved beskatning af udbytte, når der ikke foreligger moder/datterselskabsforhold, og det udbyttegivende selskab er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Indtil lovændringen omfattede bestemmelsen både moder/datterselskabsforhold og ikke-moder/datterselskabsforhold, men bestemmelsen var ikke i overensstemmelse med moder/datterselskabsdirektivet.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 17, stk. 4 (tidligere stk. 3) indeholder en bestemmelse, der i relation til § 17, stk. 3 (tidligere stk. 2) begrænser lempelsen for udenlandsk skat til det beløb, som den fremmede stat, Færøerne eller Grønland efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten har ubetinget krav på at oppebære.

Til § 6

Bestemmelsen i fusionsskatteloven § 8, stk. 6, 1. pkt., afskærer det modtagende selskab fra at udnytte skattemæssige underskud fra tidligere år og indebærer således en begrænsning af de almindelige fremførselsregler efter ligningsloven § 15. Dette gælder både underskud, der var opstået i det indskydende og det modtagende selskab. Reglen er en værnsregel, der sikrer, at aktionærer i overskudsgivende selskaber ikke kan opnå skattemæssige fordele ved at fusionere med selskaber, der har oparbejdet betydelige skattemæssige underskud. Disse underskud ville ved fusionen kunne fradrages i det overskudsgivende selskabs indkomst.

Bestemmelsen fraviges dog ved fusion (og skattefri tilførsel af aktiver) mellem et sambeskattet moder- og datterselskab. I disse tilfælde kan det underskud, der er opstået, mens selskaberne har været sambeskattet, bringes til fradrag i det modtagende selskab. Begrundelsen for denne særlige regel for så vidt angår sambeskattede moder- og datterselskaber er, at selskaberne ved en begrænsning i adgangen til at fremføre underskud i skattemæssig henseende ville blive stillet ringere, end hvis selskaberne undlod at fusionere og i stedet blot opretholdt den bestående sambeskatning.

Det foreslås, at underskud, der er opstået, mens de fusionerende selskaber har været sambeskattet, kan bringes til fradrag i det modtagende selskab. Dette er en naturlig følge af, at sambeskatningen ikke længere kun er moder- og datterselskabsforhold, men er sambeskatning mellem alle koncernforbundne selskaber. Det virker derfor underligt at gøre forskel på retten til videreførelse af underskuddene afhængigt af, om selskaberne har været moderselskab og datterselskab eller f.eks. har været søsterselskaber. Specielt i betragtning af, at underskuddene €" før fusionen €" kunne være udnyttet mellem selskaberne via sambeskatningen. Fusionen bør ikke stille selskaberne ringere i forhold til adgangen til udnyttelse af underskuddene.

Til § 7

Til nr. 1 og 2

Der er tale om konsekvensændringer som følge af nedsættelsen af virksomhedsskatteprocenten, jf. lovforslagets § 13. Ændringerne vedrørende beregning af passivpost ved overtagelse af virksomhed efter reglerne om succession ved familieoverdragelse i kildeskattelovens § 33 C, hvor overdrageren anvendte virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3.

Til nr. 3

Ifølge selskabsskattelovens § 13, stk. 3, medregnes udbytte fra selskaber, som et udbyttemodtagende selskab ikke ejer mindst 20 pct. af aktiekapitalen i, som hovedregel med 66 pct. af udbyttebeløbet. Ved lov nr.153 af 12. marts 2003 blev pligten til at indeholde udbytteskat ved udlodning af udbytte til sådanne selskaber nedsat fra 28 pct. til 19,8 pct., jf. kildeskattelovens § 65, stk. 7. Derved kom den indeholdte udbytteskat til at svare til den forventede endelige skat af udbyttet ved en selskabsskatteprocent på 30 (0,66 x 0,3 x 100 = 19,8 pct.).

Det foreslås, at der i forbindelse med nedsættelsen af selskabsskattesatsen fra 30 pct. til 28 pct. foretages en nedsættelse af indeholdelsespligtige udbytteskat i overensstemmelse med ovennævnte princip. Det foreslås således, at den gældende sats for indeholdelse af udbytteskat til selskaber, nedsættes fra 19,8 pct. til 18,48 pct. (0,66 x 0,28 x 100 = 18,48 pct.).

Til § 8

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ophævelsen af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, nr. 2 c, jf. forslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 2

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af ændringerne i sambeskatningsreglerne. Det foreslås, at et selskab udgår af sambeskatning fra og med det indkomstår, hvor konkursdekretet afsiges. Endvidere foreslås det, at administrationsselskabet i sambeskatningen også hæfter for skatter af tidligere sambeskattede selskabers konkursindkomst.

Til § 9

Til nr. 1

Efter ligningslovens § 5 H kan underskud fra et fast driftssted eller en fast ejendom, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning og som er beliggende i udlandet, erhvervet af danske selskaber eller fonde alene fremføres til modregning i senere underskud fra samme faste driftssted eller faste ejendom. Med forslaget bliver reglen overflødig. Enten er alle koncernenheder omfattet af dansk beskatning eller også beskattes faste driftssteder beliggende i udlandet ikke i Danmark. Bestemmelsen foreslås derfor ophævet.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensrettelse.

Til nr. 3 og 4

Der er tale om en konsekvensrettelser som følge af ophævelsen af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, nr. 2 c, jf. forslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensrettelse.

Til nr. 6

Indgår flere selskaber fra samme land i sambeskatningen, opgøres disse selskabers indkomst efter gældende regler samlet. Det skyldes, at der gives creditlempelse på baggrund af en samlet opgørelse for alle sambeskattede selskaber i samme land.

Det foreslås, at dette fortsat skal være tilfældet. Det foreslås endvidere, at indkomsten i danske selskabers faste driftssteder i udlandet medregnes i puljeopgørelsen for det land, hvori de er beliggende, når Danmark lemper for beskatningen af det faste driftssted efter creditprincippet.

Til nr. 7-9

Ligningslovens § 33 D, stk. 5-6, indeholder særregler for genbeskatningen af selskaber, som tidligere har foretaget fradrag for underskud i et fast driftssted i fremmed stat, Færøerne eller Grønland og som overdrages til et andet koncernforbundet selskab.

Disse regler om genbeskatning ved overdragelse til et andet koncernforbundet selskab ophæves samtidigt med, at der foreslås nye genbeskatningsregler i selskabsskattelovens § 31 A, stk. 10-12. Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.

Til nr. 10

Der er tale om en konsekvensrettelse.

Til nr. 11

Ligningslovens § 33 E indeholder reglerne for genbeskatning af moderselskabet i en sambeskatning, hvor underskud i et udenlandsk sambeskattet selskab tidligere er blevet fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst.

Disse regler ophæves samtidigt med, at der foreslås nye genbeskatningsregler i selskabsskattelovens § 31 A, stk. 10-12. Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.

Til § 10

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af de foreslåede ændringer i sambeskatningsregelsættet.

Til § 11

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af de foreslåede ændringer i sambeskatningsregelsættet.

Til nr. 2

Det foreslås, at rederier, som er sambeskattede, kan undlade at træffe samme valg mht. tonnagebeskatning eller ej, når de ikke har fælles ledelse eller driftsorganisation, og de ikke driver virksomhed inden for beslægtede forretningsområder. Denne bestemmelse gælder allerede for så vidt angår rederier, som ikke er sambeskattede. Udvidelsen af undtagelsen skal ses i sammenhæng med, at den nationale sambeskatning med dette forslag gøres obligatorisk. Koncernforbundne nationale rederier skal således i fremtiden sambeskattes.

Til § 12

De foreslåede ændringer af virksomhedsomdannelsesloven hænger sammen med den foreslåede ændring af selskabsskatteloven, så indtægter og udgifter i et fuldt skattepligtigt selskabs faste driftssted i en fremmed stat, Færøerne og Grønland €" som udgangspunkt €" ikke skal medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst her i landet. Et fuldt skattepligtigt selskab vil dog fortsat være skattepligtig af indkomst fra et fast driftssted i udlandet, hvis selskabet vælger international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31. Endvidere vil et fuldt skattepligtigt selskab være skattepligtigt af indkomst fra et fast driftssted i udlandet, hvis indkomsten i driftsstedet ville være omfattet af CFC-beskatning efter selskabsskattelovens § 32, såfremt virksomheden i driftsstedet blev udøvet af et selvstændigt selskab.

Den foreslåede ændring i selskabsskatteloven vedrørende faste driftssteder omfatter altså ikke tilfælde, hvor en fuldt skattepligtig person har erhvervsvirksomhed gennem et fast driftssted i en fremmed stat, Færøerne og Grønland.

Princippet ved skattefri virksomhedsomdannelse er, at en personligt drevet virksomhed kan indskydes i et selskab, uden at der udløses beskatning hos den hidtidige ejer, idet selskabet indtræder i ejerens skattemæssige stilling.

Den foreslåede ændring vedrørende fast driftssted medfører, at for så vidt angår omdannelse af en personligt drevet virksomhed, som omfatter et fast driftssted i udlandet, kan selskabet som hovedregel ikke indtræde i den hidtidige ejers skattemæssige stilling, for så vidt angår aktiver og passiver, der er knyttet til driftsstedet. Der kan alene ske skattemæssig succession for aktiver og passiver i det faste driftssted, hvis det faste driftssted ville opfylde CFC-betingelserne i selskabsskattelovens § 32, såfremt driftsstedets virksomhed blev udøvet af et selvstændigt selskab. I sidstnævnte tilfælde sker der alene skattemæssig succession, i det omfang aktiver og passiver er CFC-indkomstskattepligtige aktiver og passiver, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 5.

Den foreslåede ændring af virksomhedsomdannelsesloven går derfor ud på, at ejeren af virksomheden i andre tilfælde anses for at have afstået disse aktiver og passiver på tidspunktet for omdannelse af virksomheden. Den danske skat skal nedsættes med den skat, som den pågældende fremmede stat, Færøerne og Grønland ville have opkrævet, såfremt driftsstedet var afstået på samme tidspunkt.

Ved virksomhedsomdannelse skal alle aktiver og passiver i virksomheden overdrages til selskabet. Ejeren kan dog bestemme, om en fast ejendom, der helt eller delvist anvendes i virksomheden, skal overdrages til selskabet, eller om den faste ejendom skal holdes uden for omdannelsen. Dette følger af virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 2. Holdes en fast ejendom i udlandet uden for omdannelsen, anses den ikke for afstået efter den foreslåede bestemmelse. Tilsvarende gælder faste driftssteder i udlandet, som udgør en selvstændig virksomhed, og som ikke omfattes af virksomhedsomdannelsen.

Til § 13

Der foreslås samme nedsættelse af skatteprocenten for virksomheder drevet i personligt regi omfattet af virksomhedsskatteloven som efter selskabsskattelovens § 17, stk. 1, jf. forslagets § 1, nr. 10. Den foreløbige virksomhedsskattesats foreslås derfor nedsat fra 30 pct. til 28 pct. med virkning fra og med indkomståret 2005.

Til § 14

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til stk. 2

Bestemmelsen vedrører virkningstidspunktet for ændringen af de gældende regler for genbeskatning af underskud. Virkningstidspunktet skal ses i sammenhæng med virkningstidspunktet i stk. 3. Om baggrunden for det foreslåede virkningstidspunkt henvises til bemærkningerne til stk. 3.

I forbindelse med de foreslåede ændringer af sambeskatningsreglerne, jf. især lovforslagets § 1, nr. 16, foreslås en væsentlig forenkling af reglerne om genbeskatning af tidligere overførte underskud. Som led i denne forenkling foreslås ligningslovens § 33 D, stk. 5-6 (delvist) og 9, og ligningslovens § 33 E ophævet. Ophævelsen af disse bestemmelser foreslås tillagt virkning for underskud vedrørende det første indkomstår, hvor et selskab er omfattet af de nye sambeskatningsregler. Ophævelsen tillægges derved virkning for underskud vedrørende indkomstår, der er påbegyndt den 15. december 2004 eller senere.

Underskud vedrørende indkomstår, der er påbegyndt før den 15. december 2004, behandles grundlæggende efter de gældende regler, medmindre sambeskatningen med udenlandske datterselskaber og skattepligten vedrørende udenlandske faste driftssteder fortsætter under de ændrede regler, jf. også bestemmelserne i stk. 8-9 og 11.

Det foreslås endvidere, at selskaber ikke kan udskyde virkningen af dette lovforslag med et år ved efter datoen for fremsættelse af L 153 €" den 15. december 2004 €" at anmode om omlægning af indkomståret, således at indkomståret 2005 påbegyndes før og ikke efter den 15. december 2004.

Til stk. 3

Bestemmelsen vedrører virkningstidspunktet for indførelse af et globalpulje-princip i sambeskatningsreglerne mv. og indførelsen af et territorialprincip ved beskatningen af faste driftssteder af selskaber, der ikke indgår i en sambeskatning.

Det foreslås, at ændringerne som følge af den foreslåede indførelse af et globalpulje-princip i sambeskatningsreglerne og indførelsen af et territorialprincip ved beskatningen af faste driftssteder af selskaber, der ikke indgår i en sambeskatning, tillægges virkning fra og med indkomstår, der påbegyndes på datoen for fremsættelsen af L 153 i 1. samling €" det vil sige den 15. december 2004 eller senere. Ændringerne har dermed ikke tilbagevirkende kraft for selskaber, der har påbegyndt indkomståret 2005 før denne dato.

Det foreslås således, at virkningstidspunktet bliver det samme som i det lovforslag (L 153), som regeringen fremsatte før valget og som bortfaldt som følge af valget. Det skal bemærkes, at regeringen i forbindelse med udskrivelsen af folketingsvalget meddelte, at den ville genfremsætte lovforslaget med uændret virkningstidspunkt, hvis regeringen fortsatte efter valget.

Nærværende lovforslag er dog på enkelte punkter ændret i forhold til L 153. Ændringerne er beskrevet i de almindelige bemærkninger. Det foreslås, at enkelte af ændringerne, som kan indeholde skærpende elementer, først skal have virkning fra og med fremsættelsen af nærværende lovforslag.

I nærværende lovforslag foreslås, at aktiver og passiver overført til et udenlandsk fast driftssted (eller et hovedkontor) omfattet af international sambeskatning vil blive dansk beskattet ved ophøret af international sambeskatning. Denne bestemmelse har først virkning for overførsler den 2. marts 2005 eller senere. Reglerne om international sambeskatning har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 15. december 2004 eller senere. De nuværende regler kan derfor have virkning frem til den 14. december 2005. Det foreslås, at såfremt selskaber omfattet af de gældende regler overfører aktiver og passiver til faste driftssteder i udlandet og såfremt selskabet efterfølgende i det førstkommende indkomstår omfattes af international sambeskatning, finder den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 8, stk. 4, tilsvarende anvendelse. Fravælges international sambeskatning, finder § 14, stk. 10, i dette lovforslag anvendelse.

Det vurderes, at kun yderst få selskaber vil være omfattet af den i dette lovforslag foreslåede koncerndefinition og samtidigt ikke være omfattet af koncerndefinitionen i kursgevinstlovens § 4, stk. 2, som blev foreslået i L 153. Alligevel foreslås det, at sådanne selskaber kan holdes ude af sambeskatningen i det første indkomstår, hvor de nye regler finder anvendelse, hvis indkomståret 2005 er påbegyndt mellem den 15. december 2004 og 2. marts 2005.

Det foreslås, at selskaber ikke skal kunne udskyde virkningen af dette lovforslag med et år ved efter datoen for fremsættelse af L 153 €" den 15. december 2004 €" at anmode om omlægning af indkomståret, således at indkomståret 2005 påbegyndes før og ikke efter den 15. december 2004. I sådanne tilfælde vil de ændrede regler gælde for indkomståret 2005, selv om dette indkomstår €" efter omlægningen €" påbegyndes før den 15. december 2004.

Denne del af lovforslaget skal have virkning fra og med fremsættelsen af L 153 for at undgå, at uhensigtsmæssighederne i det gældende sambeskatningsregelsæt, herunder importen af udenlandske underskud, tillige kan udnyttes i indkomståret 2005 af selskaber med kalenderårsregnskab. Dette skal ses i sammenhæng med, at selskabsskattenedsættelsen har virkning for indkomståret 2005.

Til stk. 4

Det kan forekomme, at der i en koncern er selskaber, der har forskelligt indkomstår. Eksempelvis kan der være tale om et holdingselskab, som er stiftet i løbet af 2004 med henblik på at indgå i en sambeskatning med et datterselskab, hvis indkomstår følger kalenderåret. Uden den foreslåede overgangsbestemmelse i stk. 4, ville disse selskaber ikke kunne sambeskattes for indkomståret 2005.

Det foreslås, at der i sådanne tilfælde gives mulighed for at en koncern kan vælge sambeskatning efter de foreslåede regler i lovforslaget. Derimod har koncernen ikke mulighed for at vælge sambeskatning efter de gældende regler for indkomståret 2005.

Det foreslås, at det skal være en betingelse for at et selskab kan anvende denne mulighed, at alle selskaber i koncernen, jf. den foreslåede definition i selskabsskatteloven § 31 C, anvender denne mulighed. Hvis ikke det var tilfældet, ville en koncern kunne vælge at medtage de selskaber, som det var fordelagtigt at inddrage under sambeskatning, og holde øvrige selskaber, hvis indkomstår 2005 er påbegyndt før 15. december 2004, uden for. En sådan mulighed ville være i modstrid med de intentioner, der ligger bag forslaget.

Til stk. 5

Det foreslås, at nedsættelsen af selskabsskattesatsen og den foreløbige virksomhedsskat fra 30 pct. til 28 pct. tillægges virkning for indkomståret 2005. Tilsvarende foreslås vedrørende de foreslåede ændringer af passivposterne i boafgiftsloven og kildeskatteloven og skattesatsen for CFC-indkomst i dødsboskatteloven.

Det foreslås således også for så vidt angår nedsættelsen af selskabsskatten og den foreløbige virksomhedsskat, at virkningstidspunktet bliver det samme som i det lovforslag (L 153), som regeringen fremsatte før valget og som bortfaldt som følge af valget. Det skal bemærkes, at regeringen i forbindelse med udskrivelsen af folketingsvalget meddelte, at den ville genfremsætte lovforslaget med uændret virkningstidspunkt, hvis regeringen fortsatte efter valget.

Til stk. 6

Det foreslås, at konsekvensændringen af fondsbeskatningslovens § 11, stk. 2, skal have virkning for udbytte, der vedtages udloddet eller besluttes den 2. marts 2005 eller senere. Indsættelsen af selskabsskattelovens § 17, stk. 2, der er årsagen til konsekvensændringen, har virkning for udbytte, der vedtages udloddet eller besluttes den 1. januar 2005 eller senere.

Til stk. 7

Det foreslås, at nedsættelsen af indeholdelsesprocenten ved udlodning af udbytte til selskaber tillægges virkning fra den 1. juli 2005. Når virkningstidspunktet for udbytteskattetrækket foreslås fastsat til et senere tidspunkt end nedsættelsen af selskabsskattesatsen, skyldes det, at det ikke med sikkerhed vides, hvornår lovforslaget vedtages. Hvis virkningstidspunktet blev fastsat til et tidspunkt før lovens ikrafttræden, skulle der principielt ske delvis tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat i perioden mellem virkningstidspunktet og lovens ikrafttrædelse. Dette undgås med det foreslåede virkningstidspunkt.

Til stk. 8

De forenklede regler for genbeskatning af underskud i sambeskattede selskaber omfatter kun sambeskatning efter de nye regler. Den foreslåede bestemmelse fastslår, at genbeskatning af underskud, der vedrører tidligere indkomstår, sker på det tidspunkt, hvor der efter de gældende regler i ligningslovens § 33 E ville ske genbeskatning. Dette gælder ikke, hvis det ultimative moderselskab vælger international sambeskatning med udenlandske (datter)selskaber under de nye sambeskatningsregler, i så fald anvendes de nye regler også på de gamle underskud, jf. § 14, stk. 11, i dette lovforslag. Det foreslås €" ligesom i de nye regler €" at genbeskatningssaldiene omregnes til skatteværdi.

For så vidt angår underskud, der er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst for indkomståret 1992 og senere indkomstår, som er påbegyndt den 6. december 1995 eller tidligere, finder de dagældende regler anvendelse, for så vidt angår hvornår der udløses genbeskatning.

Ved ophøret af sambeskatningen opgøres genbeskatningssaldoen med et beløb svarende til 28 pct. af genbeskatningssaldoen ved ophøret af sambeskatningen. Genbeskatningssaldoen opgøres pr. selskab. Saldoen nedbringes med skatteværdien af senere års overskud fratrukket creditlempelse for udenlandsk skat.

Ved medregningen af overskud i senere indkomstår opgøres indkomsten i overensstemmelse med skattelovgivningens almindelige regler samt de hidtil gældende særregler for sambeskattede selskaber, herunder det seneste sambeskatningscirkulære TSS-cirkulære 2004-42. Indkomsten opgøres samlet pr. land.

Underskud i efterfølgende indkomstår kan ikke fremføres til modregning i senere års overskud. Hvis f.eks. en koncerns to datterselskaber i samme land samlet giver underskud i 2005, kan dette underskud således ikke anvendes til modregning i overskud, der opstår i 2006. Indkomsten i 2005 anses med andre ord for at være nul. Denne regel sikrer, at genbeskatningen normalt vil ske i samme takt som uden dette lovforslag. Efter gældende regler genbeskattes de ældste underskud således først.

Der gives creditlempelse for eventuelle udenlandske skatter. Skatteværdien af nettooverskuddet efter fradrag af eventuelle udenlandske skatter fordeles forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber.

Eksempel 1 : Koncernen har tre selskaber i land X omfattet af dansk sambeskatning. De tre selskaber sambeskattes ikke efter lokale regler i land X. Koncernen fravælger international sambeskatning i indkomståret 2005.

Genbeskatningssaldoen er på dette tidspunkt:

€ 200 for selskab I. Omregnet til skatteværdi bliver saldoen 56.

€ 400 for selskab II. Omregnet til skatteværdi bliver saldoen 112.

€ 700 for selskab III. Omregnet til skatteværdi bliver saldoen 196.

Selskaberne har følgende indkomster (indkomsten er ens efter danske og udenlandske regler):

Det forudsættes, at selskabsskattesatsen også i det pågældende land er 28 pct. Primo 2005 har selskaberne følgende fremførselsberettigede underskud i land X: Selskab I har 200, Selskab II har 100 og Selskab III har 700.

Den udenlandske skat er derfor som følgende:

I 2005 udløses der genbeskatning på 28, idet den danske skatteværdi af selskabernes indkomst er (200 x 0.28) er 56 og der gives creditlempelse for den udenlandske skat på 28. Genbeskatningen fordeles mellem de overskudsgivende selskaber, således at selskab I får 21, mens selskab II får 7.

I 2006 udløses en genbeskatning på (450x0,28 €" 84) 42. Genbeskatningen fordeles mellem de overskudsgivende selskaber, således at selskab II får 25, 2; mens selskab III får 16,8.

I 2007 er den danske skatteværdi af selskabernes indkomst efter creditlempelse på (1000x0,28-84) 196. Fordelingen bliver selskab II får 58,8 og selskab III får 137,2.

Samlet dansk beskatning efter creditlempelse:

Fordeling af skatten efter creditlempelse:

Eksempel 2 : Samme som i det forudgående eksempel, men det forudsættes, at selskabsskattesatsen i det pågældende land er 10 pct.

Den udenlandske skat er derfor som følgende:

I 2005 udløses der genbeskatning på 46, idet den danske skatteværdi af selskabernes indkomst er (200 x 0.28) er 56 og den udenlandske skat er på 10. Genbeskatningen fordeles mellem de overskudsgivende selskaber, således at selskab I får 34,5; mens selskab II får 11,5.

I 2006 udløses en genbeskatning på (450x0,28 €" 30) 96. Genbeskatningen fordeles mellem de overskudsgivende selskaber, således at selskab II får 38,4; mens selskab III får 57,6.

I 2007 er den danske skatteværdi af selskabernes indkomst efter creditlempelse på (1000x0,28-30) 250. Fordelingen bliver selskab II får 75 og selskab III får 175. Disse genbeskatninger overstiger imidlertid genbeskatningssaldo for de to selskaber, hvorfor genbeskatningen nedsættes.

Samlet dansk beskatning efter creditlempelse:

Fordeling af skatten efter creditlempelse:

I de gældende regler kan moderselskabet bringe sambeskatningen til ophør ved at give meddelelse herom til skattemyndigheden senest inden udløbet af fristen for rettidig selvangivelse for det indkomstår, i hvilket særbeskatning ønskes påbegyndt. På tilsvarende vis kan moderselskabet bringe medregning af overskud i et udenlandsk selskab til ophør mod fuld genbeskatning af genbeskatningssaldoen. Ved fuld genbeskatningen medregnes en indkomst svarende til genbeskatningssaldoen divideret med den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent.

Dispositioner, der ville udløse genbeskatning efter ligningslovens § 33 E, udløser efter overgangsreglen fuld genbeskatning af selskabets genbeskatningssaldo. Opfylder det udenlandske selskab ikke længere betingelserne for sambeskatning efter de hidtidige regler, fordi moderselskabet ikke længere ejer alle aktierne i selskabet, men fortsat har bestemmende indflydelse på datterselskabet, udløses der fuld genbeskatning af det pågældende selskabs gen­be­skat­nings­saldo. Ved salg af aktier i datterselskabet til uafhængig tredjemand, således at moderselskabet m.fl. ikke længere har bestemmende indflydelse, er genbeskatningen dog begrænset efter § 33 E, stk. 3, til €" som udgangspunkt - likvidationsfortjenesten. Underskud, der ikke bliver genbeskattet efter § 33 E, stk. 3, kan efterfølgende blive genbeskattet, jf. § 33 E, stk. 4 og 5.

Til stk. 9

De forenklede regler for genbeskatning af underskud i faste driftssteder omfatter kun sambeskatning efter de nye regler. Den foreslåede bestemmelse fastslår, at genbeskatning af underskud, der vedrører tidligere indkomstår, fortsat sker i takt med overskud i det faste driftssted samt at de gældende regler i ligningslovens § 33 D fortsat anvendes, medmindre de faste driftssteder bevarer skattepligten til Danmark med de foreslåede sambeskatningsregler. Dog foreslås det €" ligesom i de nye regler og ligesom for datterselskaber €" at genbeskatningssaldiene for faste driftssteder, hvor der lempes efter creditprincippet, omregnes til skatteværdi.

For så vidt angår underskud, der er fradraget for indkomstår, som er påbegyndt den 6. december 1995 eller tidligere, finder de dagældende regler anvendelse.

Til stk. 10

Det foreslås, at hvis et fast driftssteds skattepligt ophører som følge af fravalg af international sambeskatning, beskattes aktiver og passiver tilknyttet det faste driftssted til handelsværdien på tidspunktet for skattepligtens ophør, hvis aktiverne og passiverne ved overførsel fra det danske hovedkontor blev tilknyttet det faste driftssted den 2. marts 2005 eller senere.

Til stk. 11

Det foreslås, at koncerner, der vælger international sambeskatning efter de nye regler, vil blive genbeskattet efter de nye genbeskatningsregler i selskabsskattelovens § 31 A, stk. 10-12, €" uanset hvornår underskuddene er opstået og udnyttet. Herved undgås det, at der skal anvendes forskellige genbeskatningsprincipper afhængigt af, hvornår underskuddene er udnyttet.

Det foreslås, at genbeskatningssaldoen pr. land ved overgangen til de nye regler opgøres som et beløb svarende til 28 pct. af de genbeskatningspligtige underskud på tidspunktet for overgangen (de hidtidige genbeskatningssaldi efter ligningslovens § 33 E, stk. 1, (sambeskattede datterselskaber i det pågældende land) og § 33 D, stk. 5, (faste driftssteder i det pågældende land, hvis Danmark giver creditlempelse for indkomst fra faste driftssteder i dobbeltbeskatningsoverenskomsten)).

Til stk. 12

Der foreslås en særlig overgangsordning for de koncerner, som vælger fortsat at anvende sambeskatning med udenlandske selskaber. Hensigten er gennem en henstandsordning at indfase effekten af, at disse koncerner vil være tvunget til at inddrage alle andre - typisk overskudsgivende - selskaber i koncernen under sambeskatningen. Ordningen er frivillig for koncernen.

Det foreslås, at den sambeskattede koncern får henstand med den selskabsskat (efter lempelse for udenlandske skatter), som vedrører udenlandske selskaber, der inddrages under sambeskatningen i det første indkomstår med sambeskatning efter et globalpulje-princip. Henstanden foreslås at udgøre ¾ af skatten i det første indkomstår, ½ af skatten i det andet indkomstår og ¼ af skatten i det tredje indkomstår med sambeskatning efter de foreslåede regler. Skatten, der er ydet henstand med, skal betales sammen med skatten for det tredje indkomstår efter det indkomstår, for hvilket der er ydet henstand.

Det foreslås, at henstandsbeløbet forrentes med 2 pct. p.a. Renten er ikke fradragsberettiget, jf. ligningslovens § 17 A.

Endelig foreslås det , at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for administrationen af henstandsbeløbene, herunder regler for opgørelse af henstandsbeløbet. Hensigten med bemyndigelsen er, at skatteministeren skal have mulighed for at fastsætte regler, der giver mulighed for en hensigtsmæssig administration af hensigtsordningen. Eksempelvis kan der fastsættes regler for framelding og tilmelding til ordningen. Der kan også fastsættes regler for, om - og i givet fald hvordan - eventuelle senere ændringer af skatteansættelsen skal påvirke henstandbeløbet.