Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 19. maj 2005
Forslag
til
Lov om ændring af lov om CO2
-kvoter
(Anvendelse af kreditter i
kvoteordningen)
§ 1
I lov nr. 493 af 9. juni 2004 om
CO2 -kvoter foretages følgende
ændringer:
1. I fodnoten
til lovens titel indsættes efter », side 32)«:
»og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/101/EF
af 27. oktober 2004 om ændring af direktiv 2003/87/EF om en
ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i
Fællesskabet, for så vidt angår
Kyoto-protokollens projektmekanismer, ( EU-Tidende 2004 nr. L 338,
side 18)«.
2. §
1 affattes således:
Ȥ 1. Loven
har til formål at fremme en reduktion af udledningen af
drivhusgassen CO2 og andre drivhusgasser på en
omkostningseffektiv måde gennem et system med
omsættelige kvoter og kreditter.«
3. §
2 affattes således:
Ȥ 2. I denne
lov forstås ved følgende:
1) Biomasse: Brændsler, som efter
bilag 1 har en CO2 -udledningsfaktor på nul, samt
tilsvarende brændsler af biologisk oprindelse, lossepladsgas,
slam og lign.
2) CDM-land : Et land, som har
ratificeret Kyotoprotokollen, og som ikke er nævnt i bilag B
til protokollen og dermed ikke har kvantitative
reduktionsforpligtelser efter protokollen.
3) CDM-kredit : En CDM-kredit er et
tilgodehavende på et antal CO2
-ækvivalenter, som er udstedt i medfør af
Kyotoprotokollens artikel 12 og beslutninger vedtaget i henhold til
FN€™s klimakonvention eller Kyotoprotokollen. Betegnes i
ændringsdirektivet som CER.
4) CO2 -ækvivalent: En
mængde drivhusgas, der har samme effekt på den globale
opvarmning som 1 t CO2 set over en given periode.
5) Driftsleder: Den juridiske eller
fysiske person, der ejer en produktionsenhed eller driver
produktionsenheden for egen regning.
6) Drivhusgasser: Kuldioxid
(CO2 ), metan (CH4 ), lattergas
(N2 O), hydrofluorcarboner (HFC), perfluorcarboner (PFC)
og svovlhexafluorid (SF6 ).
7) Emissionsfaktor: Udledning af
CO2 pr. brændselsenhed pr. ton af en vare el.
lign. i forbindelse med aktiviteter omfattet af loven.
8) Executive Board : Det af FN under
Kyoto-protokollen nedsatte organ til godkendelse af
CDM-kreditter.
9) FN€™s klimakonvention: De
Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer af 9.
maj 1992 (UNFCCC).
10) Fossile brændsler:
Brændsler, der er udvundet fra eller fremstillet på
basis af fossilt, ikke fornybart organisk materiale, herunder kul,
koks, naturgas, raffinaderigas, mineralolieprodukter, tørv
og brunkul.
11) Fossil kapacitet: El- eller
varmekapaciteten på en produktionsenhed ved anvendelse af
fossile brændsler. Anvendes både fossile og andre
brændsler, bestemmes den fossile kapacitet pro rata.
12) Fossil elproduktion : Den del af en
elproduktion, der tilvejebringes ved anvendelse af fossile
brændsler. Anvendes både fossile og andre
brændsler, bestemmes den fossile elproduktion pro rata.
13) I drift: En produktionsenhed eller
en del heraf anses at være i drift den 1. i måneden
efter det tidspunkt, hvor der første gang finder en
CO2 -udledning sted fra denne. Produktionsenheder eller
en del heraf, som første gang udleder CO2 efter
den 31. marts 2004, anses dog først at være i drift
den 1. i måneden efter det tidspunkt, hvor der første
gang i forbindelse med produktion finder en CO2
-udledning sted fra denne.
14) Indfyret effekt: Den maksimale
indfyrede brændselsmængde i MW eller MJ/s, som kan
tilføres et anlæg.
15) Investorland: Det land, der
investerer i et projekt til generering af CDM- eller JI-kreditter,
eller det land, hvor investor i et projekt til generering af CDM-
eller JI-kreditter er hjemmehørende.
16) JI-land : Et land, som har
ratificeret Kyoto-protokollen, og som er nævnt i bilag B til
protokollen og derfor efter denne har kvantitative
reduktionsforpligtelser.
17) JI-kredit : En JI-kredit er et
tilgodehavende på et antal CO2
-ækvivalenter, som er udstedt i medfør af
Kyotoprotokollens artikel 6 og beslutninger vedtaget i henhold til
FN€™s klimakonvention eller Kyotoprotokollen. Betegnes i
ændringsdirektivet som ERU.
18) Kapacitet: Den maksimale
produktionsevne pr. tidsenhed, jf. §§ 5-8.
19) Kyotoprotokollen : Klimaaftalen
under klimakonventionen, vedtaget den 11. december 1997, med
tilhørende fortolkningsbidrag vedtaget under
partskonferencer.
20) Kvote: Bevis for retten til at
udlede 1 t CO2 i en nærmere angivet periode.
21) Kvotedirektivet: Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med
kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om
ændring af Rådets direktiv 96/61/EF.
22) Ministeren: Transport- og
energiministeren.
23) Produktionsenhed: En teknisk enhed,
der består af et eller flere anlæg beliggende på
samme lokalitet, hvorfra der udføres de af loven omfattede
aktiviteter.
24) Produktionsrate: Faktisk produktion
pr. tidsenhed, f.eks. ton pr. time el. lign.
25) Procesudledning: Udledninger af
CO2, som ikke er brændselsrelaterede, og som
opstår som et resultat af tilsigtede eller utilsigtede
reaktioner mellem materialer eller gennem deres omdannelse i en
proces.
26) Supervisory Committee : Det organ
under Kyotoprotokollen, som FN nedsætter til godkendelse af
JI-kreditter.
27) Værtsland: Det land, hvor et
projekt til generering af CDM- eller JI-kreditter
gennemføres.
28) Ændringsdirektivet:
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/101/EF af 27.
oktober 2004 om ændring af direktiv 2003/87/EF om en ordning
for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i
Fællesskabet, for så vidt angår
Kyoto-protokollens projektmekanismer, ( EU-Tidende 2004 nr. L 338,
side 18).«
4. § 3,
stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet
indsættes:
»Stk. 3. Hvis flere driftsledere
på samme lokalitet i et samarbejde driver flere anlæg,
som har en tæt driftsmæssig eller fysisk
sammenhæng, kan transport- og energiministeren beslutte, at
disse anlæg anses for at udgøre én
produktionsenhed.
Stk. 4. Hvis flere fysiske eller juridiske
personer på samme lokalitet i et samarbejde driver flere
anlæg, som har en tæt driftsmæssig eller fysisk
sammenhæng, kan transport- og energiministeren beslutte, at
disse anlæg anses for at udgøre én
produktionsenhed.
Stk. 5. Hvis en produktionsenhed bringes
ned under lovens kapacitetsgrænser efter §§ 5-8,
kan ministeren beslutte, at produktionsenheden fortsat skal
være omfattet af loven.
Stk. 6. Ministeren kan pålægge
driftsledere for anlæg nævnt i stk. 3, driftsledere for
andre produktionsenheder med flere driftsledere og fysiske og
juridiske personer nævnt i stk. 4 at udpege én
fuldmægtig, som på deres vegne varetager opgaverne i
henhold til denne lov. Driftslederne og de i stk. 4 nævnte
personer hæfter solidarisk for de økonomiske
forpligtelser og andre forpligtelser, som følger af denne
lov.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og 8.
5. I § 4
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Såfremt det fossile
brændselsforbrug på en produktionsenhed omfattet af
loven udgør mindre end 1 pct. af produktionsenhedens samlede
brændselsforbrug, kan transport- og energiministeren
beslutte, at der ses bort fra det fossile brændselsforbrug
ved vurdering af produktionsenhedens forhold efter loven.
Ministeren kan stille vilkår om, hvorledes
brændselsforbruget skal dokumenteres.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
6. § 13,
stk. 1, affattes således:
»Enhver kvote skal kunne identificeres
entydigt og kan kun anvendes til dækning af udledninger af
CO2 fra en produktionsenhed i den periode, for hvilken
den er tildelt.«
7. I § 19, stk.
1, ændres »stk. 3-7« til: »stk.
3-8«.
8. I § 19, stk.
4, indsættes efter »pr. installeret MW«:
» fossil«.
9. § 19,
stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Ved en større
udvidelse efter denne bestemmelse forstås:
1) For produktionsenheder omfattet af stk. 3, 4
og 6 en udvidelse af kapaciteten på mindst 10 MW indfyret
effekt eller en forøgelse af den indfyrede kapacitet med
mindst 20 pct. i forbindelse med etablering af
kraft-varme-produktion.
2) For produktionsenheder omfattet af stk. 5 en
udvidelse på mere end 10 pct. af den før udvidelsen
installerede produktionskapacitet.«
10. I § 19
indsættes som stk. 8 :
»Stk. 8. Kvotetildeling efter stk.
3-7 er betinget af, at produktionsenheden helt eller delvis
anvender et fossilt brændsel, for hvis udledning
driftslederen skal anvise kvoter til annullering efter § 26.
Såfremt der kun delvis anvendes fossilt brændsel,
reduceres kvotetildelingen forholdsmæssigt.«
11. Efter § 21
indsættes:
»Kreditter opnået gennem
projekter
§ 21 a.
CDM-kreditter og JI-kreditter kan anvendes til opfyldelse af
forpligtelsen i § 26, stk. 1 eller 2, såfremt disse
opfylder de betingelser herfor, som er angivet i denne lov.
Stk. 2. CDM- og JI-projekter, som
udføres for at reducere drivhusgasudledninger med henblik
på at opnå CDM- og JI-kreditter, må kun
igangsættes og gennemføres af juridiske eller fysiske
personer hjemmehørende i Danmark efter tilladelse fra
miljøministeren eller fra den kompetente myndighed i et
EU-land, som ikke er værtsland for projektet, jf. dog stk.
3.
Stk. 3. Projekter, som påtænkes
udført i Danmark til opnåelse af JI-kreditter,
må kun igangsættes og gennemføres efter
tilladelse fra miljøministeren.
Stk. 4. Ansøgning om tilladelse
efter stk. 2 og 3 fra miljøministeren sker ved indsendelse
af ansøgning herom bilagt nødvendig dokumentation for
projektet.
Stk. 5. Ansøgning om tilladelse til
udførelse af projekter i Danmark kan imødekommes,
såfremt projektet skønnes at være i
overensstemmelse med dansk klimastrategi og udføres af en
fysisk eller juridisk person, der ikke er hjemmehørende i
Danmark.
Stk. 6. JI-projekter, der direkte eller
indirekte begrænser drivhusgasudledninger fra
produktionsenheder omfattet af denne lov, kan ikke opnå
tilladelse efter stk. 3.
Stk. 7. Tilladelse efter stk. 2 og 3 kan
ikke gives, såfremt projektet skønnes at være i
strid med dansk lovgivning, EU-retten eller internationale
forpligtelser, herunder retningslinjer, fremgangsmåder og
procedurer vedtaget i henhold til FN€™s klimakonvention
og Kyotoprotokollen. Tilladelse kan afslås, såfremt
miljøministeren finder, at ansøgeren ikke er i
besiddelse af de fornødne tekniske eller økonomiske
forudsætninger og derfor ikke kan anses for at være
kvalificeret til at gennemføre opgaven.
Stk. 8. Tilladelse til vandkraftanlæg
over 20 MW kan afslås, såfremt miljøministeren
skønner, at projektet er i strid med en
miljømæssigt forsvarlig eller bæredygtig
udvikling for værtslandet.
Stk. 9. Miljøministeren kan
fastsætte nærmere regler for tilladelser efter denne
bestemmelse, herunder regler om de oplysninger, ansøgningen
skal indeholde, tidsfrister for indsendelse heraf, og at
ansøgning skal ske i en bestemt form.«
12. §
24 affattes således:
Ȥ 24.
Miljøministeren etablerer et elektronisk register, som skal
indeholde oplysninger om tildeling, beholdning, overdragelse og
annullering af kvoter efter denne lov. Registeret indeholder
endvidere CDM- og JI-kreditter, som indehavere heraf ønsker
indsat i dette.
Stk. 2. Enhver fysisk eller juridisk person
har adgang til at få oprettet konti i registeret til brug for
registrering af kvoter eller kreditter.
Stk. 3. Miljøministeren kan
fastsætte nærmere regler om de oplysninger, som
indeholdes i registeret, om den nærmere indretning af dette,
om registerets opgaver og udførelsen heraf, herunder om
samarbejdet med andre registre, om driften af registeret, om
anvisning af kvoter til annullering efter § 13, stk. 3, samt
om offentlighedens adgang til oplysninger i registeret.
Stk. 4. Miljøministeren
fastsætter regler om betaling af gebyr for registerets
kontohavere. Miljøministeren fastsætter endvidere
regler om gebyrer til dækning af omkostninger ved tildeling
af tilladelser efter § 21 a, stk. 2 og 3, og i forbindelse med
godkendelser efter § 26 a, stk. 1.«
13. §
25 affattes således:
Ȥ 25.
Ethvert køb eller salg af en kvote eller en kredit indsat i
registeret skal indberettes til miljøministeren og
registreres af denne, jf. stk. 4.
Stk. 2. Det er en forudsætning for
handel efter stk. 1, at både køber og sælger har
en konto i det danske register eller i et tilsvarende register
oprettet i en anden stat. Enhver med konto i registeret kan
forlange, at miljøministeren annullerer kvoter eller
kreditter, som den pågældende råder over.
Stk. 3. Indberetningen efter stk. 1 skal
indeholde en entydig identifikation af køber og sælger
samt af de omsatte kvoter eller kreditter.
Stk. 4. Miljøministeren
afgør, om indberetningen udgør et
tilstrækkeligt grundlag for registrering af handelen. Finder
miljøministeren, at dette ikke er tilfældet, afvises
registrering af handelen.«
14. I § 26,
stk. 1, indsættes efter
»produktionsenheden«: », jf. dog § 26
a«.
15. I § 26,
stk. 2, indsættes efter »tidligere
år«: », jf. dog § 26 a«.
16. I § 26,
stk. 3, ændres »stk. 1 og 2,« til:
»stk. 1 eller 2,«.
17. Efter § 26
indsættes:
Ȥ 26 a. CDM-
og JI-kreditter, som er indsat i det danske kvoteregister, kan
efter godkendelse fra miljøministeren anvendes til
opfyldelse af forpligtelsen i § 26, stk. 1 eller 2.
Stk. 2. Godkendelse efter stk. 1 gives,
medmindre dette skønnes at være i strid med stk. 3
eller 4, dansk lovgivning i øvrigt, herunder fastsatte
grænser for anvendelse af kreditter, EU-retten eller
internationale forpligtelser.
Stk. 3. Anvendelse af JI-kreditter til
opfyldelse af forpligtelsen efter § 26, stk. 1 eller 2, kan
først ske efter den 1. januar 2008.
Stk. 4. CDM- og JI-kreditter fra nukleare
anlæg og fra arealanvendelse, ændringer i
arealanvendelse og skovbrug kan ikke anvendes til opfyldelse af
forpligtelsen efter § 26, stk. 1 eller 2.
Stk. 5. Godkendelse efter stk. 2 er
betinget af, at alle rettigheder over kreditten samtidig med
godkendelsen overdrages til miljøministeren.
Stk. 6. Miljøministeren kan
fastsætte nærmere regler for godkendelse efter stk. 1,
herunder om de oplysninger, som ansøgningen skal indeholde,
om tidsfrister for indsendelse heraf, og at ansøgning skal
ske i en bestemt form.«
18. §
30 affattes således:
Ȥ 30. En
driftsleder, hvis produktionsenhed er omfattet af loven, er
ansvarlig for årligt senest den 31. marts at rapportere
verificerede CO2 -udledninger
for det foregående år fra produktionsenheder, som denne
er ansvarlig for, til transport- og energiministeren og til det i
§ 24 nævnte register.
Stk. 2. Rapporteringen til transport- og
energiministeren skal omfatte følgende oplysninger for hver
produktionsenhed:
1) Identifikationsdata for
produktionsenheden.
2) Aktivitetsdata, emissionsfaktorer,
oxidationsfaktorer, samlede udledninger og usikkerhed for
opgørelsen for hver af de af loven omfattede aktiviteter,
der udføres på produktionsenheden.
Stk. 3. En driftsleder, hvis
produktionsenheds udledninger af CO2 for det foregående år ikke er
verificeret og rapporteret efter stk. 1 senest den 31. marts, kan
ikke omsætte kvoter eller kreditter gennem det i § 24
nævnte register, førend forholdet er bragt i
orden.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte
nærmere regler om rapporteringen efter stk. 1 og 2.
Stk. 5. Ministeren meddeler senest den 20.
april hvert år miljøministeren ændringer til de
af driftslederen anmeldte udledninger efter stk. 1 og eventuelle
oplysninger om driftsledere, der ikke har rapporteret udledninger,
jf. stk. 3.
Stk. 6. Transport- og energiministeren og
miljøministeren kan videregive de indrapporterede
oplysninger til en anden offentlig myndighed med de
begrænsninger, der følger af lovgivningen.«
19. § 31,
stk. 1, affattes således:
»Såfremt en driftsleder ikke har
overholdt sin forpligtelse efter § 26, stk. 1 eller 2,
pålægger transport- og energiministeren driftslederen
at betale en afgift til statskassen. Afgiften udgør et
beløb svarende til 100 euro for hver ton CO2, som
er udledt uden anvisning af kvoter eller kreditter til annullering,
jf. § 26, stk. 1 og 2, og § 26 a. For overskridelser i
årene 2005, 2006 og 2007 udgør afgiften dog et
beløb svarende til 40 euro pr. ton.«
20. § 31,
stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Afgiftsbetalingen efter stk.
1 fritager ikke driftslederen for forpligtelsen til at returnere en
kvote- eller kreditmængde svarende til de overskridende
udledninger til miljøministeren senest den 30. april det
efterfølgende kalenderår.«
21. I § 32
indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Til brug ved
administrationen af denne lov kan transport- og energiministeren
indhente oplysninger fra den statslige told- og skatteforvaltning,
herunder i elektronisk form.«
22. I § 33
indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Ubetalte beløb efter
denne bestemmelse kan inddrives på samme måde som
angivet i § 31, stk. 7 og 8.«
23. I § 35,
stk. 1, indsættes efter »§ 13«:
», 21 a«.
24. I § 36,
stk. 1, nr. 1, ændres »§ 3, stk. 4,«
til: » § 3, stk. 6,«.
25. Efter § 38
indsættes:
Ȥ 38 a.
Miljøministeren offentliggør oplysninger om projekter
omfattet af § 21 a, som Danmark deltager i eller tillader
andre at deltage i.
Stk. 2. Transport- og energiministeren
offentliggør rapporter efter § 30 om
produktionsenheders udledninger.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i
kraft den 1. juli 2005, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Henvendelser eller
ansøgninger modtaget inden den 1. juli 2005 behandles efter
de hidtil gældende regler.
Stk. 3. Transport- og energiministeren kan
træffe afgørelse om, at beslutning efter § 1, nr.
5, skal have virkning fra den 1. januar 2005.