L 118 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om statens byggevirksomhed m.v. (Indførelse af mulighed for, at de statslige bygherrer indbetaler bidrag til en selvstændig juridisk person, der har til formål at styrke indsatsen for innovation samt bedre udnyttelse af viden i byggeriet, og indførelse af bemyndigelse til at fastsætte regler for tilrettelæggelse og gennemførelse af byggerier opført til brug for staten).

Fremsat den 2. marts 2005 af økonomi‑ og erhvervsminister (Bendt Bendtsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om statens byggevirksomhed m.v.

(Indførelse af mulighed for, at de statslige bygherrer indbetaler bidrag til en selvstændig juridisk person, der har til formål at styrke indsatsen for innovation samt bedre udnyttelse af viden i byggeriet, og indførelse af bemyndigelse til at fastsætte regler for tilrettelæggelse og gennemførelse af byggerier opført til brug for staten)

§ 1

I lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret ved § 3 i lov nr. 484 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes som stk. 3 :

»Stk. 3. Den statslige bygherre kan indbetale bidrag til en selvstændig juridisk person, der har til formål at styrke indsatsen for innovation samt bedre udnyttelse af viden i byggeriet.«

2. § 2 affattes således:

»§ 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler for tilrettelæggelse og gennemførelse af statens byggevirksomhed. Dette gælder tillige for opførelse, om - og tilbygning af bygninger til brug for staten og anlæg knyttet dertil.

Stk. 2. Finansministeren kan fastsætte regler om statsfinansielle og bevillingsmæssige forhold ved tilrettelæggelse og gennemførelse af statens byggevirksomhed. Dette gælder tillige for opførelse, om - og tilbygning af bygninger til brug for staten og anlæg knyttet dertil.«

3. § 7, stk. 1, affattes således:

» § 7. Til at rådgive om udøvelsen af de funktioner, som er omtalt i denne lov, og til at bistå med udveksling af tekniske, administrative og økonomiske erfaringer nedsættes et udvalg med repræsentation for blandt andre de statslige, statsstøttede og kommunale bygherrer, herunder de særlige byggeadministrationer, der er nævnt i § 4, stk. 1.«

§ 2

Stk. 1. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 1.

Stk. 2. § 1, nr. 2 og 3, træder i kraft den 1. september 2005.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget er en uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L 96, som blev fremsat den 11. november 2004 (Folketingstidende 2004-05, 1. samling, tillæg A, s. 2776). Lovforslaget blev førstebehandlet den 2. december 2004 og derefter henvist til Boligudvalget (Folketingets Forhandlinger, s. 2315).

Lovforslaget indfører hjemmel i statsbyggeloven til statslige bygherrers frivillige bidrag til et organ i form af en fond, et selskab eller anden juridisk person, der har til formål at styrke indsatsen for innovation, og lovforslaget bemyndiger ministeren til at fastsætte regler for tilrettelæggelse og gennemførelse af byggerier opført til brug for staten, f. eks. byggerier opført i et offentlig-privat partnerskab (OPP). Der foretages herudover konsekvensrettelser i loven som følge af den ressortændring, der er sket ved kongelig resolution af 2. august 2004.

2. Lovforslagets baggrund og formål

Baggrunden for lovforslaget er regeringens ønske om en produktiv og effektiv byggesektor som en vigtig bidragyder til samfundets vækst. En række analyser har vist, at produktivitetsudviklingen i den danske byggesektor ikke er på højde med udviklingen i samme sektor i andre lande eller med andre erhverv i Danmark. Den ringe produktivitetsudvikling må forventes at betyde, at der betales for meget for byggeriet i Danmark, og at der med produktivitetsudviklende initiativer kan reduceres i både boligomkostningerne og erhvervslivets udgifter til husleje. Regeringen ønsker derfor at gøre en indsats for at øge produktiviteten i byggeriet, og regeringen lægger vægt på, at staten deltager aktivt i dette arbejde. Staten bygger årligt for op imod 3 mia. kr. Samtidig viser erfaringerne, at statslige initiativer på byggeriets område har en bred indflydelse på byggesektoren generelt. Regeringen mener derfor, at staten som bygherre spiller en vigtig rolle i bestræbelserne på at udvikle byggeriets produktivitet og kvalitet. Som det er nævnt i rapporten "Staten som bygherre" (2003), har regeringen iværksat en række initiativer, der samlet skal sikre billigere byggeri af bedre kvalitet og højere produktivitet i byggesektoren. Et af indsatsområderne i den statslige byggepolitik vedrører øget samarbejde mellem byggeriets parter og bl.a. forskningsinstitutioner med henblik på mere og bedre brug af viden og innovation i byggeriet, et andet indsatsområde vedrører øget brug af offentlig-private partnerskaber. De foreslåede ændringer i statsbyggeloven skal medvirke til at udmønte regeringens initiativer inden for disse indsatsområder. Formålet med lovforslaget er på denne baggrund dels at styrke byggeforskningen og de private investeringer i forskning og udvikling gennem de statslige bygherrers frivillige bidrag til oprettelse af et innovationsorgan i form af en fond, et selskab eller anden juridisk person, dels at sikre, at der kan stilles krav til tilrettelæggelse og gennemførelse af statsligt byggeri med hensyn til blandt andet kvalitet og udvikling, uanset om staten selv lader byggeopgaven udføre eller overlader denne opgave til andre. Dette vil for eksempel være tilfældet, når staten overlader byggeopgaven til en privat virksomhed med henblik på at staten lejer sig ind i byggeriet (OPP). Lovforslaget indeholder derfor en præcisering af statsbyggelovens bemyndigelsesbestemmelse.

Formålet med lovforslaget er tillige at bringe sammensætningen af Samordningsudvalget for den Statslige Ejendomsforvaltning (SEF-udvalget) i overensstemmelse med den ressortændring, der er sket ved kongelig resolution af 2. august 2004.

3. Statslige bidrag til en selvstændig juridisk person, der skal skærpe indsatsen for innovation for byggeriet.

Et af midlerne til at øge produktiviteten og kvaliteten i byggeriet er gennem forskning og udvikling at øge innovationen i byggesektoren. Regeringen lægger derfor vægt på at fremme byggeforskningen og de private investeringer i forskning og udvikling på byggeriets område. Byggesektoren består bl.a. af mange små og mellemstore virksomheder, der finder det vanskeligt at afsætte ressourcer til aktivt at deltage i forskning og udvikling. Dette er baggrunden for, at kræfter i branchen sammen med Økonomi- og Erhvervsministeriet og private fonde ønsker at etablere et organ for innovation i byggeriet. Innovationsorganet forventes oprettet som en selvstændig juridisk person, men det er endnu ikke besluttet, hvilken juridisk konstruktion organet skal antage, ligesom innovationsorganets navn heller ikke ligger fast. Formentlig vil der blive tale om en fond, et selskab eller en forening. Organet skal ikke selv udføre forskning, men vil få til formål at styrke innovation og udnyttelse af viden i byggeriet ved at samle indsatsen for forskning og udvikling i en række innovationskonsortier, og de midler, der tilvejebringes via innovationsorganet, vil komme byggeriets innovation til gode. Dette vil betyde, at den enkelte bygherre eller den enkelte virksomhed i byggeriet ikke skal løfte denne opgave alene. Det er regeringens opfattelse, at byggeriet selv må bidrage væsentligt til byggeriets innovation og udvikling, og innovationsorganet forudsættes primært at være privat finansieret. Samtidig er det dog vigtigt, at staten bidrager og deltager i udvikling og innovation til gavn for den samlede byggesektor. Det skal med lovforslaget sikres, at de statslige bygherrer via bidrag til innovationsorganet får mulighed for at deltage i finansieringen af konkrete innovationsprojekter med henblik på udvikling af bedre og billigere byggeri. Der vil blive tale om frivillige bidrag fra statsbygherrerne inden for deres bevillingsmæssige rammer.

4. Byggerier opført til brug for staten.

Et af indsatsområderne til at øge byggeriets produktivitet og kvalitet er øget brug af nye samarbejdsformer. Regeringen ønsker, at staten i højere grad overvejer, om der i konkrete byggesager kan være fordele ved at opføre byggerierne i et offentlig-privat partnerskab (OPP) i modsætning til, at staten selv lader byggeriet opføre. Regeringen har derfor stillet krav til de statslige bygherrer om, at de i store byggesager foretager en konkret vurdering af, om staten bør indgå et offentlig-privat partnerskab med henblik på løsning af den konkrete opgave. I takt med at staten således forventes at kunne varetage sit lokalebehov i f.eks. offentlig-private partnerskaber, skal det sikres, at disse byggerier ligestilles med øvrige statslige byggerier €" f.eks. hvad angår statslige krav til kunstnerisk udsmykning, kvalitet og udvikling. På denne baggrund præciseres det i § 2, stk. 1, 2. pkt., at økonomi- og erhvervsministeren er bemyndiget til at fastsætte regler for tilrettelæggelse og gennemførelse af byggerier, der opføres til brug for staten, f.eks. OPP byggerier. I et OPP forhold vil pligten til at sikre, at regler udstedt i medfør af bemyndigelsen gælder for de nævnte byggerier, påhvile den statslige part. Den statslige part vil kunne opfylde forpligtelsen ved at indarbejde reglerne i kontraktgrundlaget i OPP aftalen.

Bemyndigelsen angår blandt andet regler, der vedrører den byggepolitiske indsats, jf. § 2, stk. 1 i den gældende lov, dvs. regler for byggeriets udvikling og kvalitet, f.eks. regler om kunstnerisk udsmykning og anvendelse af nøgletal. Det er ikke hensigten, at krav om f.eks. totaløkonomi eller krav om anvendelse af byggesagsrapport (skemacirkulæret) skal gælde for byggerier, der opføres i et offentlig-privat partnerskab.

Der fastsættes i § 2, stk. 2, 2. pkt. en tilsvarende bemyndigelse for finansministeren for så vidt angår regler om statsfinansielle og bevillingsmæssige forhold, jf. § 2, stk. 2 i den gældende lov.

5. Samordningsudvalget for den Statslige Ejendomsforvaltning (SEF-udvalget).

Det foreslås, at også de støttede og kommunale bygherrer repræsenteres i Samordningsudvalget for den Statslige Ejendomsforvaltning (SEF-udvalget). Formålet med bestemmelsen er at sikre en bred repræsentation af bl.a. offentlige og offentligt støttede bygherrer i SEF-udvalget, jf. formålsbestemmelsen i den gældende statsbyggelovs § 1, og at sikre koordineringen og samordningen af byggepolitiske initiativer blandt en bred kreds af statslige, statsligt støttede og kommunale bygherrer. Herunder er formålet at sikre udbredelsen af den statslige byggepolitik.

Ændringerne skal ses i sammenhæng med den kongelige resolution af 2. august 2004, hvorved ressortansvaret for sager vedrørende støttet boligbyggeri og byfornyelse er overført fra økonomi- og erhvervsministeren til socialministeren. Som følge heraf vil også Socialministeriet blive repræsenteret i udvalget, ligesom et eller flere medlemmer vil blive udpeget efter indstilling fra Socialministeriet.

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Med lovforslagets skabes der hjemmel til, at de statslige bygherrer frivilligt kan indbetale bidrag til et innovationsorgan for byggeriet. Sådanne bidrag skal afholdes inden for de statslige bygherrers eksisterende økonomiske rammer og medfører derfor ikke merudgifter for staten.

Forslaget om, at økonomi- og erhvervsministeren og finansministeren bemyndiges til at udstede regler for byggeri, der opføres til brug for staten, herunder om kunstnerisk udsmykning, indebærer som nævnt, at f.eks. OPP-projekter sidestilles med traditionelle statslige byggerier og medfører derfor ikke statslige merudgifter.

Forslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for kommuner og amter.

Administrative konsekvenser for det offentlige

De foreslåede ændringer i statsbyggeloven skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser for stat, kommuner eller amter.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

De foreslåede ændringer i statsbyggeloven skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering. Det er vurderingen, at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet på samfundsniveau eller pr. virksomhed, der berettiger til at forelægge det et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslagets § 1, nr. 1, om statslige bygherrers bidrag til en selvstændig juridisk person giver anledning til spørgsmål i relation til EF-traktatens statsstøttebestemmelser. Bestemmelser, der indebærer statsstøtte, skal notificeres overfor Europa-Kommissionen og kan først sættes i kraft efter Kommissionens godkendelse. Det foreslås på den baggrund, at tidspunktet for bestemmelsens ikrafttræden fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren, således at bestemmelsen i givet fald først træder i kraft, når Kommissionens godkendelse foreligger.

Høring:

Et udkast til dette lovforslag har været i høring hos følgende organisationer m.v.:

Amtsrådsforeningen, Banedanmark, BAT-kartellet, Boligselskabernes Landsforening, Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning, Byggematerialeindustrien, Byggesocietetet, Bygherreforeningen, Dansk Byggeri, Dansk Center for Tilgængelighed, Danske Arkitekters Landsforbund, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansministeriet, Fonden Realdania, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Forsvarets Bygningstjeneste, Frederiksberg Kommune, Håndværksrådet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Konstruktørforeningen, Kulturarvstyrelsen, Kulturministeriet, Københavns Kommune, Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Praktiserende Arkitekters Råd, Rigspolitichefen, Rigsrevisionen, Tekniq, Samordningsudvalget for den Statslige Ejendomsforvaltning (SEF-udvalget), Statens Byggeforskningsinstitut, Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger, Slots- og Ejendomsstyrelsen, Socialministeriet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Bestemmelsen skaber hjemmel til at den statslige bygherre frivilligt kan indbetale bidrag til en selvstændig juridisk person, der vil få til formål at skærpe indsatsen for innovation i byggeriet, jf. de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse for økonomi- og erhvervsministeren til at fastsætte regler for tilrettelæggelse og gennemførelse af statens byggevirksomhed. Herunder bemyndiges ministeren til at fastsætte regler for byggerier, der opføres til brug for staten, men hvor staten lader andre opføre byggeriet for sig, f.eks. i et offentlig-privat partnerskab (OPP), jf. de almindelige bemærkninger. Bestemmelsen indeholder en tilsvarende bemyndigelse for finansministeren for så vidt angår statsfinansielle og bevillingsmæssige forhold.

Til nr. 3

Bestemmelsen bringer sammensætningen af SEF-udvalget i overensstemmelse med den ressortdeling, der ved kongelig resolution af 2. august 2004 er sket på området, jf. de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at ministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 1, jf. bemærkningerne under "Forholdet til EU-retten".

Det foreslås, at § 1, nr. 2 og 3, træder i kraft den 1. september 2005.