L 116 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring. (Justeringer i forhold til arbejdsskadereformen på erhvervssygdomsområdet, justering af forsikringsselskabernes og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings adgang til at betale behandlingsudgifter og af finansielle bestemmelser vedrørende Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring).

Fremsat den 2. marts 2005 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring

(Justeringer i forhold til arbejdsskadereformen på erhvervssygdomsområdet, justering af forsikringsselskabernes og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings adgang til at betale behandlingsudgifter og af finansielle bestemmelser vedrørende Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring)

§ 1

I lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring, som ændret ved § 3 i lov nr. 365 af 19. maj 2004 og § 11 i lov nr. 1383 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 15 indsættes efter stk. 5 som stk. 6:

» Stk. 6. Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætterregler om , at forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan tage stilling til krav vedrørende dækning af udgifter omfattet af stk. 1-4. «

2. I § 16, stk. 1, udgår: »erstatning for fremtidige udgifter til helbredelse, optræning og hjælpemidler efter § 15,«.

3. I § 63 a, stk. 7, ændres »stk. 1, 2, 4 og 5« til: »stk. 1, 2, 4, 5 og 6«.

4. I § 63 a indsættes efter stk. 8 som nyt stk.:

» Stk. 9. Den ansvarshavende aktuar kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. Den ansvarshavende aktuar har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden beslutning. «

Stk. 9 bliver herefter stk. 10.

5.§ 85 affattes således:

» § 85. Loven træder i kraft den 1. januar 2004, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 2. Ved lovens ikrafttræden reguleres beløbene i §§ 18 og 19 og § 24, stk. 3 og 4, i overensstemmelse med § 25 pr. 1. januar 2004.

Stk. 3. Loven anvendes på

1) arbejdsulykker, der indtræder den 1. januar 2004 eller senere, og

2) erhvervssygdomme, der anmeldes den 1. januar 2004 eller senere, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 4. I sager om erhvervssygdomme anmeldt i 2004 anvendes erhvervssygdomsbegrebet i § 10 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000, i stedet for § 7 i denne lov med hensyn til vurderingen af, om den anmeldte sygdom er omfattet af loven.

Stk. 5. I sager om erhvervssygdomme anmeldt i 2004 anvendes § 31, stk. 4, § 32 og § 43 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000, i stedet for § 17 og § 27 i denne lov med hensyn til udbetaling af løbende erstatning og kapitalerstatning.

Stk. 6. Er der tale om personer sikret efter § 48, stk. 2, anvendes bestemmelserne i loven kun for påvirkninger, der finder sted den 1. januar 2004 eller senere. Har tilskadekomne før denne dato været sikret efter tidligere lovgivning, medregnes de perioder, hvor den pågældende har været sikret. Det samme gælder for medarbejdende ægtefæller, hvis der før denne dato er indgået en lønaftale, jf. § 1, stk. 1, 3. pkt., i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000.

Stk. 7. For ulykker, der indtræder i perioden fra 1. januar 2004 til 30. juni 2004, udgør kapitalbeløbet efter § 17, stk. 7, 2. pkt., 2½ gange den årlige løbende erstatning for personer, der er født i perioden fra 1. januar 1939 til 30. juni 1939. «

6. Efter § 85 indsættes:

» § 85a. Lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000, ophæves med virkning fra 1. januar 2004.

Stk. 2. Lov om sikring mod følger af arbejdsskade anvendes fortsat på:

1) ulykkestilfælde, pludselige løfteskader og kortvarige skadelige påvirkninger, der er indtruffet før den 1. januar 2004, og

2) erhvervssygdomme anmeldt før den 1. januar 2004. «

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2 har virkning for afgørelser, der træffes på ikrafttrædelsesdagen eller senere.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft i Grønland med de ændringer, som følger af de særlige grønlandske forhold.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Ved lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring er der gennemført en arbejdsskadereform (lovforslag L 216, Folketingstidende 2002-2003, forhandlingerne side 8007, 9818 og 10.033, tillæg A side 6576 og 6633, tillæg B side 1401 og tillæg C side 539).

Loven er efterfølgende ændret ved

1) § 3 i lov nr. 365 af 19. maj 2004 (lovforslag L 144, Folketingstidende 2003-2004, forhandlingerne side 5724, 8980 og 9916, tillæg A side 5067 og 5277, tillæg B side 1296 og 1371 og tillæg C 542) og ved

2) § 11 i lov nr. 1383 af 20. december 2004 (lovforslag L 64, Folketingstidende 2004-2005, forhandlingerne side 878, tillæg A side 1677 og 1830 og tillæg C side 40).

Disse efterfølgende ændringer af loven vedrører de finansielle bestemmelser vedrørende Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og har ikke betydning for tilskadekomnes eller efterladtes rettigheder efter loven.

Hovedelementerne i arbejdsskadereformen er en forenkling og justering af skadebegreberne i loven. De tidligere 4 skadebegreber er forenklet til 2 skadebegreber, nemlig ulykker og erhvervssygdomme. De 2 nye skadebegreber er udvidet i forhold til de tilsvarende tidligere skadebegreber. Samtidig er de 2 tidligere skadebegreber pludselige løfteskader og kortvarige skadelige påvirkninger indarbejdet i det nye ulykkesbegreb.

Arbejdsskadereformen trådte i kraft den 1. januar 2004. Det nye udvidede erhvervssygdomsbegreb krævede et omfattede arbejde i Arbejdsskadestyrelsen og i Erhvervssygdomsudvalget. Det var derfor forudsat ved den politiske aftale, at det nye erhvervssygdomsbegreb først trådte i kraft den 1. januar 2005, mens alle reformens øvrige elementer trådte i kraft den 1. januar 2004, også på erhvervssygdomsområdet.

Arbejdsskadestyrelsen har i overensstemmelse med den politiske aftale lagt dette til grund ved administrationen af arbejdsskadesikringsloven.

Ankestyrelsen har imidlertid i en principiel afgørelse, der er offentliggjort som SM U 16-04, truffet den afgørelse, at arbejdsskadereformen på erhvervssygdomsområdet først er trådt i kraft den 1. januar 2005. Det betyder, at sager om erhvervssygdomme anmeldt i 2004 er omfattet af tidligere lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring udmøntede den politiske aftale om en arbejdsskadereform af 14. marts 2003. Aftaleteksten er klar med hensyn til arbejdsskadereformens ikrafttræden. Ankestyrelsens afgørelse er baseret på en fortolkning af lovens ikrafttrædelsesbestemmelse.

2. Konsekvenserne af Ankestyrelsens fortolkning

Ankestyrelsens fortolkning har kun betydning for sager om erhvervssygdomme anmeldt i 2004.

Ankestyrelsens afgørelse indebærer, at reformens forbedringer for de tilskadekomne ikke finder anvendelse i sager om erhvervssygdomme anmeldt i 2004. Omvendt vil de pågældende have ret til erstatning m.v. efter tidligere lov, herunder retten til afløsningsbeløbet m.v. Ankestyrelsens afgørelse medfører således merudgifter til afløsningsbeløb for erhvervssygdomme anmeldt i 2004.

Ved arbejdsskadereformen blev det skønnet, at afskaffelsen af afløsningsbeløbet og de deraf følgende mindre kapitaliseringsfaktorer for erstatning for tab af erhvervsevne vedrørende erhvervssygdomme anmeldt i 2004 ville medføre en mindreudgift på ca. 60,3 mio. kr. (2004 PL). Denne mindreudgift forsvinder, når tilskadekomne, som har anmeldt en erhvervssygdom i 2004, alligevel skal have afløsningsbeløbet udbetalt. Merudgiften vil blive påført arbejdsgiverne i form af forhøjede bidragsbetalinger til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Af de samlede merudgifter på 60,3 mio. kr. vedrører 24,1 mio. kr. de offentlige arbejdsgivere, mens 36,2 mio. kr. vedrører det private erhvervsliv. De offentlige merudgifter er fordelt med 4,8 mio. kr. til staten og 19,3 mio. kr. til kommuner og amter.

Arbejdsskadestyrelsen sikrer i sager, hvor der indtil lovændringen er truffet afgørelse i Arbejdsskadestyrelsen eller Ankestyrelsen, at de tilskadekomne får den erstatning, de har krav på, ved

· at de tilskadekomne, der har fået tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne efter de nye regler i 2004, får genoptaget sagen, således at der kan tilkendes erstatning efter de tidligere regler,

· at de tilskadekomne, der har fået betalt udgifter for fremtidige behandlingsudgifter i 2004, får ret til at beholde beløbene, da de er modtaget i god tro.

Der er således ingen tilskadekomne, der bliver stillet dårligere som følge af Ankestyrelsens fortolkning af ikrafttrædelsesbestemmelsen.

3. Lovforslagets indhold

Hovedelementet i lovforslaget er en justering af arbejdsskadesikringslovens ikrafttrædelsesbestemmelse i overensstemmelse med Ankestyrelsens fortolkning samtidig med, at intentionerne i den politiske aftale tilgodeses for så vidt angår forbedringerne for tilskadekomne. Det betyder, at personer, der har anmeldt en erhvervssygdom i 2004, har ret til at få betalt udgifter til fremtidig behandling m.v. samtidig med, at de bevarer retten til løbende erstatning og kapitalerstatning, herunder afløsningsbeløbet, efter den tidligere lov. Videre sikres, at selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, der i 2004 har betalt bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, opnår den ønskede sikring. Lovforslaget sikrer hermed, at ingen tilskadekomne stilles dårligere, end de ville være stillet efter Ankestyrelsens fortolkning.

3.1. Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller

Regeringen skønner, at der er behov for et lovgivningsinitiativ, da en række selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller efter § 48 har betalt bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i 2004 for at blive sikret mod følger af erhvervssygdomme. Ved Ankestyrelsens fortolkning har de pågældende ikke opnået den forventede sikring.

Lovforslaget indebærer i § 1, nr. 5, at disse personer opnår den forventede sikring i overensstemmelse med den oprindelige aftale om en arbejdsskadereform.

3.2. Betaling af udgifter til fremtidig sygebehandling m.v.

Ankestyrelsens fortolkning indebærer, at tilskadekomne, der har anmeldt en erhvervssygdom i 2004, ikke har ret til at få betalt udgifter til fremtidige behandlinger og hjælpemidler. Dette var en af forbedringerne for de tilskadekomne ved arbejdsskadereformen.

Arbejdsskadestyrelsen har imidlertid i flere sager truffet afgørelse om, at tilskadekomne har ret til at få betalt udgifter til fremtidige behandlinger og hjælpemidler.

Det foreslås ved § 1, nr. 5, at personer, der har anmeldt en erhvervssygdom i 2004, får ret til at få betalt udgifter til fremtidig sygebehandling og hjælpemidler m.v. i overensstemmelse med intentionerne bag arbejdsskadereformen. Herved sikres en ligestilling af tilskadekomne, der har anmeldt en erhvervssygdom i 2004. Det vil sige en ret til at få betalt udgifter til fremtidig sygebehandling m.v., både når Arbejdsskadestyrelsen har nået at træffe afgørelse herom, inden Ankestyrelsens principielle afgørelse, og når sagen fortsat er under behandling i Arbejdsskadestyrelsen.

Ved arbejdsskadereformen blev der i § 15, svarende til reglerne i erstatningsansvarsloven, indført bestemmelser om, at tilskadekomne kan få betalt udgifter til fremtidig sygebehandling og hjælpemidler m.v. Det blev i § 16 besluttet, at Arbejdsskadestyrelsen som led i den samlede afgørelse skulle tage stilling til tilskadekomnes krav på betaling af udgifter til fremtidig sygebehandling m.v.

De hidtidige erfaringer med administrationen af sager om betaling af udgifter til fremtidig sygebehandling m.v. viser, at det af administrative grunde vil være hensigtsmæssigt at lade forsikringsselskaberne tage stilling til tilskadekomnes krav. Det svarer til administrationen af sager om udgifter til sygebehandling m.v. under sagens behandling.

Det foreslås derfor i § 1, nr. 1 og 2, at give forsikringsselskaberne adgang til at tage stilling til krav om udgifter til fremtidig sygebehandling og hjælpemidler m.v.

Det betyder, at forsikringsselskaberne kan tage stilling til disse krav uden at sende sagen til afgørelse i Arbejdsskadestyrelsen. Det gælder både udgifter, der knytter sig til sygebehandling og hjælpemidler, mens sagen er under behandling, og udgifter til fremtidige behandlinger og hjælpemidler efter § 15.

Tilskadekomne har €" som hidtil €" adgang til, i medfør af § 8 i bekendtgørelse nr. 931 af 5. november 2003 om anmeldelse af arbejdsulykker, ret til at få en afgørelse i Arbejdsskadestyrelsen, hvis pågældende ikke er enig i forsikringsselskabets vurdering af betalingsforpligtelsen.

Samtidig foreslås det i § 1, nr. 1, at give Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring samme adgang som forsikringsselskaberne til at tage stilling til betaling af behandlingsudgifter. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring varetager på alle andre områder de samme opgaver som forsikringsselskaberne i arbejdsskadesager, og det er derfor hensigtsmæssigt at overlade denne opgave til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

3.3. Justering af lovens finansielle bestemmelser om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

Ved lov nr. 365 af 19. maj 2004 blev de finansielle bestemmelser om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring justeret i overensstemmelse med tilsvarende ændringer af lov om finansiel virksomhed m.fl. love. Det finansielle tilsyn med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring varetages af Finanstilsynet under økonomi- og erhvervsministeren.

Lovforslaget gennemfører en yderligere justering af disse bestemmelser efter anmodning fra Finanstilsynet.

Denne justering har ikke sammenhæng med arbejdsskadereformen.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser m.v. af lovforslaget

4.1. Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser af forslaget skyldes, at retten til erstatning for fremtidige behandlingsudgifter skal gælde for erhvervssygdomssager anmeldt i 2004.

Ved arbejdsskadereformen blev det skønnet, at en udvidelse af betaling af fremtidige behandlingsudgifter ville medføre en merudgift på 17,1 mio. kr. (2005 PL) for skader anmeldt i 2004. Heraf vedrører 3,6 mio. kr. (2005 PL) erhvervssygdommene. Efter Ankestyrelsens afgørelse om reformens ikrafttræden skal retten til dækning af fremtidige behandlingsudgifter for så vidt angår erhvervssygdomme gælde fra 1. januar 2005. Lovforslaget fastholder intentionerne i reformen, om at retten til erstatning for fremtidige behandlingsudgifter også skal gælde ved erhvervssygdomme fra 1. januar 2004. Dette indebærer derfor merudgifter på 3,6 millioner kr. Merudgiften ved denne del af lovforslaget vil blive opkrævet som forhøjet bidrag til Arbejdsmarkeds Erhvervssygdomssikring. Merudgiften vedrører erhvervssygdomssager anmeldt i 2004, og er kun en merudgift for denne årgang.

4.1.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Af den etårige merudgift på 3,6 mio. kr. til fremtidige behandlingsudgifter vedrører de 1,4 mio. kr. offentlige arbejdsgivere, heraf 1,1 mio. kr. til amter og kommuner. De kommunale og amtslige merudgifter vil blive DUT-forhandlet med de kommunale parter. Kommuner og amter er dog i forbindelse med forhandlingerne om arbejdsskadereformen blevet kompenseret for fremtidige behandlingsudgifter til erhvervssygdomssager anmeldt i 2004. De omtalte merudgifter opstår i forhold til den (nye) gældende retstilstand efter Ankestyrelsens afgørelse. I praksis medfører lovforslaget således ikke merudgifter for arbejdsgiverne (herunder de kommunale) i forhold til det faktisk opkrævede AES-bidrag vedrørende 2004, idet AES i den hidtidige bidragsfastsættelse har henholdt sig til Arbejdsskadestyrelsens tidligere fortolkning af ikrafttrædelsestidspunktet.

4.1.2 Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Det private erhvervslivs andel af merudgifterne er en et-årig merudgift på 2,2 mio. kr. De omtalte merudgifter opstår i forhold til den (nye) gældende retstilstand efter Ankestyrelsens afgørelse. I praksis medfører lovforslaget ikke merudgifter for arbejdsgiverne i forhold til det faktisk opkrævede AES-bidrag vedrørende 2004, idet AES i den hidtidige bidragsfastsættelse har henholdt sig til Arbejdsskadestyrelsens tidligere fortolkning af ikrafttrædelsestidspunktet.

4.2. Administrative konsekvenser

Adgangen til at tage stilling til fremtidige behandlingsudgifter medfører en mindre, administrativ byrde for forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Det bemærkes, at forsikringsselskaberne i forvejen tager stilling til betaling af udgifter til sygebehandling m.v. under sagens behandling. Det bliver derved enklere og hurtigere for tilskadekomne at få erstatning for behandlingsudgifter.

4.3. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget indeholder ikke miljømæssige konsekvenser.

4.4. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

§ 1

Til nr. 1.

Det foreslås, at forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring får adgang til at tage stilling til krav efter § 15 (udgifter til fremtidig sygebehandling og hjælpemidler m.v.) og at Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter regler herom.

Det drejer sig som hidtil om de udgifter efter § 15, der knytter sig til sygebehandling m.v., der foretages, mens sagen er under behandling i forsikringsselskabet og Arbejdsskadestyrelsen m.v., og som noget nyt, jf. forslaget til § 1, nr. 2, udgifter til fremtidig sygebehandling og hjælpemidler m.v. Der henvises til punkt 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

De hidtidige erfaringer med administrationen af sager om betaling af udgifter til fremtidig sygebehandling m.v. viser, at det af administrative grunde vil være hensigtsmæssigt at lade forsikringsselskaberne tage stilling til tilskadekomnes krav. Det svarer til administrationen af sager om udgifter til sygebehandling m.v. under sagens behandling.

Det foreslås derfor i § 1, nr. 1 og 2, at give forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring adgang til at tage stilling til krav om udgifter til fremtidig sygebehandling og hjælpemidler m.v.

Det bemærkes, at Arbejdsskadestyrelsen bevarer afgørelseskompetencen i disse sager. Det betyder, at tilskadekomne efter § 8 i bekendtgørelse nr. 931 af 5. november 2003 om anmeldelse af arbejdsulykker altid kan anmode forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring om at indbringe sagen for Arbejdsskadestyrelsen til afgørelse. Tilskadekomne kan som hidtil også selv indbringe sagen for Arbejdsskadestyrelsen, ligesom forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring af egen drift kan indbringe spørgsmålet for Arbejdsskadestyrelsen i sager, hvor der er tvivl om betalingsforpligtelsen.

Til nr. 2.

Det foreslås, at Arbejdsskadestyrelsen ikke længere skal træffe afgørelse om tilskadekomnes ret til at få betalt udgifter til fremtidig sygebehandling og hjælpemidler m.v. som led i den samlede afgørelse efter § 16. I stedet kan forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring tage stilling til disse udgifter. Der henvises til punkt 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det bemærkes, at Arbejdsskadestyrelsen bevarer afgørelseskompetencen i disse sager. Det betyder, at tilskadekomne efter § 8 i bekendtgørelse nr. 931 af 5. november 2003 om anmeldelse af arbejdsulykker altid kan anmode forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring om at indbringe sagen for Arbejdsskadestyrelsen til afgørelse. Tilskadekomne kan som hidtil også selv indbringe sagen for Arbejdsskadestyrelsen, ligesom forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring af egen drift kan indbringe spørgsmålet for Arbejdsskadestyrelsen i sager, hvor der er tvivl om betalingsforpligtelsen.

Til nr. 3

Det foreslås i § 63a, stk. 7 , at Finanstilsynets hjemmel til at fastsætte nærmere regler udvides til også at fastsætte nærmere regler om proceduren for den ansvarshavende aktuars indsendelse af en beretning og redegørelse for hensættelserne i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til Finanstilsynet.

Der henvises til punkt 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det foreslås i § 63a, stk. 9 , at den ansvarshavende aktuar kan forlange, at bestyrelsen indkaldes, og at denne har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden beslutning. Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder i lov om finansiel virksomhed og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Der henvises til punkt 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det foreslås at præcisere bestemmelsen vedrørende arbejdsskadereformens ikrafttræden. Der henvises til punkt 1, 2 og 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ved forslaget til stk. 1 præciseres, at arbejdsskadereformen er trådt i kraft den 1. januar 2004. Det indebærer, at de tilskadekomne og efterladte er omfattet af de forbedringer, der er indført ved arbejdsskadereformen, herunder retten til at få betalt udgifter til fremtidige behandlinger og hjælpemidler. Det indebærer videre, at de nye regler om sagsbehandling, herunder fristerne i §§ 16 og 39, også gælder. Samtidig indebærer bestemmelsen, at selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller har haft ret til frivillig sikring fra 1. januar 2004. Bestemmelsen er således i overensstemmelse med den politiske aftale om arbejdsskadereformen.

Stk. 2 svarer til gældende lovs § 85, stk. 2.

Stk. 3 svarer til gældende lovs § 85, stk. 3, dog med den ændring, at det nu fremgår, at reformen gælder for alle arbejdsskadesager fra 1. januar 2004.

Stk. 4 indeholder en særregel for behandlingen af sager om erhvervssygdomme anmeldt i 2004.

Det foreslås, at erhvervssygdomsbegrebet efter § 10 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade skal anvendes ved behandlingen af disse sager ved vurderingen af, om en anmeldt sygdom er omfattet af loven. Det skyldes, som det fremgår af punkt 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget skulle bruge 2004 på at forberede det nye erhvervssygdomsbegreb. Det nye erhvervssygdomsbegreb i § 7 i lov nr. 422 af 10. juni 2003 skal således først anvendes i sager om erhvervssygdomme, der anmeldes den 1. januar 2005 eller senere.

Ved arbejdsskadereformen blev der indført et nyt erhvervssygdomsbegreb. Det nye erhvervssygdomsbegreb tilsigter at lempe betingelserne for, at sygdomme kan optages i fortegnelsen over erhvervssygdomme. Det nye erhvervssygdomsbegreb giver således mulighed for at anerkende flere sygdomme end tidligere.

Tilsvarende indeholder stk. 5 en særregel med hensyn til udbetaling af erstatning både som løbende erstatning og som kapitalerstatning i sager om erhvervssygdomme anmeldt i 2004.

Ved den principielle afgørelse, der er omtalt i punkt 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, har Ankestyrelsen fastslået, at den gældende ikrafttrædelsesbestemmelse indebærer, at arbejdsskadereformen ikke er trådt i kraft for så vidt angår erhvervssygdomme før 1. januar 2005. Det indebærer, at sager om erhvervssygdomme anmeldt i 2004 skal behandles efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, og at tilskadekomne og efterladte har ret til erstatning og godtgørelse efter denne lov.

Det betyder, at løbende erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger skal udbetales til modtageren opnår ret til folkepension som henholdsvis 65- eller 67-årig, hvor den løbende erstatning skal afløses af et afløsningsbeløb på henholdsvis fire og to gange den årlige løbende ydelse. Det betyder ligeledes, at de tidligere kapitaliseringsfaktorer skal anvendes ved omsætning af løbende erstatning til kapitalerstatning.

Efter arbejdsskadereformen udbetales løbende erstatning for tab af erhvervsevne fortsat, indtil modtageren fylder 65 år og opnår ret til folkepension, men i modsætning til tidligere udbetales der ikke et afløsningsbeløb. Hvis den tilskadekomne er fyldt 63 år på tidspunktet for arbejdsskaden, udbetales erstatning altid som et engangsbeløb på to gange den årlige løbende ydelse. Det betyder, at kapitaliseringsfaktorerne for modtagere af løbende erstatninger er lavere efter ny lov end efter tidligere lov.

Det foreslås derfor i lovforslaget at skabe en særregel herom i overensstemmelse med Ankestyrelsens principielle afgørelse.

Forslaget til stk. 6 svarer til gældende lovs § 85, stk. 4.

Forslaget til stk. 7 svarer til gældende lovs § 85, stk. 5, idet det dog bemærkes, at anvendelsesområdet nu kun er sager om arbejdsulykker. Det skyldes, at sager om erhvervssygdomme anmeldt i 2004 skal behandles efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade for så vidt angår omsætning til kapitalerstatning.

Til nr. 6

Stk. 1 svarer til gældende lovs § 85, stk. 6. Bestemmelsen indebærer, at tidligere lov ophæves.

Stk. 2 svarer til gældende lovs § 85, stk. 7. Det præciseres, at tidligere lov fortsat finder anvendelse på arbejdsskader før 1. januar 2004. Bestemmelsen er således omformuleret med hensyn til erhvervssygdomme i konsekvens af forslaget i § 1, nr. 5.

§ 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende.

Det foreslås videre, at forslagets § 1, nr. 1 og 2, har virkning for afgørelser, der træffes på ikrafttrædelsesdagen eller senere. Det indebærer, at forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring får adgang til også at tage stilling til krav om betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler m.v. i sager, der er under behandling.

§ 3

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 90.