L 109 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler, lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt Folkeuniversitet (folkeoplysningsloven) og forskellige andre love på Undervisningsministeriets området. (Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen).

Fremsat af undervisningsministeren (Bertel Haarder)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om produktionsskoler, lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) og forskellige andre love på Undervisningsministeriets område

(Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen)

§ 1

I lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 812 af 15. juli 2004, som ændret ved lov nr. 1454 af 22. december 2004 og lov nr. 1458 af 22. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, 1. pkt. , udgår »eller det amtsråd«.

2. § 4, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

3. I § 4, stk. 2 , udgår »eller amtsrådets«.

4. I § 4, stk. 4 , udgår »eller amtsrådet«.

5. I § 6, stk. 2, 2. pkt., udgår »og amtsråd« og i 3. pkt., indsættes efter »kommunale«: », regionale«.

6. I § 6, stk. 13, udgår »og amtsråd«.

7. I § 7, 3. pkt., udgår »eller amtskommune«.

8. I § 8 a , stk. 2, nr. 1 , ændres »Amtsrådsforeningen i Danmark« til: »regionsrådene i forening«.

9. I § 8 a, stk. 2, nr. 13 , ændres »Samrådet af forstandere og viceforstandere ved den amtskommunale specialundervisning for voksne« til: »forstandere og viceforstandere for specialundervisningen for voksne«.

10. I § 9, stk. 1 , 1. pkt., stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3, udgår »eller amtsråd«, i stk. 2, 2. pkt., udgår »eller hvert amtsråd,«, og i stk. 3 , udgår »eller hvilket amtsråd«.

11. I § 9, stk. 6 og 7, udgår »og amtsråd«.

12. § 18, stk. 1, affattes således:

»Til de produktionsskoledeltagere, der udløser statstilskud, yder undervisningsministeren tilskud til udgifter til befordring mellem bopæl og skole. Tilskuddet ydes af staten efter regler fastsat af undervisningsministeren.«

13. § 18, stk. 2, ophæves.

§ 2

I lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 535 af 14. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. 2 steder i § 2, stk. 3 , i § 3 , § 5, stk. 7 , § 16, stk. 2, 1. pkt., overskriften til kapitel 6, § 22, stk. 5 , 2. pkt., § 33, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, og § 38, stk. 1 og 2, 1. pkt., udgår »offentlige«.

2. § 21, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Folkeoplysningsudvalget anviser i prioriteret rækkefølge til den frie folkeoplysende virksomhed følgende til formålet egnede ledige lokaler, herunder idrætshaller og andre haller samt udendørsanlæg, som tilhører kommunen eller er beliggende i denne:

1) Kommunale lokaler m.v.

2) Lokaler m.v., der benyttes til udbud af uddannelse med godkendelse efter lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen (stx), lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf), lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre, lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, samt lokaler der benyttes til udbud af uddannelserne til sygeplejerske og radiograf og til aktiviteter efter lov om centre for undervisningsmidler. Dette gælder dog ikke lokaler m.v., der tilhører private gymnasier, studenter- og hf-kurser.

3) Regionale lokaler m.v.

4) Statslige lokaler m.v.

Stk. 2. Den, der skal stille et af de i stk. 1, nr. 2, nævnte lokaler til rådighed, kan dog stille et andet tilsvarende egnet lokale til rådighed.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

3. I § 22, stk. 2, ændres »lokaler m.v., der tilhører amtskommunen eller staten« til: »de i § 21, stk. 1, nr. 2-4, nævnte lokaler m.v.«

4. I § 22, stk. 6, § 23, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, og § 25, stk. 2, og 7, 2. pkt., udgår »offentligt«.

5. I § 43, stk. 3, udgår »og amtskommuner«.

6. Overskriften til Afsnit II affattes således:

»Distriktsforeninger m.v.«

7. § 45 affattes således:

» § 45. Ved distriktsforeninger for børn og unge forstås foreninger m.v. med lokalforeninger i flere kommuner, på Bornholm dog med flere lokalforeninger i Bornholms Kommune, som er medlemmer direkte eller gennem lokale sammenslutninger. Kredsforeninger og lokalforeninger, der er medlemmer af en distriktsforening, er ikke distriktsforeninger.

Stk. 2. Foreningen skal have almindelige foreningsmæssige aktivitetstilbud for lokalforeningernes medlemmer. Administrative sammenslutninger uden foreningsaktiviteter betragtes ikke som distriktsforeninger.

Stk. 3. Det skal af foreningens vedtægt fremgå, i hvilken kommune foreningen er hjemmehørende, og i hvilke kommuner foreningsarbejdet finder sted. Har de berørte kommunalbestyrelser ikke truffet aftale om udpegning af en administrationskommune, er administrationskommunen den, hvori foreningen er hjemmehørende.

Stk. 4. Kommunalbestyrelserne i de berørte kommuner, jf. stk. 3, træffer aftale med kommunalbestyrelsen i administrationskommunen om anvisning af lokaler og udendørsanlæg, om lokaletilskud, om eventuelt tilskud til foreningsarbejdet og om fastsættelse af regler om afregning af tilskud, herunder tilbagebetaling af tilskud, jf. stk. 5-8.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen i administrationskommunen, jf. stk. 3, anviser de til formålet egnede ledige lokaler, herunder idrætshaller og andre haller samt udendørsanlæg, til foreningsarbejdet for børn og unge efter bestemmelserne i kapitel 6.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen i administrationskommunen, jf. stk. 3, yder lokaletilskud til foreningsarbejdet for børn og unge efter bestemmelserne i §§ 25-28.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen i administrationskommunen, jf. stk. 3, kan yde tilskud til foreningsarbejdet for børn og unge.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen i administrationskommunen, jf. stk. 3, kan fastsætte regler om afregning af tilskud, herunder om tilbagebetaling, til foreningsarbejdet for børn og unge.

Stk. 9. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om foreningsarbejdet for børn og unge inden for loven.«

8. I § 45 a, stk. 1 og 3, udgår »og amtsrådet«.

9. I § 45 a, stk. 1, nr. 1 og 5, og i stk. 2, udgår »eller et amtsråd«.

10. I § 45 a, stk. 1, nr. 4, udgår »eller amtsrådets«.

11. I § 45 a, stk. 1, nr. 5, og stk. 2, udgår »eller amtsrådet«.

§ 3

I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 12. september 2000, som ændret ved § 13 i lov nr. 246 af 6. april 2001, § 46 i lov nr. 343 af 16. maj 2001, § 4 i lov nr. 149 af 25. marts 2002, § 9 i lov nr. 414 af 6. juni 2002, § 46 i lov nr. 418 af 6. juni 2002, § 7 i lov nr. 297 af 30. april 2003, § 5 i lov nr. 401 af 28. maj 2003, § 4 i lov nr. 447 af 10. juni 2003 og § 8 i lov nr. 98 af 18. februar 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, 2. pkt., ændres »amtsråd« til: »regionsråd«.

2. I § 6, stk. 5, nr. 1, ændres »Amtsrådsforeningen i Danmark« til: »regionsrådene i forening«.

§ 4

I lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 956 af 28. november 2003, foretages følgende ændring:

1. I § 17 udgår », amtskommunale«.

§ 5

I lov nr. 446 af 10. juni 2003 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., som ændret ved § 4 i lov nr. 1228 af 27. december 2003, foretages følgende ændring:

1. § 4, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»2 repræsentanter for de offentlige arbejdsgivere efter indstilling fra finansministeren, regionsrådene i forening og Kommunernes Landsforening i fællesskab.«

§ 6

I lov nr. 488 af 31. maj 2000 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, som senest ændret ved lov nr. 447 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:

1. I § 18, stk. 2, og i § 28 udgår », amtsråd«.

2. I § 24, stk. 2, 1. pkt., udgår »af amtsrådene«.

§ 7

I lov nr. 414 af 6. juni 2002 om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v., som ændret ved lovbekendtgørelse nr. 833 af 8. oktober 2003 og lovbekendtgørelse nr. 864 af 23. oktober 2003, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, sidste pkt., ændres »amtskommunale folkeskoler« til: »skoler på det specialpædagogiske område under regionsrådene«.

2. § 3, stk. 1, affattes således:

»Opgaver, som efter denne lov påhviler skoler og uddannelsesinstitutioner, påhviler kommunalbestyrelsen eller regionsrådet for de uddannelser og den undervisning, som udbydes på og varetages af kommunernes henholdsvis regionernes skoler og uddannelsesinstitutioner.«

§ 8

I lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 18. februar 2004, foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 1, 2. pkt., ændres »amtskommunerne« til: »regionsrådene i forening«.

§ 9

I lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 628 af 28. juni 2001, som ændret ved § 73 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik og lov om den lokale og regionale kollektive personbefordring uden for hovedstadsområdet« til: »lov om trafikselskaber«.

2. § 4, stk. 1 og 2, affattes således:

»Det påhviler hvert trafikselskab, Bornholms Regionskommune, DSB og Ørestadsselskabet at yde rabat efter §§ 1 og 3.

Stk. 2. Hvert selskab og Bornholms Regionskommune sørger for, at den i § 3 anførte rabat indpasses i det takst- og billetteringssystem, der anvendes af trafikselskabet eller Bornholms Regionskommune.«

§ 10

I lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 28. august 2003, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, udgår »eller amtskommunen«.

2. I § 1, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »ikke for«: »ordblindeundervisning i henhold til lov om forberedende voksenundervisning eller for«.

3. I § 2, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»For andre institutioner, der finansieres af undervisningsministeren, beregner Undervisningsministeriet en takst pr. årselev, der kan fastsættes på grundlag af de faktiske udgifter, der er forbundet med ordningen.«

4. § 2, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

5. I § 2, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »og 2«.

6. I § 7 ændres »Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og amtskommunerne« til: »Undervisningsministeriet og Beskæftigelsesministeriet«.

7. § 7 a ophæves.

§ 11

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. For 2007 yder Undervisningsministeriet tilskud til kommuner, hvori en produktionsskole, hvortil amtsrådet har ydet grundtilskud i 2006, er beliggende. Tilskuddet udbetales med udgangspunkt i grundtilskuddet for 2007 med et beløb pr. skole, som svarer til amtskommunens andel af grundtilskuddet i 2006 til den pågældende skole.

Stk. 3. Af vedtægten for en produktionsskole, som amtsrådet pr. 1. januar 2006 yder helt eller delvist grundtilskud til, jf. § 9 i lov om produktionsskoler, skal det fremgå, hvilken kommunalbestyrelse der fremover vil yde grundtilskuddet. Vedtægtsændringen skal være godkendt af den pågældende kommunalbestyrelse inden den 1. januar 2007.

Stk. 4. Lovens § 2 har virkning for ansøgninger om tilskud og lokaleanvisning for finansåret 2007 og senere.

Stk. 5. For 2007 yder Undervisningsministeriet tilskud til kommuner, hvori en daghøjskole, hvortil amtsrådet har ydet tilskud i 2006, er beliggende. Tilskuddet udbetales med et beløb, som svarer til amtskommunens tilskud i 2006 opregnet til 2007 pris- og lønniveau.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af en ny kommunalreform. Forslaget er således et led i udmøntningen af regeringens aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en strukturreform og den efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september 2004.

Aftalen indebærer, at der gennemføres en kommunalreform, som grundlæggende ændrer rammerne for varetagelsen af de offentlige opgaver og den offentlige service i Danmark.

Reformen tegner en ny offentlig sektor, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin opgavemæssige identitet. Staten fastlægger de overordnede rammer. Kommunerne varetager de direkte borgerrettede opgaver og bliver dermed for borgere og virksomheder hovedindgangen til den offentlige sektor. Fem nye regioner får ansvaret for sundhedsvæsenet samt regionale udviklingsopgaver og får ansvaret for at løse visse driftsopgaver for kommunerne.

Reformen indebærer, at amtskommunerne, HS og Hovedstadens Udviklingsråd nedlægges, at der sker en ny fordeling af de opgaver, der løses i den offentlige sektor, mellem kommuner, regioner og statslige myndigheder, og at antallet af skatteudskrivende niveauer reduceres fra tre til to.

2. Lovforslagets indhold

Lovforslaget indeholder en række forskellige mere tekniske ændringer i forskellige love på Undervisningsministeriets område som følge af amtskommunernes nedlæggelse og visse amtskommunale institutioners overgang til statsligt regi. Det drejer sig f.eks. om ændringer i bestyrelsessammensætninger, ændringer i befordringsordning som følge af reformen af den kollektive trafik, overførelse af de hidtidige amtskommunale opgaver på folkeoplysningsområdet m.v.

Som følge af kommunalreformen bortfalder amtskommunernes ydelse af grundtilskud og kompetencer på produktionsskoleområdet. Fremover er det alene kommunerne, der yder grundtilskud til produktionsskolerne. Endvidere foreslås, at amtsrådets repræsentation i bestyrelsen bortfalder og overgår til regionsrådet som følge af rådets koordinerende funktioner bl.a. vedr. den geografiske placering af udbuddet af ungdomsuddannelser i regionen. Endvidere foreslås den amtskommunale repræsentation i Rådet om Kortuddannedes Fortsatte Uddannelse at overgå til regionsrådene i forening. Finansieringen af befordringsordningen for produktionsskoleelever foreslås at overgå til staten. Herudover foreslås, at den amtskommunale besparelse i 2007 ved bortfald af det amtskommunale grundtilskud til produktionsskoler overføres til hjemstedskommunen.

På folkeoplysningsområdet er det hensigten at opretholde status quo for kommunalbestyrelser og folkeoplysende foreninger, så de lokaler m.v., der hidtil har indgået i lokaleanvisningen, fortsat kan anvises til folkeoplysende virksomhed efter loven, selv om lokalerne skifter status, dvs. at der til de folkeoplysende foreningers virksomhed kan anvises egnede ledige kommunale lokaler m.v. og lokaler m.v. på voksenuddannelsescentre, social- og sundhedsskoler, sygepleje- og radiografskoler samt centre for undervisningsmidler og på offentlige selvejende gymnasier, hf-kurser, i regionale institutioner og i statslige institutioner. Forslaget skal herudover sikre, at foreningsarbejdet for børn og unge på det hidtidige amtsplan videreføres i kommunalt regi. Forslaget ophæver endvidere amtsrådenes kompetence vedrørende daghøjskoler, så det fremover alene bliver kommunalbestyrelserne, der kan træffe beslutning om at yde tilskud m.v. til daghøjskoler.

Det følger af § 52 i Forslag til Lov om revision af den kommunale ind­deling, at der ikke afholdes valg til kommunalbestyrelserne i de kommu­ner, der indgår i en sammenlægning, den 15. november 2005. Funktions­perioden for disse kommunalbestyrelser, hvis funktionsperiode regnes fra den 1. januar 2002, forlænges med et år fra den 1. januar 2006 til den 31. december 2006. At funktionsperioden for kommunalbestyrelserne forlænges indebærer sammenholdt med folkeoplysningslovens § 35, stk. 1, at funktionsperioden tilsvarende forlænges for medlemmer af folke­oplysningsudvalg, hvorfor der ikke skal foretages valg som normalt.

Det er ikke lovpligtigt at nedsætte folkeoplysningsudvalg. Sammenlæg­ningsudvalget vil derfor som led i forberedelsen af den nye kommune skulle træffe beslutning om nedsættelse af et folkeoplysningsudvalg i den nye sammenlagte kommune. Hvis sammenlægningsudvalget træffer be­slutning om nedsættelse af et folkeoplysningsudvalg, vil sammenlæg­ningsudvalget også skulle afholde valg hertil, så folkeoplysningsudvalget kan nedsættes med virkning fra den 1. januar 2007 og med en funktions­periode frem til den 31. december 2009. I lyset heraf findes det mest hensigtsmæssigt, at sammenlægningsudvalget selv fastsætter tidspunkter­ne herfor.

Med virkning fra kommunalvalget i 2009 vil valgperioden og funkti­onsperioden som i landets øvrige kommuner være 4 år, og beslutning om nedsættelse af folkeoplysningsudvalg og valgprocedure vil være i over­ensstemmelse med folkeoplysningslovens §§ 34 og 35.

Lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser foreslås ændret på grund af strukturaftalens indhold om ændring af den kollektive trafik. Det forudsættes, at rabatordningens grundlæggende karakteristika i øvrigt bevares.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommune og regioner

De økonomiske konsekvenser drøftes i øjeblikket med de kommunale parter, jf. Vejledning om Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT). Det indebærer, at der vil kunne ske ændringer i de anførte skøn for de økonomiske konsekvenser, efter at lovforslaget er fremsat for Folketinget den 23. februar 2005.

Som det fremgår af aftalen om strukturreformen, vil ændringerne i opgavefordelingen i forbindelse med reformen blive gennemført ud fra princippet om, at reformen er udgiftsneutral, og at pengene følger opgaverne.

Undervisningsministeriet udsendte på den baggrund lovforslaget i DUT-høring den 27. oktober 2004. Udgangspunktet for drøftelserne af de økonomiske konsekvenser har været udgiftsniveauerne i regnskaberne for 2003, som er det seneste afsluttede regnskabsår. Formålet med drøftelserne har været at kvalificere skønnene over de økonomiske konsekvenser, herunder især at nå en teknisk afklaring af de enkelte lovforslags udgiftsopgørelser på de kommunale og amtskommunale driftskonti, bortset fra administration (hovedkonto 6).

Det er Undervisningsministeriets vurdering, at der i forbindelse med lovforslaget overføres 5,3 mio. kr. fra den amtskommunale sektor. Heraf overføres 4,7 mio. kr. til primærkommunerne , 0 mio. kr. til regionerne og 0,6 mio. kr. til staten. De anførte beløb er baseret på udgiftsopgørelserne på hovedkonto 0-5 i regnskab 2003 opregnet til 2005 pris- og lønniveau og 2007-opgaveniveau.

Hertil kommer korrektioner som følge af fordeling af væksten i den amtskommunale sektor fra regnskab 2003-2006, fordelingen af de amtskommunale administrationsudgifter (hovedkonto 6) og anlægsudgifter på sektorer.

Regeringen vil søge tilslutning til den endelige regulering af amternes og kommunernes økonomi i forbindelse med den lovgivning, som fastlægger ændringerne i den kommunale finansiering, herunder tilskuds- og udligningssystemet. Denne lovgivning fremsættes i folketingssamlingen 2005/06.

3.1 Ændring af lov om produktionsskoler

Forslaget indebærer, at amtskommunerne ikke længere skal afholde udgifter til grundtilskud til produktionsskolerne, og at disse udgifter i 2007 afholdes af staten.

Udgangspunktet for opgørelsen af overførslen mellem amtskommunerne og staten er de amtskommunale regnskabsførte udgifter i 2003. De amtslige udgifter til amtskommunale grundtilskud til produktionsskolerne udgjorde i 2003 0,6 mio. kr. (i 2005 pris- og lønniveau og 2007-opgaveniveau). Amternes udgifter til befordring er opgjort sammen med øvrige udgifter til befordring på ungdomsuddannelsesområdet, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre og forskellige andre love.

3.2 Ændring af folkeoplysningsloven

Forslaget indebærer, at amtskommunerne ikke længere skal afholde udgifter efter folkeoplysningsloven, og at disse udgifter fremover afholdes af kommunerne.

Udgangspunktet for opgørelsen af overførslen mellem amtskommunerne og kommunerne er de amtskommunale regnskabsførte udgifter i 2003.

Amternes udgifter til folkeoplysningsområdet udgør i amternes regnskab for 2003 4,7 mio. kr. (i 2005 pris- og lønniveau og 2007-opgaveniveau) inkl. et skønnet niveau for København og Frederiksberg Kommuner og Bornholms Regionskommunes amtskommunale andel.

3.3. Ændring af lov om Danmarks Evalueringsinstitut

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.

3.4 Ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

Nedlæggelse af amterne vil betyde, at den deltagerbetaling, som amterne som arbejdsgivere har betalt i forbindelse med personalets efteruddannelse inden for åben uddannelse, fremover vil skulle finansieres af de institutioner og myndigheder, som det amtslige personale vil overgå til, dvs. staten, kommunerne, regionerne og statsligt selvejende institutioner. Udgifterne hertil vurderes at indgå i de regnskabsførte udgifter for de respektive områder.

3.5 Ændring af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v.

Der er for de enkelte uddannelsesinstitutioner begrænsede administrative udgifter forbundet med lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. Eventuelle udgifter vil ikke kunne identificeres i de amtslige regnskaber og vil være en del af de udgifter, der opgøres for de enkelte amtslige uddannelsesområder.

3.6 Ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion

Nedlæggelsen af amterne vil betyde, at den hidtidige bidragsbetaling for amterne til Arbejdsgivernes Elevrefusion fremover vil blive opkrævet af de institutioner og myndigheder, som det amtslige personale vil overgå til, dvs. staten, kommunerne, regionerne og statsligt selvejende institutioner. De amtslige udgifter hertil er en del af de udgifter, der opgøres for de enkelte amtslige driftsområder.

3.7 Ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.

3.8 Ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

Forslagene har ingen økonomiske konsekvenser.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR), som har vurderet, at forslaget ikke indeholder økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget er derfor ikke forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

5. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

6. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

7. Høring

Som bilag 2 er optaget en oversigt over ministerier, myndigheder, organisationer m.v., som er blevet hørt over lovforslaget.

Lovforslaget er endvidere sendt til orientering til Folketingets Kommunaludvalg.

Lovforslaget er fremlagt på Undervisningsministeriets hjemmeside og på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside.

8. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1-4, 6-7 og 9-11

Det foreslås, at opgaverne i forhold til produktionsskolerne fremover udelukkende varetages af kommunalbestyrelserne. Det vil sige, at det er kommunalbestyrelserne, der alene godkender produktionsskolernes vedtægter, yder grundtilskud til produktionsskolerne, fratager skolerne deres grundtilskud og er repræsenteret i skolernes bestyrelser. Forslaget indebærer, at i de tilfælde, hvor amtsrådet er repræsenteret i bestyrelsen for en produktionsskole, skal kommunalbestyrelsen have godkendt en ny vedtægt inden 1. januar 2007.

Til nr. 5 og 8

Regionerne skal efter aftalen om kommunalreformen have koordinerende funktioner på uddannelsesområdet, herunder vedrørende den geografiske placering af udbuddet i regionen og kapaciteten med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alle. Det vurderes at være hensigtsmæssigt, at regionsrådene kan være repræsenteret i produktionsskolernes bestyrelser, men kun hvis skolerne ønsker dette, og at regionsrådene udpeger et medlem til Rådet om Kortuddannedes Fortsatte Uddannelse.

Rådet om Kortuddannedes Fortsatte Uddannelse består af en formand og 18 medlemmer, hvoraf et medlem udpeges efter indstilling fra Amtsrådsforeningen i Danmark. Denne plads bortfalder pr. 1. januar 2007. Det foreslås, at der fremover udpeges et medlem fra regionsrådene i forening.

Til nr. 12

Efter den gældende bestemmelse i produktionsskolelovens § 18 yder amtsrådet tilskud til befordring mellem bopæl og skole til de af produktionsskolernes deltagere, der udløser statstilskud. De nærmere regler herom er fastsat af undervisningsministeren i bekendtgørelse nr. 3 af 4. januar 2000 om befordringsgodtgørelse til deltagere på produktionsskoler. Bekendtgørelsens regler svarer til de regler, der gælder for en lang række ungdomsuddannelser m.v. i medfør af § 28 i lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, jf. bekendtgørelse nr. 1136 af 14. december 1995.

Kommunalreformen indebærer, at amterne nedlægges, og at de amtskommunale gymnasieskoler, studenter- og hf-kurser, VUC€™er og social- og sundhedsskoler samles i staten, hvor de overgår til at blive selvejende institutioner.

På den baggrund foreslås det, at tilskud til befordring fremover ydes af staten. De nærmere regler herom vil som hidtil blive fastsat af undervisningsministeren. Der henvises til det samtidig fremsatte lovforslag om udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår det almene gymnasium, hf, sosu-uddannelser m.v. § 1, nr. 46, og bemærkningerne hertil, og befordringsordningen vil således også fremover svare til ordningen for ungdomsuddannelserne.

Til nr. 13

Efter produktionsskolelovens § 18, stk. 2, varetages amtsrådets opgaver vedrørende befordringsordningen i Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner af kommunalbestyrelsen.

Kommunalreformen indebærer, at de nævnte kommuner ikke længere skal varetage opgaver vedrørende befordringsordningen for produktionsskolernes deltagere, og bestemmelsen foreslås derfor ophævet.

Til § 2

Til nr. 1 og 4

Forslagene er en konsekvens af ændringen under nr. 2 om anvisning af lokaler og udendørsanlæg.

Til nr. 2

Efter den gældende lovs kapitel 6 om anvisning af offentlige lokaler og udendørsanlæg omhandler kommunernes lokaleanvisningsforpligtelse kun offentlige lokaler og udendørsanlæg tilhørende kommunen, amtskommunen eller staten. Amtskommunale og statslige lokaler skal være beliggende i kommunen. Kommunale lokaler og udendørsanlæg skal anvises før henholdsvis amtskommunale og statslige. Kommunen afholder eventuelle udgifter til el, varme og rengøring i forbindelse med benyttelse af de amtskommunale og statslige lokaler og udendørsanlæg.

Forslaget tilsigter i forbindelse med amtskommunernes nedlæggelse at opretholde status quo for både kommunerne og de folkeoplysende foreninger, så de tidligere amtslige lokaler m.v., der hidtil har indgået i lokaleanvisningen, også fortsat vil kunne anvises til folkeoplysende virksomhed efter loven.

Efter forslaget vil folkeoplysningsudvalget således i prioriteret rækkefølge kunne anvise følgende lokaler og udendørsanlæg beliggende i kommunen:

1) Kommunale lokaler, herunder idrætshaller og andre haller samt udendørsanlæg, som er beliggende i kommunen og tilhører denne. De omhandlede lokaler m.v. må for at kunne indgå i lokaleanvisningsforpligtelsen være fuldt ud ejet af kommunen, eller kommunen må have hel eller delvis brugsret til lokalerne for en nærmere angiven tid eller periode. Lokaler m.v. i kommunale institutioner, der før den 1. januar 2007 er amtslige lokaler og er beliggende i kommunen, f.eks. lokaler i specialundervisningsskoler og voksenundervisningsinstitutioner, vil ligeledes blive omfattet af kommunens lokaleanvisningsforpligtelse.

2) Lokaler, herunder idrætshaller og andre haller samt udendørsanlæg, på gymnasier, studenterkurser, hf-kurser og voksenuddannelsescentre (VUC), der alle fra den 1. januar 2007 går fra at være amtslige til statsligt selveje. Kommunalbestyrelsen vil hermed fra den 1. januar 2007 få adgang til at anvise lokaler m.v. på statsligt selvejende VUC, gymnasier (det almene gymnasium) og hf-kurser. Tilsvarende vil kommunalbestyrelsen få adgang til at anvise lokaler m.v. på social- og sundhedsskoler (SOSU), på sygepleje- og radiografskoler samt på centre for undervisningsmidler, som alle fra den 1. januar 2007 overgår fra at være amtslige til at være selvejende institutioner. Det svarer til de hidtil gældende lokaleanvisningsregler, hvorefter folkeoplysningsudvalget anviser lokaler og udendørsanlæg på de nævnte amtskommunale institutioner, hvis der ikke er egnede ledige kommunale lokaler m.v. Der sker således i princippet ingen ændringer i forhold til den hidtidige ordning, idet de samme lokaler og udendørsanlæg som hidtil er omfattet af lokaleanvisningsforpligtelsen. Som hidtil afholder kommunalbestyrelsen ligeledes eventuelle udgifter til el, varme og rengøring i forbindelse med benyttelse af de nævnte lokaler m.v. Pligten til at stille lokaler til rådighed påvirkes ikke af en institutions sammenlægning med anden uddannelsesinstitution. Forpligtelsen videreføres i den sammenlagte institution, men forpligtelsen for den sammenlagte institution er ikke bundet til anvisning af de oprindelige lokaler, som institutionen førte med sig, men kan opfyldes ved, at der stilles et andet eller andre tilsvarende lokaler til rådighed. Selvejende institutioner i øvrigt, der enten er fuldt ud offentligt finansierede, eller hvor det offentlige giver underskudsgaranti for driften, er ikke omfattet af forslaget. Øvrige selvejende institutioner under Undervisningsministeriet disponerer ifølge lovgivningen selvstændigt over egne bygninger. Undervisningsministeriet har således ikke adgang til at disponere f.eks. over lokaler tilhørende et privat gymnasium eller hf-kursus eller anden privat institution, f.eks. en erhvervsskole, medmindre det sker frivilligt og mod fuld betaling.

3) Lokaler m.v. i regionale institutioner, der før den 1. januar 2007 er amtslige, f.eks. sygehuse.

4) Lokaler m.v. i statslige institutioner.

Til nr. 3

Efter den gældende lovs § 22, stk. 2, afholder kommunalbestyrelsen eventuelle udgifter til el, varme og rengøring i forbindelse med benyttelse af lokaler m.v. beliggende i kommunen, der tilhører amtskommunen eller staten.

I forbindelse med amtskommunernes nedlæggelse tilsigtes med forslaget at videreføre bestemmelsen, idet den heri indeholdte betalingsforpligtelse dog ændres til også at gælde ved benyttelse af de hidtidige amtslige lokaler m.v. beliggende i kommunen, der overgår til at være selvejende institutioner (gymnasiet, studenterkurser, hf eller voksenuddannelsescentret, social- og sundhedsskolen, sygeplejerske- og radiografskolen samt center for undervisningsmidler) eller til at tilhøre en region, jf. i øvrigt bemærkningerne under nr. 2.

Til nr. 5

Forslaget er er en konsekvens af amtskommunernes nedlæggelse.

Til nr. 6

Forslaget er en konsekvens af amtskommunernes nedlæggelse. Fremover foreslås begrebet distriktsforeninger m.v. anvendt i loven, da man allerede efter gældende regler ved foreninger på amtsplan for børn og unge forstår amts- eller distriktsforeninger m.v. med lokalforeninger i flere kommuner, som er medlemmer enten direkte eller gennem lokale sammenslutninger. Forslaget indebærer ingen pligt for foreningen til at anvende betegnelsen distriktsforening. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 7.

Til nr. 7

Forslaget er en konsekvens af amtskommunernes nedlæggelse og skal sikre, at foreningsarbejdet på amtsplan for børn og unge kan videreføres i kommunalt regi.

Det er i den forbindelse fundet mest hensigtsmæssigt at foreslå, at den gældende bestemmelse i lovens § 45 sammenskrives i loven med reglerne i folkeoplysningsbekendtgørelsens §§ 17 og 18.

Folkeoplysningslovens afsnit II om amtskommunale opgaver indeholder en enkelt bestemmelse i § 45 om foreningsarbejde på amtsplan for børn og unge. Endvidere er der i folkeoplysningsbekendtgørelsens §§ 17 og 18 (bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 2002 med senere ændring) fastsat regler om foreningsarbejde på amtsplan.

Ved foreningsarbejde på amtsplan for børn og unge forstås efter disse regler amts- eller distriktsforeninger m.v. med lokalforeninger i flere kommuner, som skal have almindelige foreningsmæssige aktivitetstilbud for lokalforeningernes medlemmer. En amtsforening er således ikke en folkeoplysende forening, som den er defineret i lovens § 4, men en benævnelse for lokale/regionale foreninger m.v., der optager lokalforeninger som medlemmer, typisk foreninger m.v., der har et folkeoplysende formål, f.eks. foreninger, kredse, frie skoler, institutioner m.v.

Efter de gældende regler er amtsrådene forpligtede til under hensyntagen til kommunernes lokaleanvisningsforpligtelse at anvise lokaler og udendørsanlæg til foreningsarbejde for børn og unge på amtsplan efter bestemmelserne i lovens kapitel 6 og til at yde lokaletilskud til foreningsarbejdet på amtsplan for børn og unge, idet bestemmelserne i lovens §§ 25-28 finder tilsvarende anvendelse på amtsforeninger, dog så det er amtsrådet, der står for tilskuddet. Amtsrådene kan herudover efter egen beslutning yde tilskud til amtsforeningernes virksomhed. Amtsrådene kan endvidere fastsætte regler om afregning af tilskud, herunder om tilbagebetaling. Der vil kunne kræves tilbagebetaling, hvis foreningerne ikke overholder de betingelser, som amtsrådet har fastsat for modtagelse af tilskud.

ad § 45, stk. 1-3

Forslagene svarer stort set til de gældende regler i folkeoplysningsbekendtgørelsens § 17, stk. 1-3, idet det dog af praktiske grunde pålægges foreningerne i deres vedtægter at dokumentere, i hvilken kommune de er hjemmehørende, og i hvilke kommuner foreningsarbejdet finder sted. En amtsforenings vedtægt indeholder allerede i dag oplysning om, hvor foreningen er hjemmehørende, og den vil også ofte indeholde oplysning om, hvilke kommuner dens aktivitetsområde dækker. Dette vil være en forudsætning for, at de involverede kommuner kan indgå de fornødne aftaler om dette foreningsarbejde. Der lægges op til, at de involverede kommuner selv finder en administrationskommune, der kan påtage sig de administrative opgaver i relation til foreningerne, så de som hidtil kun skal henvende sig ét sted. Hvis der ikke kan opnås enighed om udpegning af en administrationskommune, er administrationskommunen den kommune, hvori foreningen er hjemmehørende.

Ad § 45, stk. 4

Bestemmelsen tilsigter, at forpligtelser i gældende lovs § 45 for amtsrådene til at anvise lokaler m.v. og til at yde lokaletilskud videreføres af kommunalbestyrelserne. Tilskuddene til selve virksomheden forudsættes fortsat ydet på frivillig basis. De involverede kommuner forpligtes til at indgå nærmere aftaler om lokaleanvisning og -tilskud samt om eventuelt at yde frivillige tilskud til virksomheden og til at fastsætte nærmere retningslinier for administrationskommunens administration af ordningen, jf. bemærkningerne ad § 45, stk. 1-3, om administrationskommuner.

Ad § 45, stk. 5-8

Forslagene svarer til de gældende bestemmelser i lovens § 45, stk. 1-4, og folkeoplysningsbekendtgørelsens § 18.

Ad § 45, stk. 9

Forslaget svarer til den gældende bestemmelse i lovens § 45, stk. 5.

Til nr. 8 - 11

Forslaget er konsekvensændringer som følge af amtskommunernes nedlæggelse. Kommunalbestyrelsens kompetence vedrørende daghøjskoler fortsætter uændret.

Til § 3

Ændringerne i lov om Danmarks Evalueringsinstitut er en konsekvens af, at amtsrådene nedlægges.

Til nr. 1

Da regionsrådene overtager visse skoler på det specialpædagogiske område, som amtskommunerne har varetaget, foreslås det, at regionsrådene selvstændigt skal kunne rekvirere evaluering for disse områder.

Til nr. 2

Som en konsekvens af at regionsrådene skal stå for driften af visse skoler på det specialpædagogiske område, foreslås det, at regionsrådene bør have sæde i det repræsentantskab, som nedsættes af bestyrelsen for Danmarks Evalueringsinstitut. Den plads i repræsentantskabet, som Amtsrådsforeningen i Danmark har, bortfalder ved lovens ikrafttræden.

Til § 4

Der foreslås en teknisk ændring i lov om åben uddannelse som følge af amtskommunernes nedlæggelse.

Til § 5

I lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. foreslås, for vidt angår Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse, at regionsrådene i forening skal have mulighed for at deltage i udpegningen af repræsentanter for de offentlige arbejdsgivere.

Til § 6

Der foreslås en række tekniske ændringer i lov om åben uddannelse som følge af amtskommunernes nedlæggelse.

Til § 7

Ændringerne er en konsekvens af, at amtsrådene og Hovedstadens Sygehusfællesskab foreslås nedlagt, og af at regionsrådene foreslås at skulle stå for driften af visse skoler på det specialpædagogiske område og derfor være ansvarlige myndigheder for disse skoler.

Til § 8

Det foreslås, at amtskommunernes ene plads i AERs bestyrelse efter kommunalreformen overtages af regionerne. Amtskommunernes medlem af bestyrelsen repræsenterer arbejdsgiverne, og det findes nærliggende, at regionerne overtager denne plads for de offentlige arbejdsgivere.

Til § 9

Som led i kommunalreformen er der bl.a. indgået aftale om kollektiv trafik, jf. kapitel 11 i aftalen, hvorefter regionerne forestår oprettelse af trafikselskaber i hele Danmark. Trafikselskaberne får ansvaret for den lokale og regionale busdrift samt driften af de privatbaner, der ikke overgår til statsligt niveau.

Aftalen om kollektiv trafik udmøntes i trafikministerens samtidigt fremsatte forslag til lov om trafikselskaber, der erstatter lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik og lov om den lokale og regionale kollektive personbefordring uden for hovedstadsområdet.

Ifølge forslag til lov om trafikselskaber skal hver kommune deltage i ét trafikselskab. Trafikselskaberne får det samlede ansvar for den regionale og lokale busdrift samt driften af de amtsbaner, der ikke overgår til statsligt niveau. På Bornholm varetager Bornholms Regionskommune de opgaver, der ellers påhviler trafikselskaberne.

Efter den gældende lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser har studerende ret til rabat på befordring med bus, tog og metro i den kollektive persontrafik, der er omfattet af lov om hovedstadens kollektive persontrafik og lov om den lokale og regionale kollektive personbefordring uden for hovedstadsområdet samt med tog i den kollektive fjerntrafik.

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik og lov om den lokale og regionale kollektive personbefordring uden for hovedstadsområdet ophæves og erstattes af forslag til lov om trafikselskaber.

Forslaget har ingen indholdsmæssige konsekvenser for befordringsrabatordningen for studerende ved videregående uddannelser.

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte skal fortsat administrere lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser i samarbejde med trafikselskaberne, Bornholms Regionskommune, DSB og Ørestadsselskabet.

Til nr. 2

Efter den gældende lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser påhviler det bl.a. hvert amtsråd og DSB at yde rabat ved befordring med bus og tog i den kollektive persontrafik.

Ifølge forslag til lov om trafikselskaber har trafikselskaberne og Bornholms Regionskommune ansvaret for den lokale og regionale kollektive trafik. Med forslaget påhviler det de transportansvarlige i henhold til forslaget om lov om trafikselskaber at yde rabat. For så vidt angår tog i den kollektive fjerntrafik, påhviler det fortsat DSB at yde rabat. Det påhviler endvidere Ørestadsselskabet at yde rabat til metroen.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 2, pålægges det trafikselskaberne og Bornholms Regionskommune at sørge for, at rabatten indpasses i takst- og billetteringssystemet.

Til § 10

Til nr. 1, 4, 5 - 7

Forslagene stilles som tekniske konsekvenser af forslaget om amtskommunernes nedlæggelse med udgangen af 2006 som led i kommunalreformen.

Til nr. 2

Ifølge lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. gælder loven ikke for specialundervisning for voksne i henhold til lov om specialundervisning for voksne, og hermed ikke for ordblindeundervisning for voksne. Forslaget stilles for at sikre, at ordblindeundervisningen efter den foreslåede overførsel til FVU-loven fortsat vil være undtaget fra betalingsordningen i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen.

Til nr. 3

Efter gældende bestemmelser beregner amtskommunen for uddannelser, der finansieres af amtskommunen, en takst pr. årselev på grundlag af de faktiske udgifter, der er forbundet med ordningen. Prisen varierer således fra amtskommune til amtskommune og kan inden for et amt variere fra institution til institution. Gymnasier, hf-kurser, studenterkurser, voksenuddannelsescentre, social- og sundhedsskoler samt sygepleje- og radiografskoler vil den 1. januar 2007 overgå til selveje i forbindelse med amtskommunernes samtidige nedlæggelse. Efter en overgangsperiode vil de pågældende institutioner overgå til taxameterfinansiering. Med forslaget gives der undervisningsministeren bemyndigelse til i overgangsperioden at fastsætte priserne for aktivering på de pågældende institutioner, herunder på grundlag af de faktiske udgifter ved ordningen.

Til § 11

Til stk. 1

Efter forslaget skal loven træde i kraft den 1. januar 2007, da forslaget udmønter regeringens aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en strukturreform og den efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september 2004.

Til stk. 2

Bestemmelsen er en overgangsbestemmelse, så det fortsat er kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvorvidt der skal ydes grundtilskud til en produktionsskole eller ej. For at øge udsigten til at de få produktionsskoler med amtskommunal støtte vil blive kompenseret for bortfaldet af det amtskommunale tilskud gennem forøgelse af det kommunale tilskud, foreslås en overgangsordning udelukkende for 2007, hvorefter staten udbetaler tilskud til de kommuner, hvor de pågældende produktionsskoler med det amtslige tilskud er beliggende. Tilskuddet ydes med samme beløb, hvormed amtskommunerne i 2006 har ydet tilskud til produktionsskolerne. Tilskuddet er ikke øremærket. Fra og med 2008 sker udbetalingen efter principperne for det generelle bloktilskud.

Til stk. 3

Det foreslås desuden, at de skoler, der i dag modtager helt eller delvis grundtilskud fra et amtsråd, skal have nye vedtægter, så det fremgår af disse, hvilken kommunalbestyrelse der fremover yder grundtilskud til skolen. Der er i 2004 tale om to skoler €" Stenderup Produktionshøjskole, hvor Sønderjyllands Amt yder fuldt grundtilskud, og Den Økologiske Produktionshøjskole Mimers Brønd, hvor Århus Amt yder halvt grundtilskud. Den anden halvdel ydes af Randers Kommune, hvor skolen er beliggende.

Til stk. 4

Efter forslaget skal loven have virkning for ansøgning om tilskud til lokaleanvisning fra finansåret 2007 og senere. Forslaget indebærer således, at kommunalbestyrelsen i efteråret 2006 kan behandle ansøgninger om tilskud og lokaler for finansåret 2007 efter de nye bestemmelser.

Til stk. 5

For at øge udsigten til at de få daghøjskoler med amtskommunal støtte vil blive kompenseret for bortfaldet af det amtskommunale tilskud gennem forøgelse af det kommunale tilskud, foreslås en overgangsordning for 2007, hvorefter staten udbetaler tilskud til de kommuner, hvor de pågældende daghøjskoler med det amtslige tilskud er beliggende. Tilskuddet ydes med samme beløb, hvormed amtskommunerne i 2006 har ydet tilskud til daghøjskolerne opregnet til 2007 pris- og lønniveau. Tilskuddet er ikke øremærket. Fra og med 2008 sker udbetalingen efter principperne for det generelle bloktilskud.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov