L 109 Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler, lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) og forskellige andre love på Undervisningsministeriets området.

(Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen).

Af: Undervisningsminister Bertel Haarder (V)
Udvalg: Uddannelsesudvalget
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 24-02-2005

Fremsættelse: 24-02-2005

Fremsættelsestale af lovforslag

20042_l109_fremsaettelsestale (html)

Skriftlig fremsættelse (24. februar 2005)

 

 

Undervisningsministeren (Bertel Haarder) :

 

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler, lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) og forskellige andre love på Undervisningsministeriets område (Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen)

(Lovforslag nr. L 109).

Lovforslaget er en del af den lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen. Forslaget er således et led i udmøntningen af regeringens aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en strukturreform og den efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september 2004.

I det fremsatte lovforslag foreslås en række tekniske konsekvensændringer i love på Undervisningsministeriets område som følge af amtskommunernes nedlæggelse og visse amtskommunale institutioners overgang til selveje i statsligt regi.

Lovforslaget omfatter produktionsskoleloven, folkeoplysningsloven, lov om Danmarks Evalueringsinstitut, lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse), lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v., lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

Hovedbestemmelserne i lovforslaget er bestemmelser, der skal opretholde status quo for kommunalbestyrelser og folkeoplysende foreninger, så de lokaler m.v. der hidtil har indgået i lokaleanvisningen, fortsat kan anvises til folkeoplysende virksomhed efter loven, selvom lokalerne skifter status til f.eks. selveje i statsligt regi, samt bestemmelser, der skal sikre, at foreningsarbejdet for børn og unge på det hidtidige amtsplan videreføres i kommunalt regi. For produktionsskoler og daghøjskoler indeholder ændringslovforslaget bortfald af amtskommunernes kompetencer.

Ændringerne foreslås at træde i kraft den 1. januar 2007.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med tilhørende bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til hurtig og velvillig behandling i det høje Ting.