Den næste sag på dagsordenen var:
6) Første behandling af lovforslag nr. L 98:
Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove. (Investeringsselskaber og hedgeforeninger). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsat 24/2 2005).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Det her forslag går ud på at ændre nogle skatteregler omkring investeringsforeninger og investeringsselskaber, herunder aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Det sker som følge af en dom fra juli måned sidste år vedrørende østrigske skatteregler om indeholdelse af udbytteskat, den såkaldte Lenzdom. Jeg beklager, at jeg kom til at lave en henvisning til denne dom ved det forrige lovforslags behandling.
     Formålet med de ændringer, der er foreslået, er at undgå EU-stridige regler og samtidig så vidt muligt skabe ens konkurrencevilkår for danske og udenlandske investeringsforeninger. Vi kan fra Venstres side fuldt ud tilslutte os forslaget, som vil sikre, at der ikke længere kan peges på formelle hindringer for udenlandske investeringsforeningers salg her i landet.
     Aktieavancebeskatningslovens § 2 indeholder særlig strenge regler om beskatning af fortjenester på aktier, især når der er tale om salg af aktier i finansielle selskaber, der er hjemmehørende i lavskattelande. De regler foreslås ophævet og afløst af andre regler om investeringsselskaber. Herved tilgodeses samtidig behovet for skatteregler, der gør det muligt at drive hedgeforeninger her i landet. De gældende regler betyder, at der er forskel på skatten, når der ejes aktier i danske finansielle selskaber, og når der ejes aktier
i udenlandske selskaber. Efter afgørelse fra EF-Domstolen sidste år, som det er nævnt, må det anses for at være i strid med EU-traktaten. Det foreslås så at ophæve skatteregler, som medfører en særlig høj beskatning af personer, som køber aktier i finansielle selskaber, der ligger i lande uden selskabsskat. Det foreslås at indføre et helt nyt regelsæt for beskatning af investeringer i de såkaldte investeringsselskaber, der også kommer til at omfatte de nye hedgeforeninger. Sammen med forslaget fra økonomi- og erhvervsministeren om hedgeforeninger er der nu skabt en lovgivningsmæssig ramme for, at disse foreninger også kan drive deres virksomhed her
i landet. Forslaget betyder, at selve investeringsselskabet gøres skattefrit. Til gengæld beskattes den, som ejer investeringsbeviser eller aktier i investeringsselskabet, af de løbende kursstigninger, og det sker efter reglerne om kapitalindkomst. Forslagets regler skal gælde uden forskel, hvad enten investeringsselskabet ligger i Danmark eller i udlandet.

     Der indføres en udbytteskat på 15 pct. ved udbetaling af danske udbytter til investeringsselskaber. Så sikres det, at udbytter ikke kanaliseres gennem et investeringsselskab til udlandet uden udbytteskat. Procentsatsen svarer til den, som gælder ved direkte betaling af udbytter fra danske selskaber til lande, som Danmark har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst med.
     Det er hovedelementerne i forslaget, som det her foreligger, og det kan vi fra Venstres side fuldt ud tilslutte os.

Vi beder lige ordføreren om at blive stående.

Så vidt jeg kan forstå, så er hele grundlaget for det her lovforslag, at EU ikke mener, at vi skal forbyde spekulationsvirksomheder, der foregår fra skattelylande ...

Kim Andersen (V):
Undskyld, gentag lige det sidste.

Frank Aaen (EL):
Så vidt jeg kan forstå grundlaget for hele den her lov, så går den ud på, at EU ikke vil have, at vi i Danmark må forbyde eller bekæmpe spekulationsforretninger, der foregår fra skattelylande.
     Så vil jeg gerne spørge Venstres ordfører, om Venstre er enig i, at det er forkert at forbyde spekulationsforretninger fra skattelylande.

Hedgeforeninger er lovlige, og med det her regelsæt skabes der rammer for, at de kan drives i overensstemmelse med andre investeringsforeninger her i landet. Forslaget lægger op til, at vi ikke har en retstilstand, som er EU-stridig i forhold til, hvor udbytter betales. Det er det, forslaget lægger op til, og det synes vi er rigtigt og fornuftigt.
     Jeg synes, at hr. Aaens spørgsmål ligger på kanten, og det siger sig selv, at den form for virksomhed, som hr. Aaen lægger ind i ordene, er der naturligvis ikke nogen der umiddelbart kan sanktionere.

Spørgsmålet er på kanten, siger hr. Kim Andersen, men jeg tror, at jeg tog udgangspunkt i et citat fra ordførertalen. Det ses også i bemærkningerne til loven, at EU siger, at vi ikke må have lov til at beskatte folk særlig højt, bare fordi de køber aktier i et selskab, hvor der ikke betales selskabsskat. Og et land, hvor der ikke betales selskabsskat, er altså det, vi kalder et skattelyland. Det er ikke særlig kontroversielt at sige sådan.
     Derfor spørger jeg igen: Synes Venstre, det er rigtigt, at EU kommer og siger, at vi ikke må have lov til at have særlig høj beskatning af spekulationsforretninger, der foregår fra skattelylande?

Jeg synes, at spørgeren gør det mere mystisk, end nødvendigt er. Jeg ved ikke, hvorfor ordet spekulationsforretninger skal ind i den her sammenhæng.
     Det er legalt, og det er nyttigt at have investeringsforeninger og også hedgeforeninger, som vi nu får mulighed for her i landet. Så er det altså sådan, at vi laver et ens beskatningsgrundlag i de forskellige EU-lande. Det er der konkurrencemæssige fordele ved, og det er der for den private investor også fordele ved rent investeringsmæssigt, overskuelighedsmæssigt og rent administrativt.

Jeg skal tilstå, at jeg ikke var overvældende bekymret, da jeg læste det her lovforslag, men jeg vil sige til Venstres ordfører, at det har han formået at rette op på. For jeg forstår ikke, hvorfor hr. Kim Andersen ikke vil tage afstand fra investeringer i skattelylande.
     Som hr. Kim Andersen fremlægger det, er det produktive investeringer, hvis danske investeringsforeninger går ud og investerer deres midler i skattelylande. Så nu synes jeg sådan set, at Folketinget har brug for et klart svar: Ønsker Venstre om nødvendigt med skatteredskabet at bekæmpe investeringer i skattelylande, eller ønsker Venstre det ikke?

Der er jo ikke tale om, at forslaget her lægger op til at favorisere investeringer i skattelylande. Der er tale om, at forslaget, jævnfør en EU-dom og nu tilrettet dansk lovgivning, vil gennemføre en ensartet beskatning af nogle helt legitime og fornuftige investeringsselskaber.

Men det ændrer jo ikke ved, at der med gældende ret gælder en særlig beskatning for investeringer i skattelylande, som er gennemført, fordi der har været bred enighed i Folketinget om, at det er uhensigtsmæssigt at understøtte investeringer i skattelylande.
     Med det foreliggende forslag bliver det lavet om, så der er ensartet beskatning, uanset om man investerer i ikkeskattelylande eller i skattelylande. Så mit simple spørgsmål til Venstre er blot: Ønsker Venstre at bekæmpe investeringer i skattelylande, eller er Venstre ligeglad med, om man investerer i skattelylande eller ej?

Der er tale om, at vi her laver et sæt ensartede regler, som gør, at det netop ikke bliver muligt at foretage udlodninger og beskatning i såkaldte skattelylande, men gøre det efter gældende regler i EU-landene, og derfor er hr. Homanns spørgsmål for mig at se ikke relevant. Jeg mener, at det her lovforslag netop giver os en EU-retstilstand, som gør, at vi får en ensartet og en sikker opkrævning af de skatter, der skal erlægges i forbindelse med investeringer i investeringsforeninger.

Vi siger tak til ordføreren, og så giver jeg ordet til skatteministeren for en kort bemærkning.

Bare lige en enkelt præcisering, inden debatten løber ud ad et forkert spor: Det, lovforslaget lægger op til, er, at alle danskere, der investerer, bliver beskattet på præcis samme måde, uanset om de investerer i et lavskatteland eller i et dansk investeringsselskab. Det bliver sådan, fordi vi netop siger: Nu er det ikke længere investeringsforeningen, men den personlige investering der bliver beskattet. Derfor sikrer vi med det her lovforslag, at vi får en ensartet beskatning, uanset hvor.
     Det, EU har sagt i Lenzdommen, er: Vi må ikke behandle selskaberne forskelligt, alt efter om man investerer i et lavskatteland eller ej. Derfor har vi valgt at vende det om og sige, at så er det slet ikke selskabet, vi beskatter, men personerne, og eftersom de er underlagt dansk beskatning, sikrer vi med det her lovforslag en ensartet beskatning.

Tak til ministeren. Bliv endelig stående. Så er det først hr. Frank Aaen, og derefter er det hr. Morten Homann.

Det, ministeren siger her, betyder jo, at investeringer i skattelylande med ingen selskabsskat er mere fordelagtige end investeringer i andre lande. Nu snakker jeg om selskabet, ikke om personen i Danmark. Er det korrekt forstået, at det fremover vil være fordelagtigt at placere penge i et investeringsselskab i et skattelyland sammenlignet med et højskatteland?

Nej, det er ikke korrekt forstået, for vi vil gå ind og beskatte investoren i stedet for at beskatte selskabet. Når selskabet ikke bliver beskattet, men investoren bliver beskattet, er det jo lige meget, hvilket investeringsland investeringsselskabet investerer i.

Det er selvfølgelig et spørgsmål, som vi vil forfølge ganske nøje i udvalgsarbejdet, så der ikke på nogen måde sker en yderligere favorisering af placeringen af investeringer i skattelylande.
     Men jeg vil vende tilbage til det spørgsmål, som Venstres ordfører ikke rigtig kunne give et klart svar på: Er ministeren ikke enig i, at det er forkert at lave begrænsninger, som EU gør det hermed, i vores indsats over for at bekæmpe investeringer i skattelylande?

Jeg synes, det er helt rigtigt, at EU koncentrerer sig om at sikre, at nationalstaterne ikke behandler selskaber forskelligt, alt efter hvilket EU-land de har investeret i, men sikrer, at der er en ens behandling, uanset hvilket EU-land de har investeret i. Det er til gavn for danske selskaber, at andre nationalstater ikke diskriminerer over for danske selskaber. Det betyder omvendt også, at vi heller ikke kan tillade, at danske regler diskriminerer andre EU-landes selskaber.
     Derfor har vi valgt at vende beskatningen om, så vi beskatter investoren og dermed sikrer, at den beskatning, der er af danske investorer, er ensartet, uanset hvor investeringen foregår.

Jeg er helt på det rene med, at vedtages det her lovforslag, vil min investering blive beskattet ens, uanset om man investerer den i et skattelyland eller i et land med normal selskabsbeskatning. Det er ikke det, der er diskussionen. Mit spørgsmål går på noget andet.
     Sammenligner man retstilstanden i dag med retstilstanden efter vedtagelsen af lovforslaget, kan ministeren så ikke bekræfte, at så vil min investering i et skattelyland blive beskattet hårdere i dag, end den vil efter lovforslagets vedtagelse? Alt andet lige vil det blive en lavere beskatning af min investering i et skattelyland, hvis det her lovforslag bliver vedtaget.

Det kan jeg ikke bekræfte. Det er nemlig sådan, at Lenzdommen jo har gjort, at de danske regler for beskatning er åbenbart
i strid med EU-retten, og dermed er det nødvendigt at lave et nyt regelsæt. Det er det, der ligger her, og derfor er det nødvendigt, at lovforslaget bliver vedtaget.

Lad os diskutere konsekvenserne af Lenzdommen nærmere i udvalget, men vi kan bare se på det rent faktuelle. Hvor stor en andel af min gevinst, når jeg sidder i et skattelyland, betaler jeg i dag, sammenlignet med, hvor stor en del af min gevinst, jeg betaler i skat efter det her lovforslag? Kan ministeren ikke bekræfte, at jeg - det kan godt være på grund af Lenzdommen, og det kan godt være, at det er på grund af alt muligt andet - i kroner og øre vil blive mindre beskattet ved vedtagelse af det her lovforslag, end jeg gør i dag?

Hr. Morten Homann taler udenom, for sagen er den, at der er kommet en EF-dom, der kræver, at de danske regler bliver lavet om. Vi er nødt til at have et regelgrundlag, der fremadrettet sikrer, at vi har en ensartet beskatning af investorer, uanset hvor investeringsselskabet vælger at lægge sine investeringer. Det er det, vi får med lovgrundlaget her, og derfor er det et både fornuftigt og nødvendigt lovforslag, som skal vedtages.

Så siger vi tak til ministeren og går videre i ordførerrækken med hr. Henrik Sass Larsen.

På baggrund af en afgørelse fra EF-Domstolen foreslås det i det her lovforslag at ophæve skatteregler, der medfører særlig høj beskatning for personer, som køber aktier i finansielle selskaber, der ligger i lande uden selskabsskat.
     Meningen med lovforslaget er også at ligestille investeringsselskaber, hvad enten de ligger i Danmark eller i udlandet. Således bliver investeringsselskaber fremover skattefri, men til gengæld indføres der en løbende beskatning af kursgevinster for dem, som ejer investeringsbeviser eller aktier i selskabet. Den konstruktion kan vi Socialdemokrater tilslutte os. Vi er ligeledes enige i, at der skal indføres en udbyttebeskatning på 15 pct. ved udbetaling af danske udbytter til udenlandske selskaber.
     Vi har til den del af lovforslaget, som vedrører udloddende investeringsforeninger, en række spørgsmål eller afklaringer. Vi har undret os over, at ministeren ikke har imødekommet den betænkelighed, som en række af høringssvarene har givet udtryk for, hvad angår en tydeliggørelse af de udloddende foreningers skattesubjektivitet.
     Derudover vil vi også gerne have afklaret, om der kunne indføres en skæringskurs på en given dato for medlemmerne af de eksisterende ordninger, så det undgås, at de rammes unødig hårdt med tilbagevirkende kraft af en skærpet beskatning og måske med konsekvenser for disse medlemmers adgang til sociale ydelser m.v.
     Det vil vi stille nogle spørgsmål til ministeren om, men alt i alt er vi positive over for forslaget og kan give vores tilslutning.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Mikkel Dencker.

De foregående ordførere refererede begge til, at der foreligger en dom fra EF-Domstolen, som gør, at vi må indføre nye regler, som sidestiller investeringsselskaber i Danmark med investeringsselskaber i udlandet. Det er også regler, som er forenklende i sig selv, og det er nogle regler, som Dansk Folkeparti støtter.
     Dertil kommer, at med lovforslaget imødekommes også den finansielle sektors ønske om nye regler, som også tilgodeser hedgeforeninger.
     Overordnet vil der med det her forslag sammen med Økonomi- og Erhvervsministeriets forslag om hedgeforeninger skabes en god grobund for en bredere vifte af produkter til danske investorer, og jeg tror også, at omsætningen på Fondsbørsen vil øges til gavn for Danmarks konkurrenceevne.
     Det er noget, som Dansk Folkeparti gerne medvirker til, og vi ønsker at skabe så enkle regler som overhovedet muligt, også hvad angår de finansielle markeder. Alt andet lige tror vi, at enklere regler skaber bedre vilkår for det finansielle område, og det vil resultere i, at der stilles mere kapital til rådighed for erhvervslivet til gavn for udviklingen af det danske samfund.
     Med de bemærkninger skal jeg sige, at Dansk Folkeparti støtter forslaget.

Vi siger tak til ordføreren, og så går vi videre til fru Charlotte Dyremose.

I Det Konservative Folkeparti støtter vi også dette forslag, som vi overordnet ser har to formål, nemlig for det første at sikre, at reglerne ikke diskriminerer, bl.a. på baggrund af en dom i EU, og for det andet sikrer klarere og lettere regler for investeringer. Beskatningen i ét led, således at investeringsselskaber beskattes ens, uanset hvor det finansielle selskab er opbygget, mener vi faktisk er ikke bare en god forenkling, men i virkeligheden også en mulighed for at gøre det lettere at lave disse investeringsselskaber i det land, der er mest hensigtsmæssigt, frem for netop at søge mod et skattely. Derfor er jeg på det punkt meget uenig med hr. Frank Aaen og glad for den ændring, der lægges op til her. Vi er også glade for, at muligheden lægger op til at give øget konkurrence på det finansielle marked, så det danske marked dermed bliver tilgodeset ved, at udenlandske investeringsforeninger får en lettere adgang til markedet. Som de tidligere ordførere har været inde på, mener vi, at det kan være til stor fordel også for den danske konkurrenceevne. Samtidig gøres det lettere at stifte de såkaldte hedgeforeninger, hvilket den konservative økonomi- og erhvervsminister har fremsat forslag om, så vi her sikrer lettere skattemæssige forhold for dem. Dermed sikres der også lettere adgang for danske investeringer i udlandet.
     I det hele taget ser vi det som et positivt forslag, der vil give klarere regler, sikre mod diskrimination af forskellige investeringsselskabsformer og dermed gøre det lettere tilgængeligt at skabe investeringsselskaber med investeringer i både ind- og udland.

Nu er lovforslaget jo gennemgået så mange gange, at op til flere af spørgerne fra salen ikke har forstået, hvad det egentlig handler om. Derfor kunne det måske være på sin plads, at jeg med mine beskedne evner forsøger at forklare, at jeg faktisk tror, at denne lov netop vil tilgodese de spørgsmål, som hr. Aaen efterlyser, nemlig at det ikke skal kunne betale sig fremover at investere i lande med en lav skatteprocent. Jeg har måske et ambitiøst mål om, at når vi kommer i udvalgsarbejdet, vil hr. Frank Aaen se, at netop dette lovforslag vil tilgodese mange af de ønsker, hr. Frank Aaen har.
     Lovforslaget er også en forudsætning for, at det er praktisk muligt at etablere hedgeforeninger i Danmark. Det er jo lovforslag nr. L 43, som blev fremsat af erhvervsministeren. Det gør jo, at spekulative investeringer kan foretages i de hedgeforeninger. Der er indkommet høringssvar, og størstedelen af disse svar har været positive. Jeg hæfter mig specielt ved den positive melding, der er kommet tilbage fra Lønmodtagernes Garantifond og ATP.
     Jeg glæder mig til udvalgsarbejdet og til de opklarende spørgsmål.

Vi siger tak, men hr. Morten Homann har en bemærkning til ordføreren.

Jeg ved ikke, om den radikale ordfører kan prøve at forklare, hvordan det foreliggende forslag i sammenligning med den nuværende retstilstand gør det sværere at investere i skattelylande? Jeg er på det rene med, at der sker en ensretning, så beskatningen bliver ens, uanset hvor man investerer henne. Men sammenlignet med den nuværende situation, hvor man har en særlig høj skat for investeringer
i skattelylande, og så til, at det bliver den ensartede sats for alle investeringer, hvordan i alverden vil det så blive sværere at investere i skattelylande?

Hvis hr. Homann mener, at lovens forslag skulle være at undgå investeringer i såkaldte lavskattelande, så har den ikke det formål. Formålet er at lave en ens beskatning, uanset hvor i verden man foretager sine investeringer. Det er målet, og det opfylder loven.

Jeg hæfter mig bare ved, hvad den radikale ordfører sagde i sin ordførertale, nemlig at hr. Frank Aaen i løbet af udvalgsarbejdet ville opleve, at det her lovforslag gjorde, at man fik sværere end i dag ved at investere i skattelylande. Jeg må sige, at der slår mine evner simpelt hen ikke til. Der må den radikale ordfører prøve at forklare, hvordan i alverden et forslag, som sænker beskatningen på investeringer i skattelylande, kan være med til at bekæmpe investeringer der.
     Det går over min forstand, men det kan være, at den radikale ordfører er i stand til at forklare det.

Jeg må igen sige, at loven ikke har til formål at bekæmpe investeringer i lavskattelande. Den har til formål, at man skal have en ens beskatning. Det betyder, at hvis en af foreningerne investerer i Tyskland med en højere skatteprocent end i Danmark, så tilfalder der ikke skat i Danmark. Hvis den investerer i et såkaldt lavskatteland, så vil den fulde beskatning falde i Danmark. Det er formålet med loven, og det vil den opfylde.

SF er stor tilhænger af forenkling af skattelovgivningen og også specielt af aktieavancebeskatningslovgivningen. Så i den henseende er vi positive over for nogle af de øvelser, som skatteministeren lægger for dagen.
     Vi kan selvfølgelig ærgre os over, at det, 3½ år efter at Foghregeringen tiltrådte, endnu ikke er lykkedes at leve op til valgløftet om at lave en samlet forenkling af aktieavancebeskatningen. Men jeg håber stadig på, at det vil lykkes på et eller andet tidspunkt at få taget hul på den udfordring.
     Som det også er fremgået af de korte bemærkninger, er SF skeptisk over for den model, som er lagt frem. Vi kan selvfølgelig tilslutte os, at man laver en model for beskatning, som er i overensstemmelse med EU-retten, men altså også en, hvor man holder fast i princippet om, at det så vidt muligt skal undgås, at man understøtter skattelylande gennem investeringspolitikken. Derfor vil vi nøje spørge ind til, hvad konsekvenserne af det her lovforslag vil blive; om ikke det, som det også er fremgået af debatten, vil betyde en lavere beskatning af investeringer i lavskattelande.
     Derudover vil vi i udvalgsarbejdet som sædvanlig se nærmere på, hvad der er af forskellige omveje og smuthuller i de pågældende lovforslag. Det vil vi også gøre i det her forslag. Vi er bl.a. blevet opmærksomme på, at der er en række store internationale finansielle institutioner, som i samarbejde med danske banker har forsøgt at skabe nogle produkter, som kan omgå beskatning, som den her lov omhandler. Det er nogle, der har samme egenskaber som obligationer, udstedt af hedgeforeninger, men som beskattes mildere, hvis produkterne tages for pålydende. Det fremstilles udadtil som indeksobligationer, som opfylder mindsterenteregler, og på grund af lovforslagets ikrafttrædelsesregel synes de ikke at være omfattet af loven.
     Så vi synes, at der er grund til at se nærmere på, om man i virkeligheden åbner et nyt skattehul med det foreliggende lovforslag.
     Sammenfattende må man sige, at vi deler ambitionen om forenkling. Vi deler ambitionen om, at vi selvfølgelig skal finde en model, som er i overensstemmelse med EU-retten. Men der er rigtig mange ubesvarede spørgsmål, som vi er nødt til at få besvaret i løbet af udvalgsarbejdet, hvis vi skal kunne støtte det her forslag.

Tak til ordføreren, og så er det hr. Frank Aaen.

Der er jo først det helt principielle, om EU skal bestemme, hvordan vi ønsker at beskatte investeringer i skattelylande. Det mener vi ikke i Enhedslisten EU skal bestemme noget som helst om, og vi er grundlæggende imod det princip, der råder
i EU om - det er en af grundene til, at vi er imod EU - at det vigtigste af alt for EU er at sikre fri spekulation hen over grænserne. Det her går ud på at sikre fri spekulation hen over grænserne, og det er vi grundlæggende imod. Det er derfor, at jeg også prøver at afæske både skatteministeren og Venstres ordfører en holdning til EU-dommen. Man kan jo ikke bare gemme sig bag, at det er noget, EU har bestemt. For jeg hører ved andre festlige lejligheder, at vi jo skal bestemme over vores eget land og internationalt igennem EU. Så kan det ikke nytte noget, at man, når der kommer en EU-dom, så bare siger, at jamen den må vi bøje os for. Man kunne have en holdning til, at den EU-lov skulle laves om. Skal den EU-dom laves om, der siger, at det er vigtigere, at der er fri ret til at spekulere over alle landegrænser, end at vi i vores land indfører specifikke regler rettet mod skattelylande? Det er da et vigtigt spørgsmål, og det er det, der er det grundlæggende for hele lovforslaget. Det må man da have en holdning til, altså om man har den opfattelse, at fri spekulation er det vigtigste, og at det er vigtigere end det danske Folketings ret til at vedtage lovgivning, der f.eks. beskytter os imod skattelylande på den måde, vi synes er bedst. Så enkelt er det, og det må skatteministeren også forholde sig til. Det nytter ikke noget bare at sige, at det har EF-Domstolen sagt. For den lov kan da laves om, går jeg ud fra, hvis vi synes, at den er uhensigtsmæssig. Det kan godt være, skatteministeren ikke tror på, at det kan lade sig gøre, men så siger det jo mere om EU's demokrati, end det siger om loven her. Derfor må vi sige, at vi principielt er imod hele grundlaget for loven, og vi er slet ikke overbevist om, at det her ikke betyder en favorisering af skattelylandene. Det er jo skattelylande, der har ønsket den her ændring via EF-Domstolen, alene derfor skal man være betænkelig. Så vi vil selvfølgelig forfølge, hvad den konkrete virkning af loven er i forhold til investeringer i det ene land og i det andet land, men vi ønsker altså også at rejse den mere principielle diskussion.

     Til det om hedgeforeninger: Der er helt ærligt rigeligt med spekulationsmuligheder med de nuværende finansielle instrumenter. Der er ingen som helst grund til, at borgere, virksomheder, pensionskasser og alle mulige andre skal lokkes ind i endnu en form for spekulationsforeninger.
     Vi synes ikke, at der er brug for flere af den slags såkaldte finansielle instrumenter, og af den grund er vi også imod det lovforslag, der foreligger her, og vi er selvfølgelig helt imod, hvis det viser sig, hvilket der er risiko for, at den nye spekulationsmulighed også åbner op for et nyt skattehul. Det er klart, at så går jeg ud fra at alle er indstillede på at ændre loven på det punkt.
     Men altså afsluttende: Hvis denne her lov på bare et lille bitte område begrænser og indskrænker vores muligheder for at bekæmpe skattelylande, som jo er en pestilens, fordi det undergraver velfærdsstaterne, at vi har de her små lande - eller desværre også i et enkelt tilfælde et større land - som med deres skatteregler undergraver vores velfærd, fordi vi hele tiden presses til at skære i vores skatteprocenter, hvilket jo betyder mindre velfærd, sådan er det jo, er regeringen så enig i, at vi må ændre den EU-lovgivning, der ligger bag?
     Er regeringen enig i, at hvis det, der foreligger her, på nogen måde gør det vanskeligere for Danmark at bekæmpe de skattelylande, som underminerer vores skattegrundlag og dermed underminerer vores velfærd, må vi i stedet for bare at vedtage dette her lovforslag skride til at få ændret den EU-lovgivning, der ligger bag?

Jeg kan indledningsvis sige til hr. Frank Aaen, at man naturligvis, hvis man har ønske om det, kan gøre en indsats for at arbejde gennem EU på at få ændret reglerne om, at medlemslandene skal behandle virksomhederne ens, uanset hvor de måtte investere henne i EU.
     Det er vi i regeringen ikke indstillede på. Vi mener netop, at det, at landene skal behandle virksomheder ens på tværs af landegrænserne i EU, er en af styrkerne ved EU, og derfor har vi ikke tænkt os at arbejde for at få ændret de regler om kapitalens frie bevægelighed, som bl.a. har været medvirkende til afgørelsen i Lenzdommen, og som dermed også er en af de direkte årsager til lovforslaget her.
     Kernen er, at vi fra dansk side gerne skal beskatte ens, uanset hvor man har lagt investeringen henne. Det gør vi nu ved at sige, at vi i stedet for at beskatte investeringsforeningen beskatter investoren; vi sikrer, at der er en ensartet beskatning, uanset hvor man måtte være henne.
     Vi glæder os over, at der er en fri bevægelighed af kapital, og vi glæder os over, at det er muligt at investere på tværs af landegrænserne. Nu skal vi bare sørge for, at de danske skatteregler også gælder på en måde, så de er tilfredsstillende både set ud fra et dansk synspunkt og også set ud fra EU-rettens synspunkt.
     Hvad angår spørgsmålet om hedgeforeninger, så synes jeg, det er vigtigt at understrege, at hedgeforeninger eksisterer
i dag, at de eksisterer i en lang række lande inden for og uden for EU. Spørgsmålet er, om vi fra dansk side ønsker, at der skal være et dansk alternativ, en dansk mulighed for, at man kan oprette hedgeforeninger, som - sagt til dem, der ikke lige præcis ved, hvad det er - kan karakteriseres som foreninger, hvor man gearer investeringerne for at investere mere omfattende. Det, der er væsentligt for regeringen, er, at vi også skaber mulighed for, at der et dansk alternativ til de investorer, der ønsker at investere gennem hedgeforeninger. Det får vi nu gennem en kombination af dette lovforslag og det lovforslag, som bliver vedtaget i økonomi- og erhvervsministerens ressort. Jeg skal sige til hr. Morten Homann, at det er min intention, at vi vil vende tilbage til hele spørgsmålet om aktieavancebeskatningen i den kommende folketingssamling. Med hensyn til dette forslag er det vigtigt at holde fast i, at de gældende regler, der var i § 2 a, de facto er blevet underkendt via den EF-Domstols-kendelse, der er faldet. Derfor har vi et grundlæggende behov for et nyt regelsæt, der sikrer en ensartet og tilfredsstillende beskatning. Det får vi med lovforslaget her, og derfor er det med glæde, at jeg kan notere, at et bredt flertal i Folketinget bakker op om lovforslaget.

Jamen det nytter da ikke noget bare at stå at sige sådan noget - jo, det kan man selvfølgelig godt, hvis man har den holdning, at kapitalens frie bevægelighed er vigtigere end noget andet, men så må vi altså også erkende, at f.eks. vores mulighed for at bekæmpe sorte penge, vores mulighed for at sikre en rimelig beskatning af de penge, folk har kunnet trække fra i skat herhjemme, når de laver pensionsordninger og alt muligt andet, hvor folk spekulerer mod den danske statskasse og dermed mod den danske velfærd, rent faktisk med skatteministerens holdning bliver mindre.
     Vi har lande som f.eks. Luxembourg og andre EU-lande, som konsekvent ikke vil være med til at udlevere de oplysninger, der skal til for at bekæmpe sorte penge, for at sikre beskatning af alle renteindtægter; at man altså kan undslå sig beskatning. Det er det, ministeren bliver nødt til at tage stilling til og også sige i åben tekst: Det her hellige princip om kapitalens frie bevægelighed er vigtigere end vores mulighed for at beskytte os mod spekulanter, sorte penge og folk, der ønsker at unddrage sig beskatning.

Hr. Frank Aaen har helt ret i, at regeringen mener, at det er vigtigt at holde fast i kapitalens frie bevægelighed, men resten af hr. Frank Aaens påstande har ingen gang på jorden.
     Det er netop sådan, at vi har arbejdet meget markant for at få indført et rentebeskatningsdirektiv. Vi har på dansk initiativ under det danske formandskab i EU lavet et stort stykke arbejde for netop at sikre, at der blev indført en beskatning af renterne i hele EU, og har også fået et forlig på plads, der i høj grad er med til at sikre, at der kommer til at ske en beskatning af renteindtægter også i de lande, der hidtil har været tilbageholdende.
     Vi ønsker nemlig ikke, at bekæmpelse af skatteunddragelse, svig m.v. skal ske på bekostning af kapitalens frie bevægelighed, men skal ske sammen med, at vi bevarer kapitalens frie bevægelighed. Det er det, regeringen har kæmpet for, og det er det, som vi heldigvis har fået et gennembrud med med dette rentebeskatningsforslag, som nu er blevet vedtaget.

Jeg må sige til ministeren, at ifølge den danske regering var der ikke tale om et gennembrud, men om et meget utilfredsstillende kompromis, der slet ikke levede op til de krav, som vi havde. Det er den ene ting.
     Den anden ting er, at det her er en lovgivning, som beskytter eksistensen af skattelylande. Det er jo det, der er det grundlæggende. Vi burde jo bekæmpe skattelylande. Vi burde jo sikre, at de lande, der ønsker at have en markant lavere beskatning end andre, bliver udelukket fra f.eks. kapitalens frie bevægelighed, fordi det er en grundlæggende underminering af f.eks. velfærdsstaten Danmark.
     Det, der er forskellen på regeringen og Enhedslisten, er, at man har et princip, der er så helligt, nemlig kapitalens frie bevægelighed, at man bøjer sig i støvet og dermed fratager sig selv muligheder for at gribe ind der, hvor det princip åbenlyst misbruges til underminering af skattegrundlaget og dermed velfærden i Danmark.

Jeg ved godt, at hr. Frank Aaen er så interesseret i at få forhøjet beskatningen, at hr. Frank Aaen ikke blot kan nøjes med at forhøje beskatningen i Danmark, men også gerne ser beskatningen forhøjet i andre lande.
     Vi har nu den indgangsvinkel i Danmark, at det, vi kæmper for, er at sikre, at de danske skatteregler er sådan, at vi sikrer en beskatning af danske investorer, uanset hvor de har lagt deres investeringer. Med de regelsæt, som bliver vedtaget her, bliver det for en dansk investor uinteressant, hvor investeringen foregår, fordi investorer bliver beskattet ens i Danmark, uanset hvilket land der er tale om.
     Det burde hr. Frank Aaen bakke op, hvis hr. Frank Aaen ønsker at sikre, at der ikke sker en tilskyndelse til, at man investerer i skattelylande. De gældende regler, som har været værnsregler, er blevet erklæret ikke at være i overensstemmelse med vores internationale forpligtelser. Derfor har vi brug for et nyt regelsæt. Hvis hr. Frank Aaen virkelig mente, at der var behov for at sikre ens beskatning, burde hr. Frank Aaen støtte op om lovforslaget i stedet for at være modstander af det.

Nu må skatteministeren så prøve at forklare noget for mig. Når vi nu har en situation i dag, hvor vi har en højere beskatning af investeringer i skattelylande, og når ministeren på baggrund af en EF-dom nu fremsætter et lovforslag, som ophæver den særordning og så at sige ligestiller investeringer i skattelylande med investeringer i andre lande, hvilke initiativer vil ministeren så tage for at undgå, at det betyder, at der bliver forøgede investeringer i skattelylandene?
     Hvis man vil gennemføre det her, må man have nogle tilsvarende andre initiativer, hvis man vil forhindre, at der sker en vækst i investeringer i skattelylande. Her synes jeg, at jeg savner nogle initiativer fra ministerens side.

Hr. Morten Homann starter med det forkerte udgangspunkt, for der er ikke gældende regler i dag, som tilsiger en højere beskatning af investeringer i skattelylandene. Det regelsæt er blevet erklæret u-EU-medholdeligt. Derfor står vi i en situation i dag, hvor vi ikke kan opretholde en højere beskatning af investeringer i skattelylande. Derfor er der grundlag for et nyt regelsæt.
     Det er det nye regelsæt, vi får her, hvor vi sikrer en ensartet beskatning, uanset hvilket land man investerer i, således at det ikke bliver mere interessant og attraktivt at investere i et lavskatteland end i et højskatteland, da det er investors skatteforhold, der er afgørende, og ikke hvilket land man investerer i.

Det kan være, at jeg har sovet i timen, men jeg vil da gerne bede ministeren om om ikke andet til udvalget at redegøre for, hvornår de danske skatteregler er blevet underkendt af EF-Domstolen. Mig bekendt har der ikke været en sådan sag, men det kan være, at jeg har sovet i timen. Jeg er klar over, at der har været en sag mod Østrig, hvor Østrig har tabt en sag ved EF-Domstolen. Men mig bekendt er de danske skatteregler ikke blevet underkendt. Det er det ene spørgsmål.
     Mit andet spørgsmål går på, at når man sammenligner den situation, vi har i dag, og de skatteregler som mig bekendt er gældende i dag, den 1. april, med de regler, som bliver foreslået i lovforslaget, sker der en lavere beskatning af investeringer i skattelylande. Hvis man vil gennemføre det, som ministeren foreslår, og hvis man, som ministeren ved andre lejligheder har tilkendegivet, faktisk er bekymret over investeringer i skattelylande, må det jo følges op af nogle andre initiativer på andre fronter for at bekæmpe de investeringer.
     Det er såmænd bare i al beskedenhed de initiativer, som jeg prøver at få ministeren til at oplyse over for Folketinget.

Det er lidt pudsigt at høre hr. Morten Homann. I forrige folketingssamling var hr. Morten Homann meget, meget aktiv for at sikre, at Danmark på et tidligt tidspunkt forsøgte at tage initiativer til at rette lovgivningen ind, fordi der jo netop var en retssag, der måske ville ende med, at Lenzsagen ville falde ud, som den gjorde.
     Hr. Morten Homann opfordrede faktisk regeringen til, allerede inden dommen blev afsagt, at rette ind, for hvis dommen blev afsagt, ville vi jo ikke have nogen gældende regel. Nu siger hr. Morten Homann så, at det slet ikke var Danmark, sagen handlede om, så vi kan bare være ligeglade. Det, hr. Morten Homann for et halvt år siden synes overhovedet ikke kunne gå hurtigt nok, synes hr. Morten Homann nu, at vi skal være fuldstændig ligeglade med.
     Sagen er den, at nu er dommen faldet, og eftersom vi i Danmark har tilsvarende regler, er vi også nødt til at vurdere, om en tilsvarende dom mod Danmark ville kunne gå mod de danske regler. Der er det ganske klart, at når vi nu har set dommen og har set præmisserne, kan vi konstatere, at de facto er det danske regelsæt, som vi har kendt det, ikke i overensstemmelse med EU-reglerne, og derfor er det nødvendigt at lave dem om.
     Hr. Morten Homann burde have holdt fast i det synspunkt, som hr. Morten Homann kæmpede for for et halvt år siden.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Første næstformand (Svend Auken):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.