L 98 Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove.

(Investeringsselskaber og hedgeforeninger).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 24-02-2005
1. behandlet / henvist til udvalg 01-04-2005
Betænkning afgivet 04-05-2005
Ændringsforslag uden for betænkning afgivet 10-05-2005
2. behandlet/direkte til 3. behandling 12-05-2005
Ændringsforslag uden for tillægsbetænkning afgivet 13-05-2005
3. behandlet, vedtaget 17-05-2005
Ministerområde:
Skatteministeriet
Resumé:
Loven ophæver skatteregler, som medfører en særlig høj beskatning af personer, der køber aktier i finansielle selskaber, der ligger i lande uden selskabsskat. Loven indebærer et helt nyt regelsæt, hvor beskatningen i stedet flyttes over på de løbende kursstigninger på investeringsbeviser eller investeringsaktier.

Baggrund:

De tidligere regler medførte, at der var forskel i skatten på at eje aktier i danske finansielle selskaber og på at eje aktier i udenlandske selskaber. Den forskel anså Skatteministeriet for at være i strid med EU-traktaten, efter at EF-Domstolen havde afsagt en dom i juli 2004 om nogle østrigske skatteregler (Lenz-dommen). På den baggrund var det nødvendigt at ændre de gældende danske regler på området.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 106 stemmer (V, S, DF, KF og RV) mod 11 (SF og EL).