Den næste sag på dagsordenen var:
9) Første behandling af lovforslag nr. L 70:
Forslag til lov om regional statsforvaltning. Af indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen). (Fremsat 24/2 2005).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Lov om regional statsforvaltning er jo altså igen en lovgivning, der ligger i kølvandet på kommunalreformen, som etablerer fem statsforvaltninger til varetagelse af en række opgaver inden for familie- og personret, tilsyns- og klagesagsbehandling, sekretariatsbetjening af en række nævn, kommissioner m.v.
     Vi kan jo notere os, at disse statsforvaltninger skal følge regionsgrænserne, og dermed får vi fem af slagsen - så det er en rationalisering fra 15 til 5 - som så skal løse disse opgaver. Der samles altså i statsforvaltningerne en vis ekspertise til at varetage en række opgaver inden for familie- og personret og tilsyns- og klagesagsbehandling, og det er et forslag, som Venstre kan støtte.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Karen Hækkerup.

Ved første øjekast kan det her lovforslag godt ligne en følgelovgivning for organisering af statsamterne - det, der nu skal hedde statsforvaltninger - i forbindelse med strukturreformen. Statsforvaltningerne overtager en del nye opgaver, og for størstedelen af dem gælder det, at de virker fornuftige. Dog har regeringen og Dansk Folkeparti af uforklarlige årsager valgt at placere enkelte opgaver, der meget vel kunne have ligget i de folkevalgte regioner, her.
     Dannelsen af statsforvaltningerne er andet og mere end blot konsekvensrettelser af lovgivningen, hvilket også de mange høringssvar tydeligt viser. Flere påpeger selvfølgelig usikkerheden for de ansatte, altså: Hvor skal jobbet flyttes hen? Mange kan få rigtig langt til arbejde med de nye placeringer af statsforvaltningerne, der ifølge høringsnotatet er placeret ud fra vigtige hensyn om regional balance og i parentes bemærket ikke er placeret efter faglige hensyn om bæredygtighed eller nærhed for borgerne.

     Dernæst peger flere på de betydelige engangsomkostninger, der er ved at flytte og etablere de nye forvaltninger nye steder i landet, i Ringkøbing, i Aabenraa. Regeringens svar er, at reformen jo i princippet er udgiftsneutral, da pengene følger opgaverne. Men mon ikke alle, der har prøvet at flytte, ved, at det koster mere end en kasse flyttebajere, og at det altid ender med at være dyrere, end man troede?
     Derfor står der da også i bemærkningerne til lovforslaget, at der i forbindelse med etableringen af de fem nye statsforvaltninger skal afholdes udgifter til flytning
m.m. Det tror vi er rigtigt set. Alligevel er feltet i bemærkningerne til lovforslaget om negative konsekvenser/merudgifter fuldstændig blankt. Som det vigtigste vil den nye organisering ikke blot få konsekvenser for de ansatte og for økonomien, men vigtigst også for dem, der skal serviceres, borgerne. Borgerne vil selvfølgelig blive berørt af de større afstande og af, at omkostningerne skal løbes ind i dagligdagen. Socialdemokraterne mener, at der kan være mange fordele ved at flytte statslige institutioner ud fra de større byer, fordi ansvaret for udviklingen i hele landet selvfølgelig er et statsligt ansvar. Og netop i disse globaliseringstider kan der være meget idé i at lave omvendt globalisering og ikke kun centrere udvikling. Men skal det lykkes, så kræver det omtanke, inddragelse af de ansatte, dialog og en vis portion tålmodighed i processen. Men når alle ansatte ved, at de selv skal løbe udgifterne ind igen, så bliver det næppe tålmodighed, der kommer til at kendetegne omlægningen, og det kan sagtens få meget reelle konsekvenser for de borgere, der skal betjenes af de nye statsforvaltninger. Dem, strukturreformen skulle gavne, er borgerne. Det er dem, der er blevet lovet én indgang til det offentlige, men som nok kan blive noget overraskede over, at den dør, de skal ind ad, ligger i en helt anden landsdel eller bare mere end
100 km væk. Vi er altså langt fra indenrigsministerens ord om, at opgaver skal løses tættest på det enkelte menneske. Det er ikke blot lovgivningen, der som følge af strukturreformen skal gennemskrives. Nudansk Ordbog trænger også pludselig til en ny definition af ord som f.eks. lokalområde eller nærmiljø. Én indgang, én dør - der er potentiale, om ikke andet så i hvert fald i retorikken. Frygten hos os - en frygt, som vi deler med de mange høringssvar, der er indkommet - er, at døren bliver en svingdør, hvor personalet flygter ud, hurtigere end borgerne kan komme ind. Vi vil selvfølgelig under udvalgsarbejdet arbejde ihærdigt for at forsøge at forhindre, at resultatet bliver ringere service for borgerne og dårligere faglige miljøer for de ansatte. Vi vil kæmpe for, at dannelsen af statsforvaltningerne ikke bliver et valg mellem udflytning og dermed udvikling uden for de store byer på den ene side og en ordentlig offentlig service på den anden. Om statsforvaltningerne bliver en succes, vil vi måle ud fra to simple succeskriterier: at vi undgår, at statsforvaltningerne bliver gennemgangssteder for nyuddannede, så ekspertisen bliver en mangelvare, og dernæst at borgerne kan blive lige så godt betjent, på trods af at de nuværende statsamter lukker. Hvis dette er tilfældet, kunne det blive udmærket. Men hastes og presses processen igennem, så forandringen bliver gennemført, uden at der er afsat tilstrækkelige midler til dygtiggørelse af medarbejdere og til etableringsudgifter, kan statsforvaltningernes start godt risikere at blive utryg for de ansatte og dermed ukvalificeret for borgerne.

Næste ordfører er hr. Poul Nødgaard.

Dette lovforslag er en konsekvens af, at de nuværende 14 amter nedlægges. I hvert amt er der nu et såkaldt statsamt med en amtmand i spidsen. Lovforslaget lægger op til etablering af fem nye regionale statforvaltninger med en direktør i spidsen.
     Ved de fem hovedsæders placering er der taget hensyn til en spredning af de offentlige servicecentre i regionerne. Således placeres hovedkontoret for statsamtet i Sjællandsregionen i Nykøbing Falster, bl.a. fordi den nye region med dens 41 folkevalgte får hovedsæde i Sorø. Jeg er således slet ikke enig med fru Karen Hækkerup i, at folk skal køre så og så langt for at komme til de nye statskontorer. Det bliver næsten, som det altid har været, en afstand, der ikke er særlig stor. Det er nemlig vigtigt at fremhæve, at der etableres disse afdelingskontorer rundtomkring, således at borgerne har meget, meget let ved at blive betjent. Det er vigtigt specielt i familie- og personretlige sager.

     De fem nye statslige forvaltninger får ud over deres nuværende opgaver også tilført en hel del opgaver fra de nuværende amter. Det gælder f.eks. sager vedrørende adoption samt sekretariatsbetjeningen af jordbrugskommissioner og klagesagsbehandling vedrørende social- og sundhedsassistentuddannelsen. Domstolenes nuværende opgaver vedrørende opløsning af ægteskab og afklaring af uenighed om forældremyndighed bliver ligeledes områder, der bliver henlagt til de nye regionale statsforvaltninger. Det bliver således stærkt styrkede statsforvaltninger, der kommer ud af denne her reform. Det synes jeg er værd at notere sig.
     Høringssvarene har jeg også set på. De er gennemgående, synes jeg, meget positive, men personalet er, som det også blev fremhævet af den foregående ordfører, lidt bekymrede over, at de nu pludselig skal have lidt længere til arbejde.
     Dansk Folkeparti kan naturligvis tilslutte sig lovforslaget, der samler en række opgaver for de nuværende statsamter til løsning i de nye statsforvaltninger. Et godt lovforslag, synes vi, som i alle henseender tager hånd om, at det fortsat er muligt lokalt at kunne få løst de opgaver, som de nuværende statsamter beskæftiger sig med.

Nu er det ikke et af de lovforslag, jeg selv er ordfører på, så der kan jo være noget i detaljerne, som jeg har misforstået.
     Jeg er faktisk meget enig i, at f.eks. rådgivning omkring skilsmissesager og mægling i skilsmissesager stadig væk er noget, der skal ligge i en regional statsforvaltning, altså det, der tidligere var statsamtet, men jeg har faktisk forstået, at der er nogle geografiske områder i landet, hvor man godt kan komme til at køre rimelig langt for at få en sådan sag behandlet. Det kan være fra et eller andet yderområde i en region. I min egen region er der i hvert fald nogle geografiske områder, hvor det er svært at komme frem, hvis man skal til Aabenraa for at få løst et mæglingsforhold eller noget andet, man skal til sit regionale kontor om.
     Så med hensyn til det med den korte afstand vil jeg sige, at det godt kan være, at det gælder på Sjælland, men ikke nødvendigvis i Region Syd i hvert fald.

Jeg kan bedst bedømme min egen region, der, hvor jeg bor. Der forestiller jeg mig, at hovedcenteret kommer til at ligge i Nykøbing Falster, det er aftalt ifølge forliget, og så står der bare en bred formulering om, at man skal sørge for, at folk kan blive betjent de forskellige steder.
     Jeg forestiller mig - uden at jeg vil bindes af det - at der også bliver et afdelingskontor i Roskilde og et i Sorø, således at folk kan blive betjent nogenlunde de steder, hvor de hidtil er blevet betjent i de nuværende statsamter.
     Med hensyn til de fem hovedsæders placering kan jeg sige, at det bliver i Nykøbing Falster i Sjællandsregionen, og sådan kan man gå landet rundt.

Kan jeg forstå det sådan, at når der så er de håb i regionen, hvor hr. Poul Nødgaard bor, så kan vi få Dansk Folkepartis opbakning til, at der skal være lidt flere regionale kontorer eller lidt flere afdelingskontorer rundtomkring, hvis der så er lidt for lange afstande i andre regioner?

Så detaljeret vil jeg ikke gå ind i sagen her, men det er i hvert fald aftalt, hvis jeg lige må springe væk fra emnet, i forbindelse med skatteankenævn og lignende, at der bliver ganske få skatteankenævn i Danmark, og derfor bliver det også sådan, at når de skal mødes med skatteborgerne, så skal de mødes forskellige steder, så det er centralt for folk.
     Med hensyn til hvordan man lige præcis vil føre det her lovforslag ud i livet i de enkelte regioner, vil det føre for vidt at detailfastsatte det her i aften. Men der bliver taget store hensyn til de borgere, som skal søge de pågældende statsamters kontorer.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Christian Wedell-Neergaard.

Med dette forslag piller vi den sidste fjer ud af hatten på amtmanden: Vi nedlægger statsamterne og skaber statsforvaltningerne.
     Ifølge lovforslaget oprettes der en regional statsforvaltning, der får de aktiviteter, der i dag ligger i statsamterne. Med dette forslag samles reglerne om den regionale statsforvaltning i én lov, samtidig med at de nuværende statsamter nedlægges. Der oprettes en statsforvaltning i hver region. Statskontorerne varetager opgaver inden for familie- og personret, tilsyns- og klagesagsbehandling samt sekretariatsbetjening af diverse nævn, herunder det sociale nævn.
     Som noget nyt overgår opgaven i forbindelse med indgåelse af ægteskab til kommunerne, hvor alle opgaver om indgåelse af ægteskab samles. Statskontorerne overtager derudover en række opgaver med henblik på at skabe større enkelhed og kvalitet i betjeningen.

     Efter at have siddet i Tilsynsrådet i Statsamtet i en årrække har jeg fået meget stor respekt for statsamternes sagsbehandling, og jeg håber, at denne ændring vil fastholde den høje kvalitet i sagsbehandlingen. Personalet i de nuværende statsamter har meget høj anciennitet og løser opgaverne med høj kvalitet, og jeg håber, at det kan fortsætte i de kommende statsforvaltninger.
     Vi kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Ole Glahn.

Generelt er vi positive over for forslaget, men vi vil godt understrege, at vi synes, det kan være et problem, at afstanden bliver øget for borgerne i sager, der specielt har med det familie- og det personretlige at gøre, og også for dem, der har funktioner, det kan være værger f.eks. i forbindelse med Det Psykiatriske Patientklagenævn. Jeg har forstået, at der vil blive oprettet nogle afdelingskontorer, og der vil jeg høre ministeren, om han også på de afdelingskontorer - jeg har f.eks. hørt, at der skulle der være et i Århus - vil tage højde for, at man på psykiatriområdet kan få betjening fra Århus, så man ikke skal tage til Ringkøbing.
     Jeg vil også gerne have belyst og spørge ministeren, om der er fagligt grundlag i statsforvaltningen til at opfylde kravene i landbrugslovens § 3, stk. 1, hvor der kommer til at stå:
     »Statsforvaltningen skal mindst én gang i hver valgperiode i samarbejde med kommunalbestyrelserne udarbejde og offentliggøre en analyse af jordbrugserhvervene, der skal sikre, at de jordbrugsmæssige interesser indgår i de regionale udviklingsplaner, kommuneplanerne og lokalplanerne.«
     Jeg har forstået, at der vil være en vis ekspertise til stede i de nye regioner, men jeg vil gerne høre, om man kan være sikker på, at der er tilstrækkeligt grundlag for, at man kan løse denne opgave, og i den forbindelse også spørge, om der er andre end jordbrugsinteresser, der kan blive involveret i det.
     Til sidst vil jeg sige, at vi fra radikal side med tilfredshed hilser, at man har overgivet alt vedrørende ægteskab til kommunerne, så det bliver samlet, og det mener vi er en væsentlig forbedring for de borgere, der skal have klaret nogle opgaver i forbindelse med ægteskab.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Anne Baastrup.

Lovforslaget kan siges at være en naturlig konsekvens af hele strukturreformen. Men lovforslaget er i øvrigt også som reformen præget af, at indenrigsministeren stikker hovedet i busken som en anden struds. Indenrigsministeren anerkender ikke, at der skal nedlægges nogle arbejdspladser og oprettes andre, og at det koster penge. Der er omlægningsudgifter forbundet med denne ændring, som ikke fremgår nogen steder.
     Samtidig er der ikke taget højde for ændringerne i statsforvaltningernes nye arbejdsopgaver, idet vi må forvente, at det bliver nødvendigt med mere borgerkontakt. Man kunne lige kigge lidt på familie- og forbrugerministerens lovforslag, som vi skal behandle på fredag, for der lægger man jo i hvert fald op til mere borgerkontakt.
     Det havde derfor været god lovgivningsskik, hvis man havde løftet sløret for og beskrevet i selve lovforslaget, hvilke arbejdsopgaver der skal kunne henlægges til filialkontorerne, og hvilke der skal flyttes med til hovedkontoret.
     De problemer, der er forbundet med hele reformen, dukker på tilsvarende måde op her. Der er ikke taget stilling til, hvem der skal flytte, og når vi betænker, hvor langt der er fra de hidtidige arbejdspladser og til de nye, er det naturligt, at de enkelte ansatte overvejer, hvor de skal arbejde: Kan de blive, eller skal de flyttes?
     Hvis regeringen fandt, at de opgaver, der nu og fremover skal varetages af statsforvaltningerne, havde betydning, herunder at de er så vigtige, at det er vigtigt med velkvalificerede medarbejdere, ville ministeren nok have taget amtmændenes indvendinger så alvorligt, at man løftede sløret og gik ind i reelle forhandlinger med de implicerede.
I stedet påstår man bare, at det er udgiftsneutralt, og at det hele nok skal gå. Man må så bare håbe, at der ikke er for mange børn, der kommer i klemme på grund af dårlig rådgivning. Samtidig er det en kilde til undren for mig og SF, at man ikke benytter sig af strukturreformens mange omlægninger af opgaverne og grundigt analyserer, om det nu er rigtigt at bevare konstruktionen med den decentrale statsmagt, som jo er meget, meget gammel, og i stedet for overvejer, om nogle af opgaverne kunne lægges ud til kommunerne og andre måske til regionerne.

Tak til ordføreren. Og så er det fru Line Barfod.

Jeg har også, når jeg så på det her, haft svært ved at finde ud af, hvad det egentlig er, der vil kunne lægges ud i afdelingskontorerne, filialkontorerne, eller hvad man nu kalder det, og hvad der skal ligge i hovedkontorerne. Det er jo ret afgørende, når man skal bedømme lovforslaget. Ud over de forskellige indholdsmæssige ændringer, der er på forskellige områder, er det afgørende, når vi taler om, hvad det her kommer til at betyde for borgerne, hvor lang afstanden bliver, når man skal henvende sig.

     Derfor håber vi, at vi under udvalgsarbejdet kan få nærmere svar på, hvad det egentlig er, man forestiller sig, der skal kunne lægges på afdelingskontorerne: Hvor store forestiller man sig, de skal være, og hvor skal de ligge henne osv.? Det er ret afgørende for borgerne at få svar på.
     Det er sådan set også væsentligt for de ansatte at få noget mere klarhed over, hvad det egentlig er, man regner med, så de kan vurdere, om det bliver muligt for dem at søge arbejde på et afdelingskontor, der måske ligger der, hvor deres nuværende arbejdsplads ligger, i stedet for at de skal flyttes meget, meget langt væk til et helt nyt hovedkontor. Det har betydning, hvis vi skal være sikre på at kunne fastholde de ansatte, der er i dag.
     Så er der hele spørgsmålet om de økonomiske konsekvenser, som vi mangler at få belyst ordentligt: Hvad forestiller man sig egentlig, at det her kommer til at koste også i forhold til de ansatte og en eventuel udvikling af nye kompetencer osv.? Det mangler vi at få svar på, så der er en række ting, vi vil spørge ind til under udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren, og så er det indenrigs- og sundhedsministeren.

Jeg vil gerne takke for de mange indlæg, som jo egentlig har haft en meget positiv grundtone. Sandheden er vel også, at de fleste oplever, at det her forslag om at erstatte statsamterne med fem regionale statsforvaltninger flyder sådan helt naturligt i kølvandet på reformen i øvrigt, så tak for det.
     Så er der rejst en række spørgsmål, og dem stiller jeg mig naturligvis til rådighed for at svare præcist og hurtigt på, når nu udvalgsarbejdet går i gang. Noget af det kan jeg så lige tage mere principielt her.
     Hr. Ole Glahn spørger til, om de afdelingskontorer, som tænkes oprettet til den direkte borgerbetjening der, hvor nærhed betyder noget, også vil involvere statsforvaltningernes opgaver på psykiatriområdet, og det kan jeg svare bekræftende på. I øvrigt er det jo sådan, at det fremgår af den udmøntningsaftale, regeringen indgik med Dansk Folkeparti i sensommeren sidste år, at vi meget konkret forestiller os, at der skal laves afdelingskontorer, så den efterspørgsel, der også har været fremme i debatten, af at få en afklaring omkring det, er i hvert fald umiddelbart fundet
i kredsen af partier, der har taget ansvaret for at fremlægge det forslag. For det understreger den vanskelighed, der altid er ved at flytte statslige arbejdspladser ud, hvor arbejdspladserne ikke kommer af sig selv. Det er der altid stor principiel velvilje til, og når det så bliver konkret, kommer alle bekymringerne med hensyn til, om man nu kan rekruttere medarbejdere osv., osv. Det har vi altså forsøgt at balancere ved at forfølge det meget klare udgangspunkt, som også fremgår af aftalen omkring kommunalreformen, at de byer, der mister status af at have været hovedsæde for en amtskommune,
i særlig udstrækning tilgodeses. Så har vi de steder, hvor afstandene er store, valgt at byde ind med afdelingskontorer, der geografisk ligger, så det opvejer, hvor hovedkontoret ligger. Og så handler det selvfølgelig om at dimensionere disse afdelingskontorer, så deres bemanding er et spejlbillede af det træk, der er,
f.eks. i Århus over mod Ringkøbing. Så jeg mener sådan set, at vi har fundet svarene på de spørgsmål. Hvad der ellers har meldt sig af spørgsmål stiller jeg mig til rådighed for at svare på i udvalgsarbejdet. Jeg skal dog lige på falderebet sige, at det er oplagt, at de beføjelser, statsforvaltningerne får i relation til landbruget - det var også hr. Ole Glahn, der tog det spørgsmål op - selvfølgelig skal modsvares af en ressourceoverførsel fra amterne, der har opgaven i dag, og så bliver det jo op til den enkelte direktør for den enkelte regionale statsforvaltning at sørge for at sammensætte sit personale på en sådan måde, at man har de nødvendige kompetencer. Jeg tror, at det også i relation til tiden skal være de bemærkninger, jeg vil gøre mig for nærværende. Jeg ser frem til udvalgsarbejdet.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Den fg. formand (Elisabeth Arnold):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kommunaludvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.