L 68 Forslag til lov om revision af den kommunale inddeling.

Af: Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V)
Udvalg: Kommunaludvalget
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 24-02-2005
1. behandlet / henvist til udvalg 15-03-2005
Betænkning afgivet 02-06-2005
2. behandlet/direkte til 3. behandling 10-06-2005
3. behandlet, vedtaget 16-06-2005
Ministerområde:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Resumé:
Loven skaber grundlaget for, at kommunerne kan sammenlægges til større og mere bæredygtige kommuner. Loven giver endvidere reglerne for valg og konstituering m.v. af kommunalbestyrelserne i de nye kommuner.

Baggrund:

Lovforslaget var en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen. Lovforslaget var en udmøntning af aftalen fra juni 2004 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om en strukturreform og aftalen om en udmøntningsplan fra september 2004 mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
Den 3. marts 2005 indgik regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre en aftale om den kommunale inddeling pr. 1. januar 2007.
Der henvises endvidere til omtalen under L 65, L 66, L 67, L 69, L 70 og L 71.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 98 stemmer (V, S, DF, KF og RV) mod 10 ((SF) og EL).
Sambehandlet med: