L 37 Forslag til lov om ændring af lov om social service.

(Bemyndigelse til socialministeren til at fastsætte regler om garanti for social behandling for stofmisbrug af unge under 18 år i særlige tilfælde).

Af: Socialminister Eva Kjer Hansen (V)
Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 24-02-2005
1. behandlet / henvist til udvalg 10-03-2005
Betænkning afgivet 28-04-2005
2. behandlet/direkte til 3. behandling 10-05-2005
3. behandlet, vedtaget 12-05-2005
Ministerområde:
Socialministeriet
Resumé:
Loven indeholder en bemyndigelse til socialministeren til at fastsætte regler om behandling af stofmisbrugere under 18 år i særlige tilfælde.

Baggrund:

Formålet med lovforslaget var at sikre, at amtskommunerne iværksatte et behandlingstilbud til unge med alvorlige stofmisbrugsproblemer inden for 14 dage.
Lovforslaget var en udmøntning af aftalen om satspuljen på det sociale område for 2005.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 120 stemmer.