Fremsat 23-02-2005
1. behandlet / henvist til udvalg 01-03-2005
Betænkning afgivet 27-04-2005
2. behandlet/direkte til 3. behandling 10-05-2005
3. behandlet, vedtaget 17-05-2005
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Loven fastsætter en række regler for arbejdstid for lønmodtagere, der kører for en virksomhed, som udbyder person- eller godstransport. Loven medfører bl.a.:
- At den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke må overstige 48 timer beregnet over 4 måneder eller 60 timer i en enkelt uge.
- At lønmodtageren ikke må arbejde i over 6 timer uden en pause på mindst 30 minutter.
- At lønmodtageren ikke må arbejde mere end 10 timer inden for 24 timer, hvis der udføres natar-bejde.
Baggrund:
Lovforslaget gennemførte Rådets direktiv 2002/15/EF af 11. marts 2002. Formålet med lovforslaget var at forbedre sikkerhed og sundhed for mobile lønmodtagere, at øge færdselssikkerheden og at skabe mere ensartede konkurrencevilkår i vejtransportsektoren.
Lovforslaget vedtaget med 91 stemmer (V, S, KF, RV, SF og EL) mod 16 (DF).