Den næste sag på dagsordenen var:
23) Første behandling af lovforslag nr. L 151:
Forslag til lov om en offentlig fond til varetagelse af statens deltagelse i kulbrintetilladelser og en statslig enhed til administration af fonden. Af transport- og energiministeren (Flemming Hansen). (Fremsat 27/4 2005).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Dette lovforslag er en naturlig følge af den delvise privatisering af DONG, som en bred kreds af partier her i Folketinget besluttede sidste år. Med den delvise privatisering er der en række opgaver på olie- og gasområdet, som DONG ikke længere er i stand til at varetage.
     Derfor er det nødvendigt at oprette denne fond til at varetage disse opgaver, ligesom fonden også skal varetage statens interesser efter 2012 i forbindelse med den aftale, der er indgået med A.P. Møller - Mærsk i september 2003. Den nye fond skal alene varetage statens interesser og skal ikke blive et nyt stort olieselskab. For at administrere fonden oprettes der også en statslig enhed, der skal stå for at administrere fonden.
     For Venstre er det helt afgørende, at vi ikke opbygger noget nyt bureaukrati, men sørger for at gøre det her på en så effektiv måde som overhovedet muligt.
     Venstre kan støtte lovforslaget.

Jeg opfatter det på den måde, at Venstre synes, at det er godt og positivt, at vi fremover ikke har nogen statslig aktør på energiområdet, som griber aktivt ind. Det kan jeg godt forstå. Det er et for så vidt forståeligt liberalistisk synspunkt. Så det vil jeg ikke bore så meget i over for Venstres ordfører, for det er vi bare grundlæggende uenige om.

     Men det, jeg ikke helt kan forstå, er, hvorfor man ikke benytter den her olieindtægt, som jo dog er begrænset til en årrække, til at sætte gang i nogle nødvendige investeringer i energisektoren i vedvarende energi. Det ville faktisk være oplagt at bruge de penge, man tjener nu, på at løse nogle af fremtidens problemer.

Lars Christian Lilleholt (V):
Jeg vil sige til hr. Per Clausen, at ingen ved, om der overhovedet kommer indtægter fra dette projekt. Ingen ved, hvor meget olie der er, og først efterfølgende vil vi selvfølgelig vurdere, hvordan de penge, som der kommer ind fra det her, skal anvendes. Det afgørende for os er, at eventuelt overskud i fonden går i statskassen.

Så vil jeg i den her omgang nøjes med at konstatere, at Venstres ordfører ikke er afvisende over for, at det faktisk kunne være fornuftigt at bruge de indtægter, der kunne komme ad den her vej, til at sikre os med hensyn til den langt vanskeligere energimæssige situation, vi kan komme til at stå
i om 20-25 år, hvis vi ikke får gennemført den nødvendige omlægning af den danske energiproduktion til vedvarende energi. Det er jeg sådan set glad for i første omgang, for så har vi noget at vende tilbage med.

Lars Christian Lilleholt (V):
Venstre er ikke afvisende over for noget som helst. Det afgørende er, at de her penge går i statskassen, og efterfølgende må vi så vurdere, hvordan pengene skal anvendes.
     Hr. Per Clausen har jo ret i, at det er en vigtig debat:
Hvad gør vi, når olien slipper op? Hvilke tiltag tager vi? Også den debat går vi meget seriøst ind i.

Tak til ordføreren. Så går vi videre i ordførerrækken, og den næste er hr. Torben Hansen.

For Socialdemokratiet er det klart, at den brede aftale fra oktober 2004, der medfører et delvist salg af DONG, også medfører, at DONG ikke længere kan varetage statens interesser i nye olie- og gaslicenser i Nordsøen. Derfor er oprettelsen af denne, skal vi kalde det statslige oliefond, uden tanker i øvrigt på dem, der ligger lidt i vores nordlige nabolande, en udmærket måde at administrere statens ejerandele af nye licenser på.
     Statens 20-procents-ejerandel af både nye licenser og DUC i 2012 medfører da også nogle omkostninger, som ikke direkte er medtaget i lovforslaget eller lovens bemærkninger. Der henvises hele tiden til efterforskningsudgifter, investeringer i produktionsanlæg og kommende indtægter, men den dag vil jo også komme, hvor engagementet i Nordsøen også vil bære præg af oprydning, kort sagt den dag, hvor regningen skal betales for afviklingen af de forskellige licenser og anlæg.
     Det fremgår ikke direkte, men vi opfatter det implicit - ellers må ministeren sige det modsatte - som om der også i den her lov er hjemmel til den måske lidt mindre sjove del af fondens virke, nemlig også være med på de 20 pct., når noget af det skal ryddes op.
     Socialdemokratiet synes også, at det virker lidt uklart med overtagelsen af DONG's licensandele af eksisterende licenser. Det fremgår af lovens bemærkninger, at der eventuelt kan blive tale om overtagelse af et mindre antal licensandele fra DONG, hvis det viser sig formålstjenligt i forbindelse med det delvise salg af DONG. Jeg synes, der er behov for en uddybning af det.
     Hvad menes der helt konkret med, hvornår noget er formålstjenligt, eller som det er nævnt andre steder i bemærkningerne, hensigtsmæssigt? Og hvorledes vil man sikre statsandelen på 20 pct., hvis licenserne stadig væk befinder sig i DONG, som sandsynligvis er ejet 49 pct. af andre end den danske stat om få år?
     Jeg synes også, at et væsentligt spørgsmål er, hvorledes man vil sikre den statslige viden på olie- og gasområdet efter det delvise salg af DONG. Er regeringen parat til at se på, om GEUS, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, og Energistyrelsen skal styrkes på det her område, når man ikke længere i samme grad kan trække på DONG's viden? Den nyoprettede enhed til administration af fonden er jo ikke specielt stor, så der bliver altså også behov for, som det fremgår af bemærkningerne til loven, en styrkelse af Energistyrelsen og GEUS.
     Men GEUS har allerede tilbage i 2002 i et offentligt notat konkluderet, at de, med de besparelser, de var udsat for, ikke kunne bistå staten i fornødent omfang. Det er et notat, som er sendt til Folketingets Miljøudvalg den 10. september 2002, og der står bl.a., at såfremt de varslede nedskæringer på GEUS frem til 2006 gennemføres, vil ekspertisen på GEUS imidlertid i løbet af en kort årrække blive stærkt indskrænket, og staten vil i forhandlingerne med de multinationale selskaber være henvist til næsten udelukkende at basere sig industriens faglige vurderinger.

     Det betyder, og det her er GEUS selv, der har skrevet det i et notat til Folketingets Miljøudvalg for 3½ år siden, at hvis vi ikke er meget opmærksom på, hvad det er, vi har gang i nu, kan vi rent faktisk være med til, uden at vide det, totalt at udvande den statslige viden på olie- og gasområdet i Nordsøen. Så jeg må også betragte det her, som om man fra regeringens side i de kommende finanslovforhandlinger er parat til en diskussion om, hvordan vi også kan sikre GEUS og Energistyrelsen de nødvendige ressourcer, så de kan leve op til det, som de i 2002 sagde de ikke kunne leve op til længere, hvis besparelserne fortsatte. Og besparelserne fortsatte rent faktisk.
     Men summa summarum: Socialdemokratiet vil støtte forslaget, men vi har nogle spørgsmål, vi har nogle præciseringer, som skal tages op, og der er altså de her tre områder, vi synes trænger til en afklaring.

I forlængelse af hr. Torben Hansens meget korrekte betragtning om, hvad det her kan betyde for den viden, der er
i den statslige og offentlige sektor om olieudvinding, og hvad det kan give os af problemer i fremtiden, vil jeg godt spørge hr. Torben Hansen, om han ikke er enig med mig i, at det ville være betydelig bedre, hvis vi stadig havde en statslig aktør, som også var i stand til at deltage aktivt i olieindvinding og dermed fik en langt mere konkret ekspertise og viden og også i nogle tilfælde kunne være et alternativ til de store multinationale koncerner, der ellers er enerådende på det her område. Er hr. Torben Hansen ikke enig med mig i, at den her fond er en meget, meget dårlig erstatning for den rolle, DONG kunne spille og i en vis udstrækning har spillet på oliemarkedet i Danmark?

Man skal hele tiden huske på, at med den aftale, der ligger om DONG, vil staten stadig væk have aktiemajoriteten i hvert fald 10 år endnu, og så kan vi derefter se, hvad parterne kan aftale til den tid. Med hensyn til DONG's udvikling i Nordsøen og også på andre markeder betyder det, at det stadig væk er finansministeren og staten, der har fat i den lange ende.
     Med hensyn til ekspertisen, hvis det er sådan, at man får opbygget et fornuftigt system i både GEUS og Energistyrelsen, som man jo også tidligere har haft, kan jeg ikke se, at vi står over for et videntab der.
     Det kan diskuteres, hvor hårdt man skal bruge de 20 pct., men altså nogle steder bruger man det jo også som ren sleeping partner, hvor man så bare tager indtægterne og også er med til at dele udgifterne.
     Så jeg er ikke så bekymret, for staten har stadig væk fat i den lange ende i forbindelse med DONG, men jeg er bekymret over vidensopbygning, hvis vi ikke sikrer GEUS og Energistyrelsen ordentlige forhold.

Men det er vel alligevel rigtig nok, at man, i det øjeblik dele af DONG bliver privatiseret, også vil være tvunget til at agere, som om det var et fuldstændig almindeligt aktieselskab? Det betyder så, at DONG's ageren i forbindelse med nordsøolien og andre ting ikke vil kunne defineres særlig entydigt af regeringen og finansministeren, hvem det så end måtte være, men at det faktisk bliver på rent kommercielle vilkår.
     Det er vel også rigtigt, at når man fraskriver sig at være aktør på et område, er der noget viden, som er sværere at opsamle og få, end hvis man er aktør?
     Jeg synes sådan set, at hr. Torben Hansens svar bekræfter mit synspunkt, nemlig at det, der er sket med privatiseringen af DONG og det her som erstatning, er er rigtig skidt bytte.

Jeg er da lidt bekymret, hvis hr. Per Clausen synes, jeg har bekræftet hr. Per Clausens synspunkt. Det var bestemt ikke min intention.
     Men jeg mener rent faktisk stadig væk, at der ikke er nogen modsætning mellem det, at man skal spille på almindelige kommercielle vilkår - hvilket man i princippet også skal i dag - når man sidder med 51 pct. af aktierne, og så at sikre, kan vi sige en fornuftig udnyttelse af Nordsøen. For rent kommercielle vilkår vil jo også netop betyde, at man passer på det, som man har til at ligge under sig.
     Så jeg kan ikke se nogen modsætning der, men jeg siger, at vi skal passe meget på med hensyn til vidensopbygning. Jeg håber også, at ministeren, når vi når frem til ministerens bemærkninger, er klar over, at der er et problem og vil gå ind i regeringen og sige, at der er behov for en styrkelse af GEUS og Energistyrelsen. For de har selv sagt tilbage i 2002, at de nu er ved at nå smertegrænsen, og nu har de så for eftertiden ikke længere DONG's efterforskning og produktion at trække på.

Vi siger tak til ordføreren. Så går vi videre i ordførerrækken, og det er hr. Henrik Brodersen.

Henrik Brodersen (DF):
Vores ordfører kunne desværre ikke være til stede i dag, derfor skal jeg fremføre vores ordførers tale vedrørende lovforslag L 151. Lovforslag L 151 er fremsat af transport- og energiministeren: Lov om offentlig fond til varetagelse af statens deltagelse i kulbrintetilladelser og en statslig enhed til administration af fonden.
     Dansk Folkeparti stiller sig positiv over for det fremsatte lovforslag og kan naturligvis se, at dette er en følge af den politiske aftale om de vilkår, der er for salget af en del af aktierne i DONG A/S, og endvidere er en følge af den aftale om gennemførelsen af en delvis privatisering af DONG.
     Med lovforslaget vil der efterfølgende være behov for en ny struktur til den administrerende statsdeltagelse fremover. Her tænkes bl.a. på den kommende udbudsrunde.
     Dansk Folkeparti hæfter sig dog ved enkelte af høringssvarene, bl.a. miljøministerens. Miljøministeren gør opmærksom på, at GEUS, som er en sektorforskningsinstitution under Miljøministeriet, har oplyst, at GEUS allerede i dag stiller data vedrørende Danmarks undergrund til rådighed for andre statslige institutioner. Disse data fås i dag vederlagsfrit med undtagelse af kopiering, fremsendelse og udgifter til arbejdsløn i forbindelse med det ovennævnte.
     GEUS præciserer, at handlingen, altså den tid det tager at fremskaffe og eftersende de efterspurgte materialer på olie- og gasområdet, tager omkring 4-5 timer, hvor der i § 7 kun tages højde for kopieringsomkostningerne hos GEUS. Dette kan uden tvivl i sidste ende blive en økonomisk belastning for GEUS, men så sandelig også blive en uforudset udgift. Miljøministeren gør opmærksom på, at lovforslaget vil give et ekstra træk på GEUS' ressourcer - og i fremtiden mod vederlag.
     Når nu miljøministeren gør opmærksom på disse ydelser, altså større administrative omkostninger, hvad forventer man så? Forventer man stadig væk i størrelsesordenen seks medarbejdere? Spørgsmålene er mange. Trods dette er Dansk Folkeparti fortsat positiv og ser frem til en videre behandling i udvalget, hvor vi kan få klarhed over de eventuelle spørgsmål. Hermed indstiller Dansk Folkeparti lovforslaget til videre behandling.

Tak til ordføreren. Vi går videre i rækken, og det er fru Charlotte Dyremose som ordfører.

I Det Konservative Folkeparti ser vi frem til privatiseringsprocessen i DONG. Vi mener, at det er godt og nyttigt, at DONG via privat ejerskab bedre kan agere som aktør på det internationale marked og dermed også indgå i den internationale konkurrence, som vil sikre bedst mulig service for forbrugerne.
     I den forbindelse finder vi det naturligt at støtte ministerens forslag om en selvstændig offentlig fond til varetagelse af den statslige deltagelse i kulbrintetilladelserne. Det skal naturligvis ikke være det privatiserede selskab, der i fremtiden varetager statens interesser. Med fondskonstruktionen er vi overbevist om, at den danske stat også i fremtiden på forsvarlig vis vil blive sikret andel i det økonomiske afkast på ressourcerne i undergrunden, som der er lagt op til i lovforslaget, og vi kan dermed støtte dette lovforslag.

Heller ikke over for De Konservative skal jeg så tvivl om, at partiet i den her sag i hvert fald er bærer af den sande liberalistiske ånd, hvor privat og marked er bedre end alt andet, men bare stille to spørgsmål.
     Det ene er: Er fru Charlotte Dyremose ikke enig i, at det faktisk er en vigtig opgave at sikre, at der også er en faglig ekspertise i staten, som kan matche den, man har i de private selskaber, og at det må sikres, at den eksisterer i fremtiden? Og er fru Charlotte Dyremose ikke enig i, at det faktisk er vanskeligt at have den faglige ekspertise, når man ikke også er aktør på området?
     Det tredje spørgsmål er: Kunne det ikke være en fornuftig idé, at vi brugte de penge, vi i dag tjener på olien - og selv om det godt kan være, at man viser tålmodighed med hensyn til brugen af det, er der jo ikke meget, der tyder på det - til at få sat gang i de nødvendige investeringer for at få omlagt vores energiproduktion i Danmark, sådan at den bliver baseret på vedvarende energi?

Der skal på ingen måde herske nogen som helst tvivl om, at vi
i Det Konservative Folkeparti har opdaget markedskræfternes virke, at vi ved, at konkurrence faktisk er sundt, og at vi ved, det er vigtigt for os i Danmark, hvis vi skal klare os internationalt, at vi har nogle aktører, der fungerer i konkurrence. Det er jo sådan, at planøkonomien har man prøvet. Det prøvede de i Sovjet, og det lykkedes ikke rigtigt, og derfor faldt Muren i 1989. Der står vi på hver sin side af den mur fra Konservatives og Enhedslistens side.

     Med hensyn til om det er vigtigt at have ekspertise:
Jamen det er det da naturligvis, det kan vi kun blive enige om. Vi mener faktisk, som jeg også sagde i min ordførertale, at den fondskonstruktion, der nu bliver lavet, på udmærket og forsvarlig vis vil kunne varetage statens interesse, sådan at vi netop får den andel, der tilfalder staten.
     Med hensyn til investeringer vil jeg sige, at jeg på det område er enig med Venstres ordfører. De her midler tilfalder jo selvfølgelig statskassen, og der investerer vi jo bl.a. også i vedvarende energi. Så det vigtige må være, at pengene kommer ind, så vi kan bruge dem på forsvarlig vis, og at vi også derunder kan bruge dem til investering i vedvarende energi.

Nu ved jeg jo ikke, hvilken side af muren fru Charlotte Dyremose er på, så derfor kan jeg jo ikke tage stilling til, om vi er på hver sin side. Men jeg vil bare bemærke, at uanset om man nu skulle tro på, at markedskræfterne er det bedste i verden, så er det vel sådan, at den udnyttelse, man har af energien i Nordsøen, jo godt kunne blive præget af, at private firmaer havde det ønske, at de ville tjene så mange penge så hurtigt som muligt, mens der jo godt kunne være en samfundsmæssig interesse i at sikre, at man trak forbruget ud, så vi havde olie til lidt flere år.
     Så der kunne måske godt være en samfundsmæssig interesse, som ikke altid er identisk med private firmaers interesser, og som måske godt kunne tyde på, at planlægning, selv om fru Charlotte Dyremose mener, der er dårlige erfaringer med planøkonomi, kunne være en fornuftig idé.

Jeg synes jo ellers, at hr. Per Clausen på så udmærket vis understregede, hvordan man i Enhedslisten slet ikke tror på markedskræfterne. Derfor synes jeg, det er ret tydeligt, at vi i den sammenhæng ikke står i Det Konservative Folkeparti på den side af muren, hvor man ikke tror på den slags.
     Som jeg understregede i min tale, mener vi jo netop ikke, at det f.eks. skal være en privat virksomhed, der varetager de statslige interesser i Nordsøen, og det er lige præcis derfor, denne her fond bliver oprettet. Det er, fordi vi i Det Konservative Folkeparti mener, at det er vigtigt, at vi som stat og samfund har et overordnet ansvar, men vi ved også, at private aktører i mange tilfælde virkelig godt og meget effektivt kan fungere, sådan at borgerne og forbrugerne får mest muligt ud af det og får bedst mulig service.
     Det har vi set på en lang række områder, men vi har nemlig i Det Konservative Folkeparti den balance, der gør, at vi både kan sørge for, at der er et overordnet statsligt ansvar, og at det samtidig er private aktører, der fungerer på markedet.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Johannes Poulsen.

Det Radikale Venstre er som bekendt deltager i de aftaler omkring Nordsøen og de aftaler omkring DONG, som betyder, at DONG jo nu formodentlig i den nærmeste fremtid bliver børsintroduceret og dermed delvis privatejet.
     Som følge af det er det - synes vi - i naturlig forlængelse af de aftaler, at man nu lægger op til at oprette dels en selvstændig offentlig fond, som kan varetage den økonomiske side af sagen i fremtiden på statens vegne, og dels en ny statslig administrativ enhed til løsning af den indholdsmæssige opgave.
     Det synes vi er tilfredsstillende, og vi synes, at vi, der hvor vi står i dag i denne her debat, har grund til at anerkende, at det her er skabelonen, hvormed vi får opbygget varetagelsen af det, der må være den statslige interesse på området fremover, når man ser på den kommende koncession og aftaler.
     Der har så i debatten været nævnt op til flere gange, at det kunne være interessant at begynde at beskæftige sig med allerede nu, hvad eventuelle penge, der måtte komme ind, måtte bruges til. Dertil vil jeg sige, at gid det ville gå så vel. Situationen er jo nok den, må vi sige, at der er en betydelig større risiko på nuværende tidspunkt i oprettelsen af det her for, at man rent faktisk kan have udgifter i en lang periode, end der er chance for det modsatte. Der vil i hvert fald gå nogen tid, før der bliver penge at forholde sig til, hvordan man skal bruge.
     Men forløber det, som man måtte ønske, og som vi kunne håbe, så vil det naturligvis være sådan, at der på et tidspunkt kommer penge ind i fonden, og så vil det naturligvis også være sådan, at de penge vil være til rådighed for en almindelig politisk prioriteringsdebat til den tid - hvis det kommer ud med et overskud. Men som landet ligger i øjeblikket, synes vi, det er rigtigt at få oprettet dels fonden og dels den administrative enhed til varetagelsen af opgaven på det her felt fremover.

Vi siger tak til ordføreren, og så går vi videre. Den næste er hr. Per Clausen.

Baggrunden for det her forslag er jo, at et flertal, dvs. alle partier undtagen Enhedslisten, har ønsket at privatisere det statslige selskab Dansk Olie og Naturgas, DONG. Det er ud fra et samfundsmæssigt synspunkt efter vores opfattelse en katastrofe. DONG har indtil nu stået for statens deltagelse i olie- og gaskoncessioner. Selskabet medvirker som aktiv operatør og har ud fra mit kendskab gjort det rimelig godt. Der er ingen gode grunde til at privatisere DONG, ikke andre, end at skattestoppet øger behovet for indtægter, der kan fylde hullet.
     Hvorfor der så er en række partier, der er i opposition, som har valgt at hjælpe regeringen med dette, er en gåde. Måske er det blaserthed over for en aktiv offentlig deltagelse i produktion og forvaltning af landets ressourcer, måske er SF og Socialdemokraterne allerede så langt ude ad liberaliseringssporet på energiområdet, at det forekommer forkert, at staten forholder sig aktivt til samfundets ejendom ud fra andre motiver end ønsket om overskud.
     Ud fra Enhedslistens synspunkt er det altså en meget kedelig ting, at DONG skal privatiseres. Vi ønsker ikke at afvikle samfundets mulighed for aktivt at agere i forhold til de ressourcer, der grundlæggende tilhører den danske befolkning. Og det gør ikke situationen bedre, at DONG via en række opkøb snart er ejer af store dele af den danske energiforsyningssektor, dels energiproduktion, dels lokale net. Det er en monopolstruktur, som vel at mærke er et privat monopol, vi vil se i de kommende år.
     Privatiseringen er i første omgang delvis, og det kan være det halmstrå, som en række partier holder fast i som grundlag for at støtte børsnoteringen af DONG. Men som vi nu ser det, er det sådan, at er der først solgt en aktie, så vil selskabet skulle drives ud fra rent forretningsmæssige principper og altså ikke kunne bruges som instrument i en energipolitik, der tager udgangspunkt i samfundsmæssige og miljømæssige hensyn.
     Den kulbrintefond med tilhørende administrationsenhed, der her er foreslået, bliver en passiv medspiller i de koncessioner, der fremover vil blive givet. Som konstruktionen ser ud nu, forekommer det, at det er ren administration af statens andel. Fonden må ikke være operatør eller engagere sig i udnyttelsen af koncessioner med mere end
40 pct. Det giver ikke gode muligheder for at agere i forhold til kulbrinteressourcerne fremover. Fondens overskud efter tilbagebetaling af lån skal gå i statskassen. Som jeg har påpeget tidligere, synes vi, at midlerne skulle anvendes til omstilling af energisektoren til vedvarende energi og til omstilling af transportsektoren, så afhængigheden af fossile brændsler mindskes. Vi kan godt forstå synspunktet om, at man skal lade alle penge indgå i den generelle samfundsmæssige prioritering, men siger bare, at tiden er ved at være inde til, at man finder nogle penge til en omstilling af vores energiproduktion til vedvarende energi, hvis man ikke vil bringe Danmark og vores efterfølgere i en meget, meget alvorlig situation, når olieressourcerne, i hvert fald i Nordsøen, slipper op, og resten ligger på nogle meget, meget ubekvemme steder med henblik på at komme til dem.

Tak til ordføreren. Så er det ministeren.

Jeg må først takke for ordførernes - bortset fra det sidste indlæg - ubetingede tilslutning til lovforslaget. Det er jeg meget glad for.
     Hr. Johannes Poulsen sagde det meget klart og tydeligt. Det var det klareste tilsagn, vi længe har fået, og det siger jeg tak for.
     Hr. Torben Hansen var også klar i sin tilkendegivelse. Hr. Torben Hansen stillede en del spørgsmål. Dem har vi noteret os, og jeg vil foreslå, hvis hr. Torben Hansen er enig, at vi besvarer dem skriftligt, for skal jeg give sådan et hurtigt svar på dem, får jeg ikke den dybde i svaret, jeg gerne vil give. Og derfor behøver hr. Torben Hansen ikke stille spørgsmålene skriftligt, for vi har noteret dem og vil besvare dem. Men han er også velkommen til at uddybe det skriftligt, hvis han ønsker det.
     Det eneste, jeg gerne vil sådan for at være helt sikker, er at præcisere baggrunden for lovforslaget. For lovforslaget er jo altså, som flere ordførere sagde, en naturlig følge af den politiske aftale om vilkår for salg af aktier i DONG A/S. Ifølge den aftale skal der gennemføres en delvis privatisering af DONG. Herefter kan det ikke længere være DONG's efterforskning og produktion, der varetager statsdeltagelsen i nye koncessioner på olie- og gasområdet. Det giver jo sig selv, og derfor er der præcis behov for denne nye konstruktion, som jeg takker for opbakningen til, undtagen fra hr. Per Clausen. Og jeg er i virkeligheden befriende glad for, at vi er så langt fra hinanden, for ellers ville min fremtid som minister være meget beskeden.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Tredje næstformand (Helge Adam Møller):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Det Energipolitiske Udvalg. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.