Fremsat 27-04-2005
1. behandlet / henvist til udvalg 19-05-2005
Betænkning afgivet 08-06-2005
2. behandlet/direkte til 3. behandling 10-06-2005
3. behandlet, vedtaget 16-06-2005
Ministerområde:
Transport- og Energiministeriet
Loven etablerer en offentlig fond, der skal varetage statens deltagelse i kulbrintetilladelser, som gives i medfør af lov om anvendelse af Danmarks undergrund. Loven etablerer endvidere en statslig enhed under Transport- og Energiministeriet til at administrere den offentlige fond.
Baggrund:
Det fremgik af bemærkningerne, at DONG Efterforskning og Produktion A/S hidtil havde varetaget den statslige deltagelse i tilladelser til efterforskning og produktion af kulbrinter. Som følge af regeringens ønske om en delvis privatisering af DONG kunne DONG Efterforskning og Produktion A/S ikke fremover varetage statsdeltagelsen i nye koncessioner, og der var derfor behov for at etablere en ny struktur til varetagelse heraf.
Lovforslaget vedtaget med 99 stemmer (V, S, DF, KF, RV og SF) mod 3 (EL).