Den næste sag på dagsordenen var:
10) Første behandling af lovforslag nr. L 14:
Forslag til lov om ændring af lov om oprettelse af et centralt dna-profil-register og retsplejeloven. (Udvidelse af dna-profil-registerets persondel, indikationskrav ved legemsundersøgelse m.v.). Af justitsministeren (Lene Espersen). (Fremsat 23/2 2005).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Det lovforslag, som vi skal beskæftige os med nu, er en udvidelse af et tidligere lovforslag, nemlig om brugen af dna. Dna har vist sig som en rigtig god gevinst for efterforskere, men så sandelig også en god gevinst for retssikkerheden. Vi har en lov, hvor man kan opklare særlig alvorlige forbrydelser, drab, voldtægt osv., ved anvendelse af dna.
     Dna er jo en slags fingeraftryk, det er kroppens fingeraftryk. Det er ikke noget, man kan misbruge, og man kan ikke bruge det til at undersøge og vurdere mandens forsæt, hvorfor han begik forbrydelsen. Man kan konstatere, at han har været til stede, eller man kan konstatere, at han ikke har været til stede.
     Havde vi haft den her form for teknologi for en del år siden, havde vi jo kunnet undgå en sag som den, hvor en ejendomsmægler fra Fanø var fængslet alt for længe, hvor det senere viste sig at være en psykisk syg mand, som havde sat ild på Hotel Hafnia, som havde begået et drab på Fanø. Den mand, der fik rodet sig ind i det, havde godt nok været på stedet, men kunne så senere frikendes. Sådan kan dna også bruges til at frikende folk.
     Alt i alt er det et rigtigt godt lovforslag. Det gode ved det er også, at vi får bundet en anden løs ende, som vi havde før, nemlig de sager - drabssager, røverisager - hvor man ikke tog dna-prøver, fordi det ikke var af afgørende betydning for sagens opklaring. Der kunne man godt have en, som havde begået en forbrydelse, men da han havde tilstået, var der ingen grund til at tage en prøve. Når det bliver sådan, at man tager dna-prøver på de samme betingelser, som når man tager fingeraftryk, og det vil sige, at vi får et register, der er brugbart begge veje.
     Det, der også kommer med, som man kan sige objektivt ikke følger kriterierne, er besiddelse af børnepornografi. Det kommer særskilt med, og det er en rigtig god ting. Det er faktisk altid sådan, at forbrydere ikke starter med at begå et drab, de starter ikke med at begå en voldtægt, de starter
i den nedre ende af forbrydelsesskalaen. Når de så har lavet nogle stykker, begynder de at begå værre og værre forbrydelser. Derfor er det en fordel at få dem registreret i god tid, således at man har dem den dag, hvor de laver den første store kriminalsag, og hurtigt kan få sagerne opklaret. Det så vi bl.a. i en sag fra Hvidovre med et barnedrab. Så det skal være Venstres positive indstilling til det her lovforslag.

250 danske familier kom i går aftes hjem til en knust rude, en opdirket lås eller en dør, der var sparket ind. Indenfor har de fleste vel hurtigt kunnet konstatere, at der har været fremmede, der har været tyveknægte, som har tømt huset for smykker, stereoanlæg og andet af værdi og dermed krænket de
250 familiers allermest private, nemlig deres hjem. Om få uger har flere af familierne formentlig allerede købt alarmer og sat bedre lås på havedøren, men mange føler, at det aldrig rigtig bliver helt det samme at komme hjem. Har han været der igen? Huskede jeg nu lige at sætte alarmen til? Den utryghed er desværre helt reel. Den rammer alle i samfundet. Derfor skal vi sætte ind, hvor vi kan konstatere, at de kriminelle i dag har for let spil, og det har de, når det drejer sig om den helt borgernære kriminalitet, altså
f.eks. villaindbrud. Det her er ikke nogen kritik af politiet. Det drejer sig om at give politiet nogle bedre redskaber, så politiet er klar til at rykke ud og har en bedre chance for at finde og fælde gerningsmændene.

     I 2000 blev Det Centrale Dna-profil-register oprettet på initiativ af den daværende socialdemokratiske justitsminister. Vi ville forstærke opklaringen af den grove kriminalitet, og oprettelsen af dna-registeret skete efter en meget grundig debat. Der var mange principielle spørgsmål i spil, og sådan skal det jo være, når vi i Danmark diskuterer ting som dna og registre. Jeg har selv på nærmeste hold som journalist fulgt flere af de mest uhyggelige drabssager i de senere år, og det er bemærkelsesværdigt, i hvor høj grad dna er en vigtig del af bevisførelsen, ja, vi har endda haft retssager, hvor en morder ville have gået helt fri, havde det ikke været for dna-beviser. Dna-registeret har skubbet yderligere til denne positive udvikling. Der har allerede nu været ca. 2.000 hits i registeret, altså hvor der viser sig et match mellem f.eks. dna fra et sporfund fra en forbrydelse og en allerede registreret person. Det er altså ikke nogen overdrivelse at sige, at politiets arbejde med dna og oprettelsen af det centrale register for 5 år siden har været en bragende succes. Udviklingen på det kriminaltekniske område har imidlertid åbnet op for endnu flere anvendelsesmuligheder, og den udvidelse af dna-registeret, som der lægges op til i lovforslaget, vil helt konkret give politiet bedre værktøjer, når de f.eks. skal opklare de 250 villaindbrud, som blev begået i går. Vi ved, at mange af indbruddene bliver begået af den samme gerningsmand. Politiets efterforskning viser, at op til 15-20 indbrud bliver begået af den samme person. Målet må altså være at få nedbragt antallet af villaindbrud betragteligt, og her vil det jo være temmelig demotiverende for en tyveknægt på vej ind ad et åbent kældervindue, at han ved, at hans dna-profil er i politiets register. På den baggrund mener Socialdemokratiet, at der er gode argumenter for at udvide mulighederne for brugen af dna-profiler i efterforskningen af kriminalitet. Der er tre grunde til, at vi i Socialdemokratiet er tilhængere af forslaget: 1) det vil opklare flere grove forbrydelser, 2) det vil både forebygge og opklare en større del af den borgernære kriminalitet som f.eks. villaindbrud,
3) i registeret vil der udelukkende blive tale om rent talmateriale på baggrund af såkaldt junk-dna, altså dna, der ikke kan bruges til andet end lige netop at identificere personen. Dna-registeret bliver altså ligestillet med fingeraftryksregisteret. Vi støtter forslaget, for det vil skabe mere tryghed i vores samfund.

Tak til ordføreren.
     Så er det hr. Peter Skaarup.

I Dansk Folkeparti er vi meget positive over for den udvidelse af dna-registeret, som der er tale om i det her forslag. Ved at udvide registreringen øger man muligheden væsentligt for at opklare kriminalitet langt hurtigere end hidtil. Det har udviklingen vist, og derfor er der ikke, som vi kan se det, nogen argumenter imod at udvide det register, som der er tale om i forslaget.
     I det hele taget vil vi i Dansk Folkeparti ikke have nogen problemer med at medtage flere i dna-registeret, end der ligger i forslaget fra justitsministeren. Vi så såmænd gerne, at man udvidede det, sådan at alle havde mulighed for at være med. Vi tror i virkeligheden på, at der er mange, der godt kunne tænkte sig at stå opført i registeret. Det kunne så være med til at udelukke de pågældende fra at blive mistænkt i forbindelse med forskellige forbrydelser, og det kunne også lette politiets efterforskning i forsøget på at finde en gerningsmand til en given forbrydelse.
     I Dansk Folkeparti glæder vi os over, at vores forslag, som var fremme sidste år, om, at dna-registrere alle, der er eller har været sigtet for besiddelse af børnepornografi, selv om denne overtrædelse falder ind under en lavere strafferamme end de halvandet år, er med i regeringens forslag. Som sagt så vi gerne, at vi også på andre punkter tog særligt hensyn til, at det kunne være værdifuldt for politiet at have en udvidet registrering end den, der er tilfældet nu. Vi synes f.eks., at selv om man ikke i dag kan straffe personer under den kriminelle lavalder, kunne det være fornuftigt og rimeligt, at unge under 15 år, der begår alvorlig kriminalitet - det kan f.eks. være en voldtægt - er registreret. Det kunne være gavnligt og lette efterforskningen i forbindelse med forskellige forbrydelser af den slags, at politiet havde en registrering, også selv om den pågældende gerningsmand, der tidligere har begået en voldtægt, er 14½ år eller 14 år eller 13½ år. Vi synes, at det kunne være fornuftigt at udvide registreringen i den retning. Det må jo antages at være en væsentlig risiko, hvis personer under 15 år ikke står registreret. Det vil være sværere at opklare kriminalitet begået af 15-årige eller deromkring, hvis man ikke har en registrering i dna-registeret, som man ellers kunne få, hvis man tillod den mulighed.

     Strafferetsprofessor Gorm Toftegaard Nielsen fra Aarhus Universitet har bl.a. i Berlingske Tidende den 29. september 2004 udtalt, at det jo ikke handler om at få den unge dømt, men handler om at få ham registreret. Det kan vi kun være enige med ham i. Ja, vi så egentlig, at vi med fordel kunne sænke den kriminelle lavalder, men det er en anden diskussion. Indtil det måtte ske, kan der været nogen fornuft
i have en registrering på dna-basis af den pågældende. Som jeg også nævnte før, ønsker vi i Dansk Folkeparti, at der bliver mulighed for frivilligt at lade sig registrere
i dna-registeret. Den enkelte kan med en frivillig registrering hjælpe sig selv og samfundet ved at tilmelde sig dna-registeret, så politiet hurtigt kan udelukke, at man er den eftersøgte forbryder, som der er tale om i en given sag. Det vil gøre politiets opklaring lettere og rense den enkelte for mistanke. Også med henblik på en hurtig identifikation i tilfælde af ulykker eller død vil mange borgere formentlig være interesseret i at lade sig registrere frivilligt i det her register. På de to nævnte områder vil Dansk Folkeparti stille ændringsforslag til det forslag, der er kommet fra regeringen, og vi håber at kunne samle opbakning fra flere partier i Folketinget, sådan at vi kan få et flertal i den retning. Samlet er vi tilhængere af det her forslag. Vi synes, det er godt, at man udvider dna-registeret til gavn for opklaring af forbrydelser i Danmark.

Tak til ordføreren.
     Så er det hr. Tom Behnke.

Det Konservative Folkeparti kan støtte lovforslaget. Det gjorde vi også, da man indførte den nuværende lovgivning, en lovgivning, der jo gav et meget begrænset register med meget strenge restriktioner for, hvem der kunne komme i registeret, hvor megen straf folk skulle have opnået, hvor længe de måtte stå der osv., altså et meget begrænset register.
     Til trods for denne begrænsede deltagerkreds i det nuværende dna-register kan vi jo konstatere, at i løbet af de sidste 3½-års-tid har dna-registeret været med til at opklare
1.300 sager, og det er altså temmelig mange sager, som på den baggrund er blevet opklaret. Vi ser frem til, at vi med det her lovforslag udvider loven og udvider muligheden for, at flere kriminelle kan komme ind i dna-registeret, da vi på den måde kan få opklaret endnu flere forbrydelser, således at vi kan sikre, at de kriminelle kommer bag tremmer, eller hvilken sanktion de nu skal have for deres gerning. Så vi synes, det er på sin plads, at det sker. Det er klart, at det har taget tid, for man har lige skullet vænne sig til, hvad det nu er for et nyt værktøj, vi får i brug, men nu kender vi det, og nu er vi glade for det. Der er ingen tvivl om, at det, man gør med forslaget her, nemlig at sidestille spillereglerne for optagelse af fingeraftryk med reglerne for optagelse af dna-aftryk, om jeg så må sige, så de stort set bliver ens, vil være et godt og givtigt værktøj i politiets efterforskning. Jeg hæfter mig også ved, og det er jeg glad for, at den dna-profil, som bliver gemt, kun ligger som en talkode, en talkombinationskode, og at denne ikke kan bruges til andet. Det er jo ikke således, at man har registreret den pågældende kriminelle for noget som helst andet. Man kan ikke læse noget som helst andet ud af dna-koden, end om den person matcher, hvis man på et senere tidspunkt skulle finde et spor. Så det er vi glade for. Vi er glade for, at der er nogle gode spilleregler her, og vi er også glade for, at dna-registeret nu bliver udvidet.

Tak til ordføreren.
     Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Det Radikale Venstre var med i vedtagelsen af loven om Det Centrale Dna-profil-register, som nu har fungeret i nogle år. Nu drejer det sig altså om en revision af loven fra 1999, og Det Radikale Venstre er for en udvidelse af personkredsen, men vi er bekymrede for sletningsreglerne.
     De gældende regler om sigtedes dna-profiler var den endelige grund til, at Det Radikale Venstre i sin tid overhovedet kunne støtte oprettelsen af Det Centrale Dna-profil-register. Regeringen foreslår nu, at alle dna-profiler i registeret skal forblive der, indtil personen er fyldt 80 år. De nuværende regler siger, at sigtedes, men ikke dømte personers dna-profiler skal slettes senest 10 år efter sagens afslutning, og at dømtes dna-profil skal forblive i registeret til det fyldte 70. år.

     Da Det Centrale Dna-profil-register blev oprettet, ønskede vi ikke, at folk skulle stå registreret til evig tid. Det kom de heller ikke til, for de ville blive slettet 10 år efter sagens afslutning. Inden for 10 år må det kunne lade sig gøre at få vished for, at hvis en person ikke har begået noget nyt kriminelt, er der ikke meget, der taler for, at vedkommende skulle gøre det igen. Det er baggrunden for, at vi har de sletteregler, som vi har i dag.
     Vi er altså bekymrede over, at slettereglerne nu skal ændres. Hvorfor skal man stå i et register, hvor der ikke er nogen grund til at man står? Det bliver en ophobning af data, som slet ikke skal bruges, og derfor mener vi, at man nøje skal overveje at beholde de nuværende sletningsregler i stedet for.
     Hvis målet er at få ens sletteregler for dna-profiler og fingeraftryk, kunne vi i Det Radikale Venstre bedre tænke os ens regler, der fulgte de hidtidige regler om dna, altså med en sletning af sigtedes profiler efter en vis tid, hvis der ikke har fundet en domfældelse sted.
     Det Radikale Venstre går positivt til udvalgsbehandling af lovforslaget, men vi er altså bekymrede over sletningsreglerne og vil forfølge sagen i den fortsatte udvalgsbehandling.

Jeg er nødt til at spørge ordføreren fra Det Radikale Venstre, hvorfor de hænger sig så meget i det der med at skulle slettes af registeret igen? Jeg forstår, at argumentet er, at hvis man ikke har lavet noget kriminelt i 10 år, så gør man det næppe igen. Det er jo et synspunkt, De Radikale kan have. Jeg tror ikke, det hænger sådan sammen i virkeligheden, men det er ligegyldigt.
     Hvad er argumentet for, at man skal slettes? Hvorfor er det farligt at blive stående? Hvorfor er det forkert at blive stående i registeret? Hvorfor er det så vigtigt for Det Radikale Venstre, at man skal slettes, når der er gået 10 år? Hvad sker der ved at blive stående, til man er 80 år?

Nu taler vi jo om også at ville indføre det for folk, der bare er blevet sigtet. Det synes jeg er værd at få med i forhold til det spørgsmål, som hr. Tom Behnke stiller, især fordi man kan være i den situation, at man bliver sigtet i en sag, men bliver pure frikendt, og den dag, hvis det her lovforslag ellers bliver vedtaget, man fylder 80 år, kan man så få en skrivelse fra staten om, at man nu i øvrigt i 40, 50 eller 60 år har stået i et register, fordi man engang har været sigtet for noget, som man blev pure frikendt for. Man kan altså få en meddelelse fra staten efter mange årtier om, at nu har vi i øvrigt slettet dig, og i øvrigt har vi vidst, at du var uskyldig hele tiden.
     I øvrigt vil jeg da gerne kvittere for spørgsmålet fra hr. Tom Behnke og sige, at vi da gerne vil følge op på det i udvalget og høre, om det virkelig er rigtigt, hvad hr. Tom Behnke siger, nemlig at det ikke hænger sammen med virkeligheden, når vi påstår, at hvis folk ikke har begået en forbrydelse i 10 år, er der en mindre sandsynlighed for, at de begår nye kriminalitet. Det vil vi gerne stille uddybende spørgsmål til justitsministeren om, så vi kan høre, om virkeligheden er, som hr. Tom Behnke forestiller sig den, eller om den er, som Det Radikale Venstre her har fremført.

Tak til ordføreren.
     Så er det fru Anne Baastrup.

Jeg vil i det hele henvise til den tale, som SF holdt inden valget.
     Der er bare lige ganske få ting, som vi skal huske: For det første har Rigsadvokaten sat en arbejdsgruppe i gang, der skal undersøge, om politiet kan komme bagom og efterfølgende gå ind i det der grundlæggende materiale, således at man på et senere tidspunkt på baggrund af et dna-register kan gå ind og få undersøgt generne. Det synes vi er en ganske problematisk konsekvens af udvidelsen af det her register, og derfor skal vi have styr på det.
     Det næste er, at vi skal have sikkerhed for, at de efterforsknings-dna-registre, der er, rent faktisk ikke bliver etableret på en sådan måde, at vi kan stå i en situation, hvor der kommer snavs ind i det, hvor man får et tilsvarende dna-hit i det almindelige register med den konsekvens, at folk kan blive dømt for noget, de overhovedet ikke har lavet. Vi har en konkret sag. Heldigvis for manden sad han i arresten i den anden ende af landet.
     Med disse to forbehold støtter vi stadig væk lovforslaget, idet vi har den løbende diskussion om, hvorvidt registeringen skal fortsætte helt op til 80 år.

Tak til ordføreren.
     Så er det fru Line Barfod.

Vi havde jo førstebehandlingen af det her forslag inden valget, og derfor skal jeg primært henvise til de bemærkninger, som jeg kom med ved den anledning, og fastholde, at vi ikke har ændret holdning siden da. Det vil sige, at Enhedslisten er imod, at man vælger at udvide dna-registeret til at omfatte folk, der ikke er blevet dømt for kriminalitet.

     Vi mener ikke, at uskyldige skal registreres. Og så mener vi stadig, at vi har et problem i forhold til hele reguleringen af selve det materiale, der bliver brugt til at lave dna på. Der ligger hele det uafklarede spørgsmål om biobankproblematikken, som også bliver diskuteret på det sundhedspolitiske område.
     Så vi håber, at vi får nogle flere afklaringer under udvalgsarbejdet, også det, som fru Anne Baastrup efterlyste, om, hvad der egentlig sker med selve det materiale, der ligger til grund, og hvordan vi sikrer, at det ikke kan misbruges.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak for den brede opbakning, der er til lovforslaget. Der er for mig at se ingen tvivl om, at dna-registeret jo er det moderne fingeraftryksregister, og den udvidelse, som lovforslaget lægger op til, vil medvirke til at hæve opklaringsprocenten ganske dramatisk for politiet, ikke mindst af det, man vel kunne betegne som den borgernære kriminalitet, den kriminalitet, der begås i folks egne hjem, typisk indbrud, hvor man i dag jo ser, at der bliver efterladt dna-spor, men som altså ikke kan bruges efter de gældende regler. Der er ikke mulighed for at optage dem i registeret. Det vil der være fremover.
     Derfor er jeg også meget glad for, at de fleste af Folketingets partier meget helhjertet har bakket op om, at vi nu laver en udvidelse, således at dna-registeret kommer til at følge præcis de samme regler som fingeraftryksregisteret, som alle kender og alle er meget trygge ved. Det kommer til at følge de samme regler, for så vidt angår strafferammekrav, og der er det fuldstændig korrekt, som hr. Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti påpegede, mens lovforslaget var i høring, nemlig at man fraveg strafferammekravet, for så vidt angik de personer, som besad børnepornografi. Det har vi nu valgt at medtage, således at der kommer en større gruppe ind i dna-registeret.
     Det er jo bl.a. med udgangspunkt i, at vi har undersøgt, hvor mange af de mennesker, der først f.eks. bliver dømt for besiddelse af børnepornografi, som efterfølgende begår overgreb mod børn. Og der er der altså en, synes jeg, ganske stor procentdel, jeg mener, det er omkring 10 pct., som man efterfølgende har registreret, der så begår overgreb. Hvis vi kan forhindre det ved at optage dem i dna-registeret, er meget jo vundet, og derfor er det, som Dansk Folkeparti har tilkendegivet, så også en del af lovforslaget på det punkt.
     Jeg ved så, at Dansk Folkeparti ønsker at gå videre på visse punkter. Dansk Folkeparti har haft et generelt ønske om, at alle, der havde lyst til det, kunne gå ind og registrere sig ud fra princippet om, at hvis ikke man gør noget galt, kan der jo ikke være noget problem i at stå der. Jeg har selv været lidt skeptisk over for det, fordi vi jo så ad den vej begynder at optage politiets tid til lovlydige borgere, når politiet lige pludselig skal bruge tid på at registrere dem, frem for at bruge tid på dem, der rent faktisk begår lovovertrædelser. Det har været min ene grund til skepsis over for det.
     Den anden er, at man kan have en frygt for, at der måske
i mindre samfund hurtigt spreder sig en lynchstemning i retning af, at alle skal lade sig registrere, hvis der sker et eller andet grimt, ellers er det nok, fordi man har begået noget slemt. Der er jo nogle mennesker, der har det principielt meget dårligt med at lade sig registrere, og det har altså betydet, at jeg i hvert fald stadig ikke føler mig overbevist om, at det er rigtigt at gå den vej. Jeg tror, der vil være ulemper ved det, selv om jeg selvfølgelig også godt kan se de praktiske fordele, der måtte være ved det, som Dansk Folkeparti foreslår. Den anden ting, som Dansk Folkeparti også fremførte, sidst vi behandlede det her forslag, var, hvorvidt unge under
15 år skulle optages i registeret, og også her er der en uenighed mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Jeg synes, man må tage den kriminelle lavalder alvorligt, og hvis vi begynder at sige, at unge under 15 år kan registreres, så kan man sige, at ting, der har fulgt dem, og som de ikke bliver straffet for, så alligevel bliver ved med at følge dem resten af deres liv. Så vi er ikke varme tilhængere af det, men vi må jo lytte til argumenterne fra Dansk Folkeparti og så se, om vi kan lade os overbevise om det modsatte. Indtil videre er vi i hvert fald skeptiske, hvad det angår. Sidste gang det her lovforslag blev behandlet, var der to emner, vi brugte temmelig meget tid på at diskutere. Alle er enige om, at det er godt med en udvidelse, men der har været en del, der har været bekymrede over de sletteregler, der kommer til at virke. Hr. Simon Emil Ammitzbøll, fru Anne Baastrup og fru Line Barfod har også givet udtryk for i dag, at man måske synes, at det, at man også paralleliserer slettereglerne med fingeraftryksregisteret, er gå for vidt.

     Jeg vil gerne sige, at vi selvfølgelig også har foretaget en afvejning af det, og jeg vil også gerne henvise til, at vi i sidste folketingssamling besvarede et spørgsmål, spørgsmål nr. 10, fra Folketingets Retsudvalg, som vedrørte L 24, som lovforslaget hed dengang. Det var med udgangspunkt i et forslag fra Kristendemokraterne om at ændre slettereglerne mere i retning af det, som jeg har hørt her nogle ordførere give udtryk for. Der indhentede vi en udtalelse fra Rigspolitichefen, rigspolitiets kriminaltekniske afdeling og rejseholdet. Og det, jeg gerne vil referere her, som de oplyste, er, at der i det eksisterende dna-profil-register er adskillige eksempler på, at ikkedømte personer, der er optaget i dna-profil-registerets persondel, efterfølgende har begået kriminalitet og er blevet identificeret via registeret.
     Det er bl.a. på denne baggrund rigspolitiets opfattelse, at ophøret af reglen om sletning efter 10 år for sigtede, men ikke dømte personer, vil betyde en væsentlig styrkelse af registerets anvendelse i den samlede kriminalitetsbekæmpelse. Og det betyder jo altså også, at regeringen vil stå benhårdt fast på, at slettereglerne skal være, som vi har lagt op til her.
     Jeg ønsker ikke, at politiets muligheder for at opklare forbrydelserne skal reduceres, ved at vi begynder at lave lempeligere sletteregler for sigtede, men ikke dømte. Det er klart, det er ren og skær politik. Hvem er det, man først og fremmest vil tilgodese? Der er det altså vores opfattelse, at politiet skal have det som et godt efterforskningsredskab.
     Det andet, som blev diskuteret en del, men som ikke har givet anledning til den store debat i dag, har været spørgsmålene om den arbejdsgruppe, som sidder under Rigsadvokaten og som er ved at se på reglerne for opbevaring af biologisk materiale. Der vil jeg gerne tilkendegive over for alle i dag, at vi forventer, at den arbejdsgruppe afslutter sit arbejde inden for meget kort tid, og at vi senere i denne måned, altså marts, modtager en rapport, så det kan indgå i udvalgets videre bearbejdning af lovforslaget. Jeg ved i hvert fald, det var et udtalt ønske, da lovforslaget blev behandlet sidst, at rapporten forelå, før man kunne tage endelig stilling til lovforslagenes enkeltelementer.
     Så med disse ord vil jeg sige tak for de positive tilkendegivelser. Jeg ser frem til den videre udvalgsbehandling.

Jeg beder ministeren blive stående et øjeblik. Hr. Peter Skaarup har bedt om ordet for en kort bemærkning.

Ja, det er et spørgsmål til justitsministeren, om justitsministeren har nogen tal for, hvordan det ser ud med dem, der er under den kriminelle lavalder, men som politiet mener har begået alvorlig kriminalitet. Kan man se nogen tendens til, at det er de samme mennesker, der begår kriminalitet, når de kommer over den kriminelle lavalder og altså kan dømmes? Og kunne det ikke, hvis der er den sammenhæng, at man begår kriminalitet, når man kommer over den kriminelle lavalder, være et rigtig godt argument for at lave den dna-registrering, selv om man altså på det pågældende tidspunkt første gang er under den kriminelle lavalder?

Jeg har ikke nogen tal med mig i dag, men der er da givetvis personer, der begår kriminalitet, før de når det 15. år, og som efterfølgende også begår kriminalitet. Det, jeg bare synes, man skal holde fast i, er, at vi har en kriminel lavalder, og at det, man begår i sin pure ungdom, mener et stort flertal i Folketinget ikke skal forfølge en resten af ens liv, hvis man retter op på tingene. Man kan sige, at hvis man begår kriminalitet igen, når man er nået over den kriminelle lavalder, så ender man jo i dna-registeret, og så kan det blive brugt af politiet.
     Så jeg tror nærmere, det er sådan en politisk vurdering af, hvorvidt det er rigtigt de facto at fjerne den kriminelle lavalder på nogle punkter og så sige, at der skal man altså ind i registeret, selv om man ikke modtager en dom. Og det er jeg altså som sagt meget skeptisk over for. Jeg mener stadig væk, vi må fastholde en skillelinje om, hvad der sker før og efter det 15. år.

Men hvis argumentet er, at vi ikke vil have, at den kriminalitet, vedkommende eventuelt har begået, mens vedkommende var under den kriminelle lavalder, skal forfølge den person resten af personens liv, og at det er argumentet imod at foretage en registrering i dna-registeret, så kan man jo sige, at argumentet for, at sigtede skal indgå i registeret, vel også falder væk, for man er jo ikke dømt, hvis man er i en sigtets situation. Så jeg synes ikke rigtig, at den argumentation hænger sammen.
     Men jeg vil godt spørge justitsministeren, om justitsministeren og ministeriet vil være villige til at undersøge, om der er en tendens til, at mennesker under den kriminelle lavalder, som begår alvorlig kriminalitet, også begår alvorlig kriminalitet på et senere tidspunkt, for det kunne være relevant for arbejdet med det videre forløb i det her forslag at have de oplysninger.

Jeg vil gerne sige, at jeg helt principielt synes, at der er alverden til forskel på en voksen person, der er sigtet i en sag, og en ung person på 12 år, der begår kriminalitet første gang. Jeg synes, der er meget, meget stor forskel. Man kan så sige, at der her er uenighed om, hvordan vi mener, at de to forskellige typer skal behandles af systemet. Men jeg vil meget gerne medvirke til at fremskaffe den nødvendige statistik på området. Jeg har ikke noget med mig i dag, men jeg er helt sikker på, at der er data på det. Ellers må vi i hvert fald sørge for, at det bliver fremskaffet, for det er jo i sig selv en interessant debat at følge, hvor mange af de unge, der er på vej ud i kriminalitet, vi ikke får hjulpet i tide, men som ender med at blive - i gåseøjne - professionelle kriminelle, som altså måske er sværere at få i tale.

Jeg vil godt kvittere for justitsministerens besvarelse her til sidst og generelt takke for, at der også viser sig at være en pæn uenighed mellem justitsministeren på den ene side og Dansk Folkeparti på den anden side på nogle områder, der af rent principiel art er meget vigtige for Det Radikale Venstre.
     Men jeg kunne godt tænke mig lige at knytte en enkelt kommentar til det med de her sletteregler og denne her 10-års-periode for sigtede i dna-registeret. For det er jo rigtigt nok, at der til spørgsmål 10 i forbindelse med lovforslag L 24 i den seneste folketingssamling var indhentet en udtalelse fra Rigspolitichefen, rigspolitiets kriminaltekniske afdeling og rejsehold, der siger, at der var en del af de her sigtede, der så senere begik en forbrydelse, og derfor var der måske alligevel en begrundelse for at bevare de sigtede i dna-registeret.
     Men er vi ikke enige om, at denne her lov blev vedtaget
i 1999, og hvis man kan regne, er det sådan ca. en 5-6 år siden, og derfor siger det jo intet som helst om, hvorvidt der bliver gentaget forbrydelser efter den 10-års-periode. Det bekræfter jo bare det synspunkt, som Det Radikale Venstre har stået for, nemlig at det er vigtigt at have dem stående i forhold til den første 10-års-periode, men det siger jo intet om de efterfølgende år.

Nej, men jeg må sige til hr. Simon Emil Ammitzbøll, at man vist skal være radikal for at hoppe på den form for argumentation. Blot fordi dna-registeret ikke har virket i 10 år, kan man jo ikke bruge det som argument for, at der ikke er nogen, der er sigtet, som senere efter de 10 år begår en forbrydelse.
     Det, jeg lægger vægt på, og det, der står meget klart også i besvarelsen af spørgsmål 10, er, at de dele af politiet, som skal arbejde med den her lov, klart tilkendegiver, at den her regel, som vi nu ændrer på, altså medvirker til at gøre efterforskningen nemmere.
     Jeg synes, at det er helt, helt afgørende, når vi står over for et politisk valg om, hvorvidt man skal bevare nogle restriktive sletteregler, eller man skal ændre på slettereglerne, så de bliver ens med fingeraftryksregisteret, at jeg altså lytter meget til, hvad der betyder noget for politiet.
     Det er klart, at der er en politisk uenighed, Det Radikale Venstre vil hellere holde fast i den mere restriktive model, og det kan der sikkert være gode, velbegrundede radikale årsager til, men min begrundelse som konservativ justitsminister er altså, at jeg synes, at denne her nye teknologi skal have lov at virke alt, hvad den overhovedet kan, og politiet har sagt, at på det her punkt ønsker man altså at kunne registrere folk i længere tid.

Jeg vil sige, at vi i Det Radikale Venstre selvfølgelig også vil lytte meget opmærksomt til politiets betragtninger i de sager, som politiet beskæftiger sig med, derom skal der ikke herske nogen tvivl. Men jeg vil bare lige bemærke til justitsministeren, at det ikke var et argument, jeg kom med, da jeg sagde, at det, at det kun havde virket i en 5-6 år, så var et argument for mit synspunkt.
     Det, jeg sagde, var, at når det kun havde virket i 5-6 år, så kan man ikke bruge det som et argument for at sige noget som helst om, hvad der sker efter 10 år. Så det var egentlig det omvendte, jeg prøvede at argumentere for, og ikke det, som justitsministeren fremførte.

Jamen jeg tror godt, at jeg forstår, hvad hr. Simon Emil Ammitzbøll mente. Jeg tror bare, at man kan konkludere, at vi er uenige på det her punkt.
     Jeg kan da til hr. Simon Emil Ammitzbølls beroligelse sige, at der var præcis den samme uenighed mellem fru Elisabeth Arnold og mig, sidste gang vi diskuterede det her lovforslag. Vi har en forskellig opfattelse af sagen, og det vil jeg sige at Det Radikale Venstre og regeringen jo har, for så vidt angår mange af de her principper.
     Da vi vedtog lovgivningen omkring rockerne, var Det Radikale Venstre jo også stærkt imod, og fru Elisabeth Arnold har da også gentagne gange givet udtryk for, at hvis Det Radikale Venstre fik stor magt og indflydelse igen, ville de regler blive ændret. Det kan også være, at man vil ændre på dna-reglerne, den dag man selv kommer i regering igen, det må vi så se på til den tid.

     Men indtil videre sidder der i hvert fald en konservativ justitsminister i en borgerlig regering, og vi holder altså fast i, at slettereglerne skal være de samme i dna-registeret som i fingeraftryksregisteret. Det er vi mest trygge ved, og det tror vi giver politiet de bedste arbejdsvilkår.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Fjerde næstformand (Niels Helveg Petersen):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.