Jeg vil gerne indlede med at sige tak for den brede opbakning, der er til lovforslaget. Der er for mig at se ingen tvivl om, at dna-registeret jo er det moderne fingeraftryksregister, og den udvidelse, som lovforslaget lægger op til, vil medvirke til at hæve opklaringsprocenten ganske dramatisk for politiet, ikke mindst af det, man vel kunne betegne som den borgernære kriminalitet, den kriminalitet, der begås i folks egne hjem, typisk indbrud, hvor man i dag jo ser, at der bliver efterladt dna-spor, men som altså ikke kan bruges efter de gældende regler. Der er ikke mulighed for at optage dem i registeret. Det vil der være fremover.
Derfor er jeg også meget glad for, at de fleste af Folketingets partier meget helhjertet har bakket op om, at vi nu laver en udvidelse, således at dna-registeret kommer til at følge præcis de samme regler som fingeraftryksregisteret, som alle kender og alle er meget trygge ved. Det kommer til at følge de samme regler, for så vidt angår strafferammekrav, og der er det fuldstændig korrekt, som hr. Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti påpegede, mens lovforslaget var i høring, nemlig at man fraveg strafferammekravet, for så vidt angik de personer, som besad børnepornografi. Det har vi nu valgt at medtage, således at der kommer en større gruppe ind i dna-registeret.
Det er jo bl.a. med udgangspunkt i, at vi har undersøgt, hvor mange af de mennesker, der først f.eks. bliver dømt for besiddelse af børnepornografi, som efterfølgende begår overgreb mod børn. Og der er der altså en, synes jeg, ganske stor procentdel, jeg mener, det er omkring 10 pct., som man efterfølgende har registreret, der så begår overgreb. Hvis vi kan forhindre det ved at optage dem i dna-registeret, er meget jo vundet, og derfor er det, som Dansk Folkeparti har tilkendegivet, så også en del af lovforslaget på det punkt.
Jeg ved så, at Dansk Folkeparti ønsker at gå videre på visse punkter. Dansk Folkeparti har haft et generelt ønske om, at alle, der havde lyst til det, kunne gå ind og registrere sig ud fra princippet om, at hvis ikke man gør noget galt, kan der jo ikke være noget problem i at stå der. Jeg har selv været lidt skeptisk over for det, fordi vi jo så ad den vej begynder at optage politiets tid til lovlydige borgere, når politiet lige pludselig skal bruge tid på at registrere dem, frem for at bruge tid på dem, der rent faktisk begår lovovertrædelser. Det har været min ene grund til skepsis over for det.
Den anden er, at man kan have en frygt for, at der måske
i mindre samfund hurtigt spreder sig en lynchstemning i retning af, at alle skal lade sig registrere, hvis der sker et eller andet grimt, ellers er det nok, fordi man har begået noget slemt. Der er jo nogle mennesker, der har det principielt meget dårligt med at lade sig registrere, og det har altså betydet, at jeg i hvert fald stadig ikke føler mig overbevist om, at det er rigtigt at gå den vej. Jeg tror, der vil være ulemper ved det, selv om jeg selvfølgelig også godt kan se de praktiske fordele, der måtte være ved det, som Dansk Folkeparti foreslår. Den anden ting, som Dansk Folkeparti også fremførte, sidst vi behandlede det her forslag, var, hvorvidt unge under
15 år skulle optages i registeret, og også her er der en uenighed mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Jeg synes, man må tage den kriminelle lavalder alvorligt, og hvis vi begynder at sige, at unge under 15 år kan registreres, så kan man sige, at ting, der har fulgt dem, og som de ikke bliver straffet for, så alligevel bliver ved med at følge dem resten af deres liv. Så vi er ikke varme tilhængere af det, men vi må jo lytte til argumenterne fra Dansk Folkeparti og så se, om vi kan lade os overbevise om det modsatte. Indtil videre er vi i hvert fald skeptiske, hvad det angår. Sidste gang det her lovforslag blev behandlet, var der to emner, vi brugte temmelig meget tid på at diskutere. Alle er enige om, at det er godt med en udvidelse, men der har været en del, der har været bekymrede over de sletteregler, der kommer til at virke. Hr. Simon Emil Ammitzbøll, fru Anne Baastrup og fru Line Barfod har også givet udtryk for i dag, at man måske synes, at det, at man også paralleliserer slettereglerne med fingeraftryksregisteret, er gå for vidt.
Jeg vil gerne sige, at vi selvfølgelig også har foretaget en afvejning af det, og jeg vil også gerne henvise til, at vi i sidste folketingssamling besvarede et spørgsmål, spørgsmål nr. 10, fra Folketingets Retsudvalg, som vedrørte L 24, som lovforslaget hed dengang. Det var med udgangspunkt i et forslag fra Kristendemokraterne om at ændre slettereglerne mere i retning af det, som jeg har hørt her nogle ordførere give udtryk for. Der indhentede vi en udtalelse fra Rigspolitichefen, rigspolitiets kriminaltekniske afdeling og rejseholdet. Og det, jeg gerne vil referere her, som de oplyste, er, at der i det eksisterende dna-profil-register er adskillige eksempler på, at ikkedømte personer, der er optaget i dna-profil-registerets persondel, efterfølgende har begået kriminalitet og er blevet identificeret via registeret.
Det er bl.a. på denne baggrund rigspolitiets opfattelse, at ophøret af reglen om sletning efter 10 år for sigtede, men ikke dømte personer, vil betyde en væsentlig styrkelse af registerets anvendelse i den samlede kriminalitetsbekæmpelse. Og det betyder jo altså også, at regeringen vil stå benhårdt fast på, at slettereglerne skal være, som vi har lagt op til her.
Jeg ønsker ikke, at politiets muligheder for at opklare forbrydelserne skal reduceres, ved at vi begynder at lave lempeligere sletteregler for sigtede, men ikke dømte. Det er klart, det er ren og skær politik. Hvem er det, man først og fremmest vil tilgodese? Der er det altså vores opfattelse, at politiet skal have det som et godt efterforskningsredskab.
Det andet, som blev diskuteret en del, men som ikke har givet anledning til den store debat i dag, har været spørgsmålene om den arbejdsgruppe, som sidder under Rigsadvokaten og som er ved at se på reglerne for opbevaring af biologisk materiale. Der vil jeg gerne tilkendegive over for alle i dag, at vi forventer, at den arbejdsgruppe afslutter sit arbejde inden for meget kort tid, og at vi senere i denne måned, altså marts, modtager en rapport, så det kan indgå i udvalgets videre bearbejdning af lovforslaget. Jeg ved i hvert fald, det var et udtalt ønske, da lovforslaget blev behandlet sidst, at rapporten forelå, før man kunne tage endelig stilling til lovforslagenes enkeltelementer.
Så med disse ord vil jeg sige tak for de positive tilkendegivelser. Jeg ser frem til den videre udvalgsbehandling.