Den næste sag på dagsordenen var:
21) Første behandling af lovforslag nr. L 136:
Forslag til lov om fremme af energibesparelser i bygninger. Af transport- og energiministeren (Flemming Hansen). (Fremsat 30/3 2005).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

En velorganiseret energipareindsats i Danmark har i mange år bidraget til at holde igen på energiforbruget. Det er rent faktisk lykkedes trods massiv økonomisk vækst at holde et stort set uændret energiforbrug. Der er i Danmark nået ganske meget på energispareområdet.
     Med det her lovforslag gennemføres der en række opstramninger og også forenklinger, der har til formål at øge indsatsen endnu mere. Vi implementerer et EU-direktiv på området, som sikrer bl.a. regelmæssig mærkning af mange bygninger, og vi sikrer, at der ved salg og udlejning og eftersyn af kedler og klimaanlæg og på andre områder sker væsentlige opstramninger.
     Det er helt afgørende for Venstre, at spareindsatsen tilrettelægges så effektivt som overhovedet muligt, og også at de ordninger, der gennemføres, samlet over en årrække fører til lavere udgifter. Derfor er det også vigtigt for os, at mærkningen ikke alene vurderer den energimæssige indsats, men også bliver et godt redskab til at gennemføre energibesparelser. Det vil sige, at energiplanen, der følger med energimærkningen, skal give information om rentable tiltag, der kan gennemføres for at reducere energiforbruget, og bl.a. om, hvad økonomien i tiltagene og tilbagebetalingstiden ved de forskellige tiltag vil være.
     Energibesparelser er på den politiske dagsorden og vil også være det i den kommende tid, hvor vi skal diskutere en samlet energispareindsats over de kommende år. Det er en debat, som vi fra Venstre meget gerne deltager i, og som vi finder er særdeles vigtig.
     Venstre kan støtte lovforslaget.

Det er et lidt ejendommeligt forslag, forstået på den måde, at direktivet, som det bygger på, i virkeligheden er skrevet af efter den danske varmesynslov fra 1997. Det, man så har valgt fra regeringens side, er med meget få ændringer at implementere det direktiv, som i virkeligheden bygger på en lov fra Danmark, der er næsten 10 år gammel. Det vil også sige, at der jo er ikke meget fremskridt i den.
     Men det, jeg gerne vil spørge om, er: Hvad er begrundelsen for, at energimærkeordningen forringes så markant, som tilfældet er? Hvis man skal købe et hus, kan man nu risikere at få et energimærke, der er 10 år gammelt, hvor det tidligere højst kunne være 3 år gammelt, og hvis det er en større ejendom, så kan det være 3 år i stedet for 1 år. Hvad er egentlig rationalet, hvorfor skal det være ringere og mere utrygt for befolkningen? Når vi nu havde en god lov, hvorfor skal vi netop på disse punkter forringe den?

Lars Christian Lilleholt (V):
Det bliver ikke ringere, det bliver mere effektivt at udvide det til 10 år i stedet for 3 år. Det er at påføre ejere af boliger og lejligheder unødige omkostninger at tvinge dem til at gennemføre regelmæssig energimærkning, når vi godt ved, at der for mange bygningers vedkommende over en 10-årig periode ikke sker afgørende ændringer med bygningen.
     Så vil jeg til det med varmesynsloven og til det, at noget af direktivet muligvis kunne være en afskrivning af den, sige, at det jo bare viser, at vi i Danmark er langt fremme på det her område. Men det er også vigtigt at understrege, at vi rent faktisk på en række områder går længere, end direktivet kræver. Det gør vi med hensyn til energimærkning, det gør vi med hensyn til regelmæssig energimærkning af bygninger inden for handel, service og administration, det gør vi med hensyn til etageejendomme, og det gør vi med hensyn eftersyn af oliefyr. Så vi går videre end direktivet, og det er vi ganske tilfredse med.

Nu har jeg været medlem i så lang tid, at jeg deler hr. Lilleholts sans for historiske dokumenter, men en energiattest, der er 10 år gammel, er jo et historisk dokument. Der sker netop meget på de her områder. Det er netop totalt utrygt at købe en ejendom, hvis de oplysninger, man baserer sig på, er 10 år gamle, og med prisstigningerne bliver det stadig vigtigere. Derfor stiller jeg igen mit spørgsmål: Hvorfor dog det? Og er man indstillet på for at få en bred tilslutning til det her spørgsmål at diskutere spørgsmålet om, hvorvidt vi skal vende tilbage til det, som der har været bred enighed om i Folketinget indtil nu?

Lars Christian Lilleholt (V):
Vi er villige til at debattere lovforslaget. Det er naturligt, når det kommer til forhandling i Folketingets Energipolitiske Udvalg.
     For os er det ikke tiden - om det er 3 eller 10 år - der er afgørende, det er indholdet i mærkningen, og hvis mærkningen har det rigtige indhold, er det for os ikke afgørende, om det er en 3- eller 10-årig periode.

Nu er jeg meget enig med ordføreren i, at spørgsmålet om energibesparelse er meget vigtigt. Det er da også rigtigt, at der er opnået resultater i Danmark, som er bedre end mange andre steder, men det er vel også rigtigt, at vi står over for nogle udfordringer, som bliver endnu større i fremtiden, forstået på den måde, at leveringen af olie og i det hele taget fossile brændstoffer til en pris, der er til at betale, nok bliver et meget stort problem i fremtiden. Derfor skal man have en målsætning om regulært at nedbringe energiforbruget i de kommende år.
     Der synes jeg måske også, at det er en lidt forkert vej at gå at sige, at der skal gå 10 år i stedet for 3 år imellem energimærkningerne. For hvis man synes, at energimærkning i dag indebærer for meget overflødigt papir, var det måske bedre at gå en anden vej, nemlig at insistere på, at der faktisk skulle følges op på energimærkningen, at der altså skulle stilles nogle større krav til, hvilke forpligtelser en privat ejer af en ejendom skulle leve op til i forhold til den målsætning, vi har om at spare på energien.

Lars Christian Lilleholt (V):
Energimærkning skal være et redskab, og det afgørende er rent faktisk, at det redskab er anvendeligt. Derfor er det indholdet i ordningen, der er afgørende. Hr. Per Clausen har ganske ret i, at det er vigtigt, at vi sætter ind med energibesparelser. En tjent krone på det her område er en sparet krone.
     Det er vigtigt, at vi gør en indsats på det her område, også i relation til klimaet og i relation til, at der er begrænsede energiressourcer i verden. Derfor er regeringen og Venstre helt enige i, at det er afgørende, at vi fra dansk side gør alt, hvad vi overhovedet kan for at gennemføre energibesparelser, men også at vi gør det på en så enkel og fornuftig måde som overhovedet muligt for den enkelte forbruger.

Jeg er selvfølgelig enig i, at det skal være så enkelt og fornuftigt som muligt. Det er svært at være imod det standpunkt. Men hvis vi så f.eks. ser, hvad der sker med hensyn til det, som vi kan sige at staten umiddelbart kan gribe ind over for, nemlig dens egne og offentlige ejendomme, synes jeg også, at jeg der faktisk savner, at der kommer nogle meget konkrete mål, og at man beslutter sig til, at når man nu har mærket, når man nu har registreret, og når man nu har udskrevet attester, så sørger man også for, at der sker noget efterfølgende. Det er ligesom den del, jeg synes jeg savner her.
     Så kunne man selvfølgelig sige, at det skal jeg ikke være ked af, for det her er bare rammerne. Så kommer der jo en energispareplan fra regeringens side efterfølgende. Men der må jeg bare sige, at de målsætninger, der ligger i den, måske passer meget godt til det forholdsvis lave ambitionsniveau i det her lovforslag, men svarer slet ikke til den udfordring, vi står over for i fremtiden, hvor det handler om radikalt at reducere forbruget af de fossile brændstoffer.

Lars Christian Lilleholt (V):
Det er rent faktisk vores intention, at staten og kommunerne skal gå foran med henysn til at gennemføre energibesparelser. Det er vigtigt, at der både i staten og kommunerne gennemføres de besparelser, som er fornuftige og rentable, og som har en fornuftig tilbagebetalingstid.

Jeg er enig med hr. Lilleholt i, at en sparet krone er en tjent krone, men når man nu ved, at det at lave energimærkning sådan set koster ret mange penge, er det så ikke et meget magert resultat efter hr. Lilleholts mening, at ministeren vurderer, at det her vil give en besparelse på 4-6 GJ i 2012? De 4-6 GJ skal sættes i relation til, at vi her i øjeblikket har et forbrug bare på rumopvarmning, der er på over 200 GJ. Er det ikke lidt magert at få det ud af det, og peger det ikke på, at lovgivningen, som den er lagt frem her som forslag, er for svag?

Lars Christian Lilleholt (V):
Til fru Anne Grete Holmsgaard: Det er jo rent faktisk sådan, at forslaget her kun er en del af den samlede indsats. Folketingets partier skal i løbet af få måneder diskutere den fortsatte indsats, og jeg er sikker på, at i den forbindelse vil alle Folketingets partier komme med nye tiltag på energibesparelsesområdet for at nedbringe energiforbruget yderligere. Men jeg mener rent faktisk, at niveauet 4-6 GJ også er værd at tage med.

Hr. Lars Christian Lilleholt var inde på, at forslaget også kan bidrage til at hjælpe os med at opfylde vores klimaforpligtelser, og derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, om hr. Lilleholt ikke kan bekræfte, at energimærkning i sig selv ikke fører til reduktioner. Regeringen har jo samtidig gennemført en CO₂-lovgivning, som giver nogle CO₂-kvoter til de energiproducerende virksomheder. Det betyder, at hvis vi sparer på energien, kan de eksportere mere, og det hjælper ikke med til at reducere klimaregnskabet for Danmark.

Lars Christian Lilleholt (V):
Til hr. Martin Lidegaard vil jeg sige, at alle tiltag virker. Energibesparelser medvirker også til, at Danmark kan nå de klimamål, som vi har forpligtet os til internationalt, og derfor bidrager forslaget her også til det. Det gør alle tiltag, ikke mindst energibesparelser.

Det er klart, at hvis vi laver energibesparelser, får vi forhåbentlig mindre CO₂-udledning fra bygningerne, men hvis vi samtidig giver de energiproducerende virksomheder, altså kulkraftværker osv., lov til at opretholde den samme produktionskapacitet, hjælper det jo ikke så meget. Men skal jeg forstå hr. Lilleholts sidste bemærkning sådan, at det er en selvfølge, at når regeringen skal lave energihandlingsplanen senere på året, skal de kvoter, som de energiproducerende virksomheder må udlede, selvfølgelig også reduceres kraftigt, så vi får en effekt af energibesparelserne i vores klimaregnskab?

Lars Christian Lilleholt (V):
Jeg tror, at de energiproducerende virksomheder, elvirksomheder og andre, fremover vil få strammere regler for, hvor meget CO₂ de må udlede. Det kommer vi sikkert til at se i de kommende år, når vi skal implementere planerne for nedbringelse af CO₂, så de også kommer til at bidrage. Men jeg er sikker på, at samlet set vil det, vi vedtager her, sammen med den energispareindsats, vi skal drøfte i Folketinget i løbet af de kommende måneder, medføre en nedbringelse af omkostningerne og energibesparelser.

Så siger vi tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Den næste er hr. Jens Christian Lund.

I Socialdemokratiet hilser vi ethvert tiltag til at formindske energiforbruget velkommen, og vi ser selvfølgelig også dette direktiv og lovforslaget som et lillebitte skridt
i den rigtige retning. Som hr. Svend Auken sagde før, er det jo noget, som EU har modelleret efter dansk lovgivning, og det er selvfølgelig fint, at EU lærer af os. Men derfor kan vi jo godt sætte spørgsmålstegn ved, om det skridt, der tages med lovgivningen her, er stort nok, eller om regeringen er ambitiøs nok, og det vil vi meget gerne være med til at diskutere. Men det er afgørende, at der bliver sat fokus på at fremme energibesparende initiativer, for vi ønsker nemlig bæredygtigt byggeri. Alle de høringssvar, der er kommet ind, må vi sige er overvejende positive angående lovforslagets formål. Dog indeholder høringssvarene også en lang række konkrete forslag til præcisering af konkret og teknisk karakter, og det forstår jeg godt, for når jeg læser materialet, må jeg sige, at der er omkring 40 områder, hvor ministeren kan fastlægge regler og pålægge opgaver m.v., hvorfor det er vitalt at reglerne og bekendtgørelserne bliver dækkende. Det fremgår, at ministeriet vil være i tæt dialog med de involverede parter, så bekendtgørelser og de detaljerede regler i de nye ordninger vil bygge på de mange forslag og ideer, der er indeholdt i høringssvarene. Det løfte vil vi naturligvis holde regeringen fast på, og tilsvarende vil vi være opmærksomme på formuleringen af det kommende bygningsreglement. Jeg nævnte før, at EU-direktivet er modelleret efter dansk lovgivning. Vi havde, som jeg nævnte før, gerne set nogle flere ambitiøse krav, eksempelvis om det ikke var rimeligt, at der var regler for energimærkning ved renoveringer. Som hr. Svend Auken også sagde før, er det rent umiddelbart svært at se, hvorfor gyldighedsperioderne for energimærkninger bliver forlænget til 10 henholdsvis 3 år, og det vil vi meget gerne drøfte. Vi kan selvfølgelig godt se, at der er noget bureaukrati i det, men at man skal have en energimærkning, der er 10 år gammel, er måske svært at forstå.

     Ambitiøse krav er som på alle øvrige områder i energisektoren en meget positiv ting, som jeg synes vi skal tage med. Det vil nemlig altid være en fordel for dansk industri, fordi industrien i de lande, der kommer først med de kraftige krav, får en fordel, og det synes jeg da er væsentligt at huske.
     Jeg er jo relativt ny her i dette Folketing, og der er mange ting, jeg endnu ikke ved. Men når jeg læser en af detaljerne, nemlig § 32, stk. 2, pkt. 3, som ændrer lov om leje, så bliver jeg lidt betænkelig, for hvad er det, man er
i gang med her? Jeg ved, at vedligeholdelse af energianlæg i dag dækkes af de faste henlæggelser til vedligeholdelse, men er det meningen med lovforslaget, at disse udgifter nu skal væltes over på lejerne ved at medtage det i varmeregnskabet som en ekstra omkostning? Jeg håber, jeg kan få svar på det allerede her, men ellers senere. På trods af at vi er kritiske over for, om forslaget går langt nok, modtager vi L 136 med åbent sind og håber, at vi med de nye regler kan styrke indsatsen for reelle energibesparelser, og at vi fremover får et bæredygtigt byggeri.

Dansk Folkeparti ser positivt på dette forslag, som i sin enkelhed vil fremme energibesparelserne og øge effektiviteten inden for anvendelse af energi i bygninger. Lovforslaget skal ses som en del af en fornyet handlingsplan, hvor man implementerer de dele af EU-direktivet, som vedrører bygningers energimæssige ydeevne, og direktivet medfører derfor en udvidelse af den eksisterende ordning, vi kender i dag.
     Lovforslaget indfører en forbedret og styrket konsulentordning og styrker samtidig tilsynet og kontrollen med ordningerne. Dette er selvfølgelig afgørende for, at ordningerne vil blive troværdige, og at borgerne kan have tillid til dem, og i den sammenhæng vil Dansk Folkeparti nøje se på, og selvfølgelig også spørge til, hvorvidt den nye ordning kan have økonomiske konsekvenser for den enkelte borger. Dansk Folkeparti er opmærksom på, at ministeren i bilaget understreger, at hensigten med den nye ordning er at opnå bedre og billigere rapporter til gavn for forbrugerne, hvilket selvfølgelig glæder Dansk Folkeparti.
     Med disse ord tilslutter Dansk Folkeparti sig lovforslaget.

Da min ændring fra skatte- til energiordfører ikke har gjort min stemme meget bedre, vil jeg også her gøre det forholdsvis kort og henvise til de tidligere bemærkninger fra både Venstres og Dansk Folkepartis ordførere.
     Vi har i Det Konservative Folkeparti bemærket, at dette forslag ser ud til at give en samlet reduktion af CO₂-udledningen, og at det ser ud til at kunne føre til betydelige besparelser. En af de ting, jeg har bidt mærke i, er naturligvis, at energimærkningen, der skal nu foretages inden en bygning tages i brug, vil gøre det lettere for kommunerne at vurdere, om de krav, der stilles til bygninger, også overholdes. Derudover bemærker vi, at det vil føre til besparelse af energi i både beboelses- og kontorbygninger, mindre tab i olie- og gaskedler samt besparelser af energi til f.eks. ventilation og kølingsanlæg, og vi kan på den baggrund støtte forslaget.

Da De Radikales ordfører ikke kan være til stede, skal jeg på hans vegne fremsige følgende fra Det Radikale Venstre:
     Vi indgår naturligt i ethvert initiativ, der kan fremme energibesparelser i Danmark, således også i det lovforslag, der ligger foran os. Men som flere ordførere allerede har været inde på, synes vi, det er værd at hage sig fast i, at direktivet er et minimumsdirektiv, og det vil sige, at Danmark kunne, og at Danmark bør gå langt længere end det, forslaget umiddelbart lægger op til.
     Vi mener som flere andre, at det at forlænge energimærkningers varighed fra 3 til 10 år er en forringelse. Vi synes, 10 år er meget lang tid, og hilser velkommen, at hr. Lilleholt er åben over for, at vi måske kan diskutere, om det skal være 10 år eller måske noget lavere. Indholdet er jo også meget vigtigt, det er jeg til gengæld helt enig med hr. Lilleholt i.

     En anden ting, vi har kig på i lovforslaget, er, at bestemmelsen kun omfatter offentlige bygninger under 1.000 m² ved salg. Det synes vi er for uambitiøst. Der er jo mange store bygninger, som det kunne være relevant at kigge på i denne sammenhæng, også meget energiforbrugende bygninger. Det er en anden ting, vi gerne vil diskutere under udvalgsbehandlingen.
     Den tredje ting er, at regeringen lægger op til at undtage militært klassificerede bygninger og sommerhuse. Det synes vi måske også er en diskussion værd, om vi ikke i en tid, hvor vi ved, at mange mennesker bruger deres sommerhuse hele året rundt, ser på, om vi også kan stramme lidt op her.
     Endelig vil jeg gerne sige mere generelt, at mærkning i sig selv jo ikke automatisk sikrer større energibesparelser. Derfor skal det for os at se være allerallerhøjest på dagsordenen i de kommende forhandlinger om en energihandlingsplan, at vi kigger på, hvordan energibesparelser reelt og markant kan hjælpe os til dels at opfylde vore Kyotoforpligtelser, dels reelt at nedsætte energiforbruget i Danmark.
     Jeg nævnte under de korte bemærkninger, at energibesparelser skal ses som en helhed. Det er jo klart, at det altid er godt for miljøet at spare på energien, men i forbindelse med Danmarks Kyotoforpligtelser hjælper det ikke noget, hvis vi med den ene hånd giver lov til øget eksport for kulkraftværkerne, samtidig med at vi selv sparer på energien. Derfor ser vi frem til den debat, vi skal have om handlingsplanen, og vi håber, regeringen fra starten vil satse ambitiøst, så det hele indgår i en større helhed.
     Som man kan høre, går vi altså positivt ind i en drøftelse af tingene. Men der er nogle punkter, vi skal have rettet op på, før Det Radikale Venstre kan tilslutte sig forslaget.

I SF er vi som udgangspunkt positive over for en mærkningsordning, men jeg vil sige, som jeg også sagde til Venstres ordfører, at jeg synes, det er bemærkelsesværdigt, at det, man forestiller sig bliver effekten af denne mærkningsordning, kun er 4-6 GJ sparet energi i 2012. Det er jo særlig bemærkelsesværdigt i betragtning af, at ministeriet
i sit eget udkast til energisparehandlingsplan siger, at der inden for perioden fra nu og til 2015 er et sparepotentiale på godt og vel 40 pct. og vel at mærke privatøkonomisk rentabelt. Det er et meget stort potentiale, vi har, og derfor er det fantastisk vigtigt, at vi, når vi tager fat med nogle virkemidler, der som dette her jo bestemt ikke er gratis, også sikrer os, at vi drøfter det så godt, at vi er sikre på, at vi også får hentet det potentiale ind, som det faktisk er muligt at hente ind. Som hr. Auken sagde tidligere, da han var nede i salen og ikke oppe i formandsstolen, er det direktiv, forslaget implementerer, bygget op efter dansk lovgivning. Et af problemerne er måske så, at man ikke har prøvet at diskutere skavankerne ved den tidligere lovgivning, men har lagt sig meget tæt op ad den. Vi synes, det ville være hensigtsmæssigt, og hvis det overhovedet kan rummes inden for direktivet, synes vi, man skulle gøre det, at man laver en mærkningsordning i lighed med den, der anvendes, når man har sin bil til syn. Man skal have sin bolig, sin offentlige institution, også selv om den er under 1.000 m², eller sin erhvervsejendom mærket, fuldstændig som ved bilsyn, og så kan den bruges som et aktiv. Med jeg har sagt, at jeg ikke tror, det er klogt, at man knytter den del af mærkningen, der handler om privatboliger, for tæt til salget af boligen. Vi ved jo godt, at det er nogle andre ting, folk meget typisk har fokus på, når de sælger og køber en bolig, og det er i hvert tilfælde synd, at der ikke engang er lagt op til, at mærkning skal indgå, når man laver en opstilling ved salg af en lejlighed eller et hus, så energiattesten også fremgår af ejendomsmæglerens salgsopstilling, og man kan se, hvad energiforbruget er, og hvor lavt det kunne være. Jeg ved ikke helt, om der er lagt op til at gøre energiplanen lidt mere ambitiøs, så man f.eks. siger, at der skal være den bedst tilgængelige teknologi i den type bygning, vi taler om her. Så fik man virkelig gjort det meget synligt for indehaveren og også for den, der køber, hvad man ville kunne opnå.

     En anden ting, der mangler, er hele kæden fra mærkning til, at man rent faktisk får nogle tilbud, som er af en karakter, så man kan se: Aha, det her kan jeg få meget ud af, og det er faktisk relativt let for mig at gennemføre det.
     Der mener vi så, at det ville være en god idé at koble det her med en varmesparefond, der sammen med andre udbydere på markedet kunne give tilbud, eller en varmesparefond, som kunne forhandle priser på det her område, sådan at man får nogle muskler bag ved den faktiske spareindsats. For en af skuffelserne ved den ordning, vi har haft hidtil, er jo, at den ikke har givet nok, og derfor er det lidt for tyndt for os, synes jeg, hvis vi laver en ordning, der ligner den meget, men hvor vi ikke samtidig sikrer os, at vi her virkelig får virkelig høstet potentialet på energispareområdet.
     Så synes vi i øvrigt, at der i mange af de bemærkninger, der er kommet - og der er jo virkelig kommet mange bemærkninger i høringssvarene - er mange gode forslag.
     Til sidst vil jeg blot sige, at jeg synes, ministeren hurtigst muligt skulle få gang i vores forhandlinger om energispareplanen og få det her koblet op på den forhandling, sådan at vi ikke først står over for at skulle beslutte et lovforslag, som dækker dele af det, uden at vi har fået drøftet sammenhængen til, hvordan vi så rent faktisk får incitamenter og andre virkemidler i gang.
     Det gælder f.eks. også det register, der er lagt op til. Vi synes, det er godt at have sådan et centralt register. Men sådan som det er beskrevet i lovforslaget, er det lidt svært at se, hvordan man rigtig får aktiveret det, og hvordan man får tilstrækkelig nytte ud af, at man laver det her register.
     Så vidt jeg kan se, er det ejerne og energikonsulenterne, der har adgang til det, men det er simpelt hen ikke tilstrækkeligt. Hvis man virkelig skal kunne udforme nogle tilbud, både til erhvervsvirksomheder, til offentlige institutioner og til private boligejere, hvor de ser det præsenteret på en måde, så de kan se, at det her kan jeg høste, og jeg kan få en tilbagebetaling i løbet af ganske få år, bør det efter vores mening også kobles med adgangen til tredjepartsfinansiering, sådan at der for den enkelte bruger er så lidt besvær som overhovedet muligt ved at høste potentialet for energibesparelser i hans eller hendes ejendom.

Der er jo for så vidt ikke nogen tvivl om de gode hensigter med det her lovforslag. Der er heller ingen tvivl om det store behov for, at vi får sat fokus på energibesparelser og øget effektivitet inden for al anvendelse af energi i bygninger, for vi står jo faktisk i en situation, hvor de resultater, vi har opnået indtil nu, ville være helt utilstrækkelige, hvis vi skruede dem 25 år frem i tiden.
     Vi har brug for i de kommende år at gennemføre en radikal reduktion af vores energiforbrug og en radikal reduktion af vores afhængighed af olie og andre fossile brændstoffer. Det er vel nok en kendsgerning, som de fleste kan være enige om, hvad enten man nu vælger at tage udgangspunkt i spørgsmålet om energiforsyning i fremtiden, og hvad det kommer til at koste, eller man vælger at tage udgangspunkt i problemet omkring klimaforandringer.
     Så må man jo sige, at når det er sagt, så synes vi nok alligevel, at man kan sige, at hvis vi ser på det her forslag, så tror vi ikke, at det alene i den form, det er fremsat, vil kunne give meget store forbedringer i forhold til at opnå energibesparelser, for det er jo konkrete krav og aktiv indsats fra erhvervslivet og det offentlige, som for alvor giver bonus set i en besparelsessamemnhæng.
     Energimærkninger er jo i sig selv en udmærket ting, en energimæssig indholdsdeklaration for bygningen eller lejligheden, der kan give ejere, lejere og en eventuel køber information om den energimæssige status for ejendommen. Men det er jo også rigtigt, som det er blevet sagt her i debatten, at det er meget afgørende, at der også er nogle handlingsanvisninger og nogle påpegninger af, hvad man kan gøre, og også nogle finansieringsmæssige muligheder, som gør, at man kan komme i gang med de her energibesparende foranstaltninger, sådan at det, som samfundsmæssigt er fornuftigt og i det lange løb også privatøkonomisk fornuftigt, faktisk kan få et skub.
     Det er jo også der, man kan sige, at det at få lavet en energihandleplan, som for alvor fokuserer på energibesparelse, er det, der er vigtigt, og måske også sagens kerne, for de er jo til overflod nødvendige, de her energibesparelser.
     Vi synes, at man skulle have en målsætning om at gøre sig stort set uafhængig af fossile brændstoffer i løbet af 25 år, og det betyder jo en meget stor vækst i vedvarende energi, som er en anden diskussion, men også, at man reducerer energiforbruget meget dramatisk. Vi mener i virkeligheden, at man skulle op i nærheden af 40 pct. for at komme op på et fornuftigt slutresultat. Og da det at opnå besparelser på boligområdet faktisk er et af de nemmeste steder at opnå energibesparelser, så burde man her have en målsætning, som var langt højere.

     Det betyder så, at mærkning af energiplaner skal følges op af krav og incitamenter til at tage fat på at reducere energiforbruget, ligesom staten må tage et ansvar for, at anlæg og produkter, der helt åbenlyst fører til stærkt stigende energiforbrug uden at være samfundsmæssigt nødvendige, må afvises også i den private sektor.
     Set i det perspektiv må vi sige, at det, vi indtil nu har hørt skal være handlingsplanen, som skal fylde det her med indhold fra regeringens side, nemlig en besparelse på 1 pct. af energiforbruget om året, er meget lidt. Jeg er da også glad for at høre, at andre af de partier, som direkte kommer til at indgå i de forhandlinger, også er enige i, at ambitionsniveauet skal være større. Det synes jeg også er ret afgørende.
     Enhedslisten er i udgangspunktet positive over for det her lovforslag, men vil under udvalgsarbejdet prøve at se, om der ikke kan indarbejdes en række af de konkrete forslag, der ligger i flere høringssvar, som sagtens kunne være en del af det her lovgrundlag, og som ville gøre sandsynligheden for, at man opnåede egentlige energibesparelser i forlængelse af det, betydelig større. Det vil så være vores målsætning at få det her forslag til for alvor at være noget, der rykker. Indtil nu kan man allerhøjst sige, at det er meget beskedne forbedringer af nogle rammer.

Lad mig indledningsvis takke ordførerne for bemærkningerne til lovforslaget. Debatten giver mig anledning til at præcisere baggrunden for lovforslaget.
     Energibesparelser er et væsentligt element i regeringens energipolitik. De medvirker til at øge konkurrenceevnen og fremme den økonomiske vækst. Besparelser på energiforbrug bidrager også til forsyningssikkerheden og til at reducere udledningen af drivhusgasser.
     En styrket indsats på bygningsområdet indgår netop som et af hovedelementerne i regeringens udkast til handlingsplan for en fornyet energispareindsats. Lovforslaget er et af de initiativer, som skal medvirke til, at vi opnår flere besparelser på området. Lovforslaget er en del af en større samlet pakke på bygningsområdet, som flere ordførere også har noteret sig. Heri indgår også en stramning af bygningsreglementernes energikrav og et nyt cirkulære, hvor der stilles skrappere energikrav til statslige institutioner.
     Jeg er glad for den store interesse, Folketinget i dag har udtrykt for denne del af energipolitikken, og jeg ser frem til at fortsætte de konstruktive drøftelser om lovforslagets enkelte elementer i Energipolitisk Udvalg.
     Lad mig så sige, at det glæder mig, at uanset hvem, jeg har noteret der har sagt noget, så har det, man har sagt, gennemgående været, at man er positiv over for forslaget. Så er der mange partier, der sætter et »men« ved, og det er jo ikke alene en ret, men måske også en pligt. Man vil så stille nogle spørgsmål under udvalgsarbejdet og prøve at se, om vi kan nå en samlet enhed. Jeg følger jo gerne op på den linje, som har været en god tradition på energiområdet, at vi forsøger at få mest mulig konsensus omkring de forslag, der ligger. Og det er lige meget, om man, som hr. Jens Christian Lund siger, går ind til det med åbent sind, eller om man, som hr. Martin Lidegaard siger, er positiv.
     Jeg noterede mig også, at Enhedslisten sagde, at de var positive. I hr. Keld Albrechtsens tid ville jeg være blevet helt betænkelig, men det har jeg ikke grundlag for at sige at jeg er endnu. Det vil udvalgsarbejdet og de mange diskussioner, vi får, tydeligvis bære præg af.
     Fru Anne Grete Holmsgaard spørger konkret, om man skulle gøre det ligesom med et bilsyn, og der er svaret, at det jo er en af de ting, man kunne overveje. Men det er altså 200 mio. kr. mere om året, vi har skønnet at det vil koste, og det mener vi er for meget i forhold til den effekt, vi yderligere vil få af lovforslaget.

Først vil jeg sige tak til ministeren, fordi han står og siger, at han vil stræbe efter at få en fælles aftale på energispareområdet.
     Så vil jeg spørge ministeren, om det så også indebærer, at han vil få sat skub i de forhandlinger, vi skal have, sådan at vi ikke står i en situation, hvor vi først skal vedtage det her lovforslag og så bagefter til ligesom at forhandle, for så tror jeg ...

Undskyld, det sidste hørte jeg ikke.

... at vi kommer ud af takt med det her forslag og de øvrige forhandlinger om energispareplanen. Det tror jeg nemlig vil være uhensigtsmæssigt. Nu siger ministeren så også, at ministeriet faktisk har vurderet, hvad det ville koste at lave sådan en bilsynsmodel, hussynsmodel, og de tal har jeg ikke hørt før. Jeg er jo ikke ude efter, at det her skal være rasende dyrt, jeg er ude efter, at det skal være effektivt. Men det er jo sådan nogle ting, jeg synes ville være relevant at have til diskussion nu og her, inden vi afslutter behandlingen af det her forslag.

Jeg er enig med fru Anne Grete Holmsgaard i, at det mest hensigtsmæssige vil være, at vi får en samlet løsning på det store lovkompleks, vi har på energiområdet. Vi behandler to i dag, og vi ved jo, at der kommer flere forskellige planer osv., som alle ordførerne eller de fleste i hvert fald har været ovre at diskutere med mig. Så kan vi nå en samlet løsning, når vi behandler og ser tingene i et større perspektiv, så vil jeg meget gerne prøve på det. Jeg kan jo ikke vide, hvordan tingene falder ud, men jeg vil gerne prøve på det.

Jeg vil gerne takke ministeren for indlægget her. Det glædede mig meget, at det med energi var så væsentligt for regeringen. Jeg synes, at der må være gode muligheder for, at ministeren vil følge op på en række af de forslag, der er kommet her, således at det bliver bedre.
     Specielt med den farve, som regeringen har, må regeringen jo være meget interesseret i, at industrien får nogle væsentlige og gode vilkår, og derfor håber jeg, at ministeren vil tilkendegive her, at de forslag nøje vil blive vurderet og fulgt i udvalgsarbejdet.

Hr. Jens Christian Lund sagde, det noterede jeg mig med stor glæde, at han også havde noteret sig, at der var overvejende positive høringssvar, og det er jo rigtigt.
     Så er der også andre ting, der er forslag om at ændre, og det er jo efter min bedste overbevisning og mange års medlemskab af Folketinget nøjagtig det, vi har udvalgsarbejdet til. Her må vi prøve de ting af. Der bliver stillet spørgsmål til mig, og jeg svarer på dem, og så ser vi, hvor langt vi kan komme med hensyn til at nå hinanden.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Første næstformand (Svend Auken):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Det Energipolitiske Udvalg. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.