B 96 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om velfærd for katte og forberedelse af lovgivning om
katte
Fremsat den 3. juni 2005 af
Christian H. Hansen (DF),
Kim Christiansen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Pia Kjærsgaard (DF),
Morten Messerschmidt (DF),
Peter Skaarup (DF) og Hans Kristian Skibby (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om velfærd for katte og forberedelse af
lovgivning om katte
Folketinget pålægger regeringen
snarest muligt og inden den 1. marts 2006 at fremsætte
forslag til lovgivning om katte samt forberede de nødvendige
administrative forskrifter med det formål at indføre
sammenhængende, overskuelige og tidssvarende regler for
beskyttelse af kattens velfærd.
Lovgivningen og de administrative forskrifter, der
udfærdiges, bør €" foruden en generel
fremhævelse af kattens velfærd og menneskets ansvar
herfor €" navnlig indeholde regler eller vejledninger om:
1. Behandling af katte, herunder om sundhed
og pleje af kattehold.
2. Humane metoder ved indfangning og
aflivning af herreløse katte.
3. Optagning, efterlysning og fremlysning
af bortkomne katte.
4. Reproduktionsbegrænsning.
5. Frivillig øremærkning
(vejledning).
6. Vaccination.
7. Myndigheders, herunder kommuners, ansvar
og pligter.
8. Landmænds ansvar og pligter.
9. Andre privates, herunder
boligselskabers, ansvar og pligter.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en uændret
genfremsættelse af B 138 fra folketingsåret 2002-03 (se
Folketingstidende 2002-03, tillæg A side 6532 og 6543 samt FF
side 8464). Eneste ændring er tidsfrister i forslaget.
1. Forslagets historiske
baggrund
I 1991 trådte den nuværende
dyreværnslov i kraft (lov nr. 386 af 6. juni 1991). Den
afløste den tidligere dyreværnslov fra 1950.
Dyreværnsloven af 1991 er en rammelov, der overlader det til
justitsministeren at udforme lovens nærmere indhold i form af
cirkulærer og bekendtgørelser. Loven indeholder i
§§ 1-3 en gennemgang af lovens overordnede formål.
Heraf fremgår bl.a.:
»Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes
bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og
væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge
for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres,
vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,
adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i
overensstemmelse med anerkendte, praktiske og videnskabelige
erfaringer. Rum, eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes
på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det
skal herunder sikres, at dyret har den fornødne
bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og
drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i
overensstemmelse med deres behov.«
2. Politisk baggrund for at
styrke lovgivningsindsatsen
Der har fra flere sider været gjort
opmærksom på det generelle behov for en forbedret
lovgivningsindsats på dyrevelfærdsområdet.
Dansk Folkeparti har således gennem flere
år peget på, at dyrevelfærd skal sættes
langt højere på den politiske dagsorden end hidtil.
Partiet har opstillet en række hovedkrav til dansk
dyrevelfærdspolitik, hvoraf de vigtigste i denne forbindelse
kan sammenfattes således:
€" Straffene for dyremishandling og
vanrøgt skal skærpes markant, og dyremishandlere skal
fratages retten til at eje eller handle med dyr.
€" Der skal oprettes et
særligt dyrevelfærdspoliti.
€" Familiedyr skal have den samme
beskyttelse i dyreværnsloven, som husdyr har.
€" Der skal udarbejdes en
kattelov.
€" Dyrlæger skal
pålægges at anmelde vanrøgt til politiet.
€" Forsøgsdyr skal
udsættes for mindst muligt ubehag, og der kan kun tillades
dyreforsøg, når der ikke findes andre muligheder.
€" Danmark skal arbejde for, at der
bliver sat en stopper for dyremishandling i hele verden.
€" Dyrehandlere skal have
autorisation til at handle med dyr, og der skal indføres
lovpligtig forbrugerinformation ved køb af
kæledyr.
Justitsministeriet udsendtei 2002 regeringens
handlingsplan for bedre dyrevelfærd. Den beskæftiger
sig bl.a. med spørgsmålet om herreløse katte.
Det fremgår af planen, at regeringen vil anmode Det
Dyreetiske Råd om at foretage en gennemgang af kattenes
forhold, herunder de herreløse kattes, og komme med
anbefalinger til forbedring af kattenes velfærd. Afsnittet i
regeringens handlingsplan om kattes velfærd er
vedhæftet som bilag 1 til nærværende
beslutningsforslag.
3. Formålet med
beslutningsforslaget
Regler om katte og kattes velfærd er i dag
spredt flere steder i lovgivningen, og reglerne er til dels
forældede og mangelfulde. En række væsentlige
forhold, der berører kattens velfærd, er slet ikke
omfattet af lovgivningen.
Som eksempel på forældede og
mangelfulde bestemmelser kan nævnes reglerne i mark- og
vejfredsloven (om stridigheder mellem naboer om katte) og i
jagtloven (om nedskydning af omstrejfende katte). Bestemmelserne om
nabostridigheder vedrørende katte bruges i praksis
næsten ikke, og bestemmelserne i jagtloven er vanskelige at
anvende, fordi det ofte er tvivlsomt, om katte er omstrejfende
eller hjemmehørende hos en ejer.
Som eksempel på forhold, der angår
kattens velfærd, men ikke €" eller ikke
tilstrækkelig præcist - er behandlet i lovgivningen,
kan nævnes forbud mod at skaffe sig af med katte ved at
efterlade dem i en skov, på en mark eller på en
rasteplads m.v.
Katte og hunde nævnes ofte i samme
åndedrag, men der er meget stor forskel på
lovgivningens måde at behandle de to husdyr på. Som
nævnt er reglerne om katte spredte og til dels
forældede, mens reglerne om hunde er samlet, klare og
detaljerede.
Med den udbredelse, katte i dag har i Danmark, er
det naturligt, at der er fremvokset et stadig stærkere
ønske hos katteejere og interesseorganisationer for en
gennemarbejdet og tidssvarende lovgivning. Det anslås, at der
i Danmark i dag lever mellem 600.000 og 700.000 tamkatte eller
»ejerkatte« og måske et tilsvarende antal
herreløse katte, dvs. katte uden fast tilknytning til et
bestemt menneske eller en bestemt bolig. Den sidstnævnte
gruppe består især af katte på landet, f.eks. i
stalde og lader, sommerhuskatte og bykatte, f.eks. i baggårde
og på kirkegårde.
Hvis man får juridiske problemer med hunde,
kan man i de fleste tilfælde slå op i hundeloven (lov
nr. 164 af 18. maj 1937, jf. lovbekendtgørelse nr. 380 af
26. juni 1969, som ændret ved lov nr. 1064 af 23. december
1992 og lov nr. 335 af 14. maj 1992). I fjorten ret detaljerede
paragraffer indeholdes bestemmelser om bl.a. mærkning,
registrering og skiltning, forbud mod hundehold på steder,
hvor der ikke er beboelse, forbud mod at lade hunde være
løsgående eller strejfe, særlige regler om
forsvarligt herredømme over jagthunde, bestemmelse om
glubske hunde til bevogtning, gøen og tuden, lænkning,
forebyggelse af skader forvoldt af hunde og ansvar for
sådanne skader, erhvervsmæssig handel og opdræt
af hunde, skadeserstatning, ansvarsforsikring, erstatningssager,
straffebestemmelser og regler om tiltalerejsning i straffesager
m.v.
Hvis man derimod får juridiske problemer med
katte, må man i mange tilfælde lede forgæves
efter vejledning i loven. Der findes således ingen regler om
mærkning og registrering af katte. Hvis katte virker
generende, kan man i mark- og vejfredsloven finde bestemmelser om
bortjagning, indfangning og optagning af katte samt udlevering til
rette ejer mod betaling af 50 øre pr. døgn til
dækning af foder. Regler af denne art giver ikke megen
vejledning. Men først og fremmest savnes der
fuldstændig regler, der tager hensyn til kattes særlige
behov og velfærdsproblemer og lægger et ansvar på
mennesker og myndigheder for, at katte behandles med den
værdighed og omsorg, som det vidunderlige og smukke dyr
fortjener.
En bestemmelse som § 14, stk. 1, i mark- og
vejfredsloven viser, hvordan lovgiver slet ikke har haft tanke for
dyrets velfærd, men kun for menneskets bekvemmelighed:
»Uvane husdyr, løsslupne pelsdyr, tamkaniner og
fjerkræ, omstrejfende hunde og katte, har den
optagelsesberettigede ret til på hensigtsmæssig
måde at fjerne fra sin grund og er ikke pligtig at yde
erstatning, såfremt dyret derved kommer til skade eller
omkommer«.
Den vigtigste indvending mod de regler om katte,
der gælder i dag, er, at de ikke forholder sig til kattens
status som levende væsen med de rettigheder, der bør
tilkomme den i overensstemmelse med dens evolutionært
betingede bevidsthedsniveau. Den gældende dyreværnslov
indeholder ikke regler, der specielt tager hensyn til og
værner om kattens velfærd. Justitsministeriet har for
nylig sendt et udkast til bekendtgørelse om private dyrehold
til høring, men selv om det er sket efter
offentliggørelsen af ministeriets handlingsplan i 2002 om
dyrevelfærd, er der ikke i høringsforslaget regler om
kattes særlige velfærdsproblemer. Det er, som om
lovgivningen helt op i nutiden har betragtet dyr udelukkende som en
økonomisk ressource og ikke betonet dyrenes velfærd.
Dyreværnsloven tager det heller ikke så nøje, at
hver dyreart er forskellig og skal anskues hver for sig.
Men katten er et specielt dyr med dens meget store
udbredelse, dens nære tilknytning til mennesker og menneskers
bolig samt dens særegne kendetegn og adfærd. Samtidig
accepterer vi kattens behov for frihed. Det afspejles f.eks. i
vores kulturelle holdning til katten og på den måde,
katten nævnes i litteraturen. Som eksempel kan nævnes
Piet Heins »Gruk af Kumbel Kumbell« fra 1941, hvor
katten besvarer spørgsmålet »Lille mis, lille
mis, lille mis på vejen, hvis er du? hvis er du?« med
svaret: »Jeg er sgu min egen«.
I en kommende lovgivning bør hensynet til
kattens velfærd frem i første række, og
eventuelle miljømæssige nabohensyn eller andre hensyn
bør kunne tilgodeses uden krænkelse af kattenes
velfærd.
Det bør indarbejdes, at der findes
forsvarlige og humane alternativer til indfangning og aflivning af
katte. Aflivning af en kat, hvis den krænker en grundejers
territorium, bør ikke være den første handling,
lovgivningen anbefaler, men bør kun være en
nødløsning, der så vidt muligt bør
undgås. Så længe loven ikke giver katten de samme
rettigheder som hunden, er kattene udsat for mange ubehagelige
farer, når de færdes i det fri. Det kan heller ikke
bortforklares, at ikke alle mennesker holder af katte, og netop
derfor er der behov for lovmæssig beskyttelse af dyrets
velfærd.
Der er efter Dansk Folkepartis opfattelse ingen
tvivl om, at der vil være store fordele ved at samle regler
om katten og kattens velfærd, sundhed, pleje m.v. i
sammenhængende regler i en kattelov samt i deraf afledte
administrative forskrifter og vejledninger. Det foreslås
derfor at forberede forslag til en lovgivning om katte samt
forberede de nødvendige administrative forskrifter med det
formål, at der med virkning fra 1. januar 2007 eller snarest
derefter indføres sammenhængende, overskuelige og
tidssvarende regler til beskyttelse af kattens velfærd.
Det er naturligvis muligt at udforme et kommende
regelsæt på flere forskellige måder.
Forslagsstillerne vil finde det nyttigt, at man både under
udvalgsarbejdet og efterfølgende ved det lovforberedende
arbejde inddrager følgende emner i overvejelserne:
Generel formålsangivelse
1. Der bør i en lov om katte
være indeholdt en generel formålsangivelse med
understregning af kattes velfærd og menneskets ansvar herfor.
Den bør supplere de helt generelle bestemmelser i
dyreværnsloven. Med den plads, katten har i samfundet, er det
naturligt, at hensynet til den €" og menneskets ansvar €"
er direkte præciseret i loven.
Behandling af katte m.v., herunder sundhed og
pleje af kattehold
2. Der bør med hjemmel i
dyreværnslovens § 11 fastsættes specifikke regler
om behandling af katte, herunder om sundhed og pleje af kattehold,
og mere tidssvarende regler end de i 1984 fastsatte om indfangning
og aflivning af herreløse katte. Fordelen ved at omarbejde
de nuværende regler er, at man herved kan sætte
hensynet til kattens velfærd i forgrunden som en
ledetråd.
Optagning, efterlysning og fremlysning af
bortkomne katte
3. Regler om optagning, efterlysning og
fremlysning af katte. Disse regler bør bedre end i dag
sikre, at flest mulige katte kan komme tilbage til deres ejere
eller finde et nyt hjem.
Reproduktionsbegrænsning
4. Der bør være regler om
reproduktionsbegrænsning, herunder navnlig ved anbefaling af
kastration/sterilisation, når katten er 6-8 måneder
gammel. Fordelen er at forhindre uønsket tilvækst i
bestanden ved, at katten føder for mange killinger.
Begrænsning fører også til, at katten knytter
sig mere til hjemmet og ikke strejfer så meget om. Herved
reduceres risikoen for de frygtede sygdomme FIV og FELV. Der er kun
en moderat dyrlægeudgift ved kastration og sterilisation.
Derved understreges ansvaret for ejeren til at
sikre, at antallet af uønskede killinger begrænses.
Katteejere bør ikke tillægge killinger eller katte,
der er født af egen avl, uden på forhånd at have
sikret sig, at disse kan optages i egen katteflok eller kan
formidles til nye hjem.
Øremærkning
5. Fordelen er, at bortkomne katte i langt de
fleste tilfælde kan komme hjem igen. Der er ingen ulemper ved
en mærkningsordning, og hvis mærkningen foretages i
forbindelse med kastration/sterilisation, er der ikke nogen
væsentlig udgift ved mærkningen. Det skal være
ejerens ansvar at sørge for, at mærkningen registreres
og er ajourført. Der findes velfungerende og
landsdækkende katteregistre. Disse registre tilbyder enhver
katteejer registrering. Registreringen sker enten skriftligt ved et
skema fra dyrlægen eller over internettet. Det vil formentlig
være mest effektivt og økonomisk, at disse registre
udbygger deres kontakter til landets dyrlæger, katterier,
kattehjem og katteejere. Herved behøver det offentlige ikke
at blive inddraget i registreringen eller omkostningerne. Det
bør i forbindelse med lovforberedelsen sikres, at
katteregisteret råder over tilstrækkelige
edb-ressourcer, sikkerhedskopiering m. v., så katteregisteret
til enhver tid er intakt. Forslagsstillerne er af den opfattelse,
at det vil være mest hensigtsmæssigt, at disse registre
er offentligt tilgængelige på internettet.
Myndigheders, herunder kommuners, ansvar og
pligter
6. Det bør fastslås, at der
påhviler primærkommunerne en pligt til at reagere
på henvendelser fra borgere, der klager over gener fra
herreløse eller andre katte, anmoder om indfangning m.v.
Kommunens reaktion bør primært bestå i at
orientere om gældende regler og forklare, hvilke
løsninger kommunen kan tilbyde. Kommunen skal have
indgået de fornødne aftaler med dyreinternat,
dyrlæge eller eventuelt kommunens egen gartnerafdeling.
Kommunen skal udsende en skriftlig orientering om den
påtænkte løsning af problemet, herunder f.eks.
ved at advisere beboere i området eller fastsætte en
tidsfrist for, hvornår indfangning iværksættes
m.v. Ved klager over ulemper fra ejerkatte skal kommunen kunne
afkræve ejeren en erklæring om de foranstaltninger, der
skal træffes. Hvis indfangning eller aflivning besluttes,
bør det ske på fuldt betryggende måde.
Udgifterne skal helt eller delvis dækkes ved opkrævning
af gebyr hos de berørte borgere, da det ikke er meningen, at
kommunerne skal påføres nye udgifter.
Boligforeningers ansvar og pligter
7. Det bør præciseres, at
boligforeninger kan betinge tilladelse til kattehold af krav om
neutralisering, kastration/sterilisation, mærkning og
registrering. Præcisering af dette er en fordel, fordi man
herved hindrer, at beboere ved fraflytning efterlader deres katte,
uden at der er økonomisk dækning for omkostningerne. I
lejekontrakter, husordener eller på anden måde kan
aftalerne nedfældes, og det bør være muligt at
afkræve katteejeren et depositum til sikkerhed for
overholdelse af forpligtelserne.
Landmænds ansvar og pligter
8. Katten er nødvendig til
bekæmpelsen af mus i landbrugsbygninger og på marker.
Men mange steder går katte på landet »for lud og
koldt vand« og må selv finde føden. Det kan
overvejes, om det bør indgå i de kommende regler, at
landmanden har en pligt til at sørge for begrænsning
af kattebestandens størrelse og til at sørge for
ordentlige forhold for sine »brugskatte«. Ligeledes
bør det overvejes, om der bør indføres
fradragsregler for udgifter til kattehold i landbrugsbedrifter. Der
bør ikke være et urimeligt stort antal katte på
den enkelte ejendom, og dyrlægen eller kommunen bør
kunne pålægge landmanden restriktioner, hvis der
forekommer et umådeholdent stort antal katte i forhold til
gårdens størrelse, og hvis det konstateres, at de
mange katte ikke kan brødfødes og derfor
trækker ud til nabogårde eller sommerhusområder.
Reglerne bør tilskynde landmanden til at sørge for
ordentlige forhold og begrænsning af gårdens kattehold
og til at sørge for neutralisering og
øremærkning af kattene.
Forbud mod at efterlade katte i naturen
9. Lovgivningen bør indeholde forbud
mod at skaffe sig af med katte ved at efterlade dem i naturen,
f.eks. i en skov, i det åbne land eller på en
rasteplads m.v. Den eneste lovlige måde at skaffe sig af med
en kat på bør være formidling af katten til et
nyt hjem eller aflivning af katten hos en dyrlæge.
Omstrejfende tamkatte
10. Omstrejfende katte, der ikke er mærket,
eller som er uden en ajourført registrering, bør
fremlyses, f.eks. på en særlig side på
internettet. Herved kan man forøge chancerne for, at den
finder sit hjem igen, men sker det ikke, kan den efter en frist
videreformidles eller aflives. Et stykke tid før optagelse
bør en kat mærkes med elastikhalsbånd for at
gøre ejeren opmærksom på, at der er risiko for
snarlig optagelse. Det skal i almindelighed være en
forpligtelse for ejere af tamkatte at sørge for, at disse
ikke er til gene for omkringboende i bymæssig bebyggelse, og
om nødvendigt må katten derfor holdes inde i
boligen.
Mark- og vejfredslovens regler
11. Det vil være mest naturligt at
ophæve de nuværende regler i mark- og vejfredsloven,
for så vidt angår katte, idet de relevante regler i
fremtiden bør indarbejdes i bestemmelserne om
primærkommunernes ansvar og pligter.
Jagtlovens regler
12. Bestemmelsen om nedskydning af omstrejfende
katte bør erstattes af nye regler. Problemet er, at det ikke
er muligt for jægeren at vide, om en kat virkelig er
omstrejfende, eller om den er neutraliseret og registreret. Det
bør derfor ikke være tilladt for jægere at skyde
katte. Det bør i stedet fastslås, at katte kun
må indfanges i godkendte fælder og aflivning kun
foretages af en dyrlæge eller anden relevant uddannet
person.
Begrænsning i størrelsen af
kattehold
13. Af hensyn til kattens velfærd og af
hygiejniske grunde vil det for de fleste være naturligt, at
der er en øvre grænse for, hvor mange voksne katte der
må være knyttet til den enkelte bolig. For eksempel vil
mange mene, at det i byer og bymæssig bebyggelse vil
være fornuftigt, at en privat husstands kattehold
højst består af f.eks. fem voksne katte. Eventuelt kan
antallet fastsættes lokalt af kommunen. Derimod skal der
naturligvis være adgang til at drive katteri, hvilket skal
ske som cvr-registreret virksomhed, som skal være underkastet
de til enhver tid gældende regler om dyrlægetilsyn
m.v.
Ejerforhold
14. Ejerforhold bør være defineret
på en sådan måde, at der er klarhed over, hvem
der har ansvaret for kattens velfærd og færden inden
for den enkelte kategori af katte. Inden for kategorien
»familiekatte« eller » tamkatte« bør
ejeren eller værtspersonen være ansvarlig. Inden for
kategorien » brugskatte« bør ejeren, forpagteren
eller værtspersonen være ansvarlig. Og inden for
kategorien »vildtlevende katte« bør kommunen
eller værtspersonen være ansvarlig.
4. Bemærkninger til
forslagets indhold
Beslutningsforslaget bærer titlen
»velfærd for katte og forberedelse af lov om
katte«. Det er herved understreget, at forslagsstillerne
anser det for mest hensigtsmæssigt at samle den
nuværende spredte lovgivning om katte i en samlet kattelov,
der endvidere skal behandle en række relevante
dyrevelfærdsmæssige forhold vedrørende katte,
der i dag ikke er behandlet i lovgivningen.
Forslaget sætter en frist for regeringen til
at fremsætte lovforslag snarest muligt og inden den 1. marts
2006. Fristen er tilstrækkelig lang til, at regeringen har
tid til at indsamle tilstrækkelig viden og til at inddrage
dyreværnsorganisationer og andre interessenter i
forberedelserne. Forslagsstillerne finder det realistisk, at
regeringen i 2. halvår 2005 sender et lovudkast i
høring med henblik på fremsættelse af et
lovforslag inden den 1. marts 2006.
De problemer, der bør løses ved
regulering af reglerne om katte, kan opdeles i forskellige typer.
Nogle af de mere overordnede opgaver løses bedst gennem
egentlige lovbestemmelser, mens andre bedst kan løses gennem
fastsættelse af administrative forskrifter. Endelig er der
forskellige spørgsmål, der ikke nødvendigvis
kræver ny lovgivning eller administrative forskrifter, men
som kan varetages gennem ministerielle vejledninger, der kan tjene
som frivillig rettesnor for katteejere og andre.
I beslutningsforslaget er nævnt, at der
især er behov for regler eller vejledninger om
følgende emner:
1. Behandling af katte, herunder om sundhed og
pleje af kattehold.
2. Humane metoder ved indfangning og aflivning
af herreløse katte.
3. Optagning, efterlysning og fremlysning af
bortkomne katte.
4. Reproduktionsbegrænsning.
5. Frivillig øremærkning
(vejledning).
6. Vaccination.
7. Myndigheders, herunder kommuners, ansvar og
pligter.
8. Landmænds ansvar og pligter.
9. Andre privates, herunder boligselskabers,
ansvar og pligter.
Forslagsstillerne stiller sig åbne over
for, at den endelige udformning af de temaer, der skal inddrages i
et kommende lovinitiativ, kan afvige fra, hvad der er angivet i
beslutningsforslaget. Det vil bl.a. afhænge af
drøftelsen i folketingsudvalget og af de henvendelser, der
kommer til udvalget udefra.
Forslagsstillerne har med dette forslag valgt ikke
at lægge sig fast på, hvordan man mest
hensigtsmæssigt kan opdele reglerne, eller hvor man bedst kan
placere dem rent lovteknisk. Der er flere måder, det kan
gribes an på, og det vil kræve nærmere
overvejelser i ministeriet i forbindelse med det egentlige
lovforberedende arbejde. Det vil være påkrævet,
at ministeriet i dette arbejde inddrager interesseorganisationer og
andre eksterne sagkyndige.
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at medføre
udgifter eller administrative byrder for det offentlige. De
opgaver, der efter bemærkningerne til forslaget bør
påhvile offentlige myndigheder, vil formentlig i fremtiden
kunne løses mere effektivt og derfor også mere
økonomisk, når der gælder et entydigt
regelsæt, end i dag, hvor reglerne er sporadiske og
ufuldstændige. Opgaverne skønnes derfor ikke at
kræve flere offentlige ressourcer end i dag.
6. Bilag til
beslutningsforslaget
Uddrag af regeringens
handlingsplan for bedre dyrevelfærd »Dyrs velfærd
€" vores ansvar«, Justitsministeriet, 18. april 2002, er
optrykt som bilag 1 til forslaget.
Skriftlig fremsættelse
Christians H. Hansen (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
velfærd for katte og forberedelse af lovgivning om
katte.
(Beslutningsforslag nr. B 96).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.
Bilag 1
Uddrag af regeringens handlingsplan for
bedre dyrevelfærd »Dyrs velfærd €" vores
ansvar«, Justitsministeriet, 18. april 2002.
Katte
Katte er som alle andre dyr omfattet af
dyreværnslovens almindelige bestemmelser om
forsvarlig behandling af dyr mv. I medfør af
dyreværnslovens § 11 kan justitsministeren
derudover fastsætte regler om behandling af katte, herunder
regler om indfangning og aflivning af katte. Der er med hjemmel i
den tidligere dyreværnslov udstedt en bekendtgørelse i
1984 om indfangning og aflivning af herreløse katte.
Endvidere findes der under Fødevareministeriet regler, som
giver mulighed for at optage, efterlyse eller eventuelt aflive
bortkomne husdyr, herunder katte.
Mange katte lever godt som familiedyr, men et
stort antal katte lever uden fast tilknytning til mennesker, som
på forsvarlig måde tager sig af dem.
Regeringen finder, at der er et stort behov
for at se nærmere på forholdene for disse katte.
Det bør bl.a. vurderes, i hvilket
omfang der kan findes alternativer til at indfange og aflive
herreløse katte. Det må i den forbindelse vurderes, i
hvilket omfang hensynet til kattene kan tillægges
større vægt i forhold til de miljømæssige
hensyn, jagtmæssige hensyn eller andre hensyn, som
anføres som begrundelse for at aflive herreløse
katte.
I det omfang det ikke er muligt at finde
egnede alternativer, skal det overvejes, hvordan indfangning og
aflivning kan foretages med størst muligt hensyn til
kattenes velfærd. I den forbindelse bør det også
overvejes, hvordan man bedst muligt forebygger, at der fødes
uønskede killinger, som efterfølgende må
indfanges og aflives.
Regeringen finder endvidere, at der er behov
for at se på, om de gældende ordninger i relation til
bortkomne familiedyr fungerer tilfredsstillende. Der er
således behov for at overveje, om særlige initiativer
kan være med til at sikre, at det størst mulige antal
bortkomne katte finder tilbage til deres ejer.
Det er regeringens opfattelse, at der er behov for
at få foretaget en samlet gennemgang af de
spørgsmål, som er nævnt ovenfor. Regeringen vil
derfor anmode Det Dyreetiske Råd om at foretage en
sådan gennemgang af kattenes forhold, herunder de
herreløse katte, og komme med anbefalinger til forbedring af
kattenes velfærd.