Skriftlig fremsættelse (11. maj 2005)

Udenrigsministeren (Per Stig Møller):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om fortsat dansk bidrag til en multinational sikringsstyrke i Irak.

(Beslutningsforslag nr. B 89).

Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske militære styrker fortsat stilles til rådighed for en multinational sikringsstyrke i Irak, herunder at danske militære styrker bidrager til træning og uddannelse af irakiske sikkerhedsstyrker i det danske område og gennem NATOs træningsindsats og til understøttelse af den civile genopbygningsindsats samt fortsat stilles til rådighed for beskyttelsen af civilt dansk personel og ejendom i landet.

Det internationale samfund yder på grundlag af FN resolution 1546 af 8. juni 2004 og efter anmodning fra den midlertidige irakiske regering støtte til de politiske og økonomiske reformer i Irak og til opretholdelse af sikkerhed i landet. Mandatet fra FN€™s Sikkerhedsråd udstikker endvidere rammerne for den politiske proces. Valgene den 30. januar 2005 til den irakiske nationalforsamling og dannelsen af et præsidentråd og en overgangsregering har været vigtige milepæle i denne proces. Næste skridt er udarbejdelsen af en ny forfatning, på hvis grundlag der planlægges afholdt demokratisk valg i december 2005.

Den danske styrke i Irak har ved Folketingsbeslutning af 25. november 2004 mandat indtil den 2. juni 2005. Resolution 1546 indeholder en appel til FNs medlemsstater om at yde bidrag til sikringsstyrken, herunder med militære styrker, for at imødekomme det irakiske folks behov for stabilitet og sikkerhed, humanitær assistance og genopbygning samt støtte FNs tilstedeværelse i landet.

Det er regeringens mål at bidrage til at udvikle et stabilt og forenet og demokratisk Irak, som lever i fred med sine naboer, respekterer menneskerettighederne og internationale aftaler samt er i stand til at sikre økonomisk og social udvikling og fremskridt for landets befolkning. Det er af afgørende betydning, at denne udvikling skabes af irakerne selv, således at irakerne er herrer i eget hus. Efter valgene i Irak i januar 2005 er der skabt mulighed for i højere grad at fokusere den internationale indsats i Irak på opbygning af en irakisk sikkerhedsstruktur og støtte til civil genopbygning. Regeringen har efter valgene den 30. januar 2005 drøftet den fremtidige danske indsats i Irak med ledende personer i det irakiske politiske system samt med vore partnere i den multinationale sikringsstyrke.

På denne baggrund foreslår regeringen, at der træffes beslutning om forlængelse i 8 måneder af det danske militære bidrag til en multinational sikringsstyrke i Irak. Den danske militære indsats vil i stigende grad fokusere på træning og uddannelse af irakiske sikkerhedsstyrker samt bidrage til NATO€™s træningsindsats i Irak. De danske styrker vil samtidig i højere grad skulle understøtte den civile genopbygningsindsats, herunder understøttelse af FNs aktiviteter i det sydlige Irak i takt med udvidelsen af FNs indsats i området. Til dette formål oprettes bl.a. en særlig støtteenhed under den danske bataljon. De danske styrker stilles endvidere til rådighed for beskyttelsen af civilt dansk personel og ejendom i landet. Såfremt det skulle vise sig hensigtsmæssigt at forlænge bidraget yderligere, agter regeringen at forelægge sagen for Folketinget.

Det folkeretlige grundlag for den multinationale sikringsstyrke i Irak udgøres af FNs Sikkerhedsråds resolution 1546 af 8. juni 2004 og de dertil hørende breve fra den daværende irakiske premierminister Allawi og USA€™s daværende udenrigsminister Powell til formanden for Sikkerhedsrådet, hvor den daværende irakiske premierminister har anmodet om den multilaterale sikringsstyrkes fortsatte tilstedeværelse i Irak.

Det danske bidrag til den multinationale sikringsstyrke i Irak vil €" som alle øvrige udenlandske tropper - være undergivet folkeretten, herunder den humanitære folkeret.

Regeringen finder det vigtigt, at Danmark sammen med den bredest mulige kreds af lande fortsat deltager i en multinational sikringsstyrke i Irak. Regeringen lægger vægt på, at sikringsstyrken er nødvendig for at understøtte og sikre den internationale indsats i Irak, således at den langsigtede genopbygning af landet kan finde sted og den politiske transitionsproces kan gennemføres. Det store antal væbnede anslag mod den internationale indsats, og særligt mod den irakiske civilbefolkning, understreger kun behovet for at videreføre en beslutsom international indsats, herunder bred international deltagelse i den multinationale sikringsstyrke.

Regeringen finder, at der er behov for et stærkt internationalt engagement i støtten til den politiske proces og genopbygningen i Irak. Det er derfor opmuntrende, at både FN, EU og NATO har forstærket deres indsats i Irak i det sidste halve år.

Det danske militære bidrag vil indtil videre blive opretholdt på det aktuelle niveau, idet fokus for den danske styrke i stigende grad rettes mod træning og uddannelse af irakiske sikkerhedsstyrker og støtte til den civile genopbygningsindsats. Styrken vil fortsat skulle kunne indsættes mod sikkerhedsmæssige trusler. Gradvis reduktion i perioden kan komme på tale, såfremt der sker en væsentlig forbedring af sikkerhedssituationen.

Træningsindsatsen vil bl.a. omfatte rådgivning og monitering af en allerede opstillet irakisk bataljon samt forberedelser til at støtte opstillingen og uddannelsen af yderligere en bataljon. Denne træningsindsats i det danske område ydes inden for rammen af og i samarbejde med den britiske styrke, herunder kan der blive tale om støtte til uddannelse af de irakiske brigade- og divisionsstrukturer under britisk ledelse i hele det britiske område. Det danske bidrag til NATO€™s træningsmission i Irak bør i forbindelse med udløbet af tjenesteperioden for den danske næstkommanderende for missionen samt tilknyttet dansk stabs- og beskyttelsespersonel, blive erstattet med dansk militært træningspersonel i takt med, at der opstår behov herfor ved træningsmissionen. I takt med udviklingen i sikkerhedssituationen, og i de irakiske sikkerhedsstyrkes mulighed for i højere grad at overtage sikkerhedsopgaver, kan fokus yderlige rettes mod trænings- og genopbygningsindsatsen. Regeringen vil løbende overveje, om der er grundlag for yderligere at øge indsatsen.

Som led i regeringens initiativ om samtænkning og for at styrke forsvarets rolle i støtten til genopbygningsindsatsen oprettes en særlig støtteenhed under den danske bataljon. Denne enhed vil være en nydannelse i relation til forsvarets normale kerneopgaver, idet enhedens primære opgaver bliver at støtte den danske civile genopbygningsindsats i området. Enheden vil tillige ved hjælp af kapaciteter fra den danske bataljon, der situationsbestemt kan stilles til rådighed fra den øvrige militære styrke, støtte de civile rådgivere i Basra i gennemførelsen af civile genopbygningsaktiviteter.

For at sikre en kommende FN-mission i det danske område den nødvendige mobilitet, vil der være behov for at bistå med transport og beskyttelse efter anmodning fra FN. Den danske styrke vil i muligt omfang kunne stille eskorte til rådighed for FN inden for det danske område.

Henset til det planlagte irakiske parlamentsvalg i december 2005 og den efterfølgende beslutning i FNs Sikkerhedsråd om vilkårene for et evt. fremtidigt mandat vil bidraget blive forlænget for en otte måneders periode. Såfremt det skulle vise sig hensigtsmæssigt at forlænge bidraget yderligere, agter regeringen at forelægge sagen for Folketinget. Såfremt det i øvrigt skulle vise sig hensigtsmæssigt at justere bidraget, herunder ansvarsområdet væsentligt, eller såfremt der i øvrigt skulle ske en væsentlig ændring i opgavernes karakter eller det folkeretlige grundlag for sikringsstyrkens tilstedeværelse, vil regeringen rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn herom eller om nødvendigt på ny forelægge sagen for Folketinget.