B 83 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om udkast til rammeafgørelse om skærpelse af de
strafferetlige rammer med henblik på håndhævelse
af lovgivningen til bekæmpelse af forurening fra skibe.
Fremsat den 27. april 2005 af
justitsministeren (Lene Espersen)
Forslag til folketingsbeslutning
om udkast til rammeafgørelse om
skærpelse af
de strafferetlige rammer med henblik på
håndhævelse af
lovgivningen til bekæmpelse af forurening fra skibe.
»Folketinget meddeler sit samtykke til,
at Danmark i Rådet for Den Europæiske Union medvirker
til vedtagelsen af udkastet til rammeafgørelse om
skærpelse af de strafferetlige rammer med henblik på
håndhævelse af lovgivningen til bekæmpelse af
forurening fra skibe.«
Bemærkninger til forslaget
Indholdsfortegnelse
| | Side |
1. | Formålet med fremsættelse af
forslaget til folketingsbeslutning | 2 |
2. | Forslagets hovedpunkter | 3 |
3. | Baggrunden for udkastet til
rammeafgørelse | 4 |
4. | Indholdet af udkastet til
rammeafgørelse | 4 |
5. | De lovgivningsmæssige konsekvenser af
udkastet til rammeafgørelse | 7 |
1. Formålet med
fremsættelse af forslaget til folketingsbeslutning
Formålet med fremsættelse af
forslaget til folketingsbeslutning er efter grundlovens
§ 19 at opnå Folketingets samtykke til, at
regeringen på Danmarks vegne medvirker til Rådet for
Den Europæiske Unions vedtagelse af et udkast til
rammeafgørelse om skærpelse af de strafferetlige
rammer med henblik på håndhævelse af lovgivningen
til bekæmpelse af forurening fra skibe. Udkastet til
rammeafgørelse, som affattet den 21. marts 2005, er medtaget
som bilag 1.
Udkastet til rammeafgørelse er
på grundlag af et forslag fra Kommissionen udarbejdet med
hjemmel i artikel 31, stk. 1, litra e), hvorefter fælles
handling vedrørende retligt samarbejde i kriminalsager
omfatter gradvis vedtagelse af foranstaltninger til
fastsættelse af mindsteregler for, hvad der udgør
strafbare handlinger, og for straffene for organiseret kriminalitet
mv., samt artikel 34, stk. 2, litra b), i Traktaten om Den
Europæiske Union (TEU), hvorefter Rådet på
initiativ af en medlemsstat eller Kommissionen med enstemmighed kan
vedtage rammeafgørelser om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.
Rammeafgørelser er et instrument, som
Den Europæiske Union kan benytte sig af inden for det
mellemstatslige samarbejde på det politimæssige og
strafferetlige område (TEU afsnit VI). Rammeafgørelser
er bindende for medlemsstaterne med hensyn til det tilsigtede
mål, men overlader det til de nationale myndigheder at
bestemme form og midler for gennemførelsen.
Rammeafgørelser indebærer ikke umiddelbar
anvendelighed.
Rammeafgørelser har således
karakter af en folkeretligt bindende forpligtelse for
medlemsstaterne, der indtræder ved Rådets vedtagelse af
rammeafgørelsen. Medlemsstaterne er forpligtede til at sikre
gennemførelsen af rammeafgørelsen i national ret,
herunder om nødvendigt i kraft af lovgivningsmæssige
initiativer.
På den baggrund forudsætter
Danmarks medvirken til Rådets vedtagelse af
rammeafgørelser, der kræver ændringer af dansk
lovgivning, Folketingets forudgående samtykke efter
grundlovens § 19, stk. 1.
Denne fremgangsmåde blev i
øvrigt anvendt i forbindelse med Rådets vedtagelse af
rammeafgørelsen om styrkelse af beskyttelsen af
falskmøntneri ved hjælp af strafferetlige og andre
sanktioner, i forbindelse med indførelsen af euroen, jf.
Folketingstidende 1999 €" 2000, Tillæg A, side 7738
€" 7747, i forbindelse med Rådets vedtagelse af
rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, jf.
Folketingstidende 2001 €" 2002, Tillæg A, side 5277
€" 5310 og i forbindelse med Rådets vedtagelse af
rammeafgørelsen om fuldbyrdelse i Den Europæiske Union
af kendelser om indefrysning af formuegoder eller bevismateriale,
jf. Folketingstidende 2002 €" 2003, Tillæg A, side 6798
€" 6820.
Udkastet til rammeafgørelse om
skærpelse af de strafferetlige rammer med henblik på
håndhævelse af lovgivningen til bekæmpelse af
forurening fra skibe indeholder bestemmelser, der
nødvendiggør ændringer i de gældende
regler på området.
Danmarks medvirken til Rådets
vedtagelse af rammeafgørelsen forudsætter derfor
Folketingets forudgående samtykke, jf. grundlovens
§ 19, stk. 1.
På den baggrund fastholdt Danmark
på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21.
€" 22. december 2004, hvor der blev opnået politisk
enighed om udkastet til rammeafgørelse, et parlamentarisk
forbehold over for udkastet til rammeafgørelse.
Udkastet til rammeafgørelse supplerer
et forslag til direktiv om forurening fra skibe og om
indførelse af sanktioner for overtrædelser (der, som
affattet den 23. februar 2005, er medtaget som bilag 2). På
grund af den indbyrdes sammenhæng mellem udkastet til
rammeafgørelse og forslaget til direktiv skal disse vedtages
samtidigt.
Forslaget til direktiv skal vedtages efter
reglerne i artikel 251 i Traktaten om Det Europæiske
Fællesskab, hvorefter direktivet anses for vedtaget, hvis
Rådet inden for en frist på tre måneder fra
modtagelsen af Europa-Parlamentets forslag til ændringer
godkender disse. Fristen på tre måneder regnes i
praksis først fra Rådets modtagelse af den endelige
sproglige version efter en teknisk sproglig revision i
Europa-Parlamentet. 3-måneders fristen efter artikel 251,
stk. 7, kan forlænges med én måned.
Såfremt Rådet ikke inden for den nævnte frist
godkender Europa-Parlamentets ændringsforslag,
iværksættes den såkaldte forligsprocedure.
Der er blandt medlemslandene bred enighed om
Europa-Parlamentets ændringsforslag til direktivet,
således som de er fremsendt til Rådet i den
foreløbige sproglige udgave. På denne baggrund sigter
det luxembourgske formandskab mod, at udkastet til
rammeafgørelse om skærpelse af de strafferetlige
rammer med henblik på håndhævelse af lovgivningen
til bekæmpelse af forurening fra skibe og forslaget til
direktiv om forurening fra skibe og om indførelse af
sanktioner for overtrædelser vedtages samtidigt på et
rådsmøde under Luxembourgs formandskab, så snart
Europa-Parlamentets endelige sproglige version foreligger.
Ifølge det oplyste vil vedtagelse under Luxembourgs
formandskab senest kunne ske på rådsmødet
(transport, telekommunikation og energi) den 27. €" 28. juni
2005.
Formålet med beslutningsforslaget er
således at gøre det muligt for Danmark - inden for den
nævnte frist - at hæve det parlamentariske forbehold og
medvirke til vedtagelsen af rammeafgørelsen.
Det forventes, at lovforslag
vedrørende de nødvendige lovændringer vil kunne
fremsættes i løbet af det kommende
folketingsår.
2. Forslagets hovedpunkter
Den internationale konvention af 1973 om
forebyggelse af forurening fra skibe og 1978-protokollen hertil,
MARPOL Konventionen 73/78, er tiltrådt af Danmark og alle
øvrige EU-lande. MARPOL Konventionen 73/78 udgør i
dag det fælles retsgrundlag for den nationale lovgivning i
EU's medlemslande vedrørende beskyttelse af
havmiljøet mod forurening fra skibe. MARPOL konventionen
73/78 regulerer hvad og hvor meget, der må udtømmes i
havet. Imidlertid er reglerne i MARPOL Konventionen 73/78 ikke
gennemført ensartet i alle medlemsstater. For at sikre et
ensartet mindsteniveau for beskyttelse af havmiljøet i EU
har Kommissionen fremsat dels et forslag til direktiv om forurening
fra skibe og om indførelse af sanktioner, herunder
strafferetlige sanktioner, for ulovlig forurening (KOM (2003) 92)
€" (hvis titel nu er direktiv om forurening fra skibe og om
indførelse af sanktioner for overtrædelser), dels et
forslag til rammeafgørelse om en styrkelse af de
strafferetlige rammer til bekæmpelse af forurening fra skibe
(KOM (2003) 227) €" (hvis titel nu er rammeafgørelse om
skærpelse af de strafferetlige rammer med henblik på
håndhævelse af lovgivningen til bekæmpelse af
forurening fra skibe). Direktivforslaget og forslaget til
rammeafgørelse supplerer hinanden.
Målsætningen for forslaget til
direktiv om forurening af skibe og om indførelse af
sanktioner for overtrædelser er at fastlægge en
præcis definition af, hvornår der foreligger forurening
af havmiljøet og samtidig sikre, at medlemsstaterne
foretager den nødvendige efterforskning af havforurening,
således at lovovertræderen kan identificeres og
retsforfølges.
Målsætningen for
rammeafgørelsen om skærpelse af de strafferetlige
rammer med henblik på håndhævelse af lovgivningen
til bekæmpelse af forurening fra skibe er at sikre, at
forurening af havmiljøet, som defineret i direktivet,
udgør en strafbar handling i alle EU's medlemslande, og at
fastlægge en nedre grænse for strafferammernes
maksimum. I sammenhæng hermed sikres det ved
rammeafgørelsen, at alle medlemsstater kan straffe for
medvirken til overtrædelse af reglerne, og at også
juridiske personer kan straffes.
En ensartet definition af det strafbare
område for havforurening fra skibe i EU, specifikke krav til
efterforskningen og et minimumsniveau for effektive sanktioner vil
bidrage væsentligt til en øget agtpågivenhed hos
de parter, der er involveret i transport af potentielt forurenende
stoffer ad søvejen og dermed bidrage til at mindske risikoen
for havforurening fra skibe.
Derudover indeholder rammeafgørelsen
bestemmelser om straffemyndighed (jurisdiktion) og om udveksling af
oplysninger, herunder i form af et varslingssystem
vedrørende havforurening. Et medlemsland, der er i
besiddelse af oplysninger om forurening eller truende forurening,
skal straks informere øvrige berørte EU-lande om en
eventuel risiko for spredning af forureningen. Endvidere skal det
eller de medlemslande, som har mulighed for at retsforfølge
lovovertræderen, underrettes. Hvert medlemsland skal udpege
kontaktpunkter til at varetage disse opgaver, idet en hurtig
indsats mod spredning af forurening på havet
forudsætter effektiv og hurtig information. En hurtig indsats
vil ofte være afgørende for en forureningskatastrofes
omfang.
De væsentligste
lovgivningsmæssige konsekvenser af udkastet til
rammeafgørelse er, at strafferammens maksimum i
straffelovens § 196 om grov miljøkriminalitet skal
hæves fra den nuværende strafferamme på
fængsel indtil 4 år til fængsel indtil 6
år.
Endvidere må det i lovgivningen sikres,
at det vil være muligt at idømme 2 års
fængsel, hvis forureningen er sket inden for rammerne af en
kriminel organisation, uanset forureningens omfang.
3. Baggrunden for udkastet til
rammeafgørelse
I forbindelse med Det Europæiske
Råds møde i Tammerfors den 15. €" 16. oktober
1999 blev der udstukket en række retningslinier for
gennemførelse af Amsterdam-traktatens bestemmelser om et
område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Det
Europæiske Råd fastslog en styrkelse af kampen mod
grænseoverskridende kriminalitet som ét af
kerneområderne for den fremtidige indsats og pegede blandt
andet på miljøkriminalitet, som ét af de
områder, der burde prioriteres højest. I
konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i
Tammerfors er i punkt 48 anført:
»Med forbehold af de bredere
områder, der er omhandlet i Amsterdam-traktaten og i
Wien-handlingsplanen, mener Det Europæiske Råd, for
så vidt angår de nationale straffelove, at
bestræbelserne på at opnå enighed om fælles
definitioner, fælles regler for, hvad der udgør
strafbare handlinger, og fælles straffe i første
omgang bør koncentreres om et begrænset antal
områder af særlig relevans såsom ...
miljøkriminalitet.«
Blandt andet på baggrund af
olietankskibet Prestiges forlis i november 2002, der
forårsagede en miljøkatastrofe ud for Galiciens kyst,
tilkendegav Det Europæiske Råd på sit møde
i København den 12. €" 13. december 2002 sin faste
beslutning om at træffe alle de foranstaltninger, der er
nødvendige for at undgå lignende katastrofer i
fremtiden og udtrykte tilfredshed med Kommissionens intention om at
undersøge behovet for yderligere specifikke
foranstaltninger.
I fortsættelse heraf tilkendegav
Rådet for Den Europæiske Union (retlige og indre
anliggender) på rådsmødet den 19. €" 20.
december 2002, at man burde overveje supplerende foranstaltninger
med henblik på øget strafferetlig beskyttelse af
miljøet, især havene.
Kommissionen fremsatte den 5. marts 2003 et
forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner for
overtrædelser. Endvidere fremsatte Kommissionen den 2. maj
2003 et forslag til Rådets rammeafgørelse om
skærpelse af de strafferetlige rammer med henblik på
håndhævelse af lovgivningen til bekæmpelse af
forurening fra skibe.
Europa-Parlamentet afgav den 13. januar 2004
udtalelse om udkastet til rammeafgørelse.
Der blev opnået politisk enighed om
udkast til rammeafgørelsen på rådsmødet
den 21. €" 22. december 2004. Præambelbetragtningerne
blev ikke drøftet i den forbindelse.
Udkastet til rammeafgørelse supplerer
som nævnt forslaget til direktiv om forurening fra skibe og
om indførelse af sanktioner for overtrædelser.
På grund af indbyrdes sammenhæng mellem udkastet til
rammeafgørelse og forslaget til direktiv skal disse vedtages
samtidigt, jf. ovenfor under punkt 1.
Udkastet til rammeafgørelse har
løbende været forelagt Folketingets Retsudvalg og
Europaudvalget. Udkastet til direktivforslaget har løbende
været forelagt Folketingets Miljø- og
Planlægningsudvalg og Europaudvalget.
4. Indholdet af udkastet til
rammeafgørelse
Som nævnt ovenfor under punkt 2, er
formålet med udkastet til rammeafgørelse at sikre et
mindsteniveau for beskyttelse af havmiljøet i EU.
Rammeafgørelsen forpligter således medlemslandene til
som minimum at straffe for overtrædelser som nævnt i
rammeafgørelsen og fastlægger samtidig et
mindsteniveau for strafferammernes maksimum.
I sammenhæng hermed sikres, at der i
alle EU-lande kan straffes for medvirken, og at også
juridiske personer kan straffes. Rammeafgørelsen indeholder
desuden bestemmelser om straffemyndighed (jurisdiktion).
Der skal endvidere efter
rammeafgørelsen etableres et varslingssystem mellem EU's
medlemslande med henblik på hurtige informationer om eventuel
havforurening, sådan at afværgeforanstaltninger bl.a.
vedrørende spredning kan iværksættes tidligst
muligt. For at sikre at lovovertræderen retsforfølges,
forpligtes medlemslandene endvidere til at give oplysning om
forurening til det eller de lande, der har straffemyndighed.
Idet det bemærkes, at den endelige
sproglige udformning af udkastet og den endelige nummerering af de
enkelte bestemmelser i udkastet afventer en nærmere
juridisk-sproglig gennemgang forud for vedtagelsen af
rammeafgørelsen, kan følgende oplyses om indholdet af
udkastet til rammeafgørelse:
Ud over de enkelte artikler indeholder
præamblen til rammeafgørelsen på
sædvanligvis en række betragtninger, som vil kunne have
betydning for fortolkningen og anvendelsen af
rammeafgørelsen. Præamblen indeholder ingen
selvstændige retligt forpligtende elementer.
Efter artikel 1 finder definitionerne
i forslaget til direktiv om forurening fra skibe og om
indførelse af sanktioner for overtrædelser anvendelse
for rammeafgørelsen. Definitionerne omtales i det
følgende i det omfang, de anvendes i rammeafgørelsens
øvrige bestemmelser.
Artikel 2 i udkastet til
rammeafgørelse forpligter medlemsstaterne til at sikre, at
overtrædelser som omhandlet i artikel 4 og 5 i udkastet til
direktiv om forurening fra skibe og om indførelse af
sanktioner for overtrædelser betragtes som en strafbar
handling.
Direktivets artikel 4 omfatter
udtømning af forurenende stoffer på en medlemsstats
søterritorium (de indre farvande og det ydre
territorialfarvand indtil 12 sømil fra kystlinien), i en
medlemsstats eksklusive økonomiske zone (200 sømil
fra kystlinien), i stræder benyttet til international sejlads
i form af transitpassage under den pågældende
medlemsstats jurisdiktion og på det åbne hav, hvis
handlingen begås forsætligt, (hensynsløst) eller
groft uagtsomt. Ved forurenende stoffer forstås olie (jf.
bilag I til MARPOL konventionen 73/78) og skadelige flydende
stoffer i bulk (jf. bilag II til MARPOL konventionen 73/78), jf.
direktivets artikel 2, nr. 2.
Herfra gælder dog en række
undtagelser som nærmere defineret i direktivets artikel 5,
der henviser til undtagelsesreglerne i MARPOL konventionen.
Undtagelserne er detaljeret reguleret og vedrører navnlig
situationer, hvor udtømningen er et led i en redningsaktion
eller følge af en søulykke, eller hvor
udtømning sker uden for de særlige havområder
(Middelhavsområdet, Østersøområdet,
Sortehavsområdet, Rødehavsområdet,
Golfområdet, Adenbugten, det Antarktiske område og de
Nord-Vest-Europæiske havområder, som defineret i MARPOL
konventionen).
Udkastet til rammeafgørelse artikel 2,
stk. 2, indebærer endvidere, at medlemsstaterne for
så vidt angår strafansvar i videre omfang end efter
direktivet kan undtage besætningsmedlemmer for ansvar i
forbindelse med søulykker.
Artikel 3 forpligter medlemsstaterne
til at sikre, at også medvirken til overtrædelser som
nævnt i artikel 2 kan straffes.
Artikel 4, stk. 1, forpligter
medlemsstaterne til at sikre, at de overtrædelser, som er
defineret i rammeafgørelsens artikel 2 og 3 skal kunne
medføre effektive, proportionale og afskrækkende
straffe. I alvorlige sager skal medlemsstaterne have en
strafferamme med et maksimum på mindst mellem 1 og 3
års fængsel, dvs. en frihedsstraf, der kan danne
grundlag for udlevering efter reglerne om den europæiske
arrestordre.
Artikel 4, stk. 1a, giver
medlemsstaterne mulighed for at anvende andre former for sanktioner
end nævnt i artikel 4, stk. 1, i mindre sager, hvor
overtrædelsen ikke har medført større skade
på vandkvaliteten.
Efter artikel 4, stk. 2, har
medlemsstaterne endvidere mulighed for at supplere de
strafferetlige sanktioner nævnt i artikel 4, stk. 1, med
andre former for sanktioner, navnlig bøder eller for en
fysisk persons vedkommende forbud mod at udøve virksomhed,
der forudsætter officiel autorisation eller godkendelse,
eller forbud mod at stifte, administrere eller lede et selskab
eller en fond, såfremt de forhold, der har ført til
den pågældendes domfældelse, viser en tydelig
risiko for recidiv med ligeartet kriminalitet.
Efter artikel 4, stk. 3, skal
medlemsstaterne have en strafferamme med et maksimum på
mindst mellem 5 og 10 års fængsel, hvis
forsætlige overtrædelser af artikel 2 har
medført betydelige og omfattende skader på
vandkvaliteten, dyre- eller plantearter eller dele af disse samt
alvorlig personskade eller død. Dette indebærer, at
strafferammens maksimum skal være på mindst 5 års
fængsel.
Efter artikel 4, stk. 4, skal
medlemsstaterne herudover have en strafferamme med et maksimum
på mindst mellem 2 og 5 års fængsel, hvis
forsætlige overtrædelser af artikel 2
a) har medført betydelige og omfattende
skader på vandkvaliteten eller på dyre- eller
plantearter eller dele af disse, eller
b) er begået inden for rammerne af en
kriminel organisation.
Dette indebærer, at strafferammens
maksimum skal være på mindst 2 års
fængsel.
Efter artikel 4, stk. 5, skal
medlemsstaterne have en strafferamme med et maksimum på
mindst mellem 2 og 5 års fængsel, hvis groft uagtsomme
overtrædelser af artikel 2 har medført betydelige og
omfattende skader på vandkvaliteten, dyre- eller plantearter
eller dele af disse samt alvorlig personskade eller død.
Dette indebærer, at strafferammens maksimum skal være
på mindst 2 års fængsel.
Efter artikel 4, stk. 6, skal
medlemsstaterne herudover have en strafferamme med et maksimum
på mindst mellem 1 og 3 års fængsel, hvis groft
uagtsomme overtrædelser af artikel 2 har medført
betydelige og omfattende skader på vandkvaliteten eller
på dyre- eller plantearter eller dele af disse. Dette
indebærer, at strafferammens maksimum skal være
på mindst 1 års fængsel.
Artikel 5, stk. 1, indeholder
nærmere regler for juridiske personers strafansvar.
Bestemmelsen forpligter medlemsstaterne til at sikre, at juridiske
personer kan gøres ansvarlige med hensyn til de handlinger,
der er beskrevet i rammeafgørelsens artikel 2 og 3. Pligten
gælder kun i det omfang handlingerne er begået for at
skaffe den juridiske person vinding og er begået af en
person, der handler enten individuelt eller som medlem af et organ
under den juridiske person, og som har en ledende stilling inden
for den juridiske person, baseret på beføjelser til at
repræsentere den juridiske person, til at træffe
beslutninger på den juridiske persons vegne, eller til at
udøve intern kontrol.
Endvidere forpligtes medlemsstaterne efter
artikel 5, stk. 2, til at sikre, at juridiske personer
også kan straffes i tilfælde, hvor utilstrækkelig
kontrol eller tilsyn fra den juridiske persons side har gjort det
muligt for en person, der er underlagt den juridiske persons
myndighed, at begå overtrædelser som nævnt i
artikel 2 med henblik på at skaffe den juridiske person
vinding.
Artikel 5, stk. 3,
fastslår, at juridiske personers ansvar efter bestemmelsens
stk. 1 og 2 ikke udelukker strafferetlig forfølgning af
fysiske personer, der begår eller medvirker til de i artikel
2 og 3 nævnte overtrædelser.
Ifølge artikel 6, stk. 1,
er medlemsstaterne forpligtede til at sikre, at der over for
juridiske personer, der findes ansvarlige i medfør af
artikel 5, stk. 1, kan iværksættes sanktioner, der
er effektive, proportionale og har afskrækkende virkning.
Sanktionerne skal, i det mindste hvor der er tale om
overtrædelser som nævnt i artikel 2, omfatte
bøder med et maksimum på mindst 150.000 EUR (ca.
1.125.000 kr.) til 300.000 EUR (ca. 2.250.000 kr.). I de mest
graverende tilfælde, herunder de forsætlige
overtrædelser, der er nævnt i artikel 4, stk. 3 og
4, skal bøderammen være på mindst 750.000 EUR
(ca. 5.625.000 kr.) til 1.500.000 EUR (ca. 11.250.000 kr.), jf.
artikel 6, stk. 1, litra i).
Rammeafgørelsens artikel 6,
stk. 1, litra ii) åbner mulighed for, at sanktionerne i
alle tilfælde kan omfatte andet end bøder, f.eks.:
a) udelukkelse fra offentlige ydelser eller
tilskud,
b) midlertidigt eller varigt forbud mod at
udøve kommerciel virksomhed,
c) anbringelse under retsligt tilsyn,
d) likvidation efter retskendelse,
e) pligt til at træffe bestemte
foranstaltninger for at undgå følgevirkningerne af den
strafbare handling, der medførte ansvar for den juridiske
person.
I artikel 6, stk. 1 a, er der
taget højde for, at ikke alle medlemsstater deltager i
EMUen, således at bøderammerne i stk. 1, for de
medlemsstater, der ikke anvender euroen, fastlægges efter en
nærmere angiven vekselkurs.
Endvidere fremgår det af artikel 6,
stk. 2, at en medlemsstat kan gennemføre
bestemmelserne i stk. 1 om bøderammer ved at anvende en
alternativ ordning, hvor bøden står i et rimeligt
forhold til den juridiske persons omsætning, den finansielle
fordel, som opnås eller forventes opnået ved den
strafbare handling, eller enhver anden værdi, som angiver den
juridiske persons finansielle situation. Det er dog en
forudsætning for at anvende den alternative ordning i
stk. 2, at ordningen gør det muligt at idømme
bøder, som mindst svarer til de bøderammer, der er
fastsat i stk. 1.
Efter artikel 6, stk. 3, skal de
medlemsstater, der vil gennemføre rammeafgørelsen ved
at anvende ordningen i stk. 2, indgive meddelelse herom til
Rådets Generalsekretariat og til Kommissionen.
Ifølge artikel 6, stk. 4,
er medlemsstaterne forpligtede til at sikre, at der ligeledes over
for juridiske personer, der findes ansvarlige i medfør af
artikel 5, stk. 2, kan iværksættes sanktioner, der
er effektive, proportionale og har afskrækkende virkning.
Artikel 7 indeholder en bestemmelse om
straffemyndighed (jurisdiktion). Efter bestemmelsens stk. 1 -
3 forpligtes hvert medlemsland til at have straffemyndighed i det
omfang folkeretten tillader det, når handlingen er
begået helt eller delvist inden for det
pågældende medlemslands territorium (indtil 12
sømil fra kystlinien) eller inden for den såkaldte
eksklusive økonomiske zone (indtil 200 sømil fra
kystlinien) eller i en tilsvarende zone, der er oprettet i henhold
til folkeretten. Herudover forpligtes medlemslandene til at have
straffemyndighed, når lovovertrædelsen er begået
på skibe, der fører det pågældende
medlemslands flag. Endvidere forpligtes medlemslandene til at have
straffemyndighed, når lovovertrædelsen er begået
uden for medlemsstatens territorium, men har medført skader
eller sandsynligvis vil medføre skader på det
pågældende medlemslands territorium eller dens
eksklusive økonomiske zone, og skibet frivilligt befinder
sig i en havn eller en offshore-terminal i den
pågældende medlemsstat. Endelig forpligtes
medlemslandene til at have straffemyndighed, hvis
lovovertrædelsen er begået på det åbne hav,
og skibet frivilligt befinder sig i en havn eller en
offshore-terminal i den pågældende medlemsstat, dvs.
staten er såkaldt havnestat.
Medlemslandene kan herudover vælge at
have straffemyndighed, hvis lovovertrædelsen er begået
til fordel for en juridisk person, der har hjemsted på det
pågældende medlemslands territorium, eller hvis
lovovertrædelsen er begået af en person, der er
statsborger i det pågældende medlemsland, hvis
lovovertrædelsen er strafbar, dér hvor den er
begået, eller hvis det sted, hvor den er begået, ikke
er omfattet af nogen stedlig jurisdiktion.
Artikel 7 indeholder i stk. 4-5
regler om samarbejde i tilfælde, hvor mere end én
medlemsstat har straffemyndighed. I disse tilfælde opregnes
der en række tilknytningsmomenter, der bør tages i
betragtning.
Artikel 8 indeholder en bestemmelse om
medlemsstaternes pligt til at underrette henholdsvis andre
medlemsstater, der risikerer at blive ramt af en forureningsskade,
den eller de medlemsstater, der har straffemyndighed og
Kommissionen. Ifølge artikel 9 skal medlemsstaterne udpege
kontaktpunkter navnlig til udveksling af oplysninger i henhold til
artikel 8, og via Kommissionen skal de øvrige medlemsstater
underrettes om disse kontaktpunkter.
Artikel 10 definerer det territoriale
anvendelsesområde for udkastet til rammeafgørelsen,
så det svarer til direktivforslagets. Efter direktivets
artikel 3, stk. 1, er anvendelsesområdet
medlemsstaternes indre og ydre territorialfarvande, stræder
benyttet i international sejlads, de eksklusive økonomiske
zoner og det åbne hav.
Artikel 11 vedrører
gennemførelse af rammeafgørelsen. I lighed med andre
rammeafgørelser skal medlemslandene efter stk. 2,
foretage en afrapportering over for Rådets Generalsekretariat
og Kommissionen om, hvorledes de forpligtelser, der følger
af rammeafgørelsen, er gennemført i national ret.
Kommissionen udarbejder herefter en skriftlig rapport og på
baggrund af denne vurderer Rådet, om medlemsstaterne har
truffet de nødvendige foranstaltninger.
Endvidere fremgår det af
stk. 3, at Kommissionen senest 5 år efter, at
rammeafgørelsen skal være gennemført i national
ret, på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne
forelægger en rapport for Rådet om den konkrete
anvendelse af de nationale bestemmelser, der gennemfører
bødereglerne i artikel 6, stk. 1 og 2. Samtidig
fremsætter Kommissionen de forslag, som den finder
hensigtsmæssige, hvilket kan omfatte forslag om, at
medlemsstaterne, for så vidt angår overtrædelser
begået på deres søterritorium eller i deres
eksklusive økonomiske zone, ikke skal anse et fartøj,
der fører en anden medlemsstats flag, for at være et
fremmed fartøj som omhandlet i De Forenede Nationers
Havretskonvention artikel 230. Artikel 230 indeholder bestemmelser
om begrænset anvendelse af andet end bødestraf i
forhold til fremmede skibe.
Artikel 12 vedrører
ikrafttrædelse af rammeafgørelsen.
Det skal bemærkes, at det seneste
udkast til rammeafgørelse ledsages af et udkast til tre
rådserklæringer. For det første opfordres
Kommissionen til at undersøge, om der er mulighed for at
iværksætte et initiativ inden for IMO€™s
(International Maritime Organisation) rammer med henblik på
en revision af MARPOL konventionen 73/78 navnlig på grundlag
af den nyeste EF- og EU- lovgivning om forurening fra skibe.
For det andet fastslås det, at
rammeafgørelsens artikel 2 fastlægger det strafbare
område ved at henvise til bestemmelserne i direktivets
artikel 4 og 5, og at den endelige fastlæggelse af det
strafbare område derfor afhænger af den endelige
udformning af direktivets artikel 4 og 5.
For det tredje forpligtes Kommissionen til i
forbindelse med udarbejdelse af rapporten efter
rammeafgørelsens artikel 11, stk. 3, at foretage en
vurdering af de økonomiske konsekvenser og de konsekvenser
for bekæmpelsen af forurening til søs, som
Kommissionens eventuelle forslag indebærer.
5. De lovgivningsmæssige
konsekvenser af udkastet til rammeafgørelse
Den centrale danske lov på
området er lov om beskyttelse af havmiljøet (jf. lov
nr. 476 af 30. juni 1993 som senest ændret ved lov nr. 1373
af 20. december 2004, »havmiljøloven«). I
medfør af havmiljøloven er udstedt
bekendtgørelse nr. 166 af 1. april 1987 om klassifikation og
kategorisering, samt udtømning af flydende stoffer, der
transporteres i bulk (udtømningsbekendtgørelsen) samt
bekendtgørelse nr. 485 af 15. juni 1999 om udtømning
af olie fra skibe.
Der findes endvidere en række andre
miljøregler, navnlig i miljøbeskyttelsesloven (jf.
lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, som senest
ændret ved lov nr. 314 af 5. maj 2004) og lov om kemiske
stoffer og produkter (jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 16.
januar 1996, som senest ændret ved lov nr. 315 af 5. maj
2004), der ikke er særligt rettet mod
havmiljøforurening, men som efter omstændighederne
også vil kunne finde anvendelse.
Havmiljøloven indeholder i kapitel 2
regler om udtømning af olie. Efter § 11,
stk. 1, må udtømning af olie ikke finde sted
på dansk søterritorium. I de eksklusive
økonomiske zoner eller uden for dansk søterritorium i
øvrigt er der ikke ubegrænset forbud mod
udtømning af olie, men udtømningen må kun finde
sted i overensstemmelse med nærmere regler fastsat af
miljøministeren, jf. § 11, stk. 2 og 3.
De nærmere regler er fastsat i
bekendtgørelsen om udtømning af olie fra skibe, der i
§ 2-3 regulerer de såkaldte særlige
havområder og i §§ 4-5 udtømning uden
for de særlige havområder.
Havmiljøloven indeholder endvidere i
kapitel 3 regler om udtømning af flydende stoffer, der
transporteres i bulk. Efter § 13, stk. 1, må
udtømning af sådanne stoffer, bortset fra vand, ikke
finde sted på dansk søterritorium. I de eksklusive
økonomiske zoner eller uden for dansk søterritorium i
øvrigt er der ikke ubegrænset forbud mod
udtømning af flydende stoffer, men udtømningen
må kun finde sted i overensstemmelse med nærmere regler
fastsat af miljøministeren, jf. § 13, stk. 2
og § 14.
De nærmere regler er fastsat i
udtømningsbekendtgørelsen.
Overtrædelse af bestemmelserne i
havmiljølovens § 11, stk. 1 og 2, samt
bekendtgørelsen om udtømning af olie
§§ 2-5 er strafbelagt, jf. henholdsvis
havmiljølovens § 59 og bekendtgørelsens
§ 7. Tilsvarende gælder overtrædelse af
bestemmelserne i havmiljølovens § 13 og de
relevante bestemmelser i udtømningsbekendtgørelsen,
jf. henholdsvis havmiljølovens § 59 og
udtømningsbekendtgørelsens § 18.
Miljøstyrelsen har over for
Justitsministeriet oplyst, at de handlinger, som efter
direktivforslagets artikel 4 og 5 skal betragtes som
overtrædelser, er ulovlige efter dansk miljølovgivning
€" dvs. havmiljøloven, bekendtgørelsen om
udtømning af olie fra skibe samt
udtømningsbekendtgørelsen. Som nævnt ovenfor er
de relevante bestemmelser i miljølovgivningen strafbelagte,
og de pågældende danske regler må således
anses for at opfylde mindstekravene for det strafbare område
som fastsat i rammeafgørelsens artikel 2.
Det bemærkes i den forbindelse, at
efter straffelovens § 196 om grov
miljøkriminalitet straffes den, der under skærpende
omstændigheder i strid med miljølovgivningen 1)
forurener luft, vand, jord eller undergrund med den følge,
at der sker betydelig skade på miljøet eller
fremkaldes nærliggende fare herfor, eller 2) opbevarer eller
bortskaffer affald eller lignende stoffer med den følge, at
der sker betydelig skade på miljøet eller fremkaldes
nærliggende fare herfor. Strafferammen er fængsel
indtil 4 år.
Rammeafgørelsens artikel 3 om straf
for medvirken er opfyldt ved straffelovens § 23, der
indeholder hjemmel til at straffe for medvirken både til
overtrædelse af straffeloven og særlovgivningen, i
dette tilfælde havmiljøloven.
For så vidt angår mindstekravene
til strafferammernes maksimum i rammeafgørelsens artikel 4
bemærkes, at overtrædelser af havmiljøloven
straffes med bøde, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning. Straffen kan i
henhold til havmiljølovens § 59, stk. 3,
stige til fængsel indtil 2 år, hvis overtrædelsen
er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis
der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på
miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået
eller tilsigtet en økonomisk fordel for den
pågældende selv eller andre, herunder ved
besparelser.
Bekendtgørelserne om henholdsvis
klassifikation og kategorisering, samt udtømning af flydende
stoffer, der transporteres i bulk og om udtømning af olie
indeholder også hjemmel til bødestraf og
fængselsstraf op til 2 år.
Strafbestemmelserne i
miljøbeskyttelseslovens § 110 og lov om kemiske
stoffer og produkter § 59 er sammenlignelige med
havmiljølovens § 59, og hjemler således
almindeligvis bødestraf og i alvorligere tilfælde
fængsel indtil 2 år.
Særligt alvorlige tilfælde
straffes efter straffelovens § 196 om grov
miljøkriminalitet med fængsel indtil 4 år.
De gældende danske strafferammer i
havmiljøloven og straffelovens § 196 opfylder
rammeafgørelsens artikel 4 med følgende to
undtagelser:
Efter artikel 4, stk. 3, skal
medlemsstaterne have en strafferamme med et maksimum på
mindst mellem 5 og 10 års fængsel, hvis
forsætlige overtrædelser af artikel 2 har
medført betydelige og omfattende skader på
vandkvaliteten, dyre- eller plantearter eller dele af disse samt
alvorlig personskade eller død.
Gerningsbeskrivelsen i artikel 4,
stk. 3, vurderes efter dansk ret at være omfattet af
straffelovens § 196, jf. havmiljøloven. Det er dog
ikke efter straffelovens § 196 noget krav, at den
ulovlige udtømning har haft alvorlig personskade eller
død til følge, idet straffelovens § 196 er
anvendelig, allerede fordi den ulovlige udtømning har haft
til følge, at miljøet er blevet betydeligt skadet,
eller der har været nærliggende fare herfor.
Hverken havmiljølovens § 59,
bekendtgørelserne om henholdsvis klassifikation og
kategorisering, samt udtømning af flydende stoffer, der
transporteres i bulk og om udtømning af olie eller
straffelovens § 196 har en strafferamme med et maksimum
på mindst 5 års fængsel.
I de tilfælde, hvor der både sker
alvorlig skade på miljøet og på person, vil der
efter omstændighederne ikke alene være tale om en
overtrædelse af straffelovens § 196, jf. de danske
havmiljøregler, men eventuelt også en
overtrædelse af visse bestemmelser om forbrydelser mod liv og
legeme, som der i givet fald vil kunne straffes i sammenstød
med, herunder navnlig straffelovens § 237
(forsætligt manddrab), der har en strafferamme på
fængsel fra 5 år til livstid, § 241 (uagtsomt
manddrab), der straffes med fængsel indtil 4 måneder
eller under særligt skærpende omstændigheder med
fængsel indtil 8 år, § 245 (grov vold), der
har en strafferamme på 6 år, § 246
(særlig grov vold), der har en strafferamme på 10
år eller § 249 (uagtsom vold), der straffes med
fængsel indtil 4 måneder eller under særligt
skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8
år.
Hvorvidt overtrædelser som omfattet af
rammeafgørelsens artikel 4, stk. 3, konkret vil
være dækket af en strafferamme med et maksimum på
mindst mellem 5 og 10 års fængsel, afhænger af de
nærmere omstændigheder. Der vil således kunne
forekomme situationer, hvor kravet om en strafferamme med et
maksimum på mindst mellem 5 og 10 års fængsel
ikke er opfyldt i dansk ret. For at opfylde rammeafgørelsens
artikel 4, stk. 3, vil det derfor være nødvendigt
at forhøje strafferammen i straffelovens § 196 til
fængsel indtil 6 år.
Efter artikel 4, stk. 4, litra b, skal
medlemsstaterne have en strafferamme med et maksimum på
mindst mellem 2 og 5 års fængsel, hvis forsætlige
overtrædelser af artikel 2 er begået inden for rammerne
af en kriminel organisation.
Efter gældende ret er der ikke mulighed
for at udmåle en straf på mindst 2 års
fængsel alene af den grund, at handlingen er begået
inden for rammerne af en kriminel organisation. For at opfylde
artikel 4, stk. 4, litra b, vil det være
nødvendigt med en lovændring, således at det
forhold, at handlingen er begået inden for rammerne af en
kriminel organisation, i sig selv giver mulighed for at
udmåle en straf på 2 års fængsel.
Rammeafgørelsens artikel 5 om
juridiske personers ansvar er opfyldt ved havmiljølovens
§ 62 og straffelovens § 306, der indeholder
hjemmel til, at juridiske personer kan straffes i overensstemmelse
med reglerne i straffelovens kapitel 5 om strafansvar for juridiske
personer.
Rammeafgørelsens artikel 6,
stk. 1, litra i), hvorefter maksimum for bøder
idømt juridiske personer ikke må ligge under en vis
grænse, er ligeledes opfyldt i dansk ret, idet der ikke i
dansk ret er fastsat maksima for bødernes størrelse.
Bestemmelsen i rammeafgørelsens artikel 6, nr. 1, litra ii),
om andre sanktioner end bøder er valgfri og kræver
derfor ikke lovændringer.
Bestemmelserne i rammeafgørelsens
artikel 6, stk. 2 og 3, vedrørende minimum for
bødemaksimum ved anvendelse af alternative kriterier for
udmåling af bødens størrelse kræver
ligeledes ikke lovændringer, idet der som nævnt ikke i
Danmark er fastsat maksima for bødernes udmåling.
Bestemmelserne om straffemyndighed i
rammeafgørelsens artikel 7 vurderes at være opfyldt i
dansk ret ved straffelovens generelle regler om straffemyndighed
sammenholdt med havmiljølovens § 2 om
havmiljølovens anvendelsesområde.
Dansk ret hjemler således
straffemyndighed som fastsat i rammeafgørelsens artikel 7,
nr. 1, litra a og b, vedrørende handlinger begået
på landets territorium og i den eksklusive økonomiske
zone, dvs. fra søterritoriets ydre grænse til 200
sømil målt fra de såkaldte basislinier, jf.
straffelovens § 6, nr. 1, § 3 i lov nr. 411 af
22. maj 1996 om eksklusive økonomiske zoner og
havmiljølovens § 2, nr. 1, for så vidt
angår danske skibe og nr. 1 og 4 for så vidt
angår udenlandske skibe.
Handlinger begået på skibe, der
sejler under dansk flag, jf. rammeafgørelsen artikel 7, nr.
1, litra c, hører under dansk straffemyndighed efter
straffelovens § 6, nr. 2 og 3, hvis det danske skib
befinder sig uden for nogen stats folkeretligt anerkendte
område eller for så vidt det danske skib befinder sig
på fremmed folkeretligt anerkendt område, hvis
handlingen er begået af personer, der hører til
fartøjet eller som rejsende følger med dette, jf.
havmiljølovens § 2, nr. 1.
Under dansk straffemyndighed hører
endvidere efter straffelovens § 7, nr. 2, handlinger
begået af danske statsborgere foretaget på fremmed
folkeretligt anerkendt område, hvis handlingen er strafbar
også efter den dér gældende lovgivning, jf.
havmiljøloven § 2, nr. 1, vedrørende
handlinger begået på danske skibe, og nr. 4
vedrørende handlinger begået på udenlandske
skibe, jf. rammeafgørelsens artikel 7, nr. 1, litra d, l.
led.
Handlinger begået af danske
statsborgere uden for folkeretligt anerkendt statsområde, jf.
rammeafgørelsens artikel 7, nr. 1, litra d, 2. led,
hører under dansk straffemyndighed, hvis handlinger af den
pågældende art kan medføre højere straf
end fængsel i 4 måneder, jf. straffelovens
§ 7, nr. 1, og havmiljølovens § 2, nr. 1
og 5. Efter havmiljølovens § 59, stk. 1, er
straffen for overtrædelse af havmiljøloven
bøde, og kun under skærpende omstændigheder kan
straffen stige til fængsel i indtil 2 år. Dette
gælder, hvis overtrædelsen er begået
forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved
overtrædelsen er 1) voldt skade på miljøet eller
fremkaldt fare herfor eller 2) opnået eller tilsigtet en
økonomisk fordel for den pågældende selv eller
andre, herunder ved besparelser. Strafferammen i straffelovens
§ 196 er fængsel i indtil 4 år. Danmark
opfylder således ikke rammeafgørelsens artikel 7, nr.
1, litra d, 2. led, for så vidt angår
overtrædelser af havmiljølovens § 59,
stk. 1. Imidlertid er bestemmelsen efter
rammeafgørelsens artikel 7, stk. 2, litra a, valgfri,
og Danmark agter derfor i overensstemmelse med
rammeafgørelsens artikel 7, stk. 3, at give meddelelse
til Generalsekretariatet for Rådet om, at denne bestemmelse
alene finder delvis anvendelse for Danmark.
Efter dansk ret er der ikke straffemyndighed
i tilfælde, hvor handlingen foretages til fordel for en
juridisk person, som har sit vedtægtsmæssige hjemsted i
Danmark, jf. rammeafgørelsens artikel 7, stk. 1, litra
e. Bestemmelsen er efter rammeafgørelsens artikel 7,
stk. 2, litra b, valgfri. Danmark agter derfor i
overensstemmelse med rammeafgørelsens artikel 7,
stk. 3, at give meddelelse til Generalsekretariatet for
Rådet om, at denne bestemmelse ikke finder anvendelse for
Danmark.
Der antages tillige efter dansk ret at
være straffemyndighed i tilfælde, hvor handlinger, der
er begået fra et udenlandsk skib uden for Danmarks
søterritorium og eksklusive økonomiske zone, har
medført eller sandsynligvis vil medføre skader inden
for Danmarks territorium eller Danmarks eksklusive
økonomiske zone, og skibet efterfølgende frivilligt
befinder sig i dansk havn eller ved en dansk off-shore terminal,
jf. straffelovens § 9 og havmiljølovens
§ 2, nr. 4, sammenholdt med artikel 218 i
FN€™s Havretskonvention. Disse bestemmelser opfylder
kravene i rammeafgørelsens artikel 7, nr. 1, litra f.
Endelig er der efter straffelovens
§ 8, nr. 5, og havmiljølovens § 2, nr.
1, om danske skibe og nr. 5 om udenlandske skibe, straffemyndighed
vedrørende skibe på åbent hav, jf.
rammeafgørelsen artikel 7, nr. 1, litra g.
Rammeafgørelsens artikel 7 om
straffemyndighed vurderes således ikke at kræve
ændringer i dansk ret. Det bemærkes i øvrigt i
den forbindelse, at det følger af straffelovens
§ 8, nr. 5, at under dansk straffemyndighed hører
handlinger, foretagne uden for den danske stat, uden hensyn til,
hvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingen er
omfattet af mellemfolkelig overenskomst, ifølge hvilken
Danmark er forpligtet til at foretage retsforfølgning
€" her en rammeafgørelse om skærpelse af de
strafferetlige rammer med henblik på håndhævelse
af lovgivningen til bekæmpelse af forurening fra skibe.
For så vidt angår
rammeafgørelsens artikel 8 og 9 om udveksling af oplysninger
med de øvrige EU-lande vil disse ikke have
lovgivningsmæssige konsekvenser. Heller ikke de øvrige
bestemmelser i artikel 10-12 i udkastet til rammeafgørelsen
vil have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet disse
bestemmelser angår det territoriale anvendelsesområde
samt gennemførelse og ikrafttræden af
rammeafgørelsen.
Bilag 1
Forslag til
RÅDETS RAMMEAFGØRELSE
om skærpelse af de strafferetlige rammer med henblik
på håndhævelse af lovgivningen til
bekæmpelse af forurening fra skibe
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE
UNION HAR €"
under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Union, særlig artikel 31, stk. 1,
litra e), og artikel 34, stk. 2,
litra b),
under henvisning til forslag fra
Kommissionen 1) ,
under henvisning til udtalelse fra
Europa-Parlamentet 2) , og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Rådets og Kommissionens
handlingsplan for, hvorledes Amsterdam-traktatens bestemmelser om
indførelse af et område med frihed, sikkerhed og
retfærdighed bedst kan gennemføres 3) , samt konklusionerne
fra Det Europæiske Råd i Tammerfors den 15. og
16. oktober 1999 (punkt 48) 4) efterlyser
lovgivningsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af
miljøkriminalitet, navnlig fælles sanktioner og
sammenlignelige retsplejegarantier.
(2) [...]
(3) Bekæmpelse af forsætlig eller
alvorlig uagtsom forurening fra skibe er et af Den Europæiske
Unions prioriterede områder. Især konklusionerne fra
Det Europæiske Råd i København den 12. og
13. december 2002 (punkt 32 ‑
34) og erklæringen fra RIA-Rådet af
19. december 2002 efter olietankskibet Prestige's forlis
viser EU€™s vilje til at vedtage alle de
foranstaltninger, der er nødvendige for at undgå, at
sådanne katastrofer sker igen.
(4) I den henseende bør der -
således som Kommissionen anførte i sin meddelelse til
Europa‑Parlamentet og Rådet om skærpelse af
sikkerheden til søs efter olietankskibet Prestiges forlis 5) -
ske en tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning.
(5) Europa‑Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/€/EF om forurening fra skibe og om
indførelse af sanktioner for overtrædelser samt denne
rammeafgørelse, der supplerer direktiv 2004/.../EF med
detaljerede regler på det strafferetlige område, tager
sigte på en sådan tilnærmelse.
(6) Rådet finder, at denne
rammeafgørelse, der er er baseret på artikel 34 i
traktaten om Den Europæiske Union, er et korrekt instrument
til at forpligte medlemsstaterne til at fastsætte
strafferetlige sanktioner.
(7) På grund af adfærdens
specifikke art er der indført fælles sanktioner for
juridiske personer.
(8) [...]
(9) Der bør tilvejebringes et optimalt
samarbejde mellem medlemsstaterne for at sikre en hurtig udveksling
af oplysninger medlemsstaterne imellem. Der skal udpeges
kontaktpunkter.
(10) M ålene for den
påtænkte handling kan ikke i tilstrækkelig grad
opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af den
grænseoverskridende karakter af de skader, den omhandlede
adfærd kan medføre, bedre gennemføres på
fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe
foranstaltninger i overensstemmelse med
subsidiaritetsprincippet. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, går denne rammeafgørelse
ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse
mål.
(11) Denne rammeafgørelse respekterer
de grundlæggende rettigheder og overholder de
principper, der er anerkendt i artikel 6 i traktaten om Den
Europæiske Union og afspejlet i Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder.
(12) Denne rammeafgørelse indeholder
ikke noget udtrykkeligt krav til medlemsstater, som
grænser op til stræder, der benyttes i
international sejlads og er omfattet af bestemmelserne om
transitpassage i kapitel III, afsnit 2, i De Forenede Nationers
havretskonvention af 1982, om at fastlægge deres
straffemyndighed med hensyn til overtrædelser begået i
sådanne stræder. Straffemyndigheden for så vidt
angår sådanne overtrædelser skal fastlægges
i henhold til artikel 7, stk. 1, litra a) og b), i
rammeafgørelsen i overensstemmelse med international ret,
særlig artikel 34 i ovennævnte FN-konvention.
(13) Kommissionen skal overvåge,
hvorledes medlemsstaterne i praksis gennemfører denne
rammeafgørelse, og skal om fem år forelægge
Rådet en rapport; denne rapport kan indeholde passende
forslag €"
VEDTAGET FØLGENDE
RAMMEAFGØRELSE:
Artikel 1
Definitioner
Definitionerne i artikel [...] i
direktiv 2004/€/EF finder anvendelse i denne
rammeafgørelse.
Artikel 2
Strafbare handlinger
1. Med forbehold af artikel 4, stk. 1a,
træffer hver medlemsstat de nødvendige
foranstaltninger for at sikre, at overtrædelser som omhandlet
i artikel 4 og 5 i direktiv 2004/.../EF, betragtes som en
strafbar handling.
2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på
besætningsmedlemmer for så vidt angår
overtrædelser, der sker i stræder benyttet i
international sejlads, i de eksklusive økonomiske zoner
eller på åbent hav, såfremt bestemmelserne i
MARPOL 73/78, bilag I, nr. 11, litra b), eller i
bilag II, nr. 6, litra b), i øvrigt er
overholdt.
Artikel 3
Medvirken i form af tilskyndelse,
råd eller dåd
Hver medlemsstat træffer efter
national ret de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at
medvirken til en i artikel 2 omhandlet handling i form af
tilskyndelse, råd eller dåd er strafbar.
Artikel 4
Sanktioner
1. Hver medlemsstat træffer de
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de i
artikel 2 og 3 omhandlede strafbare handlinger kan straffes
med strafferetlige sanktioner, der er effektive, står i
rimeligt forhold til den strafbare handling og har
afskrækkende virkning, herunder i det mindste i alvorlige
tilfælde også fængsel med en strafferamme
på mindst mellem et og tre års fængsel.
1a. I mindre alvorlige sager, hvor den
begåede handling ikke volder større skade på
vandkvaliteten, kan medlemsstaten indføre en anden type
sanktioner end dem, der er omhandlet i stk. 1.
2. De i stk. 1 omhandlede strafferetlige
sanktioner kan ledsages af andre sanktioner eller
foranstaltninger, navnlig bøder eller for en fysisk
persons vedkommende forbud mod at udøve virksomhed, der
forudsætter officiel autorisation eller godkendelse, eller
mod at stifte, administrere eller lede et selskab eller en
fond, såfremt de forhold, der har ført til den
pågældendes domfældelse, viser en tydelig risiko
for, at den samme form for kriminel aktivitet vil blive
genoptaget.
3. Hver medlemsstat træffer de
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den i
artikel 2 omhandlede forsætligt begåede strafbare
handling kan straffes med fængsel med en strafferamme
på mindst mellem 5 og 10 års fængsel,
såfremt handlingen har medført betydelige og
omfattende skader på vandkvaliteten, dyre- eller plantearter
eller dele af disse, samt dødsfald eller alvorlig
personskade.
4. Hver medlemsstat træffer de
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den i
artikel 2 omhandlede forsætligt begåede strafbare
handling kan straffes med fængsel med en strafferamme
på mindst 2 til 5 års fængsel,
a) hvis handlingen har medført betydelige
og omfattende skader på vandkvaliteten eller på dyre-
eller plantearter eller dele af disse, eller
b) hvis handlingen er begået inden for
rammerne af en kriminel organisation som defineret i
fælles aktion 98/733/RIA af 21. december 1998
om at gøre det strafbart at deltage i en kriminel
organisation i Den Europæiske Unions medlemsstater, uanset
det strafniveau, der er omhandlet deri.
5. Hver medlemsstat træffer de
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den i
artikel 2 omhandlede strafbare handling, når den er
begået ved grov uagtsomhed, kan straffes med fængsel
med en strafferamme på mindst 2 til 5 års
fængsel, såfremt handlingen har medført
betydelige og omfattende skader på vandkvaliteten, dyre-
eller plantearter eller dele af disse, samt dødsfald eller
alvorlig personskade.
6. Hver medlemsstat træffer de
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den i
artikel 2 omhandlede strafbare handling, når den er
begået ved grov uagtsomhed, kan straffes med fængsel
med en strafferamme på mindst 1 til 3 års
fængsel, såfremt handlingen har medført
betydelige og omfattende skader på vandkvaliteten eller
på dyre- eller plantearter eller dele af disse.
7. For så vidt angår frihedsstraf
finder denne artikel anvendelse med forbehold af folkeretten og
især artikel 230 i FN's havretskonvention.
Artikel 5
Juridiske personers ansvar
1. Hver medlemsstat træffer de
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at juridiske
personer kan kendes ansvarlige for de i artikel 2 og 3
omhandlede strafbare handlinger, der, for at skaffe dem vinding, er
begået af en person, der handler enten individuelt eller som
medlem af et organ under den juridiske person, og som har en
ledende stilling inden for den juridiske person, baseret
på:
a) beføjelser til at repræsentere den
juridiske person, eller
b) beføjelse til at træffe
beslutninger på den juridiske persons vegne, eller
c) beføjelse til at udøve intern
kontrol.
2. Ud over i de i stk. 1 omhandlede
tilfælde træffer hver medlemsstat de nødvendige
foranstaltninger for at sikre, at en juridisk person kan
kendes ansvarlig, når utilstrækkeligt tilsyn eller
utilstrækkelig kontrol fra en af de i stk. 1 omhandlede
personers side har gjort det muligt for en person, der er underlagt
den juridiske persons myndighed, at begå den i artikel 2
omhandlede strafbare handling for at skaffe den juridiske
person vinding.
3. Juridiske personers ansvar i henhold til
stk. 1 og 2 udelukker ikke strafferetlig forfølgelse af
fysiske personer, der begår, tilskynder eller medvirker til
den i artikel 2 og 3 omhandlede strafbare handling.
Artikel 6
Sanktioner over for juridiske
personer
1. Hver medlemsstat træffer de
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at en juridisk
person, der kendes ansvarlig i medfør af artikel 5,
stk. 1, kan pålægges sanktioner, der er effektive,
står i et rimeligt forhold til den strafbare handling og har
afskrækkende virkning. Disse sanktioner
i) skal i det mindste i tilfælde, hvor den
juridiske person kendes ansvarlig for de i artikel 2
omhandlede strafbare handlinger, omfatte bøder:
€" med et maksimum på mindst mellem
150 000 EUR og 300 000 EUR
€" med et maksimum på mindst mellem
750 000 EUR og 1 500 000 EUR i de mest graverende
tilfælde, herunder mindst de forsætligt begåede
strafbare handlinger, der er omfattet af artikel 4,
stk. 3 og 4.
ii) kan i alle tilfælde omfatte andre
sanktioner end bøder, f.eks.:
a) udelukkelse fra offentlige ydelser eller
tilskud,
b) midlertidigt eller varigt forbud mod at
udøve kommerciel virksomhed,
c) anbringelse under retsligt tilsyn,
d) likvidation efter retskendelse,
e) pligt til at træffe bestemte
foranstaltninger for at undgå følgevirkningerne af den
strafbare handling, der medførte den juridiske persons
ansvar.
1a. Med henblik på gennemførelsen af
bestemmelserne i stk. 1, nr. i), og uden at dette
berører stk. 1, første punktum, anvender de
medlemsstater, hvor euroen ikke er indført, den
vekselkurs mellem euroen og deres valuta, som er
offentliggjort i EUT på dagen for vedtagelsen af denne
rammeafgørelse.
2. En medlemsstat kan gennemføre
bestemmelserne i stk. 1, nr. i), ved at anvende en
ordning, hvor bøden står i et rimeligt forhold til den
juridiske persons omsætning, til den finansielle fordel, som
opnås eller forventes opnået ved at begå den
strafbare handling, eller til enhver anden værdi, som angiver
den juridiske persons finansielle situation, under
forudsætning af, at denne ordning gør det muligt at
idømme bøder, som mindst svarer til de i stk. 1,
nr. i), fastsatte minimumsniveauer for den maksimale
bøde.
3. En medlemsstat, der ønsker at
gennemføre rammeafgørelsen i overensstemmelse med den
i stk. 2 fastsatte valgmulighed, giver Generalsekretariatet
for Rådet samt Kommissionen meddelelse herom.
4. Hver medlemsstat træffer de
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at en juridisk
person, der kendes ansvarlig i medfør af artikel 5,
stk. 2, kan pålægges sanktioner, der er effektive,
står i et rimeligt forhold til den strafbare handling og har
afskrækkende virkning.
Artikel 7
Straffemyndighed
1. Hver medlemsstat træffer de
nødvendige foranstaltninger for at fastlægge sin
straffemyndighed, for så vidt folke retten hjemler
dette, med hensyn til de i artikel 2 og 3 omhandlede
strafbare handlinger, når den strafbare handling er
begået:
a) helt eller delvist på dens
territorium,
b) i dens eksklusive økonomiske zone eller
i en tilsvarende zone, der er oprettet i henhold til
folkeretten,
c) om bord på et skib, der sejler under dens
flag,
d) af en af dens statsborgere, hvis handlingen er
strafbar efter straffeloven dér, hvor den er begået,
eller hvis det sted, hvor handlingen er begået, ikke er
omfattet af nogen højhedsret,
e) til fordel for en juridisk person, som har sit
vedtægtsmæssige hjemsted på dens
territorium,
f) uden for dens territorium, men har
medført eller sandsynligvis vil medføre skader inden
for dens territorium eller dens økonomiske zone, og skibet
frivilligt befinder sig i en havn eller en offshore-terminal i den
pågældende medlemsstat,
g) på åbent hav, og skibet frivilligt
befinder sig i en havn eller en offshore-terminal i den
pågældende medlemsstat.
2. En medlemsstat kan beslutte, at den ikke eller
kun i specifikke tilfælde eller under specifikke
omstændigheder vil anvende straffemyndighedsreglen i:
a) stk. 1, litra d)
b) stk. 1, litra e).
3. Medlemsstaterne underretter
Generalsekretariatet for Rådet, hvis de beslutter at anvende
stk. 2, og oplyser i givet fald, i hvilke specifikke
tilfælde eller under hvilke specifikke
omstændigheder beslutningen finder anvendelse.
4. Hvis mere end én medlemsstat har
straffemyndighed, tilstræber de pågældende
medlemsstater en passende koordinering af deres indsats, navnlig
for så vidt angår betingelserne for
retsforfølgning og bestemmelserne om gensidig
bistand.
5. Der bør tages hensyn til
følgende former for tilknytning:
a) den medlemsstat, på hvis territorium,
eksklusive økonomiske zone eller tilsvarende zone den
strafbare handling er begået
b) den medlemsstat, på hvis territorium
eller i hvis eksklusive økonomiske zone eller
tilsvarende zone følgerne af den strafbare handling
gør sig gældende
c) den medlemsstat, i hvis territorialfarvande,
eksklusive økonomiske zone eller tilsvarende zone et
skib, hvorfra den strafbare handling er begået, er i
transit
d) den medlemsstat, hvor gerningsmanden er
statsborger eller har bopæl
e) den medlemsstat, på hvis område den
juridiske person, på hvis vegne den strafbare handling er
begået, har sit vedtægtsmæssige hjemsted
f) den medlemsstat, der er flagstat for det skib,
hvorfra den strafbare handling er begået.
6. Ved anvendelsen af denne artikel omfatter
territoriet, det område, der er omhandlet i artikel 3,
stk. 1, litra a) og b) , i direktiv 2004/.../EF.
Artikel 8
Meddelelse af oplysninger
1. Hvis en medlemsstat underrettes om, at der er
begået en strafbar handling omfattet af artikel 2,
eller at der er risiko for, at der vil blive begået en
sådan handling, der medfører eller kan forventes at
medføre en umiddelbar forurening, underretter den straks
eventuelle andre medlemsstater, der kan blive ramt af disse
skader, samt Kommissionen.
2. Hvis en medlemsstat underrettes om, at der er
begået en strafbar handling, der er omfattet af
artikel 2, eller at der er risiko for, at der vil blive
begået en sådan handling, der kan forventes at
være omfattet af en medlemsstats straffemyndighed,
underretter den straks den pågældende medlemsstat.
3. Medlemsstaterne underretter straks flagstaten
eller enhver anden berørt medlemsstat om de
foranstaltninger, der er truffet i medfør af denne
rammeafgørelse, særlig artikel 7.
Artikel 9
Udpegning af kontaktpunkter
1. Hver medlemsstat udpeger eksisterende
kontaktpunkter eller opretter om nødvendigt nye
kontaktpunkter, navnlig til udveksling af oplysninger i
henhold til artikel 8.
2. Hver medlemsstat meddeler Kommissionen,
hvilken eller hvilke myndigheder der fungerer som kontaktpunkter
efter stk. 1. Kommissionen underretter de øvrige
medlemsstater om disse kontaktpunkter.
Artikel 10
Territorialt anvendelsesområde
Denne rammeafgørelse har samme
territoriale anvendelsesområde som direktiv
2004/€/EF.
Artikel 11
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne træffer de
nødvendige foranstaltninger til at efterkomme denne
rammeafgørelse senest den [...] 6) .
2. Medlemsstaterne meddeler senest samme dato
Generalsekretariatet for Rådet og Kommissionen teksten
til de retsforskrifter, som de udsteder for at gennemføre de
forpligtelser, der følger af denne rammeafgørelse, i
national ret. På grundlag af disse oplysninger og en
skriftlig rapport fra Kommissionen undersøger
Rådet senest den [...] 7) , om medlemsstaterne har truffet de
nødvendige foranstaltninger for at efterkomme denne
rammeafgørelse.
3. 5 år efter den i stk. 1
nævnte dato forelægger Kommissionen på grundlag
af oplysninger fra medlemsstaterne om anvendelsen af bestemmelserne
om gennemførelse af denne rammeafgørelse
Rådet en rapport og fremsætter de forslag, som den
finder hensigtsmæssige, hvilket kan omfatte forslag om, at
medlemsstaterne, for så vidt angår overtrædelser
begået på deres søterritorium eller i deres
eksklusive økonomiske zone eller tilsvarende zone, ikke skal
anse et fartøj, der fører en anden medlemsstats flag,
for at være et fremmed fartøj som omhandlet i De
Forenede Nationers havretskonventions artikel 230.
Artikel 12
Ikrafttræden
Denne rammeafgørelse
træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions Tidende.
1) EUT C [...] af [...], s. [...].
2) EUT C [...] af [...], s. [...].
3) EFT C 19 af 23.1.1999, s. 1,
punkt 18.
4)
http://ue.eu.int/en/Info/eurocouncil/index.htm
5) Meddelelse af 3. december 2002,
KOM(2002) 681 endelig.
6) 18 måneder efter
rammeafgørelsens vedtagelse.
7) 24 måneder efter den dato, der
fastsættes i artikel 11, stk. 1.
Bilag 2
Forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/.../EF om forurening fra skibe og om indførelse af
sanktioner for overtrædelser
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN
EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om
oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig
artikel 80, stk. 2,
under henvisning til forslag fra
Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 1) ,
under henvisning til udtalelse fra
Regionsudvalget 2) ,
efter proceduren i traktatens
artikel 251 3) , og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Fællesskabets politik for sikkerhed
til søs har et højt niveau for sikkerhed og
miljøbeskyttelse som mål og har som
forudsætning, at alle parter, der er involveret i
godstransport ad søvejen, bærer en del af ansvaret
for, at skibe, der sejler i Fællesskabets farvande,
overholder gældende regler og standarder.
(2) Alle medlemsstaternes lovgivning om
udtømning af forurenende stoffer fra skibe bygger på
Marpol 73/78-konventionen; disse regler tilsidesættes
imidlertid dagligt af et meget stort antal skibe, der sejler i
Fællesskabets farvande, uden at der skrides ind.
(3) Marpol 73/78-konventionen er ikke
ensartet gennemført i alle medlemsstaterne, og der er derfor
behov for at harmonisere gennemførelsen på
fællesskabsplan; især er der betydelig forskel
på, hvilken praksis medlemsstaterne følger, når
de pålægger sanktioner for udtømning af
forurenende stoffer fra skibe.
(4) Afskrækkende foranstaltninger er en
integrerende del af Fællesskabets politik for sikkerhed til
søs, da de sikrer sammenhæng mellem ansvaret hos hver
enkelt part, der er involveret i transport af forurenende gods ad
søvejen, og dennes risiko for at få pålagt
sanktioner; for en effektiv beskyttelse af miljøet er der
derfor behov for sanktioner, der er effektive, har
afskrækkende virkning og står i rimeligt forhold til
overtrædelsen.
(5) Med henblik herpå er det vigtigt,
at der ved hjælp af passende retlige instrumenter foretages
en indbyrdes tilnærmelse af eksisterende lovgivning, og
især at der fastlægges en præcis definition af
den pågældende overtrædelse, undtagelser herfra,
minimumsregler for straf, ansvar og jurisdiktion.
(6) Dette direktiv suppleres af detaljerede
bestemmelser om strafbare handlinger og sanktioner såvel som
andre bestemmelser i Rådets rammeafgørelse
2005/.../RIA af... [om styrkelse af de strafferetlige rammer til
bekæmpelse af forurening fra skibe] 4) .
(7) De internationale ordninger for
civilretligt ansvar og kompensation for olieforurening og for
forurening med andre farlige eller skadelige stoffer har ikke en
tilstrækkelig afskrækkende virkning til, at de parter,
der er involveret i transport af farligt gods ad søvejen,
afholder sig fra at handle ukorrekt; den nødvendige
afskrækkende virkning kan kun opnås ved, at der
indføres sanktioner, som finder anvendelse på enhver,
der er årsag til eller medvirker til havforurening;
sanktionerne bør ikke blot finde anvendelse over for rederen
og skibsføreren, men også over for ejeren af lasten,
klassifikationsselskabet og andre involverede personer.
(8) Udtømning af forurenende stoffer
fra skibe bør betragtes som overtrædelser, hvis de
begås forsætligt, hensynsløst eller groft
uagtsomt. Disse overtrædelser betragtes som strafbare
handlinger i henhold til og under forhold fastsat i
rammeafgørelse 2005/.../RIA, der supplerer dette
direktiv.
(9) Sanktioner for udtømning af
forurenende stoffer fra skibe er ikke knyttet til de
pågældende parters civilretlige ansvar og falder
således uden for regler, som måtte begrænse eller
videregive det civilretlige ansvar, og de begrænser heller
ikke effektiviteten ved kompensation af ofrene for forurening.
(10) Der er behov for yderligere effektivt
samarbejde mellem medlemsstaterne om at sikre, at udtømning
af forurenende stoffer fra skibe spores i tide, og at
lovovertræderne bliver fundet. Det Europæiske
Søfartssikkerhedsagentur bør derfor spille en vigtig
rolle ved at samarbejde med medlemsstaterne om at udvikle tekniske
løsninger og yde teknisk bistand ved gennemførelsen
af dette direktiv og ved at bistå det med at udføre
opgaver, som pålægges Kommissionen med henblik på
en effektiv gennemførelse af dette direktiv.
(11) For bedre at forebygge og bekæmpe
havforurening bør der skabes synergi mellem
håndhævende myndigheder og nationale kystvagter.
Kommissionen bør i denne forbindelse foretage en
forundersøgelse om en europæisk kystvagt med ansvar
for forureningsforebyggelse og -beredskab og oplyse om omkostninger
og fordele. Denne undersøgelse bør i givet fald
følges op af et forslag om en europæisk kystvagt.
(12) Når der foreligger klare objektive
beviser for en udtømning, der forvolder større skade
eller truer med at forvolde større skade, forelægger
medlemsstaterne sagen for deres kompetente myndigheder med henblik
på at indlede retsforfølgning i overensstemmelse med
artikel 220 i De Forenede Nationers havretskonvention af 1982.
(13) Håndhævelsen af direktiv
2000/59/EF 5) udgør sammen med dette
direktiv et vigtigt instrument i rækken af foranstaltninger
til forebyggelse af forurening fra skibe.
(14) Dette direktiv er i overensstemmelse med
principperne om subsidiaritet og proportionalitet i traktatens
artikel 5. For at opnå et højt sikkerheds og
miljøbeskyttelsesniveau inden for søtransport, er det
nødvendigt at gøre de internationale regler
for forurening fra skibe til fællesskabsret og indføre
sanktioner, herunder strafferetlige eller administrative
sanktioner, for overtrædelse heraf. Dette kræver, at
Fællesskabet fastsætter harmoniserede regler. Dette
direktiv går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for
at nå disse mål. Det er ikke til hinder for, at
medlemsstaterne anvender strengere bestemmelser til
bekæmpelse af forurening fra skibe i overensstemmelse med
folkeretten.
(15) Dette direktiv er i fuld
overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder. Personer, der er mistænkt
for at have begået en overtrædelse, må sikres en
redelig og uafhængig behandling af deres sag, og sanktionerne
skal være forholdsmæssige -
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Formål
1. Formålet med dette direktiv er at
gøre de internationale regler for forurening fra skibe til
fællesskabsret og sikre, at der for at forbedre sikkerheden
til søs og øge beskyttelsen af havmiljøet mod
forurening fra skibe kan benyttes hensigtsmæssige sanktioner,
jf. artikel 8, mod personer, der gør sig skyldige i
udtømninger.
2. Dette direktiv er ikke til hinder for, at
medlemsstaterne anvender strengere bestemmelser til
bekæmpelse af forurening fra skibe i overensstemmelse med
folkeretten.
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås
ved:
1. "Marpol 73/78": den internationale konvention
af 1973 om forebyggelse af forurening fra skibe, samt
1978-protokollen hertil, i den gældende affattelse
2. "forurenende stoffer": stoffer, der er
omfattet af bilag I (olie) og II (skadelige flydende stoffer i
bulk) til Marpol 73/78
3. "udtømning": enhver udledning fra et
skib, jf. artikel 2 i Marpol 73/78
4. "skib": et søgående
fartøj, uanset flag, af en hvilken som helst type, der
opererer i havmiljøet, inklusive hydrofoilbåde,
luftpudefartøjer, undervandsfartøjer og flydende
materiel.
Artikel 3
Anvendelsesområde
1. Dette direktiv anvendes i
overensstemmelse med folkeretten på udtømning af
forurenende stoffer i:
a) en medlemsstats indre farvande, herunder havne,
for så vidt Marpol-ordningen finder anvendelse
b) en medlemsstats territorialfarvande
c) stræder benyttet i international sejlads,
som er omfattet af bestemmelserne om transitpassage i kapitel III,
afsnit 2, i De Forenede Nationers havretskonvention af 1982, for
så vidt som sådanne stræder hører under en
medlemsstats jurisdiktion
d) en medlemsstats eksklusive økonomiske
zone eller tilsvarende zone som fastlagt i overensstemmelse med
folkeretten, og
e) det åbne hav.
2. Dette direktiv anvendes på
udtømning af forurenende stoffer fra alle skibe, uanset
flag, dog ikke krigsskibe, marinehjælpeskibe og andre skibe,
som ejes eller drives af en stat, og som på det
pågældende tidspunkt udelukkende benyttes i
ikke-kommerciel statstjeneste.
Artikel 4
Overtrædelser
Medlemsstaterne sikrer, at
udtømning af forurenende stoffer i alle de områder,
der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, betragtes som
overtrædelser, hvis de begås forsætligt,
hensynsløst eller groft uagtsomt. Disse overtrædelser
betragtes som strafbare handlinger i henhold til og under forhold
fastsat i rammeafgørelse 2005/.../RIA, der supplerer dette
direktiv.
Artikel 5
Undtagelser
1. En udtømning af forurenende stoffer i
de områder, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, betragtes
ikke som en overtrædelse, hvis den opfylder betingelserne i
bilag I, regel 9, 10 eller 11, litra a) eller c), eller i bilag II,
regel 5 eller 6, litra a) eller c), i Marpol 73/78.
2. En udtømning af forurenende stoffer i
de områder, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra c),
d) og e), betragtes ikke som en overtrædelse fra ejerens,
førerens eller besætningens side, når de handler
på skibsførerens ansvar, hvis den opfylder
betingelserne i bilag I, regel 11, litra b), eller i bilag II,
regel 6, litra b), i Marpol 73/78.
Artikel 6
Håndhævelse over for skibe i
en medlemsstats havn
1. Hvis der som følge af
uregelmæssigheder eller oplysninger opstår mistanke om,
at et skib, der frivilligt befinder sig i en havn eller ved en
offshore-terminal i en medlemsstat, har foretaget eller foretager
udtømning af forurenende stoffer i et af de områder,
der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, sikrer medlemsstaten, at der
i overensstemmelse med den nationale lovgivning
iværksættes en behørig kontrol under iagttagelse
af de relevante retningslinjer fra Den Internationale
Søfartsorganisation (IMO).
2. Hvis kontrollen i stk. 1 afdækker
kendsgerninger, som kunne tyde på en overtrædelse som
omhandlet i artikel 4, underrettes de kompetente myndigheder i den
pågældende medlemsstat og i flagstaten.
Artikel 7
Kyststaters håndhævelse over
for skibe i transit
1. Hvis den formodede udtømning af
forurenende stoffer er foregået i de områder, der er
omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b), c), d) eller e), og hvis
det mistænkte skib ikke anløber en havn i den
medlemsstat, der er i besiddelse af oplysningerne om den formodede
udtømning, finder følgende bestemmelser
anvendelse:
a) Hvis skibets næste anløbshavn er i
en anden medlemsstat, arbejder de pågældende
medlemsstater tæt sammen om den kontrol, der er omhandlet i
artikel 6, stk. 1, og om passende foranstaltninger
vedrørende en sådan udtømning.
b) Hvis skibets næste anløbshavn er i
en stat uden for Fællesskabet, tager medlemsstaten de
nødvendige skridt til at sikre, at skibets næste
anløbshavn er underrettet om den formodede udtømning,
og medlemsstaten anmoder den stat, som den næste
anløbshavn ligger i, om at træffe passende
foranstaltninger vedrørende en sådan
udtømning.
2. I tilfælde, hvor der foreligger klart
objektivt bevis for, at et skib, der befinder sig i et af de
områder, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b) eller
d), har begået en overtrædelse i det område, der
er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra d), hvorved der er sket en
udtømning, som har medført betydelig skade eller
trussel om betydelig skade på den pågældende
medlemsstats kystlinje eller beslægtede interesser eller
på nogen ressourcer i de i artikel 3, stk. 1, litra b) eller
d), omhandlede områder, skal denne stat - med forbehold af
kapitel XII, afsnit 7, i De Forenede Nationers havretskonvention af
1982 - såfremt beviserne berettiger dertil, forelægge
sagen for sine kompetente myndigheder med henblik på at
indlede retsforfølgning, herunder tilbageholdelse af skibet,
i overensstemmelse med sin nationale lovgivning.
3. Flagstatens myndigheder underrettes under alle
omstændigheder.
Artikel 8
Sanktioner
1. Medlemsstaterne træffer de
nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de
overtrædelser, der er omhandlet i artikel 4, fører til
sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til
overtrædelsen og har afskrækkende virkning, og som kan
omfatte strafferetlige eller administrative sanktioner.
2. Hver medlemsstat træffer de
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de i stk. 1
omhandlede sanktioner finder anvendelse over for enhver, der er
ansvarlig for en af de lovovertrædelser, der er
omhandlet i artikel 4.
Artikel 9
Overensstemmelse med folkeretten
Medlemsstaterne anvender
bestemmelserne i dette direktiv uden formel eller reel
forskelsbehandling af fremmede skibe og i overensstemmelse med
folkeretten, herunder afsnit 7 i kapitel XII i De Forenede
Nationers havretskonvention af 1982, og de underretter straks
skibets flagstat og alle andre berørte stater om
foranstaltninger, der træffes i henhold til dette
direktiv.
Artikel 10
Ledsageforanstaltninger
1. I forbindelse med dette direktiv arbejder
medlemsstaterne og Kommissionen alt efter behov tæt sammen
med Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur og under
hensyntagen til handlingsprogrammet for indsats i tilfælde af
utilsigtet eller forsætlig havforurening som fastsat i
beslutning nr. 2850/2000/EF 6) og i givet fald under
hensyntagen til gennemførelsen af direktiv 2000/59/EF med
henblik på at:
a) udvikle de informationssystemer, der er
nødvendige for effektiv gennemførelse af dette
direktiv
b) fastsætte fælles praksis og
retningslinjer på grundlag af den praksis og de
retningslinjer, der gælder på internationalt plan,
navnlig for:
- overvågning og hurtig identifikation af
skibe, der i strid med dette direktiv udtømmer forurenende
stoffer, herunder i givet fald for overvågningsudstyr om
bord
- pålidelige metoder til at henføre
forurenende stoffer i havet til et bestemt skib, og
- effektiv håndhævelse af dette
direktiv.
2. Det Europæiske
Søfartssikkerhedsagentur skal i overensstemmelse med sine
opgaver, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1406/2002 7)
a) samarbejde med medlemsstaterne om at udvikle
tekniske løsninger og yde teknisk bistand i forbindelse med
gennemførelsen af dette direktiv ved foranstaltninger som
f.eks. sporing af udtømninger ved hjælp af
satellitovervågning og -tilsyn
b) bistå Kommissionen med
gennemførelsen af dette direktiv, herunder i givet fald ved
hjælp af besøg i medlemsstaterne i overensstemmelse
med artikel 3 i forordning (EF) nr. 1406/2002.
Artikel 11
Feasibilityundersøgelse
For bedre at forebygge og
bekæmpe havforurening bør der skabes synergi mellem
håndhævende myndigheder og nationale kystvagter.
Kommissionen forelægger i denne forbindelse inden udgangen af
2006 Europa-Parlamentet og Rådet en forundersøgelse om
en europæisk kystvagt med ansvar for forureningsforebyggelse
og -beredskab og oplyser om omkostninger og fordele.
Artikel 12
Rapportering
Hvert tredje år sender
medlemsstaterne Kommissionen en rapport om de kompetente
myndigheders anvendelse af dette direktiv. På baggrund af
disse rapporter forelægger Kommissionen en
fællesskabsrapport for Europa-Parlamentet og Rådet. I
denne rapport vurderer Kommissionen bl.a., om det er
ønskeligt at udvide anvendelsesområdet eller tage
direktivet op til fornyet overvejelse. Den skal også beskrive
udviklingen inden for den relevante retspraksis i medlemsstaterne
og behandle muligheden for at oprette en offentlig database, hvor
denne retspraksis registreres.
Artikel 13
Udvalg
1. Kommissionen bistås af det udvalg for
sikkerhed til søs og forebyggelse af forurening fra skibe
(USS), der er nedsat ved artikel 3 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 2099/2002 af 5. november 2002 8) .
2. Kommissionen underretter regelmæssigt
det udvalg, der er nedsat ved beslutning nr. 2850/2000/EF, om alle
forslag til foranstaltninger og andre relevante tiltag mod
havforurening.
Artikel 14
Ændringsprocedure
Ændringer til Marpol 73/78 som
omhandlet i artikel 2, punkt 1, kan undtages fra direktivets
anvendelsesområde i henhold til artikel 5 i forordning (EF)
nr. 2099/2002.
Artikel 15
Gennemførelse
Medlemsstaterne sætter de
nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for
at efterkomme dette direktiv senest den ... 9) . De underretter straks
Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved
vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal
ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning.
De nærmere regler for henvisningen fastsættes af
medlemsstaterne.
Artikel 16
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft
dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 17
Adressater
Dette direktiv er rettet til
medlemsstaterne.
BILAG
Sammendrag af reglerne i Marpol 73/78
for udtømning af olie og skadelige flydende stoffer, jf.
artikel 2, nr. 2
Del I: Olie (Marpol 73/78, bilag I)
I Marpol 73/78, bilag I forstås ved
"olie" enhver form for mineralolie, herunder råolie,
brændselsolie, olieslam, olieaffald og raffinerede produkter
(undtagen petrokemikalier, som er omfattet af bestemmelserne i
Marpol 73/78, bilag II, og ved "olieholdig blanding" en blanding,
som indeholder olie.
Uddrag af de relevante forskrifter i
Marpol 73/78, bilag I:
Regel 9 - Kontrol med udtømning af
olie
(1) Med forbehold af bestemmelserne i reglerne 10
og 11 og stk. 2 i denne regel er enhver udtømning i
søen af olie eller olieholdige blandinger fra skibe, som
omfattes af dette kapitel, forbudt, medmindre følgende
betingelser alle er overholdt:
(a) for så vidt angår udtømning
fra olietankskibe, jf. dog litra b):
(i) at tankskibet ikke befinder sig inden for et
særligt havområde,
(ii) at tankskibet befinder sig mere end 50
sømil fra nærmeste kyst,
(iii) at tankskibet gør fart gennem
vandet,
(iv) at den øjeblikkelige
udtømningshastighed af olieindhold ikke overstiger 30 liter
pr. sømil,
(v) at den samlede mængde olie, der
udtømmes i søen, for eksisterende tankskibe ikke
overstiger 1/15000 af den samlede mængde af den særlige
last, hvoraf olieresten udgjorde en del, og for nye tankskibe
1/30000 af den samlede mængde af den særlige last,
hvoraf olieresten udgjorde en del, og
(vi) at tankskibet anvender et system til
overvågning og kontrol af olieudtømning samt et
sloptankarrangement som foreskrevet i regel 15 i
nærværende bilag.
(b) for så vidt angår udtømning
fra skibe med en bruttotonnage på 400 og derover, bortset fra
olietankskibe, og fra maskinrumsrendestene, bortset fra
lastpumperumsrendestene i et olietankskib, medmindre det indeholder
olieholdige ladningsrester:
(i) at skibet ikke befinder sig inden for et
særligt havområde,
(ii) at skibet gør fart gennem vandet,
(iii) at olieindholdet i udløbet, uden at
blive fortyndet, ikke overstiger 15 ppm, og
(iv) at skibet anvender det udstyr [til
registrering, kontrol og adskillelse], som er foreskrevet i regel
16.
(2) For så vidt angår et skib med en
bruttotonnage på mindre end 400 bortset fra et olietankskib,
som befinder sig uden for et særligt havområde, skal
[flagstatens] administration påse, at det, så vidt det
er praktisk muligt og rimeligt, er forsynet med installationer, der
sikrer opbevaring af olierester om bord og udtømning af dem
i modtageanlæg eller i søen i overensstemmelse med
forskrifterne i stk. 1, litra b).
[ ..... ]
(4) Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke
anvendelse på udtømning af ren eller adskilt ballast
eller ubehandlede olieholdige blandinger, som uden fortynding har
et olieindhold, der ikke overstiger 15 ppm, og som ikke stammer fra
lastpumperum, og som heller ikke indeholder olierester fra
lasttankene.
(5) Ingen udtømning i havet må
indeholde kemikalier eller andre stoffer i mængder eller
koncentrationer, som er skadelige for havmiljøet, eller
kemikalier eller andre stoffer, som er anvendt for at omgå de
betingelser for udtømning, som er anført i denne
regel.
(6) De olierester, som ikke kan udtømmes i
søen i overensstemmelse med stk. 1, 2 og 4, skal forblive om
bord eller udtømmes i modtageanlæg
[ ..... ]
Regel 10 - Metoder til forebyggelse af
olieforurening fra skibe, som befinder sig i særlige
havområder
(1) I dette kapitel omfatter de særlige
havområder: Middelhavsområdet,
Østersøområdet, Sortehavsområdet,
Rødehavsområdet, Golfområdet, Adenbugten, og det
Antarktiske område og de Nord-Vest-Europæiske
havområder, [som nærmere defineret i det
følgende]
(2) Med forbehold af bestemmelserne i regel 11
gælder følgende:
(a) Enhver udtømning i havet af olie eller
olieholdige blandinger fra olietankskibe og fra øvrige skibe
med en bruttotonnage på 400 og derover er forbudt, medens
skibet befinder sig i et særligt havområde.
[€]
(b) [€] Enhver udtømning i havet af
olie eller olieholdige blandinger fra skibe med en bruttotonnage
som er mindre end 400, bortset fra et olietankskib, er forbudt,
mens skibet befinder sig i et særligt havområde
undtagen, når olieindholdet i udløbet, uden at
være fortyndet, ikke overstiger 15 ppm.
(3) (a) Bestemmelserne i stk. 2 gælder
ikke for udtømning af ren eller adskilt ballast.
(b) Bestemmelserne i stk. 2, litra a),
gælder ikke for udtømning af renset rendestensvand fra
maskinrum, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:
(i) Rendestensvandet må ikke stamme fra
lastpumperum.
(ii) Rendestensvandet må ikke indeholde
olierester, der stammer fra lasten.
(iii) Skibet skal gøre fart gennem
vandet.
(iv) Olieindholdet i udløbet må uden
fortynding ikke overstige 15 ppm.
(v) Skibet anvender et filtersystem, som opfylder
bestemmelserne i regel 16, stk. 5.
(vi) Filtersystemet skal være forsynet med
en stopanordning, der automatisk standser udtømningen, hvis
olieindholdet i udløbet overstiger 15 ppm.
(4) (a) Ingen udtømning i havet
må indeholde kemikalier eller andre stoffer i mængder
eller koncentrationer, der er skadelige for havmiljøet,
eller stoffer, indført for at omgå
udtømningsbestemmelserne i denne regel.
(b) Olierester, som ikke kan udtømmes i
havet i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 2 og 3, skal
opbevares om bord eller afleveres til modtageanlæg.
(5) Intet i denne regel skal forhindre et skib
på en rejse, hvoraf kun en del går gennem et
særligt havområde, i at foretage en udtømning
uden for det særlige havområde i overensstemmelse med
regel 9.
[ ..... ]
Regel 11 - Undtagelsesbestemmelser
Reglerne 9 og 10 finder ikke anvendelse
på:
(a) udtømning i havet af olie eller
olieholdige blandinger, som er nødvendig af hensyn til
skibets sikkerhed eller for at redde menneskeliv på havet,
eller
(b) udtømning i havet af olie eller
olieholdige blandinger som følge af skade på et skib
eller dets udstyr:
(i) under forudsætning af, at der efter
skadens indtræden eller opdagelsen af udtømningen er
blevet iagttaget alle rimelige forholdsregler med henblik på
at undgå udtømningen eller begrænse den til det
mindst mulige, og
(ii) undtagen hvis rederiet eller føreren
handlede enten i den hensigt at volde skade eller
skødesløst og med viden om, at der sandsynligvis
ville opstå skade, eller
(c) udtømning i havet af olieholdige
stoffer, når dette sker med [flagstatens] administrations
godkendelse og med det formål at bekæmpe specifikke
forureningshændelser og for at begrænse
forureningsskaden mest muligt. En sådan udtømning skal
godkendes af enhver regering, inden for hvis jurisdiktion
udtømningen påtænkes foretaget.
Del II: Skadelige flydende stoffer
(Marpol 73/78, bilag II)
Uddrag af de relevante forskrifter i
Marpol 73/78, bilag II:
Regel 3 - Kategorisering af skadelige,
flydende stoffer
(1) For anvendelsen af dette bilags regler
skal skadelige flydende stoffer inddeles i følgende fire
kategorier:
(a) Kategori A - skadelige, flydende stoffer, som,
hvis de blev udtømt i havet ved tankrensning eller ved
udtømning af ballast, ville frembyde stor fare enten for
havenes ressourcer eller den menneskelige sundhed eller ville volde
stor skade på havenes rekreative værdier eller
være til alvorlig gene for anden retmæssig udnyttelse
af havet og derfor berettige iværksættelsen af strenge
foranstaltninger til bekæmpelse af forurening.
(b) Kategori B - skadelige, flydende stoffer, som,
hvis de blev udtømt i havet ved tankrensning eller ved
udtømning af ballast, ville frembyde fare enten for havenes
ressourcer eller den menneskelige sundhed eller ville volde skade
på havenes rekreative værdier eller være til gene
for anden retmæssig udnyttelse af havet og derfor berettige
iværksættelsen af særlige foranstaltninger til
bekæmpelse af forurening.
(c) Kategori C - skadelige, flydende stoffer, som,
hvis de blev udtømt i havet ved tankrensning eller ved
udtømning af ballast, ville frembyde mindre fare enten for
havenes ressourcer eller den menneskelige sundhed eller ville volde
mindre skade på havenes rekreative værdier eller
være til mindre gene for anden retmæssig udnyttelse af
havet og derfor kræve særlige betingelser for deres
behandling.
(d) Kategori D - skadelige, flydende stoffer, som,
hvis de blev udtømt i havet ved tankrensning eller ved
udtømning af ballast, ville frembyde en målelig fare
enten for havenes ressourcer eller den menneskelige sundhed eller
ville volde minimal skade på havenes rekreative værdier
eller være til minimal gene for anden retmæssig
udnyttelse af havene og derfor kræve nogen opmærksomhed
med hensyn til de betingelser, hvorpå de kan behandles.
[ ..... ]
[Der er i regel 3, stk. 2-4, regel 4 og
tillæggene til Marpol 73/78, bilag II, yderligere
retningslinjer for kategorisering af stoffer, herunder en liste med
kategoriserede stoffer.]
[ ..... ]
Regel 5 - Udtømning af skadelige
flydende stoffer
Stoffer under kategorierne A, B, og C
uden for særlige områder og stoffer under kategori D i
alle områder
Med forbehold af bestemmelserne i
[€] regel 6 i dette bilag:
(1) Udtømning i havet af stoffer, der
hører under kategori A som defineret i regel 3, stk. 1,
litra a), eller af stoffer, der midlertidigt er vurderet som
hørende under kategori A, eller af ballastvand,
tankskyllevand eller andre rester eller blandinger, der indeholder
sådanne stoffer, er forbudt. Hvis tanke, der indeholder
sådanne stoffer eller blandinger, skal renses, skal de herved
fremkomne rester udtømmes i et modtageanlæg, indtil
koncentrationen af stoffet i udløbet til et sådant
anlæg er på eller under 0,1% (vægt) og indtil
tanken er tom med undtagelse af hvidt eller gult fosfor, hvor
restkoncentrationen skal være på eller under 0,01%
(vægt). Vand, der efterfølgende påfyldes tanken,
kan udtømmes i havet, når alle følgende
betingelser er opfyldt:
(a) skibet skal gøre mindst 7 knobs fart,
såfremt det fremdrives ved egen kraft, eller mindst 4 knobs
fart, såfremt det ikke fremdrives ved egen kraft,
(b) udtømningen skal ske under vandlinien
under hensyntagen til søvandsindtagenes placering, og
(c) udtømningen skal ske i en afstand af
mindst 12 sømil fra nærmeste kyst og på en
vanddybde af mindst 25 meter.
(2) Udtømning i havet af stoffer, der
hører under kategori B som defineret i regel 3, stk. 1,
litra b), eller af de stoffer, der midlertidigt er vurderet som
hørende under kategori B, eller af ballastvand,
tankskyllevand eller af andre rester eller blandinger, der
indeholder sådanne stoffer, er forbudt, medmindre
følgende betingelser alle er opfyldt:
(a) skibet skal gøre mindst 7 knobs fart,
såfremt det fremdrives ved egen kraft, eller mindst 4 knobs
fart, såfremt det ikke fremdrives ved egen kraft,
(b) fremgangsmåderne ved og anordningerne
til udtømning skal være godkendt af [flagstatens]
administration. Sådanne fremgangsmåder og anordninger
skal være baseret på standarder, der er udformet af
[IMO], og skal sikre, at udløbets koncentration og
udtømningshastighed er sådan, at koncentrationen af
stoffet ikke overstiger 10 ppm i skibets kølvand,
(c) den maksimale lastmængde, der
udtømmes fra hver tank med tilhørende
rørsystem, må ikke overstige den maksimale
mængde, der kan godkendes efter dette stykkes litra b), og
må i intet tilfælde overstige den største af
værdierne 1 kbm eller 1/3000 af tankens totale kapacitet i
kubikmeter,
(d) udtømningen skal ske under vandlinien
under hensyntagen til søvandsindtagenes placering, og
(e) udtømningen skal ske i en afstand af
mindst 12 sømil fra nærmeste kyst og på en
vanddybde af mindst 25 meter.
(3) Udtømning i havet af stoffer, der
hører under kategori C som defineret i regel 3, stk. 1,
litra c), eller af de stoffer, der midlertidigt er vurderet som
hørende under kategori C, eller af ballastvand,
tankskyllevand eller af andre rester eller blandinger, der
indeholder sådanne stoffer, er forbudt, medmindre
følgende betingelser alle er opfyldt:
(a) skibet skal gøre mindst 7 knobs fart,
såfremt det fremdrives ved egen kraft, eller mindst 4 knobs
fart, såfremt det ikke fremdrives ved egen kraft,
(b) fremgangsmåderne ved og anordningerne
til udtømning skal være godkendt af [flagstatens]
administration. Sådanne fremgangsmåder og anordninger
skal være baseret på standarder, der er udformet af
[IMO], og skal sikre, at udløbets koncentration og
udtømningshastighed er sådan, at koncentrationen af
stoffet ikke overstiger 10 ppm i skibets kølvand,
(c) den maksimale lastmængde, der
udtømmes fra hver tank med tilhørende
rørsystem, må ikke overstige den maksimale
mængde, der kan godkendes efter dette stykkes litra b), og
må i intet tilfælde overstige den største af
værdierne 3 kbm eller 1/1,000 af tankens totale kapacitet i
kubikmeter,
(d) udtømningen skal ske under vandlinien
under hensyntagen til søvandsindtagenes placering, og
(e) udtømningen skal ske i en afstand af
mindst 12 sømil fra nærmeste kyst og på en
vanddybde af mindst 25 meter.
(4) Udtømning i havet af stoffer, der
hører under kategori D som defineret i regel 3, stk. 1,
litra d), eller af de stoffer, der midlertidigt er vurderet som
hørende under kategori D, eller af ballastvand,
tankskyllevand eller af andre rester eller blandinger, der
indeholder sådanne stoffer, er forbudt, medmindre
følgende betingelser alle er opfyldt:
(a) skibet skal gøre mindst 7 knobs fart,
såfremt det fremdrives ved egen kraft, eller mindst 4 knobs
fart, såfremt det ikke fremdrives ved egen kraft,
(b) sådanne blandinger må ikke
være af en koncentration, der overstiger 1 del stof til 10
dele vand, og
(c) udtømningen skal ske i en afstand af
mindst 12 sømil fra nærmeste kyst.
(5) Udluftning foretaget efter en af
[flagstatens] administration godkendt fremgangsmåde kan
benyttes til fjernelse af ladningsrester fra en tank. En
sådan fremgangsmåde skal være baseret på
standarder, der er udformet af [IMO]. Vand, der
efterfølgende påfyldes tanken, skal anses for
værende rent og er ikke omfattet af denne regels stk. 1, 2, 3
eller 4.
(6) Udtømning i havet af stoffer, som ikke
er klassificeret eller midlertidigt bedømt eller vurderet
som omtalt i regel 4, stk. 1, eller af ballastvand, tankskyllevand
eller andre rester eller blandinger, der indeholder sådanne
stoffer, er forbudt.
Stoffer under kategorierne A, B og C
inden for særlige områder [som defineret i Marpol
73/78, bilag II, regel 1, inkl. Østersøen]
Under forbehold af bestemmelserne stk. 14
samt i regel 6 i nærværende bilag:
(7) Udtømning i havet af stoffer under
kategori A som defineret i regel 3, stk. 1, litra a), eller af de
stoffer, der midlertidigt er vurderet som hørende under
kategori A, eller af ballastvand, tankskyllevand eller af andre
rester eller blandinger, der indeholder sådanne stoffer, er
forbudt. Hvis tanke, der rummer sådanne stoffer eller
blandinger, skal renses, skal de herved fremkomne rester
udtømmes i et modtageanlæg, som de stater, der
grænser op til det særlige havområde, skal
oprette i overensstemmelse med regel 7, indtil koncentrationen af
stoffet i udløbet til modtageanlægget er nede på
eller under 0,05% (vægt) og indtil tanken er tom med
undtagelse af hvidt og gult fosfor, hvor restkoncentrationen skal
være på eller under 0,005% (vægt). Vand, der
efterfølgende påfyldes tanken, kan udtømmes i
havet, når alle følgende betingelser er opfyldt:
(a) skibet skal gøre mindst 7 knobs fart,
såfremt det fremdrives ved egen kraft, eller mindst 4 knobs
fart, såfremt det ikke fremdrives ved egen kraft,
(b) udtømningen skal ske under vandlinien
under hensyntagen til søvandsindtagenes placering, og
(c) udtømningen skal ske i en afstand af
mindst 12 sømil fra nærmeste kyst og på en
vanddybde af mindst 25 meter.
(8) Udtømning i havet af stoffer, der
hører under kategori B som defineret i regel 3, stk. 1,
litra b), eller af de stoffer, der midlertidigt er vurderet som
hørende under kategori B, eller af ballastvand,
tankskyllevand eller af andre rester eller blandinger, der
indeholder sådanne stoffer, er forbudt, medmindre
følgende betingelser alle er opfyldt:
(a) tanken er blevet forrenset i overensstemmelse
med den af [flagstatens] administration godkendte metode, som skal
være baseret på standarder, der er udformet af [IMO],
og det fremkomne tankskyllevand er blevet udtømt i et
modtageanlæg.
(b) skibet skal gøre mindst 7 knobs fart,
såfremt det fremdrives ved egen kraft, eller mindst 4 knobs
fart, såfremt det ikke fremdrives ved egen kraft,
(c) fremgangsmåderne ved og anordningerne
til udtømning og rensning skal være godkendt af
[flagstatens] administration. Sådanne fremgangsmåder og
anordninger skal være baseret på standarder, der er
udformet af [IMO], og skal sikre, at udløbets koncentration
og udtømningshastighed er sådan, at koncentrationen af
stoffet ikke overstiger 1 ppm i skibets kølvand,
(d) udtømningen skal ske under vandlinien
under hensyntagen til søvandsindtagenes placering, og
(e) udtømningen skal ske i en afstand af
mindst 12 sømil fra nærmeste kyst og på en
vanddybde af mindst 25 meter.
(9) Udtømning i havet af stoffer,
der hører under kategori C som defineret i regel 3, stk. 1,
litra c), eller af de stoffer, der midlertidigt er vurderet som
hørende under kategori C, eller af ballastvand,
tankskyllevand eller af andre rester eller blandinger, der
indeholder sådanne stoffer, er forbudt, medmindre
følgende betingelser alle er opfyldt:
(a) skibet skal gøre mindst 7 knobs fart,
såfremt det fremdrives ved egen kraft, eller mindst 4 knobs
fart, såfremt det ikke fremdrives ved egen kraft,
(b) fremgangsmåderne ved og anordningerne
til udtømning skal være godkendt af [flagstatens]
administration. Sådanne fremgangsmåder og anordninger
skal være baseret på standarder, der er udformet af
[IMO], og skal sikre, at udløbets koncentration og
udtømningshastighed er sådan, at koncentrationen af
stoffet ikke overstiger 1 ppm i skibets kølvand,
(c) den maksimale lastmængde, der
udtømmes fra hver tank med tilhørende
rørsystem, må ikke overstige den maksimale
mængde, der kan godkendes efter dette stykkes litra b), og
må i intet tilfælde overstige den største af
værdierne 1 kbm eller 1/3000 af tankens totale kapacitet i
kubikmeter,
(d) udtømningen skal ske under vandlinien
under hensyntagen til søvandsindtagenes placering, og
(e) udtømningen skal ske i en afstand af
mindst 12 sømil fra nærmeste kyst og på en
vanddybde af mindst 25 meter.
(10) Udluftning foretaget efter en af
[flagstatens] administration godkendt fremgangsmåde kan
benyttes til fjernelse af ladningsrester fra en tank. En
sådan fremgangsmåde skal være baseret på
standarder, der er udformet af [IMO]. Vand, der
efterfølgende påfyldes tanken, skal anses for
værende rent og er ikke omfattet af denne regels stk. 7, 8
eller 9.
(11) Udtømning i havet af stoffer, som
ikke er klassificeret eller midlertidigt bedømt eller
vurderet som omtalt i regel 4, stk. 1, eller af ballastvand,
tankskyllevand eller andre rester eller blandinger, der indeholder
sådanne stoffer, er forbudt.
(12) Intet i denne regel forbyder et skib at
beholde resterne fra en ladning af stoffer hørende under
kategori B eller C om bord og at udtømme sådanne
rester i havet uden for et særligt område i
overensstemmelse med stk. 2 henholdsvis stk. 3 i denne regel.
Regel 6 - Undtagelser
Regel 5 finder ikke anvendelse
på:
a) udtømning i havet af skadelige,
flydende stoffer eller blandinger indeholdende sådanne
stoffer, som er nødvendig af hensyn til et skibs sikkerhed
eller for at redde menneskeliv på havet, eller
(b) udtømning i havet af skadelige
flydende stoffer eller blandinger indeholdende sådanne
stoffer som følge af skade på et skib eller dets
udstyr:
(i) under forudsætning af, at der efter
skadens indtræden eller opdagelsen af udtømningen er
blevet iagttaget alle rimelige forholdsregler med henblik på
at undgå udtømningen eller begrænse den til det
mindst mulige, og
(ii) medmindre skibets reder eller fører
har forårsaget skaden enten forsætligt eller ved grov
fejl eller forsømmelse og med viden om, at der var fare for
skade, eller
(c) udtømning i havet af skadelige,
flydende stoffer eller blandinger indeholdende sådanne
stoffer, når dette sker med [flagstatens] administrations
godkendelse og med det formål at bekæmpe specifikke
forureningshændelser for at begrænse forureningsskaden.
Enhver sådan udtømning skal godkendes af den
kontraherende part, inden for hvis jurisdiktion udtømningen
forventes at ville finde sted.
________
1) EUT C 220 af 16.9.2003, s. 72.
2) EUT C
3) Europa-Parlamentets holdning af
13.1.2004 (EUT C 92 E af 21.4.2004, s. 77), Rådets
fælles holdning af 7.10.2004 (EUT C 25 E af 1.2.2005, s. 29)
og Europa-Parlamentets holdning af 23.2.2005.
4) Se side i denne EUT.
5) Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/59/EF af 27. november 2000 om modtagefaciliteter i
havne til driftsaffald og lastrester fra skibe (EFT L 332 af
28.12.2000, s. 81). Ændret ved direktiv 2002/84/EF (EFT L 324
af 29.11.2002, s. 53).
6) Europa-Parlamentets og Rådets
beslutning nr. 2850/2000/EF af 20. december 2000 om
fastsættelse af EF-rammebestemmelser for samarbejde i
tilfælde af utilsigtet eller forsætlig hav forurening,
(EFT L 332 af 28.12.2000, s. 1). Ændret ved beslutning
nr. 787/2004/EF (EUT L 138 af 30.4.2004, s. 12).
7) Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1406/2002 af 27. juni 2002 om oprettelse af et
europæisk agentur for søfartssikkerhed (EFT L 208 af
5.8.2002, s. 1)
8) EFT L 324 af 29.11.2002, s. 1.
Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 415/2004 (EUT L
68 af 6.3.2004, s. 10).
9) 18 måneder efter dette direktivs
ikrafttræden.