Skriftlig fremsættelse (27. april
2005)
Justitsministeren (Lene
Espersen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om udkast
til rammeafgørelse om skærpelse af de strafferetlige
rammer med henblik på håndhævelse af lovgivningen
til bekæmpelse af forurening fra skibe.
(Beslutningsforslag nr. B 83).
Formålet med fremsættelse af
forslaget til folketingsbeslutning er efter grundlovens § 19,
stk. 1, at opnå Folketingets samtykke til, at regeringen
på Danmarks vegne medvirker til Rådet for Den
Europæiske Unions vedtagelse af et udkast til
rammeafgørelse om skærpelse af de strafferetlige
rammer med henblik på håndhævelse af lovgivningen
til bekæmpelse af forurening fra skibe.
Udkastet til rammeafgørelse supplerer
et forslag til direktiv om forurening fra skibe og om
indførelse af sanktioner for overtrædelser. På
grund af den indbyrdes sammenhæng mellem de to forslag skal
disse vedtages samtidigt. Efter artikel 251 i Traktaten om Det
Europæiske Fællesskab gælder der visse
tidsfrister for vedtagelsen af direktivforslaget.
Da de to forslag som nævnt skal vedtages
samtidigt, får tidsfristen for vedtagelse af
direktivforslaget også betydning for vedtagelsen af udkastet
til rammeafgørelse. På den baggrund sigter det
luxembourgske formandskab mod, at udkastet til
rammeafgørelse og forslaget til direktiv vedtages samtidigt
under Luxembourgs formandskab, senest på
rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den
27. €" 28. juni 2005.
Formålet med beslutningsforslaget er
således at gøre det muligt for Danmark €" senest
den 27. €" 28. juni 2005 - at medvirke til vedtagelsen af
rammeafgørelsen.
Målsætningen for forslaget til
direktiv om forurening fra skibe og om indførelse af
sanktioner for overtrædelser er blandt andet at
fastlægge en præcis definition af, hvornår der
foreligger forurening af havmiljøet.
Målsætningen for udkastet til
rammeafgørelse er at sikre, at forurening af
havmiljøet som defineret i forslaget til direktiv,
udgør en strafbar handling i alle EU's medlemslande, og at
fastlægge en nedre grænse for strafferammernes maksimum
i den nationale lovgivning. I sammenhæng hermed sikres det
ved rammeafgørelsen, at alle medlemslande kan straffe for
medvirken til overtrædelse af reglerne, og at også
juridiske personer kan straffes.
Derudover indeholder rammeafgørelsen
bestemmelser om straffemyndighed (jurisdiktion) og om udveksling af
oplysninger, herunder i form af et varslingssystem
vedrørende havforurening.
Udkastet til rammeafgørelse har alene i
begrænset omfang lovgivningsmæssige konsekvenser.
Maksimum for strafferammen i straffelovens § 196 om grov
miljøkriminalitet skal hæves fra fængsel indtil
4 år til fængsel indtil 6 år. Derudover skal det
i lovgivningen sikres, at det vil være muligt at
idømme indtil 2 års fængsel, hvis forureningen
er sket inden for rammerne af en kriminel organisation, uanset
forureningens omfang.
En ensartet definition af det strafbare
område for havforurening fra skibe i EU og et minimumsniveau
for effektive sanktioner findes at bidrage væsentligt til en
øget agtpågivenhed hos de parter, der er involveret i
transport af potentielt forurenende stoffer ad søvejen og
dermed bidrage til at mindste risikoen for havforurening fra
skibe.
Idet jeg i øvrigt tillader mig at
henvise til beslutningsforslaget og de ledsagende
bemærkninger, skal jeg hermed anbefale beslutningsforslaget
til det Høje Tings velvillige behandling.