B 63 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om, at dansk folkepension skal kunne medtages til Grønland
og Færøerne.
Fremsat den 12. april 2005 af
Pia Kristensen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Martin Henriksen (DF),
Pia Kjærsgaard (DF),
Anita Knakkergaard (DF),
Karin Nødgaard (DF),
Tina Petersen (DF) og Birthe Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om, at dansk folkepension skal kunne
medtages til Grønland og Færøerne
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af 2005 at fremsætte forslag om, at dansk
folkepension kan medtages til Grønland og
Færøerne efter samme regler, som gælder for at
medtage folkepension til lande uden for EU/EØS-lande.
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne er af den opfattelse, at
tilkendt dansk folkepension skal kunne tages med, hvis man flytter
til udlandet. Sådan er det også normalt €" bortset
fra, at man ikke kan medtage folkepensionen ved flytning til
Grønland og Færøerne.
Det mener forslagsstillerne strider mod det
princip, at folkepensionen er en såkaldt eksportabel ydelse,
som man kan tage med, hvis man flytter fra Danmark og til et andet
land − det være sig Australien, Argentina eller et helt
tredje land.
I korte træk er pensionsreglerne
sådan, at man for at kunne få fuld folkepension skal
have boet i Danmark i mindst 40 år mellem det fyldte 15. og
67. år. Pensionsalderen er dog nedsat til 65 år fra den
1. juli 2004 for personer, der er født efter den 1. juli
1939.
Har man boet kortere tid i Danmark, beregnes
pensionen som 1/40 af den fulde pension for hvert år, man har
boet i Danmark. Har man for eksempel haft bopæl i Danmark i
10 hele år, udbetales pensionen som 10/40 af en fuld dansk
pension, en såkaldt brøkpension.
På baggrund af en konkret sag om en
dansk borger, der flyttede til Grønland og oplevede, at han
mistede sin folkepension, har der været stillet en
række spørgsmål til socialministeren om
problemstillingen vedrørende Grønland og
Færøerne.
Af svarene fremgår det, at forklaringen
på, hvorfor man ikke kan tage dansk folkepension med til
Grønland og Færøerne, er, at man i udlandet
ikke opnår ret til pension i tilflytningslandet, når
man flytter dertil. I stedet kan dansk folkepension tages med til
andre lande. Det gælder navnlig inden for
EU/EØS-området og de lande, Danmark har indgået
konventioner med. Forklaringen på forskellen er, at loven om
social pension og den nordiske konvention om social sikring ikke
gælder mellem de forskellige dele af
rigsfællesskabet.
Uagtet at de nævnte love og konventioner
ikke er gældende mellem de forskellige dele af
rigsfællesskabet, er det forslagsstillernes opfattelse, at
udbetaling af dansk folkepension til dem, der har ret til at
modtage den, skal fortsætte, uanset om modtageren flytter til
Grækenland, Guatemala eller Grønland eller til
Finland, Filippinerne eller Færøerne.
Der er efter forslagsstillernes opfattelse
ikke tale om, at Danmark griber ind i andre landes
suverænitet eller pensionslovgivninger ved at fortsætte
med at udbetale dansk pension til de danskere, der har ret til
dansk folkepension. Det er opfattelsen, at udbetaling af dansk
folkepension skal ske efter danske regler til dem, der har krav
pensionen, uanset hvor de måtte tage bopæl i deres
pensionisttilværelse.
Desuden vil forslagsstillerne pege på,
at der formentligt opholder sig et større antal
grønlændere i Danmark, som, hvis de kunne medtage
dansk folkepension, ville rejse hjem til Grønland og nyde
pensionisttilværelsen der. Men som de nuværende regler
er, afholder mange sig fra den mulighed, fordi de mister den danske
folkepension og i stedet bliver sat på grønlandsk
alderspension, der er lavere end folkepension − og det
forudsætter tilmed, at de kan få alderspensionen
tilkendt.
Hvis en del herboende grønlændere
vælger at flytte tilbage til Grønland og nyde
pensionisttilværelsen med dansk folkepension, vil det tilmed
betyde, at der vil blive en del boliger ledige i Danmark,
formentlig flest i København. Selvom det er tale om en
marginal effekt, så er det en effekt, der hører med
til det samlede billede.
Økonomien i forslaget
Socialministeren har som argument mod at lade
folkepensionen følge med til Grønland bl.a. peget
på, at en ny pensionsordning efter internationalt forbillede
foruden enighed inden for Rigsfællesskabet og ny lovgivning
på området tillige vil medføre merudgifter, som
der skal findes finansiering til.
Efter forslagsstillernes opfattelse må
det økonomiske argument være blandt de mindste. For
eksempel får en dansk folkepensionist bosiddende i Danmark
udbetalt folkepension. At vedkommende flytter til Grønland
eller til Færøerne, kan derfor næppe siges at
være en merudgift. Var vedkommende flyttet til alle andre
lande i verden, skulle folkepensionen også være fulgt
med.
Den merudgift, der kan blive tale om, er til
de danskere, der allerede nu bor i Grønland eller på
Færøerne, og som vil blive omfattet af de nye regler.
Hvor mange personer, der bliver tale om, vides ikke, men efter
forslagsstillernes opfattelse må der være tale om et
relativt beskedent antal personer − næppe over 100.
Merudgiften ved at lade folkepensionens grundbeløb
følge med til Grønland vil dermed kunne
skønnes til at være i omegnen af 5 mio. kr.
årligt.
Som tidligere nævnt vil der til
gengæld formentligt være mange herboende
grønlændere, der vil benytte sig af ordningen og rejse
hjem til Grønland og nyde de sidste år der. Det
forhold belaster ikke statskassen, idet de pågældende
alligevel modtager dansk folkepension.
Derimod vil den grønlandske
økonomi blive styrket ved, at der kommer flere penge
»udefra« og ind i det grønlandske samfund. Det
giver øget omsætning og flere skatteindtægter og
er med til at styrke den grønlandske økonomi.
Forslagets indhold
Beslutningsforslaget pålægger
regeringen at fremsætte forslag om, at dansk folkepension kan
medtages til Grønland og Færøerne efter samme
regler, som gælder for at medtage folkepension til lande uden
for EU/EØS-lande. Forslaget skal være fremsat inden
udgangen af 2005.
Det er bevidst, at forslaget er udformet
således, at Grønland og Færøerne i
pensionsmæssige henseende betragtes som »andre
lande«, det vil sige som lande uden for EU/EØS.
Forslagsstillerne har vurderet, at det vil være den mest
enkle løsning.
En anden overvejelse, som dog er bortfaldet,
var, at folkepensionen skulle kunne medtages, som om der var tale
om en flytning inden for ét land − Danmark. Men den
løsning forudsætter, så vidt forslagsstillerne
kan vurdere, at pensionssystemerne gøres ensartede i
Danmark, Grønland og på Færøerne. En
sådan operation vil for det første tage mange
år. For det andet kunne det fra grønlandsk og
færøsk side blive opfattet som et indgreb i den
suverænitet, de ønsker at have på dette
område.
Løsningen er derfor blevet den, at
Grønland og Færøerne fremover skal betragtes
som værende lande uden for EU/EØS, og dermed kan
Folketinget selv bestemme, at danskere, der flytter til disse to
lande, skal have folkepension efter de velkendte regler.
Skriftlig fremsættelse
Pia Kristensen (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om, at dansk
folkepension skal kunne medtages til Grønland og
Færøerne.
(Beslutningsforslag nr. B 63).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.