B 60 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om mærkning og registrering af katte, kommunalt ansvar for
herreløse katte m.v.
Fremsat den 6. april 2005 af
Kristen Touborg (SF) og Frode Sørensen (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om mærkning og registrering af katte,
kommunalt ansvar for herreløse
katte m.v.
Folketinget pålægger regeringen at
tage de nødvendige lovgivningsmæssige initiativer til
at sikre:
€" Etablering af et samlet register for katte,
som skal sendes i offentligt udbud.
€" Påbud om, at katte, der er
mærket, skal registreres.
€" At kommunerne forpligtes til at sikre,
- at al indfangning af katte kun kan ske med
kommunens eller katteejerens godkendelse,
- at indfangne katte skal fremlyses,
- at kun syge og nødlidende katte
aflives, samt
- udarbejdelse af en handlingsplan, der
forebygger problemerne for katte.
€" Forbud mod privates indfangning af katte
ved brug af tvang eller særlige instrumenter.
€" Forbud mod nedskydning af katte.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Forslaget er en uændret
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 107 fra
folketingsåret 2004-05, 1. samling (se Folketingstidende
2004-05, 1. samling, tillæg A side 4768 og 4771).
Generelle bemærkninger
Forslagsstillerne finder, at alle dyrs
velfærd skal sikres €" også kattes.
Forslagsstillerne tager udgangspunkt i, at katte er levende
væsener, der kan føle smerte, opleve glæde og
føle frygt. De kan sulte og tørste, og de kan lide.
Derfor har kattene en værdi i sig selv. Mennesker
påtager sig et ansvar ved at fodre kattene. Det skaber et
kunstigt højt fødegrundlag, så der bliver for
mange katte. Derfor må menneskene også erkende deres
ansvar og tage sig af kattene eller begrænse antallet af
katte gennem neutralisering, så der bliver det antal, som man
er i stand til at tage sig af. Forslagsstillerne vender sig
således imod, at man afliver sunde og raske katte.
Forslaget tager derfor sigte på at beskytte
katte. Det skal ske ved, at katteejerne fastholdes på deres
ansvar og kommunerne forpligtes til at tage ansvar for
herreløse katte.
Det Dyreetiske Råd har udgivet
»Udtalelse om katte« (september 2004) og er kommet med
en lang række forslag. Disse forslag er imidlertid ikke
forpligtende for de involverede. Det gælder bl.a. med hensyn
til at fastholde katteejere på deres ansvar, etablering af
ét og kun ét katteregister og at forpligte kommunerne
til at gøre en indsats for de herreløse katte. Et
grundlæggende problem i udtalelsen er, at Rådet
prioriterer de problemer, kattene volder mennesket, og ikke,
hvordan man beskytter kattens velfærd.
Forslagsstillerne er således meget enige i
Dyrenes Beskyttelses kritik af »Udtalelse om
katte«.
Bemærkninger til forslagets
enkelte bestemmelser
Etablering af et samlet register
for katte, som skal sendes i offentligt udbud
I øjeblikket findes der to katteregistre i
Danmark: Det Danske Katteregister (Kattens Værn) og Dansk
Katteregister (Inges Kattehjem). Det Dyreetiske Råd
anbefaler, at der etableres et samlet katteregister.
»Rådet hilser initiativet velkommen til at samle de to
nuværende registre i et fælles register. Rådet
støtter således, at de involverede organisationer
søger at finde en løsning på privat basis frem
for, at der fra offentlig side iværksættes
lovgivning« (s. 32). Dermed er der ikke nogen garanti for, at
der nogen sinde etableres et register. Forslagsstillerne finder det
afgørende, at der etableres ét og kun ét
register. Det skal ske ved, at registeret kommer i offentligt
udbud. Så kan Inges Kattehjem og Kattens Værn byde
på registeret sammen eller hver for sig. Det giver også
mulighed for, at Dansk Hunderegister kan byde på opgaven.
Samtidig giver det staten mulighed for at stille de
nødvendige krav til sikkerhed, serviceniveau m.v.
Påbud om, at katte, der er
mærket, skal registreres
Det er helt afgørende, at det bliver
lovgivningsmæssigt bestemt, at når en ejer har
mærket en kat, så skal den også registreres. Hvis
katten er registreret, vil det være muligt at finde ejeren
€" f.eks. når katten løber bort eller efterlades,
eller når der er gener med katten.
Hvis katteejeren skal holdes fast på sit
ansvar, må det ikke, som Det Dyreetiske Råd
foreslår (s. 31-32), være muligt at frasige sig
ejerskabet til en kat ved at afmelde den i registeret, hvorefter
den skal betragtes som herreløs.
Rådets forslag vil bl.a. betyde, at ejeren
kan afmelde katten i registeret, hvis han eller hun er træt
af den. Herefter vil det ikke være muligt fastholde ejeren
på hans eller hendes ansvar over for katten i henhold til
dyreværnslovens (lov nr. 386 af 6. juni 1991) § 2.
På samme måde vil det ikke være
muligt at fastholde ejere af katte, som ikke er mærket og
registreret, på deres ansvar, hvis disse katte €" som
foreslået af Det Dyreetiske Råd (s. 32) €" skal
betragtes som herreløse.
Forpligtelser for kommunerne
Det Dyreetiske Råd finder, »at der
på kommunalt niveau skal sikres et beredskab, der kan tage
sig af herreløse katte, der enten er til gene eller ikke kan
siges at leve et velfærdsmæssigt tilfredsstillende liv.
Kommunerne bør derfor pålægges pligt til at
udarbejde en handlingsplan, der inddrager både mulighed for
programmer med neutralisering og genudsætning og mulighed for
aflivning.« (s. 35€"36).
Udtalelsen er helt uforpligtende, for der bliver
heller ikke stillet krav til indholdet i handlingsplanen, ligesom
der ikke er krav til kommunen om, hvad den bør gøre,
når borgerne henvender sig med syge og nødlidende
katte.
Efter beslutningsforslaget må al
indfangning af katte kun ske med kommunens eller katteejerens
godkendelse. Kommunerne skal forpligtes til at fremlyse de
indfangne katte, således at ejerkatte kan komme tilbage til
deres ejer. Raske katte bør kommunen i samarbejde med
dyreværnsorganisationer finde nye hjem til. Kun syge katte
bør aflives. Desuden skal kommunen udarbejde en
handlingsplan, der forebygger problemerne for kattes
velfærd.
Denne del af forslaget sikrer en beskyttelse af
de herreløse katte.
Forbud mod privates indfangning
af katte ved brug af tvang eller særlige instrumenter
Det Dyreetiske Råd stiller ikke forslag om
beskyttelse af katte indfanget af private. Det er ikke acceptabelt,
for det gør katten fredløs.
Ifølge bekendtgørelse om
indfangning og aflivning af herreløse katte
(bekendtgørelse nr. 384 af 17. juli 1984) § 2 må
indfangning og aflivning af herreløse katte kun foretages af
en praktiserende dyrlæge eller af personer, som denne har
instrueret og fører tilsyn med. Desuden må indfangning
med henblik på aflivning kun ske efter anmodning fra
kommunen, medmindre dyrlægen finder, at aflivningen må
anses for påkrævet af dyreværnsmæssige
grunde (stk. 3). Men indfangning med henblik på andre
foranstaltninger end aflivning kan ske efter anmodning fra
enhver.
Hvis indfangning af kattene foretages med henblik
på aflivning, skal det således ske på anmodning
fra kommunen. Og både indfangning og aflivning skal foretages
af en dyrlæge eller en person, der er under tilsyn af en
dyrlæge. Men det fremgår ikke klart af
bekendtgørelsen, om andre personer kan indfange
herreløse katte, hvis kattene indfanges med henblik på
andre foranstaltninger end aflivning €" f.eks. neutralisering
og genudsætning.
»Vejledende retningslinier for
praktiserende dyrlæger i forretninger vedrørende
indfangning og aflivning af herreløse katte« (skr. nr.
140 af 23. oktober 1997) beskytter de herreløse katte i
forbindelse med indfangning €" bl.a. ved at stille krav til
fældens størrelse og udformning, opsyn med
fælderne, efterfølgende transport af dyrene samt
undersøgelse af evt. mærkning og andet, der kan
afsløre et tilhørsforhold. Denne beskyttelse findes
desværre ikke for ejede katte, der færdes på
privat grund.
Ifølge mark- og vejfredslovens § 14
har man ret til på hensigtsmæssig måde at fjerne
omstrejfende katte fra sin grund, og man har ikke pligt til at yde
erstatning, hvis katten kommer til skade eller omkommer. Selv om
man ifølge dyreværnslovens (lov nr. 386 af 6. juni
1991) § 1 har pligt til at behandle dyr forsvarligt og
beskytte dem bedst muligt mod smerte, angst, varigt men og
væsentlig ulempe, yder loven ikke ejede katte
tilstrækkelig beskyttelse i forbindelse med indfangning. Hvis
private f.eks. indfanger katte med fælder, er der ingen
garanti for, at fælderne er rigtigt udformet, bliver anvendt
korrekt og bliver tilset med den hyppighed, som de skal.
Derfor bør det være forbudt for
private at indfange såvel herreløse som ejede katte,
hvis det kræver brug af tvang eller særlige
instrumenter €" f.eks. fælder. Hvis ikke lovgivningen er
klar på dette punkt, vil der fortsat være mange
mennesker, som forsøger at indfange katte på en
måde, hvor der er risiko for, at de lider overlast, eller
på en måde, som direkte er i strid med
dyreværnsloven.
Indfangning af katte €" såvel
herreløse som ejede katte på fremmed grund €"
bør kun foretages af en praktiserende dyrlæge eller af
personer, som denne har instrueret eller ført tilsyn med.
Dette skal sikre, at kattene bliver behandlet forsvarligt. Der
bør dog fortsat være mulighed for, at andre personer
kan indfange katte, hvis de på grund af sygdom eller
tilskadekomst er i en sådan tilstand, at de af
dyreværnsmæssige årsager straks bør under
dyrlægebehandling eller straks bør aflives.
Personer, som under dyrlægetilsyn indfanger
katte, skal pålægges at følge de samme
retningslinjer som dyrlæger (se ovenfor), herunder at det
altid skal undersøges, om det af en eventuel mærkning,
f.eks. øremærkning eller halsbånd,
fremgår, at katten har et ejerforhold.
Desuden skal indfangne katte, som ikke er
mærket og registreret, altid fremlyses, så en evt. ejer
eller besidder har mulighed for at henvende sig inden evt.
videreformidling.
Forbud mod nedskydning af
katte
Forslaget følger anbefalingen fra Det
Dyreetiske Råd. Der er i Rådet enighed om, »at
det som hovedregel ikke længere bør være tilladt
at skyde katte, og at dette bør fremgå klart af
lovgivningen. Dette gælder uanset, om katten har en ejer
eller ej, da det ikke med sikkerhed kan konstateres på
afstand, om katten vitterligt er herreløs. Aflivning af
katte ved skydning kan efter Rådets opfattelse kun accepteres
i særlige tilfælde, når aflivning er
påkrævet og katten ikke kan indfanges på anden
måde, som f.eks. anført i de vejledende retningslinier
til dyrlæger vedrørende indfangning og aflivning af
herreløse katte, dvs. at katten skal være
forsøgt indfanget. Rådet tilslutter sig desuden dog
muligheden for at anvende skydning, hvis ejeren af katten har
anmodet herom eller givet tilladelse hertil, eller hvis en
jæger foretrækker at aflive sin egen kat på denne
måde.« (s. 34).
Skriftlig fremsættelse
Kristen Touborg (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
mærkning og registrering af katte, kommunalt ansvar for
herreløse
katte m.v..
(Beslutningsforslag nr. B 60).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.