B 44 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om lukning af skattehuller og investeringer i Danmarks fremtid.
Fremsat den 29. marts 2005 af
Frank Jensen (S), Thomas Adelskov (S),
Pia Gjellerup (S), Ole Stavad (S),
Marianne Jelved (RV),
Poul Erik Christensen (RV),
Morten Helveg Petersen (RV) og Margrethe Vestager (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om lukning af skattehuller og investeringer i
Danmarks fremtid
Forslagsstillerne konstaterer med tilfredshed, at
regeringen har valgt at lukke det skattehul, som de hidtidige
regler for international sambeskatning af virksomheder har udgjort.
Det provenu, som herved fremkommer, bør investeres i
Danmarks fremtid. Derfor pålægger Folketinget
regeringen:
1. At provenuet anvendes til at styrke Danmarks
langsigtede konkurrenceevne, gavne miljøet og til at komme
almindelige danskere til gode i form af lavere takster på
kollektiv transport og lettelser i registreringsafgiften på
miljøvenlige personbiler. Provenuet udmøntes som
angivet i punkt 2-6.
2. At styrke uddannelse og forskning med 1,3 mia.
kr. Regeringen taler meget om, at forskningsindsatsen skal
øges. Trods de mange pæne ord om forskning er de
statslige forskningsbevillinger ikke steget. På
uddannelsesområdet er der gennemført omfattende
grønthøsterbesparelser. Der er færre ressourcer
pr. studerende. Hertil kommer, at regeringen har nedlagt
uddannelser og begrænset antallet af kursister gennem
øget brugerbetaling. At investere i forskning, uddannelse og
regional erhvervsinnovation er det mest fremadrettede, som det
danske samfund kan bruge sine ressourcer på.
3. At iværksætte et udviklingsprogram
for den danske folkeskole i det 21. århundrede. Bevillingerne
til folkeskolen styrkes med 600 mio. kr. årligt. Midlerne
skal bruges til at styrke kvaliteten i undervisningen, bl.a. ved et
markant løft i efteruddannelse af lærere,
investeringer i undervisningsmaterialer og anvendelse af ny
teknologi i undervisningen. Der skal også afsættes
midler til målrettet at styrke de folkeskoler, der
løfter store sociale og integrationsmæssige
opgaver.
4. At styrke indsatsen i forbindelse med
massefyringer med 100 mio. kr. Mange industriarbejdspladser flytter
i disse år til udlandet. Det er positivt, at danske
virksomheder også kan begå sig internationalt, men
udflytninger skaber store problemer i mange af de lokalsamfund,
hvor arbejdspladser nedlægges. Derfor er der brug for en
langt mere aktiv statslig indsats i forbindelse med massefyringer.
Det drejer sig om en styrket indsats i forhold til både de
arbejdsløse og den regionale erhvervspolitik. Der skal
være bedre muligheder for hurtig omskoling af
lønmodtagere, som bliver ramt af udflytninger eller
virksomhedslukninger.
5. At nedsætte taksterne på kollektiv
trafik med 400 mio. kr. til gavn for personer, der pendler
mellem hjem og arbejdsplads. Takstnedsættelsen
målrettes pendlerkort, hvor prisen nedsættes med ca. 25
pct. Priserne på kollektiv trafik er nærmest
eksploderet gennem de seneste år.
6. At nedsætte registreringsafgiften på
biler med 400 mio. kr. Forslagsstillerne er åbne over for at
diskutere metoden til at gøre de mindst forurenende biler
med lavt brændstofforbrug billigere og mere
konkurrencedygtige. Udgangspunktet er, at
der gennemføres et nedslag i registreringsafgiften for
biler med et lavt brændstofforbrug. Det tilstræbes, at
de miljøvenlige biler i gennemsnit bliver ca. 10.000 kr.
billigere.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en uændret
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 73 fra
folketingsåret 2004-05, 1. samling. Se Folketingstidende
2004-05, 1. samling, tillæg A side 4121 og 4122.
Både Socialdemokratiet og Det Radikale
Venstre har foreslået at ophæve de eksisterende regler
om sambeskatning med udenlandske datterselskaber. Begge partier
mener, at de nuværende regler kan misbruges, og at det i
praksis er mere eller mindre umuligt at kontrollere, om
gældende lovgivning bliver efterlevet. De danske regler er
særegne og findes stort set ikke i de lande, der normalt
sammenlignes med.
Derfor har begge partier i deres respektive
finanslovudspil for 2005 indarbejdet et provenu fra en afskaffelse
af den eksisterende sambeskatningsordning som en del af
finansieringen af partiernes udgiftskrævende forslag.
Regeringen skønner nu, at en anden sambeskatningsmodel vil
medføre et merprovenu, der sætter den i stand til at
sænke selskabsskatten med ca. 2,8 mia. kr. Regeringen
anfører selv, at der er tale om lukning af et skattehul.
Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre mener,
at afskaffelsen af de nuværende regler for sambeskatning med
udenlandske selskaber skaber en provenugevinst, som bør
anvendes til at investere i forskning, udvikling og uddannelse samt
til at få en tiltrængt nedsættelse af
registreringsafgiften på biler og billetpriser i den
kollektive trafik. Kun ved at investere i forskning, udvikling og
uddannelse bliver det muligt at fremtidssikre det danske
velfærdssamfund i en globaliseret verden.
Med finanslovaftalen for 2005 har regeringen brudt
sit eget skattestop. Alligevel vil regeringen ikke anvende pengene
fra lukning af skattehuller til en aktiv indsats for flere i
arbejde og investeringer i fremtiden. I stedet foreslår
regeringen at anvende provenuet til en generel nedsættelse af
selskabsskatten med to procentpoint. Hermed prioriterer regeringen
en skattelettelse, som ingen har efterspurgt, som ikke svarer til
regeringens egne udtalte prioriteringer, og som ikke vil yde noget
mærkbart bidrag til at nå de målsætninger,
som Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre har for at
fremtidssikre Danmark. Det bidrager heller ikke til at realisere de
målsætninger, som statsministeren for nylig har
tilkendegivet om Danmark som det mest konkurrencedygtige land i
verden.
Det er en konsekvens af beslutningsforslaget, at
den danske selskabsbeskatning fastholdes på 30 pct. Den
danske selskabsskatteprocent er ikke noget væsentligt problem
for Danmarks konkurrenceevne. Vi har en selskabsskatteprocent
på niveau med de OECD-lande, der normalt sammenlignes med.
Danmark hverken kan eller skal konkurrere på selskabsskatter.
Alle undersøgelser og udtalelser viser, at danske
virksomheder i langt højere grad ønsker en styrket
forsknings- og uddannelsesindsats samt en lavere skat på
arbejdsindkomst.
Skriftlig fremsættelse
Frank Jensen (S):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om lukning
af skattehuller og investeringer i Danmarks fremtid.
(Beslutningsforslag nr. B 44).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.