B 22 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om flere kvinder på topposter.
Fremsat den 15. marts 2005 af
Anne Grethe Holmsgaard (SF), Pernille Vigsø Bagge (SF),
Anne Baastrup (SF) og Ole Sohn (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om flere kvinder på topposter
Folketinget opfordrer ministeren for ligestilling
til:
- at indgå aftaler med erhvervslivets organisationer om en
forpligtende indsats for at få flere kvinder i ledelse inden
for de næste 4 år,
- at indgå aftaler om en væsentlig forøgelse
af kvindeandelen i virksomheders bestyrelser, med et mål
på minimum 25 pct. ved udgangen af 2009, og
- at sætte gang i en systematisk opdyrkning og styrkelse af
den kvindelige talentmasse i medlemsvirksomheder og organisationer
ved f.eks. at oprette en pulje, hvorfra organisationer og
foreninger, der arbejder med problematikken, kan søge penge,
eksempelvis til sekretariatsbistand.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 131 fra
folketingsåret 2004-05, 1. samling, se Folketingstidende
2004-05, 1. samling, tillæg A side 4969.
B 131 var en næsten uændret
genfremsættelse af B 122 fra folketingsåret 2002-03,
jf. Folketingstidende 2002-03, forhandlingerne side 7682 og
tillæg A side 6199 og 6201.
Flere undersøgelser har vist, at virksomheder
med kvinder i ledelsen klarer sig bedre økonomisk end
mandsdominerede virksomheder. Alligevel er der stadig en
forsvindende lille andel kvinder i toppen af dansk erhvervsliv
€" både i ledelsen og i bestyrelsen. Socialistisk
Folkeparti mener ikke, at problemet løser sig selv. Det
går alt for langsomt, og der er helt tydeligt brug for en
politisk hjælpende hånd.
I erkendelse af de svære vilkår for
fastsættelse af forpligtende mål på
ligestillingsområdet, har forslagsstillerne valgt at begynde
med en beskeden målsætning om, at kvindeandelen i
bestyrelser skal være 25 pct. om senest 4 år, samt at
andelen af kvindelige ledere skal forøges væsentligt.
Det er dog stadig forslagsstillernes erklærede mål, at
denne andel må og skal meget højere op.
Den danske ligestillingspolitik var i
1980€™erne og i hvert fald en del af
1990€™erne kendt for at være blandt de mest
progressive og offensive i den vestlige verden. De
tilgængelige undersøgelser og tal peger imidlertid
klart på, at indsatsen har mistet fremdrift, og på, at
der €" selv om fremdriften i ligestillingen
selvfølgelig ikke står helt stille €" er huller i
indsatsen.
Dette beslutningsforslag sætter fokus på
et af de områder, hvor resultaterne er helt
utilfredsstillende: andelen af kvinder med topposter i henholdsvis
private erhvervsvirksomheder og faglige organisationer. Selv om der
fra 1993 til 2001 er sket en fordobling af antallet af kvinder i
ledelse, er andelen stadig fortvivlende lav og meget lavere end i
de lande, vi normalt sammenligner os med på
ligestillingsområdet. I Sverige finder man i de
største virksomheder eksempelvis 15 pct. kvinder i
direktionen, hvorimod der er i Danmark er under 6 pct. Ser man
på kvinder i bestyrelser, viser det sig, at andelen af
kvinder oven i købet er faldet fra 11,7 pct. i 1996 til 9,7
pct. i 2001. Faldet er sket trods det faktum, at
rekrutteringsgrundlaget, nemlig kvinder i topstillinger, er vokset.
Det er en bekymrende tendens, der kan undre, når man samtidig
i Nina Smiths rapport »Til gavn for
bundlinien« kan læse, at virksomheder med kvinder
i ledelsen, klarer sig signifikant bedre end deres mandsdominerede
konkurrenter.
Alle undersøgelser viser, at der må
sættes kraftigt ind, hvis det skal lykkes at få
nedbrudt kønsbarriererne og få gavn af den store, men
dårligt udnyttede kvindelige talentmasse.
Tal fra bl.a. Børsens Nyhedsmagasin (marts
2003) og Center of Corporate Diversity viser bl.a.,
- at kun 7 pct. af alle danske virksomheder bevidst arbejder med
at rekruttere kvinder til ledelse,
- at blandt store virksomheder er andelen 12 pct.,
- at blandt de 113 danske virksomheder med størst
omsætning er andelen af kvinder i direktionen kun 5,9 pct. og
kvindeandelen i bestyrelsen 11,7 pct.,
- at der er et betydeligt regionalt spænd med Vestjylland i
den laveste ende og København/hovedstadsområdet i den
højeste,
- at der er betydelige forskelle på kvindeandelen i
forskellige brancher med den finansielle sektor, forretningsservice
og post- og telekommunikationssektoren som førende og de
primære erhverv som de absolutte bundskrabere, og
- at Danmark ligger langt nede på en liste over
kvindeandelen blandt erhvervsledere, lovgivere og
topembedsmænd: nr. 14 efter USA, Canada, Irland,
Storbritannien, Spanien, Portugal, Sverige, Østrig, Holland,
Finland, Tyskland, Australien og Norge.
Det sidste er et klart tegn på, at Danmark har
mistet pusten i indsatsen for at få flere kvinder i ledelse.
En »renset« opgørelse ville sandsynligvis give
et mere negativt billede, da Danmark har en relativt høj
kvindeandel i politik i forhold til flere af de lande, der er
på listen.
Siden 1980€™erne har det været et
omdrejningspunkt for ligestillingspolitikken, at den offentlige
sektor skulle gå foran og gennem det gode eksempels magt
trække det private område med. Indsatsen i den
offentlige sektor har ganske vist skabt resultater, selv om der
stadig er lang vej igen til et tilfredsstillende resultat. På
nuværende tidspunkt er andelen af kvindelige topledere i den
offentlige sektor ca. 15 pct. Politikken med den offentlige sektor
som trækkraft kan derfor ikke betragtes som en succes. Det
peger naturligvis på, at strategien må lægges om,
så der satses direkte og målrettet inden for de enkelte
sektorer.
I oktober 2002 advarede den norske erhvervsminister,
Ansgar Gabrielsen (H), norsk erhvervsliv om, at han er parat til at
gå lovgivningsvejen for at sikre en kvindeandel på 40
pct. i aktieselskaberne, hvis de ikke selv har klaret
målsætningen inden 2005. Advarslen kom i
forlængelse af en kraftig opfordring til virksomhederne om at
sikre, at der mindst udpeges n kvinde til hver bestyrelse på
generalforsamlingerne i 2003. Det er nu vedtaget en lov, der
pålægger de 600 største norske virksomheder
kønskvotering, hvis det ikke er sket ad frivillighedens vej
inden udgangen af 2005.
Forslagsstillerne mener, at det i den forbindelse
kunne være fristende at gennemføre en lovgivning med
fastlæggelse af, hvilke mål virksomheder og
organisationer skulle opfylde, men har i første omgang
fravalgt lovgivningsvejen, dels fordi forslagsstillerne finder det
rimeligt, at virksomhederne og organisationerne først
får et klart politisk signal om at rykke i
spørgsmålet om kvinder i ledelse, dels fordi
virksomhederne og organisationerne har så stor egeninteresse
i at aktivere den uudnyttede talentmasse blandt kvinderne, at det
bør kunne få dem til at handle uden lovgivning.
Kvinders høje uddannelsesniveau og kvinders
høje erhvervsfrekvens peger entydigt på, at
virksomheder og organisationer €" med få undtagelser
€" går glip af såvel talent som den dynamik, der
ligger i at få begge køn til tops. Når dette
potentiale alligevel ikke udnyttes, skyldes det en kombination af
flere forhold: Der er ikke tilstrækkeligt pres på
virksomhederne til at handle. Mange har ikke erkendt, hvad de
mister. Virksomhedskulturerne er ofte konserverende frem for
fornyende. Kvinders selvforståelse. Mænds ditto. Dertil
kommer manglende viden om, hvordan man griber sagen an m.v.
Af Ligestillingsministeriets egen undersøgelse
fra 2003 fremgår det, at 30 pct. af de store private
virksomheder gerne vil have flere kvinder i deres ledelse. At der
ikke sker nok for at opfylde dette ønske, tyder på, at
der skal sættes mere målrettet ind. Skal den
konserverende cirkel brydes, er det nødvendigt at gå
langt mere direkte til værks, end der p.t. er lagt op til.
Det er €" som foreslået af ministeren for ligestilling
€" en god ting at arbejde med erfaringsudveksling,
oplysningsmaterialer om »best practise« m.v.
Forslagsstillerne hilser det velkomment, at der
på www.lige.dk er oprettet
en underside, der specifikt beskæftiger sig med redskaber til
at få flere kvinder i ledelse. Men denne indsats flytter ikke
nok €" og ikke hurtigt nok. Virksomheders og organisationers
ledelse må i langt højere grad forpligtes til og
involveres i at få skabt de positive cirkler og den
ændrede bevidsthed, der er afgørende for at få
brudt barriererne.
Skriftlig fremsættelse
Anne Grethe Holmsgaard (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader
jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om flere kvinder
på toppen.
(Beslutningsforslag nr. B 22).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.