B 21 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om, at Nationalbanken står for dankortet.
Fremsat den 15. marts 2005 af
Frank Aaen (EL), Per Clausen (EL) og Pernille
Rosenkrantz-Theil (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om, at Nationalbanken står for
dankortet
Regeringen pålægges at fremsætte
et lovforslag om, at Nationalbanken etablerer et nyt dankort.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis
genfremsættelse af B 29 (2002-03), fremsat den 7. november
2002, 1. behandlet den 15. januar 2003 og 2. behandlet den 22. maj
2003, jf. Folketingets Forhandlinger, side 3505 og 9721 samt
tillæg A side 1919 og 1921 og tillæg B side 1252.
Dankortet er kendt som verdens bedste
betalingskort €" effektivt og billigt.
Forbrugerne kan i langt de fleste tilfælde
klare sig med et enkelt kort, dankortet, i stedet for at skulle
have en hel stribe betalingskort. I andre lande har bankerne hver
sit kort, og mange butikskæder har deres egne kort.
Betalinger med dankortet har i mere end 20
år været gebyrfrie, og indtil indførelsen af det
nye kort med gebyr kunne dankortet også bruges som
billedlegitimation.
Kortets almene udbredelse og billige drift har
gjort det muligt også for mindre butikker at kunne modtage
betalinger via det fælles dankort. Kortet har desuden gjort
det muligt for små pengeinstitutter at give deres kunder en
landsdækkende service.
De mange fordele har kunnet opnås, fordi
alle parter har haft fordel af et fælles dankort og
lovgivningen har beskyttet kortet. Men bankernes ønske om at
omdanne dankortet til en gebyrmaskine og regeringens
håbløse politik har medført en alvorlig fare
for dankortets eksistens €" til skade for forbrugerne, for
butikkerne, særlig de mindre, og for de små
pengeinstitutter.
Der er nu stor fare for kortets eksistens.
Alternativet kan blive, at pengeinstitutterne udsteder deres egne
kort med gebyrer, der er fem-ti gange større end de 50
øre pr. transaktion €" sådan som det er kendt fra
udlandet €" og at store butikskæder vil følge
efter med deres egne betalingskort.
Derfor er løsningen, at Nationalbanken
udsteder et dankort på samme måde, som banken i dag
står for udstedelse af sedler og mønter. På
samme måde som sedler og mønter er gyldige
betalingsmidler, skal butikker og pengeinstitutter, der i
øvrigt accepterer elektroniske betalingsmidler, også
acceptere Nationalbankens dankort. Det skal ske efter samme
retningslinjer som i dag, hvor kortet og betalinger accepteres,
hvis der er dækning på den konto, kortet er knyttet
til. Nationalbanken udsteder kortet til personer, der har en
dankortkonto i et pengeinstitut, efter anvisning fra det
pågældende pengeinstitut. Ved misligholdelse eller
opsigelse af den pågældende konto gøres kortet
ugyldigt, ligeledes efter anvisning fra det kontoførende
pengeinstitut.
Pengeinstitutterne skal tilbyde deres kontohavere
at få det nye dankort på samme betingelser som det
nuværende, dog må der ikke kræves gebyr for
anvendelse af kortet. Til gengæld betaler pengeinstitutterne
ikke gebyrer til Nationalbanken (ligesom der ikke betales gebyrer
for anvendelse af pengesedler og mønter). Dog betaler
pengeinstituttet en afgift til Nationalbanken, jf. nedenfor. Efter
aftale med Nationalbanken kan det nye dankort knyttes sammen med
andre gebyrbelagte korttyper (f.eks. visakort). Men
dankortfunktionen skal være gebyrfri.
Driften af Nationalbankens dankort skal hvile i
sig selv. Hverken Nationalbanken eller andre skal have overskud
på driften af det nye dankort. Butikkerne skal betale for
terminaler, ligesom pengeinstitutterne skal betale, hvad det koster
at behandle kundernes betalinger. Driften af dankortet, herunder
produktion af kort og den nødvendige systemudvikling,
bekostes af Nationalbanken. Nationalbankens udgifter finansieres
ved, at pengeinstitutterne betaler en afgift, der er sat i forhold
til den samlede dankortomsætning for det
pågældende pengeinstitut. Afgiften tilpasses, så
Nationalbankens udgifter dækkes ind. På den måde
finansieres driften af dankortet proportionalt med anvendelsen af
dankortet. Til illustration kan anføres, at en afgift
på 0,05 procent af dankortomsætningen vil give en
indtægt til at finansiere kortets drift på 100 mio. kr.
årligt.
Skriftlig fremsættelse
Frank Aaen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om, at
Nationalbanken står for dankortet.
(Beslutningsforslag nr. B 21).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.