Fremsat 01-04-2005
1. behandlet/henvist til udvalg 12-05-2005
Betænkning afgivet 09-06-2005
2. behandling afbrudt/udsat 16-06-2005
Ministerområde:
Socialministeriet
Beslutningsforslaget pålagde regeringen at gennemføre en landsdækkende undersøgelse af, hvordan man effektivt kunne sikre bedre kommunale madordninger for pensionister. Undersøgelsens resultater skulle bruges til at stille konkrete forslag til en mere helhedsorienteret madpolitik, der lagde vægt på både kvalitet, socialt samvær og rimelige priser.
Baggrund:
Det fremgik af bemærkningerne, at baggrunden for beslutningsforslaget var de seneste års kritik af de kommunale madordninger, herunder en rapport fra Ældre Sagen fra 2003, der påviste, at de kommunale madordninger i flere tilfælde ernæringsmæssigt set ikke var alsidige nok.
Beslutningsforslaget forkastet, idet 14 (DF) stemte for, 89 (V, S, KF, RV, SF og EL) imod.