Med henvisning til henvendelse af 5. september 2005 fra Gert Degnemark, Hørsholm i tilknytning til dennes foretræde for udvalget den 7. september 2005 vedrørende whiplash, jf. alm. del – bilag 296, bedes ministeren oplyse,
a) hvor mange personer, der har fået konstateret diagnosen whiplash i Danmark,
b) hvilke behandlingsresultater man har herhjemme,
c) om man i Danmark forsker i undersøgelse og behandling af whiplash, og i givet fald resultaterne af denne forskning,
d) hvilke erfaringer Danmark har indhentet på området siden 2000,
e) findes der andre internationale behandlingsmåder med gode resultater end dem, som Dr. Montazem efter det oplyste udfører.
f) hvilke betingelser skal være opfyldt, for at reglen om at man kan opnå behandling i udlandet, kan anvendes?
g) hvilke rettigheder har patienter i forhold til lægefaglige afgørelser, herunder afslag på undersøgelser, behandling og diagnosticering – kan patienten kræve, at disse foreligger skriftligt og indgår i journalerne?
h) skal en læges udtalelser om patienters psykiske tilstand/lidelser – herunder udtalelser som har karakter af psykiske diagnoser – bekræftes/understøttes af en psykiater, eller er en læge på egen hånd berettiget til at affærdige en patient med den begrundelse, at den pågældendes lidelser ikke er fysisk men psykisk begrundet?
Dato: 20-09-2005
Status: Endeligt besvaret