Hvad vil ministeren gøre for at sikre en anden udvikling i fødevareindustrien end den, som landbruget står for i dag, og hvad er ministerens holdning til de vedlagte forslag fra fagbevægelsen vedrørende etablering af en ny fødevareindustri i Ringsted om,
• nye midler til Grønne indkøb - omstilling til økologi i den offentlige sektor, herunder spredning af de gode erfaringer, jf. Fødevareministeriets evaluering (ikke permanente tilskud), primært til uddannelse og planlægning
• tilsagn om penge fra Innovationsfonden til etablering og opstart
• genindførelse af madpakke-ordningen - sund mad til børnene i daginstitutioner og skoler
• penge til (generel) markedsføring af økologiske fødevarer
• flere forskningsmidler til økologi (landbrug og fødevareproduktion)
• tydelig mærkning af fødevarer med produktionsland.
Samrådsspørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2004-05, 1. samling, jf. FLF alm. del - samrådsspørgsmål M.
Dato: 24-02-2005
Status: Ikke besvaret