Kan ministeren oplyse, hvilke initiativer hun vil tage for at sikre, at kommunerne ikke skærer i pensionisternes praktiske hjemmehjælp?
I forbindelse med valgkampen 2001 lovede Venstre mere tid til den enkelte og færre stregkoder i hjemmehjælpen. Siden har en meget stor gruppe pensionister oplevet, at der er skåret i deres hjemmehjælp, og ingen steder i landet er der blevet færre stregkoder eller mere tid til den enkelte. Frit valg-ordningen har ikke øget bevillingerne til pensionisterne, idet langt hovedparten af midlerne bliver brugt til administration, hvorfor pensionister, der benytter den offentlige hjemmehjælp, har oplevet forringelser i den praktiske hjemmehjælp, og det er ikke ualmindeligt med visiteringer helt ned til 20 minutter hver 14. dag til rengøring for pensionister, der tidligere har fået op mod 1½ times praktisk hjælp.