Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] EGR/ J.nr. 221-792 Folketingets Lovsekretariat Dato: 17. november Under henvisning til Folketingets brev af 4. november 2004 følger hermed – i 80 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. S 629, stillet af Jette Bergenholz Bautrup (S). Spørgsmål nr. S   629: ” Kan ministeren oplyse, hvilke initiativer hun vil tage for at sikre, at kommunerne ikke skærer i pensionisternes praktiske hjemmehjælp?” Svar: Indledningsvist vil jeg gerne understrege, at jeg har svært ved at genkende det billede af udviklingen i hjemmeplejen, der ligger til grund for spørgsmålet. At en meget stor gruppe pensionister skulle have oplevet, at der er blevet skåret i deres hjemmehjælp, er ikke det indtryk jeg får, når jeg taler med kommunerne. Det er en hjørnesten i regeringens politik at sikre gode forhold for de ældre og herunder mere valgfrihed. Regeringen ønsker selvfølgelig, at der sker forbedringer på ældreområdet. Det er baggrunden for, at regeringen siden sin tiltrædelse har afsat 500 millioner kr. årligt til et generelt kvalitetsløft på ældreområdet. Regeringen og KL har netop gennemført en undersøgelse, der bekræfter, at kommunerne har anvendt rammeløftet efter hensigten. Undersøgelsen viser, at kommunerne fra 2001 til 2003 har løftet udgifterne på ældreområdet med næsten 500 mio. kr. Af disse knap 500 mio. kr. er hen ved 3/4 anvendt til ældreplejen, mens ca. 1/4 er gået til administration i forbindelse med implementering af ældrepakken, herunder det frie leverandørvalg. Der er bestemt heller ikke blevet slækket på kravene til kommunerne under denne regering. Tværtimod er kommunernes pligt til at yde den nødvendige hjælp til de ældre blevet indskærpet og præciseret bl.a. med reglerne om erstatningshjælp i forbindelse med ældrepakken. Indførelsen af det frie leverandørvalg har samtidig givet kommunerne større indsigt i, hvordan ressourcerne anvendes i hjemmeplejen. Det vil derfor undre mig

1 meget, hvis den generelle udvikling går i retning af, at hjælpen forringes i kommunerne. Når det er sagt, vil jeg gerne minde om, at ældreplejen er underlagt et betydeligt kommunalt selvstyre. Det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der fastsætter niveauet for hjælpen og beslutter, hvordan den f.eks. ønsker at prioritere den praktiske hjælp i forhold til hjemmehjælpen i øvrigt. Det er også kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for prioriteringen af ældreområdet i forhold til kommunens andre aktiviteter og opgaver. Enkeltkommuner kan således beslutte at sænke serviceniveauet, i det omfang det sker inden for servicelovens rammer. Der er efter min opfattelse ikke behov for at ændre på denne lokale forankring af hjemmeplejen ved at indføre en tættere central styring af serviceniveauet i kommunerne. Folketinget og regeringens opgave er efter min opfattelse at sørge for nogle fornuftige rammer for ældreplejen i kommunerne. Denne opgavefordeling er med til at sikre, at beslutningerne om ældreplejen træffes så tæt på borgerne som muligt, og at lokale forhold kan påvirke de konkrete økonomiske og indholdsmæssige prioriteringer i kommunalbestyrelsen, som er valgt af kommunens egne borgere. Endelig skal jeg gøre opmærksom på, at de fem tilsynsførende statsamtmænd har ansvaret for at tilse, at det generelle kommunale serviceniveau ligger inden for servicelovens rammer. Herudover har borgerne selvfølgelig altid klageadgang, hvis de er utilfredse med kommunens afgørelse om tildeling af hjælp. Eva Kjer Hansen /Charlotte Markussen