L 94 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Virksomhedsregister. (Ajourføring af kompetencefordeling, styrkelse af reklamebeskyttelse, frivillig registrering af foreninger, øget digitalisering m.v.).

Fremsat den 11. november 2004 af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om
Det Centrale Virksomhedsregister

(Ajourføring af kompetencefordeling, styrkelse af reklamebeskyttelse, frivillig registrering af foreninger, øget digitalisering mv.)

§ 1

I lov om Det Centrale Virksomhedsregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 598 af 22. juni 2000, foretages følgende ændringer:

1.§ 1 affattes således:

»§ 1. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fører Det Centrale Virksomhedsregister. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er ansvarlig for registrering i samt vedligeholdelse og udvikling af registret.

Stk. 2. Registrering og vedligeholdelse af visse grunddata sker i samarbejde med Told- og Skattestyrelsen, Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet, jf. § 5, stk. 3, § 6 og § 12.«

2. § 2, stk. 2, ophæves.

3. § 4, stk. 2 ophæves.

4. § 5, stk. 2-4, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tildeler CVR-nummer til de juridiske enheder, der er anført i § 3, nr. 1, 2 og 6, og som anmeldes til registrering i henhold til anden lovgivning.

Stk. 3. Danmarks Statistik tildeler CVR-nummer til de juridiske enheder, der er anført i § 3, nr. 3-5.

Stk. 4. Andre offentlige myndigheder end de i stk. 2 nævnte kan efter aftale med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tildele CVR-nummer«.

5.§ 6 affattes således:

»§ 6. Produktionsenheder tildeles et entydigt identifikationsnummer (P-nummer) af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i samarbejde med Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet og forsynes med CVR-nummeret for den juridiske enhed, hvortil de hører.

Stk. 2. Andre offentlige myndigheder end de i stk. 1 nævnte kan efter aftale med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og den pågældende myndighed tildele P-nummer.«

6. §§  7-10 ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 7. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen opretter et rådgivende CVR-forum.«

7.§ 11 affattes således:

»§ 11. For juridiske enheder optages følgende grunddata i Det Centrale Virksomhedsregister:

1) Enhedens CVR-nummer.

2) Virksomhedsform.

3) Starttidspunkt.

4) Evt. ophørstidspunkt.

5) Virksomhedsnavn.

6) Virksomhedsadresse.

7) Navn, adresse, stilling og CPR- eller CVR-nummer for fuldt ansvarlige deltagere.

8) Branche og eventuelle bibrancher.

9) Antal ansatte.

10) P-nummer for tilknyttede produktionsenheder.

Stk. 2. For produktionsenheder optages følgende grunddata i Det Centrale Virksomhedsregister:

1) Enhedens P-nummer.

2) CVR-nummeret for den juridiske enhed, hvortil produktionsenheden hører.

3) Starttidspunkt.

4) Evt. ophørstidspunkt.

5) Navn eller betegnelse.

6) Adresse.

7) Hovedbranche og eventuelle bibrancher.

8) Antal ansatte.

Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, hvordan elektroniske postadresser kan optages i registret og om anvendelsen heraf, herunder hvordan adressen kan indgå i kommunikationen mellem offentlige myndigheder og virksomheden.

Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvilket omfang eller hvordan de i stk. 1 og 2, nævnte grunddata eller andre grunddata kan eller skal registreres og vedligeholdes i Det Centrale Virksomhedsregister.

Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om frivillig registrering af andre juridiske enheder end nævnt i § 3 og om betaling til dækning af de administrative omkostninger herved.«

8.§ 12 affattes således:

»§ 12. For juridiske enheder, der er anført i § 3, nr. 1, 2 og 6, vedligeholdes grunddata af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i samarbejde med Told- og Skattestyrelsen.

Stk. 2. For juridiske enheder, der er anført i § 3, nr. 3-5, vedligeholdes grunddata af Danmarks Statistik.

Stk. 3. For produktionsenhederne vedligeholdes grunddata af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i samarbejde med Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. For samtlige enheder i Det Centrale Virksomhedsregister vedligeholdes brancheoplysningerne af Danmarks Statistik i samarbejde med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Told- og Skattestyrelsen.«

9.§ 13 affattes således:

»§ 13. Andre offentlige myndigheder end de i § 12 nævnte kan efter aftale med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og den pågældende myndighed, vedligeholde grunddata om juridiske enheder og produktionsenheder.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan efter forhandling med videnskabsministeren fastsætte regler om, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet og tjenester til registret skal afgive oplysninger om de registrerede enheders offentligt tilgængelige telefonnumre mv.«

10.§ 14 affattes således:

»§ 14. Offentlige myndigheder og institutioner skal i alle anliggender om juridiske enheder anvende CVR-nummeret og i alle anliggender om produktionsenheder anvende P-nummeret.

Stk. 2. Offentlige myndigheder og institutioner skal, med mindre der foreligger ganske særlige omstændigheder, ved afgivelse og modtagelse af CVR-grunddata benytte elektronisk kommunikation.«

11.§ 15 affattes således:

»§ 15. Offentlige myndigheder og institutioner skal ved etablering af nye it-systemer tilrettelægge systemet således, at Det Centrale Virksomhedsregisters grunddata anvendes ved løbende opslag i registret i stedet for at indhente de samme oplysninger direkte fra de juridiske enheder.

Stk. 2. Hvor særlige forhold taler derfor, kan offentlig myndigheder efter aftale med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen få udtræk af grunddata til førelse af egne registre.«

12.§ 16 affattes således:

»§ 16. Efter anmodning skal juridiske enheder, jf. § 3, der er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, give Erhvervs- og Selskabsstyrelsen oplysning om branche for de juridiske enheder selv og Beskæftigelsesministeriet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen oplysning om grunddata for de til juridiske enheder knyttede produktionsenheder inden for en af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nærmere fastsat frist.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler, der pålægger juridiske enheder at anmelde

1) påbegyndelse af ny eller nedlæggelse af eksisterende hovedaktivitet på den juridiske enheds adresse, jf. § 4, stk. 1, nr. 2, når dette ikke sker i forbindelse med optagelsen eller afmeldelsen af den juridiske enhed,

2) oprettelse eller nedlæggelse af produktionsenheder, der er beliggende på andre adresser end den juridiske enheds adresse, jf. § 4, stk. 1, nr. 3.«

13. Efter § 16 indsættes:

»§ 16 a. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om, at virksomheder selv kan eller skal anmelde til og registrere grunddata i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens IT-system og om brugen af dette system. Tilsvarende gælder for frivillige anmeldelser, jf. § 11, stk. 3, samt meddelelser og erklæringer i henhold til § 19, stk. 2.«

14.§ 19 affattes således:

»§ 19. J uridiske enheder kan give skriftlig meddelelse om, at den ønsker reklamebeskyttelse. Dette medfører, at Det Centrale Virksomhedsregisters grunddata om enhederne eller dertil knyttede produktionsenheder ikke må benyttes til reklamehenvendelser eller andre henvendelser fra private juridiske enheder, der ikke har specifik hjemmel i lov, regler udstedt i medfør af lov eller samtykke. Oplysning herom optages i registret.

Stk. 2. Grunddata om enheder, som er beskyttet efter stk. 1, kan alene videregives fra Det Centrale Virksomhedsregister til private juridiske enheder samlet eller gruppevis, såfremt modtageren skriftligt erklærer:

1) at ønsket om beskyttelse vil blive respekteret,

2) at grunddata om sådanne enheder ikke vil blive videregivet eller offentliggjort samlet eller gruppevis, og

3) a t modtageren ved enkeltvis videregivelse af oplysninger om beskyttede enheder til private sikrer, at det klart fremgår, at enheden er beskyttet.

Stk. 3. Grunddata, som er modtaget med en markering om reklamebeskyttelse, må ikke benyttes eller videregives i strid med stk. 1, 2. pkt., eller i strid med den erklæring, der afgives efter stk. 2«.

15.§ 20 affattes således:

»§ 20. Det Centrale Virksomhedsregisters grunddata indgår i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens samlede salgs- og informationsaktiviteter.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om salg af og betaling for ydelser fra Det Centrale Virksomhedsregister.«

16.§ 21 ophæves.

17. I § 22, stk. 2, ændres »§ 19, stk. 2, 3. pkt.« til: »§ 19, stk. 3«.

18. I § 23, stk. 1, ændres »Danmarks Statistik« til: » Erhvervs- og Selskabsstyrelsen«.

19.§ 25 affattes således:

»§ 25. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. februar 2005.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at ajourføre og forenkle CVR-loven med henblik på at sikre en hensigtsmæssig og smidig administration af Det Centrale Virksomhedsregister.

Den gældende lov på området er lov nr. 417 af 22. maj 1996 om Det Centrale Virksomhedsregister, som ændret ved § 2 i lov nr. 295 af 2. maj 2000.

2. Lovforslagets baggrund

Af lov nr. 417 af 22. maj 1996 om Det Centrale Virksomhedsregister fremgår, at Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) føres under økonomiministeren, og at administrationen registret forestås af Danmarks Statistik.

Det Centrale Virksomhedsregister blev oprindeligt indført med henblik på at tilgodese offentlige myndigheders og privates behov for grunddata om virksomheder. På tidspunktet for registrets oprettelse var det hovedsageligt offentlige myndigheder, som benyttede sig af registrets oplysninger. Dette er dels afspejlet i lovens præcisering af samarbejde mellem de offentlige myndigheder, som var registrets hovedinteressenter, dels i lovens formelle opregning af grunddata.

Ved kongelig resolution af 27. november 2001 blev det besluttet at overføre kompetencen vedrørende registret fra økonomiministeren til skatteministeren.

Senest er det ved kongelig resolution af 18. juli 2003 bestemt, at ressortansvaret for Det Centrale Virksomhedsregister overføres fra skatteministeren til økonomi- og erhvervsministeren (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen). Samtidigt bortfaldt den oprindelige underskudsdækning, som de deltagende ministerier deltes om, således at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nu bærer det fulde ansvar for registrets administration og økonomi.

Ressortomlægningerne har betydet, at myndighedshenvisningerne i loven ikke længere svarer til de reelle forhold. Endvidere har regeringen truffet beslutning om at samle al virksomhedsregistrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, således at denne styrelse både modtager anmeldelse om registrering i henhold til selskabslovgivningen og i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen. Denne beslutning har betydet, at der er behov for en opdatering af flere af lovens bestemmelser om tildeling af CVR-nummer og vedligeholdelse af registrets grunddata. Det foreslås derfor at lave en gennemgribende ajourføring af lovens kompetencebestemmelser. For at sikre klare ansvarsforhold foreslås det endvidere at ophæve de formelt nedsatte styre- og brugergrupper. Leverandører af data til Det Centrale Virksomhedsregister vil også fremover blive inddraget i beslutninger om registret, men på en mere fleksibel og uformel måde end hidtil.

Det Centrale Virksomhedsregister er af stor betydning for en lang række myndigheder og private virksomheder, der dagligt benytter registrets grunddata som grundlag for deres virksomhed. Der ligger en væsentlig samfundsmæssig besparelse i, at disse myndigheder og virksomheder kan benytte Det Centrale Virksomhedsregisters grunddata i stedet for selv at skulle opbygge og vedligeholde tilsvarende registre. Det Centrale Virksomhedsregister indeholder udelukkende data, som borgere og virksomheder skal indberette i henhold til særlig lovgivning herom, og som derfor alligevel ville ligge i andre decentrale registre. I Det Centrale Virksomhedsregister samles alle disse oplysninger med henblik på at stille ét samlet register til rådighed for den offentlige sektor og for private. Et af hovedformålene med lovforslaget er derfor at sikre, at registret er så korrekt og ajourført som muligt, således at det er et optimalt grundlag for brugernes videre virksomhed.

På nuværende tidspunkt betaler såvel offentlige myndigheder som private for at benytte de oplysninger, der ligger i Det Centrale Virksomhedsregister. Til gengæld får de myndigheder, der leverer data til registret dækket visse af deres udgifter herved. I overensstemmelse med regeringens ønske om en effektiv offentlig sektor er det på længere sigt hensigten, at alle statslige myndigheder skal kunne trække oplysninger fra registret gratis, således at alene private brugere af registrets oplysninger betaler herfor. Det første skridt på vejen mod dette mål vil være at give gratis adgang til oplysninger for offentlige myndigheder, der i væsentligt omfang bidrager til vedligeholdelse af registret. En sådan adgang til gratis oplysninger forventes således at blive modsvaret af en forpligtelse til enten selv uden vederlag at opdatere registret, når en myndighed bliver opmærksom på ændringer i registrets grunddata, eller til at underrette Erhvervs- og Selskabsstyrelsen herom.

3. Lovforslagets indhold

Lovforslaget indeholder forslag om præciseringer og forenklinger af lovteksten, således at den svarer til den nugældende kompetencefordeling mellem myndighederne.

I overensstemmelse med regeringens ønske om en mere effektiv og digitaliseret forvaltning fastslås det, at offentlige myndigheder ved afgivelse og modtagelse af CVR-grunddata skal kommunikere via digitale forbindelser. Endvidere sikres kvaliteten og aktualiteten af registrets data ved at præcisere, at offentlige myndigheder skal benytte sig af oplysningerne i Det Centrale Virksomhedsregister i stedet for at etablere selvstændige registre.

Med henblik på at lette virksomhedernes daglige administration foreslås det endvidere, at der indføres hjemmel til at etablere selvregistreringsløsninger for visse grunddata. Det skal i den forbindelse præciseres, at registret også fremover som udgangspunkt skal bygge på data, der allerede eksisterer i andre registre. Når der gives mulighed for, at virksomheder frivilligt kan indberette ændringer i deres grunddata, er det fordi virksomhederne selv kan have en interesse i, at deres grunddata er korrekt registreret. Med digitale selvindberetningsløsninger sikres det, at virksomhederne hurtigt og sikkert kan opdatere deres data på en lettilgængelig måde.

Dette er også baggrunden for forslaget om, at ikke registreringspligtige juridiske enheder (eksempelvis foreninger) kan få et CVR-nummer via en selvindberetningsløsning. Denne mulighed har været ønsket af foreninger for at lette det administrative besvær, der kan være ved ikke at have et registreringsnummer, som offentlige myndigheder, banker m.v. kan identificere foreningen ved.

Der har været eksempler på, at CVR-oplysninger er blevet misbrugt til reklamehenvendelser til virksomheder. Det foreslås derfor at forbedre beskyttelsen af de virksomheder, som ikke ønsker at CVR-oplysninger kan bruges som grundlag for reklamehenvendelser.

Endeligt foreslås kompetencen til at udstede bekendtgørelser overflyttet fra ministeren til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, på samme måde som det er sket på flere andre teknisk prægede områder, og der indføres mulighed for, at loven på et senere tidspunkt kan sættes i kraft på Grønland og Færøerne med de nødvendige tilpasninger.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Udmøntning af bestemmelserne lovens § 11, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 7 om Erhvervs- og Selskabsstyrelsens adgang til at fastsætte regler om borgeres frivillige selvregistrering af eksempelvis foreninger, vil kræve en tilpasning af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens IT-systemer på ca. 2 mio. kr. Denne udgift forventes finansieret ved opkrævning af et gebyr på ca. 50. kr. pr. forening, der ønsker registrering.

Udmøntning af bestemmelserne i lovens § 16a, jf. lovforslagets § 1, nr. 13 om Erhvervs- og Selskabsstyrelsens adgang til at fastsætte regler om borgeres selvregistrering af visse grunddata vedrørende produktionsenheder, vil kræve en tilpasning af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens IT-systemer på ca. 1 mio. kr.

De nævnte omkostninger forventes opvejet af de besparelser, der følger af færre fysiske anmeldelser, samt af den samfundsmæssige og indtjeningsmæssige gevinst, der ligger i et bedre opdateret register.

Told- og Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet, Arbejdsmarkedsstyrelsen og Danmarks Statistik har anført, at udmøntning af lovforslagets nr. 5 og de deraf følgende ændringer i reguleringen af produktionsenheder vil indebære administrative og økonomiske omkostninger i forbindelse med systemtilretninger.

Det er vurderet, at de fordele, der opnås ved omlægningerne samlet set væsentligt overstiger de nævnte omkostninger. Omkostningerne vurderes som udgangspunkt at være dækket af den løbende kompensation fra CVR, der har været ydet og fortsat ydes dataleverandørene til dækning af deres omkostninger til drift og vedligeholdelse af dataleverancerne til CVR. I det omfang de pågældende myndigheder derudover konkret kan dokumentere merudgifter, som er direkte og nødvendige følger af eventuelle kommende ændringer i regulering af produktionsenhederne, vil de efter forhandling blive kompenseret herfor inden for rammerne af den samlede CVR-finansiering.

Lovforslaget skønnes ikke derudover at medføre negative økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skønnes ikke at medføre negative økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget forventes at medføre et bedre opdateret register, hvilket er en positiv konsekvens også for erhvervslivet. Endvidere ligger der en administrativ lettelse i muligheden for selvregistrering og frivillig registrering af foreninger.

6. Konsekvenser for miljøet

Lovforslaget har ikke konsekvenser for miljøet.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Høring

Lovforslaget har inden fremsættelsen været i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Skatteministeriet, Socialministeriet, Statsministeriet, Advokatrådet, Grønlands Hjemmestyre, Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsreguleringen, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedsrådets Tillægspension, Danmarks Rederiforening, Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Dataforening (DANSK IT), Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Teknologisk Institut, Det Danske Handelskammer, (Handel, Transport og Serviceerhvervene), Den Danske Dommerforening, Entreprenørforeningen (Dansk Byggeri), COOP Danmark, Finansrådet (Finanstilsynet), Forbrugerrådet (Forbrugerstyrelsen), Foreningen af Registrerede Revisorer, FRR, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, FSR, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Eniro (Mostrup forlag), PBS, SALA, (Sammenslutningen af landbrugets arbejdsgiverforeninger), Købmandstandens Oplysningsbureau (KOB), TDC, Krak, Bonnier.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelse

Til § 1

Til nr. 1

I den gældende § 1 er det fastsat, at Det Centrale Virksomhedsregister føres under økonomiministeren (nu økonomi- og erhvervsministeren), at administrationen forestås af Danmarks Statistik, samt at registrets opgaver varetages af Danmarks Statistik i samarbejde med Arbejdsministeriet (nu Beskæftigelsesministeriet), Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Told- og Skattestyrelsen.

I 2003 besluttede regeringen at samle virksomhedsregistreringen hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, således at denne myndighed udover at modtage anmeldelser om registrering efter selskabslovgivningen også fremover modtager alle anmeldelser om registrering efter skatte- og afgiftslovgivningen. Endvidere blev ressortansvaret for sager vedrørende lov om Det Centrale Virksomhedsregister overflyttet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved kongelig resolution.

Beslutningen om at flytte registreringsopgaven vedrørende skatte- og afgiftslovene til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremgår af finansloven for 2004, tekstanmærkning nr. 109 af 08.21.22. Med hjemmel i finansloven er udstedt bekendtgørelse nr. 508 af 10. juni 2004 om virksomhedsregistrering i en række skatte- og afgiftslove og bekendtgørelse nr. 414 af 3. juni 2004 om virksomhedsregistrering €" overførsel af opgaver fra skatteministeren til økonomi- og erhvervsministeren.

I lovforslaget foreslås § 1 ændret i overensstemmelse hermed, og det præciseres for at skabe klare ansvarsforhold, at det er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der har ansvaret for at føre CVR, at registrering og vedligeholdelse af disse grunddata sker i samarbejde med Told- og Skattestyrelsen, Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet og at udvikling af CVR foretages af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i samarbejde med det rådgivende CVR-forum.

I den foreslåede § 1, stk. 2, er det således foreslået, at vedligeholdelse af visse oplysninger fortsat skal ske i samarbejde med Told- og Skattestyrelsen, Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet, jf. forslag til ændring af lovens §§ 5, 6 og 12, jf. lovforslagets nr. 4, 5 og nr. 9.

Til nr. 2

I den gældende § 2 beskrives formålet med Det Centrale Virksomhedsregister. I § 2, stk. 2, er der hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om tildeling af CVR-nummer til juridiske enheder, som ikke er erhvervsdrivende eller arbejdsgivere, jf. § 2, stk. 1, nr. 1. Det foreslås, at § 2, stk. 2, ophæves, således at § 2 alene kommer til at vedrøre registrets formål. Indholdet af det oprindelige § 2, stk. 2, videreføres i den nye affattelse af § 11, jf. lovforslagets nr. 7.

Til nr. 3

Den gældende bestemmelse i § 4, stk. 2, om, at byggepladser i visse tilfælde kan anses for selvstændige produktionsenheder, blev indført for at imødekomme et ønske fra Beskæftigelsesministeriet om, at der i CVR skulle være mulighed for at registrere grunddata om byggepladser, således at registret indeholder oplysninger om byggepladsens adresse, data om bygherren og andre involverede m.m. Ønsket var blandt andet begrundet i offentlige myndigheders behov for at føre tilsyn med byggepladsen og for at kunne anvise ledig arbejdskraft til byggepladser.

Efter etableringen af Det Centrale Virksomhedsregister har det vist sig, at der ikke er behov for at registrere byggepladser. Endvidere er enhederne ikke tilstrækkelig permanente, idet de fleste byggepladser kun eksisterer i en forholdsvis kort tidsperiode. Bygge-pladsfunktionaliteten er nu efter aftale med Beskæftigelsesministeriet rent teknisk taget ud af CVR-systemet, og bestemmelsen i § 4, stk. 2, foreslås derfor ophævet.

Til nr. 4

Den gældende § 5 vedrører myndighedernes kompetence vedrørende tildelingen af CVR-nummer. Den gældende bestemmelse er opdelt således, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til stk. 2, tildeler CVR-nummer til juridiske enheder, der anmeldes til registrering i denne styrelse i henhold til den selskabsretlige lovgivning. Told- og Skattestyrelsen tildeler i henhold til stk. 3, CVR-nummer til juridiske enheder, som anmeldes til registrering hos denne styrelse i henhold til den skatte- og afgiftsretlige lovgivning, og som ikke allerede er blevet tildelt et CVR-nummer af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I henhold til den gældende § 5, stk. 4, tildeler Told- og Skattestyrelsen i samarbejde med Danmarks Statistik CVR-nummer til statslige administrative enheder, amtskommuner, kommuner og kommunale fællesskaber, der ikke allerede er blevet tildelt et CVR-nummer af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og enheder anført i § 3, stk. 6, (kommunale fællesskaber) tildeles i praksis CVR-nummer i samarbejde mellem Told- og Skattestyrelsen og Danmarks Statistik.

Den gældende bestemmelses indhold svarer ikke til den nuværende kompetencefordeling, idet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen d. 14. juni 2004 har overtaget en række opgaver i forbindelse med virksomhedsregistrering fra ToldSkat. Fra denne dato skal alle anmeldelser om registrering efter skatte- og afgiftslovgivningen indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som tildeler alle juridiske enheder et CVR-nummer.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tildeler således CVR-nummer i henhold til den selskabsretlige lovgivning og endvidere i henhold til visse skatte- og afgiftslove, jf. bilag 1 i skatteministerens bekendtgørelse nr. 508 af 10. juni 2004 og bilag 1 i økonomi- og erhvervsministerens bekendtgørelse nr. 414 af 3. juni 2004.

De virksomheder, der foretager anmeldelse i henhold til en række skatte- og afgiftslove, nævnt i bilag 2 i de nævnte bekendtgørelser, tildeles et foreløbigt CVR-nummer i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvorefter sagen oversendes til skatte- og afgiftsfaglig sagsbehandling hos de statslige told- og skattemyndigheder. Når sagsbehandlingen hos de statslige told- og skattemyndigheder er afsluttet, og virksomheden skal registreres, bliver det foreløbigt tildelte CVR-nummer det endelige CVR-nummer.

Det foreslås på den baggrund, at lovteksten ændres i overensstemmelse med den nye sagsgang, således at § 5, stk. 2-4, ophæves, og der i stedet indsættes et nyt stk. 2, hvoraf det fremgår, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tildeler CVR-nummer til produktionsenheder, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, 2 og 6, der anmeldes til registrering i henhold til skatte- og afgiftslovene eller selskabslovene.

Det foreslås endvidere, at Danmarks Statistik tildeler CVR-nummer til enheder anført i § 3, nr. 3-5, dvs. til statslige administrative enheder, amtskommuner og kommuner, og at ansvaret for tildeling af CVR-nummer til kommunale fællesskaber overføres til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Der foreslås endvidere indsat et nyt stk. 4 om, at andre offentlige myndigheder end de i stk. 2, nævnte efter aftale mellem Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og den pågældende myndighed kan tildele CVR-nummer. ToldSkat har således i henhold til aftale med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mulighed for at tildele CVR-nummer til juridiske enheder i et vist omfang.

Til nr. 5

Af den nuværende bestemmelse i § 6 fremgår, at Danmarks Statistik i samarbejde med Arbejdsministeriet (nu Beskæftigelsesministeriet) tildeler produktionsenheder et entydigt identifikationsnummer (P-nummer), samt at P-nummeret følger produktionsenheden, selvom denne skifter ejer.

Det foreslås, at tildeling af P-nummer fremover foretages af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i et samarbejde med Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet. De nærmere forhold vedrørende ansvarsfordelingen m.v. vil blive fastsat efter aftale mellem alle involverede myndigheder.

Hidtil har lovens bestemmelser vedrørende tildeling af P-nummer i praksis været udmøntet i en arbejdsdeling mellem Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet under Beskæftigelsesministeriet. Udover at have ansvaret for alle produktionsenheder i den offentlige sektor, har Danmarks Statistik hovedsageligt tildelt P-numre til nye produktionsenheder på baggrund af en årlig tilbagemelding fra juridiske enheder med flere end én produktionsenhed tilknyttet. Herudover har Danmarks Statistik bl. a. tildelt P-numre på baggrund af enhedernes indberetninger til anden statistikproduktion, samt i et vist omfang tildelt P-numre når de juridiske enheder har oprettet aktiviteter på nye adresser, og meddelt Danmarks Statistik dette.

Arbejdstilsynet under Beskæftigelsesministeriet har bl.a. tildelt P-numre, når det i forbindelse med tilsyn konstateres at der er oprettet aktiviteter på givne adresser som ikke er oprettet i CVR-systemet.

Det forventes at denne arbejdsdeling vil fortsætte uændret.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foreslås føjet til som dataleverandør, da styrelsen er blevet hovedansvarlig for CVR. Desuden forventer styrelsen at etablere en internetbaseret selvindberetningsmulighed, jf. lovforslagets nr. 13. Når virksomhederne indberetter oplysninger om nye produktionsenheder direkte til CVR over internettet, vil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen have ansvaret for tildeling af p-numre, der sker via selvindberetningsløsningen.

Baggrunden for forslaget om at supplere den nuværende registrering af produktionsenheder med en mulighed for, at virksomheder over internettet direkte kan indberette nye produktionsenheder til CVR, er at der fra flere myndigheder er stigende efterspørgsel efter oplysninger om produktionsenheder. Denne efterspørgsel, og mere generelt produktionsenhedernes datakvalitet, har været drøftet mellem styrelsen og de pågældende myndigheder samt i regi af styregruppen for CVR.

Af de kontroludøvende myndigheder har det været fremført, at datakvaliteten ikke er tilstrækkelig høj til at anvende produktionsenhederne i myndighedsudøvelsen og i den generelle sagsbehandling. Dette går ud over effektiviteten i tilsynsarbejdet og ressourceanvendelsen til skade for både myndigheder og virksomheder.

På denne baggrund er det styrelsens vurdering, at de juridiske enheder selv vil være en datakilde, der vil kunne forøge datakvaliteten. De juridiske enheder vil nemlig som følge af nye administrative ordninger vedrørende blandt andet befordringsfradrag selv have en interesse i at sikre fyldestgørende og korrekte oplysninger om deres produktionsenheder. For at minimere den manuelle sagsbehandling der vil være forbundet hermed for virksomhederne, vil de blive tilbudt en digital selvindberetningsmulighed, jf. lovforslagets nr. 13.

Endvidere foreslås det, at bestemmelsen i § 6, stk. 1, 2. pkt, om at P-nummeret følger produktionsenheden, selv om denne skifter ejer, udgår. Begrebet »ejer« henviser her til den juridiske enhed, som produktionsenheden tilhører. Formuleringen er oprindeligt indført ud fra en hensigt om at kunne følge produktionsenheder over tid, uanset ændring i adresse henholdsvis ændring i tilhørsforhold til den givne juridiske enhed.

CVR-systemet blev konstrueret således, at der gennemføres en maskinel undersøgelse af den eventuelle eksistens af produktionsenheder på den adresse, hvortil en juridisk enhed eller en produktionsenhed oprettes eller flyttes. Er der tale om en nyoprettelse, og eksisterer der i forvejen en aktiv produktionsenhed på den givne adresse, og er en række yderligere betingelser opfyldt, videreføres den eksisterende produktionsenhed med dens P-nummer. Er der derimod tale om tilflytning, videreføres P-nummeret ikke, på trods af »ejerskiftet«, hvorfor systemets funktionsmåde på dette punkt ikke er i fuld overensstemmelse med formuleringen i loven.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har drøftet produktionsenhedernes datakvalitet og funktionsmåde med de myndigheder, der bruger enhederne, herunder dataleverandørerne. Interessenternes enslydende udmelding er, at der er brug for en mere korrekt og fuldstændig registrering af produktionsenhederne. Styrelsen vil besvare dette behov med etablering af nævnte selvindberetningsmulighed.

Selvregistreringsløsningen forudsætter let og enkel ajourføringsadgang og skal derfor kunne anvendes uden at brugeren har kendskab til overtagelsesfunktionen. Samtidigt må det forudsættes, at almindelig brug af løsningen ikke forårsager andre uvedkommende opdateringer i systemet. Også derfor skal overtagelsesfunktionen sættes ud af kraft.

Endvidere er det uhensigtsmæssigt, at regulere administrationen af produktionsenhederne i lovens generelle kompetencebestemmelse, når produktionsenheden er defineret i lovens § 4, stk. 1. Anvendelsen af P-numrene vil fremover blive aktuel i stadigt flere administrative situationer, og det er derfor ønskeligt at reguleringen af produktionsenhederne kan tilrettelægges i overensstemmelse med myndighedernes behov. Det forudsættes, at eventuelle ændringer i reguleringen af produktionsenhederne sker efter inddragelse af alle berørte myndigheder og under hensyn til de evt. nødvendige tilpasninger af de berørte myndigheders it-systemer, jf. også lovforslagets nr. 6. Der skal fortsat lægges vægt på, at oplysninger om produktionsenhederne kan danne grundlag for udarbejdelse af nødvendige erhvervsøkonomiske statistikker, men samtidig skal det sikres at kontrol- og tilsynsmyndigheder kan få fyldestgørende og ajourførte oplysninger om produktionsenheders adresse- og ejerforhold.

Der foreslås endvidere indført et nyt § 6, stk. 2, hvorefter andre offentlige myndigheder end de i stk. 1 nævnte efter aftale med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan tildele P-nummer. Baggrunden for bestemmelsen er, at flere offentlige myndigheder fremover forventes at kunne bidrage til arbejdet med at opdatere oplysninger om produktionsenhederne. Når myndigheder via kontrol- og tilsynsarbejde jævnligt opdager produktionsenheder, som ikke er registreret i CVR, kan det være hensigtsmæssigt, at de kan tildele P-numre direkte i systemet.

Til nr. 6

Den gældende § 7 pålægger offentlige myndigheder og institutioner at benytte CVR-nummeret i alle anliggender om juridiske enheder.

Af redaktionelle grunde foreslås bestemmelsen i § 7 ophævet og indholdet flyttet til § 14, som også vedrører offentlige myndigheders benyttelse af CVR-nummeret, jf. lovforslagets nr. 10.

Den gældende lovs §§ 8-10 vedrører økonomi- og erhvervsministerens nedsættelse og sammensætning af en styre- og en brugergruppe.

Styre- og brugergrupperne blev i henhold til bemærkningerne til den oprindelige lov nedsat, fordi Det Centrale Virksomhedsregister og det økonomiske ansvar herfor skulle etableres i et samarbejde mellem flere myndigheder.

Styregruppens opgave var først og fremmest at behandle spørgsmål vedrørende de administrative regler for, hvordan registret skulle føres, om optagelse af visse grunddata i registret samt reglerne for videregivelse af oplysninger fra registret, herunder spørgsmål om videregivelse af oplysninger til private om fuldt ansvarlige deltageres personlige oplysninger.

Brugergruppen havde til opgave at behandle spørgsmål om, hvordan grunddata om juridiske enheder og produktionsenheder bedst muligt kunne udnyttes af offentlige myndigheder og private virksomheder. Baggrunden for etableringen af brugergruppen var således, at erhvervslivet skulle have indflydelse på anvendelsen af Det Centrale Virksomhedsregister.

Som led i de generelle overvejelser om at forenkle loven og administrationen samt at skabe klare ansvarsforhold foreslås det, at §§ 8-10 ophæves, og at der i stedet indsættes en ny § 7, der fastslår, at der skal oprettes et rådgivende CVR-forum. Styre- og brugergrupperne erstattes dermed af et nyt, mere uformelt forum, som fremover skal rådgive Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forhold, der vedrører Det Centrale Virksomhedsregisters dataleverandører. Baggrunden for, at forumet alene får rådgivende karakter er, at det i sidste ende er Erhvervs - og Selskabsstyrelsen, der har det overordnede økonomiske og administrative ansvar for registrets indhold, funktion og økonomi.

Det er hensigten, at den rådgivende gruppe skal omfatte de nuværende medlemmer af styregruppen samt andre myndigheder, der fremover på fast basis leverer data til registret. Derudover vil brugere af CVR, eller repræsentanter for denne gruppe blive inddraget forud for vedtagelse af væsentlige ændringer af betydning for deres brug af registret. Når der ikke fastlægges præcise rammer for deltagerkreds, mødefrekvens mv. i loven, er det med henblik på at gøre det rådgivende forum så fleksibelt som muligt. Det er således hensigten, at deltagerkredsen skal tilpasses den til enhver tid gældende gruppe af interessenter, der på fast basis bidrager med oplysninger til og benytter sig af oplysninger fra registret, og at mødefrekvensen afspejler det aktuelle behov herfor.

Det rådgivende CVR- forum skal inddrages i alle beslutninger af væsentlig og vidtgående karakter af betydning for registrets dataleverandørers og brugeres forhold. Gruppen af dataleverandører skal inddrages i enhver væsentlig beslutning, der vedrører dataleverandørernes forhold til Det Centrale Virksomhedsregister, hvilket bl.a. vil omfatte det løbende arbejde med at forbedre registret. Arbejdet forventes gennemført ved ad hoc møder og høringsrunder forud for væsentlige beslutninger indenfor drift og udvikling af CVR. Der kan eksempelvis være tale om fastsættelse af nye bekendtgørelser, systemmæssige omlægninger af registret og påtænkte prisstigninger. Det rådgivende CVR-forum vil ikke skulle inddrages i løbende afgørelser vedrørende drift af registret omfattet af forvaltningslovens § 19.

Til nr. 7

Efter den gældende lovs § 11 optages der for juridiske enheder 14 grunddata og for produktionsenheder 11 grunddata i CVR. Økonomiministeren kan efter den gældende lovs § 11, stk. 3 og 4, fastsætte regler om, i hvilket omfang og hvordan visse grunddata skal optages.

De nugældende regler kan give anledning til tvivl, hvis der i bekendtgørelsesform udstedes regler om grunddata, som ikke svarer til lovens opregning af grunddata.

På den baggrund foreslås bestemmelsen ændret, således at alene grundlæggende og mere permanente data opregnes i loven. Dermed bliver regulering af registrets indhold af grunddata mere fleksibel, og det bliver lettere at imødekomme ændrede behov fra offentlige myndigheder og private.

Det foreslås således, at oplysninger om telefonnummer, telefaxnummer, elektronisk postadresse og importør- og eksportørstatus udgår af § 11, stk. 1 og 2, for så vidt angår juridiske enheder, og at oplysninger om telefonnummer, telefaxnummer og elektronisk postadresse udgår af loven for så vidt angår produktionsenheder.

Af de nuværende grunddata i loven bevares således for juridiske enheder nr. 1-8, 12 og 14 og for og produktionsenheder nr.1-6, 10 og 11. Det bemærkes, at bestemmelsen i § 11, stk. 2, nr. 5, om at der kan optages en »betegnelse« for produktionsenheder, videreføres, da det for kæder o.l. med mange p-enheder er hensigtsmæssigt at der mht. navngivningen er vide rammer. Eksempelvis har Netto ca. 350 produktionsenheder, der kun vanskeligt kan skelnes via navnet, fordi 19 ud af 20 hedder Netto A/S. Det kunne således være relevant at medtage et bynavn/ en beliggenhed efter navnet.

De øvrige grunddata reguleres fremover i bekendtgørelsen om Det Centrale Virksomhedsregister. At de nævnte grunddata flyttes fra loven til bekendtgørelsen er ikke udtryk for en nedprioritering heraf, men skyldes alene ønsket om at opnå en mere enkel og hensigtsmæssig regulering.

Pr. 1. februar 2005 er det hensigten at offentlige myndigheder primært skal henvende sig til virksomheder via elektronisk post. Det vil i den forbindelse være en stor fordel, såfremt de offentlige myndigheder kan få adgang til virksomhedernes elektroniske postadresse via registret. I tråd med regeringens ønske om at fremme den digitale kommunikation (E-dag) foreslås der indsat en bestemmelse i stk. 3, om, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, hvordan elektroniske postadresser kan fastsættes i registret og om anvendelsen heraf, herunder hvordan adressen kan indgå i kommunikationen mellem offentlige myndigheder og virksomheden.

Det har været overvejet, at alle virksomheder med CVR-nummer kunne tildeles en offentlig e-mailadresse, idet såvel myndigheder og virksomheder kan have nytte af, at kunne kommunikere via en offentlig mailadresse. Virksomheder benytter sig i stigende takt af de eksisterende tilbud om digital forvaltning med henblik på at spare tid og ressourcer, og det forventes at en offentlig e-mailadresse vil hjælpe virksomhederne videre i denne udvikling.

Den offentlige e-mailadresse vil eksempelvis kunne hedde: selskabets [email protected], og kan indgå i registrets grunddata. Der kan være tale om en selvstændig »teknisk« postkasse, der bygger på CVR-oplysninger. Virksomheden vil kunne benytte e-mailadressen til kommunikation med offentlige myndigheder, idet der kan tilknyttes en digital signatur. Når virksomheden har aktiveret den offentlige e-mailadresse, vil offentlige myndigheder kunne anvende den til udsendelse af vejledninger, forhåndserindringer, kommunikation i forbindelse med almindelig sagsbehandling m.v.

Såfremt virksomheden allerede har en e-mail adresse, vil det være muligt, at tilknytte denne til den offentlige e-mail adresse, således at den elektroniske post videresendes til den eksisterende adresse. Virksomheden vil desuden nemt og hurtigt via en selvbetjeningsløsning kunne ændre den offentlige mailadresse i registret. Dette kan eksempelvis være ønskeligt, såfremt virksomheden modtager uønskede forsendelser (Spam). Skulle virksomheden ønske det, vil der også være mulighed for at deaktivere mailadressen. Man kan også forestille sig andre løsninger, eksempelvis at man udelukkende registrerer e-mail adresser, som virksomhederne allerede måtte have i forvejen.

Før Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler om optagelse af e-mail adresser i registret, skal der gennemføres et udvalgsarbejde med repræsentation af relevante myndigheder og organisationer. Udvalgsarbejdet skal afgøre, hvilken løsning, der er den mest hensigtsmæssige samt afdække eventuelle uafklarede tekniske, juridiske eller politiske spørgsmål, f.eks. e-mail adressens hhv. serverens lagerkapacitet, regler for videresendelse, konkurrenceforhold til private udbydere af e-mail adresser og andre offentlige tiltag på området. Derudover skal også de retssikkerhedsmæssige og forvaltningsretlige konsekvenser afdækkes og der skal tages højde for, hvis ikke alle virksomheder har adgang til internettet. Formålet er at sikre, at den offentlige e-mail adresse etableres på det mest hensigtsmæssige grundlag.

Det foreslås endvidere, at adgangen til at fastsætte nærmere regler om, hvordan de i loven opregnede grunddata kan eller skal registreres og vedligeholdes, og om, hvordan andre grunddata kan eller skal optages og vedligeholdes, overgår til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. det foreslåede stk. 4.

Bestemmelsen er delvis en videreførelse af den gældende lovs § 12, stk. 6, som ophæves ved dette lovforslags nr. 8. Desuden bliver det muligt at ændre mængden af grunddata mere smidigt end i dag. Der vil være tale om regler den praktiske førelse af registret, og om optagelse af nye grunddata. Eksempelvis er brugen en e-mail eksploderet indenfor de seneste par år. Skulle der komme et nyt kommunikationsmedie, som bliver meget udbredt på kort tid, vil det være muligt at udstede regler om at oplysninger om det nye medie kan optages i registret.

Det har været overvejet, om det ville være muligt at udvide registret med oplysning om NEM-kontonummer, jf. lov nr. 1203 af 27/12/2003 om offentlige betalinger §§ 1-6, som kan være til nytte for flere offentlige myndigheder.

Det er ikke hensigten at udvide registret til at omfatte personfølsomme oplysninger, men derimod at give mulighed for at optage grunddata, som andre offentlige myndigheder har hjemmel til at registrere, men hvor det vil være uhensigtsmæssigt at opbygge et særskilt register alene på grund af en enkelt ny type oplysning. Der vil kun være mulighed for at optage grunddata, som allerede er indberettet til andre registre.

Fastsættelsen af eventuelt nye grunddata i bekendtgørelsesform vil ske efter forhandling med Told- og Skattestyrelsen, Danmarks Statistik, Beskæftigelsesministeriet og evt. andre interessenter, som vil blive berørt. Hjemlen er formuleret åben med henblik på at smidiggøre optagelse af nye grunddata i registret, såfremt der senere viser sig et behov herfor.

Med den foreslåede affattelse af § 11, stk. 5, videreføres muligheden i den gældende lovs § 2, stk. 2, for at fastsætte regler om registrering af andre juridiske personer end erhvervsdrivende og arbejdsgivere som nævnt i § 2, stk. 1. Muligheden i den gældende § 2, stk. 2, gælder alene juridiske personer, der f.eks. varetager administration af formuer, er skattepligtige eller udbetaler skattepligtige ydelser eller i øvrigt er forpligtet eller berettiget til registrering hos offentlige myndigheder eller institutioner.

Ifølge de oprindelige bemærkninger til bestemmelsen er antallet af juridiske enheder, der eventuelt kan blive registreret i henhold til bestemmelsen, lille i forhold til de juridiske enheder, der er erhvervsdrivende eller arbejdsgivere, og som registreres i henhold til stk. 1.

I den nye formulering af § 11, stk. 5, udvides bestemmelsen til at omfatte alle juridiske enheder, der ikke i øvrigt er forpligtet eller berettiget til registrering i henhold til anden lovgivning. Hensigten hermed er at imødekomme et ønske om mulighed for at fastsætte regler om frivillig registrering af foreninger, herunder ikke-erhvervsdrivende foreninger, velgørende foreninger, idrætsforeninger og fritidsklubber, som ikke opfylder betingelserne i den nuværende lov. Sådanne foreninger kunne på tidspunktet for CVR-lovens gennemførelse registreres i det nu nedlagte foreningsregister.

Siden ophævelsen af foreningsregistret i 1999 har en del foreninger udtrykt ønske om at kunne få et CVR-nummer og blive optaget i CVR. Begrundelsen herfor er først og fremmest at foreningen, såfremt den har et CVR-nummer, kan oprette en bankkonto i foreningens navn og dermed ikke være nødsaget til at oprette konto i eksempelvis kassererens eller en anden persons navn. Endvidere kan personer, der tegner foreningen typisk blive afkræevt dokumentation for, at indtægterne, der stammer fra foreningen ikke vedrører den pågældende selv, hvilket er uhensigtsmæssigt. Får foreningen et CVR-nummer, vil indtægten/tilskuddene kunne henføres direkte til rette indkomstmodtager. Mens Det Centrale Virksomhedsregister blev administreret af ToldSkat blev det skønnet, at ca. 50.000 foreninger ville være interesseret i at få et CVR-nummer.

Der vil ligeledes kunne fastsættes regler om, at foreninger med ideelle formål frivilligt vil kunne lade sig registrere i Det Centrale Virksomhedsregister, såfremt den indsatte hjemmel udnyttes. Bestemmelsen er formuleret bredt, således at der også er mulighed for senere at indføre regler om frivillig registrering af andre juridiske enheder, som man i dag ikke er opmærksom på kan have et behov for registrering.

Hjemlen til frivillig registrering forventes først udmøntet, når der er etableret en elektronisk registreringsløsning.

I overensstemmelse med lovforslagets § 1 nr. 16, foreslås det endvidere, at kompetencen til at fastsætte regler overgår fra ministeren til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der ligeledes på en lang række andre områder har overtaget kompetencen til at fastsætte administrative regler og regler af teknisk karakter.

Der er i den foreslåede § 11, stk. 5, også indsat en bestemmelse om, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling til dækning af myndighedernes administrative omkostninger ved frivillig registrering. Betaling af gebyr for registrering af en juridisk enhed vil således alene blive aktuelt i forbindelse med de såkaldte frivillige registreringer, hvor den juridiske enhed ikke er forpligtet til at lade sig registrere, men selv vælger det, eksempelvis med henblik på at blive tildelt et CVR-nummer.

Gebyrets størrelse fastsættes i en bekendtgørelse. Gebyret i forbindelse med registrering skal alene dække de administrative omkostninger i forbindelse med registreringen samt den del af de systemmæssige udviklings- og vedligeholdelsesomkostninger, der kan henføres til den frivillige registreringsløsning.

Til nr. 8

Som følge af kompetenceomlægningen og tilpasningen af CVR-lovens regler om tildeling af CVR-nummer, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås lovens regler om vedligeholdelse af registret opdateret i overensstemmelse hermed.

Efter den gældende § 12 kan alene Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indføre og ændre juridiske enheders grunddata fra styrelsens øvrige registre i Det Centrale Virksomhedsregister. Told- og Skattestyrelsen vedligeholdt de oplysninger, som blev tilført registret vedrørende juridiske enheder fra Told- og Skattestyrelsens registre.

Efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens overtagelse af opgaven med registrering efter skatte- og afgiftslovene medio juni 2004 er der ikke længere samme opdeling mellem de nævnte enheders registre. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretager således registreringer, der medfører ændringer i og tilføjelser til både styrelsens egne registre og Told- og Skattestyrelsens registre.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har overtaget hovedansvaret for vedligeholdelsen af CVR, således at det som udgangspunkt alene er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der overfører data direkte til registret.

Samtidig er det dog hensigten, at de statslige told- og skattemyndigheder fortsat skal behandle visse registreringssager og derefter overføre oplysning om de relevante juridiske enheder til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. De statslige told- og skattemyndigheder skal endvidere overføre oplysninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, såfremt disse myndigheder i forbindelse med en kontrol eller anden kontakt med borgeren modtager oplysning om ændrede forhold.

Bestemmelsen er derfor omformuleret, således at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vedligeholder registrets oplysninger om private juridiske enheder i samarbejde med ToldSkat.

I den gældende § 12, stk. 3, er det anført, at alle grunddata om produktionsenhederne vedligeholdes af Danmarks Statistik i samarbejde med Arbejdsministeriet (nu Beskæftigelsesministeriet), jf. dog stk. 5.

Det foreslås, at vedligeholdelsen af grunddata om produktionsenhederne fremover sker i et samarbejde mellem Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet se bemærkningerne til ændringen af § 6, jf. lovforslagets nr. 5. De nærmere forhold vedrørende ansvarsfordelingen vil blive fastsat efter aftale mellem de involverede myndigheder.

De gældende bestemmelser i § 12, stk. 4 og 5, ændres ikke indholdsmæssigt.

I forhold til stk. 4, kan det oplyses, at E&S tildeler i samarbejde med T&S de juridiske enheder en branchekode ved oprettelsen. Enhederne skal på anmeldelsesblanketten beskrive hvilke aktiviteter den agter at beskæftige sig med. Branchekoden tildeles på baggrund af denne beskrivelse. Senere kan der være behov for at ajourføre en enheds branchekode, eksempelvis fordi der er sket en ændring i enhedens aktiviteter. Sådanne ajourføringer varetager E&S i samarbejde med T&S.

Undtaget fra denne ajourføringspraksis er en gruppe af enheder, hvis branchetilhørsforhold fastsættes i Danmarks Statistik. Det er enheder af »en vis størrelse«, der enten foretager indberetning til statistikker Danmarks Statistik udarbejder (fx varestatistikkerne), eller som i anden sammenhæng følges i Danmarks Statistik.

I CVR-systemet er indarbejdet en markering der indikerer om enheden er branchekodet i Danmarks Statistik, og derfor ikke skal opdateres af E&S hhv. T&S.

De beskrevne procedurer og ansvarsområder forventes opretholdt efter lovændringen.

I den gældende § 12, stk. 6, er der hjemmel til, at økonomiministeren (nu økonomi- og erhvervsministeren) kan fastsætte regler om vedligeholdelse af andre oplysninger eller fra andre enheder end omfattet af bestemmelsens første 5 stykker. Af redaktionelle årsager foreslås denne bestemmelse ophævet og indholdet videreført i § 11, stk. 4, jf. lovforslagets nr. 6.

Til nr. 9

Den gældende § 13, stk. 1, pålægger offentlige myndigheder at meddele oplysninger til Det Centrale Virksomhedsregister efter regler fastsat af vedkommende minister efter forhandling med økonomiministeren (nu økonomi- og erhvervsministeren).

Bestemmelsen blev indført for at sikre muligheden for optagelse af grunddata om juridiske enheder, der ikke var anmeldelses- eller registreringspligtige over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller Told- og Skattestyrelsen, eksempelvis taxivognmænd og praktiserende læger.

Med lovforslaget omformuleres § 13 af redaktionelle årsager. Med den foreslåede stk. 1, bevares muligheden for at offentlige myndigheder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indgå aftale med de berørte myndigheder om, at disse kan vedligeholde grunddata i Det Centrale Virksomhedsregister. Det kan være hensigtsmæssigt, hvis andre myndigheder, eksempelvis i forbindelse med tilsyns- og kontrolarbejde, jævnligt får kontakt med enheder, der ikke er korrekt registreret.

Med den foreslåede formulering videreføres indholdet i den oprindelige § 13, stk. 2. Offentlige myndigheder, der ikke selv kan registrere i Det Centrale Virksomhedsregister, vil dermed fortsat kunne overdrage oplysninger om juridiske enheder eller produktionsenheder til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

I den foreslåede § 13, stk. 2, er adgangen i den tidligere § 13, stk. 3, til at udstede bekendtgørelse om, at teleselskaberne skal afgive visse oplysninger videreført. Udtrykket m.v. er tilføjet med henblik på, at der i fremtiden kan udstedes regler om senere tilkomne almindeligt anvendte og offentligt tilgængelige telekommunikationsnumre.

Til nr. 10

Efter den gældende lovs § 14 kan offentlige myndigheder og institutioner benytte elektroniske medier ved afgivelse og modtagelse af CVR-grunddata.

I overensstemmelse med regeringens ønske om en mere effektiv og digitaliseret forvaltning tilstræbes det, at udveksling af data mellem offentlige myndigheder sker digitalt og i vidt omfang automatisk. Efter e-dag 2 den 1. februar 2004 skal det i øvrigt være almindelig praksis, at dataudvekslingen af CVR-data sker digitalt.

På den baggrund foreslås det at ændre den nye fra »kan« til »skal« således, at der fremover som altovervejende hovedregel gælder en forpligtelse for offentlige myndigheder og institutioner til at benytte elektroniske medier ved afgivelse og modtagelse af CVR-grunddata. Denne form for kommunikation skal finde sted i overensstemmelse med persondatalovens regler og Datatilsynets praksis for så vidt angår elektronisk udveksling af CPR-nr.

Det er således en altovervejende hovedregel, at udveksling af CVR-data mellem myndighederne skal ske digitalt. I ganske særlige tilfælde kan denne hovedregel fraviges. Det kan der eksempelvis være behov for, hvis et modtagesystem er midlertidigt ude af drift, og en myndighed har behov for, at få bekræftet enkelte oplysninger. I så fald vil man kunne indhente oplysningerne telefonisk.

Som led i bestræbelserne på at gøre loven mere overskuelig foreslås det at skrive den gældende lovs § 7, der ophæves ved dette lovforslags nr. 6, og § 14 sammen, således at den nuværende § 7 bliver til § 14, stk. 1, og den nuværende § 14 bliver til § 14, stk. 2.

I den gældende § 7 er det anført, at offentlige myndigheder og institutioner i alle anliggender om juridiske enheder skal anvende CVR-nummeret. Som beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget nr. 13 er der øget fokus på anvendelsen af produktionsenheder. Set i lyset heraf foreslås det i den nye formulering endvidere tilføjet, at offentlige myndigheder og institutioner i alle anliggender om produktionsenheder skal anvende P-nummeret. Påbudet omfatter henvendelse vedrørende en virksomhed, der sker som led i myndighedens offentlige virkeområde.

Der vil fortsat ikke være noget i vejen for, at offentlige myndigheder, der har et særligt behov herfor, anvender egne journalnumre eller særlige numre til opdeling af den juridiske enhed, f.eks. ved eksportvirksomheders afregning af moms, når blot CVR-nummeret også tydeligt anføres på breve og blanketter mv. CVR-nummeret er markeret med betegnelsen >>CVR<<. Offentlige myndigheder kan således anvende alternative 8-cifrede numre, da disse ikke kan forveksles med CVR-nummeret.

Til nr. 11

Den nuværende § 15, stk. 1, indeholder bestemmelse om, at offentlige myndigheder og institutioner skal benytte Det Centrale Virksomhedsregisters grunddata til førelse af egne registre i stedet for at indhente de samme oplysninger direkte fra de juridiske enheder. Baggrunden for bestemmelsen var et ønske om, at borgerne ikke skulle modtage henvendelser fra alle disse myndigheder, men at én gang indhentede oplysninger skulle genbruges af myndighederne. Der er således tale om en beskyttelse af virksomhederne, og en videreførelse af eksisterende regler. Beskyttelsen omfatter alene uopfordrede henvendelser fra en offentlig myndighed. Hvis en virksomhed eksempelvis ringer og spørger en offentlig myndighed om råd, vil det ikke være i strid med bestemmelsen, at myndigheden tilbyder at sende en vejledning og i den forbindelse eksempelvis beder om virksomhedens adresse.

Selvom indholdet af den oprindelige § 15, stk. 1, videreføres, foretages der først og fremmest en formuleringsændring, idet »til førelse af egne registre« udgår af bestemmelsen. Dette skyldes, at den teknologiske udvikling har gjort det uhensigtsmæssigt, at offentlige myndigheder etablerer egne registre, jf. beskrivelsen straks nedenfor.

På tidspunktet for indførelse af CVR-loven var det normalt, at offentlige myndigheder hver især etablerede registre til deres egne formål. Registre opbygget efter denne model indeholder risikoen for, at en myndighed trækker grunddata fra Det Centralt Virksomhedsregister over i et eget register, bygger videre herpå og selv modtager opdateringer uden at disse føres ind i Det Centralt Virksomhedsregister. Derved kan juridiske enheder være registreret med forskellige data hos forskellige myndigheder.

I dag er situationen omkring etablering af registre en anden end ved lovens ikrafttræden for 10 år siden, idet det er blevet overflødigt, at alle offentlige myndigheders registre indeholder de samme grunddata. Den teknologiske udvikling har gjort det muligt løbende at lave on-line opslag over internettet mv., således at offentlige myndigheder kun lagrer de oplysninger, de hver især har særligt behov for, og derudover ad hoc trækker grunddata fra et samlet register, der indeholder de til enhver tid relevante oplysninger om de juridiske enheder .

Derfor foreslås det, at offentlige myndigheder ved etablering af nye registre skal benytte sig af Det Centrale Virksomhedsregisters grunddata ved opslag i stedet for selv at lagre de samme grunddata i eget register. Det er ikke hensigten at ændre eksisterende systemer, da dette ville kunne påføre offentlige udgifter. Hvis en ændring af et eksisterende system er meget omfattende, vil de i den forbindelse kunne sidestilles med etablering af et helt nyt system. Bestemmelsen sikrer, at offentlige myndigheder med henblik på at maksimere den samlede datakvalitet ved etablering af nye registre eller ved udskiftning af IT-systemer til førelse af registre, i videst muligt omfang tager hensyn til muligheden for at basere de nye systemer på Det Centrale Virksomhedsregisters grunddata i stedet for at lagre de samme oplysninger i egne registre.

Grunden til, at der indføres en pligt for offentlige myndigheder til i forbindelse med nye systemer at planlægge fremtidig benyttelse af CVR-data som løbende net-opslag, er, at det har vist sig, at mange myndigheder benytter de beskrevne skyggeregistre. Det betyder, at ikke alle offentlige myndigheder får gavn af opdateringer. Sker opdateringen i et af skyggeregistrene, er det kun den ansvarlige myndighed, der får oplysning om f.eks. en ændret adresse, men alle andre skal bruge (de samme) ressourcer på at eftersøge en virksomhed, som ikke har meldt adresseændring. Hvis virksomheden anmelder ændringen til CVR, som den har pligt til, vil alle de myndigheder, som benytter deres egne skyggeregistre gå glip af oplysningen og evt. skulle bruge ressourcer på at rette op herpå.

Med henblik på at effektivisere den offentlige sektor og udnytte oplysninger bedst muligt, er det derfor afgørende, at alle myndigheder benytter det samme datagrundlag og melder tilbage om ændringer til samme sted. Hvis alle meldte frivilligt tilbage ville problemet ikke eksistere, men selvom en del myndigheder faktisk har pligt til at opdatere CVR, sker det ikke altid i det omfang, de benytter egne registre.

Derfor har man valgt at indføre en pligt til, at myndigheder ved fremtidige ændringer i deres it-systemer skal arbejde hen imod den løsning, som samlet set vil give den bedste datakvalitet for hele den offentlige sektor. Det er ikke hensigten at forhindre myndigheder i at benytte oplysninger der stammer fra almindelig sagsbehandling og journalisering.

Det vil ikke blive dyrere for offentlige myndigheder at trække data fra CVR løbende i forhold til at trække en mængde oplysninger én gang og så genbruge dem. Det bemærkes i den forbindelse, at nogle offentlige myndigheder allerede i dag indgår aftaler om engangsvederlag for løbende leverancer af data hen over en periode. Formålet hermed er, at myndigheden så altid får de mest opdaterede data.

Det vil som udgangspunkt heller ikke være dyrere for offentlige myndigheder at etablere it-løsninger, hvor data hentes i CVR end tilsvarende løsninger, hvor data hentes på en lokal server.

Bestemmelsen nævner, at brugen skal ske ved løbende opslag. Dette kan enten ske via internettet eller en tilsvarende digital forbindelse. Der tænkes særligt på de foreliggende planer om etablering af »Statens IT Net«.

Det kan ikke udelukkes, at der kan foreligge særlige omstændigheder, der begrunder, at en offentlig myndighed også fremover kan have behov for selv at lagre grunddata svarende til de grunddata, der ligger i Det Centrale Virksomhedsregister. Derfor er der i den foreslåede 15, stk. 2, indsat en mulighed for at indgå en særlig aftale med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen herom. En sådan aftale vil typisk indeholde en betingelse om, at der etableres en automatisk opdatering, således at datakvaliteten sikres.

Til nr. 12

Den nuværende § 16 indeholder hjemmel til, at Danmarks Statistik kan indhente oplysning om grunddata vedrørende produktionsenheder, brancheoplysninger og grunddata vedrørende statslige, kommunale, amtskommunale enheder samt kommunale fællesskaber, der ikke er blevet tildelt et CVR-nummer af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Med den foreslåede affattelse af § 16 tilpasses bestemmelsen de ændringer i administrationen af CVR, der følger af overflyttelsen af administrationen af CVR-loven fra Danmarks Statistik til ToldSkat og senere til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Beskæftigelsesministeriet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen får hjemmel til at indhente oplysninger om grunddata fra produktionsenheder. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen får derudover hjemmel til at indhente brancheoplysninger fra de juridiske enheder. Danmarks Statistik har allerede i lov om Danmarks Statistik hjemmel til at indhente oplysningerne og slettes derfor af bestemmelsen.

Indberetningspligten, som de juridiske enheder kan pålægges efter den foreslåede bestemmelse, er med henblik på at begrænse byrden for de involverede virksomheder fortsat begrænset til kun at angå grunddata, der ikke allerede er tilgængelige for de offentlige myndigheder, som indberetter oplysninger til Det Centrale Virksomhedsregister, således at man fortsat vil udnytte de grunddata, der er tilgængelige hos andre offentlige myndigheder.

I henhold til den gældende § 16, stk. 2, kan økonomiministeren (nu økonomi- og erhvervsministeren) efter forhandling med arbejdsministeren (nu beskæftigelsesministeren) og skatteministeren fastsætte regler, der pålægger juridiske enheder at foretage anmeldelse om påbegyndelse eller nedlæggelse af hovedaktivitet på den juridiske enheds adresse eller oprettelse eller nedlæggelse af produktionsenheder.

Som følge af regeringens beslutning om at samle virksomhedsregistreringen hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og overflytning af ressortansvaret for sager vedrørende CVR-loven til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, foreslås det at ophæve § 21, således at det fremover er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som kan fastsætte forskrifter om anmeldelse af visse oplysninger. Det er dog hensigten, at inddrage relevante interessenter i forbindelse med fastsættelse af visse forskrifter, jf. bemærkningerne til lovforslagets nr. 6.

Til nr. 13

Det foreslås, at indsætte en ny § 16 a, hvorefter Erhvervs- og Selskabsstyrelsen får mulighed for at fastsætte regler om, at anmeldere kan anvende Erhvervs- og Selskabsstyrelsens IT-system til frivillig anmeldelse og registrering af oplysninger, herunder regler om under hvilke forhold anmelder eller andre selv kan eller skal registrere i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens IT-system og for brugen af dette system.

Der er i dag i lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber og lov om visse erhvervsdrivende virksomheder hjemmel til at fastsætte regler om elektronisk anmeldelse af registreringer i henhold til disse love. Hensigten med den foreslåede ændring er at give mulighed for, at også frivillige registreringer og andre anmeldelser kan indsendes elektronisk, samt at der kan fastsættes nærmere regler om anmeldelsens form, og om brugen af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens IT-system i den forbindelse.

Hjemlen giver også mulighed for at etablere en selvregistreringsløsning til opdatering af grunddata for produktionsenheder. Det forventes, at en sådan selvregistreringsløsning allerede vil blive etableret i løbet af 2005. Der er fra flere sider stigende efterspørgsel efter oplysninger om produktionsenheder. Eksempelvis ønsker skattemyndighederne at benytte p-numre i forbindelse med det fortrykte kørselsfradrag på selvangivelsen og Arbejdsdirektoratet ønsker at benytte P-numre i forbindelse med udbetaling af dagpenge. Det betyder, at myndighederne har øget interessere i, at Det Centrale Virksomhedsregisters grunddata om produktionsenheder er af høj kvalitet. På den anden side betyder det også, at virksomhederne får en øget interesse i, at deres produktionsenheder er registreret med korrekte grunddata, idet deres ansattes befordringsfradrag og udbetaling af dagpengerefusioner fremover kan være afhængige af korrekt registrerede grunddata.

Den øgede anvendelse af P-numrene forventes således at medvirke til, at virksomhederne bliver interesserede i, at kunne ajourføre grunddata ved oprettelse af nye eller ændringer i eksisterende produktionsenheder. Det vil være oplagt at etablere en selvindberetningsløsning, således at virksomhederne selv nemt og hurtigt kan indberette ændringer i produktionsenhedernes forhold.

Etablering af en selvregistreringsløsning og det incitament, der ligger i at stadig flere myndigheder benytter P-numrene, forventes at medføre et kvalitetsløft i registrets grunddata om produktionsenheder. Erhvervs- og selskabsstyrelsen undersøger på nuværende tidspunkt, hvordan man etablerer en sådan mulighed for selvindberetning.

Flere myndigheder har givet udtryk for, at det ville være mest hensigtsmæssigt at indføre en pligt for virksomhederne til at indberette nye og ændrede grunddata for produktionsenheder. Der er i den eksisterende lov § 16, stk. 2, hjemmel til at ministeren kan fastsætte regler om en sådan indberetningspligt. Man har dog indtil videre valgt ikke at udnytte hjemlen til at indføre indberetningspligt. Dels vil en sådan pligt være en ny administrativ byrde for virksomhederne. Dels forventer styrelsen, at det ønskede løft i kvaliteten kan opnås ved den beskrevne selvindberetningsløsning kombineret med de øgede incitamenter til at opdatere de registrerede grunddata for produktionsenheder. Hvis det inden for et år efter etablering af selvbetjeningsløsningen viser sig, at kvaliteten på trods heraf ikke bliver tilstrækkelig god, vil styrelsen genoverveje behovet for indføring af andre tiltag, herunder muligheden for at indføre en egentlig indberetningspligt.

Der åbnes i § 16 a endvidere op for, at meddelelser og erklæringer i henhold til lovens § 19 om, at Det Centrale Virksomhedsregisters grunddata om juridiske enheder eller dertil knyttede produktionsenheder ikke må benyttes til reklamehenvendelser eller andre henvendelser fra private, der ikke har specifik hjemmel, kan ske elektronisk på samme måde som øvrige anmeldelser.

Det er ligeledes foreslået at indsætte en hjemmel til at foreskrive at anmeldelse af virksomhedsoplysninger skal ske elektronisk. Dette betyder, at ministeren kan udstede regler om, at visse eller alle anmeldelser skal foretages elektronisk. Hjemlen svarer til den hjemmel, der er indsat i lov om aktieselskaber og lov om anpartsselskaber ved lov nr. 226 af 31. marts 2004, jf. L 125 2003-04 (forslag til ændring af lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S og kildeskatteloven (mulighed for ekstraordinært udbytte, udfyldende bestemmelser om spaltning og ophævelse af bopælskrav m.v.)).

Virksomheder gør i stigende takt brug af digital forvaltning, og i takt med denne udvikling kan stadig flere typer af anmeldelser overgå til at skulle foretages elektronisk. Anmeldelser af selskabsoplysninger sker i vidt omfang elektronisk og denne indberetningsform forventes fremover at blive normen. I henhold til rapporten »Vil vi satse digitalt«, udarbejdet af Dansk Industri og Økonomi- og Erhvervsministeriet i fællesskab 2003, har over 95 % af alle virksomheder i Danmark det nødvendige udstyr til at foretage registreringer elektronisk. Formentligt vil denne udvikling fortsætte, således at restgruppen vil blive mindre i de kommende år. Endvidere vil en del af restgruppen have mulighed for at foretage digitale anmeldelser via deres rådgiver. De hjemler til digital anmeldelse, der indføres med lovændringen, forventes udmøntet i takt med, at de involverede virksomheder bliver i stand til at foretage digitale anmeldelser.

Endeligt skal det understreges, at virksomheder eller borgere fortsat vil kunne rette personligt eller telefonisk henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med henblik på at få råd og vejledning, selvom der indføres regler om digital anmeldelse og registrering. Der vil således ved administration af bestemmelserne blive taget hensyn til de få virksomheder, der også i fremtiden ikke føler sig i stand til at foretage digitale anmeldelser.

Til nr. 14

I den gældende § 19, stk. 1, er det fastsat, at der skal optages oplysning i Det Centrale Virksomhedsregister, når juridiske enheder skriftligt har frabedt sig, at enhedens grunddata benyttes til reklamehenvendelser.

Det foreslås tilføjet, at juridiske enheder også har mulighed for at få optaget en markering om fritagelse for henvendelser til deres produktionsenheder. Der er tale om en kodificering af allerede gældende praksis.

Det foreslås endvidere, at beskyttelsen i § 19, stk. 1, udvides til at omfatte enhver henvendelse. Dette er sket ved at formuleringen »reklamebeskyttede enheder« er blevet til »enheder«.

Endvidere fremgår det nu klart af bestemmelsen, at en privat juridisk enhed, der har modtaget data fra Det Centrale Virksomhedsregister, kun må henvende sig til juridiske enheder, der står opført i Det Centrale Virksomhedsregister med reklamebeskyttelse, såfremt henvendelsen er specifikt hjemlet i lov, regler udstedt i medfør af lov eller i medfør af samtykke.

Ved »privat juridisk enhed« forstås juridiske enheder som defineret i liv om Det Centrale Virksomhedsregister § 3, stk. 1 nr. 1 og 2.

Formålet med ændringen af § 19, stk. 1, er at styrke reklamebeskyttelsen, så den svarer til de juridiske enheders ønsker. Særligt mindre erhvervsdrivende har ønsket en bedre beskyttelse imod henvendelser, der ikke har karakter af reklame i henhold til den snævre forståelse heraf i den hidtidige 19.

Flere virksomheder med reklamebeskyttelse har oplevet henvendelser fra andre virksomheder som en krænkelse. Der har været tale om at en virksomhed har sendt materiale, der indeholdt anprisninger af virksomheden, og som af den reklamebeskyttede enhed utvivlsomt blev opfattet som reklame. Afsendervirksomheden argumenterede imidlertid for, at der var tale var generelt informationsmateriale. Med den nye affattelse af § 19, stk. 1, undgår man diskussionen om, hvorvidt der er tale om informationsmateriale eller reklame. Man må fremover således kun henvende sig til en reklamebeskyttet enhed, såfremt man er forpligtet dertil i henhold til lovgivning.

Som eksempel på en lovhjemlet henvendelse kan nævnes lov om persondatabeskyttelse § 29, hvorefter en dataansvarlig, der har indsamlet oplysninger om en person uden dennes vidende, skal underrette personen om registreringen. I sådanne tilfælde må erhververen af data fra CVR/den dataansvarlige foretage en underretning i henhold til persondatalovens § 29, men må ikke benytte lejligheden til samtidigt at markedsføre sig selv eller komme med oplysninger, der ikke følger af persondatalovens § 29 eller anden lovgivning. Beskyttelsesområdet er således blevet udvidet i forhold til den gældende bestemmelse, der alene forbød egentlige reklamehenvendelser.

Det fremgår af § 19, at også samtykkebaserede henvendelser er undtaget fra forbudet. Beskyttelsen forhindrer således ikke fremsendelse af kontoudtog og korrespondance som den beskyttede virksomhed har givet direkte eller indirekte samtykke til.

Den gældende § 19, stk. 2, indeholder regler om videregivelse af grunddata om juridiske enheder, der i henhold til stk. 1 har frabedt sig reklamehenvendelser. Ifølge de gældende regler kan private juridiske enheder, der modtager data fra Det Centrale Virksomhedsregister, kun modtage data om reklamebeskyttede virksomheder samlet eller gruppevis efter underskrivelse af en særlig erklæring om at sikre, at ønsket om reklamefritagelse respekteres. Derefter må datamodtageren kun videreformidle oplysninger om de reklamebeskyttede virksomheder enkeltvis.

En privat juridisk enhed, der modtager grunddata vedrørende beskyttede enheder må således ikke rette henvendelse til de beskyttede enheder med henblik på at erhverve øvrige data eller opdaterede data fra de beskyttede enheder.

I den foreslåede § 19, stk. 2, nr. 3, præciseres det, at datamodtageren ved videredistribution af oplysninger om beskyttede enheder, jf. stk. 1, skal sikre, at det klart fremgår, at enheden er beskyttet. Beskyttelsen lever dermed videre selvom en erhverver af data fra Det Centrale Virksomhedsregister videregiver oplysninger til tredjemand. Datamodtageren skal således sikre, at slutbrugere, der modtager grunddata om beskyttede enheder, er bekendt med betydningen af, at en enhed er beskyttet.

Der indsættes et nyt stk. 3 der tydeliggør, at misbrug af oplysninger om reklamebeskyttede enheder modtaget med markering herom, er strafbelagt. Sanktionen fremgår af § 22, stk. 2, jf. lovforslagets nr. 17.

En privat datamodtager, der henter enkeltstående oplysninger om en juridisk enhed, der er reklamebeskyttet, skal ikke afgive en erklæring, men er stadig forpligtet til at respektere reklamebeskyttelsen. Lovforslaget ændrer ikke herved.

Også i den situation, hvor en offentlig myndighed indhenter data fra CVR og derefter videregiver oplysninger til private, er myndigheden forpligtet til at videregive oplysningerne med markering for reklamebeskyttelse og sikre, at den private respekterer beskyttelsen.

Til nr. 15

I henhold til den gældende § 20 fastsætter økonomiministeren (nu økonomi- og erhvervsministeren) efter forhandling med finansministeren regler om salg af og vederlag for ydelser fra Det Centrale Virksomhedsregister til offentlige myndigheder og institutioner samt til private.

Bestemmelsens nuværende formulering hænger sammen med, at der ved etableringen var underskudsdækning for registret. På den baggrund var det naturligt, at regler for salg af og fastsættelse af vederlag for registrets ydelser skulle forhandles med finansministeren.

I forbindelse med overførsel af registret til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er underskudsdækningen bortfaldet og det økonomiske ansvar for registret er således ligeledes overgået. Det forslås derfor, at ophæve kravet om at regler om salg og fastsættelse af vederlaget for ydelserne skal forhandles med finansministeren.

Som en konsekvens af overførslen af registret til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil Det Centrale Virksomhedsregisters grunddata indgå i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens samlede salgs- og informationsaktiviteter.

Det fastsættes i forlængelse heraf i § 20, stk. 2, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om salg af og vederlag for ydelser fra Det Centrale Virksomhedsregister.

Til nr. 16

I henhold til den gældende § 21, skal fastsættelse af regler i henhold til CVR-loven ske efter forhandling mellem erhvervsministeren, økonomiministeren (nu økonomi- og erhvervsministeren), arbejdsministeren (nu beskæftigelsesministeren) og skatteministeren. Baggrunden for denne bestemmelse er, at Det Centrale Virksomhedsregister på etableringstidspunktet skulle drives som et samarbejde mellem en række myndigheder inden for de nævnte ministerområder.

Efter overflytningen af ressortansvaret for CVR-loven til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved kongelig resolution ligger ansvaret for registret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og styrelsen bør derfor kunne fastsætte regler om registrets førelse.

Som beskrevet under lovforslagets nr. 6 vil alle relevante interessenter fortsat blive inddraget i forbindelse med den fortsatte udvikling og tilpasning af Det Centrale Virksomhedsregister. Heraf følger, at de relevante interessenter, herunder myndigheder under de ministerier, der er nævnt i den nuværende § 21, også vil blive inddraget i forbindelse med udstedelse af regler i henhold til loven.

Det foreslås derfor, at kravene til fastsættelse af forskrifter i den gældende § 21 ophæves, således at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremover selvstændigt kan fastsætte regler om Det Centrale Virksomhedsregisters førelse.

Til nr. 17

Der er alene tale om en redaktionel ændring af henvisningen, da indholdet af § 19, stk. 2, 3. pkt., er flyttet til et nyt stk. 3.

Til nr. 18

Den gældende § 23 fastslår, at afgørelser efter loven træffes af Danmarks Statistik, og at økonomiministeren fastsætter bestemmelser om klageadgangen.

Da ansvaret for CVR er overgået til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og da styrelsen generelt har overtaget adgangen til at udstede bekendtgørelser i henhold til loven, ændres »Danmarks Statistik« til »Erhvervs- og Selskabsstyrelsen«.

Til nr. 19

Efter den nugældende § 25 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland. På Grønland er der etableret et register over virksomheder, idet Landstinget har vedtaget landstingslov nr. 10 af 29. oktober 1999 om Det Grønlandske Erhvervsregister. Denne lov svarer i vidt omfang til den danske CVR-lov. På Færøerne eksisterer et register, der indeholder oplysninger om aktie- og anpartsselskaber.

Det kan dog ikke udelukkes, at der i fremtiden kan opstå behov for, at registret kommer til at omfatte Grønland og Færøerne. Derfor foreslås det, at den nuværende § 25 ændres, således at økonomi- og erhvervsministeren får hjemmel til på et senere tidspunkt at lade loven træde i kraft på Færøerne og Grønland ved kongelig anordning.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft d. 1. februar 2005.

Til § 3

Efter ændringslovens § 3 gælder den ikke for Færøerne og Grønland. Dette hænger sammen med, at CVR-loven heller ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Ændringslovens § 1, nr. 19, indeholder hjemmel til at økonomi- erhvervsministeren på et senere tidspunkt kan lade loven træde i kraft på Færøerne og Grønland ved kongelig anordning med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

I forlængelse heraf fastsættes det i § 3 ligeledes, at ministeren kan lade ændringsloven træde i kraft ved kongelig anordning på Færøerne og Grønland.