L 86 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om social service. (Frit valg af klubtilbud eller andre
socialpædagogiske fritidstilbud over kommunegrænser og
indførelse af minimumsgrænse for tilskud til private
pasningsordninger).
Fremsat den 5. november 2004 af
Ministeren for familie‑ og forbrugeranliggender (Henriette Kjær)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social
service
(Frit valg af klubtilbud eller andre
socialpædagogiske fritidstilbud over kommunegrænser og
indførsel af minimumsgrænse for tilskud til private
pasningsordninger)
§ 1
I lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 708 af 29. juni 2004 foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 21 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Alle større
børn og unge har adgang til at blive optaget i et klubtilbud
eller et andet socialpædagogisk fritidstilbud i en anden
kommune end opholdskommunen fra det tidspunkt, hvor
forældrene har fået tilsagn om et tilskud fra
opholdskommunen til brug for klubtilbud.«
2. I
§ 21 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. En kommune kan afvise at
optage børn fra andre kommuner, hvis det er begrundet i
kapacitetsmæssige årsager, og hvis væsentlige
hensyn til børn fra kommunen ellers ville blive tilsidesat.
Ministeren for Familie- og Forbrugeranliggender fastsætter
nærmere regler herom.«
3. I
§ 22 indsættes efter stk. 1 som nye
stykker:
»Stk. 2. Ved optagelse i klubtilbud
eller andre socialpædagogiske fritidstilbud til større
børn og unge i en anden kommune end opholdskommunen beregnes
opholdskommunens tilskud, således at det svarer til
tilskudsprocenten efter stk. 1, 2. pkt., af de gennemsnitlige
driftsudgifter pr. plads for klubtilbud m.v. i opholdskommunen.
Tilskuddet kan dog højst udgøre opholdskommunens
tilskudsprocent, jf. 1. pkt., af de budgetterede driftsudgifter pr.
plads i det benyttede klubtilbud m.v. i udførerkommunen, jf.
dog stk. 3. og 4. Opholdskommunen betaler tilskuddet direkte til
udførerkommunen. Forældrene betaler forskellen mellem
tilskuddet fra opholdskommunen og bruttodriftudgiften pr. plads i
det benyttede dagtilbud som beregnet i udførerkommunen.
Stk. 3. Opholdskommunen kan, hvis
forældre vælger et klubtilbud m.v. i anden kommune end
opholdskommunen, beslutte at give et ekstra tilskud til
udførerkommunen for enten at reducere
udførerkommunens udgifter, reducere egenbetalingen eller
begge dele. Opholdskommunen betaler det ekstra tilskud direkte til
udførerkommunen.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
4. I § 22,
stk. 2, der bliver stk. 4, ændres »stk.1«
til: »stk. 1-3«.
5. § 26, stk. 4, 3. pkt.,
affattes således:
»Tilskuddet skal mindst udgøre 75 pct.
af den billigste nettodriftsudgift pr. plads (ex.
støttepædagogudgifter) i et dagtilbud til samme
aldersgruppe i kommunen, dog højst 70 pct. af
forældrenes dokumenterede udgifter til den private
pasningsordning.«
6. I
§ 26 indsættes som stk. 9:
» Stk. 9. Kommunen
tilbyder at sørge for forældrenes administration af
ordningen mod en reduktion i tilskuddet, svarende til kommunens
udgifter hertil.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli
2005.
Stk. 2. For forældre, som har
fået tilsagn fra kommunen om brug af klubtilbud i anden
kommune, der er indgået inden lovens ikrafttræden,
gælder de hidtidige bestemmelser i § 22 i
serviceloven.
Bemærkninger til lovforslaget
Indledende bemærkninger
Forslag til lov om ændring af lov om
social service og lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område. (Private leverandører af
dagtilbud, frit valg af klubtilbud m.v. over kommunegrænserne
m.v. €" pengene følger barnet) blev fremsat
første gang den 31. marts 2004, Lovforslag nr. L 207 (FT
2003-2004, Tillæg A sp. 7078 og 7084). Forslaget kom til 1.
behandling den 20. april 2004 (EF 2003-2004, sp. 8839).
Socialministeren trak forslaget tilbage.
Almindelige bemærkninger
Baggrunden for lovforslaget
L 207 er nu delt op i to lovforslag
»forslag til lov om ændring af lov om social service og
lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område (Private leverandører af dagtilbud €"
pengene følger barnet)« og »forslag til lov om
ændring af lov om social service (Frit valg af klubtilbud
eller andre socialpædagogiske fritidstilbud over
kommunegrænser og indførsel af minimumsgrænse
for tilskud til private pasningsordninger)«. Det
sidstnævnte lovforslag er i det væsentlige identisk med
den del af lovforslag L 207, der vedrører frit valg af
klubtilbud m.v. over kommunegrænserne m.v.
Formålet med lovforslaget er at give
forældre mulighed for at vælge et klubtilbud eller et
andet socialpædagogisk fritidstilbud efter serviceloven
på tværs af kommunegrænser. Pr. 1. januar 2004
blev der indført frit valg af dagtilbud over
kommunegrænserne. Efter disse regler har forældre ret
til at vælge et dagtilbud i en anden kommune end
opholdskommunen fra det tidspunkt, hvor forældrene har
fået tilsagn om et tilskud fra opholdskommunen til brug for
dagtilbud. Endvidere medfører reglerne, at forældrene
selv afholder eventuelle merudgifter ved brugen af dagtilbud over
kommunegrænserne.
Lovforslaget om frit valg af klubtilbud og
andre socialpædagogiske fritidstilbud over
kommunegrænser svarer til loven om frit valg af dagtilbud
over kommunegrænserne.
I forbindelse med loven om frit valg af
børnepasning over kommunegrænser blev det ligeledes
indført, at kommunerne skulle tilbyde et økonomisk
tilskud til privat pasning efter § 26 i lov om social
service.
Lovforslagets indhold
Lovforslaget er opdelt i to punkter:
1) Indførelse af friere valg af
klubtilbud mv. over kommunegrænser efter de samme regler, som
gælder for dagtilbud.
2) Forbedringer af reglerne om tilskud til
private pasningsordninger efter servicelovens § 26. Det
foreslås, at der indføres en minimumsgrænse for
tilskuddets størrelse samt en kommunal pligt til at
sørge for forældrenes administration af
pasningsordningen mod en reduktion i tilskuddet.
Frit valg af klubtilbud m.v.
over kommunegrænser
Det foreslås, at frit valg over
kommunegrænser udvides til at gælde klubtilbud og andre
socialpædagogiske fritidstilbud til større børn
og unge efter serviceloven.
Forældre har i dag ikke ret til at
vælge et klubtilbud eller andet socialpædagogisk
fritidstilbud over kommunegrænserne. Bopælskommunen og
udførerkommunen kan imidlertid indgå aftale herom.
I forbindelse med loven om frit valg af
dagtilbud over kommunegrænser blev det vurderet, at der ikke
var behov for frit valg af klubtilbud over kommunegrænser
på dette område, idet det blev antaget, at
større børn og unge ønskede et klubtilbud, der
hvor de boede og havde deres skolekammerater. En del henvendelser
har dog henledt opmærksomheden på det
uhensigtsmæssige i, at børn ikke har kunnet beholde
eller få en plads i et klubtilbud i en anden kommune, end
opholdskommunen.
Reglerne vil blive udformet svarende til
reglerne om frit valg af dagtilbud over kommunegrænser, som
de er fastsat i kapitel 3 i Socialministeriets
bekendtgørelse nr. 890 af 6. november 2003. Der er dog visse
forskelle mellem dagtilbudsområdet, hvor der fx er regler om
pasningsgaranti, og klubtilbudsområdet. Disse forhold vil der
naturligvis skulle tages hensyn til ved udformningen.
Forslaget vedrører alene klubtilbud
mv. efter serviceloven, da fx skolefritidsordninger efter
folkeskoleloven er en del af den pågældende skole. Frit
valg for skolefritidsordninger vil kunne betyde en risiko for, at
skolens egne elever ikke vil kunne blive tilknyttet den
pågældende skoles fritidsordningstilbud som
følge af pladsmangel, hvilket må anses som
uhensigtsmæssigt. Forskellige tilskudsformer, regler om
forældrebetaling m.v. gør det ikke umiddelbart muligt
at fastsætte regler på tværs af
lovområder.
For så vidt angår det tyske
mindretal i Sønderjylland vil der blive indført
regler svarende til Socialministeriets bekendtgørelse nr.
890 af 6. november 2003 § 10 stk. 7.
Forbedring af reglerne om
private pasningsordninger efter servicelovens § 26
Det foreslås, at der indføres en
minimumsgrænse for det kommunale tilskud til § 26
ordninger på 75 pct. af den billigste nettodriftsudgift pr.
plads i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen. Reglen om,
at tilskuddet højst kan være 70 pct. af
forældrenes dokumenterede udgift til den private
pasningsordning fastholdes.
Det foreslås endvidere, at
maksimumsgrænsen for det kommunale tilskud på 85 pct.
af den billigste nettodriftsudgift pr. plads i et dagtilbud til
samme aldersgruppe i kommunen ophæves.
Det foreslås endelig, at kommunerne
fremover skal tilbyde forældre at sørge for
administrationen af en pasningsordning mod reduktion af tilskuddet
svarende til kommunens omkostninger. Forslaget skal
imødekomme ministergruppen om en mere borgernær
offentlig sektors ønske om administrative lettelser for
forældre, der selv arrangerer pasning af deres
børn.
Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget om frit valg af klubtilbud eller
andre socialpædagogiske fritidstilbud over
kommunegrænser skønnes samlet set at medføre
helt minimale økonomiske konsekvenser for kommunerne.
Lovforslaget om indførsel af en
minimumsgrænse i § 26 skønnes samlet set at
medføre kommunale merudgifter på 3,2 mio. kr. i 2005
og 6,4 mio. kr. i hvert af årene 2006, 2007 og 2008
(2005-prisniveau), som kommunerne skal kompenseres for. Forslaget
om, at kommunerne fremover har pligt til at til at sørge for
forældrenes administration af pasning efter § 26 vil
medføre en administrativ byrde, som kommunerne kompenseres
for ved en reduktion af § 26-tilskuddet. Forslaget om frit
valg af klubtilbud eller andre socialpædagogiske
fritidstilbud over kommunegrænser skønnes samlet set
at medføre helt minimale administrative konsekvenser for
kommunerne.
De økonomiske og administrative
konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.
Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har ingen økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Miljømæssige
konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Forslaget om at kommunerne fremover skal
tilbyde forældre at varetage administrationen af en
pasningsordning mod betaling vil bevirke en administrativ lettelse
for forældre, der selv arrangerer pasning af deres
børn.
Forholdet til EU-retten
Idet klubtilbud og andre
socialpædagogiske fritidstilbud er en social fordel omfattet
af Rådets forordning 1612/68 vil forslaget medføre, at
personer, som er arbejdstagere i Danmark og har bopæl i en
anden EU-medlemsstat eller EØS-stat kan få adgang til
danske klubtilbud på tilsvarende vis som øvrige
arbejdstagere.
Andre konsekvenser
Forslaget har ikke konsekvenser i forhold til
det frivillige arbejde.
Høring
Lovforslaget er samtidig med
fremsættelsen sendt til høring hos Børne- og
Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Pædagogisk
Medhjælper Forbund (PMF), Forbundet af Offentligt Ansatte
(FOA), Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS),
Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), Landsforeningen af
forældre til børn i daginstitutioner (FOLA),
Socialpædagogernes Landsforbund (SL), KL, Københavns
og Frederiksberg Kommuner, Socialchefforeningen, Børne- og
kulturchefforeningen, Amtsrådsforeningen i Danmark,
Børnerådet, Det Centrale Handicapråd og De
Samvirkende Invalideorganisationer (DSI).
Samlet vurdering af lovforslagets
konsekvenser
| Positive konsekvenser/
mindreudgifter | Negative konsekvenser/
merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner | Ingen | Der er kommunale merudgifter på 3,2
mio. kr. i 2005 og 6,4 mio. kr. i hvert af årene 2006, 2007
og 2008. |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner | Ingen | Forslaget om, at kommunerne fremover har
pligt til at til at sørge for forældrenes
administration af pasning efter § 26 vil medføre en
administrativ byrde, som kommunerne kompenseres for ved en
reduktion af § 26-tilskuddet. Forslaget om frit valg af
klubtilbud eller andre socialpædagogiske fritidstilbud over
kommunegrænser skønnes samlet set at medføre
helt minimale administrative konsekvenser for kommunerne |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for borgerne | Forslaget om at kommunerne fremover skal
tilbyde forældre at sørge for administrationen af en
pasningsordning mod betaling vil bevirke en administrativ lettelse
for forældre, der selv arrangerer pasning af deres
børn. | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Personer som er arbejdstagere i Danmark og
har bopæl i en anden EU-medlemsstat eller EØS-stat kan
få adgang til danske klubtilbud på tilsvarende vis som
øvrige arbejdstagere. |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at der indføres frit
valg af klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud
til større børn og unge over kommunegrænser.
Det foreslås herefter, at der gives forældre ret til at
tage et tilskud med til brug for klubtilbud m.v. efter serviceloven
i en anden kommune end opholdskommunen jf. lov om frit valg af
dagtilbud over kommunegrænserne.
Det foreslås, at ministeren for Familie- og
Forbrugeranliggender bemyndiges til at fastsætte regler om
frit valg af klubtilbud m.v. over kommunegrænserne efter
principperne i reglerne om frit valg af dagtilbud over
kommunegrænserne, jf. Socialministeriets
bekendtgørelse nr. 890 af 6. november 2003.
Til nr. 2
Det foreslås, at ministeren for
Familie- og Forbrugeranliggender fastsætter nærmere
regler om, hvornår udførerkommunen af hensyn til at
kunne tilbyde kommunens egne større børn og unge
ophold i klubtilbud kan afvise at optage børn fra andre
kommuner af kapacitetsmæssige årsager. Muligheden for,
at kommunen kan afvise skal sikre:
1) at kommuner ikke bliver tvunget til kraftig
kapacitetsudbygning på grund af udefrakommende
børn
2) familier i opholdskommuner ikke kommer til at
vente væsentligt længere på en klubtilbudsplads
ved tilgang af udefrakommende børn.
Til nr. 3
Det foreslås, at tilskuddet ved
optagelse i klubtilbud i andre kommuner fastlægges ud fra
opholdskommunens udgiftsniveau. Dette harmonerer med, at det
også er serviceniveauet i opholdskommunen, som borgeren har
betalt sin skat til. Beregningsmetoden tilgodeser for det
første, at kommunerne kan fastsætte serviceniveauet
på området, og for det andet giver det kommunerne
budgetsikkerhed.
Hvis forældre vælger et
klubtilbud i en anden kommune, der er dyrere end opholdskommunen,
foreslås det, at forældrene betaler forskellen mellem
tilskuddet fra opholdskommune og driftsudgifterne pr. plads ved det
benyttede klubtilbud, som beregnet i udførerkommune.
Hvis forældre vælger et
klubtilbud i en anden kommune, der er billigere end
opholdskommunen, foreslås det, at tilskuddet fra
opholdskommune fastsættes således, at det svarer til
højest 70 pct. af de budgetterede driftsudgifter pr. plads i
det benyttede dagtilbud, som beregnet i udførerkommune.
Tilskuddet fra opholdskommune nedsættes således, hvis
forældrene vælger relativt billigere klubtilbud i andre
kommuner.
Til nr. 4
Ændringen er et konsekvensrettelse.
Til nr. 5
Det foreslås, at der indføres en
minimumsgrænse for det kommunale tilskud til § 26
ordninger på 75 pct. af den billigste nettodriftsudgift (ex
støttepædagogudgifter) pr. plads i et dagtilbud til
samme aldersgruppe i kommunen. Reglen om, at tilskuddet
højst kan være 70 pct. af forældrenes
dokumenterede udgift til den private pasningsordning fastholdes.
Med den nye formulering af bestemmelsen ophæves samtidig
maksimumsgrænsen for det kommunale tilskud på 85 pct.
af den billigste nettoudgift pr. plads i et dagtilbud til samme
aldersgruppe i kommunen. Det er herefter kommunen selv, der
fastsætter det maksimale tilskud.
Til nr. 6
Det foreslås, at kommunerne fremover skal
tilbyde at sørge for administrationen af forældrenes
opgaver som arbejdsgiver i forhold til en privat børnepasser
efter servicelovens § 26 mod en reduktion i tilskuddet
svarende til omkostningerne ved opgaven. Forslaget skal
imødekomme ministergruppen om en mere borgernær
offentlig sektors ønske om administrative lettelser for
forældre, der selv arrangerer pasning af deres
børn.
Ved administration af forældrenes
arbejdsgiverforpligtelser kan der opstå
spørgsmål om ansvar i forbindelse med f.eks.
udstedelse af ansættelsesbevis m.v. Derfor foreslås
det, at kommunen alene skal sørge for, at forældrene
får tilbud om, at administrationen af ordningen varetages af
andre mod reduktion i tilskuddet. Kommunen kan herved vælge
at lade private varetage administrationen for forældrene. Med
formuleringen gives der mulighed for, at kommunen ikke
nødvendigvis selv skal tilbyde at administrere ordningen,
men kan overlade opgaven til private.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft
den 1. juli 2005. Ændringerne i § 22 har virkning for de
forældre, som efter lovens ikrafttræden ønsker
klubtilbud i en anden kommune end opholdskommunen. Forældre,
der allerede har eller får et barn optaget i en anden kommune
end opholdskommunen inden lovens ikrafttræden, følger
de gældende regler, så længe tilsagnet om
klubtilbuddet i udførerkommunen gælder. I disse
situationer kan forældrene således ikke komme til at
betale for tilbuddet efter de foreslåede regler.
Bilag 1
Lovforslag sammenholdt med
gældende lov
Gældende formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 I lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 708 af 29. juni 2004 foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 21. Kommunen
træffer afgørelse om optagelse i og udmeldelse af
klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud.
Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed. | | |
Stk. 2.
Kommunen kan for selvejende institutioner og private klubordninger
efter § 20 bestemme, at lederen af den enkelte ordning
træffer afgørelse om optagelse og udmeldelse efter
retningslinier fastsat af kommunen. | | |
| | 1. I
§ 21 indsættes som stk. 3: » Stk. 3. Alle større
børn og unge har adgang til at blive optaget i et klubtilbud
eller et andet socialpædagogisk fritidstilbud i en anden
kommune end opholdskommunen fra det tidspunkt, hvor
forældrene har fået tilsagn om et tilskud fra
opholdskommunen til brug for klubtilbud.« |
| | |
| | 2. I § 21 indsættes som
stk. 4: » Stk. 4. En kommune kan afvise at
optage børn fra andre kommuner, hvis det er begrundet i
kapacitetsmæssige årsager, og hvis væsentlige
hensyn til børn fra kommunen ellers ville blive tilsidesat.
Ministeren for Familie- og Forbrugeranliggender fastsætter
nærmere regler herom.« |
§ 22. Kommunen
fastsætter tilskud og egenbetaling for deltagelse i klubber
og andre socialpædagogiske fritidstilbud og kan beslutte at
yde 100 pct. tilskud til deltagelse i enkelte tilbud eller typer af
tilbud. Tilskuddet skal mindst udgøre 80 pct. af udgifterne
ved driften af det enkelte tilbud eller af de gennemsnitlige
udgifter ved driften af samme type af tilbud i kommunen, som disse
opgøres efter § 15, stk. 1. For private
klubordninger, jf. § 20, 2. pkt., beregnes tilskud og
egenbetaling på grundlag af udgifterne ved driften af den
enkelte ordning. | | |
Stk. 2. Socialministeren fastsætter
nærmere regler om tilskud og egenbetaling efter stk. 1 og kan
bestemme, at der kan opkræves særskilt egenbetaling for
materialeforbrug og forplejning. Socialministeren kan endvidere
fastsætte, at tilskuddet skal forhøjes under hensyn
til forældrenes økonomiske forhold og barnets eller
den unges særlige behov for deltagelse i tilbuddet. | | 3. I
§ 22 indsættes efter stk. 1 som nye
stykker: » Stk. 2. Ved optagelse i klubtilbud
eller andre socialpædagogiske fritidstilbud til større
børn og unge i en anden kommune end opholdskommunen beregnes
opholdskommunens tilskud således, at det svarer til
tilskudsprocenten efter stk. 1, 2. pkt., af de gennemsnitlige
driftsudgifter pr. plads for klubtilbud m.v. i opholdskommunen.
Tilskuddet kan dog højst udgøre opholdskommunens
tilskudsprocent, jf. 1. pkt., af de budgetterede
bruttodriftsudgifter pr. plads i det benyttede klubtilbud m.v. i
udførerkommunen, jf dog stk. 3. og 4. Opholdskommunen
betaler tilskuddet direkte til udførerkommunen.
Forældrene betaler forskellen mellem tilskuddet fra
opholdskommunen og bruttodriftudgiften pr. plads i det benyttede
dagtilbud som beregnet i udførerkommunen. |
| | Stk. 3. Opholdskommunen kan, hvis
forældre vælger et klubtilbud m.v. i anden kommune end
opholdskommunen, beslutte at give et ekstra tilskud til
udførerkommunen for enten at reducere
udførerkommunens udgifter, reducere egenbetalingen eller
begge dele. Opholdskommunen betaler det ekstra tilskud direkte til
udførerkommunen.« Stk. 2 bliver herefter stk. 4. |
| | |
| | 4. I § 22, stk.
2, der bliver stk 4, ændres »stk. 1« til
»stk. 1-3«. |
| | |
Stk. 4. Kommunen fastsætter
størrelsen af tilskuddet efter stk. 1. Tilskuddet
fastsættes ens for alle børn inden for samme
aldersgruppe. Tilskuddet kan højst udgøre 70 pct. af
forældrenes dokumenterede udgifter til den private
pasningsordning, dog maksimalt 85 pct. af den billigste nettoudgift
pr. plads i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen. Stk. 5 € Stk. 6 € Stk. 7... | | 5.§ 26, stk. 4, 3. pkt .,
affattes således: »Tilskuddet skal mindst udgøre 75 pct.
af den billigste nettodriftsudgift pr. plads (ex.
støttepædagogudgifter) i et dagtilbud til samme
aldersgruppe i kommunen., dog højst 70 pct. af
forældrenes dokumenterede udgifter til den private
pasningsordning.« |
Stk. 8. Kommunen godkender aftalen mellem
forældrene og den private pasningsordning og fører
løbende tilsyn med ordningen. | | |
| | |
| | 6. I § 26 indsættes som
stk. 9: » Stk.
9. Kommunen tilbyder at sørge for forældrenes
administration af ordningen mod en reduktion i tilskuddet svarende
til udgifterne hertil.« |
| | |
| | § 2 |
| | Loven træder i kraft den 1. juli 2005. |
| | Stk. 2 . For
forældre, som er omfattet af aftaler om brug af klubtilbud i
andre kommuner, der er indgået inden lovens
ikrafttræden, gælder de hidtidige bestemmelser i §
22 i serviceloven. |